Lokalplan SIDE 1 FORSLAG TIL LOKALPLAN NR. 10. nr for bykvarteret Egebjerggård

Transkript

1 nr. 132 Lokalplan SIDE 1 FORSLAG TIL LOKALPLAN NR for bykvarteret Egebjerggård Ballerup Kommune, maj 2014

2 Lokalplan/Forslag Hvad er en lokalplan Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og Kommunalbestyrelsen mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger Kommunalbestyrelsen bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Plansystemet (efter kommunalreformen i 2007): Lokalplanen består af: Redegørelsen som beskriver baggrunden for og formålet med lokalplanen og fortæller om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, samt om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning. Planbestemmelserne som er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne. Diverse kortbilag og illustrationer der viser afgrænsningen af området i forhold til skel samt kort og illustrationer, der uddyber lokalplanens bestemmelser. 1

3 Vejledning Hvornår laves en lokalplan? Planloven bestemmer, at Kommunalbestyrelsen har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Kommunalbestyrelsen har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når Kommunalbestyrelsen har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut, vurderer Kommunalbestyrelsen i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis Kommunalbestyrelsen, på baggrund af de indkomne indsigelser, eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når Kommunalbestyrelsen har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentlig gjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i paragraffen om retsvirkninger i lokalplanen. 2

4 Lokalplanens baggrund og formål Egebjerggård er et bykvarter, som er udbygget i perioden Udbygningen er sket på baggrund af en omfattende inddragelsesproces og med udgangspunkt i et bykvarterkatalog, en kunstplan, et vej- og stikatalog og et antal lokalplaner for områdets forskellige etaper. Hovedprincipperne i udbygningen var formuleret i det såkaldte 10-punkts program : Identitet og karakter Mange forskellige boligformer Blanding af ejerformer Etapevenlig og økonomisk Miljøvenligt materialevalg Integration af erhverv og institutioner Integration af kunst Styrkelse af social struktur Forebyggelse af kriminalitet Brugermedvirken De eksisterende lokalplaner for området blev i sin tid formuleret for at sikre mulighed for stor variation og valgfrihed i opbygningen af bykvarteret. Disse lokalplaner er imidlertid ikke egnede til at muliggøre en videre udvikling af området og samtidig sikre, at de opnåede kvaliteter i området bibeholdes. De kan heller ikke danne grundlag for at bæredygtighed og klimatilpasning kommer til at præge udviklingen i området. Derfor er der behov for en ny lokalplan, som kan tage højde for alle disse aspekter af områdets fremtidige udvikling. Det overordnede formål med lokalplanen er at fastholde Egebjerggård som en bydel med fokus på bykvaliteter, udvikling og bæredygtighed. 3

5 I oktober 2012 blev der afholdt en beboerworkshop, som alle Egebjerggårds beboere var indbudt til. Mere end 80 beboere mødte op og bidrog med idéer og forslag til bykvarterets fremtidige udvikling. Resultatet blev samlet i et idékatalog. Det var ikke alle de input, der kom frem ved workshoppen, der kan indarbejdes i en lokalplan iflg. Planloven, men flere forslag har sat deres aftryk i planforslaget. Det gælder f.eks. bestemmelser om mulighed for nyttehaver og kompostering, om normer for etablering af cykelparkering ved nybyggeri, og om regler for etablering af varmepumper. Lokalplanområdet Bykvarteret Egebjerggård er på ca. 40 Ha. Det er navngivet efter en gård, som tidligere lå på arealet. Området afgrænses af Skovvej, Egebjergvej, Nordbuen og delvis Skotteparken, samt det store landskabstræk Hjortespringkilen mod syd. På tre sider (vest, nord og øst) samt delvist mod syd er Egebjerggård omgivet af parcelhuskvarterer. Egebjergskolen ligger midt i området. Den blev opført i 1974 til betjening af parcelhusområderne i Egebjerg. Midt i 1980 erne blev udbygningen af bykvarteret påbegyndt. Udbygningen af området strakte sig over år og foregik i fire etaper. Egebjergvangbebyggelsen udgør en selvstændig enhed og er ikke en del af etaperne, men regnes med til bykvarteret. I 1996 blev der afholdt en måneds bomesse Bo i By - i Egebjerggård i forbindelse med Kulturby 96. Bykvarteret rummer ca. 950 boliger, hvoraf godt halvdelen er 2-rums boliger, samt skole, børneinstitutioner, handicapbofællesskab, plejecenter og butikker, bl.a. en dagligvarebutik (Netto). Der bor omkring personer. Området er stort set fuldt udbygget, men der er endnu enkelte ubebyggede arealer. Der findes to søer i området, Tårnsøen og Teglværksøen, som begge opsamler regnvand fra området. Egebjerggård er kendetegnet ved at have et tæt og bymæssigt præg. Et forbillede er den klassiske danske provinsby, hvor husene ligger tæt sammen ud mod gaderne og danner veldefinerede byrum, gader og pladser. Bygaden med adgang fra Egebjergvej og fra Nordbuen ligger som en krum rygrad gennem hele bydelen. Derudover er der tre sekundære adgangsveje til bykvarteret, henholdsvis en fra Skotteparken og to fra Egebjergvej. Trafik og parkering er integreret i området, og der er nem adgang til friarealerne mod vest og syd samt til det store landskabstræk Hjortespringkilen, som indgår i den overordnede Fingerplan for hovedstadsområdet. For at give bykvarteret karakter og identitet er der fra starten integreret kunst i næsten samtlige bebyggelser i Egebjerggård, ligesom der findes kunstværker både i bygaden og på områdets pladser. I områdets sydvestlige hjørne, ved Skovvej/Skotteparken, ligger to mindre erhvervsvirksomheder. Her lå også tidligere en kommunal børneinstitution, som nu er nedrevet. Syd for det egentlige Egebjerggård, i Hjortespringkilen, ligger fritidsklubben Rosendal. Den ligger i landszone og regnes ikke med til Egebjerggård i denne sammenhæng. Lokalplanområdets omgivelser /eksisterende forhold Mod vest, nord og øst er lokalplanområdet omgivet af parcelhusområder. 4

