Broen til Bedre Sundhed og TrygFonden har en fælles interesse i et tæt samarbejde med det formål at fremme lighed i sundhed.

Transkript

1 1. Indledning Broen til Bedre Sundhed og TrygFonden har en fælles interesse i et tæt samarbejde med det formål at fremme lighed i sundhed. Med dette partnerskab indgår TrygFonden og Broen til Bedre Sundhed et systematisk samarbejde, som skal adressere de grundlæggende faktorer, der har betydning for udvikling af ulighed i sundhed. Samarbejdet er struktureret om fire spor: Alkohol Børne og ungeområdet Sammenhængende Sygdomsforløb (PROdata) Model for spredning De fire spor er beskrevet i kapitel 2. I kapitel 3 økonomi og i kapitel 4 organisering af Broen til Bedre Sundhed og partnerskabet med TrygFonden. Endelig bliver der i kapitel 5 redegjort for Broen til Bedre Sundheds mål, indsatsområder, driverdiagrammer og arbejdsmetode. Dette dokument vil som et led i samarbejdsaftalen med TrygFonden blive opdateret i første halvdel af 2017, og dermed være med til at definere de aktiviteter der skal igangsættes i 2018, 2019 og De fire spor Tre af de fire spor repræsenterer målgrupper og problemstillinger, som af begge parter er identificeret som særdeles vigtige (højeffektive) i forhold til at adressere de grundlæggende faktorer, der har betydning for ulighed i sundhed. For hvert spor er beskrevet en overordnet forandringsteori om, hvordan det pågældende spor kan skabe den ønskede forandring for den pågældende målgruppe. Beskrivelsen af de langsigtede og delvist mellemlange effekter tager udgangspunkt i programstrategien for Broen til Bedre Sundhed (se driverdiagrammer) og skønnes at være et rimelig nagelfast udgangspunkt for samarbejdet med TrygFonden i aftaleperioden. Frem mod efteråret 2017 vil det være nødvendigt at lave en langt mere detaljeret forandringsteori, som efterfølgende kan danne baggrund for en projektbeskrivelse for hvert spor.

2 Spor 1: Alkohol Formålet med sporet er at fremme lighed i sundhed og trivsel hos enkeltindivider og børnefamilier, gennem tidlig opsporing, forebyggelse og alkoholbehandling. Indsatsen skal supplere den kapacitetsudvikling og de tiltag der allerede er i gang i Guldborgsund og Lolland Kommuner, såvel som i almen praksis og på Nykøbing F. Sygehus. Det primær mål er, at børn skal vokse op i familier, der ikke er belastet af alkohol. Samtidig skal flere personer med alkoholafhængighed rettidigt modtage behandling, som lever op til Nationale kliniske retningslinjer, KL`s retningslinjer og virker. Det kommunale værktøj til tidlig opsporing - familie-dialog (i Guldborgsund Kommune omdøbt til GUSA dialog) - vil blive anvendt aktivt, både til opsporing og registrering af aktivitet. Forandringsteori: Sporet bygger på tidlig opsporing af familier, inden disse familier bliver dysfunktionelle og eventuelt går i opløsning. Opsporing finder sted via frontmedarbejdere i jobcentre, skoler og dagpasningstilbud, praktiserende læger m.fl. Succeskriterier ved udgangen af 2020: Antallet af borgere med et højrisikoforbrug af alkohol er faldet med X%. Antallet af borgere som er henvist til alkoholbehandling er øget med X%. Fald i antallet af støtteforanstaltninger for børnefamilier med X%.

3 Spor 2: Børne- og ungeområdet Formålet med dette spor er at fremme børnesundheden i Guldborgsund og Lolland Kommuner generelt og med særligt fokus på børn i udsatte positioner. Det primære mål er at flere børn og unge trives, og at de får et øget udbytte af deres skolegang, herunder opfylder de forventede milepæle ved ind- og udskoling. På længere sigt er målet at 95 % af alle unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Med afsæt i det brede sundhedsbegreb vil fokus være på en helhedsorienteret indsats, som omfatter børnenes liv i hjemmet, institution og fritid. God trivsel og mental sundhed hos det enkelte barn er et centralt omdrejningspunkt i indsatsen. Flere undersøgelser viser, at sætter vi tidligt ind, så er effekten af indsatsen størst. Derfor vil vi have en indsats, som starter før barnet bliver født og som løber frem til de går ud af folkeskolen. Et væsentligt opmærksomhedspunkt i tilrettelæggelsen af indsatsen er inddragelse af forældrene / hele familien, hvor det er relevant. Udvikling af en tidlig forebyggende indsats vil tage afsæt i kendt viden (nationalt og internationalt) og vores egen praksiserfaring, herunder blandt andet sundhedsplejens erfaringer med sundhedsinitiativer, de to kommuners arbejde med Sund Uddannelse, arbejdet med overvægt blandt førskolebørn samt det fælleskommunale trivsels- og læringsprojekt i Guldborgsund og Lolland. Et centralt element i partnerskabet er, at de konkrete indsatser målrettet den kommunale drift knytter sig til kommunernes eksisterende og besluttede styringsmodel, og de konkrete indsatser vil være lokalt forankrede for at sikre ejerskabet i det samlede projekt og partnerskab. Videre vil aktiviteterne blandt andet blive dataunderstøttet ved brug af den nationale Børnedatabase, BTBS`s ydelses- og omkostningsdatabase, eksisterende og kendte kommunale datakilder f. eks. national trivselsmåling, skolesundhed.dk, oplysning om overgangsfrekvenser fra LIS (ledelsesinformationssystem på grundskoleområde), kommunernes underretningsstatistik, data fra GUSA- og Familiedialog samt evt. andre datakilder. Forandringsteori: Målgruppen vil være børn i alle aldre (0-18 år) med et særligt fokus på sårbare børn og unge. Det mellemlange mål er at øge trivsel og sundhed hos alle børn og unge. Der er behov for, at partnerskabet får arbejdet mere med en forandringsteori i 2017, ikke mindst set i lyset af at der er mange aktiviteter i gang inden for området.

