Ytrings(frihed?) i Danmark

Transkript

1 Ytrings(frihed?) i Danmark Maria Gudmann Jakobsen, , mariajakobsen95@hotmail.com Anna-Louise Freund Andersen, , alfreundhj@gmail.com Michelle Gaarsmand, , mg1homedk@live.com Sofie Terp, , ninus999@hotmail.com 1. semester Multimediedesigner, Film & Animation Erhvervsakademiet Lillebælt Vinter 2015 Vejledere: Lene Juhl Nielsen & René Odgaard Antal anslag:

2 Indledning Vi har valgt at lave en dokumentarfilm om emnet ytringsfrihed. Vi har valgt emnet ytringsfrihed, da det først og fremmest er et emne, som interesserer os alle fire utrolig meget. Det er et emne, der er meget aktuelt, meget omdiskuteret og et emne, der er mange forskellige holdninger til. Problemformulering Er ytringsfriheden tilgængelig for alle? Kan og skal det danske demokrati rumme udemokratiske holdninger og ytringer? Og hvilke konsekvenser er der ved at ytre sig, i forhold til, hvilken samfundsgruppe eller religion man tilhører? Problemstillinger Vi vil igennem vores projekt bl.a. finde ud af, hvor vigtig ytringsfriheden egentlig er for en lang række mennesker, hvordan de benytter sig af den, og hvad holdningerne er til de juridiske begrænsninger for ytringsfriheden. Afgrænsning Man kan vinkle sin dokumentarfilm i mange forskellige retninger med emnet ytringsfrihed. Vi har valgt at filme vores dokumentar til en demonstration, da det tydeligt viser de forskellige holdninger til debatten på en intens måde. Af kunder har vi valgt DR3, hvilket afgrænser vores målgruppe, da det primært er unge mennesker som ser DR3. Ved at vælge DR3 frem for f. eks. DR1 udelukker vi en del ældre seere. Ved at følge en demonstration i Danmark og vise den på en dansk tv-kanal begrænser vi også vores målgruppe til kun at være danskere.

3 Arbejdsmetoder og research Vi fandt på vores emne ved alle fire at komme med nogle bud på, hvad vi synes kunne være interessant at arbejde med. Vi kom frem til en fælles beslutning om, at en dokumentarfilm om ytringsfrihed både kunne være interessant, give mening og så var der mulighed for at finde nogle personer, som vi kunne inddrage i dokumentaren. Af metoder har vi primært brugt den kvalitative analysemetode, da vi har lavet en del interviews. Vi har interviewet forskellige folk fra forskellige samfundsgrupper og med forskellig religiøs baggrund, for at vise flere forskellige oplevelser af og holdninger til ytringsfriheden i Danmark. Nogle af de bemærkelsesværdige personer som vi har interviewet er: Tania Groth, som er talskvinde for organisationen For Frihed, anonyme personer fra organisationen NoPegidaDK, Brian Skov Nielsen fra Enhedslisten, Kristian Guldfelt fra Det Konservative Folkeparti, Belal El-Khatib, som har fået nægtet dansk statsborgerskab på baggrund af nogle meninger, holdninger og diverse udtalelser og Daniel Carlsen som er stifter af og formand for Danskernes Parti. Ytringsfriheden i Danmark I Danmark har vi ytringsfrihed med visse begrænsninger. Man kan blive dømt for injurier, blasfemi og racisme. Der er visse grupperinger, der taler for at fjerne blasfemi- og racismeparagraffen. Disse befinder sig oftest på højrefløjen. For Frihed har den første mandag i hver måned siden januar gået det, de kalder en aftengåtur for at markere vores støtte til ytringsfriheden, vise islamisterne at danskerne ikke lader sig kue og forsøge at råbe politikere og medier op. 1 Der står på deres hjemmeside, at racister og nazister ikke er velkomne på gåturene, men Nicolai Sennels har selv nogle kontroversielle udtalelser på bagen. Han sagde bl.a. i 2009, at der inden for fem år ville være reelle guerillakrige i Danmark, hvor der ville være døde politimænd i gaderne, og at vi ville se områder i Danmark, der vil minde om Gaza-striben (et område i Palæstina). 2 På hver af disse gåture har der været organiseret modstand, en parablybevægelse kaldet No Pegida DK. Disse organisationer er SUF (Socialistisk Ungdomsfront), Revolutionære Antifascister og Her

