Der er søgt om akkreditering og godkendelse af to uddannelser: cand.polyt. i bæredygtig energi og cand.scient.techn. i bæredygtig energi.

Transkript

1 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af nye kandidatuddannelser i bæredygtig energi Akkrediteringsrådet 4. juli 2008 Kandidatuddannelserne i bæredygtig energi godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 62 (cand.polyt. i bæredygtig energi) og 63 (cand.scient.techn. i bæredygtig energi). Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 23. maj 2008 behandlet Danmarks Tekniske Universitets anmodning om akkreditering og godkendelse af de ansøgte kandidatuddannelser i bæredygtig energi. Uddannelserne følger den generelle studieordning for DTU s kandidatuddannelser og opfylder dermed følgende to centrale mål: - At give den studerende en faglig spidskompetence, der er et resultat af en klar studiemæssig progression, og som er kandidatens særkende. Den faglige spidskompetence indeholder elementer af aktuel forskning og manifesterer sig i det afsluttende speciale. - At give den studerende en polyteknisk helhedskompetence, der udover en identitetsskabende faglighed omfatter at kunne overskue en kompleks, teknisk problemstilling og at kunne tænke en teknisk faglighed ind i erhvervsog samfundsmæssige sammenhænge. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon Telefax E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/6 Specifikt er formålet med uddannelserne at give kandidaterne en forståelse af energisystemer som helhed og ikke blot, men også af de enkelte energiteknologier. Den grundlæggende idé er inden for samme uddannelse at kombinere generel generisk viden med avanceret specialistviden om en bestemt energidisciplin. Der er søgt om akkreditering og godkendelse af to uddannelser: cand.polyt. i bæredygtig energi og cand.scient.techn. i bæredygtig energi. De to uddannelser har forskellige adgangskrav. Studerende med en ingeniørvidenskabelig bacheloruddannelse vil opnå titlen cand.polyt., mens studerende med en naturvidenskabelig bacheloruddannelse vil opnå titlen cand.scient.techn. Dette er i overensstemmelse med de angivne adgangskrav og adgangsmuligheder (se nedenfor).

2 Kravet om at de to uddannelser skal være sikret en obligatorisk indholdsmæssig forskel er opfyldt. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelserne positivt, jf. 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Det Faglige Sekretariat. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsernes relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelserne er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelse om akkreditering på baggrund af ovennævnte akkrediteringsrapport. Efter afgørelsen har Akkrediteringsrådet 19. juni indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Der er indsendt revideret indstilling 26. juni og endelig indstilling 1. juli ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/6 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 1. juli 2008 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til Danmarks Tekniske Universitet. Cand.polyt i bæredygtig energi: Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte notat: Titel Dansk: Engelsk: Cand.polyt. i bæredygtig energi Master of Science in Engineering (Sustainable Energy) Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen indplaceres på heltidstakst 3. Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen.

3 Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for ingeniøruddannelserne. Godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes kandidatuddannelsen i bæredygtig energi jf. Akkrediteringslovens 10, med opstart i september Akkrediteringen er gældende til og med 31. december 2012, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Adgangskrav Studerende med en relevant 3-årig dansk eller udenlandsk bachelorgrad i teknisk videnskab er kvalificeret til optagelse på kandidatuddannelsen i bæredygtig energi. Bachelorer i teknisk videnskab fra DTU kan optages på uddannelsen, hvis den ligger i naturlig forlængelse af bacheloruddannelsen. Følgende bacheloruddannelser fra DTU giver adgang til uddannelsen: - Produktion og Konstruktion - Elektroteknologi - Bioteknologi - Kemi og Teknologi - Fysik og Nanoteknologi - Byggeteknologi ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/6 Ud over de nævnte DTU-bachelorer i teknisk videnskab giver følgende tekniske bacheloruddannelser fra andre danske eller udenlandske universiteter adgang til uddannelsen: - Biokemi - Bioteknologi - Fysik - Kemi Diplomingeniører med retningsbetegnelser i - Bygning - Maskin - Elektro - Kemi og Bioteknologi kan søge optagelse på uddannelsen, hvis de desuden opfylder de almindelige optagelsesbetingelser, som består i at supplere deres diplomingeniøruddannelse med 10 ECTS-point fra matematik- og fysikprægede kurser. Den studerende skal desuden dokumentere kundskaber i engelsk svarende til engelsk på a-niveau, jf. 11 i Bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Udenlandske studerende skal have bestået en TOEFL-test eller IELTS-test for at blive optaget på kandidatuddannelsen. TOEFL Paper-based: 573

