Makroøkonomisk Ugefokus

Transkript

1 Makroøkonomisk Ugefokus Uge 22 USA-tal og spekulationer om ECB-indgreb Ugen der gik Forventningerne til ECB-indgreb tog til: Igen har der været tale om en uge hvor Grækenlandstemaet satte stemningen på finansmarkederne, og mange af ugens overskrifter var om den voksende sandsynlighed for at en græsk euro-exit er nær givet udsigten til et muligt mere bail-out -fjendtlig regering i Grækenland efter omvalget den 17. juni. Således tog nervøsiteten til frem mod ugens uformelle EU-topmøde i EU, hvor man frygtede at politikerne ikke umiddelbart var tilstrækkelig på linje til at lancere snarlige vækstskabende initiativer til euroområdet samt lindrende tiltag i forhold til Grækenlands forhåbninger om, at kunne genforhandle de krisepakkerelaterede forpligtelser. Lanceringen af euroobligationer var som ventet et af de centrale emner på mødet. Som ventet blev konflikten mellem parterne, først og fremmest med Hollande samt Monti på den en side og Merkel på den anden, blot trukket op uden at man kom nærmere en løsning. Der var tale om et møde der fokuserede på vækstskabende tiltag. I den forbindelse fik EU s præsident Rompuy til opgave at fremlægge byggestene til en mere integreret euroregion på det næste formelle topmøde den 28./29. juni. Herunder skal Rompuy også undersøge muligheden for en bankindskydergarantiordning på tværs af landene. Med hensyn til Grækenland blev der blot fremlagt en separat udtalelse om, at lederne ønsker at Grækenland fortsætter i eurosamarbejdet, men samtidigt respekterer sine forpligtelser. Spanien blev ifølge en talsmand slet ikke diskuteret trods PM Rajoys opfordring til en mere aktiv centralbankstøtte (red. I form af ECB-opkøb af spanske obligationer). Således blev der altså ikke trukket nogen kanin op af hatten på mødet, og politikernes svar på den eskalerende krise, ser altså igen ud til at befinde sig i slæbesporet. Ugens nøgletal var heller ikke just af den opmuntrende slags. Således modtog vi skuffende PMIkonjunkturbarometre for maj fra både Kina, euroområdet og til dels USA. Dermed øges spekulationerne om Kina formår at vende økonomien samt om USA s industri bliver trukket mere ned af de mere negative globale udsigter, herunder i euroområdet. Der var tale om temmelig skuffende konjunkturbarometre fra euroområdet endnu en måned, og igen var det især skuffende, at der var øgede tegn på, at Tyskland får mere end svært ved at isolere sig fra det svagere Sydeuropa, da Ifo-indkeset i maj faldt langt kraftigere end ventet. Kombinationen af at der igen ikke er udsigt til en hjælpende politisk hånd fra EU-politikerne samt økonomiske tendenser der forværres i hurtigt tempo medvirkede til, at spekulationerne om, at den Europæiske Centralbank vil bygge bro henover den værste uro på kort sigt tog kraftigt til, og nye rentesænkninger fra denne kant kom på manges læber en forventning som vi længe har delt, om end det kan se ud til at ske lidt hurtigere end først antaget. Ugens finansielle bevægelser blev således ECB: Lempelsesbehov tager til %-point Euro composite PMI (højre akse Neutral zone Ændring i ECB's officielle rente (venstre akse) Indeks For full disclaimer and definitions, please refer to the end of this report.

