Regnvandsledninger i Hellerup Vi gør plads til regnvandet

Transkript

1 Vi gør plads til regvadet Færre orsvømmelser og reere badevad I de cetrale del af har mage været ramt af orsvømmelser selv d midre regskyl. Novafos er i gag med et stort proekt, der vil midske atallet og omfaget af orsvømmelser i området og forbedre kvalitete af badevadet. I marts 2016 gik vi i gag med at bore e 1,4 km lag uderordisk regvadstuel, der skal opsamle regvad fra hele det cetrale og lede det ud i Øresud. Det vil aflaste det eksisterede afløbssystem og gi færre orsvømmelser og færre udløb af spildevad i Øresud. Helt yt regvadssystem Vi grar fra 2016 til 2022 stuele har e diameter på op til 2 meter og er hodfærdselsåre i et helt yt regvadssystem. Uder hele det cetrale etablerer vi et et af regvadslediger, så regvad fra e og evt. private grude ka ledes id i tuele og videre ud i Øresud. Det samlede proekt er iddelt i fem etaper. Første etape var regvadstuele, der blev etableret fra marts 2016 til foråret ssystemet er dimesioeret til at kue hådtere e 5-års reg, dvs. e reg der statistisk set forekommer hrt femte år. Også d kraftigere reghædelser vil systemet bidrage til at midske problemer med orsvømmelser og vad på terræ. De æste fire etaper er etablerig af regvadslediger i områdere SV, NV, NØ og SØ i periode

2 i eget system I dag løber regvad og spildevad i det samme afløbssystem. Dette system er ikke bygget til at hådtere de regmægder, vi opler i dag. Når e kraftig reg eller et skybrud sætter systemet uder pres, løber afløbssystemet or og orsvømmer gader, pladser og kældre. bladet med regvad løber også ud i Øresud. slediger aflaster kloakkere Uder hele det cetrale etablerer vi et et af regvadslediger, så regvad ka ledes til regvadstuele og videre ud i Øresud i stedet for at løbe i afløbssystemet. I første omgag vil regvadssystemet omfatte regvad fra e og offetlige orfladearealer fx parkerigspladser. Det betyder, at ca. halvdele af regvadet i ledes geem regvadstuele. Private grudeere ka også tilslutte sig systemet, så regvad fra deres tage og grude løber til regvadstuele og ud i Øresud. Jo flere grudeere der tilslutter sig systemet, o større vil aflastige af afløbssystemet bli. Det vil midske atallet og omfaget af orsvømmelser i området og samtidig forbedre kvalitete af badevadet. Såda fugerer afløbssystemet i dag I dag løber regvadet på privat grud samme med spildevadet fra husholdige til afløbsledige i e. Til resealæg Også regvadet fra ee løber ed i afløbsledige, der leder alt vadet til resealæg. Veriste Såda kommer regvadssystemet til at fugere i fremtide Hvis ma som grudeer vælger at tilslutte sig det ye regvadssystem, vil regvadet på grude løbe i si ege regvadsledig. et vil løbe til regvadsledige i e, hvor regvadet fra ee også ledes he. Ledige leder regvadet ud i Øresud. Til resealæg Til Øresud et fra husholdige løber fortsat til afløbsledige, der leder alt vadet til resealæg. Veriste

