Makroøkonomisk Ugefokus

Transkript

1 Makroøkonomisk Ugefokus Uge 9 Ny LTRO-likviditetsoversvømmelse fra ECB? Ugen der gik Grækenland i mål for nu EUR styrkes markant: En af ugens hovedbegivenheder var utvivlsomt eurofinansministrenes møde mandag, hvor de langt om længe kom i mål med vedtagelsen af den græske hjælpepakke og i den forbindelse også gældsombytningen (PSI) med de private investorer. Det var nok overvejende ventet, at aftalerne ville blive landet, og den finansielle reaktion var da også til at overse. EUR må dog siges at have fået gennemgående mere medvind i løbet af ugen, mens påvirkningen af obligationsrenter og aktiekurser var til at overse, ligesom at den seneste tendens til rentefald i randlandene Italien og Spanien så ud til at tage af over ugen. EUR ramte dermed et nyt højdepunkt mod USD i år, men styrkelsen kunne ikke kun forklares af aftagende gældsbekymringer, ligesom makroen stadig peger i USD-favør. Så mon ikke næste uges vigtige LTRO-tildeling fra ECB har betydning (jf. figurer)? Ugen var da også præget af mange enslydende kommentarer om, at de vedtagne aftaler blot er med til at udskyde det uundgåelige, at Grækenland før eller siden vil kaste håndklædet i ringen. Risikoen blev understreget af en IMF/EU-udarbejdet stresstest af den græske budgetforbedringsplan. Den viste med al tydelighed, at der ikke skal meget til at slå forbedringerne ud af kurs. Blandt andet hvis væksten ikke formår at komme tilbage i % i 213 sådan som planerne forudsætter, hvilket godt kan blive svært. Ikke desto mindre er det selvfølgelig positivt, at man køber tid til sikre, at følgevirkningerne af en græsk bankerot kan blive minimeret. Men det kræver selvsagt yderligere politisk handling i forhold til blandt andet styrken af kriseforanstaltningerne, herunder ESM. Ugen som helhed var fattig på meget vigtige økonomiske makro-nøgletal, men det var da værd at bemærke, at PMI-indekset i euroområdet i februar uventet gled ned under boom/bust-niveauet på 5 indikerende, at væksten nok fortætter i negativt territorium i 1. kvartal. Det på trods af, at Tyskland gjorde sit for at signalere, at perioden med negativ vækst bliver kortvarig, da Ifo-indekset igen steg mere end ventet - denne gang for februar. EU-kommissionen bidrog ikke umiddelbart til den positive stemning, da den nedjusterede vækstforventningerne til euroområdet til -,3% fra forrige +,5%. Det var først og fremmest trukket af markante nedrevideringer af Sydeuropa, herunder Italien og Spanien. Det stiller jo straks spørgsmålet om de planlagte budgetforbedringer i % af BNP er tilstrækkelige, eller om vi snart skal ud og lede efter nye besparelser i disse lande? Mon ikke vi skal det. Det foreløbige PMI-indeks for fremstillingsindustrien i Kina var trods en stigning også på den svage side i februar, der fortsat peger på vækstafmatning. Endelig var det en lidt tynd kalender i USA, hvor det dog var værd at bemærke, at salget af eksisterende huse stadig er stigende, om end prisudviklingen er presset ned af de mange tvangsauktioner og priserne ramte således ny bund over de seneste ti års tid. EUR støttes delvist af aftagende gældsbekymringer EUR/USD (omvendt akse) October December January February Spanien, 5-årig CDS EUR/USD men mon ikke næste uges LTRO også støtter EUR EUR/USD Jan May Sep Jan 9 Fed's QE2- program annonceres May Sep Jan 1 ECB øger brugen af likviditetsprogramme r May Sep Jan May EUR/USD Balanceforskel FED-ECB (indekseret 29:1=1)? CDS, basispunkter Indekspoint For full disclaimer and definitions, please refer to the end of this report.

