OPSAMLING VEJLE SILKEBORG AARHUS STUDIETUR BY- OG KULTURUDVALGET NOVEMBER 2018

Transkript

1 OPSAMLING STUDIETUR BY- OG KULTURUDVALGET NOVEMBER 2018 VEJLE SILKEBORG AARHUS

2 FOKUS & FORMÅL En studietur med det formål at indsamle inspiration og konkrete ideer og opmærksomhedspunkter til nogle af de store projekter, vi i Odense er i gang med i denne tid. En studietur med udgangspunkt i to af By- og Kulturudvalgets seks effektmål: Øget fremkommelighed Udvikle hele Odense med kvalitet og bæredygtighed En studietur med fokus på projekter i byer i Danmark sammenlignelige med Odense: Havnemiljø Omdannelse af papirfabrik til boligområde Letbane ØGET FREMKOMMELIGHED Vi vil skabe en moderne og fremkommelig storby og kommune, som understøtter borgernes hverdag med fokus på en effektiv, sammenhængende, sikker og bæredygtig mobilitet. Trafikafviklingen skal baseres på nutidige og fremtidige teknologier. UDVIKLE HELE ODENSE MED KVALITET OG BÆREDYGTIGHED Vi vil overlade en bedre by og kommune til dem, der kommer efter os. Derfor skal vi sikre kvalitet og æstetik i uderum og byggeri samt fokus på det grønne. Byen skal danne rammerne for det gode liv, og det fordrer fokus på miljøet, klimaet og bæredygtig udvikling. Herved forstås vand, luft, støj, natur og tryghed. Sådan skaber vi ejerskab og bystolthed.

3 FAKTA & ØKONOMI DATO OG VARIGHED: Søndag den 11. november kl til mandag den 12. november kl DESTINATION: Vejle, Silkeborg og Aarhus DELTAGERE: By- og Kulturudvalget: Jane Jegind (V), Araz Kahn (V), Anders W. Berthelsen (A), Niclas Turan Kandemir (A), Maria Brumvig (A), Kristian Guldfeldt (C), Brian Skov Nielsen (Ø) By- og Kulturforvaltningen: Anne Velling Christiansen (adm. direktør), Morten Møller Iversen (stabschef), Ellen Drost (Byudvikling), Thomas Østergaard Jørgensen (Drift og Anlæg), Boie Frederiksen (Erhverv og Bæredygtighed), Martin Petersen (Fritid og Kultur) PRIS PR. PERSON: Kr ,12

4 PROGRAM

5

6 VEJLE FJORDBYEN FJORDENHUS OPLÆG FRA VEJLE KOMMUNE V. LISBET WOLTERS, STADSARKITEKT, TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN Besøg indledt med rundvisning i Fjordbyen og Fjordenhus med fokus på kvalitet i havneudviklingen, rekreative arealer samt inddragelsen af almennyttigt boligbyggeri og klimatilpasning. KONSTRUKTION OG EJERFORHOLD: Vejle Havn ejer havnegrundene, men har solgt hele Øen til Kirk Kapital, der sælger og udlejer i lejlighederne. Der var bl.a. fokus på almene boliger, der ligger i kanten af projektet og forbinder gamle og nye almene boliger. KLIMATILPASNING: Klimaprojekt, Vejle Kommune 100 resilient cities, samarbejde med byer globalt. 3D-MODELLER: Investeret ca kr. i VR-studie, som hænger meget fint sammen med nye krav om at udviklere skal aflevere i 3D KVALITET I BYUDVIKLINGEN: Vejle har en arkitekturpolitik, som har holdt i over 20 år. Kommunens holdning er, at hvis man hæver kvaliteten som privat bygherre, så bidrager kommunen gerne med lækre materialer i uderummene. Det handler meget om et samarbejde om, hvad man kan opnå kvalitetsmæssigt. Det er kommunen, der finansierer uderum på havnen i boligudbygningen. Vejle har taget et meget bevidst valg om ikke at gøre havneudviklingen for tæt, men sikre en række sigtelinier, der har givet god afstand mellem bygningerne og lys/luft. MOBILITETSPLAN: Udarbejdelsen af denne har vist et stort efterslæb for infrastrukturen. Der er sat yderligere 40 mio. kr. til at indhente efterslæbet, og der er nu lavet en plan for at indhente efterslæbet. Kommunen ser i høj grad infrastrukturen som central for byudviklingen og derfor er den højt prioriteret. BEVARELSE AF HISTORISKE BYGNINGER / MARITIMT MILJØ Der er revet en del ned, men det har været klassisk industri med kemivirksomheder mv. Der er dog en debat om at bevare det maritime miljø, hvilket man primært har gjort med opbevaring af både i området. KOMMUNIKATION OM PLANER Det er centralt at bibeholde dialogen mellem visionerne, hvorfor man genbesøger borgermøder mm. løbende. Gode erfaringer med at oprette et facebook-site til ex. mobilitetsplanen, som der er et borgerønske om at fortsætte for at kunne bibeholde dialogen STADSARKITEKT PLACERET SOM AFDELINGSCHEF I TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN Lisbet Wolters er stadsarkitekt, men funktionen er organisatorisk placeret som afdelingschef i Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor hun refererer til direktøren. Det har været væsentligt for Vejle Kommune at sikre en planfaglighed og investorerfaringen fra den private sektor i forvaltningen. GÅTUR OMKRING FJORDBYEN VED KIRK KAPITAL Læs om eller se minidokumentar om Kirk og Fjordenhus på mikropol.dk Kom bag om Fjordenhus i ny minidokumentar