4 TOEFL Computer-based: 230 TOEFL Internet-based: 88 IELTS: 6,5 Cand.scient.techn. i bæredygtig energi: Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte notat: Titel Dansk: Engelsk: Cand.scient.techn. i bæredygtig energi Master of Science and Technology (Sustainable Energy) Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen indplaceres på heltidstakst 3. Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/6 Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for ingeniøruddannelserne. Godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes kandidatuddannelsen i bæredygtig energi jf. Akkrediteringslovens 10, med opstart i september Akkrediteringen er gældende til og med 31. december 2012, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Adgangskrav Studerende med følgende naturvidenskabelige bacheloruddannelser kan optages på uddannelsen: - Biokemi - Bioteknologi - Fysik - Kemi Den studerende skal desuden dokumentere kundskaber i engelsk svarende til engelsk på a-niveau, jf. 11 i Bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Udenlandske studerende skal have bestået en TOEFL-test eller IELTS-test for at blive optaget på kandidatuddannelsen. TOEFL Paper-based: 573

5 TOEFL Computer-based: 230 TOEFL Internet-based: 88 IELTS: 6,5 Forudsætning for godkendelsen Uddannelserne og deres studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelserne er engelsksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Tekst til uddannelsesguiden.dk Formålet med det særlige program i bæredygtig energi er at gøre den studerende til ekspert inden for forskellige energiteknologier og energisystemer med fokus på bæredygtighed. Det særlige program består af et obligatorisk første semester, der indeholder tre kurser (à 10 ECTS point). Disse kurser dækker de væsentligste aspekter af bæredygtige energisystemer: - Energiressourcer, markeder og policies - Modellering og analyse af bæredygtige energisystemer - Bæredygtighedsvurdering af energiformer og deres omsætning Alle tre kurser i rammeuddannelsen foregår på Risø DTU. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 5/6 Herefter følger et obligatorisk kursus i systemanalyse, hvor den grundlæggende tanke er at betragte energisystemet som en helhed. De enkelte energiteknologiers betydning for helhedssystemet vil blive vurderet med hensyn til miljøpåvirkninger, energimarkedsforhold og teknisk indpasning. Kurset udnytter Risø DTU s særlige faciliteter og kompetencer, og det udgør sammen med kurserne på 1. semester den systemiske platform, som ligger til grund for resten af uddannelsen, og som også skal reflekteres i kandidatspecialet. Afhængig af den studerendes forudsætninger og faglige interesser vil det endvidere være muligt at tone kandidatuddannelse inden for følgende fem områder: - Biobrændsler (Bio Fuels) - Brændselsceller og Brint (Fuel Cells and Hydrogen) - Elektrisk Energi (Electrical Energy) - Energibesparelser (Energy Savings) - Mekanisk Energi (Thermal Systems) Uddannelsen giver adgang til mange og forskelligartede job i erhvervslivet, offentlige myndigheder og forskning. Opgaverne kan være implementering af bæredygtige energiteknologier i eksisterende eller nye energisystemer, hvilket f.eks. indebærer evaluering af miljø- og samfundsmæssige konsekvenser samt modellering. Uddannelsen foregår på engelsk og udbydes ikke andetsteds i Danmark. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information.

6 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 6/6 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af indstillingsbreve til Universitets- og Bygningsstyrelsen af 19. juni, 26. juni og 1. juli 2008 Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen, som i særskilt brev vil orientere om aktivitetsgruppekoden for den godkendte uddannelse.

7 Akkrediteringsrapport ny uddannelse Akkrediteringsrapporten er udarbejdet på baggrund af det materiale, universitetet har indsendt i forbindelse med anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Den faglige vurdering af uddannelsen er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Efter indstilling fra Akkrediteringsrådet træffer Videnskabsministeren jf. 10, stk. 2 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven), afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering (takstindplacering), titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid samt eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Det Faglige Sekretariats anbefalinger vedr. nævnte forhold ledsaget af de nødvendige oplysninger fremgår af afsnittet Oplysninger og anbefalinger vedr. uddannelsens legalitetsforhold. Universitet Ansøgt titel, dansk Ansøgt titel, engelsk Niveau Ansøgt hovedområde Uddannelsens formål Danmarks Tekniske Universitet Cand.polyt. i bæredygtig energi Cand.scient.techn. i bæredygtig energi MSc Eng in Sustainable Energy MSc Techn in Sustainable energy Kandidatuddannelse Teknisk videnskab Uddannelsen følger den generelle studieordning for DTU s kandidatuddannelse (jf. bilag 4) og opfylder dermed følgende to centrale mål : - At give den studerende en faglig spidskompetence, der er et resultat af en klar studiemæssig progression, og som er kandidatens særkende. Den faglige spidskompetence indeholder elementer af aktuel forskning og manifesterer sig i det afsluttende speciale. - At give den studerende en polyteknisk helhedskompetence, der udover en identitetsskabende faglighed omfatter at kunne overskue en kompleks, teknisk problemstilling og at kunne tænke en teknisk faglighed ind i erhvervs- og samfundsmæssige sammenhænge. 1