2 Ugen der kommer USA Bernanke-høring og ISM: Den kommende uge i USA byder på flere interessante økonomiske begivenheder i USA. Hvis vi starter uden for makro-data ene vil der nok være en del opmærksomhed på centralbankchef Bernankes halvårlige høring i finanskomitéen i Repræsentanternes Hus onsdag (senatet torsdag). Disse høringer, som går under tilnavnet Humphrey Hawkins, viser sig fra tid til anden interessante, da centralbankchefen kan benytte lejligheden til at signalere nye tendenser i pengepolitikken. Efter at Federal Reserve ændrede kommunikationsstrategi på det sidste rentemøde, er det nok lidt begrænset hvor meget nyt der kommer frem i forbindelse med høringen. Den seneste tids opmærksomhed har især været på bankens tilbøjelighed til eventuelt at indføre en ny runde kvantitative lempelser (QE3). Referatet af sidste rentemøde viste dog at kun få medlemmer af rentekomitéen så behov for QE3 under de givne økonomiske omstændigheder. Siden dette er de økonomiske signaler blevet bedrede yderligere, hvorfor det er usandsynligt, at Bernanke vil fremstå tæt på en ny runde kvantitative lempelser. Måske man skal lytte efter tegn på det modsatte. Han har dog for nyligt personligt udtrykt sig en smule forbeholden over for de økonomiske bedringssignaler, hvor han især opfordrer til at tolke faldet i arbejdsløshedsraten med en vis forsigtighed. Derudover modtager vi også onsdag centralbankens økonomiske Beige Book -rapport, som er et led i den økonomiske information til bankens næste rentemøde den 13. marts. Blandt nøgletallene vurderes ugens vigtigste offentliggørelse at blive ISM-indekset for fremstillingsindustrien i februar (torsdag). ISM-indekset er steget de seneste tre måneder og industrien har således i stigende grad bidraget til de generelt mere optimistiske signaler for USA s økonomi. Der ventes som udgangspunkt generelt en stigning i ISM-indekset i februar, men vi ser en risiko for at indekset kan skuffe med et lille fald. Argumentet er blandt andet, at industrien henover årsskiftet har oplevet midlertidig medvind fra tidligere USDstyrkelse, indhentningseffekt fra Thailand-oversvømmelser og i slutningen af 211 udløbet af lempelige afskrivningslovgivning, som nok fremskyndede en del investeringer. Siden da er USD blevet styrket, lagrene blevet store relativt til afsætningen og senest er energipriserne steget en del. Over for dette står naturligvis de positive input fra en stærkere indenlandsk økonomi. De første regionale indeks (Philly-Fed og Empire-indekset) er imidlertid steget, men opgør man dem på samme vis som ISM på baggrund af underkomponenterne, har de faktisk vist et lille fald. Vi får en bedre ide om ISMudfaldet i løbet af ugen hvor vi modtager et par yderligere regionale indeks fra Richmond (tirsdag) og Chicago (onsdag). Af disse to har Richmond faktisk vist sig bedst til at forudsige ISM på det sidste. Dernæst vil vores fokus tirsdag falde på forbrugertilliden fra Conference Board angående februar. Tilliden overraskede en smule med et fald i januar, hvilket nok især skyldtes stigende benzinpriser, der ramte vurderingen af den aktuelle situation. Derudover var husholdningerne for første gang i tre måneder mere nedtonede på beskæftigelsen samt indkomstudsigterne. På trods af fortsat stigende benzinpriser ventes der dog en stigning i februar sandsynligvis understøttet af arbejdsmarkedet samt den løftede stemning på aktiemarkederne. En mindre stigning (som USA: Lagersituationen kan tynge ISM Index ISM's ordre/lager-rate ISM-indeks USA: Regionale indeks peger ISM lidt ned Indeks ISM Manufacturing Vejet indeks af Empire og Philly Fed USA recession Index Indeks 24. februar 212 2

