LIGESTILLING, KØN OG MANGFOLDIGHED - EN STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN
|
|
- Caspar Ludvigsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LIGESTILLING, KØN OG MANGFOLDIGHED - EN STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN Anette Erlandson Pedersen Lektor cand.pæd.soc. i Videreuddannelsen Københavns Professionshøjskole
2 Program Kort oplæg Hvorfor skal vi have særlig opmærksomhed på Ligestilling, Køn og Mangfoldighed Stemmer fra pædagogisk praksis Drøftelse ved bordene Stemmer fra rummet Tak for i dag
3 Hvorfor arbejde med køn og ligestilling? Flere nordiske rapporter har ( ) defineret Danmark som det mindst progressive nordiske land i forhold til at fremme ligestilling på førskole- og skoleområdet (Reisby og Knudsen, 2005:3). Fordi: drenge præsterer dårligere end piger i skolen, at drengene fortsat i mindre grad end pigerne er inkluderet i almenundervisningen samt en tendens til at der på mellemtrinet og i udskolingen er en højere andel af piger, der trives dårligt. (BUF projektbeskrivelse 2016) Unges uddannelsesvalg er særdeles kønsopdelte: Kvinder vælger typisk omsorgsfag, mens mænd vælger tekniske fag. Danmark har et af den vestlige verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder. Kvinder er typisk ansat i den offentlige sektor, i kommuner eller regioner, mens mænd er ansat i den private sektor eller i staten (Larsen m.fl., 2016: 12-14).
4 Ligestilling er da noget vi har!.. En rapport viser, at børn og unge i større grad placeres i kønsopdelte grupper i dagtilbud og skole; Selv om nogle kommuner har overordnede ligestillingsmålsætninger på børneområdet, så tyder ligestillingsredegørelserne på, at disse udmøntes meget forskelligt og som helhed i begrænset omfang. Det betyder, at der for de fleste børns vedkommende ikke bliver stillet tilstrækkeligt spørgsmålstegn ved de ret stereotype forestillinger om kønsforskelle, som råder i samfundet. (Precht, K. & Ussing, P. 2014)
5 De lovgivningsmæssige rammer I DK er alle offentlige myndigheder underlagt ligestillingsloven: 1 Lovens formål er, at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd. Lovens formål er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn samt at modvirke chikane og sexchikane. Sikre bl.a. at man ikke på fravælges til et job pga. sit køn. DK har desuden siden 2008 været underlagt EU-strategien om kønsmainstreaming. Mainstream betyder 'hovedstrøm', og mainstreaming forpligter os til at integrere kønsperspektivet i al offentlig forvaltning med henblik på ligestilling (Bekendtgørelse nr. 553 af 2. juli 2002 af Lov om ligestilling af kvinder og mænd, som ændres ved lov nr. 286 af 25. april 2003).
6 Køn Socialkonstruktivisme, er en filosofisk og videnskabsteoretisk grundopfattelse, der forstår menneskelig erkendelse som socialt konstrueret (jf. konstruktivisme). Alt er konstruktion, så vi kan ingenting sige. Herved forstås, at alle former for erkendelse sker via en forståelsesramme, der ikke er medfødt, men er resultat af den kultur og den historiske fortid, som det enkelte menneske er en del af. Kognitivismen; udgangspunkt i psykologien og naturvidenskaben Virkelighedens grundenhed er individet, dets kognition, bevidsthed og hjerne. Der tages udgangspunkt i det biologiske fundament, den individuelle hjerne, krop og bevidsthed. Derfor er piger/drenge nu engang som de er Dette perspektiv appellerer til naturaliserede forklaringer.
7 Køn kognition eller konstruktion? Hjernen er et kulturelt produkt. Hjernen afspejler, hvad den er blevet udsat for. Den biologiske forskel på drenges og pigers hjerner kan i virkeligheden være en kulturel forskel. Vi bliver altid påvirket af de miljøer, vi er i [ ] Den individuelle variation inde for kønnet er større end mellem de to køn [ ] Det betyder, at det giver ikke mening at snakke om, at drengehjerner lærer forskelligt fra pigehjerner. For hjerner er generelt forskellige. (Theresa Schillhab 2012) Hjernen er som en mosaik, et kalaidoskop
8 Mangfoldighed et bredt begreb Mangfoldig har mere end én betydning, afhængigt af sammenhængen. 1) - alsidig, forskellig, varieret 2) - adskillig, diverse, en god del 3) - allround, altfavnende måder at tænke, handle og leve på. kulturelle fællesskaber og individuelle forudsætninger for deltagelse, samt variation i værdier, religion og livssyn. køn, seksualitet, etnicitet, familieformer, klasse møder mellem mennesker, mellem fællesskaber, og at skabe og have forståelse for mangfoldige fællesskaber. forskellige deltagerforudsætninger (sprog, kultur, mennesker i udsatte positioner, mennesker med fysisk eller psykisk udviklingshæmning, unge og gamle).