8 Rapport sendt i høring 29. april 2008 Sagsbehandling afsluttet 15. maj 2008 Mere specifikt er formålet med uddannelsen at give kandidaterne en forståelse af energisystemer som helhed og ikke blot, men også af de enkelte energiteknologier. Den grundlæggende idé er inden for samme uddannelse at kombinere generel generisk viden med avanceret specialistviden om en bestemt energidisciplin. (ansøgning s. 8) Formålet med det særlige program i bæredygtig energi er at gøre den studerende til ekspert inden for forskellige energiteknologier og energisystemer med fokus på bæredygtighed. (ansøgning s. 15) Særlige bemærkninger DTU ansøgte første gang om akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig energi i september Det Faglige Sekretariat indstillede uddannelsen til positiv akkreditering. Akkrediteringsrådet traf i december 2007 afgørelse om afslag på akkreditering af uddannelsen. DTU indsendte høringssvar den 6. maj Præciseringer fra høringssvaret er indsat som citater under de enkelte kriterier (der er kommenteret på kriterium 1, 3, 4, 5, 6 og 7). 2

9 Faglig vurdering af uddannelsen Kriterium 1: Behov for uddannelsen Vurdering Begrundelse Kriteriet vurderes at være opfyldt på tilfredsstillende vis opfyldt i nogen grad ikke opfyldt på tilfredsstillende vis Erhvervssigte Det vurderes, at universitetets redegørelse sammenholdt med de medsendte interessetilkendegivelser fra potentielle aftagere (i form af breve og mødereferater) sandsynliggør, at der er et behov for en kandidatuddannelse i bæredygtig energi. Redegørelsen forholder sig dels til en generel efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft i energisektoren, dels til det samfundsmæssige og i særdeleshed politiske fokus på og behov for løsninger og tiltag indenfor området for bæredygtig energi. Det fremgår ikke tydeligt af mødereferater og interessetilkendegivelser, om aftagerne har medvirket i udviklingen af uddannelsen, har forholdt sig til uddannelsen på idéplan eller som færdigudviklet uddannelse. Universitetet har ikke gjort eksplicit rede for dimittendernes forventede jobfunktioner. Det vurderes dog, at kandidaterne vil kunne skabe nye jobfunktioner, da uddannelsen er inden for et nyt fagområde Det vurderes, at universitetet i nogen grad har redegjort for de studerendes forventede kompetencer. Kompetencerne vurderes at kunne kobles til konkrete jobfunktioner. Beslægtede uddannelser Universitetet angiver, at der ingen beslægtede uddannelser findes i Danmark. Argumentationen lægger vægt på den gennemgående anvendelse af et systemperspektiv og bæredygtighed som uddannelsens platform. Det vurderes, at universitetet i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at uddannelsen i bæredygtig energi med et systemperspektiv ikke kan opnås andre steder i Danmark. Universitetet lister en række beslægtede uddannelser i Skandinavien og argumenterer for, at interessen for sådanne uddannelser kan forventes at være stigende grundet aktualiteten af emnerne bæredygtighed og energi. Det vurderes at understøtte universitetets argumentation om et samfundsmæssigt behov for en dansk uddannelse i bæredygtig energi. ACE Denmark konstaterer, at DTU ikke nævner uddannelser på andre universiteter, som vurderes at indeholde elementer eller specialiseringer, der er beslægtede med indholdet i kandidatuddannelsen i bæredygtig energi. I høringssvar af 6. maj 2008 skriver DTU følgende: Kandidatuddannelsen i bæredygtig energi kan føre til mange og forskelligartede job i 3