4 Succeskriterier ved udgangen af 2020: Andelen af børn i dagtilbud (og deres forældre), som angiver at trives godt, er steget X%. Kan eventuelt erstattes af mål for sproglig udvikling ifm. sprogvurderinger. Antallet af elever som angiver at trives godt er steget med X%. Fravær blandt skolebørn reduceres med 5%. Eventuelt reduktion i omkostninger til forebyggende foranstaltninger i familierne er reduceret med X%. Færre overvægtige børn ved indskoling og ved udskoling Andelen af fysisk aktive børn er steget med x% Andelen af unge der begynder at ryge er faldet med x% Spor 3: Sammenhængende sygdomsforløb Sammenhæng i sygdomsforløb er en stor udfordring, som søges adresseret i det danske socialog sundhedsvæsen. har besluttet, at man vil blive bedre til dette arbejde, såvel som til at bruge Patient Reportet Outcomes (PRO) og medinddrage erfaringer fra Program Pro. Der foregår aktuelt et samarbejde med Nykøbing F. Sygehus, kommunerne i optageområdet, psykiatrien og PLO om at identificere hvilke sygdomsområder, der skal arbejdes med. Som en del af arbejdet er der behov for at nytænke samarbejdstrekanten; Almen praksis Sygehus/Psykiatri Kommune. Det vil blandt andet indbefatte at gældende overenskomst, økonomiske incitamenter, organisatoriske barrierer mv. retænkes med udgangspunkt i nye og patientcentrerede tilgange.

5 Midlerne fra TrygFonden vil være med til at etablere et rum for samarbejdet og til at undersøge, hvordan PRO-data kan etableres for hele sygdomsforløb. Forandringsteori: Ved hjælp af stakeholders fra kommuner, sygehus og praktiserende læger identificeres to til tre sygdomsområder. Se ligeledes nedenstående figur. Potentielle områder er 70+ årige med flere kroniske sygdomme, der bliver indlagt to gange med diagnose indenfor 1-3 måneder, psykisk syge med dobbelt diagnoser, eller diabetes type 2- patienter med KOL eller psykiatrisk comorbiditet. Over for den valgte sygdomsgruppe etableres et administrativt og økonomisk frirum, hvor nye forløb kan afprøves. Forløb der løber på tværs af primær sektor, sygehus og kommune. I dette rum afprøves PRO for hele forløbet, ligesom Broen til Bedre Sundheds ydelses- og omkostningsdatabase bringes i spil, for at vise skift i omkostninger imellem de forskellige betalere. Det forventes, at vi kan vise højere patienttilfredshed, et skift i økonomisk belastning på tværs af sektorer og få udviklet PRO for de valgte sygdomsforløb. Sporet vil blive udviklet ved en konference i Succeskriterier er ikke klart defineret endnu, da det afhænger af de sygdomsområder der bliver valgt. Men de ventes at være relateret til at: Tydeliggøre de positive konsekvenser af tværsektorielle indsatser. Reducere genindlæggelser i den valgte sygdomsgruppe med X%.

6 Reducere de samlede omkostninger til målgruppen med X%, på grund af færre akutte ydelser og færre ambulante besøg. Spor 4: Eksport af model og viden Broen til Bedre Sundhed er et interventionsbaseret program, hvor både mål, metoder og resultater skal skabe læring og udvikling både regionalt og nationalt. I Broen til Bedre Sundhed arbejdes systematisk med både mål og evaluering, og vi bruger kun redskaber, der enten har vist en dokumenteret effekt eller dækker et behov for at udvikle og teste nye metoder. Der arbejdes med en international anvendt skaleringsmetode, tværgående forbedringsindsatser og tværsektorielle data. Det giver unikke muligheder for spredning. Dette spor handler på den ene side om at udnytte de muligheder for import af viden og evidens fra TrygFonden og andre vidensproducenter i Broen til Bedre Sundhed. På den anden side om samtidig at teste, hvordan disse importerede evidensbaserede indsatser kan indlemmes i eksisterende strukturer og rammer, så de bliver levedygtige i en lokal kontekst. Endelig handler det om at sprede Broen til Bedre Sundheds erfaringer regionalt og nationalt. Konkret samarbejdes allerede med kommuner om eksport af viden og metoder i, ligesom der samarbejdes med Region Midtjylland. Internationalt samarbejdes med Jønkøbing Len og de skotske social og sundhedsmyndigheder. Det er dermed muligt at koble til internationalt netværk, ligesom det vil være muligt at udbygge det nationale netværk i Danmark yderligere. Videre vil der blive igangsat interventions og følgeforskning i samarbejde med universiteterne i København, Århus, Odense og Roskilde samt Universitets College Sjælland (UCSJ). Forandringsteori: En fælles forbedringskultur skal sikre at partnerskabets indsatser giver værdi for hver enkelt borger/patient med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov. Værdien skaber vi ved at arbejde systematisk med løbende forbedringer i udviklingsaktiviteter og drift på tværs af sektorer og fagområdet og civilsamfund.

7 Forandringsagentuddannelsen understøtter som metode og ledelsestilgang særligt arbejdet med at integrere visionen om borgeren i centrum, sammenhængende forløb samt engagerede og kompetente medarbejdere, som arbejder proaktivt med egen praksis i forhold til, hvad der har effekt for borgeren. Forskellige steder i partnerskabet er mange ledere og medarbejdere fortrolig med brug af disse metoder. Men der er behov for at få inkluderet nye faggrupper og sektorer, med skyldig hensyntagen til de traditioner man her har for kvalitetsudvikling. Dette spor skal udvikles og foldes ud. Forventet outcome i 2020 er svært at måle ved hjælp af triple aim. Følgende er derfor identificeret: Der er etableret et korps af forbedringsfacilitatorer i social- og sundhedssektoren under Broen til Bedre Sundhed, der kan være kulturbærere og arbejde på tværs af siloer. Årlig forbedrings- og videnskabelig konference i med deltagelse af alle 17 kommuner. Igangsat arbejde i X kommuner i samarbejde med samarbejdspartnere f.eks. Danske Patienter og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Interventions- og forskningsudbredelse sammen med ovenfor nævnte universiteter.

8 3. Økonomi I nedenstående budget fordeles donationssummen på 20 mio.kr. på de fire spor. Egenfinansiering er ikke medtaget. Der forudsættes en gradvis opstart af aktiviteter i Det forventes derfor, at nogle af de allokerede midler for 2017 overflyttes til 2018 og Herudover forventes, at nogle af de igangsatte projekter vil løbe ind i 2020.