9 Suset samtale med Linda At vi arbejder med fokus på køn er egentlig er det slet ikke noget exeptionelt, det er hvordan vi tænker, og hvordan vi gør, det handler om, hvordan vi bedriver hverdagspædagogik. Ligesom vi er opmærksom på alle andre områder. Det er vigtigt, at vi spørger til, hvorfor blå er en drengefarve, når Peter kalder den det. Vi må være nysgerrige, på de italesættelser, som både det pædagogiske personale har, og som børn og forældre har. Det handler om, at vi alle skal have friheden til at være, den man er, at vi ikke skal gå op i, om det nu er rigtigt for piger eller drenge. Man skal have lov til at være det menneske, man er, udforske og lege, og derfor må vi ikke begrænse. En pige kom om morgenen og ville så gerne have lånetøj på. Hun havde lyst til at prøve noget andet tøj, end det, som hun havde på hjemmefra, fordi hun synes det var sjovt. Så det er leg med tøj, legetøj, udseende, roller, identitet. Børnefællesskabet giver plads til forskellighed, til at lege og eksperimentere. Når vi er optagede af kategorier som voksne, piger og drenge, så er vi nødt til at undersøge, hvad kategorierne betyder. Vi får nogle forventninger, og det er dem, vi skal spørge til. Vi kan heller ikke bare skabe andre kategorier, det løser ikke noget. Fokus på køn griber ind i vores faglighed. Vi skal bruge vores uddannelse, vores viden. Det er det, der gør, at vi kan og skal bruge de faglige termer, den faglige tilgang, ikke hvad jeg synes.
10 Vandværket samtale med Line og Mette Vores fokuserede arbejde med køn og ligestilling i snart to år har betydet, at det er blevet en del af institutionens DNA, at vi har en opmærksomhed rettet mod disse ting; Nu sagde du Hvorfor gør du?..har du tænkt over at? Det er blevet et lag, der ikke har været tænkt med tidligere. Det er ikke længere Er der noget, der to piger har fælles interesse for?. Det er blevet til Har de to børn nogle fælles interesser. Dem, der har været med til at indføre den pædagogiske praksis er blevet kultur-bærere. Det betyder, at der tages ansvar for at føre det videre, ligge sig foran og indføre nyt pædagogisk personale i dette børnesyn. Det vigtige er, at det ikke er et nyt projekt, men er noget, der handler om læreplanstemaerne, læringsmiljøerne, det pædagogiske grundlag for institutionen. Vi stod en dag og røg udenfor og talt om, hvordan unge stadigvæk vejledes til deres uddannelse ud fra stereotype forståelser af arbejde og køn. At piger kommer til at søge omsorgsfag og drengene de tekniske fag. Det er noget der også får os til at se det med køn og ligestilling mange andre steder, og hvordan det får konsekvenser.
11 Vi sender pigerne ind først, fordi så er der ro, når drengene kommer ind... de studerende ser; at drenge og piger ofte ikke motiveres til at deltage i de samme pædagogiske hverdagsaktiviteter hvilket kan påvirke mulighederne for deres alsidige personlige udvikling. at de mødes med forskellige forventninger til deres opførsel og handling som på sigt kan få betydning for deres sociale kompetencer. at der tales forskelligt til dem hvilket blandt andet kan påvirke deres sproglige udvikling. at de i forskellig grad opfordres til eller (ubevidst) afholdes fra visse rum, typer af bevægelse og deltagelse i udfordrende fysiske aktiviteter hvilket kan få betydning for deres krop og bevægelse. at der tales forskelligt om deres behov for at være i og udforske naturen det er mest for de såkaldt vilde drenge hvilket kan få indflydelse på deres opfattelse af natur og naturfænomener generelt. at der ofte refereres ureflekteret til familieformer, kønsroller i hjemmet og kønnede erhvervs- og beskæftigelsesformer hvilket kan påvirke og indsnævre deres opfattelse af mangfoldigheden i kulturelle udtryksformer og værdier.
