Import og eksport af viden

Transkript

1 Import og eksport af viden

2 Baggrund og formål Baggrund I Broen til Bedre Sundheds interventionsprogram har vi et stort fokus på at sikre, at vores projekter, indsatser, metoder og resultater skaber læring og udvikling. Ikke kun lokalt, men også kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt. Som et led i samarbejdsaftalen med TrygFonden er der derfor sat en indsats i værk - spor 4 - som skal være med til at understøtte en hensigtsmæssig import og eksport af viden i og fra Broens projekter. Spor 4 skal derfor ses som en fælles, tværgående indsats, der både kan sikre sammenhæng og samtidig skabe et solidt fundament for at udbrede viden og erfaring. Også i en større kontekst. De fire spor i samarbejdet med TrygFonden Formål Mere lighed i sundhed Alkohol Børn og unge Import og eksport Sammenhæng. sygdomsforløb Indsatsen i spor 4 skal således være med til at forankre og sprede viden og erfaring; Fra det enkelte projekt i Broen til Bedre Sundhed til andre projekter i Broens paraply. Fra Broen til Bedre Sundheds projekter til partnerskabets organisationer. Fra Broen til Bedre Sundhed til andre områder, kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt. Import af viden handler om at skabe en struktureret og systematisk tilgang til, hvordan vi kan indsamle, analysere og forankre viden. Og f.eks. indlemme nye aktiviteter og indsatser i eksisterende strukturer og rammer, så de bliver levedygtige i en lokal kontekst. Eksport af viden handler om at sprede Broen til Bedre Sundheds erfaringer, metoder og resultater til andre kommuner, regioner og på nationalt og internationalt niveau. Et arbejde, der løbende skal udvikles internt i vores partnerskab, såvel som med TrygFonden og eksternt inviterede partnere. Den røde tråd Broen til Bedre Sundhed arbejder ud fra Institute of Healthcare Improvements (IHI) metodeprogram. Herunder blandt andet med en international anerkendt skalering- og forbedringsmodel. Vi arbejder struktureret med mål og evaluering, og vi bruger kun indsatser, der har vist en dokumenteret effekt. Det er en tilgang og metode, der matcher det nationale kvalitetsprogram og understøtter den samlede vision om borgeren i centrum. Det handler om at skabe mere sammenhængende forløb, tidlig opsporing, tidlig indsats, gode overgange, og understøtte engagerede og kompetente medarbejdere i at arbejde proaktivt efter, hvad der har effekt for borgeren. Broens metodeprogram skal derfor være en rød tråd i alle indsatser. Et fælles sprog og en ensartet brug af redskaber kan skabe større sammenhæng på tværs og sikre at flere får kendskab til hinandens projekter, viden og erfaring på tværs af vores partnerskab. Mål Indsatsen i spor 4 har to primære mål: I 2019 skal alle projekter under Broen til Bedre Sundhed anvende IHIs metodeprogram, herunder forbedringsmodellen. I 2020 skal der være etableret et tværsektorielt, nationalt lærings- og kvalitetsnetværk.

3 Indsats og organisering Indsatsen Den primære del af indsatsen går ud på at etablere og udvikle nye, strukturerede lærings- og kvalitetsnetværk. Både lokalt og i et større perspektiv. Det skal være med til at bringe såvel den forskningsmæssige som den erfaringsmæssige viden i spil. Der er to niveauer: Import af viden: Et nyt lokalt lærings- og kvalitetsnetværk skal sikre sparring og vidensdeling internt i vores partnerskab. Dermed kan resultater og erfaringer fra ét projekt skabe læring og udvikling, der kan bruges i andre projekter. F.eks. ved brug af tværsektorielle cases. Eksport af viden: Et nyt nationalt lærings- og kvalitetsnetværk skal sikre, at viden og erfaring fra Broens arbejde også bliver spredt i en større kontekst. Så erfaringer fra Broen til Bedre Sundhed på Lolland-Falster også kan komme andre kommuner og regioner til gavn. Herudover vil vi supplere med en international indsats. F.eks. via vores samarbejdspartneres netværk. Vi begynder i det små. Et første møde med ganske få deltagere i et lokalt lærings- og kvalitetsnetværk skal være med til at teste og udvikle en model for, hvordan vi bedst kan organisere større netværk fremover. Delindsatser Der er pr. februar 2018 planlagt følgende delindsatser: I 2018 vil vi etablere et lokalt lærings- og kvalitetsnetværk internt i vores partnerskab. Med deltagere fra de enkelte projektteams i spor 1, 2 og 3, samt medarbejdere fra andre af Broens projekter. Et evalueringsseminar for projekt Sammen om min vej er første skud. Fra 2019 og frem vil vi afholde to møder i det lokale lærings- og kvalitetsnetværk pr. år. Medarbejdere fra partnerskabets projekter vil løbende blive inviteret ind. Under hele perioden skal alle projektledere og projektteams indgå i aktionslæringsforløb, hvor forbedringsmodellen vil blive anvendt som metode. I foråret 2018 deltager første team (fra spor 1: Familie og Alkohol) i et kompetenceforløb under PFI i Region Sjælland. Fra 2019 sigter vi mod at forbedringsmodellens dokumenter kan bruges som styringsredskaber for Broen til Bedre Sundheds Programbestyrelse og Interventionsstyregruppe. I 2019 vil vi udarbejde tværsektorielle cases på baggrund af erfaringer i de enkelte projekter i Broens paraply. F.eks. med info fra netværksdage i det lokale lærings- og kvalitetsnetværk. I 2020 sigter vi mod at oprette et nationalt lærings- og kvalitetsnetværk. Nationalt netværk: Viden fra Broen skal eksporteres til andre områder. Kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt. Lokalt netværk: Viden fra Broens projekter skal importeres i partnerskabets organisationer. I 2020 sigter vi mod at udvikle materiale, der kan anvendes i undervisning på professionsuddannelserne. I hele perioden fra skal vores kommunikation både internt og eksternt understøtte en formidling af forbedringsmodellen som den røde tråd i alle partnerskabets projekter. Lokalt netværk: Viden fra ét projekt skal importeres i andre projekter i Broens paraply. Organisation og tidsplan Indsatsen skal organiseres som et udviklingsprojekt med en traditionel projektorganisering. Se bilag. Der er desuden vedlagt en foreløbig tidsplan.