3 Hælp os med at hælpe Tag håd om dit eget regvad Som privat grudeer ka du tilslutte dig det ye regvadssystem, så regvad fra dit tag, idkørsel m.m. ledes ude om afløbssystemet og ud i Øresud. Du har ikke pligt til at frakoble dit regvad fra afløbssystemet, me o flere, der vælger at frakoble sig, o bedre ka vi sikre det ree badevad og midske orsvømmelser. Du skal betale på ege grud Hvis du vil bidrage til at aflaste afløbssystemet, skal du selv betale for arbedet på di ege grud. Hvor meget det koster, kommer a på forholdee på di grud. Du skal kotakte e autoriseret kloakmester for at få et orslag or die udgifter. Novafos betaler for stikledige fra regvadsledige i e og frem til di grud. Du behør ikke separere 100 % Vi vil selvfølgelig helst ha så meget af dit regvad som muligt. Me i ogle tilfælde vil det være meget dyrt at adskille alt regvad fra spildevadet. I de tilfælde vil vi meget gere samme med dig prø af fide e rimelig løsig. Såda tilslutter du dit regvad Du skal ha e autoriseret kloakmester til at ædre afløbssystemet på di grud, så regvad adskilles fra spildevadet. Det betyder, at ha bl.a. skal gra ye lediger ed fra dit hus ud til e. Kloakmestere udarbeder e skitse med placerig af stikledig, som skal sedes til Novafos. Når Novafos har lagt e y stikledig mellem regvadsledige i e og di grud, kobler kloakmestere die ye regvadslediger på. Hvis du har et omfagsdræ, ka det også sluttes til regvadsledige. Du må ikke slutte adet ed regvad og omfagsdræ til di regvadsledig. Du skal selv bestille stikledig Novafos etablerer ku stikledig fra regvadsledige til de grudeere, som øsker at tilslutte sig. Hvis du øsker at tilslutte dig, skal du derfor hurtigst muligt kotakte os. Behold regvadet på ege grud Du ka også vælge at aflaste afløbssystemet d at beholde regvadet på di ege grud og lede det til fx regvadsbed eller faskie. Her skal du foride ha godkedelse til edsivig fra Getofte Kommue. Nye regvadslediger på ege grud: Eksempel 1 Før Skel Nye regvadslediger på ege grud: Eksempel 2 Før Skel Spilde- og regvad Spilde- og regvad Privat Offetlig Privat Offetlig Efter Efter Skel Skel Nyt stik til regvad Nyt stik til regvad Privat Offetlig Privat Offetlig

4 Hurtigt id hurtigt ud De steder, hvor vi skal gra regvadsledigere ed, arbeder vi på midre strækiger ad gage. På strækige fylder vi op til hele es bredde. Når vi er færdige med e strækig, rydder vi op efter os og rykker videre til æste stræk. Vi grar på lags, på tværs og i dybde Når vi har afspærret et område, bryder vi asfalte op, og herefter grar vi e aflag rede med e gramaskie. Jord og asfalt køres væk eller depoeres, idtil vi er færdige med at arbede, og rede skal fyldes op ige. Jord opbevares ide for vores arbeds arealer. Vi lægger de ye regvadslediger på lags ad e, me for at koble de eksisterede riste på regvadsledige skal vi gra på tværs af e. Vi skal også lægge stiklediger på tværs af e til de eedomme, der øsker at tilkoble sig det ye regvadssystem Når vi grar, arbeder vi både or og uder orde Arbedsarealet ka fylde hele es bredde På arbedsarealet skal der være plads til både gramaskier og materialer. Afspærrig Sikkerhedsafstad fra afspærrig til hullet Grakasse Afstivig Fi asfalt Grov asfalt Gruslag Jordlag Dybde op til 5,7 m Grarede er fra 1,9 til 5,7 meter dyb. Afstivig 4,1 km sledig Arbedet på de ekelte varierer meget afhægigt af, hvor regvadsledige ka placeres, og hvor dybt de skal ligge i orde. 4,1 km af de i alt 5,2 km regvadslediger blir grat ed. Diameter Ny asfalt De ye asfalt blir lagt på ad to omgage. Når vi er færdige med at gra, og hullet er fyldt op med ord og grus, blir det første lag asfalt lagt på. På midre e blir det ørste, fie slidlag lagt på efter et års tid, år det første lag har sat sig. Det gør vi for at udgå rever i de ye asfalt. Nedgrade lediger Bredde 2m Grarede er oftest omkrig 2 meter bred. 0,3-0,7 m slediger, der gras ed, h ar e diameter på 0,3 0,7 meter. Placerige af regvadsledige afhæger bl.a af de øvrige lediger, der ligger uder e og fortov, fx gaslediger, elkabler og fervarmerør.