6 Hjortespringkilen, der er en del af Fingerplanen for Hovedstadsregionen, ligger som et varieret landskab mellem boligområderne i Egebjerg og Balleru, og grænser direkte op til Egebjerggård mod syd. Som en af Fingerbyens grønne kiler har den stor betydning for friluftslivet i regionen. Lokalplanens indhold Lokalplanen har tre hovedformål: 1. Sikre at bykvarterets bymæssige struktur og grundlæggende byplanmæssige principper fastholdes, og at områdets særlige kvaliteter bevares. Det sker ved at fastlægge bestemmelser om gadestruktur, placering af bebyggelse m.v. Planforslaget lægger derudover op til, at gavlhusene og tårnhuset i 1. etape samt Vingehuset i 2. etape bevares, da netop disse bebyggelser har været karakteristiske landmarks i bykvarteret helt fra begyndelsen. Endelig rummer planforslaget bestemmelser, der skal sikre at den meget karakteristiske, integrerede kunst bevares. 2. Give muligheder for udvikling af området, dels ved at anvise byggemuligheder, dels ved at give øgede muligheder for anvendelse af områdets friarealer. Der lægges op til at fastholde de endnu uudnyttede byggemuligheder fra de tidligere planer, nemlig arealerne ved Egebjergvej (bag Netto) og i bygaden ved Gadehusene. Der udlægges nye bygge- og anvendelsesmuligheder på det areal ved hjørnet Skotteparken/Skovvej, hvor der tidligere har ligget en børneinstitution, og der placeres et byggefelt i den sydlige ende af Egebjergvangbebyggelsen ud mod skolestien. Dertil kommer byggefelt, som muliggør en udvidelse af den eksisterende dagligvarebutik. 3. Fastlægge bestemmelser for klimatilpasning og bæredygtig udvikling Det sker bl.a. ved at stille krav om grønne tage eller solceller på nybyggeri, muliggøre anlæg af vandrender og regnbede og kræve byggeri opført efter Bygningsreglementets laveste energiklasse. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Kommuneplanen Lokalplanområdet hører under Kommuneplanens rammeområde 2.B3 Bykvarteret Egebjerggård. I den nordlige ende af Egebjerg Bygade er der i Kommuneplanen udpeget et lokalcenter for hele bydelen. Der kan her tillades dagligvarebutikker på op til m2, mens den maximale størrelse for udvalgsvarebutikker fastholdes på 250 m2. Det samlede bruttoetageareal til butikker i lokalcentret må ikke overstige m2. Langs kvarterets bygade er der i øvrigt åbnet mulighed for indpasning af småerhverv og anden service. Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med rammerne i Kommuneplan Lokalplaner Lokalplanområdet er i dag omfattet af i alt syv forskellige lokalplaner, nemlig Lokalplan nr , 010.2, 010.4, 010.5, 010.6, og I det omfang de oprindelige bestemmelser i disse lokalplaner fortsat er relevante, nu da bykvarteret er etableret, er de videreført i den nye Lokalplan nr Det gælder f.eks. bestemmelser om bevaring af det overordnede gadenet, fastholdelse af principper for placering af bebyggelser og indgange og af principper om integration af trafikformer. Detailhandel I den oprindelige planlægning var der lagt op til, at butikker, småerhverv og mindre håndværkervirksomheder kunne indpasses overalt i bykvarteret. I dag findes der kun butikker i den nordlige del af Egebjerg Bygade, og ingen egentlige håndværker- eller 5

7 erhvervsvirksomheder, bortset fra enkelte énmandsfirmaer, som drives fra egen bolig. Princippet om at integrere funktionerne i bykvarteret fastholdes imidlertid, således at der fortsat kan indpasses erhverv alle steder i bebyggelsen. Trafikale forhold Lokalplanområdet indrammes af Skovvej mod vest, Egebjergvej mod nord og Nordbuen mod øst. Skovvej og denne strækning af Nordbuen er udpeget som primære trafikveje, mens Egebjergvej er udpeget som sekundær trafikvej. Efter tidligere trafikplanlægning er der etableret en række foranstaltninger, såsom byporte og hævede flader, med henblik på at forbedre områdets trafikmiljø, specielt at dæmpe bilernes hastighed på Nordbuen og Egebjergvej og i øvrigt at øge sikkerhed og tryghed på områdets veje. Miljø- og klimatilpasning Lokalplanen indeholder bestemmelser med hensyn til lokal håndtering af regnvand (LAR). Der stilles krav om, at ny bebyggelse skal opføres med grønne tage, og der gives mulighed for etablering af solceller på tagflader. Derudover gives der mulighed for at etablere vandrender i gader og friarealer med henblik på at lede regnvand væk fra bebyggelserne. Det handler om at forsinke, fordampe og benytte regnvandet på for ikke at overbelaste det eksisterende kloaksystem. Lokalplanens krav om at nybyggeri skal opføres efter laveste (dvs. skrappeste) energiklasse i bygningsreglementet har ligeledes til formål at bidrage til bæredygtighed i bykvarteret. Opvarmning Opvarmning af boliger inden for lokalplanområdet skal ske iht. den til enhver tid gældende varmeforsyningsplan for Ballerup Kommune. Lokalplanområdet vil kunne forsynes med fjernvarme fra Vandforsyning Lokalplanområdet er omfattet af Ballerup Kommunes Vandforsyningsplan, og forsyningen varetages af Forsyning Ballerup. Afløbsforhold / kloakering Lokalplanområdet er omfattet af Ballerup Kommunes Spildevandsplan og driften varetages af Forsyning Ballerup. Området er separat kloakeret. Spildevandet ledes særskilt til Måløv renseanlæg og regn- og overfladevand ledes til Jonstrup Å. I henhold til kommunens Spildevandsplan fra 2005 må området have befæstede arealer på max 30 %, dvs. befæstelsesgrad 0,3. Lov om miljøvurdering Ballerup Kommune har foretaget en screening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 316 af ) og vurderet, at planforslaget ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering. Dette begrundes med: At lokalplanen omhandler et eksisterende bykvarter, hvor de resterende byggemuligheder er forholdsvis små; At planen ikke antages at få væsentlig indvirkning på miljøet; At planen ikke omfatter projekter, som nævnt i lovens bilag 3 og 4. 6

8 Miljøscreeningen foreligger i et separat skema og kan rekvireres ved henvendelse til Ballerup Kommune. Tidsplan/proces Lokalplanforslaget blev vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 16. december Derefter var planforslaget er udsendt i offentlig høring i perioden fra den 7. januar til den 4. marts Der blev afholdt et borgermøde om lokalplanforslaget torsdag den 30. januar kl på Egebjergskolen. Ved indsigelsesfristens udløb var der indkommet i alt 15 høringssvar. På baggrund af indsigelserne blev der foretaget følgende ændringer i lokalplanen: Det er præciseret, at detailhandel kun må placeres inden for lokalcenterafgrænsningen ( 3) og afgræsningen af lokalcentret er indføjet på bilag 1. Der gives mulighed for at bygge i ned til 1 etage i planområde A ( 6). Det lille byggefelt på den vestlige side af Egebjerg Bygade er udgået ( 6) og bilag 1 er tilrettet i konsekvens heraf. Krav til bæredygtige/klimavenlige tagløsninger er formuleret om, så der åbnes mulighed for fremtidige løsninger ud over grønne tage (sedum) og solceller ( 7). Kravet om at markiser skal være ensfarvede udgår ( 7). Der er tilføjet krav om, at der til enhver tid skal være kunst på Buepladsen i 4. etape ( 8). Støjbestemmelsen vedr. boligbebyggelse er præciseret ( 9). Kravet om etablering af grundejerforeninger i de enkelte etaper ( 10) er ændret. Kravet til grundejerforeninger i etaperne 2, 3 og 4 fastholdes, idet de tidligere lokalplaner for disse områder ikke aflyses for så vidt angår paragraffen om grundejerforeninger. Det er tilføjet i en note, at Ballerup Kommune vil inddrage Fællesvirket i spørgsmål af principiel karakter i forbindelse med dispensationssager ( 13). Der er udarbejdet nyt bilag 3, som viser afgrænsningen af lokalcentret. Der er udarbejdet nyt bilag 4, som viser afgrænsningen af de enkelte etaper i bykvarteret Egebjerggård. Den endelige lokalplan blev vedtaget med disse ændringer den 26. maj