9

10 Organisation - med fondssamarbejde November 2016 OE EN R RO N B B ED H ED DDH Broen til Bedre Sundhed RE ES DR ED BE UN SU B L I N TIL T

11 Introduktion Baggrund Broen til Bedre Sundhed er et unikt udvikling- og forskningsprogram, der skal være med til at skabe mere lighed i sundhed på Lolland og Falster. Programmet består af tre indsatser: Et interventionsprogram. Et almen medicinsk forskningsmiljø, med et professorat i almen medicin. Et forskningsprogram. På det strategiske niveau er forskning og intervention samlet i en fælles paraply, med en tæt kobling til et aktivt almen medicinsk forskningsmiljø i Nykøbing Falster. Det skal understøtte en stærk sammenhæng på tværs. På det taktiske niveau er der nedsat to styregrupper, en for forskning og en for intervention. Begge med kompetence til at sikre fremdrift og udvikling for hvert område. På det operationelle niveau er der udviklet en række projekter, programmer og aktiviteter under hver styregruppe. Her er der fokus på daglig drift, styring og projektledelse. Grundprincipper Broen til Bedre Sundhed bygger på en række grundprincipper, der gælder på tværs: Vi skal udvikle et fælles brand for Broen til Bedre Sundhed. Vi skal sikre en faglig bæredygtighed og udviklingskraft, så ressourcer og kompetencer bidrager optimalt til at nå de mål og succeskriterier, der er fastsat. Vi skal udvikle en platform for sundhedsvidenskabelig forskning, herunder sundhedstjenesteforskning i Broens område. Vi skal sikre bred deltagelse og medejerskab på tværs i det samlede partnerskab. Vi skal sikre en økonomisk robust løsning, herunder en koordineret indsats i forhold til fundraising. Vi skal udbrede vores erfaringer regionalt, nationalt og internationalt. Vi skal arbejde med klare rammer og ansvar, herunder for økonomi og fremdrift i det samlede program og i de konkrete aktiviteter. Broen til Bedre Sundhed, november 2016 Advisory Board Politisk følgegruppe TrygFonden Programbestyrelse Interventionsstyregruppe Almen medicinsk forskningsmljø Forskningsstyregruppe Videnskabeligt udvalg Projektaktiviteter Forskningsaktiviteter P1 P2 P3 P4 P5 P6 P7 P8 P9 F1 F2 F3 F4 F5 F6 F7 F8 F9

12 Programbestyrelsen Det strategiske niveau Broens programbestyrelse er det øverste beslutningsorgan. Både for forskning og intervention. Programbestyrelsen har ansvar for at: Fastlægge de strategiske rammer, herunder at sikre sammenhæng til partnerskabsorganisationernes strategi og mål. Fastlægge de økonomiske rammer og sikre finansiering. Sikre den nødvendige forankring og fjerne eventuelle hindringer. Programbestyrelsen består af repræsentanter fra den øverste ledelse i henholdsvis, Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune. Det øverste ansvar hviler hos programbestyrelsens formand, som skal lede det samlede program og sikre, at programmet når sine mål. Programbestyrelsen Per Bennetsen, adm. direktør (formand) Guldborgsund Kommune Alma Larsen, direktør Lolland Kommune Klaus Marius Hansen, direktør Sekretariat Annette Palle Andersen, programchef, Broen til Bedre Sundhed, Sekretariatsbetjening varetages af Broens programkontor, herunder også opgaver relateret til den samlede programstrategi, kommunikation og fundraising. Politisk følgegruppe Det strategiske niveau Der er nedsat en politisk følgegruppe, som skal; Sikre en stærk politisk forankring og ejerskab. Skabe en tæt dialog på tværs, med et løbende flow af viden og erfaringsudveksling. Sikre et fælles perspektiv på den samlede sundhedsindsats, hvor mål, strategier og indsatser kan koordineres og tilpasses efter behov. Den politiske følgegruppe består af repræsentanter fra Udvalget for det nære sundhedsvæsen i og to udvalgsformænd fra de to kommuner, henholdsvis: Guldborgsund Kommune Folkesundheds- og Omsorgsudvalget Kultur-, Turisme- og Bosætningsudvalget Lolland Kommune Ældre- og Sundhedsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Broens programkontor er sekretariat. Politisk følgegruppe Regionsråd, Jens Ravn, formand for Udvalget for det nære sundhedstilbud (formand) Annemarie Knigge, medlem af Udvalget for det nære sundhedstilbud Guldborgsund Kommune Bo Abildgaard, formand for Folkesundheds- og Omsorgsudvalget Martin Lohse, formand for Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget Lolland Kommune Marie-Louise Brehm Nielsen, formand for Ældre- og Sundhedsudvalget Heino Knudsen, formand for Kultur- og Fritidsudvalget Sekretariat Annette Palle Andersen, programchef, Broen til Bedre Sundhed,

13 Advisory Board Det strategiske niveau Broen til Bedre Sundheds Advisory Board er et panel af eksperter, som skal være med til at kvalificere Broens arbejde. Panelet er dynamisk sammensat med kompetente profiler, der alle har stor erfaring og viden indenfor sundhedsfremme, social ulighed og interventionsbaserede aktiviteter. Sekretariatsbetjening varetages af Broens programkontor. Advisory Board Finn Diderichsen, Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet (formand) Bjarne Bruun Jensen, professor, Steno Diabetes Center A/S Elsa Bach, forskningschef, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Jes Søgaard, professor, Kræftens Bekæmpelse Jørgen Søndergaard, forskningsleder, SFI Niels Sandø, chefkonsulent, Forebyg. og Borgernære Sundhedstilbud, Sundhedsst. Preben Brandt, dr.med., formand, Projekt Udenfor Siri Teller, ekstern Lektor, Skolen for Global Sundhed, Københavns Universitet Torben Jørgensen, professor, Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet John Brodersen, professor, almen medicin, Preben Cramon, sundhedsfaglig chef, Sekretariat Peter Bindslev Iversen, chefkonsulent, Broen til Bedre Sundhed, Samarbejde med TrygFonden Det strategiske niveau Broen til Bedre Sundhed har indgået en samarbejdsaftale med TrygFonden. Den øverste styring sker via to møder årligt, med repræsentanter fra Broen til Bedre Sundheds programbestyrelse og TrygFondens øverste ledelse. Der er derudover nedsat en styregruppe, der kan sikre en løbende udmøntning af samarbejdsaftalen. Sekretariatsbetjening varetages af Broens programkontor. Samarbejde med TrygFonden Broen til Bedre Sundhed Per Bennetsen, adm. direktør, Alma Larsen, direktør, Guldborgsund Kommune Klaus Marius Hansen, direktør, Lolland Kommune TrygFonden 1-3 repræsentanter fra TrygFondens ledelse og/eller nøglemedarbejdere Sekretariat Peter Bindslev Iversen, chefkonsulent, Broen til Bedre Sundhed,