4 Projektorganisation Projektstyregruppe Broens Interventionsstyregruppe er i forvejen tværsektoriel og har et indgående kendskab til metoden. Arbejdsgruppe Projektledere og medarbejdere fra forbedringsteams i Broen til Bedre Sundhed: Sammen om min vej Familie og alkohol Børn og ungesporet Begge Hjul på jorden Sparring med teams Projekter der arbejder med forbedringsmetoden eller beslægtede metoder. F.eks.: I sikre hænder Nykøbing Falster Sygehus, patientsikkerhed Sund Uddannelse Andre Følgegruppe Nøglepersoner, der har erfaring med metoden. Lokalt tværsektorielt ledelsesnetværk. Region Midt, Stab Andre kommuner Relevante partnere både internt i Broens partnerskab og eksternt Region Sjælland; Kvalitet og Udvikling, Produktion, Forskning og innovation (PFI) Nykøbing F. Sygehus, Forskningsenheden og Kvalitet Sundhedsaftalen, koordinator Styregruppen for sundhedssamarbejdet Lolland Kommune: Arbejdsmarked, Ældre og Sundhed, Skole og Dagtilbud Guldborgsund Kommune: Center for Familie og Forebyggelse, Center for Sundhed og Omsorg, Center for Socialområdet, Center for Ældre og Sundhed, Center for Børn og Læring Tværgående samarbejdsfora: KSS, KSP, KSS B&U, KSP B&U, TSS, TSP, TSB. TrygFonden Professionshøjskolen Absalon; Forskning og Innovation Dansk Selskab For patientsikkerhed Region Midt, Stab Andre

5 Økonomi

6 Driverdiagram - Import af viden Primære drivere Sekundære drivere Forslag Formål Indsatsen skal forankre og sprede viden og erfaring internt fra projekt til projekt i Broens paraply og i partnerskabets organisationer. Mål I 2019 skal alle projekter under Broen til Bedre Sundhed anvende IHIs metodeprogram, herunder forbedringsmodellen. Kommunikation af Broen til Bedre Sundheds arbejde med forbedringsmodellen. Kvalitetsudviklings-kompetencer hos ledere og medarbejdere i Broens projekter. Broens hjemmeside. Udgående projektmaterialer. Vidensinformeret ledelse, forbedringsmodellen: Programbestyrelse, Interventionsstyregruppe og Projektstyregrupper. Team-uddannelse ved aktionslæring (workshops). Forbedringsagentuddannelse af projektledere.. Værktøjskassen, Triple Aim evalueringsdesign, video/links, skabeloner/arbejdsredskaber. Præsentationer, projektbeskrivelser, evalueringer, ansøgninger. Status for implementering og drift. Succeskriterier i Triple Aim, løbende evalueringer med opfølgning på procesmål og strategi for forankring. halvårligt charter og fremdriftsrapport fremlægges i lærings og kvalitetsnetværk, for egen styregruppe og årligt i ledelsesrapporten. Udvikling af materiale ved forbedringsmodellen til tværsektorielt samarbejde. Caseeksempler. Charter og fremdriftsrapport, SPC-grafer, driverdiagrammer. Lærings- og kvalitetsnetværk i Broen - et netværksmøde i 2018 og to i Caseeksempler - tværsektorielle projektmaterialer. Værktøjskassen, Triple Aim evalueringsdesign, skabeloner/arbejdsredskaber, video/links. Broens projektevalueringer, f.eks. Sammen om min vej.