9 LOKALPLAN NR. 132 FOR BYKVARTERET EGEBJERGGÅRD I henhold til Planloven (Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. FORMÅL Det er lokalplanens formål at sikre, 1.1. at Egebjerggårds fremtidige udvikling sker i overensstemmelse med de oprindelige principper for bykvarteret, dvs. at - butikker, erhverv, offentlige institutioner og lokale fællesanlæg indgår som en integreret del af boligområdet - den største boligtæthed og de fleste aktiviteter koncentreres omkring bygaden med et varieret forløb med torve, pladser og stræder - bebyggelsen har en bymæssig karakter - de nordligste bebyggelser øst og vest for bygaden kan vejbetjenes direkte fra Egebjergvej - friarealer får varierede anvendelsesmuligheder for brugerne - med sammenhæng til det omkringliggende bykvarter og landskab (Hjortespringkilen) - byrum og friarealer indrettes med henblik på at styrke det sociale liv 1.2. at bykvarterets kvaliteter byplanmæssige, arkitektoniske og funktionelle - bevares at nybyggerier og renoveringer i bykvarteret sker ud fra bæredygtige principper, herunder med fokus på klimatilpasning (LAR) og ressourceforbrug. 2. OMRÅDE OG ZONESTATUS 2.1 Lokalplanområdet afgrænses, som vist på kortbilag 1 og omfatter matr. 8au, 8c, 8dh, 8eb, 8ec, 8eg, 8en, 8eo, 8er, 8es, 8et, 8eu, 8ev, 8ex, 8ey, 8ez, 8eæ, 8eø, 8fa, 8fb, 8fc, 8fd, 8fe, 8ff, 8fg, 8fh, 8fi, 8fk, 8fl, 8fm, 8fn, 8fo, 8fp, 8fq, 8fr, 8fs, 8ft, 8fu, 8fv, 8fx, 8fy, 8fz, 8fæ, 8fø, 8ga, 8gb, 8gc, 8gd, 8ge, 8gf, 8gg, 8gh, 8gi, 8gk, 8gl, 8gm, 8gn, 8go, 8gp, 8gq, 8gr, 8gs, 8gt, 8gu, 8gv, 8gx, 8gy, 8gz, 8gæ, 8gø, 8ha, 8hb, 8hc, 8hd, 8he, 8hf, 8hg, 8hh, 8hi, 8hk, 8hl, 8hm, 8hn, 8ho, 8hp, 8hq, 8hr, 8hs, 8ht, 8hu, 8hv, 8hx, 8hy, 8hz, 8hæ, 8ia, 8ib, 8ic, 8id, 8ie, 8ig, 8ih, 8ii, 8ik, 8il, 8im, 8in, 8io, 8ip, 8iq, 8ir, 8it, 8iu, 8iv, 8ix, 8iy, 8iz, 8iæ, 8iø, 8ka, 8kb, 8kc, 8kd, 8ke, 8kg, 8kh, 8ki, 8kk, 8kl, 8km, 8kn, 8ko, 8kp, 8kq, 8kr, 8kt, 8ku, 8kx, 8ky, 8kæ, 8kø, 8la, 8lb, 8lc, 8ld, 8le, 8lf, 8lg, 8lh, 8li, 8lk, 8ll, 8lm, 8ln, 8lo, 8lp, 8lq, 8lr, 8ls, 8lt, 8lu, 8lv, 8lx, 8ly, 8lz, 8læ, 8lø, 8ma, 8mb, 8mc, 8md, 8me, 8mf, 8mg, 8mh, 8mi, 8mk, 8ml, 8mm, 8mn, 8mo, 8mp, 8mq, 8mr, 8ms, 8mt, 8mu, 8mv, 8mx, 8my, 8mz, 8mæ, 8mø, 8na, 8nb, 8nc, 8nd, 8ne, 8nf, 8ng, 8nh, 8ni, 8nk, 8nl, 8nm, 8nn, 8no, 8np, 8nq, 8nr, 8ns, 8nt, 8nu, 8nv, 8nx, 8ny, 8nz, 8næ, 8nø, 8oa, 8ob, 8oc, 8od, 8oe, 8of, 8oi, 8ok, 8ol, 8om, 8on, 8oo, 8op, 8oq, 8or, 8os, 8ot, 7000ef, 7000fe, 7000fk, 7000fm, 7000fn, 7000fo, 7000gh og dele af 7000cø og 7000dd, alle af Ballerup By, Ballerup, samt alle parceller, der efter lokalplanens vedtagelse udstykkes herfra. 1