3 der ventes) vil dog generelt fastholde et fladt indtryk af tilliden på niveauet omkring 62 siden december og der er således stadig langt op til før-krise-niveauet (24-27) på omkring 1. Det faktiske forbrug ser dog ud til at fortsætte de lidt positive toner ind i 212, da det nominelle personlige forbrug (torsdag) forventes at stige ganske pænt i januar en udvikling vi allerede har fået indikeret af detailsalgstal for samme måned. Derudover er det værd at holde øje med ordreindgangen på varige goder (tirsdag) i januar, hvor der ventes et fald oven på den overraskende store stigning i december. Der ventes umiddelbart et fald i ordreindgangen i januar, hvilket ses at hænge sammen med et fald i flyordrerne fra det meget høje niveau i december. Til gengæld har stigende bilsalg indikeret, at ordrerne kan tage til fra denne kant. Grundlæggende ventes kerneordreindgangen dog noget mere afdæmpet, som følge af den tidligere omtalte ændring af lempelige afskrivningsregler, som kan have holdt hånden under december-ordrerne og samtidigt har bygget lagrene pænt op. USA: Forbrugetilliden stabiliserer sig %-vis kvartalsvækst (annualiseret) Privatforbrug CB forbrugertillid, forventningsindeks Indeks ECB kommer i fokus med sin LTRO: I næste uge træder de økonomiske nøgletal i euroområdet sandsynligvis en smule i baggrunden, først og fremmest for at give plads til den vigtige anden 3-årige LTRO-tildeling (Long Term Refinancing Operation) fra den Europæiske Centralbank (ECB), hvor resultatet offentliggøres onsdag. Der er ingen tvivl om at dette massive likviditetsinstrument har spillet en afgørende rolle, da der i december blev tildelt rekordhøje 489 mia. EUR i likviditet til bankerne. Efterfølgende så vi, at den trængte situation på pengemarkedet blev demonteret, samtidigt med, (og nok så vigtigt) at renterne på de gældsplagede landes statsobligationer faldt tilbage. ECB-chef Draghi har efterfølgende fremhævet operationens succes, hvor det såkaldte stigma omkring deltagelse lykkedes fjernet, betydende at det ikke nødvendigvis kun var problembanker der deltog. Derudover understregede han, at ECB s egne tal viste, at det ikke var de samme der lånte pengene som derefter deponerede dem tilbage i ECB, sådan som visse kritikere hævdede (se første figur). Hvorfor skulle de foretage en sådan negativ carry-forretning understregede han. Således så han tegn på, at likviditeten flyder videre ud i økonomien. Der er dog fortsat ikke de store tegn på, at en egentlig kreditklemme er under opløsning, idet udlånsvæksten fortsat er på retur (jf. anden figur), samtidig med at den seneste udlånsundersøgelse fra ECB pegede på yderligere kreditstramninger fra bankernes side i den kommende tid. Ser vi frem mod den kommende LTRO-operation er buddene på størrelsen mange og utrolig spredte, men ligger generelt lidt højere end tidligere på omkring 5-6 mia. EUR. Der er argumenter for og imod dette. ECB har selv fremhævet, at netop den første operation fjernede det såkaldte stigma og kombineret med, at sikkerhedsstillelsesmulighederne er blevet udvidede, bør det øge interessen. Læg til dette, at det som udgangspunkt er sidste gang muligheden for så billige tre-årige lån umiddelbart byder sig. Så hvorfor ikke tage noget ekstra likviditet hjem for en sikkerheds skyld? Man skal huske på, at der jo er mulighed for at førtidsindfri lånet efter et år. På den anden side tæller naturligvis, at krisestemningen på finansmarkedet har lagt sig siden december, herunder kan de mest pressede banker have udtømt muligheden for at benytte LTRO-faciliteten i december. Finansmarkederne vil sandsynligvis reagere positivt jo større LTRO en viser ECB: LTRO tilbage som indskud i ECB Mia. EUR Bankernes indskud i ECB LTRO.og bankernes udlånsvækst aftager Mia. EUR Bankernes overskudsreserve hos ECB Privat kreditvækst Mia. EUR (billions) % y/y 24. februar 212 3