14 Interventionsstyregruppe Det taktiske niveau Broens interventionsstyregruppe har ansvar for at lede det samlede interventionsprogram, inden for de strategiske, organisatoriske og økonomiske rammer, der er fastsat af Broens programbestyrelse. Herunder: At programmet når de strategiske mål. At etablere de nødvendige rammebetingelser. At sikre forankring og fjerne hindringer. At sikre en solid porteføljeudvikling, herunder at godkende ansøgninger til fonde og puljer. At godkende nye projekter. Det er formandens ansvar at sikre en hensigtmæssig koordinering til Broens forskningsprogram. Styregruppen består af repræsentanter fra: Kvalitet og Udvikling, Primær Sundhed, Produktion, Forskning og Innovation, Sygehusledelsen på Nykøbing F. Sygehus Guldborgsund Kommune Lolland Kommune Psykiatrien Syd Praktiserende Lægers Organisation Business Lolland Falster Broens programkontor er sekretariat. Interventionsstyregruppen Preben Cramon, sundhedsfaglig chef, (formand) Arne Cyron, direktør, Nykøbing F. Sygehus, Mia Hesselberg, oversygeplejerske, Psykiatrien Syd, Christina Lundgren, direktør, Primær Sundhed, Mahad Huniche, direktør, Produktion, Forskning og Innovation, Guldborgsund Kommune Lis Hamburger, centerchef, Familie & Forebyggelse, Guldborgsund Kommune Lolland Kommune Grethe Breinild, ældre- & sundhedschef, Lolland Kommune Praktiserende Lægers Organisation Peter Wied, praktiserende læge, PLO Niels Ulrich Holm, praktiserende læge, PLO Business LF Mikkel Wesselhoff, direktør, Business LF Sekretariat Annette Palle Andersen, programchef, Broen til Bedre Sundhed, Almen medicinsk forskningsmiljø er gået sammen med Københavns Universitet, Forskningsenheden for almen medicin og andre relevante interessenter, med henblik på at skabe et aktivt almen medicinsk forskningsmiljø i. Herunder med Nykøbing Falster som særligt indsatsområde. Et større almen medicinsk forskningsmiljø i Nykøbing Falster skal kobles tæt sammen med de kliniske aktiviter i almen praksis. Det skal være med til at sikre en bred forankring, viden om de lokale sundhedsudfordringer og styrke de eksisterende udviklingsprocesser i almen praksis. Et særligt indsatsområde er rekruttering af flere almen medicinske forskere. En indsats, der blandt andet skal styrkes gennem ansættelse af en professor, seniorforskere og forskeruddannelse. Herunder særligt ph.d.- studier. Det skal være med til at styrke både den nuværende forskning og til at tiltrække flere nyuddannede læger.

15 Forskningsstyregruppe Det taktiske niveau Broens forskningsstyregruppe har ansvar for at lede det samlede forskningsprogram, inden for de strategiske, organisatoriske og økonomiske rammer, der er fastsat af Broens programbestyrelse. Herunder: At programmet når sine mål for forskningsaktiviteter. At etablere de nødvendige rammebetingelser. At sikre forankring og samarbejde med internationale, nationale og regionale forskningsinstitutioner og afdelinger. At godkende ansøgninger til fonde og puljer. At godkende nye forskningsaktiviteter, der bruger data fra Lolland-Falster Undersøgelsen. Det er formandens ansvar at sikre en hensigtmæssig koordinering til Broens interventionsprogram. Styregruppen består af repræsentanter fra: Sygehusledelsen Nykøbing F. Sygehus (formand) Produktion, Forskning og Innovation, Kvalitet og Udvikling, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Professor, Almen Medicin, Forskningsstyregruppe - Administration Arne Cyron, direktør, Nykøbing F. Sygehus (formand) Preben Cramon, sundhedsfaglig chef, Lisbeth Lumby Rasmussen, vicedirektør, Nykøbing F. Sygehus Marianne Worch, økonomichef, Nykøbing F. Sygehus - Forskning Jesper Grarup, chef, Produktion, Forskning og Innovation, Knud Rasmussen, forskningskonsulent, dr. med., Produktion, Forskning og Innovation, John Brodersen, professor, almen medicin, Erik Simonsen, professor, forskningschef, Psykiatrisk forskningsenhed, Region Sjælland Christina Ellervik, overlæge, dr. med., Produktion, Forskning og Innovation, Sekretariat Randi Jepsen, ph.d., projektchef, Lolland-Falster Undersøgelsen, Region Sjælland Lolland-Falster Undersøgelsens administration er sekretariat.