10 2.2 Lokalplanområdet opdeles i planområderne A, B, C, D og E som vist på bilag Lokalplanområdet ligger i byzone. 3. OMRÅDETS ANVENDELSE 3.1 Planområde A (området ved Egebjergvang samt etape 1, 2 og 3): kan anvendes til boligformål, med mulighed for at integrere erhverv (jævnfør 3.3), og offentlige formål (fx daginstitution) samt inden for den lokalcenterafgrænsning, som er udpeget i Kommuneplanen, og som fremgår af bilag 2 - detailhandel. På arealerne øst for bygaden ved Egebjergvej desuden parkeringsareal til delvis betjening af børneinstitution og butikker i Egebjerg Bygade. 3.2 Planområde B (etape 4): kan anvendes til boligformål, med mulighed for at integrere erhverv (jævnfør 3.3), samt offentlige formål (fx daginstitution). 3.3 Inden for planområde A og B er erhverv i egen bolig desuden tilladt, når erhvervet udøves af beboerne uden fremmed medhjælp, og ejendommens og kvarterets præg af boligområde i øvrigt fastholdes. I tilknytning til bygaden kan der etableres detailhandel, servicevirksomheder og kontorprægede erhverv. Note: Bemærk at detailhandel kun kan etableres inden for den lokalcenterafgrænsning, som er udpeget i Kommuneplanen. Jf. 3.1 og bilag 1. I tilknytning til kvarter- og boliggader kan der etableres mindre servicevirksomheder og kontorprægede erhverv (størrelsesorden indtil 100 m2) med få ansatte. 3.4 Planområde C (ved Egebjergskolen): kan anvendes til offentlige formål (fx skole, daginstitutioner) med mulighed for at integrere erhverv (jævnfør 3.3) samt til friareal. 3.5 Planområde D (grønt område/landskabsareal): kan anvendes til fritidsformål, som ikke kræver bebyggelse. Der kan etableres nyttehaver, legeplads og komposteringsplads til Egebjerggårds beboere. Der kan desuden etableres supplerende parkering ved Egebjergtoften. Note: bestemmelsen vedr. supplerende/reserveparkering er overført fra tidligere lokalplan Planområde E (areal ved hjørnet Skovvej/Skotteparken): kan anvendes til kontor- og servicevirksomheder og liberale erhverv samt til tæt-lav boligbebyggelse. Der må ikke etableres detailhandel, restaurationsvirksomhed eller lignende. 4. VEJE, STIER OG PARKERING Veje og stier 4.1 Området vejbetjenes primært fra Egebjergvej og Nordbuen som vist på bilag 1. Der er desuden tre sekundære vejadgange til området, en via Skotteparken og tre fra Egebjergvej, jf. bilag 1. Disse sekundære vejadgange betjener først og fremmest bebyggelserne på Skotteparken (Egebjerggård etape 3), Egebjergskolen og Egebjergvang samt butikkerne i Egebjerg Bygade. 2

11 4.2 Der er pålagt følgende vejbyggelinjer, jf. bilag 1: Langs Egebjergvej: 16,5 m fra vejmidte. Langs Skovvej: 25 m fra vejmidte. Langs Nordbuen: 16,5 m fra vejmidte 4.3 Bykvarterets vejnet er disponeret med bygade, kvartergader og boligstræder. 4.4 Veje og stier skal udføres i overensstemmelse med det til enhver tid gældende Vej- og Stikatalog for Egebjerggård. 4.5 Den eksisterende støjvold langs Skovvej skal bibeholdes, så trafikstøjniveauet ikke overstiger 55 db(a) på facader og fælles friarealer. Se også 9. Parkering 4.6 Der skal udlægges areal til parkering efter følgende normer: 2 p-pladser pr. bolig ved nybyggeri. For ældreboliger og ungdomsboliger er kravet dog kun 1 p-plads pr. bolig. 2 cykel p-pladser pr. bolig ved nybyggeri 1 p-plads pr. 20 m2 etageareal detailhandel/kundeorienteret erhverv 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal til øvrige erhverv. Note: For bebyggelser opført efter de oprindelige lokalplaner (nr ), dvs. før 2013, er kravet til parkeringsudlæg på 1½ p-plads pr. bolig. Der skal til enhver tid være anlagt tilstrækkelig parkering i de enkelte boliggrupper til at dække behovet. Kommunalbestyrelsen kan kræve udlagte p-arealer anlagt. 4.7 Der skal anlægges handicap-parkering i forbindelse med alle bebyggelser. Handicap p-pladser skal anlægges med en fast belægning. Note: Bestemmelsen vedr. belægning på handicap p-pladser har til formål at sikre, at der etableres et underlag, som er velegnet for kørestole o.lign. 4.8 Parkeringsarealer skal placeres og anlægges på en sådan måde, at de er naturligt overvågede, fx ved at være synlige fra omliggende boliger, jf Note: Kravet om synlighed fra boliger skal sikre tryghed og mindske risikoen kriminalitet på p-arealerne. 4.9 Indenfor lokalplanområdet må der ikke langtidsparkeres biler med en totalvægt på mere end 3500 kg, campingvogne, både, anhængere (dog ikke små trailere til personbiler) eller uindregistrerede køretøjer. Note: ved langtidsparkering forstås parkering i mere end 24 timer. 3

12 5. LEDNINGSANLÆG, ENERGI OG FORSYNING 5.1 Ledningsanlæg må kun fremføres som jordkabler. 5.2 Teknikskabe skal så vidt muligt tilpasses omgivelserne, fx ved indpasning i bebyggelse eller ved placering i forbindelse med beplantning. 5.3 Der kan etableres jordvarmeanlæg. Energi 5.4 I ny bebyggelse skal boliger opføres efter bedste (laveste) energiramme for lavenergibebyggelse i det til enhver tid gældende bygningsreglement. Note: for at opnå den krævede energiklasse kan der fx etableres solcelleanlæg, evt. på tagflader. Regnvandshåndtering (LAR) 5.5 Befæstede arealer skal holdes på et minimum af hensyn til nedsivning af regnvand. Note: Muligheden for nedsivning kan øges ved at bruge permeable belægninger, fx græsarmeringssten eller plader på p-arealer. 5.6 Der kan etableres vandrender i gader og friarealer med henblik på at lede regnvand til eksisterende søer eller til lavninger i landskabet syd og vest for bykvarteret (Planområde D). 6. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING Generelt 6.1 Den bymæssige karakter skal fastholdes i bebyggelserne langs Egebjerg Bygade, Egebjerghaven, Egebjergtoften, Skotteparken, Agernskrænten og Agernstrædet. Det betyder at bebyggelse uanset anvendelse så vidt muligt skal have bymæssig karakter i form af karréstruktur eller sluttet bebyggelse placeret ud til gaden. I bebyggelsen Egebjergvang (Planområde A) skal den mere åbne karakter af parkbebyggelse i form af stokke dog bibeholdes. 6.2 Alle indgange til boligerne skal vende ud mod gaden eller, hvis bebyggelsen ikke ligger langs en gade, vende ud til et fælles adgangsareal for bebyggelsen. Note: kravet om at orientere bygninger og indgange mod gaden har til formål at øge trygheden, forebygge kriminalitet og fremme den sociale kontakt beboerne imellem. Planområde A 6.3 Ny bebyggelse kan placeres inden for de retningsgivende byggefelter, som fremgår af bilag 1: på arealet mellem Egebjerg Bygade og Egebjergvang bag butiksbebyggelse langs bygaden (butiksudvidelse) i den sydlige del af Egebjergvang i Egebjerg Bygade over for Tårnsøen. Skure til cykler, affald eller lignende skal placeres inden for byggefelterne. 4