12 Så, hvorfor Ligestilling, Køn og mangfoldighed? Vi kommer til at forskelsbehandle børn, fordi vi handler ud fra personlige normer: (Gerner Wohlgemuth & M. Kemény Hviid 2016); I yderste konsekvens får vi børn, der oplever sig selv og de ting, de godt kan lide, som anderledes. (Erlandson Pedersen 2017) Så længe der er åbenlyse og veldokumenterede kønsforskelle, må vi tage vare på de individer, forskellene rammer. Selvom problemerne ikke alene bunder i køn men også i de respektive mænds og kvinders sociale baggrund, alder, etnicitet, uddannelse, funktionsområde etc. og i samfunds- og samværsrelaterede mønstre er kønsforskellen synlig. Den lille forskel er stor. (Reinnison, B.W. 2012)
13 Nødvendigheden af et dobbeltblik som professionel pædagog Vi må på den ene side øve os i at SE BARNET fremfor KØNNET Interessere os for, hvordan vi er med til at producere og reproducere særlige muligheder og forskelle mellem kønnene At sætte parentes om kønnet og vores egne kønnede forventninger og kønstereotypier Samtidig med at man som professionelt arbejder pædagogisk med at udvide rammerne for og forståelserne af, hvad det vil sige at være og gøre køn Et undersøgende og analyserende blik, som interessere sig for de kønnede betingelser omkring barnet/den uge, som gør det oplagt/mindre oplagt at gøre som man gør
14 Vi må undersøge vores hverdagspraksis, hvor vaner, vanetænkning ligger som rutiner på rygraden Vi må se på ledelsen (forvaltningsniveau, dagtilbud) Det pædagogiske personale De fysiske omgivelser Hvordan pædagogisk personale og børn tackler relationer og interaktioner Det handler om, at det ikke er børnene, der skal forandre sig, men at pædagogerne ændrer deres blik på det, de ser, når et barn handler i verden. (Askland og Rossholt 2011) Normalitetsforventninger til køn forstyrrer vores evne til at se det enkelte barn og begrænser deres muligheder
15 Drøftelse Hver gruppe skal skrive 1-2 væsentlige pointer Drøft, hvad et tydeligt og forpligtende fokus på ligestilling, køn og mangfoldighed i Ny styrket læreplan vil betyde for det pædagogiske arbejde i dagtilbud (eksempler på formuleringer fra Ny styrket læreplan ligger på bordene, samt et nedslag i den norske Rammeplan for Barnehagen) Overvej, hvilke stereotype kønsforståelser I oplever stadig er på spil samfundsmæssigt? Hvilke kan I høre/mærke, at I selv er domineret af/til tider praktisere?
16 5 gode råd til praksis 1. Fordeling af opgaver Drøft, hvordan du og dine kolleger repræsenterer og er rollemodeller for forskellige former for kvindelighed og mandlighed. Undersøg fx, hvilke opgaver I hver især ofte tager jer af, hvordan I fordeler opgaverne, og hvilke forventninger I har til, hvem der tager hvilke opgaver. Tal om, hvordan I kunne fordele opgaverne - fx at trøste, klatre i træer eller tænde bål - på en ny måde for at modificere kønsstereotype holdninger og handlemåder. 2. Forventninger til børnene Drøft, om I møder drenge og piger med forskellige forventninger, herunder drenge og piger med henholdsvis minoritets- og majoritetsbaggrund. Observer og reflekter over jeres kropssprog, ordvalg og tonevalg over for piger og drenge, fx om drenge bliver rost for at være seje og modige og pigerne dygtige og søde, og om I anvender udtryk som drengestreger og pigefnidder. Tal om, hvad I anser for normalt eller unormalt hos drenge og piger og forhold jer til, hvad det betyder for jeres forventninger til, hvad drenge og piger har lyst til at lave. 3. Leg og relationer Undersøg, hvilke forestillinger om køn, der kommer til udtryk i børns leg, og hvordan børn bruger kønnet som begrundelse for valg af leg og legerelationer. Hvordan fordeler de fx rollerne i lege såsom far-mor-børn, og er nogle lege kun for piger? Reflekter over, hvordan I selv italesætter lege og legerelationer. Foreslår I fx oftest, at piger kan lege sammen, omtaler I Ida og Jonas som kærester eller kammerater og bruger I ord som fodbolddrenge? Hvordan kan I understøtte legerelationer mellem drenge og piger og derved modvirke stereotype forestillinger om legerelationer? 