2 på ny en flugt mod sikre renter, hvilket resulterede i nye rekordlave tyske og danske renter, hvor sidstnævnte desuden trak ned oven på en isoleret dansk rentesænkning samt ganske stor efterspørgsel efter nyintroducerede inflationsindekserede statsobligationer, som gav negative renter. Derudover var der en bevægelse ud af EUR, mens forventningerne om behov for nye stimulanstiltag i Kina og Europa så ud til at holde hånden lidt under aktiemarkederne som stort set gled sidelæns over ugen. Ugen der kommer USA Uge med arbejdsmarkedsrapport og ISM: Den kommende uge bliver lidt kortere end normalt i USA som følge af, at finansmarkederne holder lukket mandag i forbindelse med Memorial Day mandag. Ikke desto mindre vil der være fokus på fredagens to vigtige statistikker i form af ISM s fremstillingsindeks samt arbejdsmarkedsrapporten begge for maj. Arbejdsmarkedsrapporten tikker først ind fredag og her bliver det først og fremmest interessant om den skuffende fremgang i beskæftigelsen uden for landbruget på kun 115. personer i april sammen med den skuffende fremgang i marts på 154. personer er de første tegn på at fremgangen på arbejdsmarkedet er ved at gå i sig selv igen, ligesom som man så det i 211? Umiddelbart tror vi ikke det er tilfældet, idet meget kan tyde på at moderationen til dels skyldes en vis tilbagebetaling oven på året to første milde vintermåneder. At byggebeskæftigelsen fald med 2. personer i april kunne antyde dette. Således er det forventningen at fremgang på arbejdsmarkedet retter sig i maj og ligger et sted mellem 15. og 2. personer i maj (vi venter 17.), hvilket dog stadig kun kan karakteriseres som en moderat fremgang. Ugestatistikken over nytilmeldte ledige har indikeret denne bedring. Med hensyn til arbejdsløshedsraten forventes denne at holde sig uændret på 8,1% i maj, da husholdningsundersøgelsen i marts og april har vist faldende beskæftigelse, og faldet i arbejdsløshedsraten således blev tilvejebragt af endnu større fald i arbejdsstyrken, hvilket normalt er et nedtrykkende signal om at flere melder sig ud af jobsøgningen, blandt andet som følge af en vis modløshed. Inden arbejdsmarkedsrapporten kommer der vanen tro ADP s private beskæftigelsesopgørelse torsdag. Denne giver ofte det bedste hint om udfaldet af arbejdsmarkedsrapporten, om end visse afvigelser finder sted, men begge opgørelser var enige om opbremsningen i april. Senere fredag modtager vi så ISM s fremstillingsindeks for maj. Meget tyder på at den overraskende stigning i april ikke bæres ind i maj, hvilket vi først og fremmest baserer på at de regionale industriindeks fra bla. distriktscentralbankerne i Philadelphia og New York er faldet tilbage når man vægter underkomponenterne i spørgeundersøgelserne på samme måde som i det nationale ISM-indeks. Konsensus forventer et lille fald fra forrige 54,8, men vi kan godt se risiko for en negativ overraskelse, idet de tilsvarende PMI-indeks fra Kina og Europa ind til videre ser ud til at have skuffet yderligere ind i maj. Foruden disse to hovednøgletal byder fredagen også på opgørelsen over det personlige forbrug i april. Som udgangspunkt forventes der en uændret forbrugsvækst på,3% m/m i april, om end det da bliver interessant om faldet i vækstfaldet der kunne registreres i detailsalget i april slår igennem på for- USA: Nye ledig antyder beskæftigelsesbedring 1 personer Ændring i beskæftigelse (Arbejdsministeriet) Antallet af nye ledige USA: Industriindeks positive på IP Indeks Folketælling Grå område lig recession USA recession ISM Manufacturing Vejet indeks af Empire og Philly Fed personer (omvendt akse) Indeks 25. maj 212 2