4 er Oprøret. Alle sammen organisationer, der hører til på den yderste venstrefløj. De skriver, at de er modstandere af racisme og nazisme 3, og Researchkollektivet Redox (en venstreorienteret researchgruppe, der undersøger den yderste højrefløj) skriver, at der har været aftenvandrere (i For Friheds aftengåtur), der har tilknytninger til bl.a. nazistiske bevægelser i Danmark og voldelige bevægelser (Danish Defence League) 4. Hvis man logger på Facebook og går ned i næsten ethvert kommentarfelt på diverse nyhedsmediers sider, vil man blive mødt af en overflod af racistiske og sexistiske kommentarer. På nogle lukkede Facebook sider har der endda været direkte trusler rettet mod den muslimske minoritet i Danmark. Facebooksiden Nej til kriminelle indvandrere og islam (oprettet af Maj-Britt Krittenstein) er blevet lukket et par gange for racisme. Men hun er endnu ikke selv blevet dømt for sine ytringer. Det er Said Mansour og Abu Abaydillah til gengæld. Den førstnævnte blev dømt for at støtte terrorisme, opildne til drab på navngivne personer og overtrådt racismeparagraffen han blev idømt fire års fængsel, fratagelse af det danske statsborgerskab og smidt ud af Danmark. Fratagelse af statsborgerskabet blev gjort muligt efter angrebet på World Trade Centrene i 2001, og VK ændrede terrorparagraffen (som han blev dømt efter). Dette havde han gjort ved at dele links på sin private Facebookside og gennem private s 5. Aba Abaydillah blev dømt for terrorbilligelse, da han postede et link til angrebet på Charlie Hebdo og lavede en glad smiley 6. Belal El-Khatib har også oplevet at være i mediernes og politikernes søgelys, da han i efteråret blev nægtet dansk statsborgerskab, til trods for, at han er født og opvokset i Danmark. Baggrunden for det er, at han har haft nogle meget kontroversielle ytringer og at han går ind for et islamisk kalifat og ikke støtter det danske demokrati 7. Kunder

5 Kunder, som kunne være interesseret i vores dokumentarfilm om ytringsfrihed er DR3 og folkeskoler/gymnasier. Skolerne kan bruge vores filmmateriale til samfundsfagsundervisningerne, da det giver et godt overblik over hele ytringsfriheden-situationen og viser, hvilke konsekvenser, det egentlig har for nogle samfundsgrupper og religioner her i Danmark. DR3 kan bruge vores dokumentarfilm, da den passer godt til deres målgruppe, som mest er unge mennesker. Den kan bruges til at skabe en debat mellem unge mennesker om, hvad ytringsfriheden egentlig er, og hvornår man juridisk set går over stregen.

6 Målgruppe(r) Vores dokumentarfilm henvender sig primært til personer, som er politisk interesserede, men også for de personer, som ønsker at blive klogere på, hvad det egentlig er, at ytringsfriheden går ud på. Ud fra vores skemaanalyse kan vi se, at 72% af besvarelserne er besvaret af årige. Derfor kunne det være en oplagt mulighed, at dokumentaren kunne vises i de største klasser på folkeskoler og på gymnasiet. Idéudvikling Mind-map (se bilag 1) Lynopsis Dokumentarfilmen starter med nogle billeder fra Axeltorv, hvor demonstrationen starter samt nogle klip hvor vi kører igennem København. Der bliver skrevet på billederne, hvor vi befinder os og hvilken dato det er. Vi benytter en forklarende voice over til at præsentere vores emne og vores

7 problemformulering. Derefter bliver fire af vores medvirkende personer præsenteret. De første billeder er fra demonstrationen, hvor For Frihed og NoPegida giver deres mening om hinanden til kende, beskriver politiets indsats til demonstrationerne, forklarer hvorfor de demonstrerer og moddemonstrerer samt hvad de vil opnå ved demonstrationerne og moddemonstrationer. Derefter bliver de to politikere, Brian Skov Nielsen og Kristian Guldfelt, præsenteret, og de bliver alle stillet de samme spørgsmål som bl.a. Kan og skal et demokrati rumme udemokratiske ytringer og holdninger. Det er meget interessant at stille seks så forskellige og fremtrædne personer og organisationer i denne debat overfor hinanden, da mange er deres holdninger er utrolig ens, men samtidig også fuldstændig forskellig. I konflikt-delen spørger vi vores medvirkende personer om, hvilke konsekvenser de har været udsat for i forbindelse med deres holdninger og ytringer. Til sidst i dokumentaren konkluderer vi på vores problemstilling ud fra vores interviews, vores egne observationer og vores research. Dette gør vi med voice over. Narrativ struktur Der startes ud med et citat fra Grundlovens $77, som omhandler ytringsfriheden. Vi anvender cutins af demonstranternes skilte, close-ups af Tania Groth under hendes tale. Medium full shot, full shot og long shot metoderne bruger vi for at skildre, hvilket miljø vi befinder os i og hvilke grupperinger vi følger. Vi bruger også tracking shot, når vi følger demonstranterne hen til Nyhavn. Vores dokumentarfilm er set med et objektivt perspektiv, for at forholde os så neutrale som muligt. Vi filmer med håndholdt kamera for at skabe en mere levende dokumentar. Under demonstrationen filmes der om aftenen, og vi benytter os af naturligt lys. Vi bruger usynlig klip 8, og under selve demonstrationen vises filmen med krydsklipning 9. Dokumentartype Vores dokumentar er primært bygget op om den dybdebordende dokumentar. Den dybdebordende dokumentar er sagsorienteret og målrettet, og der er brugt tid på research. Den dybdebordende dokumentar indeholder i sin jagt på sandheden typisk disse fortællermæssige elementer: Interviews med involverede parter