4. Institutionens indretning Undersøg, hvad der kendetegner indretningen af legeområder, og hvilke forventninger I har til, hvordan piger og drenge bør lege i de forskellige rum. Vær nysgerrige på, hvordan piger og drenge bruger legeområder, og om der er områder, hvor børn via mere eller mindre udtalte regler udelukkes med begrundelse i deres køn, fx dukkekrogen eller tumlerummet, hvor drengene kan lege vildt. Spørg børnene, hvordan de oplever rummene, hvor de kan lide/ikke lide at være og hvorfor. Hvordan kan I bryde med stereotype forventninger til lege og indretning? 5. Sange og fortællinger Undersøg, hvilke forestillinger der er repræsenteret i institutionens bøger, udsmykning, sange, osv. Drøft, hvilke stereotype forestillinger om drenge og piger der kommer til udtryk. Hvor ofte er drenge eller piger hovedpersonen, hvem er modig, eventyrlysten eller forsigtig? Eksperimentér med at lave fortolkninger af sange og fortællinger, hvor I ændrer hovedpersonens køn og familieformer og inviter børnene til at lege med i disse fortolkninger. Tal med børnene om, hvordan både piger og drenge kan være søde, stærke og forsigtige, og hvordan familier kan se ud på mange måder.
17 Her finder du mere. Anette Erlandson Pedersen Københavns Professionshøjskole Aggerholm, Kenneth m.fl. (2008) Flere end to slags børn, DPU. Askland, L. og N. Rossholt (2011); Køn i børnehøjde, Dansk Psykologisk Forlag Avenstrup, Kristina & Hudecek, Sine (2016) Køn i pædagogisk praksis, Dafolo. Brønsted, Lone & Canger, Tekla (2016) Køn, Forlaget Samfundslitteratur. BUPL Forskning (2014) Tema: Køn, BUPL. Dahlerup, D. (2003); Ligestillingspolitik som diskurs og praksis, Borshorst, A. og D. Dahlerup (red.), Forlaget Samfundslitteratur Davies, B. (2003); Frogs and Snails and Feminist Tales Preschool Children and Gender, Hampton Press, New Jersey Erlandson Pedersen, A. (2018); Køn og kategorisering, Grundbog til specialiseringen, Hans Reitzels Forlag (Endnu ikke udgivet). Erlandson Pedersen, i; Børn&Unge, nr.18, 14.nov.2017; Guide Sådan arbejder I med køn og ligestilling Erlandson, Anette & Graack, Jacob (2016) Fremtidens pædagogiske læreplan kønsblind eller kønsbevidst? i: Tidsskriftet 0-14, #4, Fine, C. (2010); Delusions of Gender, W.W. Norton & Company
18 Gerner Wohlgemuth & M. Kemény Hviid (2016);Mangfoldighed og flere mænd dagtilbud, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i samarbejde med UC Syd. Gerlach, C. (2011); Køn er ikke, hvad det har været, Information ( Hekkinen, Mervi (red.) (2016) Promising nordic practices in gender equality promotion in basic education and kindergartens, University of Oulu. Hansen, Gitte Riis & Nielsen, Steen Baagøe (red.) (2016) Køn, seksualitet og mangfoldighed, Forlaget Samfundslitteratur. Precht, K. & Ussing, P. (red.) (2014); Målbar ligestilling Statistik som værktøj til fremme af kønsligestilling i kommunerne, Institut for Menneskerettigheder Staunæs, D. (2004); Køn, etnicitet, og skoleliv, Forlaget Samfundslitteratur Theresa Schillhab i: Asterisk, marts 2012, s.10 Wiben Jensen, T. (2011); Kognition og konstruktion, Samfundslitteratur Anette Erlandson Pedersen ANEP@ucc.dk Københavns Professionshøjskole
Ikke-diskrimination og ligebehandling med udgangspunkt i ligestilling af kvinder og mænd. 30. oktober 2017
Ikke-diskrimination og ligebehandling med udgangspunkt i ligestilling af kvinder og mænd 30. oktober 2017 HVILKE UDFORDRINGER NÆVNER RAPPORTEN? Der er færre mænd end kvinder på pædagoguddannelsen og få
Læs mereKL s dagtilbudskonference Onsdag d. 17. maj 2017
KL s dagtilbudskonference Onsdag d. 17. maj 2017 Rikke Voergård-Olesen Cand.mag. Pædagogik- og kulturstudier, Konsulent, normrefleksion i pædagogisk praksis Mail: voergaard@hotmail.com Tel: 6144 6144 Hvorfor
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereKøn, seksualitet og mangfoldighed i pædagogisk praksis
Sæt præg på fremtiden VIA Efter- og videreuddannelse Køn, seksualitet og mangfoldighed i pædagogisk praksis Konference den 22. september 2016 kl. 9-16 Torvehallerne, Fiskergade 2-8, 7100 Vejle Køn, seksualitet
Læs mereVelkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet
Velkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet Velkommen og rammesætning v/ Maria Sloth Hvilke fælles udfordringer har vi, og hvad gøres der allerede v/ Stinne Skammelsen Debat
Læs mereSKAL VI TALE OM KØN?
SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,
Læs mereVejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og
Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn. Redaktion:
Læs mereVinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 SPROGVURDERING
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereBørn, køn & identitet
Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs mereKommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste
Læs merePædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud. Hillerød kommune 2018
Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud Hillerød kommune 2018 Indhold 1.0. Indledning... 2 1.1. Dagtilbudsloven... 3 1.2. Politiske mål.... 4 1.3. Børnesyn... 5 2.0. Vores pædagogiske teoretiske fundament...
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer indgå i tætte relationer til andre har en eller flere venner er opmærksom på andre børns
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereHvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.
Læreplaner For børn fra 26 uger til 6 år. August 2017. De seks læreplanstemaer. 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener
Læs merePÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN
PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereNetværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,
Læs mereGuide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre
Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.
Læs mereJunior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København
Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København Nedløbsrørs science *Junior Einstein med vand, spand og nedløbsrør I vuggestuen har vi et nedløbsrør, der ender et stykke
Læs mereKommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten
Læs mereStyrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud Hvad er det nye grundlæggende læringssyn og de væsentligste fokuspunkter fra et uddannelsesmæssigt og pædagogisk perspektiv? Christian Aabro, Lektor, KP Pia
Læs mereInstitution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden
Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereRapport for børnehuset 'Holbøllsminde'
Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske
Læs mereKommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 166 83% - Dagplejere 166 83% - Dagplejepædagoger 0 Forældre 1.041 44% Rapporten består af
Læs mereGuldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
Læs mereRapport for Herlev kommune
Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereSanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består
Læs mereSanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten
Læs mereOdense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består
Læs mereOdense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn
Læs mereSanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35
Læs mereSanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten
Læs merePræsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform
Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform Formålsparagraf - Dagtilbud Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer,
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereBørnecenter Nord Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 FARVEL OG GODDAG
Læs mereBørneby Øst Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 5 2 FARVEL OG GODDAG
Læs mereBørneliv Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 FARVEL OG GODDAG
Læs mereVelkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan
1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereBørnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8 3.1 Børnenes
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereLæringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF DAGTILBUDDET 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 BØRNENES PROFIL 6 4.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne)
Læs mereBørneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5
Læs mereRefleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet
Udviklet og afprøvet i Herning Kommune Refleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet Refleksionskortene kan hjælpe det pædagogiske personale til at sætte fokus på, hvad der kendetegner det pædagogiske
Læs mereSkal vi lege? Vi vil undersøge, hvordan vi gennem børneperspektivet kan udvikle legemiljøet i. Børnehus Syd.