3 brugsstatistikken. Detailsalget har dog nok været en anelse mere påvirket af udsvingene pga. påsken og vejret, om end en vis afsmitning bør forventes udtrykt med en aftagende vækst i det personlige forbrug. Retningen for privatforbruget suppleres derudover tirsdag med forbrugertilliden fra Conference Board (CB) angående maj. Tilliden forventes at følge det allerede offentliggjorte Michigan-indeks i opadgående retning i maj. Det var en positiv overraskelse, at indekset her steg for 9. måned i streg, hvilket aldrig er sket før. Det blev tolket som at den positive udveksling mellem et bedret arbejdsmarked og stigende forbrug er intakt. Man bør dog være opmærksom på at CB s indeks ikke altid følger dette indeks og om noget er stemningen qua gældsbekymringerne i Europa smitte yderligere negativt af siden Michigan-målingen, hvorfor der kan være en vis negativ risiko. Euroområdet Inflation og ledighed varmer op til ECBlempelse: I euroområdet vil der naturligvis fortsat være fokus på udviklingen i gældskrisen, herunder Grækenland, hvor fokus meget vel kan blive mere på eventuelle isolerede græske nyheder, efter at EU s ledere på denne uges uformelle topmøde, ikke kom landet nærmere en hjælpende hånd i form af flagning af nye tiltag eller for den sags skyld blødede op i linjen over for Grækenland, som man stadig forventer skal overholde de aftalte forpligtelser. I den forbindelse kan fokus på den Europæiske Centralbank igen tage til, som den aktive brobygger henover urolige perioder. Således kan der meget vel være voksende spekulationer om, at ECB snarligt skal træde og dæmpe den værste markedsuro. Det kan i så tilfælde tage flere former såsom genoptagelse af opkøbsprogrammet af statsobligationer i EUR-periferilande, nye likviditetsindsprøjtninger og eventuelt rentesænkning. Eller der kan blive tale om nye initiativer, idet de seneste udmeldinger fra ECB (senest fra Ewald Nowotny) er, at centralbanken stadig har mange værktøjer til sin rådighed. Ugens nøgletal forventes som udgangspunkt at understøtte en mere lempelig tilgang til pengepolitikken fra ECB, idet arbejdsløsheden meget vel kan stige til rekordhøje 11% i april, især efter at Tyskland her oplevede det største antal nye ledige siden juni 29. I den forbindelse bliver det desuden interessant om Tysklands maj-tal stiger yderligere (kommer torsdag), indikerende at den positive udvikling i Tyskland er nået til vejs ende. Derudover modtager vi torsdag det foreløbige estimat for forbrugerpriserne i maj, hvor det er sandsynligt at de trækker yderligere ned fra forrige 2,6% understøttet af de seneste fald i energipriserne. Tirsdag kommer Tyskland med sit første bud på udviklingen i forbrugerpriserne i maj. Sammen med kreditvæksten, der stadig synes på retur, kan det svække ECB s inflationsargumentet for at afholde sig fra at se i en mere lempelig retning i pengepolitikken. Vi modtager onsdag tal for den private kreditvækst i april, og som nævnt er der ind til videre ikke meget der tyder på, at ECB s seneste likviditetsindsprøjtninger (LTRO er) har hjulpet meget på at bremse udviklingen mod en snærende kreditklemme. Alt i alt forventes det således at blive tale om nøgletal der isoleret set underbygger, at ECB snarligt kan lempe pengepolitikken yderligere, blandt andet ved at sætte renten ned i nyt rekordlavt niveau. I den forbindelse vil der givet været fokus på ECB-chef Draghi der skal tale onsdag i Bruxelles, hvilket er hans sidste chance for at sende et signal om pengepolitikken (hvis han ECB-indgreb mere og mere sandsynligt % ECB rente Arbejdsløshedsrate, EMU [lag 6] % (omvendt akse) 25. maj 212 3

