Aarhus Letbane Danmarks første letbane IDA Rail juni 2018

Transkript

1 Aarhus Letbane Danmarks første letbane IDA Rail juni 2018

2 Organisering og finansiering af Aarhus Letbane Region Midtjylland 50 % Aarhus Kommune 50 % Midttrafik Kommuner Køb af letbanetrafik Region Stat Indkøb af ydelser Bygherre VVM Strategiudvikling Aarhus Letbane I/S Infrastruktur Tog vedligehold Operatør Side 2

3 Organisation Direktør Aarhus Letbane I/S Administration Sikkerhed Administrationschef Jurist Kommunikationschef Bogholder Sikkerhedschef (1) Drift og Infrastruktur Drifts- og Infrastrukturchef (1) Driftsleder Infrastrukturchef Infrastrukturleder Baneteknik Infrastrukturleder Signal mv. Vicevært Udbygningssekretariat Teknisk chef Projektleder Projektleder Document Controller Side 3 (1): Samme person Udbygningssekretariatet er finansieret uden for driften (dvs. af anlæg og Etape 2)

4 Bestyrelse og letbaneråd Aarhus Letbanes bestyrelse (leder Aarhus Letbane I/S, der står for anlæg, drift og vedligehold af Aarhus Letbane): Steen Stavnsbo (fmd), Arne Lægaard, Flemming Knudsen, Jørgen Nørby, Bünyamin Simsek, Keld Hvalsø, Jan Ravn Christensen Letbanerådet (leder Letbanesamarbejdet, der står bag planerne om letbaneudbygningen i Østjylland): Anders Kühnau (fmd), Ango Winther, Hans Okholm, Jan Petersen, Jørgen Gaarde, Kirstine Bille, Nils Borring, Torben Hansen, Uffe Jensen, Mads Nikolajsen Side 4

5 Hvad er en letbane? - den moderne sporvogn En moderne sporvogn med høj komfort og lavt støjniveau Kan køre i både vejnet og jernbanenet Flere letbanetog kan kobles Kan indpasses i byrummet, ex ift. Belægningen Kan blande sig med andre trafikanter uden adskillelse Kan køre op til 100 km/t Årlig produktion: Tram 115,000 km/år Tram-Trains 210,000 km/år 750 V DC (jævnstrøms) kørestrømsanlæg Medtager passagerer Side 5

6 Tysk-italiensk letbaneleverandør - europæisk konsortium leverer Aarhus Letbane Leverer letbanetog af typerne: Variobahn kører bl.a. i Bergen og Croydon Tango kører bl.a. i Lyon Letbanetogene produceres på fabrikker i Tyskland og Schweiz Leverer nøglefærdigt letbanesystem bl.a. spor, kørestrøm, perroner, depot, værksted og kontrolcenter Har bygget Metroen i København Side 6

7 To typer letbanetog ét design tysk-schweizisk samarbejde Stadler Variobahn sporvogn Kører på den indre strækning i Aarhus Længde Antal passagerer 224 Vægt (fuldt lastet) Topfart Side 7 32,37 m 58,8 ton 80 km/t 0-80 km/t (fyldt tog) 40 sek. Døre 3 dobbeltdøre 1 singledør Stadler Tango sporvognstog Kører primært på lange strækninger Længde 39,20 m Antal passagerer 266 Vægt (fuldt lastet) 68 ton Topfart 100 km/t 0-80 km/t (fyldt tog) 39 sek. Døre 3 dobbeltdøre

8 Operatør og vedligehold Operatør Uddanner letbaneførere og personale til kontrolcenter Vedligehold af infrastruktur Skinner, kørestrøm, signalanlæg og letbanens Trafik- og Service Center Side 8

9 Keolis uddanner de sidste af i alt 80 letbaneførere Side 9

10 Billetsystem Samme billetsystem i busser, tog og letbane Rejsekort bliver integreret på perroner ikke i letbanetogene Samme pris som busserne i dag Midttrafiks zoner og billetpriser Side 10

11 Aarhus Letbane åbnede 21. dec. 2017

12 Stabil drift siden åbning 12 Fra Ingen 22. dec. kransekage 2017 til denne og med gang feb. 2018: Alligevel Kørt tilløbsstykke km i vinterføre med fyldte letbanetog Mindre end hele 1 procent dagen aflyste afgange 6 Rettidighed km strækning på fra 99,1 Aarhus procent H til Skejby

13 Stabil drift siden åbning Fra 22. dec til og med april 2018: Kørt over km 208 afgange i døgnet 98,7 pct. gennemførte afgange Rettidighed på 99,4 procent 13

14 Høj tilfredshed 760 passagerer i undersøgelse: 6 pct. kørte tidligere bil 67 pct. bruger Letbanen 1-6 gange om ugen 48 pct. kører med Letbanen til arbejde Generelt høj tilfredshed: 92,1 pct. har positivt indtryk af Letbanen passager dagligt 40 pct. mere end bussen 14