10 erhvervslivet (f.eks. rådgivende ingeniørvirksomheder), offentlige myndigheder og forskning samt i internationale organer og virksomheder. Arbejdsopgaverne kan f.eks. være implementering af bæredygtige energiteknologier i eksisterende eller nye energisystemer og vurdering af de miljø- og samfundsmæssige konsekvenser, der følger heraf. DTU har ikke nævnt andre danske uddannelser med beslægtet indhold ud fra den betragtning, at der ikke findes danske uddannelser, der i sit helhedssyn matcher DTU s uddannelse. De uddannelser, der nævnes i akkrediteringsrapporten, indeholder derimod elementer, der også indgår i kandidatuddannelsen i bæredygtig energi, men ingen af de nævnte uddannelser giver en helhedsuddannelse i bæredygtighed på systemanalytisk baggrund. Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Vurdering Begrundelse Kriteriet vurderes at være opfyldt på tilfredsstillende vis opfyldt i nogen grad ikke opfyldt på tilfredsstillende vis Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort et arbejdsmarkedsmæssigt behov for uddannelsens dimittender. Redegørelsen baserer sig på opgørelser over ledighedstal specifikt for DTU s dimittender (tal fra 2005) og opgørelser fra IDA for civilingeniører generelt (tal fra 2007). Begge viser lave ledighedstal. Herudover henvises til en rapport fra Undervisningsministeriet med fremskrivninger for ingeniørbehovet i Danmark indtil rapporten peger på en fremtidig ingeniørmangel, hvilket vurderes at understøtte universitets argumentation. Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Vurdering Begrundelse Kriteriet vurderes at være opfyldt på tilfredsstillende vis opfyldt i nogen grad ikke opfyldt på tilfredsstillende vis Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at uddannelsen har en forskningsmæssig forankring, idet alle uddannelsens centrale fagområder vurderes at være repræsenteret i de involverede enheders forskningsfelter og videnskabelige styrkepositioner. Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at dimittenderne vil erhverve de nødvendige kompetencer og kvalifikationer samt viden om videnskabelig teori og erfaring med metodeanvendelse. Universitetet har ikke givet oplysninger om en eventuel interaktion mellem forskning og praksis i relation til uddannelsen. 4

11 I høringssvar af 6. maj 2008 skriver DTU følgende: Der finder betydelig interaktion sted mellem praksis og den aktuelle forskning inden for bæredygtig energi. Som eksempler kan nævnes forskningssamarbejder med Siemens, Dong og Topsoe Fuel Cells. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Vurdering Begrundelse Kriteriet vurderes at være opfyldt på tilfredsstillende vis opfyldt i nogen grad ikke opfyldt på tilfredsstillende vis Det vurderes, at universitetet i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at uddannelsen vil blive varetaget af forskere, der er forskningsaktive såvel nationalt som internationalt indenfor uddannelsens fagområder. Alle navngivne personer er fastansatte VIP er, hvis CV er viser forskningsaktivitet nationalt og internationalt. Det fremgår, at seniorforsker Peter Meibom vil blive studieleder for uddannelsen. Universitetet har derudover nævnt, at en række fastansatte indtager en nøgleposition i uddannelsen. Det fremgår ikke eksplicit, i hvilket omfang de nævnte fastansatte med en nøgleposition i uddannelsen også er de ansvarlige for tilrettelæggelsen af uddannelsen. I høringssvar af 6. maj 2008 skriver DTU følgende: Det kan her præciseres, at de nævnte nøglepersoner, hvis forskningsaktivitet er dokumenteret i ansøgningen, også er ansvarlige for uddannelsens tilrettelæggelse. Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Vurdering Begrundelse Kriteriet vurderes at være opfyldt på tilfredsstillende vis opfyldt i nogen grad ikke opfyldt på tilfredsstillende vis Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort at det bagvedliggende forskningsmiljø er af høj kvalitet. Alle navngivne involverede VIP er er aktive forskere på relevante fagområder, nationalt og internationalt. Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at Risø DTU i Norden anses som et førende forskningsmiljø inden for bæredygtig energi. Der er derudover tale om et tidligere sektorforskningsmiljø. Det tætte samarbejde med Risø DTU, hvor en del af uddannelsen foregår, er unikt for uddannelsen. Det bemærkes, at universitetet ikke gør eksplicit rede for, hvordan uddannelsen vil indgå i universitetets relevante internationale forskningssamarbejde. I høringssvar af 6. maj 2008 skriver DTU følgende: 5