4 ønsker det) inden den regeldikterede 1-uges tavshedsperiode op til ECB s juni-rentemøde. Schweiz undgår negativ vækst: I næste uge modtager vi torsdag Schweiz bud på væksten i BNP i første kvartal. Vi forventer en stort set uændret kvartalsvækst på,2% oven på den lidt positive overraskelse i 4. kvartal hvor Schweiz uventet holdt sig fri af negativ vækst primært som følge af et stort investeringsboom samt pæn vækst i privatforbruget. Risikoen er således denne gang, at investeringerne falder kraftigere tilbage en skønnet. Ellers ser der ud til at være positive tegn på et privatforbrug der er kommet yderligere op i gear i henhold til detailsalgstallene, samt en eksport der fortsat bør nyde godt af den svækkede CHF i efteråret 211 efter SNB s indførsel af kursloftet mod EUR. Derudover har konjunkturbarometrene peget på en vending i BNP-væksten til det bedre, herunder især PMI-indekset for industrien, men også det bredere KOF-indeks er vendt rundt. I den forbindelse bliver det onsdag interessant at se om KOF-indekset kan fortsætte sin nylige stigningstendens og pege på en vækstbedring i 2. kvartal. Det tror vi på især qua fortsat stigende forbrugertillid, men den seneste svagere måling i industritilliden (PMI) peger dog på at stigningen allerede nu tager af i tempo og vi ser en stigning til,55 fra forrige,4. Ser vi yderligere fremad har det tyske ifo-indeks allerede antydet, at KOF-indekset snarligt kan falde tilbage, hvilket betyder at det seneste opsving må siges at have været temmelig spagfærdigt. Svensk BNP-vækst i store udsving: Det kom som lidt af en overraskelse at den svenske BNP-vækst skulle kom ud i den grimme ende i 4. kvartal med et massivt fald på 1,1% i forhold til 3. kvartal selvom vi dog lå inde med et pessimistisk estimat på,9%. Faldet blev især drevet af svigtende eksport, hvor nettoeksporten tog et dyk af en størrelse der senest er set i forbindelse med finanskrisens udbrud. Derudover bidrog offentligt forbrug negativt. På den anden side var der som ventet tale om ganske pæn indenlandsk efterspørgsel i kraft af tiltagende investeringer og privatforbrug og lageropbygningen viste sig kraftigere end ventet. Det giver ikke det bedste udgangspunkt for vækstmulighederne i 1. kvartal, og vi har da også set industriproduktionen udvikle sig i et fortsat negativt område i 1. kvartal, om en knapt så negativt som i 4. kvartal. Samtidigt har detailsalget peget på en nogenlunde uændret positiv forbrugsvækst. Mere positivt har månedlige handelstal indikeret at det store fald i nettoeksporten blev stort set reverseret i 1. kvartal. På den anden side bør effekten af dette blive imødegået af faldende lagerbidrag. Alt i alt forventer vi, at BNP-væksten vil stige til,2% k/k i 1. kvartal og således holder Sverige sig lige præcis fri af recession oven på den ellers imponerende vækst i 21 og det meste af 211. Usikkerheden er dog stor givet de store udsving i BNP-væksten. Schweiz undgår negativ vækst BNP KOF/ETH Holder Sverige klar af recession? % k/k Industriproduktion BNP Danmark fanget i recession?: Vi bevæger os ind i en meget spændende periode, med hensyn til nøgletal og begivenheder i Danmark. Trods den pinseforkortede uge er der således en stribe vigtige indikatorer for tilstanden i dansk økonomi på banen. Endvidere vil der også være fokus på de igangsatte tre-partsforhandlinger og eventuelle meldinger herfra, og tirsdag ventes regeringen at fremlægge deres forslag til en skattereform. Ugens mest interessante nøgletal får vi dog torsdag i form af opgørelsen af bruttonationalproduk- 25. maj 212 4