15 Fire uheld med andre trafikanter Side 15 Fire biler alle overså vigepligt Fodgænger løb over for rødt Cyklist svingede ud foran letbanetog i fart Udfordringer med kryds ved DOKK1

16 Jørgen og Anna lægger stemme til Side 16

17 STATUS - så langt er vi Side 17

18 6 km åbnet 104 km tilbage.. Omlægning af nærbanen (98 km) 12 km ny letbaneinfrastruktur 50 standsningssteder heraf 19 nye Fuld elektrificering Drift i 2017/2018 Side 18

19 Alle anlæg er færdigbyggede Her ny station ved Hessel Både Odder- og Grenaabanen er teknisk færdigbyggede med skinner, kørestrøm, signalanlæg og perroner Godkendelser og testkørsler udestår Grenaabanen klar til 100 km/t i 2019 Side 19

20 Status på godkendelsesarbejdet Fase 1 Indre strækning Åbnet Vi fik 58 vilkår, heraf 51 med 2 måneders frist Alle vilkår håndteret maj 2018 Fase 2 Odder + AUH-Lisbjergskolen Ansøgning pågår OR, SLS, Tog og infrastruktur går fornuftigt Tekniske sikkerhedsregler ligger på kritisk vej Udfordringer: Startet skævt og kvalitet/kompetencer. Fase 3 Grenaa + AUH-Lystrup Anlæg færdigt ultimo april Forskel til Fase 1 og 2: Mangler sikkerhedstests (her skal vi have APIS først) Fordel ift. Fase 1 og 2: OR, normer og tog er godkendt. Rest begrænset. 20

21 Godkendelse af Danmarks første letbane Flere aktører Kompleks proces Mange ubekendte faktorer Første letbane i Danmark Kører både på sigt og banesignaler Undersøgelse på vej Side 21

22 Derfor er vi forsinkede Indre strækning forsinket Skulle håndtere 58 vilkår efter åbning TBST-krav om fuldt regelgrundlag Diskussion om banenormer Assessor med mere konservativ tilgang To togtyper øger kompleksitet Side 22

23 Næste stop: Odder Letbanestrækningen er færdigbygget Aarhus Letbane skal søge godkendelse hos TBST Derefter sagsbehandlingstid hos TBST Derefter funktionstest Odderbanen kan åbne Derefter skal Grenaabanen godkendes Side 23

24 Bane-kompleksitetens sommerfugl Placering af personalet Aktivers lokalitet Kundelokationer Overvågning Informationssystemer Jobfunktioner Oplysninger om aktiver Organisatorisk Komponenttyper Materialetyper Typer af aktiver Aktivers performance Aktivers levealder Produktliv Kontinuitet Medarbejderkompetencer Blandede trafikfunktioner Stakeholder krav Finansieringsmodeller Billetsystemer Jordbevægelser Grundlags-stabilitet Vejrlig Nedbrydning og slid Hjul-skinne interface Pantograf-køreledning Sporskifter og overkørsler Køreplan Vagtplaner/skemaer 24 Personalets performance Kunde efterspørgsel Stakeholder 3. parts aktivitet Økonomisk indhold Finansieringsændringer Hjul-skinner funktioner Vedligehold Produkt & proces Regler Vedtægter & standarder Kilde: Dr. Felix Schmid, University of Birmingham

25 Visionen: Østjyllands S-togsnet - vi bygger et net af letbaner - Etape 2 Side 25

26 Fingerplan Storkøbenhavn - ca. 1,5 mio. indbyggere København til Hillerød Køge Roskilde Helsingør Frederikssund Malmö 40 km 45 km 35 km 45 km 45 km 45 km Finger plan 1947 Side 26

27 Fingerplan Storaarhus - ca. 1,2 mio. indbyggere Aarhus til Grenaa Randers Viborg Silkeborg Horsens Skanderborg 65 km 40 km 65 km 45 km 50 km 30 km Side 27

28 Nye etaper mod Brabrand og Hinnerup 28

29 Første stop etape 2: Aarhus Ø 29

30 Brabrandetapen: Letbane til Aarhus Ø og Aarhus V Udbygning af letbanen mod Brabrand har 1. prioritet Letbanen giver et løft til de bydele og boligområder, den kører igennem Ny rapport viser, at ejendomsværdien stiger, jo tættere du er på et stoppested Erhverv: pct Boliger: pct Side 30

31 Letbanen er byudvikling fx i Gellerup og Lisbjerg 31

32 Parker & Rejs ved E45 Parkér & Rejs ved E45 Direkte adgang til E45 Plads til biler Langtidsparkering for lastbiler Cykelparkering Busterminal Tankstation og ladestationer for elbiler

33 ? Tak for opmærksomheden Spørgsmål og svar