7 Luftfoto over Silkeborg papirfabrik

8 SILKEBORG SILKEBORG PAPIRFABRIK OPLÆG FRA C.F. MØLLER V. MICHAEL KRUSE Besøget startede med en rundvisning ved Silkeborg Papirfabrik, herunder drøftelse af bygningernes historiske og nuværende anvendelse, samt anvendelsen af uderum og grønne elementer i byrummet. Derudover var der fokus på de kommende boligprojekter i området, herunder Søtorvet samt kommende højhus ved Silkeborg Papirfabrik. HØJHUSE Der skal være en række skal-opgaver og en detaljeret dialog fra starten ift. lokalplaner for højhuse, ellers er det ganske enkelt for svært at sikre det byggeri, man ønsker som by. GRØNNE TAGE Det bør være en skal-opgave i lokalplanerne, hvis man vil sikre grønne tage. PLANER FOR BYUDVIKLING Drøftelse af det centrale i at holde fast i planer for at sikre den by, man ønsker. DETALJERING I LOKALPLANER Det er centralt for at sikre de grønne uderum, grønne træer og de politiske intentioner i området eller projektet, at det detaljeres i lokalplanerne selvom det kan være besværligt.

9 AARHUS TUR MED LETBANEN FRA AARHUS H TIL LISBJERGSKOLEN OG RETUR Besøget i Aarhus startede med en køretur med Letbanen fra Aarhus H til Lisbjerg og retur. Turen er generelt den bedst sammenlignelige med strækningen i Odense.

10 AARHUS BYRUM - LETBANE OPLÆG FRA ÅRHUS KOMMUNE V. LOUISE PAPE RYDAHL, FORVALTNINGSCHEF Erfaringer med kvalitet i byrummet samt drift / myndighed af Århus Letbane. KLOG VÆKST FREM MOD 2050 (planstrategi 2015) Klog vækst og en attraktiv by at besøge. Aarhus vækstdriver for hele landet Gearet til storby Bykvalitet og liveability KOMMUNEPLAN & 360 DIALOGVÆRKTØJ TIL BÆREDYGTIG PLANLÆGNING Aarhus har udviklet et 360 graders værktøj til implementering af kommuneplanen for at sikre, at man når hele vejen rundt. Værktøjet består af 12 spørgsmål, der tilsammen giver et overblik over de parametre, som Aarhus Kommune lægger vægt på i vurderingen af projekter. Fokus er at sikre høj kvalitet i byudviklingen. Det skal være et privilegium at bygge i Århus, og byggeprojekter og anlægsarbejder skal give noget tilbage til byen. - De mangler dog endnu at udvikle borgerdialogen. LETBANE Letbanen består af Odderbanen og Grenåbanen Lidt hård proces som first mover ikke mange erfaringer at trække på. Forventet årligt driftsomfang på 220 mio. (238 mio. i 2018) Finansieres af Region Midtjylland og Aarhus Kommune BUSNET Aarhus var nødt til at tage højde for, at forudsætninger for bortfald ikke var tilstede. Driftsudfordringer har vist sig noget større end først antaget, og det har været nødvendigt at skære i buslinier, som ikke løb langs letbanestrækningen. Derudover er der længere til nærmeste stoppested, lavere frekvens, kun flexbusser i visse landområder. Pga. tekniske forhindringer har letbanen endnu ikke fuld prioritet i alle kryds i bymidten. Ny parkeringspolitik om reduceret norm indenfor 500 m fra et letbanestop. LÆRING Mere konkrete planer for busomlægning langt tidligere i forløbet. Bliv enige om principper for betjening (afkortning/omstigning) Bedre grundlag for anlægs- og driftsbudget. Anvend trafikmodeller Aftal byrdefordeling og indtægtsfordeling.