13 6.4 Bebyggelse kan opføres i 1-3 etager. Dog må byggefeltet til udvidelse af butiksbebyggelse kun bebygges i ét plan. Ingen bygningsdel må være højere end 12 m, målt fra et terræn som er godkendt af kommunen. Planområde B (Egebjerggård 4. etape) 6.5 Bebyggelse kan opføres i 2-3 etager, evt. punktvis 4 etager, enfamiliehuse dog kun i ét plan. Ingen bygningsdel må være højere end 14 m, målt fra et terræn som er godkendt af kommunen. Planområde C (ved Egebjergskolen) 6.7 Områdets åbne karakter skal bibeholdes. 6.8 Bebyggelse kan opføres i 1-2 etager. Planområde D (Grønt område/landskab) 6.9 Der må ikke opføres bebyggelse inden for dette planområde. Der vil dog undtagelsesvis kunne tillades opførelse af fælles skur i tilknytning til nyttehaver samt ét skur til oplag af materialer til fælles arrangementer for områdets beboere. Skure må maks. være på 15 m2. Planområde E (areal ved hjørnet Skovvej/Skotteparken) 6.10 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom fastsættes til Bebyggelse må opføres i maks. 2 etager. 7. BEBYGGELSENS UDSEENDE Planområde A, B og C Ny bebyggelse 7.1 Facader skal fortrinsvis udføres i tegl (blank mur eller pudset), træ og glas. Solceller på facader kan tillades, når de er tilpasset bygningens arkitektur. Derudover kan Kommunalbestyrelsen, efter en konkret vurdering i hver enkelt sag, tillade andre materialer på mindre bygningsdele. Ny bebyggelse skal tilpasses den omgivende arkitektur. 7.2 På ny bebyggelse kan tage udføres: som saddeltage med en hældning på grader, som fladt tag (med skjult taghældning) eller med ensidig taghældning. 7.3 Ved nybyggeri skal tage udføres med tanke på bæredygtige/klimavenlige løsninger, fx som grønne tage. Hel eller delvis tagbeklædning med solceller er tilladt. Tagflader, eller dele af tagflader, der ikke er dækket af fx solceller eller begrønning, skal udføres i et sort tagmateriale. Tage må ikke virke reflekterende. 5

14 Eksisterende bebyggelse 7.5 På eksisterende bebyggelse (opført før 2013) skal facader som udgangspunkt bibeholdes mht. farver og materialer. Kommunalbestyrelsen kan give dispensation til afvigelser, forudsat at disse kan begrundes med bæredygtighed eller klimatilpasning, og forudsat at ændringerne sker i respekt for den oprindelige arkitektur, således at der opnås en arkitektonisk helhed i bebyggelsen. 7.6 På eksisterende bebyggelse (opført før 2013) skal tagform og tagbeklædning bibeholdes. Som eneste undtagelse herfra er det tilladt at etablere grønne tage eller tage med solceller, evt. i kombination. Tegltage må ikke være engoberede eller glaserede. 7.7 Kunst, som er integreret i bebyggelser, skal bevares. Det drejer sig specifikt om følgende værker, jf. bilag 2: Anlæg af Torben Ebbesen ved Tøndehvælvs fælleshus Indgangsportal til Egebjergskolen (Niels Guttormsen) Tårnhus med vejrfugle (Peter Hentze og Niels Guttormsen) Farvesætning af blå/violette gavle ved Tårnsøen Fuglespor (Birthe Spanggaard) i Egebjergtoften Egetræ (Birgitta Østergaard) på fælleshus i Egehaven Fugle og farver (Peter Hentze) på børneinstitution ved Egebjergvej Murrelieffer (Niels Guttormsen) på Egebjerghaven Vingehuset (Niels Guttormsen), tag, facader og vinduespartier Blomster og glas (Lars Ravn), glasmosaikker i Skotteparken Billeder i Bad (Anne Tholstrup), Kirstinevang Glasgardiner (Gregory B. Kobett), Egely Pyramidehusene (Niels Guttormsen), tag- og facadedekorationer Byport Øst (Henning Larsen) ved Nordbuen Såfremt det for eksempel i forbindelse med ombygning eller renovering bliver nødvendigt at ændre i et integreret kunstværk, må dette kun ske i samarbejde med en kunstner, som udpeges i samarbejde med Ballerup Kommune. Note: Ovennævnte bestemmelser skal understøtte lokalplanens formål om at bevare Egebjerggårds kvaliteter, herunder den karakteristiske og varierede arkitektur og den integrerede kunst. 7.8 Ved ombygning eller ved påbygning af tagetage på eksisterende bygninger skal der ske en tilpasning til bebyggelsens arkitektoniske udtryk mht. facadematerialer, farver og tagets form og beklædning. Der skal tages hensyn til lysindfald, indblikgener m.v. i forhold til den eksisterende bebyggelse. Generelt 7.9 Solceller skal indpasses i tagfladen, dvs. med overkant i flugt med overkant af evt. øvrig tagbeklædning. Tagbeklædninger og installationer på tage må ikke kunne blænde Installationer på flade tage skal inddækkes, såfremt de har en højde på mere end 40 cm over tagfladen. Inddækningen skal være tilpasset husets arkitektur og kan fx ske i form af en forhøjelse af facaden, en brystningsmur eller en egentlig afskærmning Markiser kan tillades, når de er tilpasset bygningens arkitektur og proportioner. For markiser i samlede bebyggelser skal der udarbejdes en samlet plan, 6

15 som skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. Planområde D (Grønt område/landskab) 7.12 Skure, der er tilladt efter 6.9, skal udføres med træbeklædning og males i jordfarver. Det er desuden tilladt at etablere en legeplads, forudsat at legeredskaberne får et naturpræget udtryk mht. materialer (fx træ, sten) og farver (fortrinsvis jordfarver). Planområde E (areal ved hjørnet Skovvej/Skotteparken) 7.13 Ny bebyggelse skal tilpasses eksisterende bebyggelse mht. tagform, farve- og materialevalg. Ved nybyggeri skal tage udføres med tanke på bæredygtige/klimavenlige løsninger, fx som grønne tage. Hel eller delvis tagbeklædning med solceller kan tillades. Tagflader, der ikke beklædes med solceller eller begrønning, skal udføres i et sort tagmateriale. Tage må ikke virke reflekterende Parkering skal rummes på egen grund, jf UBEBYGGEDE AREALER Generelt 8.1 Al hegning mod grønne arealer både private og offentlige - skal ske i form af levende hegn eller hæk, evt. suppleret med trådhegn bag hæk på egen grund. Hække skal holdes i en maks. højde på 1,5 m, målt udefra (fra vejen). Note: formålet med bestemmelsen er at understøtte det landskabelige præg mod omgivelserne. Den maksimale højde for hække fastsættes af kriminalpræventive hensyn og har til formål at sikre gode oversigtsforhold og dermed tryghed i området. 8.2 Langs gadefacader, som er markeret med grønt på bilag 1, er det tilladt husejer eller stueetagens beboere at inddrage en del af det offentlige areal/fortovet foran egen bolig til etablering af en grøn/beplantet kantzone langs facaden. Kantzonen må gå maks. 0,75 meter ud fra facaden. Note: formålet med bestemmelsen er at give mulighed for at etablere en grøn zone, fx med planter i potter og krukker, mellem privat bolig og offentlig gade, jf. referencefotos. Dermed kan der opnås mere privathed i boligen og et grønnere gadebillede. Hvor arealet langs bebyggelsen tilhører Ballerup Kommune, kan det uden forudgående tilladelse anvendes til dette formål. Hvis fortovsbelægningen ønskes fjernet med henblik på at plante, skal der dog søges tilladelse hertil fra kommunen. 7