16 Videnskabeligt udvalg Det taktiske niveau Der er nedsat et videnskabeligt udvalg under forskningsstyregruppen. Det skal blandt andet: Vurdere forslag til delprojekter og komme med indstillinger til styregruppen og eventuelt til Det Videnskabelige Udvalg under Den Regionale Biobank. Konkretisere og uddybe mål og formål for Lolland-Falster Undersøgelsens basisprotokol. Rådgive styregruppen om videnskabelige spørgsmål. Lolland-Falster Undersøgelsens administration er sekretariat. Videnskabeligt Udvalg Jesper Grarup, chef, Produktion, Forskning og Innovation, Knud Rasmussen, forskningskonsulent, dr. med., Produktion, Forskning og Innovation, Erik Simonsen, professor, forskningschef, Psykiatrisk forskningsenhed, Region Sjælland John Brodersen, professor, almen medicin, Ole Steen Mortensen, professor, arbejds- og socialmedicin, Holbæk Sygehus, Christina Ellervik, overlæge, dr. med., Produktion, Forskning og Innovation, Eksterne forskere Katrine Strandberg-Larsen, lektor, ph.d., Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Sekretariat Randi Jepsen, ph.d., projektchef, Lolland-Falster Undersøgelsen, Projekter Det operationelle niveau Broen til Bedre Sundheds aktiviteter er organiseret som projekter eller programmer, afhængigt af størrelse. Hvert projekt kan have en selvstændig styregruppe, der bliver udpeget med afsæt i det enkelte tema. Alternativt kan interventionsstyregruppen fungere som styregruppe. Hvert projekt arbejder efter et kommissorium, som viser projektets styregruppe og beskriver, hvordan projektets mål og aktiviteter hænger sammen med Broens overordnede mål og programstrategi. I det enkelte kommissorium identificeres en projektejer, der har det overordnede ansvar for styring, økonomi og fremdrift. Alle projekter skal godkendes af interventionsstyregruppen, før de bliver lagt ind i den samlede portefølje. To gange hvert år skal alle projekter aflægge rapport til interventionsstyregruppen.

17 Udgivet i november 2016 af: Broen til Bedre Sundhed Kvalitet & Udvikling Alleen Sorø broen@regionsjaelland.dk

18 Broen til Bedre Sundhed Metode - Mål, indsatser og driverdiagrammer

19 Broen til Bedre Sundheds driverdiagrammer Velkommen til Broen til Bedre Sundheds metodepræsentation. Et fundament for Broens arbejde! Mål og indsatsområder Broen til Bedre Sundhed skal være med til at skabe mindre ulighed i sundhed på Lolland og Falster. Vi arbejder ud fra Institute of Healthcare Improvements triple-aim-strategi: Vi skal skabe mere folkesundhed, større kvalitet og en bedre sundhedsøkonomi. Der er seks indsatsområder. Hvert område har sin eget formål og 3-5 SMART-mål, så vi løbende kan måle, hvordan det går. TRIPLE AIM Driverdiagrammer På baggrund af de seks indsatsområder er der opstillet en række driverdiagrammer, der viser, hvad der skal til, for at nå de forskellige mål. Vi skelner mellem primære og sekundære drivere. De primære drivere er forhold, som påvirker vores proces direkte og er afgørende for, om vi når vores mål. De sekundære drivere er forhold, der er nødvendige for, at vi kan nå de primære drivere. Alle driverdiagrammer er i 2014/15 behandlet i 6 tænketanke. Her har fagpersoner fra hvert område haft til opgave at kvalitetssikre indhold og udvikle en projektportefølje for hvert indsatsområde. Skalering og forbedringshjul Broen til Bedre Sundhed arbejder med en række faste metoder - blandt andet fra Institute of Healthcare Improvement. Vi tager udgangspunkt i den enkelte borger. Vi understøtter vores aktiviteter med data. Vi vælger indsatser, hvor der er evidens for en effekt (eller forsøger selv at skabe evidens). Vi skalerer - begynder med en lille gruppe og udvikler, implementerer og evaluerer vores indsatser i takt med at vi lader gruppen vokse. Vi arbejder med PDSA-cirklen. En systematisk metode til at teste ideer, lære af vores resultater og udvikle vores indsatser. Mere sundhed Lighed i sundhed Større kvalitet Bedre økonomi

20 Triple Aim Målområde Programmål Sundhed og trivsel Vi skal øge antallet af sunde og gode leveår, ved at styrke borgernes evne til at tage vare på sig selv. Kvalitet Vi skal sikre, at alle ydelser tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov, og lever op til gældende standarder. Middellevetid Selvvurderet helbred Trivsel Uddannelse Sygdomsbyrde diabetes Patientsikkerhed Lighed Klinisk effektiv Patienttilfredshed Omkostningseffektivitet Inden 2040 skal middellevetiden for befolkningen på Lolland-Falster være på niveau med det nationale gennemsnit. Andelen af voksne med dårligt selvvurderet helbred skal reduceres så det svarer til det regionale niveau inden Inden 2020 skal 90 % af alle skolebørn trives godt. Antallet af voksne der oplever stress skal reduceres med 5% inden Andelen af en ungdomsårgang som gennemfører en ungdomsuddannelse skal være 95% inden Antallet af nye diabetikere pr. år skal falde med 10% inden 2020 og overlevelsen blandt diabetikere skal øges, repræsenteret ved en stigende prævalens. Den hospitals-standardiserede mortalitetsrate (HSMR) skal opnå stabilt niveau på 100 inden (Udfases). Hospitalserhvervede infektioner skal reduceres med 5% inden Andelen af kvinder der deltager i livmoderhalskræftscreening skal udgøre 75% inden Forekomsten af kræft i lunge- og respirationsorganer skal nedbringes til nationalt niveau inden Andelen af patienter der dør indenfor 30 dage efter indlæggelse med apopleksi skal reduceres til nationalt niveau inden Patienternes tilfredshed med såvel ambulant som sengebaseret behandling skal ligge på niveau med det nationale niveau inden Det gennemsnitlige forbrug af vagtlægeydelser per borger skal reduceres, så det svarer til regionalt gennemsnit per borger inden (Indfriet). Tilgængelighed Antallet af patienter per praktiserende læge skal reduceres til 1800 inden Økonomi Vi skal anvende eksisterende midler effektivt, så vi får mest sundhed for pengene. Forebyggelige indlæggelser Andelen af forebyggelige indlæggelser reduceres med 20% inden Komplikationer til diabetes Andelen af borgere med udvalgte komplikationer til diabetes reduceres med 10% inden Andel på overførselsindkomst Andelen af offentligt forsørgede årige skal udgøre under 10% inden Kommunale sundhedsudgifter pr. borger De kommunale sundhedsudgifter per borger skal være på niveau med de nationale sundhedsudgifter per borger inden 2020.