11 AARHUS LETBANESELSKABET OPLÆG FRA AARHUS LETBANE LETBANESELSKABET V. JENS VELLING, KOMMUNIKATIONSCHEF Århus Letbane Danmarks første letbane TEKNISK BESKRIVELSE AF LETBANE OG LETBANETOG Som en moderne sporvogn Medtager ca. 250 passagerer 750 V DC (jævnstrøms) kørestrømsanlæg Drift i 2017 / 2019 To slags vogne, en til indre by og en til længere strækninger (samme design) PERRON, CYKEL OG BILLET Perrondesign med god tilgængelighed Mulighed for at medbringe cykel (dog ikke i myldretrafik) Samme billetsystem i busser, tog og letbane Samme pris som en busbillet 92,1 pct. Har positivt indtryk af letbanen i Århus passagerer dagligt (40 pct. Mere end bussen) SAMSPIL MED TRAFIKKEN 11 uheld med andre trafikanter på 1 år Otte biler alle overtrådte vigepligt To fodgængere: en løb over for rødt, en trådte ud foran letbanetog En cyklist svingede ud foran letbanetog i fart Udfordringer med vejanlæg ved DOKK1 STABILIETET OG RETTIDIG DRIFT (TIL OG MED OKT. 2018) Kørt over km Op til 208 afgange i døgnet 98,8 pct. Gennemførte afgange Rettidighed på 97,4 pct. OBS Løvfald giver glatte skinner Der er mange aktører Ubekendte faktorer: hvornår er de en bybane og hvornår er de jernbane? Første letbane i DK Århus tager tævene / børnesygdommene Samspil med øvrig trafik HØJ TILFREDSHED LETBANE ER BYUDVIKLING FX FOR ET OMRÅDE SOM LISBJERG Tiltrækker investeringer Øger ejendomsværdi Flere kunder end bus

12 AARHUS AARHUS Ø - HAVNEN RUNDVISNING V. MIA HØRUP OPLÆG FRA ÅRHUS KOMMUNE V. BENTE LYKKE SØRENSEN, AREALUDVIKLINGSCHEF, TEKNIK OG MILJØ Rundvisning v. Mia Hørup på den yderste del af Aarhus Ø med fokus på boligtyper, parkeringsnorm, arkitektur og udbygning Oplæg v. Bente Lykke Sørensen om Havnen, Århus Ø: Byudvikling OPKØBSSTRATEGI Århus har efter en årrække, hvor det har været svært at realisere politiske visioner for en række projekter, anlagt en mere aggressiv opkøbsstrategi for at sikre realiseringen af flere politiske visioner. Det er Aarhus Kommunes erfaring, at man skal opkøbe en del for at kunne sikre balance mellem markedet og de politiske visioner. MEGATRENDS BLS fortalte om megatrends i urbaniseringen og om hvordan Business Region Aarhus arbejder med at sikre en sammenhæng i det østjyske bybånd. AKTIVITETER PÅ HAVNEN BLS fortalte om midlertidige aktiviteter på havnemiljøet, samt mere permanente tiltag såsom urbane haver, badning mv. Der er bred fokus på at sikre liv i området, men fokus er også ændret fra, at man troede detailhandel skulle skabe livet til, at det grundet udviklingen vil være andre elementer, herunder idræt, arbejdspladser, fællesskaber, der skal skabe det i stedet. Generelt forsøger Aarhus Kommune at få havnen til fortsat at være ramme for byens kreative miljøer til trods for stigende priser i området. forblæst område, som ikke var udviklet nok med gode bylivselementer, der kunne tiltrække liv. Derfor anvendte man sloganet Rethink til at igangsætte en proces med udbud, hvor Gehl Architects og BIG vandt opgaven med Konstruktionen bag Aarhus Ø blev gennemgået, og der blev udviklingsplanen. Dette har bl.a. betydet at man vil aktivere et hotel i området samt opførelsen af en række badehuse trukket en parallel til By & Havn, herunder selve med fokus på krav om udadvendte aktiviteter. arealudviklingen. Der var fokus på medfinansiering til letbanen på Aarhus Ø, hvorfor man fremtidigt skal skabe et bidrag til finansieringen af ca. 1 km. letbane ved at lave grundsalg og evt. modtage yderligere bidrag fra de yderste boliger. LIGHTHOUSE PROJEKTET Gennemgang af Lighthouse-projektet på den ydre del af Aarhus Ø, hvor flere developere gik konkurs. Der var fokus på Isbjerget, Lighthouse, ca. 700 ungdomsboliger, Z-huset, Havnehusene, Pakhusene og Kanalhusene. Derudover fokus på Generationernes Hus, som er et samarbejde om børn, unge og ældre mellem tre generationer. RETHINK IKKE-UDVIKLEDE OMRÅDER Udviklingen af Bassin 7 med Havnebadet tog afsæt i et lidt KRAV TIL BYGHERRE OM AT LEVERE KULTURINSTITUTIONSBYGNINGER Aarhus Kommune bruger - inspireret af Hafencity, Hamburg en aktiv strategi til at sikre kulturmidler til havnemiljøet ved at stille krav i salgsaftalerne til at bygherre skal levere kulturinstitutionsbygninger. Det er ud fra et princip om, at det ville kommunen skulle finansiere andetsteds under alle omstændigheder. OVERVEJER EJDENDOMSUDVIKLINGSSELSKAB Aarhus Kommune overvejer på baggrund af den aggressive opkøbsstrategi, at lave et ejendomsudviklingsselskab, men er bekymret for at miste den bestemmende indflydelse som kommune. Her er der udfordringer med kommunens økonomiske anlægsramme, men ikke med likviditeten.