5 tet for 1. kvartal. Ser man på de indikatorer vi har for udviklingen i økonomien i årets første måneder er der desværre tegn på, at den (om end milde) recession som dansk økonomi blev ramt af i 2. halvår 211 er fortsat ind i 212. Baseret på udviklingen i industriproduktionen er signalet således, at sektoren bidrog mere negativt til den økonomiske aktivitet i 1. kvartal, jf. figur. Herudover har signalerne fra privatforbruget heller ikke været opløftende, med et fald i både detail- og bilsalget. Jokeren her er naturligvis udviklingen i tjenesteforbruget, men vi venter imidlertid en tilbagevenden til negativ vækst i privatforbruget, efter den lidt overraskende stigning på 1,% q/q i 4. kvartal sidste år. Et andet negativt element ventes også fra udviklingen i boliginvesteringerne, hvor det påbegyndte boligbyggeri er faldet markant, efter et løft fra effekten af den pålagte moms på byggegrunde fra årsskiftet. De faste erhvervsinvesteringer ventes imidlertid at have udviklet sig relativt fladt. Med hensyn til det offentlige forbrug er der lidt blandede signaler, men baseret på den negative udvikling i den offentlige beskæftigelse, er der ikke indikationer på noget mærkbart løft herfra. Det ventes der imidlertid fortsat at være fra de offentlige investeringer, der stadig er under positiv indflydelse af regeringens 'kick-start'. Med hensyn til udviklingen i samhandlen med udlandet er det naturligvis positivt at der umiddelbart fortsat ser ud til at have været vækst i eksporten i årets første måneder - hvilket er opløftende i lyset af de økonomiske svagheder vi har set på nogle af vores større samhandelsmarkeder. Til gengæld er der også tegn på, at importen er steget relativt pænt, efter faldet i sidste del af 211, og derfor ventes nettoeksporten ikke at have bidraget positivt til den samlede økonomiske vækst. Til gengæld venter vi en vis stigning i lagrene, som vil holde hånden under væksten. Konklusionen er altså, at vi venter et nyt fald i den økonomiske aktivitet i 1. kvartal i størrelsesordnen -,2% q/q. De lidt dystre økonomiske udsigter ventes også bekræftet i konjunkturbarometrene for maj, der indtil videre har indikeret, at der ikke er udsigt til noget løft i aktiviteten. Ganske vist har industrisektoren holdt sig overraskende positiv, men vi ser dog betydelig risiko for, at vi også her vil begynde at se effekterne af den usikkerhed, der præger den globale økonomi og især euroområdet. Baseret på signalerne fra blandt andet Tyskland, jf. figur, er der således efter vores vurdering udsigt til et ret så markant fald i konjunkturbarometret for fremstillingssektoren fra 4 til -2 i maj. Heller ikke servicesektoren ventes at kunne finde nogen større optimisme frem. I forrige måned steg barometret en smule, men vi venter at det var en enlig svale, og at vi vil se et fald til en tangering af pessimismen der hærgede i efteråret sidste år. Heller ikke detailsektoren ventes at være inde i en mere positiv gænge, hvilket også ventes afspejlet i et fald i detailomsætningen i april (som vi får tal for fredag) på,7% m/m. En del af dette skyldes dog tilbagebetaling fra stigningen i marts, der muligvis var påvirket af påskens placering, men samlet ventes der dog ikke at være noget i tallene, der for alvor vidner om, at privatforbruget herhjemme er på vej op i et højere gear. Konjunkturbarometrene ventes således samlet at bekræfte vores forventninger om yderst begrænset økonomisk vækst i Danmark. Meget kommer naturligvis til at afhænge af den globale økonomiske situation, men den høje gældssætning i husholdningerne herhjemme samt udviklingen på boligmarkedet DK: Industriproduktionen signalerer negativ vækst % 3m/3m Industriproduktion BNP DK: Vil fremstillingssektoren miste dampen? Net balance Konjunkturbarometer, industri Tysk PMI, fremstilling, fremrykket 1 måned, højre akse % q/q Index 25. maj 212 5