4 sig at blive, og beløb under december-niveauet vil nok være at karakterisere som en skuffelse. Dernæst vil blikket løfte sig frem mod EU-topmødet torsdag og fredag. Som udgangspunkt forventes finansmarkedernes hovedfokus, at være på den del af mødet, hvor den vedtagne Finanspagt skal underskrives af regeringslederne, herunder om der er nye problemer eller forbehold der dukker op. Derudover ventes mødet at koncentrere sig om temaet vækst og budgetkonsolidering, og endelig vil der være en del fokus på eventuelle nyheder om ESM og EFSF-krisefondenes fremtid, som ikke er blevet diskuteret i lidt tid. Dog er der stadig tegn på tysk modstand mod en udvidelse. Endelig vil der være opmærksomhed på Tysklands parlament, der mandag skal stemme om den nye græske krisepakke. Som udgangspunkt ventes pakken vedtaget, men det er selvfølgelig interessant at iagttage tegn på en voksende modstand, især efter den politiske retorik mellem Tyskland og Grækenland spidsede til i sidste del af forhandlingsprocessen om pakken. Finland (og Holland) var også i clinch med Grækenland, og det finske parlament skal stemme tirsdag. Blandt nøgletallene vil fokus især være på arbejdsløshed og inflation, men opgørelsen over den private kreditvækst mandag (sammen med M3-pengemængden) kan også få lidt opmærksomhed jf. kreditklemme-problemet berørt oven for. Det foreløbige estimat for forbrugerpriserne (onsdag) forventes i februar, at byde ind med et beskedent fald i årsstigningstakten til 2,6% fra forrige 2,7%, hvor især de stigende energipriser ses at dæmpe potentialet for, at den ventede negative basiseffekt heller ikke slår specielt hårdt igennem denne måned. Basiseffekten ventes dog mest udpræget i de kommende to måneder. Kombineret med en ventet fortsat meget høj arbejdsløshedsrate i januar på 1,4% (torsdag), ses det fortsat at virke restriktivt på husholdningernes forbrugslyst. Vi modtager et hint om prisudviklingen i februar fra de foreløbige tyske forbrugerpriser som kommer tirsdag. Her ventes den overraskende flade udvikling i januar på 2,1% at fortsætte. Derudover er det interessant om ledigheden i Tyskland fortsat er faldende i februar, efter, at arbejdsløshedsraten lidt overraskende nåede et nyt rekordlavt niveau på 6,7% i januar. Schweiz økonomi stagnerer: Den kommende uge byder torsdag på nationalregnskabstal for 4. kvartal i Schweiz. Umiddelbart så peger flere indikatorer på, at kvartalsvæksten i Schweiz blev negativ i 4. kvartal, herunder minusvæksten blandt de vigtige samhandelspartnere i euroområdet inklusiv Tyskland. Derudover er det vigtige KOF-barometer faldet som en sten til et niveau, der tidligere altid er blevet forbundet med negative vækstrater. På den anden side har vi modtaget lidt mere positive signaler fra stigende handelsoverskud samt et detailsalg der med nulvækst i 4. kvartal ikke har vist samme negative udvikling som i 3. kvartal. Endelig kan man stille spørgsmålstegn ved om de seneste godt to års skrumpende lagre vil vare ved. Ikke desto mindre må man forvente, at kvartalsvæksten falder til omkring % (fra forrige,2%). Meget tyder derudover på, at hvis ikke væksten bliver negativ denne gang bliver den det sandsynligvis i 1. kvartal 212. Med hensyn til KOF-barometeret så modtager vi februaropgørelsen onsdag. Vi forventer, at barometeret står over for at bunde ud givet de positive input vi trods alt har modtaget fra udlandets erhvervsbarometre (herunder det tyske Ifo- Euroområdet plages af høj inflation relativt til arbejdsløsheden % (Omvendt akse) Arbejdsløshedsrate (lag 6M) Total CPI Schweiz: KOF-indeks peger på negativ vækst % k/k og indeks % % y/y BNP [c.o.p 1 quarter] KOF/ETH Indeks 24. februar 212 4