12 De ansvarlige nøglepersoner bag uddannelsen er, som det er dokumenteret i ansøgningen, alle internationalt aktive forskere. Den forskning og viden, som disse nøglepersoner er med til at frembringe eller får kendskab til, inddrages i undervisningen på forskellig vis. Som eksempel kan nævnes, at en del af undervisningen på de obligatoriske kurser på første semester baseres på aktuelle forskningsartikler. Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Vurdering Begrundelse Kriteriet vurderes at være opfyldt på tilfredsstillende vis opfyldt i nogen grad ikke opfyldt på tilfredsstillende vis Det vurderes, at det er sandsynliggjort, at uddannelsen er tilrettelagt som en specialiseringsuddannelse, hvor de studerende på uddannelsens første, andet og tredje semester opnår grundlæggende forståelse for bæredygtighed ud fra en systemanalytisk tilgang. Mere end 2/3 af uddannelsens 3 første semestre bruges på at skabe en faglighed omkring bæredygtighed og systemanalyse/teknologier. Der er på tilfredsstillende vis gjort rede for uddannelsens moduler, deres ECTS-vægte og progression. For uddannelsens obligatoriske del (som udgør 1. semester) er vedlagt udførlige kursusbeskrivelser, der bl.a. indeholder læringsmål. Det bemærkes, at universitetet ikke redegør for overvejelser om uddannelsens struktur i forhold til adgangsforudsætningerne. Universitetet har ikke givet oplysninger om et eventuelt samarbejde med uddannelsens praksisfelt. I høringssvar af 6. maj 2008 skriver DTU følgende: Uddannelsen er struktureret sådan, at studerende med de nævnte adgangsgivende bacheloruddannelser har de nødvendige forudsætninger. Med hensyn til samarbejde med uddannelsens praksisfelt kan henvises til de samarbejder, som DTU allerede har med en række virksomheder, der beskæftiger sig med energirelaterede opgaver. Som eksempler kan nævnes de virksomheder og organisationer, der støtter uddannelsens oprettelse. Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Vurdering Begrundelse Kriteriet vurderes at være opfyldt på tilfredsstillende vis opfyldt i nogen grad ikke opfyldt på tilfredsstillende vis Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at uddannelsens indhold muliggør 6

13 realiseringen af uddannelsens mål for de studerendes læringsudbytte. Det vurderes, at universitetet i nogen grad har sandsynliggjort en inddragelse af pædagogiske og didaktiske overvejelser i uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførsel. Der nævnes undervisningsformer generelt for systemdelen, og kursusbeskrivelserne for den obligatoriske del indeholder beskrivelser af læringsmål samt overskrifter for forudsætninger og undervisningsmetoder. En af kursusbeskrivelserne beskriver desuden de konkrete undervisningsmetoder i detaljer. Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort tilstrækkelige ressourcer i form af undervisnings- og servicefaciliteter til uddannelsens gennemførelse. Det bemærkes, at universitetet ikke gør rede for institutionens krav til eller strategi for undervisernes pædagogiske kvalifikationer og kompetencer. I høringssvar af 6. maj 2008 skriver DTU følgende: For at sikre den pædagogiske kvalitet i undervisningen, kræver DTU, at al undervisning varetages af videnskabelige medarbejdere, der har gennemført LearningLab DTU s adjunktuddannelse. Der er tale om en praktisk uddannelse (250 timer) i undervisning på universitetsniveau. Dette krav kan dog erstattes af solide undervisningserfaringer, idet en videnskabelig medarbejder, der har haft selvstændigt ansvar for og gennemført undervisning med tilfredsstillende resultat og evaluering, vil opfylde DTU s pædagogiske krav til underviserne. Disse krav om pædagogiske kvalifikationer gælder også for underviserne i bæredygtig energi. DTU tilbyder endvidere som særlig mulighed for pædagogisk videreuddannelse frikøb af undervisere, der ønsker at arbejde med konkrete udviklingsprojekter om læring og undervisning. Sådanne projekter gennemføres i samarbejde med LearningLab DTU. Som en del af den regelmæssige kvalitetskontrol bliver undervisernes pædagogiske kompetencer evalueret af de studerende i forbindelse med de kursusevalueringer, der gennemføres umiddelbart inden hvert kursus afslutning. Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Vurdering Begrundelse Kriteriet vurderes at være opfyldt på tilfredsstillende vis opfyldt i nogen grad ikke opfyldt på tilfredsstillende vis Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at uddannelsen er omfattet af et sammenhængende og etableret kvalitetssikringssystem, der dækker hele DTU. Systemet kommer til udtryk og beskrives i DTU s delpolitik for kvalitetsarbejde, DTU s Strategi samt DTU s Uddannelsespolitik fra Relevante elementer som nævnes er bl.a.; dialog med omverdenen, sammenligning med internationale kva- 7