6 udgør også en hæmsko for væksten. Med hensyn til sidstnævnte får vi også torsdag Danmarks Statistiks husprisopgørelse for marts. Her skulle vi meget gerne se at prisfaldet ikke fortsatte i samme tempo som i februar, hvor huspriserne faldt med 2,9% m/m, men udsigt til stigende priser mener vi ikke der for indeværende er belæg for. Vores forventning er også, at den svage økonomiske aktivitet vil begynde at sætte et mere negativt aftryk på udviklingen på arbejdsmarkedet. Derfor holder vi et vågent øje med ledighedstallene for april, som vi får på fredag. Indtil videre må ledigheden dog siges at have udvist relativ stor modstandsdygtighed over for de svagere økonomiske vinde, men overordnet går der som oftest altid en vis periode fra at økonomien bremser op, til at vi ser ledigheden begynde at trække i vejret. Det er da også tydeligt i udviklingen i beskæftigelsesindikatorerne fra konjunkturbarometrene, jf. figur, at der kan være en mindre gunstig udvikling under opsejling. Det er på den baggrund, at vi ikke helt deler den generelle optimisme blandt de danske prognosemagere om, at vi har set en top i arbejdsløsheden. Vi mener således ikke, at væksten i dansk økonomi befinder sig på et niveau der er foreneligt med nogen mærkbar bedring på arbejdsmarkedet. Det venter vi også at få bekræftet i apriltallene, hvor vi venter en stigning i bruttoarbejdsløshedsprocenten fra 6,2% til 6,3%. DK: Udsigt til svagt arbejdsmarked Nettobalance Beskæftigelse, højre akse Forventninger til beskæftigelsen, fremrykket 9 måneder % y/y Vækstfald udløser mere stimulans i Kina og Brasilien: Den forgangne uge bød på endnu et skuffende økonomisk nøgletal fra Kina i form af den foreløbige opgørelse for HSBC s PMI-fremstillingsindeks. Opgørelsen, der er meget tæt korreleret med den endelige opgørelse, viste et fald til 48,7 i maj sammenlignet med den endelige april-opgørelse på 49,3. Dette er 7. måned i træk, at PMI-indekset for fremstillingssektoren holder sig under 5 og peger på, at eksterne svagheder og indenlandsk konjunkturafmatning fortsat lægger en dæmper på den kinesiske fremstillingssektor. Den kommende uge byder både på den endelige opgørelse for PMI-indekset fra HSBC samt det officielle PMI-indeks (begge offentliggøres natten til fredag). Førstnævnte har generelt afveget mindre end,2 fra den foreløbige opgørelse. Sidstnævnte har på det seneste kørt sit eget løb og har i modsætning til HSBC-opgørelsen været stigende siden november sidste år. Officielt er indekset sæsonkorrigeret, men korrektionen er tydeligvis mangelfuld og en egen sæsonkorrektion giver et noget andet billede, hvor indekset er faldet de seneste par måneder. Det er derfor vigtigt ikke at tillægge den officielle opgørelse for meget vægt eventuelle sæsonfaktorer er taget med i billedet. Generelt har det seneste billede af økonomien været, at afmatningen ikke er ovre endnu og at økonomien endnu ikke har fundet bunden. Dette har fået de kinesiske myndigheder til at optrappe retorikken i retning af at fokusere mere på vækststabilisering frem for at bekymre sig om inflation. Tidligere stimulans, der primært har været i form af kvantitative lempelser, har ikke haft så vækststimulerende effekt som ventet og ser ud til ikke at være så effektfuld som tidligere. Dette burde ikke komme som nogen overraskelse givet den øgede gældsætning vi så i stimulansårene 29 og 21, der uden tvivl har reduceret låneefterspørgslen. Oven i dette så har den øgede usikkerhed om vækstudsigterne givetvis også lagt en dæmper på låneefterspørgslen. Kombineret med den optrappede stimulansretorik ser vi en snarlig in- 25. maj 212 6