5 indeks), samt indenlandsk, hvor vi trods alt har set forbrugertilliden stige de seneste tre måneder. Svensk vækst pænt negativ i Q4: Svensk BNP-vækst skuffede noget i begyndelsen af 211, men accelererede derefter, for i 3. kvartal at overraske noget med en kvartalsvækst på hele 1,6%. Det skyldtes især en uventet stærk eksport i et ellers mere trængt internationalt handelsmiljø. Derudover bidrog lagrene lidt uventet også positivt til vækststigningen. Den indenlandske efterspørgsel viste sig til gengæld fra den svage side. Svensk industri har kraftigt antydet, at væksten vil blive negativ i 4. kvartal, og vi venter at det netop skyldes en reversering i nettoeksporten. Derudover ventes lagrene også at bidrage mere negativt - en udvikling der ventes fortsat ind i 212. Ydermere forventes den indenlandske efterspørgsel også at bidrage mindre til BNP-væksten, hvor især investeringerne ses at trække ned, mens privatforbruget dog kompenserer en smule for dette med en mindre stigning. Vi forventer således, at den kvartalsvise BNP-vækst (kommer onsdag) vil falde til -,9%, hvilket er noget af en vending i forhold til 3. kvartals 1,6%, som vi dog godt kan se bliver revideret ned ved samme lejlighed. Tæt pakket uge fra Danmark: Der er godt med vigtige nøgletal på programmet fra Danmark i den kommende uge. Vi ligger for tirsdag med offentliggørelsen af konjunkturbarometrene fra erhvervslivet for februar. Den seneste tid har budt på et mere opløftende signal fra stemningen i erhvervslivet, som vi meget gerne skulle se blive fastholdt. Specielt har industrisektoren været den positive overraskelse, med tegn på en måske lidt forbløffende modstandskraft over for afmatningen blandt nogen af vores større samhandelspartnere. På det seneste har vi også set mere positive signaler fra andre dele af verden, hvor den tyske fremstillingssektor ser ud til at klare sig lidt bedre, men hvor især positive tal fra USA har givet anledning til en stigende optimisme omkring styrken af økonomien. Naturligvis ulmer gældskrisen i euroområdet stadig væk, men indgreb fra ECB har trods alt reduceret noget af frygten for et nært forestående sammenbrud i eurosamarbejdet. Alligevel venter vi ikke at se nogen markant stigning i konjunkturbarometret for industrien, primært med udgangspunkt i at stemningen i industrisektoren har været præget af relativ optimisme i forhold til for eksempel Tyskland jf. figur. Men trods den begrænsede ventede fremgang fra 5 til 6 i februar, må det stadig tolkes som positivt at industrien tilsyneladende ikke har mærket en større effekt af den økonomiske afmatning i euroområdet. Det mest positive signal i forrige måned kom dog fra servicesektoren, der bevægede sig tilbage i positivt territorium, med en stigning fra -1 til 1 i januar. Med udgangspunkt i den svagt bedrede forbrugertillid, håber vi også her at se en marginal fremgang. Vareforbruget ser dog stadig ud til at have det svært, hvilket ventes bekræftet i en flad udvikling i detailsalget i januar, som vi får tal for på torsdag. og derfor har vi heller ikke forventning om en stigning i stemningen i detailsektoren, der i januar tog et dyk i januar fra -7 til -11. Også byggesektoren ventes fortsat præget af pessimisme, om end en lille stigning ikke kan udelukkes. Trods bedringen i tilliden, er det samlede indtryk dog fortsat af stagnation i den økonomiske aktivitet, jf. figur. Vi skal dog glæde os over, at det frie fald ser ud til at være bremset op, Svensk industri antyder pæn negativ vækst % k/k Industriproduktion BNP DK: Er der mere at hente på optimistfronten? Konjunkturbarometer, industri Tysk PMI, fremstilling, fremrykket 1 måned, højre akse februar 212 5