21 Lige adgang til sundhedstilbud Primære drivere Sekundære drivere Forslag fra tænketanke Formål Et fagligt attraktivt miljø. A: Indsatser indenfor nuværende budgetramme: At sikre let og lige adgang til sundhed, via de rette menneskelige ressourcer, understøttet af relevante løsninger og teknologi, samt et rummeligt og attraktivt fagligt miljø. Menneskelige ressourcer - rekruttering og fastholdelse. Gode muligheder for familien. Lokale rammer tilpasset lokale indtjeningsmuligheder. Synergi mellem national/regional planlægning om lægedækning og lokale behov. Emnebaseret kvalitetsudvikling med udgangspunkt i sundhedsaftalen. B: Indsatser der kræver ekstern fundraising: Vidensafdækning - Hvordan når vi udsatte borgere? (Er igang) Families sundhed - Registerbaseret sundhedsprofil af familier i Lolland-Falster Undersøgelsen. Mål 1. Alle ydernumre er besat indenfor 2 år. 2. Ingen vakante speciallægestillinger på sygehus og i psykiatri indenfor 5 år. 3. Antallet af uddannelsesstillinger øges med 50% inden Ventetid til næste 3. ledige kontrol skal reduceres. Bedre tilgængelighed til sundhedstilbud. Fleksible rammer i jobbet. Kendskab til sundhedstilbud blandt patienter og henvisende aktører. Sikre kortere afstand til sundhedstilbud, f.eks. via udefunktioner, deltidsydernumre og opsøgende tilbud. Fleksibilitet i adgang, herunder forsøg med åbningstider, fordeling mellem akut og planlagt. Nye tilbud tilpasset borgernes behov. C: Udviklingsaktiviteter der kræver ekstra research og ledelsesmæssig opbakning: Afprøvning af differentieret honorarstruktur i almen praksis. Optimeret fordeling af læger til Nykøbing F. Sygehus, almen praksis og speciallægepraksis i Lolland og Guldborgsund Kommuner. (Er igang). Fælles løsninger i telefonkommunikation/medicin. 5. Inden for 2 år implementeres 3 alternative arbejdsgange/tekniske løsninger der fremmer lige adgang til sundhedsydelser. Tekniske løsninger og arbejdsgange tilpasset udfordringer. Brug af relevant teknologi. Differentierede tilbud til forskellige grupper.

22 Kronikerindsats Primære drivere Sekundære drivere Forslag fra tænketanke Formål At sikre forebyggelse, tidlig opsporing og relevant koordineret behandling af højeste kvalitet med borgeren i centrum, så sygdom og konsekvensen af sygdom minimeres. Mål 1. Der skal opspores 30% flere med KOL, 20% flere med diabetes og 20% flere med hjertekarsygdom inden Andelen af akutte indlæggelser relateret til KOL, diabetes og hjertekarsygdom skal reduceres med 20%. 3. Der skal være 20% flere selvhjulpne ældre over 70 år inden Kronisk syge patienters fysiske og mentale kompentencer. Kulturændring omkring hvad der omfattes som det gode liv. Systematisk fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Adgang til tidlig opsporing og behandling af høj kvalitet, samt opfølgning og fastholdelse. Understøttende faktorer: Job, boligforhold, fattigdom, ulighed, adgang til tobak, alkohol, sunde fødevarer, afstande. Styrke mestring og netværk blandt kronisk syge og pårørende. Brugerinddragelse i udvikling og implementering af alle initiativer. Viden om hvor og hvornår hjælp søges på egne og andres vegne. Styrket samarbejde med frivillige. Sundhedsfremme og forebyggelse integreret bredt. Fleksible evidensbaserede tilbud, tilpasset den lokale kontekst og forskellige målgrupper. Systematisk opsporing af mental sundhed, fysisk sygdom og livstilsfaktorer. Fagpersoners viden og kompetencer. Fælles tilgang og sprog, samt fokus på effekt. B: Indsatser der kræver ekstern finansiering: Tværfaglig tobaksstrategi. (Udmøntning er sat i bero). C: Udviklingsaktiviteter der kræver ekstra research og ledelsesmæssig opbakning: Boligsociale sundhedsprojekter - opsporing og korrekt medicinering af socialt udsatte. (Test er gennemført). Indsats for psykisk syge med kroniske somatiske sygdomme. (Er igang). Tilbudenes Momondo - app der samler tilbud til kronisk syge. Aktiv inddragelse af udsatte borgere ved sundhedsfaglige konsultationer. A: What matters to you? B: Bærer af egen journal. (Test er igang i ). Stærkt samarbejde på tværs. Sammenhæng i tilbud, gensidigt kendskab og tydelig ansvarsfordeling.

23 Hensigtsmæssige akutforløb Primære drivere Sekundære drivere Forslag fra tænketanke Formål At styrke den akutte behandlingsindsats på tværs af sektorer, så behov for behandling imødekommes med en tidlig, effektiv og koordineret faglig indsats af højeste kvalitet, så konsekvenser og en uhensigtsmæssig brug af akutydelser minimeres. Mål 1. Antallet af akutindlæggelser som kunne have været forebygget gennem tidlig indsats skal reduceres med 20%. 2. Uhensigtsmæssige akutindlæggelser relateret til alkohol eller andet misbrug skal reduceres med 30%. Tidlig og virkningsfuld behandling Borgere opsøger akut behandling, når det er relevant og kronisk syge har kompetence til at reagere på tidlig forværringer i egen sundhed. Forebyggelse, pleje og behandling af høj kvalitet i primær sektor, hvor forværring i sygdom identificeres og håndteres tidligt. Relevant akut behandling når behovet herfor opstår Rette kompetencer på rette sted. Viden om hvor og hvornår hjælp søges. Kapacitet og kompetencer til systematisk, tidlig opsporing og behandling af nyopstået/forværret sygdom. Styrket håndtering i forhold til influerende faktorer af social karakter. Let og lige adgang. Kapacitet til akut behandling præhospital og på sygehus. Kvalitet i den akutte indsats. A: Indsatser indenfor nuværende budgetramme: Afrusningspladser til ukompliceret afrusning. (Er gennemført). Subakutte ambulatorietider. (Er gennemført). Følge-op ordning. (Optimering er igang). C: Udviklingsaktiviteter der kræver ekstra research og ledelsesmæssig opbakning: Fremme teamstruktur mellem praksissektor og hjemmesygepleje. Delegeret afsluttende IV-behandling i kommunalt regi. Analyse: Kan presset på akutte ydelser reduceres via øget tilgængelighed? Ændret prioritering af henvendelseskanaler i almen praksis? 3. Antallet af uhensigtsmæssige genindlæggelser skal reduceres med 20%. Sammenhæng på tværs af sektorer Tydelig ansvarsdeling, Sikker og systematisk kommunikation, Fælles incitamentstruktur Netdækning og bedre IT-systemer. Forløb med udgangspunkt i patientens ressourcer og behov.