7 troduktion af yderligere stimulans udover reservekravsinstrumentet. Det centrale spørgsmål bliver om myndighederne tør satse på forbrugsstimulerende initiativer frem for investeringsinitiativer signalerne peger desværre i retning af sidstnævnte, hvilket øger risikoen for et kraftigere tilbagefald på længere sigt. Den kommende uge byder endvidere på rentemøde i Brasilien, hvor renten sandsynligvis bliver sænket til historisk lavt niveau. Siden Alexandre Tombini tog over styringen af centralbanken er markederne blevet overrasket over bankens pengepolitiske beslutninger gang på gang og usikkerheden om endestationen af bankens lempelseskampagne er derfor relativt usikker til trods for, at der ikke kan være langt igen. Markedsforventningerne ser endnu en rentenedsættelse på,5%-point til rekordlave 8,5%, hvilket er bygger på de seneste signaler fra centralbanken, hvor referatet fra det seneste rentemøde indikerede yderligere lempelser, om end i et langsommere tempo. Det har dog vist sig farligt at tillægge centralbankens egne signaler for stor vægt idet banken ad flere omgange har gået tydeligt mod sine egne signaler. Det er derfor også vigtigt, at se nærmere på de økonomiske nøgletal for at vurdere det sandsynlige udfald af ugens rentemøde. Tungt på vægtskålen vejer det seneste fald i PMI-indekset for fremstillingssektoren i april. Faldet bragte indikatoren under 5 efter en start på 212 over 5 indikerende, at fremstillingssektoren fortsat er under pres. Netop at hjælpe den hårdt pressede fremstillingssektor og i det hele taget den indenlandske industri, er i myndighedernes fokus, hvilket også har været et afgørende argument bag myndigheders forsøg på at svække den brasilianske real. Generelt har efterspørgslen i økonomien holdt sig stærk, i mens banken har sænket renten, så den seneste bedring af detailsalget tillægger vi ikke så stor værdi i forhold til udsigterne for pengepolitikken. De fleste inflationsindikatorer er endvidere fortsat ned om end der nu er visse tegn på snarlig vending. IPCA-indekset ventes at falde yderligere i maj, hvorefter vi forventer at bunden er nået. Et yderligere signal om flere rentenedsættelser er regeringens afskaffelse af visse regler om minimums-afkast på opsparingskonti har i øvrigt banet vejen for at sænke renten yderligere. Vi nærmer os uden tvivl enden på lempelseskampagnen om end der kan være et par skud tilbage i bøssen. Vi forventer i første omgang endnu en rentenedsættelse på ugens rentemøde med,5%-point til 8,5%. Sandsynligvis vil vi se snart se tydeligere vendingstegn fra især industrien som følge af den svagere valuta samt de seneste stimulanstiltag rettet mod især bilindustrien. Også inflationen vil over sommeren vende pilen opad og ugens rentenedsættelse kan derfor meget vel være den sidste i denne omgang. 25. maj 212 7