8 Forklarende voice-over Rekonstruktioner af tidligere hændelsesforløb Arkivbilleder 10 I løbet af den dybdebordende dokumentar vil der blive brugt forskellige analysemetoder bl.a. spørgeskemaundersøgelser og interviews som belæg for vores påstande. Den dybdebordene dokumentar anvender gerne en forklarende voice-over, der leder modtageren igennem dokumentaren og hjælper med at forklare komplekse forhold under afdækningen af den pågældende sag. I den dybdebordende dokumentar er der typisk ikke brugt lige så lang tid på optagelser af den dybdebordene dokumentar, som ved eksempelvis den observerende dokumentar, da der ikke er mulighed for at tage flere af optagelserne om, da mange af scenerne består af direkte konfrontationer og liveoptagelser fra demonstrationen 11. Konklusion Vi kan konkludere ud fra vores research og interviews,, at der overordnet set er en forskel for konsekvensen alt efter hvilken person, der ytrer sig. Alle vi snakkede med mente, at juridiske begrænsninger såsom blasfemiparagraffen og racismeparagraffen skal fjerne, dog af forskellige grunde. På trods af mange vidtgående forskelligheder er størstedelen af de adspurgte enige i mange af de samme ting. Belal El-Khatib, Daniel Carlsen og NoPegidaDK nævnte, at ytringsfrihed i Danmark er for en udvalgt skare. Om end de ikke er enige i hvem, der så tilhører denne udvalgte skare. Vi har også fundet ud af, at vi i Danmark rent juridisk er mere tilbøjelig til at dømme en stigmatiserede minoritet (i dette tilfælde radikaliserede muslimer), end den almene hvide dansker i henhold til, at racistiske udgydelser på Facebook ikke får konsekvenser for medlemmerne af Facebookgruppen Nej til kriminelle indvandrere og Islam, hvorimod Abu Abaydillah er blevet dømt for terrorbilligelse ved at poste et link til tragedien om Charlie-Hebdo efterfulgt af en glad smiley. 10 Dokumentarens grundtyper (bilag 3) 11 Andersen, Kirsten og Jan Foght Mikkelsen. Dokumentaren i undervisningen. 1. udgave 1. oplag L&R, 2009.

9 Belal El-Khatib og Daniel Carlsen nævnte begge to, at ytringsfriheden er begrænsede for dem og for andre. Vi har altså beboere i Danmark, der har følelsen af, at de ikke kan ytre sig på lige fod med andre. I det tilfælde kan vi spørge os selv - er det et samfundsmæssigt problem? Perspektivering Man kunne udvide dokumentarfilmen ved at bl.a. at følge flere forskellige demonstrationer. Derudover kunne man også følge et medlem fra en af organisationerne før, under og efter en kontroversiel ytring og se, hvilken konsekvens det egentlig får. Man kunne også lave en undersøgelse, hvor man laver to forskellige Facebookprofiler hvor den ene profil skal forestille at være en traditionel hvid dansker, som fremsætter trusler imod muslimer og omvendt ved den anden profil, hvor en muslim fremsætter trusler mod kristne. Man vil på den måde kunne se, hvilke af disse to profiler der får den største og mest negative omtale, og om der større konsekvenser for den ene eller anden.

10 Litteraturliste Bøger: Andersen, Kirsten og Jan Foght Mikkelsen. Dokumentaren i undervisningen. 1. udgave 1. oplag L&R, Links: BT: Tordnede mod demokratiet: Nu bliver islamist alligevel ikke dansk statsborger. Udgivet af BT. Internetadresse: - Besøgt d (internet) Facebook: No Pegida DK. Udgivet af Her er Oprøret, Revolutionære Antifascister, SUF. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Filmcentralen: Usynlig klipning. Udgivet af Filmcentralen. Internetadresse: - Besøgt d (internet) Filmcentralen: Krydsklipning og parallelklipning. Udgivet af Filmcentralen. Internetadresse: - Besøgt d (internet) For Frihed: Om For Frihed. Udgivet af For Frihed. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Humanisme: Nicolai Sennels [citater: indvandrerfjendtlig polemik og propaganda]. Udgivet af Rune Engelbreth Larsen. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Nyheder. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Researchkollektivet Redox: Om Redox. Udgivet af Researchkollektivet Redox. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) TV2 Nyhederne: 23-årig sigtet i Danmark for at billige fransk terrorangreb. Udgivet af TV2 Nyheder. Internetadresse: - Besøgt d (internet)

11 TV2 Nyhederne: Historisk dom: Said Mansour mister dansk statsborgerskab. Udgivet af TV2 Nyheder. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Bilagsliste Bilag 1: Bilag 2:

12

13

14 Bilag 3: Svar fra spørgeskemaundersøgelse

15

16

17

18 Bilag 4: Facebook kommentarer:

19