16 Eksempler på grønne kantzoner (Holland og Sverige) 8.3 Arealet mellem Egebjerghallen og Kirkeby-muren ved bygaden kan indrettes og benyttes til ophold og rekreative eller motionsrelaterede aktiviteter for bykvarterets beboere, ligesom der her kan etableres højbede, blomsterkasser eller lignende. 8.4 Belysning af veje, stier, pladser og p-arealer skal ske i henhold til den til enhver tid gældende Belysningsplan for Ballerup Kommune. Note: der henvises også til Vej- og stikatalog for Egebjerggård 8.5 Der må ikke ske terrænregulering nærmere skel end 1 m. Inden for lokalplanens område i øvrigt må der ikke ske terrænreguleringer ud over + /-0,5 m i forhold til eksisterende, godkendt terræn. Større reguleringer kræver Kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse. Planområde D (Grønt område/landskab) 8.6 Der kan, efter forudgående tilladelse fra Kommunalbestyrelsen, etableres nyttehaver for bykvarterets beboere. Nyttehavelodderne skal placeres samlet, og der må i tilknytning hertil kun opføres ét redskabsskur (jf. 6.9), som skal være fælles for alle nyttehavernes brugere. Note: ved nyttehaver forstås dyrkningslodder uden bebyggelse. Drivhuse kan ikke tillades på havelodderne, men mistbænke med en maks. højde på 0,5 m er tilladt. Der kan udlægges areal til kompostering i forbindelse med nyttehaver. 8.7 Der må som udgangspunkt ikke hegnes i landskabsområdet syd og vest for bykvarterets bebyggelse. Levende hegn med landskabeligt præg kan dog godkendes i forbindelse med nyttehaver, komposteringsplads etc. Planområde E (areal ved hjørnet Skovvej/Skotteparken) 8.8 Hegning mod friarealerne mod nord og øst må kun ske i form af levende hegn, evt. suppleret med trådhegn på egen grund bag beplantningen. Mod Skotteparken og Skovvej kan der hegnes med levende hegn og/eller med trådhegn med en max højde på 1,5 m. 8.9 Oplag af materiel eller affald må ikke finde sted, jf. også

17 Kunst 8.10 Kunsten i bykvarterets gader, byrum og grønne områder er en vigtig del af Egebjerggårds identitet og skal bibeholdes. Det drejer sig specifikt om følgende værker, jf. bilag 2: Byspindet af Niels Guttormsen og Peter Juel Jeppesen, ved Egebjergvej Dinoægget af L.P. Christensen og Knud Haastrup, ved Egebjerghaven Svanebrønden af Birthe Spanggaard, i Egebjerghaven 'Stenen' af Lars Pedersen, ved Egebjergvang Harmonikaspilleren af Eigil Westergaard, ved Tårnsøen Til Gården og Gaden af Niels Guttormsen, gadelampe ved Gadehusene Nøglehullet af L.P. Christensen, ved Gadehusene Kaninfabrikken af Dennis Oppenheim, ved bygaden mellem 2. og 3. etape Bymurene af Per Kirkeby, ved bygaden og bag Egebjerghallen Skrift og Tegn af Lawrence Wiener, i belægning på bygade og torv ved Nordbuen 'Skår og stjerner' af Ole Gjermandsen ved/i Agernskrænten 'Landskabspaletter' af Niels Guttormsen, landart ved Hjortespringkilen Derudover skal der være kunst på Buepladsen ved Egebuen. Note: på Buepladsen stod oprindelig Panamarenko's Propelmand; da dette værk ikke kunne tåle klimaet, er det nu flyttet, men der skal til enhver tid være eventuelt skiftende kunst på pladsen. Hvis det viser sig nødvendigt at flytte eller ændre på værkerne, skal dette ske i samarbejde med en kunstner, som udpeges af Ballerup Kommune (Kunstrådet). Tryghed og sikkerhed 8.11 Ved etablering og drift/pleje af beplantninger, belægninger og belysning skal det sikres, at der opnås trygge og sikre forhold. Der er dog ikke krav om, at naturstier og sekundære stier gennem friarealer skal være belyst. Note: Egebjerggård er helt fra begyndelsen planlagt ud fra kriminalpræventive principper for at sikre tryghed og mindske kriminalitet og hærværk. Det er bl.a. sket ved at sikre, at alle byrum og parkeringsarealer er placeret og udformet, så de bliver overvåget, fordi der vender vinduer ud imod dem. Princippet om, at indgange til boligerne skal vende mod gaden, sikrer at naboerne møder og kender hinanden, og dermed nemmere kan være opmærksomme og holde øje med personer, som ikke hører hjemme i kvarteret. Disse principper videreføres med denne lokalplan. Tryghed og forebyggelse af kriminalitet kan understøttes på mange måder, bl.a. ved at sikre god belysning, gode oversigtsforhold, overvågning i form af bebyggelser med vinduer ud mod gader og pladser, og attraktive rum, hvor folk gerne opholder sig. Uovervågede arealer, tætte busketter og mørke kroge bidrager derimod til at skabe utryghed. Der skelnes mellem gader og hovedstier på den ene side dvs. trafikale forbindelser, hvor man skal kunne færdes trygt og sikker hele døgnet og sekundære (natur)stier på den anden. På sidstnævnte behøver man ikke at færdes, hvis det fx er mørkt eller man føler det utrygt. 9 MILJØ 9.1 Støj Det skal ved afskærmning eller på anden måde sikres, at grænseværdien for trafikstøj på L den 58 db på primære opholdsarealer i boligområder overholdes. 9