Skal vi lege? Vi vil undersøge, hvordan vi gennem børneperspektivet kan udvikle legemiljøet i Børnehus Syd. Udarbejdet af Anette, Lis & Jeanett Børnehus Syd 2018 Skal vi lege? Legen er en stærk udtryksform
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereEn styrket pædagogisk læreplan
En styrket pædagogisk læreplan Hvad er det nye? Oplæg af Joan Lindskov Landskonferencen Kvalitet i dagplejen 2018 Hjælp fra FOA Hvad er en pædagogisk læreplan? Loven beskriver, hvad der skal arbejdes med
Læs mereLæreplan for alsidige personlige udvikling
Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereDen pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 21-06-2017 2 Den pædagogisk læreplan Successer - Mere systematisk
Læs mereCASE OM NORMKRITISK PÆDAGOGIK OG LEDELSE
CASE OM NORMKRITISK PÆDAGOGIK OG LEDELSE - PÆDAGOGISK ARBEJDE MED (U)LIGE DELTAGELSESMULIGHEDER Publiceret: 3. december 2018 ABSTRACT Denne case handler om, hvordan pædagogisk praksis og ledelse kan arbejde
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereScience og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU
Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU Kort om Linda Uddannet cand.scient i kemi Ph.d.-grad inden for naturfagsdidaktik
Læs mereSanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består
Læs mereINKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb
Læs merePædagogisk læreplan Hyllinge
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 EMA Personlige kompetencer / alsidig
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereAlsidig personlig udvikling: 0-2 år og dagplejen:
Fælles overordnede mål for de pædagogiske læreplaner i Nyborg Kommunes dagtilbud Januar 2017 NYBORG KOMMUNES DAGTILBUD Børns udvikling kan ikke inddeles i kasser og trin. Udvikling sker løbende og på mange
Læs mereNetværksledelse i Lemvig Kommune. Dagtilbudsområdet
Netværksledelse i Lemvig Kommune Dagtilbudsområdet Indhold NETVÆRKSLEDELSE OG ORGANISERING I TEAM 2 med de fælleskommunale teams 2 Opgaver for ressourcepersonerne 3 DEN FÆLLESKOMMUNALE TEAMSTRUKTUR FRA
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017 etablere venskaber smiler ved synet af bestemte børn spørger bestemte børn, om de vil
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereAfrapportering af læreplan Simmerbølle Børnehave December 2013
Afrapportering af læreplan Simmerbølle Børnehave December 2013 Hermed evaluering af læreplanen i Simmerbølle Børnehave. Med udgangspunkt i læreplanen, er hvert enkelt tematiseret udviklingsområde gennemgået
Læs mereRefleksionsskema for daginstitutioner
Refleksionsskema for daginstitutioner Alsidig personlig udvikling Psykisk børnemiljø 1 Oplever børnene genkendelige strukturer i hverdagen? Fx gennem morgenrutiner og fælles samling. 2 Hvor stor en del
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs mereDansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder
1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og
Læs mereI den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:
Pædagogiske Indhold: Seks temaer...3 Sociale kompetencer...4 Sproglig udvikling...5 Kulturelle udtryk og værdier...6 Natur og naturfænomener...7 Krop og bevægelse...8 Alsidig personlig udvikling...9 Et
Læs mereMål og indikatorer på vej mod fire år
Mål og indikatorer på vej mod fire år Pædagogiske læringsmål I Institution XX understøtter vi forældresamtalerne gennem det digitale dialogredskab 'Rambøll Dialog'. Derfor har du modtaget link med adgang
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereIt-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6
It-inspirator afsluttende opgave Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen Side 1 af 6 Indledning Den digitale medieverden er over os alle steder, om det er i dagtilbud, skoler eller fritidstilbud. Vi
Læs mereØje for børnefællesskaber
Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning
Læs mereRefleksionsskema for daginstitutioner
DCUM-vejledning a.x.x November 2012 Refleksionsskema for daginstitutioner Psykisk børnemiljø Alsidig personlig udvikling: 1 Oplever børnene genkendelige strukturer i hverdagen? Fx gennem morgenrutiner
Læs mereFREMTIDENS SUNDHED I ASSENS KOMMUNE. Det ville jeg gøre, hvis jeg måtte bestemme
FREMTIDENS SUNDHED I ASSENS KOMMUNE Det ville jeg gøre, hvis jeg måtte bestemme Et både og.eller et enten eller.? Projektkulturen Spændende Her og nu Fragmenteret Lykkes det at implementere projektet
Læs mereNORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereGuide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn
Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn Udgangspunktet for at beskrive en beskrivelse af et barn: I Det fælles Pædagogiske Grundlag for arbejdet med børn fra 0-6 år, er det blandt andet et
Læs mereRapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'
Rapport for Svendborg kommune Legestuen 'Dagplejen Østre' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Legestuen Dagplejen Østre 1 = I meget lille grad 2 = I lille grad 3 = I nogen grad =
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mere