KL s dagtilbudskonference Onsdag d. 17. maj 2017

Transkript

1 KL s dagtilbudskonference Onsdag d. 17. maj 2017 Rikke Voergård-Olesen Cand.mag. Pædagogik- og kulturstudier, Konsulent, normrefleksion i pædagogisk praksis Mail: voergaard@hotmail.com Tel:

2 Hvorfor skal vi have normkritisk pædagogik? Er hjernen kønnet? Hvordan blev jeg køn? Hvad er normer? Normrefleksivt pædagogisk arbejde hvordan? Hvis du vil vide mere

3 Til trods for, at professionelle pædagoger handler ud fra en intention om ligestilling mellem børnene, så forskelsbehandles der fortsat på baggrund af køn ikke intenderet, men nærmere ureflekteret Børn socialiseres ind i kønnede forventninger, dermed også til, hvordan de ser sig selv i forhold til fritidsinteresser, uddannelsesog karrierevalg og generelle muligheder i livet Med flere

4 Dokumenteret udbredt forskelsbehandling pga. køn og andre normer i danske institutioner Det foregår også i `din institution! Alvorlige konsekvenser for børns trivsel, læringsmuligheder, udviklingspotentiale - og for pædagogers arbejdsmiljø

5 Tiltaleformer og kønnet sprogbrug Stereotype/ensidige bøger, sange, musik Indretning baseret på ureflekterede normer Forestillinger om mandlige & kvindelige pædagoger Opdelte aktiviteter direkte og indirekte Forskelle i invitationer ind i aktiviteter Forskelle i opmærksomhed og hjælp til børn Forskelle i krav, bl.a. til opfyldelse af regler Forskelle i hvilke børn, som får lov at fylde = en børnehverdag massivt mættet af forskelsgørelser og ulige muligheder

6 Variationen inden for kønnet er større end mellem de to køn Hjernen afspejler, hvad den er blevet udsat for Det vil sige: Hjernen er plastisk og formbar: Hjernen skabes og udvikles som følge af alle de påvirkninger vi møder gennem vores liv Køn kropsliggøres gennem handlinger, gennem forventninger til adfærd. Børnene tilegner sig de voksnes måder at gøre køn gennem omsorgs-, lærings- og legeprocesser. (Rossholt & Askland s.55, Erlandson Pedersen s. 186 i Køn, seksualitet og mangfoldighed ) Theresa Schilhab: Asterisk, 2012

7 Sproget er opbygget omkring modsætningspar (mand/kvinde, lille/stor, stærk/svag, blød/hård) Vi lærer kategorierne gennem sproget (også nonverbalt) Vi lærer at vi tilhører nogen kategorier og ikke andre Vi lærer at kategorierne har bestemt indhold, og at der er forskellig værdi tilknyttet kategorierne i forskellige situationer Vi lærer at gøre eller performe kategorierne rigtigt Vi gør kategorierne uden at tænke nærmere over det, de føles rigtige (emotionelt tilhørsforhold) Vi tænker ikke over at vi og andre gør kategorierne (naturliggørelse), men vi lægger mærke til det når nogen ikke gør kategorierne rigtigt (normbrud)

8

9 Boys will be boys Stakkels drenge - Den feminiserede skole har skylden Hvor er hun sød og smuk, en rigtig prinsesse 12-talspiger

10 Forløbet: Systematisk efteruddannelse af alt personalet Rækkefølge ledelsen, ambassadører, pædagoger og andre medarbejdere Observationer i institutionerne 3-trinsforløb for al personale Bestyrelser og forældre Konference, aviser, foldere Grundpræmisser og praktiske redskaber

11 Grundpræmisser: Skelnen mellem forskningsbaseret viden og hverdagsviden om køn og normer Skelnen mellem professionelle/faglige og personlige normer Redskaber: Viden og refleksionsøvelser Eksempler fra egen praksis ( det sker også her hos os ) Eksperimenter i praksis Opfølgning, kollegial støtte, plads til fejl - og masser af grin og kærlighed

12

13 Scenen: På boldbanen Deltagere: 1 pige, 9 drenge, 2 mandlige pædagoger. Opstilling 1: Drengene spiller bold med en pædagog, det gælder om at ramme de andre med bolden. Drengene og den ene pædagog løber rundt og hujer. En pige kommer ud på banen og stiller sig i siden og kigger. Ingen kigger på hende. En dreng laver samlejebevægelser mens han holder sig om tissemanden. Han siger se min penis til børn, pædagoger og observatør. Den anden pædagog står på ydersiden af hegnet og følger spillet uden at kommentere eller kigge på pigen. Opstilling 2: Spillet fortsætter og pigen kigger på spillet, ingen kigger på hende eller taler til hende. Spillerne råber og hujer. Et par drenge klatrer op på et stillads. Pædagogen på banen siger kom lige ned drenge. Pigen står der i ca. 10 minutter. Opstilling 3: Pigen går ud af banen og hen til døren. Pædagogen som har stået og fulgt spillet spørger efter hende: Skulle du være med til bold eller skulle du bare kigge på?. Pigen ryster på hovedet og går ind ad døren.

14 JOBBETEGNELSER: Hvornår og hvordan medvirker det du siger til at kønne jobbetegnelser i samtaler med børn; spontant, oplæsning, sange? Omtal jobbetegnelser med modsat kønnelse Undlad at tiltale børn stereotypt TILTALEFORMER: Hvornår sneg der sig alligevel kønnede tiltaleformer ind? REFLEKSION: Hvilke identifikationsmuligheder gav det piger og drenge? Hvilke børn blev ekskluderede Hvilke læringsmuligheder åbnedes/lukkedes for børn? Hvilke pædagogiske refleksioner gav det anledning til?

15 Lille skattepige, drenge, boys, herre-højt, mand, drenge, action-mænd, drenge, pigerne, gutter, tøserne, Smatso. Hvordan påvirkes børns sproglige udvikling, alsidige personlige udvikling og deres sociale kompetencer og værdier når der tales forskelligt til og om dem? Hvad lærer pigen som tiltales lille skattepige? Hvad bliver hun? Hvad kan hun ikke være? Hvad lærer drengene, som tiltales boys og mand, og som får at vide de skyder herrehøjt? Hvad bliver de?, hvad kan de ikke være? Hvad lærer børnene om drenge og piger når de lytter til smatso - sangen? Hvem kan de være, og hvad kan de ikke være?

16 Gratis arrangementer: Normkritisk workshop om uligestilling i arbejdslivet Kvindfolkemødet i Marielyst, Historieteltet i højskolens park, den 4. juni kl. 13 Debat om ligestilling for børn Folkemødet, Bornholm (Vært: Avisen Kommunen) Telt: F14 (DK- Medier) Ved Allinge Røgeri / Bibliotek, den 18. juni kl Kontakt: Rikke Voergård-Olesen, Normkritisk konsulent Mail: voergaard@hotmail.com, Tel: Kristina Avenstrup og Sidsel Vang, Områdeledere Fredensborg Kommune

17 Er der opstået idéer og nye tanker er opstået i forhold til at arbejde med normkritisk refleksion? Hvad kan vi gøre i kommuner og i områderne for at understøtte ligestilling i læringsmuligheder? Spørgsmål til køn og normkritik eller andet?