18 Note: der henvises til Miljøministeriets vejledning nr. 4 (2007) Støj fra veje. 9.2 Varmepumper skal overholde støjkravene i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984: 'Ekstern støj fra virksomheder'. 10. GRUNDEJERFORENING 10.1 Eksisterende bestemmelser i tidligere lokalplaner om pligt til medlemskab af grundejerforeninger videreføres, jf. 12. Det drejer sig om følgende: Lokalplan for etape 2, 11: Der skal for hele 2. etape af det nye bykvarter oprettes en fælles grundejerforening med medlemspligt for alle grundejere i området, herunder andelsboligforeninger og almennyttige boligselskaber med det formål at eje, drive og vedligeholde fælles friarealer, et af kommunen etableret fællesantenneanlæg samt de gader, stræder og stier, som ikke overtages af kommunen som offentlige. Lokalplan for etape 3, 11: Inden for planområde A skal der oprettes en fælles grundejerforening med medlemspligt for alle grundejere i området, herunder andelsboligforeninger og almennyttige boligselskaber, med det formål at eje, drive og vedligeholde fælles friarealer og anlæs samt de gader, stræder og stier, som ikke overtages af kommunens om offentlige. Lokalplan for etape 4, 11: Der skal oprettes en fælles grundejerforening med medlemspligt for alle grundejere i området, herunder andelsboligforeninger og almennyttige boligselskaber, samt erhvervsvirksomheder med det formål at eje, drive og vedligeholde fælles friarealer og anlæg samt de gader, stræder og stier, som ikke overtages af kommunen som offentlige. Afgrænsningen af de enkelte etaper/grundejerforeninger fremgår af bilag Grundejerforeningernes vedtægter skal godkendes af kommunalbestyrelsen. 11. BETINGELSER FOR IBRUGTAGEN AF NYE BEBYGGELSE 11.1 P-pladser skal være anlagt, inden bebyggelse kan tages i brug, jf AFLYSNING AF LOKALPLANER 12.1 Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan 132, ophæves lokalplanerne nr , 010.2, og i deres helhed. Lokalplan nr aflyses bortset fra 11 Grundejerforening. Lokalplan nr aflyses bortset fra 11 Grundejerforening. Lokalplan nr aflyses bortset fra 11 Grundejerforening. Se også RETSVIRKNINGER 13.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge Planlovens 18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. 10

19 13.2 Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Planen medfører heller ikke i sig selv pligt til at udføre de anlæg, der er indeholdt i planen. Note: Det vil sige, at lokalplanens bestemmelser først gøres gældende, når der ønskes ændringer på de eksisterende lovlige forhold, f.eks. når man vil ændre ejendommens anvendelse og indretning, når man vil udstykke ejendommen eller lægge den sammen med en anden, når man vil bygge eller lignende Ifølge Planlovens 19 kan Kommunalbestyrelsen meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved en ny lokalplan. Note vedr. dispensation: Kommunalbestyrelsen kan i henhold til planlovens 19 meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med planens hovedprincipper. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Det vil sige at der ikke kan dispenseres fra lokalplanens anvendelsesbestemmelser i 1 og 3. Der kan heller ikke dispenseres fra bestemmelser i de øvrige paragraffer, hvis de er af væsentlig betydning for, at lokalplanens formål kan opfyldes, som det er formuleret i 1. Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og planloven. Ballerup Kommune vil i sagsbehandlingen inddrage Fællesvirket i spørgsmål af principiel karakter i forbindelse med dispensationer. Lokalplan nr. 132 er endeligt vedtaget af Ballerup Kommunalbestyrelse den 26. maj Borgmester / Centerleder sign. Jesper Würtzen Lone Schock 11

20 P 2aa 2ab 2ac 2ad 2ae 2af 2ag 2ah 2ai 2ak 2al 2am 2an 2ao 2aq 2ar 2as 2at 2au 2av 2ax 2ay 2az 2aæ 2aø 2ba 2bb 2bc 2bd 2be 2bf 2bg 2bh 2bi 2bo 2bp 2bq 2bs 2bt 2bu 2bv 2l 2m 2t 2u 2v 2x 2y 2z 2æ 2ø 8au 8c 8dh 8en 8eo 8er 8eu 8ex 8eæ 8fb8fd 8fe 8fg 8fi 8fk 8fm 8fo 8fq 8fs 8fu 8fv 8fx 8fy 8fz 8fæ 8fø 8ga 8gc 8gd 8ge 8gf 8gg 8gh 8gi 8gl 8gn 8gp 8gq 8gs 8gv 8gy 8ha 8hb 8hf 8hi 8hk 8hl 8hn 8ho 8hp 8hq 8hr 8hs 8ht 8hu 8hv 8hx 8hy 8hz 8hæ 8ia 8ib 8im 8ip 8iq 8kn 8kæ 8kø 8l 8la 8lb 8lr 8lu 8lv 8lx 8ly 8lz 8ma 8mc 8md 8mf 8mi 8mk 8ml 8mn 8mp 8mq 8ms 8mæ 8na 8nc 8nf 8ni 8nm 8oa 8ob 8oc 8od 8oe 8og 8oh 8oi 8ok 8ol 8on 8oo 8oq 14bv 18ck 18cl 18cm 18cn 18co 18cp 18cq 18cr 18cs 18dh 18dk 18dl 18du 18y 26ae 26af 26ah 26ai 26ak 26al 26am 26an 26ao 26ap 26aq 26ar 26as 26at 26au 26av 26ax 26ay 26az 26aæ 26aø 26ba 26bb 26bc 26bd 26bf 26bh 26m 26r 121aa 121ab 121ad 121ae 121af 121ag 121ai 121ak 121am 121ay 121az 121aæ 121b 121bc 121be 121bf 121bg 121bi 121bk 121bm 121br 121bs 121bt 121bu 121bv 121bx 121by 121c 121cb 121cd 121ce 121cg 121ch 121ci 121cl 121cm 121cp 121cq 121cr 121cs 121ct 121f 121g 121h 121i 121k 121l 121m 121n 121p 121y 121z 121æ 121ø a an 7000cø 7000da 7000dd 7000fk 7000fm 7000fo 8eb 8ec 8eg 8ic 8id 8ie 8ig 8ih 8ii 8ik 8il 8im 8in 8io 8ir 8it 8iu 8iv 8ix 8iy 8iz 8iæ 8iø 8ka 8kb 8kc 8kd 8kg 8kh 8ki 8kk 8kl 8km 8ko 8kp 8kq 8kr 8kt 8kv 8kx 8ky 8nn 8nq8np 8ns 8nu 8nx 8nz 8næ 8nø 8of 12aa 12ab 12ac 12ae 12af 12ag 12ah 12ai 12ak 12al 12am 12an 12ao 12ap 12aq 12ar 12as 12at 12au 12av 12ax 12ay 12az 12aæ 12aø 12b 12ba 12bb 12bc 12bd 12be 12bf 12bg 12bh 12bi 12bk 12bl 12bm 12bn 12c 12f 12g 12h 12i 12iu 12iv 12ix 12iy 12k 12kf 12kg 12kh 12ki 12kk 12kl 12km 12kn 12ko 12kp 12kq 12ks 12kv 12kæ 12kø 12l 12la 12lb 12lc 12ld 12le 12lf 12lg 12lq 12lr 12m 12mb 12mc 12md 12me 12mf 12mg 12mh 12mk 12ml 12mm 12mn 12mq 12n 12o 12p 12q 12r 12s 12t 12u 12v 12x 12y 12z 12æ 12ø 15co 15d 15e 18cu 18cx 18cø 18db 18dh 18dk 18dl 18k 18l 18x 18y 19aa 19ab 19ac 19ad 19ae 19af 19ag 19ah 19ai 19ak 19al 19am 19an 19bf 19bg 19bi 19bl 19bs 19bu 19bv 19by 19ca 19cf 19ch 19cl 19cm 19cn 19co 19cq 19cø 19ed 19eq 19es 19eu 19ev 19fd 19fe 19fs 19ft 19gg 19gk 19gq 19gu 23c 23ep 23p 26b 26bg 128a 128b 128c 7000ch 7000dp 7000fe Retningsgivende byggefelt Eksisterende bebyggelse Primære adgangsveje Sekundær adgangsvej Sø Vejbyggelinie Delområde Grænse for lokalplan Mulighed for grøn zone ved facade 1:3000 Signaturforklaring BILAG 1 FORSLAG TIL LOKALPLAN for bykvarteret Egebjerggård December 2013 A A A A B C D D D D D D E