14 litetsstandarder, kursusevalueringer, udarbejdelsen af læringsmål for de enkelte kurser og strategier for forskningen. Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Vurdering Begrundelse Kriteriet vurderes at være opfyldt på tilfredsstillende vis opfyldt i nogen grad ikke opfyldt på tilfredsstillende vis Det vurderes, at uddannelsernes faglige profil stemmer overens med såvel den danske kvalifikationsnøgle som den kommende danske kvalifikationsrammes beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer for grader på kandidatniveau og lever op til bekendtgørelsens bestemmelser for uddannelser til cand.polyt. og cand.scient.techn. Det kommer til udtryk i universitetets redegørelse for uddannelsernes faglige profil samt den generelle profil for kandidater fra DTU. 8

15 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Universitetets dokumentation Hvilke relevante brancher eller typer af virksomheder/ organisationer forventes dimittenderne at finde ansættelse indenfor? Uddannelsens erhvervssigte Energisektoren melder om behov for arbejdskraft og kompetencer til de virksomheder, der direkte og indirekte har energi som forretningsområde. Der er således tale om såvel et bredt samfundsbehov som helt specifikke behov for arbejdskraft i energibranchen. (ansøgning, s. 2) Sammenfatning Der er vedlagt interessetilkendegivelser fra følgende virksomheder: COWI, Dansk Energi, Dong Energy, Energinet.dk, EUDP og Topsoe Fuel Cell. Alle tilkendegivelser er positive. (bilag 1) Hvilke funktioner forventes dimittenderne at udføre og hvordan forventes deres kompetencer at kunne anvendes? Der er ikke gjort eksplicit rede for dette i ansøgningen. Det fremgår dog af ansøgningen, at studerende vil kunne opnå følgende kompetencer af nedenstående beskrivelse: Det nye ved uddannelsen er blandt andet: - At den giver den studerende en platform inden for bæredygtighed i relation til energi - At kandidaterne får værktøjer til at analysere, forstå og udvikle mere bæredygtige energisystemer - At kandidaterne kan anlægge en systembetragtning på de energiteknologier der indgår i et givet energisystem og betragte energisystemet som en helhed - At den fører til de kompetencer, der stadig i højere grad efterspørges af energibranchen (ansøgning, s. 1) Formålet med det særlige program i bæredygtig energi er at gøre den studerende til ekspert inden for forskellige energiteknologier og energisystemer med fokus på bæredygtighed. (ansøgning s. 15) Sammenfatning Generel kompetencebeskrivelse for kandidatuddannelsen på DTU gør rede for civilingeniørens generelle faglige profil og intellektuelle kompetencer, bl.a. kommunikation af faglig viden og resultater, teknisk problemløsning og projektarbejde i alle 9

16 dets faser, anvendelse og vurdering af tekniske løsninger og fortrolighed med eksperimentel virksomhed. (bilag 3) Hvordan har relevante aftagere og aftagerpaneler været involveret i udviklingen af uddannelsen? DTU har under planlægningen af uddannelsen i bæredygtig energi haft kontakt til følgende interessenter og aftagere af de færdige kandidater: - Dong Energy - Vindmølleindustrien - Vattenfall - Cowi - Dansk Industri, Energibranchen - Energinet.dk - Energistyrelsen - Ingeniørforeningen i Danmark (ansøgning, s. 2) Sammenfatning Universitetet har vedlagt korte referater af møder afholdt i 2007 med Vattenfall, Vindmølleindustrien, DI, Dong Energy og IDA. De stiller sig alle positive overfor et øget fokus på energi og energisystemer. (bilag 1, s. 16) Sammenfatning Der er vedlagt interessetilkendegivelser fra følgende virksomheder: COWI, Dansk Energi, Dong Energy, Energinet.dk, EUDP og Topsoe Fuel Cell. Alle tilkendegivelser er positive. Teksten i samtlige tilkendegivelsesbreve er stort set enslydende. (bilag 1) Hvorfor er der behov for den ansøgte uddannelse, og hvordan understøttes det af ovenstående? Behovet for ingeniører med kompetencer inden for bæredygtig energi kommer til udtryk i mange sammenhænge (ansøgning, s. 1) Klima, energi og bæredygtighed er et af hovedemnerne på den politiske dagsorden. Det kommer dagligt til udtryk i medierne, og klima- og energi-spørgsmål optager eksperter og beslutningstagere over hele verden. Hvis de stadigt voksende globale energiproblemer skal løses, er det nødvendigt at forene forskellige energiformer og teknologier i mere bæredygtige og sammenhængende energisystemer. Der er derfor brug for ingeniører, der kan forstå, planlægge og dimensionere og styre fremtidens energisystemer. (ansøgning s. 1) Sammenfatning Universitetet nævner derefter følgende sammenhænge: - En visionær dansk energipolitik Statsministerens nytårstale Regeringsgrundlaget fra november Regeringens energiaftale af