24 Fremtidens voksne Primære drivere Sekundære drivere Forslag fra tænketanke Formål At gøre Lolland og Guldborgsund Kommuner til det bedste sted i Danmark at vokse op. Mål 1. Tidlig opsporing af risikogravide, udsatte forældre og børn i risikofamilier. 2. Sikre forudsætningerne for børn og unges sociale, kognitive og faglige læring % af en ungdomsårgang skal opnå en ungdomsuddannelse i Lolland-Falsters børn skal være både fysisk og mentalt sunde. 5. Der skal velfungerende overgange, så børnog ungegruppen bliver støttet bedst muligt - fra undfangelse til afsluttet ungdomsuddannelse. Samfundsmæssige forhold. Lokalmiljø og lokalsamfund.. Barnets fysiske, kognitive, mentale og følelsesmæssige udvikling. Omsorgspersoners fysiske og mentale sundhed og kompetencer. Læringsmiljø. Fattigdom, arbejdsmarkedsforhold, boligforhold, adgang til tobak og alkohol, adgang til sunde fødevarer. Transport, let og lige adgang til tilbud, infrastruktur, børn og forældre, involvering i lokale sammenhænge, fysiske rammer til leg, læring og rekreation. Adgang til og deltagelse i pasnings- og uddannelsestilbud af høj kvalitet, leg, ambitioner blandt børn og forældre, sundhed, trivsel, tilknytning/deltagelse i tilbud, arbejdsrelateret viden og kompetencer, mestring, handicap og sygelighed. Sikre og trygge hjem, mestring af tilstrækkelig indkomst, ambitioner, uddannelsesniveau, misbrug, handikap, mental sundhed, fysisk sundhed, KRAM, forældrekompetencer og viden, familierelationer/ netværk, professionel viden og kompetencer. Læringsmiljø i hjemmet, forældreinvolvering, læringsmiljø i uddannelses-, pasnings- og fritidstilbud. Afledte driverdiagrammer: Socialt udsatte børnefamilier. Læring og forudsætningerne herfor. (Fælleskommunal indsats er igang). Sunde og glade børn - Herunder de særligt udfordrede børn. A: Indsatser indenfor nuværende budgetramme: Forbedring af det tværsektorielle samarbejde i forhold til sårbare gravide og nybagte forældre. (Forbedringsarbejde er igang). C: Udviklingsaktiviteter der kræver ekstra research og ledelsesmæssig opbakning: Etablering af opsøgende team med specialviden særligt til sårbare gravide. Etablering af rådgivning med specialviden om sårbare familier, som kan støtte fagpersoner. Hjernemad - Gratis skolemadsordning - MOKOST. Videreførelse af Sund Uddannelse. (Er gennemført). Mentorordninger - Partnerskab med civilsamfund, frivilligorganisationer og boligsociale helhedsplaner (rammer og relationer). Forældreuddannelse i lokalsamfundet, dagtilbud og institutioner (relationer).

25 De socialt udsatte børnefamilier Primære drivere Sekundære drivere Forslag fra tænketanke Formål At sikre, at færre børn vokser op i socialt udsatte familier, via systematisk tidlig opsporing og hjælp. Samfundsmæssige forhold der understøtter socialt udsatte børn, unge og deres familier. Familiens økonomi fattigdom, boligforhold, tilknytning til arbejdsmarked og uddannelsesniveau. Lovgivning (f.eks. Serviceloven). Viden om hvor og hvornår hjælp søges på egne og andres vegne. A: Indsatser indenfor nuværende budgetramme: Forbedring af det tværsektorielle samarbejde i forhold til sårbare gravide og nybagte forældre. (Forbedringsarbejde er igang). C: Udviklingsaktiviteter der kræver ekstra research og ledelsesmæssig opbakning: Mål 1. Antallet af risikogravide kortlægges og halveres inden Systematisk opsporing af risikofamilier og udsatte børnefamilier. 3. Øget opmærksomhed på udsatte børns tarv. 4. Antallet af bekymringssager øges inden Andelen af bekymringssager der fører til foranstaltning øges inden Lokale tilbud der understøtter socialt udsatte børn, unge og deres familier. Nuværende og kommende forældres mentale og fysiske sundhed og kompetencer. Sammenhæng i tilbud og tydelig ansvarsfordeling. Styrke viden, kompetencer, samt anvendelse heraf og samarbejde blandt fagpersoner. Fleksible evidensbaserede tilbud, tilpasset den lokale kontekst og forskellige målgrupper. Styrke viden, kompetencer og netværk blandt forældre. Tidlig og systematisk opsporing af risikogravide og risikoforældre Relevante behandlingstilbud ifbm. misbrug, mental og fysisk sygdom, samt vold i hjemmet/konflikthåndtering. Etablering af opsøgende team med specialviden særligt til sårbare gravide. Etablering af rådgivning med specialviden om sårbare familier, som kan støtte fagpersoner. Mentorordninger - Partnerskab med civilsamfund, frivilligorganisationer og boligsociale helhedsplaner (rammer og relationer. Barnets sundhed og trivsel. Individuelle forudsætninger hos barnet/den unge. Kognitiv, social og faglig udvikling. Tilknytning og mestring, barnet som pårørende.