21 2aa 2ab 2ac 2ad 2ae 2af 2ag 2ah 2ai 2ak 2al 2am 2an 2ao 2aq 2ar 2as 2at 2au 2av 2ax 2ay 2az 2aæ 2aø 2ba 2bb 2bc 2bd 2be 2bf 2bg 2bh 2bi 2bo 2bp 2bq 2bs 2bt 2bu 2bv 2l 2m 2t 2u 2v 2x 2y 2z 2æ 2ø 8au 8c 8dh 8en 8eo 8er 8eu 8ex 8eæ 8fb8fd 8fe 8fg 8fi 8fk 8fm 8fo 8fq 8fs 8fu 8fv 8fx 8fy 8fz 8fæ 8fø 8ga 8gc 8gd 8ge 8gf 8gg 8gh 8gi 8gl 8gn 8gp 8gq 8gs 8gv 8gy 8ha 8hb 8hf 8hi 8hk 8hl 8hn 8ho 8hp 8hq 8hr 8hs 8ht 8hu 8hv 8hx 8hy 8hz 8hæ 8ia 8ib 8im 8ip 8iq 8kn 8kæ 8kø 8l 8la 8lb 8lr 8lu 8lv 8lx 8ly 8lz 8ma 8mc 8md 8mf 8mi 8mk 8ml 8mn 8mp 8mq 8ms 8mæ 8na 8nc 8nf 8ni 8nm 8oa 8ob 8oc 8od 8oe 8og 8oh 8oi 8ok 8ol 8on 8oo 8oq 14bv 18ck 18cl 18cm 18cn 18co 18cp 18cq 18cr 18cs 18dh 18dk 18dl 18du 18y 26ae 26af 26ah 26ai 26ak 26al 26am 26an 26ao 26ap 26aq 26ar 26as 26at 26au 26av 26ax 26ay 26az 26aæ 26aø 26ba 26bb 26bc 26bd 26bf 26bh 26m 26r 121aa 121ab 121ad 121ae 121af 121ag 121ai 121ak 121am 121ay 121az 121aæ 121b 121bc 121be 121bf 121bg 121bi 121bk 121bm 121br 121bs 121bt 121bu 121bv 121bx 121by 121c 121cb 121cd 121ce 121cg 121ch 121ci 121cl 121cm 121cp 121cq 121cr 121cs 121ct 121f 121g 121h 121i 121k 121l 121m 121n 121p 121y 121z 121æ 121ø a an 7000cø 7000da 7000dd 7000fk 7000fm 7000fo 8eb 8ec 8eg 8ic 8id 8ie 8ig 8ih 8ii 8ik 8il 8im 8in 8io 8ir 8it 8iu 8iv 8ix 8iy 8iz 8iæ 8iø 8ka 8kb 8kc 8kd 8kg 8kh 8ki 8kk 8kl 8km 8ko 8kp 8kq 8kr 8kt 8kv 8kx 8ky 8nn 8nq8np 8ns 8nu 8nx 8nz 8næ 8nø 8of 12aa 12ab 12ac 12ae 12af 12ag 12ah 12ai 12ak 12al 12am 12an 12ao 12ap 12aq 12ar 12as 12at 12au 12av 12ax 12ay 12az 12aæ 12aø 12b 12ba 12bb 12bc 12bd 12be 12bf 12bg 12bh 12bi 12bk 12bl 12bm 12bn 12c 12f 12g 12h 12i 12iu 12iv 12ix 12iy 12k 12kf 12kg 12kh 12ki 12kk 12kl 12km 12kn 12ko 12kp 12kq 12ks 12kv 12kæ 12kø 12l 12la 12lb 12lc 12ld 12le 12lf 12lg 12lq 12lr 12m 12mb 12mc 12md 12me 12mf 12mg 12mh 12mk 12ml 12mm 12mn 12mq 12n 12o 12p 12q 12r 12s 12t 12u 12v 12x 12y 12z 12æ 12ø 15co 15d 15e 18cu 18cx 18cø 18db 18dh 18dk 18dl 18k 18l 18x 18y 19aa 19ab 19ac 19ad 19ae 19af 19ag 19ah 19ai 19ak 19al 19am 19an 19bf 19bg 19bi 19bl 19bs 19bu 19bv 19by 19ca 19cf 19ch 19cl 19cm 19cn 19co 19cq 19cø 19ed 19eq 19es 19eu 19ev 19fd 19fe 19fs 19ft 19gg 19gk 19gq 19gu 23c 23ep 23p 26b 26bg 128a 128b 128c 7000ch 7000dp 7000fe LOKALPLAN nr for bykvarteret Egebjerggård Maj 2014 BILAG 2 Signaturforklaring Grænse for lokalplan Kunst i gader, byrum etc. Kunst på bygninger

22 BILAG 3 Egebjergvej LOKALPLAN nr for bykvarteret Egebjerggård Maj 2014

23 BILAG 4 ETAPE 1 Egebjergvang ETAPE 2 Egebjergskolen ETAPE 3 ETAPE 4 LOKALPLAN nr for bykvarteret Egebjerggård Maj 2014

24 Lokalplan vedtaget af Ballerup Kommunalbestyrelse den 26. maj Offentliggjort den 27. maj 2014 Center for By, Kultur & Erhverv Team By & Bolig Ballerup Kommune Hold-an vej 7 Tlf: Ballerup SIDE 2 FORSLAG TIL LOKALPLAN NR. 10