6 om end vores forventninger til den økonomiske vækst ikke er store, hvor meget kommer til at afhænge af hvordan gældskrisen i euroområdet udspiller sig. At det frie fald er bremset op ventes også bekræftet i den første opgørelse af nationalregnskabstallene for 4. kvartal. Efter vækstdykket i 3. kvartal, hvor økonomien skrumpede med,5% over kvartalet, har nøgletallene således indikeret, at dansk økonomi ikke blev ramt af recession i teknisk forstand i 2. halvår 211. Specielt privatforbruget, der ellers var faldet uafbrudt i 4. kvartaler i træk, ser ud til at have vist fremgang. Trods den ventede stigning i privatforbruget på,5% q/q, vil det dog ikke ændre ved at privatforbruget som helhed bidrog negativt til den økonomiske aktivitet 211. Industriproduktionen har imidlertid også rettet sig efter et svagt 3. kvartal, og peger dermed også på økonomisk fremgang, jf. figur. På investeringsfronten ser vi dog anledning til lidt svagheder i både de faste erhvervsinvesteringer som følge af den usikkerhed der var i højsædet i perioden, men også det påbegyndte boligbyggeri viser tegn på afmatning. Modsat venter vi en lille fremgang i det offentlige forbrug efter det store fald i 3. kvartal, og nettoeksporten ventes også at have bidraget svagt positivt. Alt i alt giver det anledning til en forventet BNP-vækst på,2% q/q i 4. kvartal. Dermed vil den samlede vækst i 211 ende på ca. 1% - en opbremsning i forhold til året før, og desværre nok en påmindelse om hvilket vækstniveauer vi har udsigt til i dansk økonomi i de kommende år. Dermed er det også klart, at væksten for indeværende ikke befinder sig på et niveau der er foreneligt med nogen mærkbar bedring på arbejdsmarkedet. Lidt paradoksalt har arbejdsløsheden målt ved den registerbaserede opgørelse imidlertid været svagt faldende i de seneste måneder. Signalerne fra arbejdsmarkedet er dog blandede for indeværende, hvor bl.a. AKU-ledigheden, og beskæftigelsen i nationalregnskabet har vist en mere negativ udvikling. Overordnet er vi således stadig af den holdning, at ledighedspilen vil have pilen opad igennem 212. Det bliver vi klogere på, når ledighedstallene for januar offentliggøres torsdag. Vi venter en stigning i bruttoledighedsprocenten fra 6,1% til 6,2%, om end det stadig er uvist, hvornår det stigende antal fyringsvarsler vi så i de sidste måneder af 211 vil begynde at vise sig i tallene. Herudover byder ugen også på Danmarks Statistiks månedlige opgørelse over udviklingen i boligpriserne (onsdag), hvor vi venter fortsatte fald. DK: Frie fald bremset op DK: Industriproduktionen har rettet sig Sammenvejet konjunkturbarometer, fremrykket 3 måneder BNP, højre akse Industriproduktion BNP Emerging Markets Indiens vækst fortsætter fald i 4. kvartal: Udover de sædvanlige Kina-tal i form af det officielle PMI og den endelige PMI-opgørelse HSBC, så byder den kommende uge på BNP-opgørelse fra Indien for 4. kvartal. Blandt de store emerging markets lande (BRIC) har vi udelukkende modtaget BNP-opgørelse fra Kina, der viste en fortsat gradvis afmatning, der dog ikke var helt så kraftig som ventet. Der er meget der tyder på, at Indien følger samme vej med et yderligere vækstfald. Markedsforventningerne peger på en y-o-y vækst på 6,3% sammenlignet med 6,9% i 3. kvartal. Således er væksten kommet kraftigt ned siden toppen på 9,4% i første kvartal 21. Indien er i mindre omfang påvirket af den svage vækst i resten af verden, idet økonomien stadig er relativt lukket og ikke er domineret af globalt følsomme sektorer som f.eks. den ekstreme olieafhængighed i Rusland. En væsentlig større del af væksten er indenlandsk drevet, herunder især af den velkendte store servicesektor. Efter- 24. februar 212 6