26 Læring og forudsætningerne herfor Primære drivere Sekundære drivere Forslag fra tænketanke Formål At sikre forudsætningerne for børn og unges sociale, kognitive og faglige læring. Mål 1. 95% af en ungdomsårgang opnår en ungdomsuddannelse i % af alle børn opfylder de forventede milepæle ved ind- og udskoling i Fravær blandt børn og unge i skolerne skal reduceres til 5% inden Samfundsmæssige forhold der understøtter børn og unges læring. Lokalmiljø der understøtter læring. Barnets individuelle forudsætninger for læring. Forældre og øvrige omsorgspersoners fysiske og mentale sundhed og kompetencer. Fattigdom, arbejdsmarkedsforhold, boligforhold, adgang til tobak og alkohol, adgang til sunde fødevarer. Transport, let og lige adgang til tilbud, Infrastruktur, børn og forældre-involvering i lokale sammenhænge, fysiske rammer til leg, læring og rekreation. Leg, ambitioner blandt børn og forældre, sundhed og trivsel, mobning, ensomhed, tilknytning/ deltagelse i tilbud, arbejdsrelateret viden og kompetencer, mestring, handikap. Søvn, ernæring, fysiske rammer i hjemmet, KRAM. Forældre involvering og opbakning, ambitioner og forventninger. Håndtering af misbrug, handikap, mental sundhed og fysisk sundhed. Adgang til og brug af effektive specialiserede tilbud. Højt kompetenceniveau blandt personale. C: Udviklingsaktiviteter der kræver ekstra research og ledelsesmæssig opbakning: Etablering af rådgivning med specialviden om sårbare familier, som kan støtte fagpersoner. Mentorordninger - Partnerskab med civilsamfund, frivilligorganisationer og boligsociale helhedsplaner. Forældreuddannelse i lokalsamfundet, dagtilbud og institutioner (relationer). Systematisk afdækning og opfølgning på det enkelte barns forudsætninger. Let og lige adgang til et stærkt læringsmiljø i pasnings- og undervisningstilbud. Systematisk brug af evidensbaserede læringssystemer og metoder. Systematisk videnoverdragelse ved overgange.

27 Sunde og glade børn - De særligt udfordrede børn Primære drivere Sekundære drivere Forslag fra tænketanke Formål At sikre, at børn og unge i Lolland og Guldborgsund Kommuner er aktive og sunde både mentalt og fysisk. Samfundsforhold som understøtter en sund livsstil Strukturel forebyggelse inkl. adgang til tobak, alkohol, stoffer og sund kost. Transportmuligheder og infrastruktur der tilgodeser geografi og ressourcer. Fysiske rammer til leg, læring og rekreation. C: Udviklingsaktiviteter der kræver ekstra research og ledelsesmæssig opbakning: Hjernemad - Gratis skolemadsordning - MOKOST. Videreførelse af Sund Uddannelse. (Er gennemført). Mentorordninger - Partnerskab med civilsamfund, frivilligorganisationer og boligsociale helhedsplaner (rammer og relationer). Mål Borgerinddragelse i lokale sammenhænge. 1. Lolland-Falsters børn skal være både fysisk og mentalt sunde. Lokalmiljø og lokalsamfund Et varieret og stærkt foreningsliv. En bred vifte af fritidstilbud % færre rygere i 9.klasse inden Adgang til forebyggende tilbud og behandlingstilbud af høj kvalitet. 3. Antal overvægtige børn ved ind- og udskoling reduceres med 20% inden % af alle børn og unge er idrætsaktive og 50% er medlem af den etablerede idræt inden God trivsel for alle elever i grundskolen. Andelen af elever, som angiver at trives i grundskolen (9.klasse) er på det nationale niveau i Barnets fysiske, kognitive, mentale og følelsesmæssige udvikling Omsorgspersoners understøttende funktion i forhold til en sund livsstil Leg, ambitioner blandt børn og forældre, sundhed og trivsel, mobning, ensomhed, tilknytning, deltagelse i tilbud, mestring, handikap. Søvn, ernæring, fysiske rammer i hjemmet, KRAM. Omsorgspersoner som rollemodeller, inkl. forældre, pædagoger, lærere og trænere. Sikre sund kost, fysisk aktivitet, fravær af tobak og alkohol i hjemmet og i pasnings-, uddannelses-, og fritidstilbud. Viden og kompetencer blandt omsorgspersoner.

28 Sundt erhverv Primære drivere Sekundære drivere Forslag fra tænketanke Formål At fremme sundhed, trivsel og inklusion på arbejdspladser med fokus på forebyggelse og rammer, hvilket er en forudsætning for rekruttering, fastholdelse og vækst på Lolland-Falster Mål 1. Andelen af sygedagpengemodtagere skal reduceres, så det ligger under det nationale niveau inden Antallet af arbejdsulykker og erhvervsbetingede sygdomme per 1000 borgere skal nedbringes med 20% inden Andelen af sygemeldte som delvist raskmeldes og dermed kan arbejde, skal være på niveau med landsgennemsnittet inden Selvoplevet stress skal reduceres, så det svarer til det nationale niveau inden Inden 2020 skal andelen af kontanthjælpsmodtagere udgøre mindre end 4 % af befolkningen mellem 20 og 69 år på Lolland-Falster. Hensigtsmæssige sundhedsrammer KRAM-relaterede tiltag på arbejdspladsen Kompetencer og viden Tilknytning og fastholdelse til arbejdsmarkedet Et godt arbejdsmiljø Fysisk, ergonomisk og psykosocialt Adgang til sund kost i arb.tid. Ledelsesmæssig opbakning til rygestop. Alkoholpolitik. Røgfri arbejdstid. Gode rammer for motion i arbejdstiden. Kollegial opbakning og medarbejderinvolvering ift. motion. Mulighed for videreuddannelse og opkvalificering. Udviklingsmuligheder. Indflydelse på eget arbejde. Ledelsesmæssig opbakning til hjælp ved sygdom eller misbrugsrelaterede problemer. Styrket samarbejde mellem arbejdsplads og kommune/behandler omkring den enkelte. Ledelsesmæssig opbakning til tilbagevenden til arbejdet efter sygemelding. Sygefraværspolitik og tilbagevendingspolitik. Synlig ledelse i konflikter. Social kapital og høj faglighed. Trivselspolitik. Flextid eller anden fleksibilitet ved behov. Vejledning i tunge løft og ensformigt arbejde. Ergonomisk relevant indretning af arbejdspladser. Implementering og intern håndhævelse af krav til sikkerhed og miljøkrav. Arbejdsmiljøcertificering. Politik om vold og trusler. B: Indsatser der kræver ekstern fundraising: Lolland-Falster Sundhedsevent - #LollandFalsterMovestorm. (Event er integreret i nyt projekt med Dansk Boldspil Union). C: Udviklingsaktiviteter der kræver ekstra research og ledelsesmæssig opbakning: Koordineret og tidlig indsats. Undervisning på uddannelsesinstitutioner. Mentor-ordning.

29 Broen til Bedre Sundhed