17 (ansøgning, s. 1-2) Hvordan adskiller uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte sig fra beslægtede uddannelsers faglige profil og mål for læringsudbytte? Uddannelsens relation til beslægtede uddannelser Det nye ved uddannelsen er blandt andet - At den giver den studerende en platform inden for bæredygtighed i relation til energi - At kandidaterne får værktøjer til at analysere, forstå og udvikle mere bæredygtige energisystemer - At kandidaterne kan anlægge en systembetragtning på de energiteknologier der indgår i et givet energisystem og betragte energisystemet som en helhed - At den fører til de kompetencer, der i stadig højere grad efterspørges af energibranchen (ansøgning, s. 1) Den foreslåede uddannelse i bæredygtig energi er enestående i Danmark, og der findes ingen beslægtede uddannelser på nationalt plan. Det nye og enestående ved uddannelsen er: - Den metodiske og indholdsmæssige basis inden for bæredygtighed, som gives på første semester, fungerer som platform for resten af uddannelsen - Et nyt kursus i systemanalyse giver den studerende analytiske værktøjer specielt udviklet i forhold til energisystemers bæredygtighed - Et kandidatspeciale, der udnytter de systemanalytiske værktøjer på sammenhængen mellem energiteknologiernes egenskaber og påvirkning af det omgivende energisystem - To specialevejledere: En vejleder med ekspertise i systemaspektet og en vejleder fra det valgte teknologiområde. Det er således ikke muligt at sammensætte en uddannelse svarende til den foreslåede på baggrund af de kurser, studielinjer eller programmer, som DTU allerede udbyder med tilknytning til energiområdet. Ingen af DTU s eksisterende kurser benytter systemtankegangen som platform eller har bæredygtighed som gennemgående element, og det vil ikke være muligt inden for det nuværende kursus- og uddannelsesudbud at sammensætte en uddannelse, der målrettet modsvarer samfundets og erhvervslivets behov. I international sammenhæng er kandidatuddannelsen i bæredygtig energi på linje med en række af de uddannelser, som universiteter verden over opretter i disse år. På det nære internationale uddannelsesmarked findes følgende ni beslægtede uddannelsesprogrammer fordelt på de fire tekniske nordiske universiteter: Chalmers Tekniska Högskola, Göteborg: - MSc in Sustainable Energy Systems 11

18 - MSc in Industrial Ecology For a Sustainable Society Kungliga Tekniska Högskolan, Stockholm - MSc in Sustainable Technology - MSc in Sustainable Energy Engineering - MSc in Sustainable Energy Engineering (Distance Learning) Norges Tekniske Naturvitenskapelige Universitet - MSc in Energy and Environmental Engineering - MSc in Industrial Ecology - MSc in Hydropower Development Helsinki Tekniska Högskolan - MSc in Energy Technology (ansøgning, s. 3) DTU er efter fusionen med Risø blevet førende i Europa på energiområdet. En af Risøs hovedopgaver er at opbygge forskningsbaseret viden i international topklasse og at sikre, at denne viden bidrager til den fortsatte udvikling af et innovativt og bæredygtigt samfund. Det vil være ærgerligt ikke at udnytte de ekspertiser og faciliteter, der følger af fusionen med Risø, i en ny målrettet uddannelse til gavn for samfundet og erhvervslivet. (ansøgning s. 4) Hvordan forventes uddannelsen at imødekomme en konkret efterspørgsel, der ikke imødekommes af beslægtede uddannelser? Interessen for klima, energi og bæredygtighed forventes i lyset af emnernes aktualitet at være stigende. Derfor er det vigtigt, at der også i Danmark udbydes en uddannelse på dette område, da de studerende ellers vil søge til udlandet. (ansøgning, s. 4) Uddannelsen udbydes på engelsk og henvender sig til såvel danske som udenlandske studerende. Studielederen har allerede modtaget en række forespørgsler fra udenlandske studerende, der ønsker at følge uddannelsen. (ansøgning s. 10) Hvordan understøtter ovenstående behovet for den ansøgte uddannelse? Se under besvarelserne ovenfor vedrørende Uddannelsens erhvervssigte. Sagsbehandlers vurdering Erhvervssigte Det vurderes, at universitetets redegørelse sammenholdt med de medsendte interessetilkendegivelser fra potentielle aftagere (i form af breve og mødereferater) sandsynliggør, at der er et behov for en kandidatuddannelse i bæredygtig energi. Det vurderes således, at universitetet har sandsynliggjort et samfundsmæssigt behov for kompetencer i relation til at kunne planlægge, udvikle, opføre og drive fremtidens energisystemer. Redegørelsen forholder sig dels til en generel efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft i energisektoren, dels til det samfundsmæssige og i særdeleshed politiske fokus på og behov for løsninger og tiltag indenfor området for bæredygtig energi. 12