7 spørgslen domineres af privatforbruget, der udgør 6% af BNP. Således er det ikke overraskende i høj grad indenlandske faktorer der har lagt grunden for den igangværende vækstafmatning. Høj inflation har udhulet købekraften og medført kraftige rentestramninger, hvilket har lagt en yderligere dæmper på den indenlandske efterspørgsel. Renten er blevet hævet 13 gange siden starten af 21, hvilket har løftet renten fra 4,75% til 8,5%. Yderligere dæmper på den økonomiske aktivitet er kommet fra en stædigt høj inflation igennem 21 og det meste af 211. Inflationen har dog på det seneste vendt næsten nedad, hvilket sammen med den svagere vækst peger på snarlige lempelser af pengepolitikken. Reserve Bank of India (RBI) har da også allerede været på banen i form af åbne markedsoperationer, hvor de især har købt statspapirer og senest den 24. januar sænkede RBI reservekravet til bankerne. Dette har bidraget til en vending i pengemængdevæksten, der ellers siden midten af 21 er faldet kraftigt tilbage. Som nævnt byder ugen også på PMI-tal fra Kina. Den foreløbige opgørelse fra HSBC for PMIfremstilling viste i indeværende uge ikke uventet en stigning, især som følge den tidligste start på det Kinesiske Nytår siden 24. Stigningen til 49,7 lykkedes således ikke at trække PMI-indekset over 5, og sammen med den svagere aflæsning i januar er der stadig udsigt til yderligere afmatning i økonomien på kort sigt. Mest bekymrende var faldet i underindekset for nye eksportordrer, der understreger risikoen for at den europæiske krise har en større afsmittende effekt på Kina end tidligere vurderet. Vi modtager også det officielle PMI-indeks, der sammenlignet med indekset opgjort af HSBC bygger på indsamlinger fra flere store og statsejede virksomheder. Disse virksomheder er generelt mere modstandsdygtige blandt andet grundet deres noget lettere adgang til kredit end de små- og mellemstore virksomheder. Derfor er det heller ikke overraskende, at dette indeks har holdt sig højere end HSBC-indekset. Markedsforventningerne peger på en stigning i tråd med HSBC-indekset fra 5,5 til 5,8. Det er endnu sværere at fortolke på den officielle PMI-opgørelse, eftersom dens sæsonkorrektion generelt ikke ser ud til at fungere ordentligt. Overordnet set forventer vi først en mere tydelig vending i PMI-indeksene, når vi har set flere tegn på stimulans fra myndighederne. Sådanne tegn kommer sandsynligvis ikke kommer før det årlige møde i det kinesiske parlament - National People s Congress - den 5. marts, hvor der blandt andet skal diskuteres myndighedernes vækstmål for februar 212 7

8 Økonomisk kalender Dato Tid Land Indikator Periode Survey SHB Forrige 27/2/12 1:1 UK Hometrack Housing Survey (M om /YoY) FEB %/-1.6% 27/2/12 8:45 Frankrig Producer Prices (M om /YoY) JAN.3%/4.% %/4.7% 27/2/12 1: EM U Euro-Zone M 3 s.a. (YoY) JAN 1.8% % 27/2/12 11: Italien Italy to Sell EUR8.75 Bln 184-Day Bills 27/2/12 15: Tyskland German Lower House Votes on Greek Bailout Package 27/2/12 16: USA Pending Home Sales (M om /YoY) JAN 1%/ %/4.4% 27/2/12 16:3 USA Dallas Fed M anf. Activity FEB FEB Kina Leading Index JAN FEB UK Nat'wide House prices sa (M om /YoY) FEB %/.6% 28/2/12 :5 Japan Retail Trade (M om /YoY) JAN 1%/-.1% - -.3%/% 28/2/12 8: Tyskland GfK Consumer Confidence Survey M AR /2/12 8: Schweiz UBS Consumption Indicator JAN /2/12 11: Italien Italy to Sell Up to EUR Bln 4.75% 217 Bonds 28/2/12 11: EM U Euro-Zone Economic Confidence FEB /2/12 13: Finland Finland's Parliament Votes on Second Greek Bailout 28/2/12 14: Tyskland Consumer Price Index (M om /YoY) FEB P.5%/2.1% %/2.1% 28/2/12 14:3 USA Durable Goods Orders (M om ) JAN -1.