5 1 Såda mikrotuelerer vi På ekelte strækiger lægger vi de ye regvadlediger med e metode, der kaldes mikrotuelerig. trasporteres op fra afsedergrube og køres bort. Fordele d metode er, at det ikke er øddigt at gra hele e op. Ved mikrotuelerig øes vi med at gra e afseder- og modtagergrube. Fra afsedergrube presses de ye regvadslediger stykke for stykke id i orde mod modtagergrube. Fora ledigere gras ud med et borehod. Jorde, der gras ud, Hvorfor mikrotuelerer vi? Der vil være e del aktiviteter d afsedergrubere med aflerige af lediger og hådterig af orde. På ogle strækiger mikrotuelerer vi for at sikre os, at de store og flotte træer i ikke tager skade af graarbedet. Mikrotuelerige er de mest skåsomme alægsmetode for træere. På de stræk, hvor vi mikrotuelerer, er der brug for både e afseder- og modtagergruber. Vi skal mikrotuelere i alt 1,1 km regvadslediger i område NØ. På adre strækiger mikrotuelerer vi af hesy til trafikke både for at sikre fremkommelighede og af sikkerhedsmæssige årsager. Pricip for mikrotuelerig Afsedergrube Modtagergrube Mikrotuelerede lediger 1,1 km Rør til regvadsledig Ud af de i alt 5,2 km reg vadslediger i område NØ blir 1,1 km mikrotueleret. Pressestatio Her mikrotuelerer vi Diameter Dybde op til 0,4-1 m 5,6 m slediger, der mikrotueleres har e diameter på 0,4 1 meter. Tuelerigsmaskie Mikrotuelerige sker i 5,6-1,9 meters dybde.

6 Vi vil være i e Vi skal gra på alle e Vi skal gra regvadslediger ed i alle e i område NØ. Vi forsøger at tilrettelægge vores arbede, så det gir færrest geer for er, der er aboer til proektet. Vi stiller store krav til vores etrepreør, så vi ka gi er så præcise tidsplaer som muligt og sikre, at vi arbeder hurtigt og effektivt. Vi arbeder på kortere stræk på ee ad gage og ferer os ige, så sart vi er færdige. Vi forter at arbede 1 2 måeder ud for di eedom. Mere trafik på ee Der vil være trasport af materialer og kørsel med maskier i området. Det betyder, at der vil være mere tug trafik i området uder alægsarbedet. Vi feer efter os Vi ka ikke udgå, at der vil forekomme støv og ord på ee. Vi forebygger støvgeer d at vade ee efter behov og fee løbede. Vi skal iddrage parkerigspladser Mes vi arbeder, er det øddigt midlertidigt at iddrage p-arealer og p-pladser på det stykke af e, vi arbeder på. Vi er bevidste om at iddrage så få parkerigspladser som muligt i kortest mulig tid. Det er vigtigt, at de midlertidige parkerigsforbud orholdes, så vi ka komme til med gramaskier og lig. Ellers vil det fordyre og forsike proektet til gee for både aboer og os, der arbeder på proektet. Vee lukkes helt eller delvist i perioder Det vil være øddigt at lukke ekelte e helt eller delvist i perioder, mes vi grar. Veee vil ete være spærret for al trafik eller ha ét spor åbet ad gage. Gåede og trækkede cyklister vil ormalt altid kue passere de spærrede e. Adgag til idkørsler Der vil være adgag til alle eedomme, mes vi arbeder. Der ka dog være perioder, hvor di idkørsel vil være spærret eller parkerig vil være forbudt på e, og det vil derfor være øddigt at parkere lægere væk. Byggeplads og skurby De cetrale byggeplads med skurby er placeret på høret af Dutzfelts og Ahlmas. Her kommer byggeledere og etre preører til at være, år de ikke er ude på ee. Her vil også være opbevarig af materialer. For ede af Høyrups vil der desude være opstillet e ekelt madskabsvog, og der vil være opbevarig af materialer. 07:00 Arbedstider Vi arbeder ormalt på hrdage mellem kl og Arbede ude for ormal arbedstid Hvor vi krydser Strade, ka vi være ødt til at arbede ude for ormal arbedstid. Det gør vi for at udgå at påvirke trafiksikkerhede og for at forstyrre trafikke på ee midst muligt. Vi skal ha tilladelse til at udføre arbede ude for ormal arbedstid hos Natur og Milø, Getofte Kommue. Stø og vibratioer Mes vi arbeder, vil der være stø og vibratioer fra vores maskier og køretøer. Vi opsætter vibratiosmålere for at holde øe med, at vibratioere ikke orstiger de tilladte græseværdier. Hvis vi orskrider de tilladte værdier, stadser vi arbedet med det samme og udersøger, hvorda vi ka afhælpe geere. Vi orholder Getofte Kommues krav til alægsarbeder i kommue. Vi iformerer dig Vi omdeler abobre, år der er relevat yt fra proektet. På de fleste strækiger vil vi holde et møde ca. 14 dage før, vi går i gag. Her vil vi fortælle, hvad der skal ske på di hvorår. Du ka også læse om proektet på Hvis du øsker iformatio om akutte ædriger i proektet, ka du tilmelde dig vores SMS-service Det gør du på uder Selvbeteig Få akut iformatio fra proektet på SMS Tilmeld dig på