7 Driverdiagram - Eksport af viden Primære drivere Sekundære drivere Forslag Formål Indsatsen skal sprede viden og erfaring fra Broen til Bedre Sundhed til andre områder. Kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt. Udgående tværsektorielt projektmateriale. Caseeksempler fra tværsektorielle partnerskabsprojekter. Værktøjskassen, skabeloner/redskaber, video/links, præsentationer, projektbeskrivelser, artikler, evalueringer og rapporter. Kommunikationsstrategi. Digital strategi. Sociale medier (FB, Twitter, LinkedIn, youtube), national database?, web, google m.m. Mål I 2020 skal der være etableret et tværsektorielt, nationalt lærings- og kvalitetsnetværk. Internationalt. IHI - Institute for Healthcare Improvement. CYPIC - Children and young people improvement collaborative. Broen til Bedre Sundheds cases præsenteres i lærings- og kvalitetsnetværk. Broen til Bedre Sundheds cases præsenteres i lærings- og kvalitetsnetværk. Nationalt. Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PSI). Broens cases anvendes til udvikling af tværsektorielt forbedringsmateriale. KSS, KSP, KSB. Udvikling af nationalt netværk. Professionshøjskolen Absalon. Udvikling af undervisningsmateriale til professionsuddannelser. Region Sjælland. Sundhedsaftalen. Forbedringsmodellen, metodeudvikling.

8 Tidsplan Aktivitet Q Q Q Q Q Q Q Q Projektorganisering Nedsættelse af styregruppe, arbejdsgruppe og følgegruppe. Udarbejdelse af kommissorium. Fast mødecyklus. Materiale til brug for tværsektorielt samarbejde. Udvikle materiale i samarbejde med relevante partnere. Start udformning af materiale. Lokalt lærings- og kvalitetsnetværk.. Projektledelse samler projektmedarbejdere i kompetenceforløb og mindre lærings- og kvalitetsnetværk. SOMV, evalueringsseminar. Første lokale LKN. Andet lokale LKN. Brug af forbedringsmodel på uddannelser. Udvikling af materiale. Første møde med Absalon. Deltage i netværksmøde. Nationalt Lærings- og Kvalitetsnetværk Løbende konceptudvikling. Konkrete nationale aftaler. Kompetenceudvikling og kommunikation. Udvikles f.eks. med Region Sjælland (KU, PFI), Dansk Selskab for Patientsikkerhed og tværsektorielle samarbejdsfora. Alkoholteamet afprøver forløb i PFI. Første møde. Andet møde. Plan for udbredelse. Kompetenceudvikling og kommunikation. Import af eksisterende erfaringer til eksport. Udvikle materiale til tværsektorielle forbedringssamarbejder. Identificere behov/ personer i partnerskabet. Øvrig eksport Udvikles med relevante samarbejdspartnere. F.eks. TrygFonden. F.eks. forskning, publikationer, foredrag, præsentationer (f.eks. på KL-møder) m.m. Styregruppemøde.

9 Forbedringsmodellen Forbedringsmodellen er en enkel arbejdsmetode til kvalitetsudvikling. Den består af: Tre spørgsmål En cyklus, hvor vi systematisk udvikler, afprøver og tilpasser vores forbedringsideer. Et driverdiagram der bidrager til at beskrive projektets omfang og en plan for at nå målet. De tre spørgsmål Forbedringsmodellen lægger op til, at man sætter objektive mål, en realistisk tidsramme, definerer hvad man vil måle på og vælger hvad man vil forandre. Der er tre spørgsmål: Forbedringsmodellen Hvad vil vi opnå? Og hvornår? (Mål) Hvordan ved vi, om en forandring er en forbedring? (Måling) Hvilke forandringer kan vi sætte i værk, som vil give en forbedring? 1. Mål: Hvad vil vi opnå? Hvornår? 2. Måling: Hvordan ved vi, om en forandring er en forbedring? Kvalitative og kvantitative målinger kan understøtte den enkelte forbedring og giver information om fremskridt på vej mod det mål, der er fastlagt. 3. Handling: Hvad vil vi forandre, for at få en forbedring? PDSA-cirklen PDSA-ciklen er en metode til systematisk og kontinuerligt at udvikle, afprøve, studere og tilpasse ændringer. Den fører os igennem fire trin, med henblik på at teste ideer, lære af vores resultater og udvikle vores indsatser på baggrund af den nye viden. Act: Hvad skal justeres? Næste PDSA-cirkel? Study: Analyse af data? Samle erfaring? Plan: Formål? Hypotese? Hvem, hvad, hvor, hvornår? Plan for vurdering? Do: Afprøve og dokumentere. Hvad skete der? Ideer bliver dermed omsat til handling og handling til læring. Viden og erfaring fra den ene PDSA indgår naturligt i planlægningen af den næste. Hver test begynder småt, men bliver hurtigt skaleret op. Driverdiagrammet Et driverdiagram er et redskab, der kan vise, hvad der skal til, for at nå et mål. Det bidrager til at beskrive projektets omfang og skabe overblik over både mål, indsatser, teorier og de ideer, der skal prøves af. Driverdiagrammet kan initiere og accelerere læring, og visualisere vores teorier om, hvorfor noget er som det er. Hvilke forandringer skal vi iværksætte? Hvad vil vi opnå? Hvornår? Hvordan ved vi, om en forandring er en forbedring? Forandring Forbedring Forandring