% -.6% 3.% 28/2/12 15: USA S&P/CS 2 City (M om /YoY) DEC -.5%/-3.55% %/-3.67% 28/2/12 16: USA Fed's Duke Testifies on Housing to Senate 28/2/12 16: USA Consumer Confidence FEB /2/12 16: USA Richmond Fed M anufact. Index FEB /2/12 :5 Japan Industrial Production (M om /YoY) JAN P %/-1.6% %/-4.3% 29/2/12 1:1 UK GfK Consumer Confidence Survey FEB /2/12 1:15 USA Fed's Pianalto Speaks on Economy 29/2/12 8:45 Frankrig Consumer Spending (M om /YoY) JAN.4%/-1.9% %/-3.1% 29/2/12 9: Danmark GDP (QoQ/YoY) 4Q P - -.2%/.6% -.5%/.1% 29/2/12 9: Schweiz KOF Swiss Leading Indicator FEB /2/12 9:3 Sverige GDP (QoQ/YoY) 4Q %/2.6% 1.6%/4.6% 29/2/12 9:55 Tyskland Unemployment Rate (s.a) FEB 6.7% % 29/2/12 EM U 3Y LTRO settlement 489B 29/2/12 11: EM U Euro-Zone CPI - Core (YoY) JAN 1.7% % 29/2/12 11: EM U Euro-Zone CPI (M om /YoY) JAN -.8%/2.7% - -.3%/2.7% 29/2/12 11:3 Tyskland Germany to Sell Add'l EU4 Bln 1-Year Notes. Jan.%.%.% 29/2/12 13: USA M BA M ortgage Applications 24. Feb % 29/2/12 14:3 USA GDP QoQ (Annualized) 4Q S 2.8% % 29/2/12 15:3 USA Fed's Fisher, Plosser Speaks on economy 29/2/12 15:45 USA Chicago Purchasing M anager FEB 618.% % 29/2/12 16: USA Fed's Bernanke Semi-Annual M onetary Policy Report 29/2/12 2: USA Fed's Beige Book 29/2/12 3/5 Tyskland Retail Sales (M om /YoY) JAN.3% %/-.9% 1/3/12 2: Kina PM I M anufacturing FEB /3/12 3:3 Kina HSBC M anufacturing PM I FEB /3/12 7:3 Frankrig ILO M ainland Unemployment Rate 4Q 9.5% % 1/3/12 7:45 Schweiz GDP (QoQ/YoY) 4Q -.1%/1.% - -.2%/1.35 1/3/12 9: Danmark Retail Sales (M om /YoY) JAN %/-1.2% 1/3/12 9: Danmark Unemployment Rate - sa JAN % 4.% 1/3/12 9: Danmark Unemployment Rate Gross Rate JAN % 6.1% 1/3/12 1: Norge Unemployment Rate FEB % 1/3/12 1: EM U PM I M anufacturing FEB F /3/12 1:3 UK PM I M anufacturing FEB /3/12 11: EM U Euro-Zone CPI Estimate (YoY) FEB 2.7% % 1/3/12 11: EM U Euro-Zone Unemployment Rate JAN 1.4% % 1/3/12 14:3 USA Personal Spending (M om ) JAN.4%.4%.% 1/3/12 14:3 USA Initial Jobless Claims 25. Feb K 1/3/12 16: USA Fed's Bernanke Semi-Annual M onetary Policy Report 1/3/12 16: USA Construction Spending M om JAN 1.% - - % 1/3/12 16: USA ISM M anufacturing FEB /3/12 18:3 USA Fed's Lockhart Speaks on Economy and Banking 1/3/12 23: USA Domestic Vehicle Sales FEB 11.M - - 1M M AR EM U EU Leaders Hold Summit in Brussels 2/3/12 :3 Japan Jobless Rate JAN 4.5% % 2/3/12 :3 Japan Natl CPI Ex-Fresh Food YoY JAN -.2% % 2/3/12 16: Danmark Foreign Currency Reserves FEB Udvalgte finansielle skøn fra Handelsbanken Capital Markets Officielle renter 1-årig statsrenter Valuta Aktuelt +3 mdr. +6 mdr. Aktuelt +3 mdr. +6 mdr. Aktuelt +3 mdr. +6 mdr. USA EUR/USD Euroland Japan USD/JPY Storbritannien EUR/GB P Schweiz EUR/CHF Danmark EUR/DKK Sverige EUR/SEK Norge EUR/NOK Analytikere: Rasmus Gudum-Sessingø, , ragu2@handelsbanken.dk Jes Roerholt Asmussen, , jeas1@handelsbanken.dk Thomas Haugaard, , thje1@handelsbanken.dk Ansvarsfraskrivelse: Kilderne anvendt i dette materiale anses for pålidelige, men Handelsbanken påtager sig ikke ansvar for, at oplysningerne er nøjagtige og fuldkomne. Analyserne i dette materiale skal ikke opfattes som tilbud om køb eller salg af de pågældende værdipapirer, valutaer og/eller finansielle kontrakter. Alle vurderinger og estimater gælder pr. den anførte dato og kan ændres uden forudgående varsel. Handelsbanken påtager sig intet ansvar for eventuelle dispositioner foretaget på baggrund af materialet. Enhver form for offentliggørelse eller gengengivelse af Handelsbanken materiale må kun finde sted mod forudgående aftale.