7 Her samler vadet sig u Råge Berstorffs Statio Tr a St ra d e Heslegårds eg år ds Be gt as Aas Traegårds Heslehø Høyrups Øregårdsparke Gard es Al Holck W iterfel dts Ahlmas Bibliotek lu d Strade Multihal e lev Tro Broderse Siges Kathrie He Margrethe CVE Kuts Ve Rygårds All é Sgårds Lille Strad Kirke Sud s es gs Gerso i Gørligs Lemches Aurehø ee v d a Str s A N Hases Dutzfelts Kildegårds es e bros Jac obs es é Ham Stra llé sa e Egeberg A ll Øregårds Øregård Gymasium Richeliu gs i Berstorffs He Traegårdsskole d Valeurs gårdsv e Gruts Baue lé org omsb J Sofiev e s d r å g Os Rygårdsvæget Hav Stradparks Heller up Statio Helleru pgårds Mariev e Esthers Svaemølle Freder ikke Callises Caroli e Kortet viser, hvorda vadet opfører sig uder e 10-års reg i før etablerige af det ye regvadssystem. Jo mørkere de blå far er, o mere vad vil der stå på terræ. bladet med spildevad or ordes orflade < 0 10 cm cm cm cm > 40 cm stuel -

8 Her samler vadet sig i fremtide Råge Berstorffs Statio Tr a St ra d e Heslegårds eg år ds Be gt as Aas Traegårds Heslehø Høyrups Øregårdsparke Holck W iterfel dts Ahlmas Bibliotek lu d Strade Multihal e lev Tro Broderse Siges Kathrie He Margrethe CVE Kuts Ve Rygårds All é Sgårds Lille Strad Kirke Sud s es gs Gerso i Gørligs Lemches Aurehø e d a r St s A N Hases Dutzfelts Kildegårds es e bros Jac obs es é Ham Stra llé sa e Egeberg A ll Øregårds Øregård Gymasium lé Richeliu gs i Berstorffs He Traegårdsskole es Al d Valeurs gårdsv e Gruts Baue Gard g r o msb Jo Sofiev e rds å g s O Rygårdsvæget Hav Stradparks Heller up Statio Helleru pgårds Esthers Svaemølle Freder ikke Mariev e Callises Caroli e Kortet viser, hvorda vadet opfører sig uder e 10-års reg i efter etablerige af det ye regvadssystem. Jo mørkere de blå far er, o mere vad vil der stå på terræ. bladet med spildevad or ordes orflade < 0 10 cm cm cm cm > 40 cm stuel