8 Økonomisk kalender 28/5/12 1:1 UK Hometrack Housing Survey (M om /YoY) M AY %/-.9% 29/5/12 1:3 Japan Jobless Rate APR 4.5% % 29/5/12 12: UK CBI Reported Sales M AY /5/12 14: Tyskland Consumer Price Index (M om /YoY) M AY P %/2.1% --.2%/2.1% 29/5/12 15: USA S&P/CS 2 City (M om /YoY) M AR.1%/-2.7% --.15%/-3.49% 29/5/12 16: USA Consumer Confidence M AY /5/12 16:3 USA Dallas Fed M anf. Activity M AY /5/12 1:15 Japan M arkit/jm M A M anufacturing PM I M AY /5/12 9: Schweiz KOF Swiss Leading Indicator M AY /5/12 9:3 Sverige GDP (QoQ/YoY) 1Q.2%/1.%.2%/.9% -1.1%/1.1% 3/5/12 1: EM U Euro-Zone M 3 s.a. (YoY) APR 3.4% % 3/5/12 11: EM U Euro-Zone Economic Confidence M AY /5/12 12: EM U EU Issues Economic-Policy Recommendations to All States 3/5/12 13: USA M BA M ortgage Applications 25. M ay % 3/5/12 16: USA Pending Home Sales (M om /YoY) APR -.1% %/1.8% 3/5/12 17:3 EM U ECB's Draghi Speaks 3/5/12 19:3 USA Fed's Dudley, Rosenfren speaks 3/5/12 6/5 Tyskland Retail Sales (M om /YoY) APR.2%/.2% --.8%/2.3% 31/5/12 1:1 UK GfK Consumer Confidence Survey M AY /5/12 1:5 Japan Industrial Production (M om /YoY) APR P.5%/13.7% %/14.2% 31/5/12 7:45 Schweiz GDP (QoQ/YoY) 1Q.1%/.8%.2%/.1% 31/5/12 8:45 Frankrig Consumer Spending (M om /YoY) APR.4% %/2.% 31/5/12 8: UK Nat'wide House prices sa (M om /YoY) M AY -.1%/-1.4% %/-.9% 31/5/12 9: EM U Rehn, Barroso, M onti Speaks 31/5/12 9: Danmark GDP (QoQ/YoY) 1Q P.% -.2%/% -.1%/.4% 31/5/12 9:55 Tyskland Unemployment Rate (s.a) M AY 6.8% % 31/5/12 11: EM U Euro-Zone CPI Estimate (YoY) M AY 2.5% % 31/5/12 13:3 USA Challenger Job Cuts YoY M AY % 31/5/12 14: USA Fed's Pianalto Speaks on M onetary Policy. Jan /5/12 14:15 USA ADP Employment Change M AY 135K K 31/5/12 14:3 USA GDP QoQ (Annualized) 1Q S 1.9% % 31/5/12 14:3 USA Initial Jobless Claims 26. M ay K 31/5/12 15:45 USA Chicago Purchasing M anager M AY /5/12 18: EM U Rehn, M onti Speaks at EU Economic Conference 1/6/12 3: Kina PM I M anufacturing M AY /6/12 4:3 Kina HSBC M anufacturing PM I M AY /6/12 9: Danmark Retail Sales (M om /YoY) APR %.2%/1.2% 1/6/12 9: Danmark Unemployment Rate - sa APR % 1/6/12 9: Danmark Unemployment Rate Gross Rate APR % 6.2% 1/6/12 9:3 Schweiz PM I M anufacturing M AY /6/12 1: EM U PM I M anufacturing M AY F /6/12 1:3 UK PM I M anufacturing M AY /6/12 11: EM U Euro-Zone Unemployment Rate APR 11.% % 1/6/12 14:3 USA Change in Nonfarm Payrolls M AY 15K 17K 115K 1/6/12 14:3 USA Unemployment Rate M AY 8.1% 8.1% 8.1% 1/6/12 14:3 USA Personal Income (M om ) APR.3% --.4% 1/6/12 14:3 USA Personal Spending (M om ) APR.3%.2%.3% 1/6/12 14:58 USA M arkit US PM I Final M AY /6/12 16: USA ISM M anufacturing M AY /6/12 16: USA Construction Spending M om APR.4% --.1% 1/6/12 23: USA Domestic Vehicle Sales M AY 11.2M M Udvalgte finansielle skøn fra Handelsbanken Capital Markets Officielle renter 1-årig statsrenter Valuta Aktuelt +3 mdr. +6 mdr. Aktuelt +3 mdr. +6 mdr. Aktuelt +3 mdr. +6 mdr. USA EUR/USD Euroland Japan USD/JPY Storbritannien EUR/GB P Schweiz EUR/CHF Danmark EUR/DKK Sverige EUR/SEK Norge EUR/NOK Analytikere: Jes Roerholt Asmussen, , jeas1@handelsbanken.dk Rasmus Gudum-Sessingø, , ragu2@handelsbanken.dk Thomas Haugaard, , thje1@handelsbanken.dk Ansvarsfraskrivelse: Kilderne anvendt i dette materiale anses for pålidelige, men Handelsbanken påtager sig ikke ansvar for, at oplysningerne er nøjagtige og fuldkomne. Analyserne i dette materiale skal ikke opfattes som tilbud om køb eller salg af de pågældende værdipapirer, valutaer og/eller finansielle kontrakter. Alle vurderinger og estimater gælder pr. den anførte dato og kan ændres uden forudgående varsel. Handelsbanken påtager sig intet ansvar for eventuelle dispositioner foretaget på baggrund af materialet. Enhver form for offentliggørelse eller gengengivelse af Handelsbanken materiale må kun finde sted mod forudgående aftale.