19 Det fremgår ikke tydeligt af mødereferater og interessetilkendegivelser, om aftagerne har medvirket i udviklingen af uddannelsen, har forholdt sig til uddannelsen på idéplan eller som færdigudviklet uddannelse. Universitetet har ikke gjort eksplicit rede for dimittendernes forventede jobfunktioner. Det vurderes dog, at kandidaterne vil kunne skabe nye jobfunktioner, da uddannelsen er inden for et nyt fagområde Det vurderes, at universitetet i nogen grad har redegjort for de studerendes forventede kompetencer. Kompetencerne vurderes at kunne kobles til konkrete jobfunktioner. Beslægtede uddannelser Universitetet angiver, at der ingen beslægtede uddannelser findes i Danmark. Argumentationen lægger i denne forbindelse vægt på den gennemgående anvendelse af et systemperspektiv og bæredygtighed som uddannelsens platform. Det vurderes, at universitetet i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at uddannelsen i bæredygtig energi med et systemperspektiv ikke kan opnås andre steder i Danmark. Universitetet lister en række beslægtede uddannelser i Skandinavien og argumenterer for, at interessen for sådanne uddannelser kan forventes at være stigende grundet aktualiteten af emnerne bæredygtighed og energi. Det vurderes at understøtte universitetets argumentation om et samfundsmæssigt behov for en dansk uddannelse i bæredygtig energi. ACE Denmark konstaterer, at DTU ikke nævner følgende uddannelser på andre universiteter, som vurderes at indeholde elementer eller specialiseringer, der er beslægtede med indholdet i kandidatuddannelsen i bæredygtig energi: - Energiteknik, AAU (tilbyder specialiseringer i elektrisk og termisk energi samt brændselsceller og hydrogen teknologi). - Nanoteknologi, KU og AU (indeholder fagelementer, der ligner elementer i specialiseringen Fuel Cells and Hydrogen). - Bioteknologi, DTU, AAU og AU (indeholder fagelementer, der ligner elementer i specialiseringen Biofuels). I høringssvar af 6. maj 2008 skriver DTU følgende: Kandidatuddannelsen i bæredygtig energi kan føre til mange og forskelligartede job i erhvervslivet (f.eks. rådgivende ingeniørvirksomheder), offentlige myndigheder og forskning samt i internationale organer og virksomheder. Arbejdsopgaverne kan f.eks. være implementering af bæredygtige energiteknologier i eksisterende eller nye energisystemer og vurdering af de miljø- og samfundsmæssige konsekvenser, der følger heraf. DTU har ikke nævnt andre danske uddannelser med beslægtet indhold ud fra den betragtning, at der ikke findes danske uddannelser, der i sit helhedssyn matcher DTU s uddannelse. De uddannelser, der nævnes i akkrediteringsrapporten, indeholder derimod elementer, der også indgår i kandidatuddannelsen i bæredygtig energi, men ingen af de nævnte uddannelser giver en helhedsuddannelse i bæredygtighed på systemanalytisk baggrund. 13

20 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Universitetets dokumentation Hvordan er arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser? I 2005 var ledigheden blandt DTU s dimittender den samme som dimittendledigheden på landsplan for nyuddannede kandidater i teknisk videnskab. (ansøgning, s. 4) DTU-ledigheden for såvel dimittender som civilingeniører ligger under den nationale dimittendledighed og ledigheden for danske akademikere. (ansøgning s. 5) I 2007opgjorde Ingeniørforeningen i Danmark den generelle ledighed for civilingeniører til 3%. Det har ikke været muligt at give specifikke beskæftigelsestal for energibranchen, men ingeniørledigheden inden for de uddannelsesretninger, hvorfra energisektoren typisk rekrutterer ingeniører, ser således ud: - Anlæg: 1,5 % - Bygning: 1,4 % - Elektro: 2,3 % - Fysik: 3,5 % - Kemi: 3,3 % - Maskin: 1,8 % - Miljø: 6,1 % - Planlægning: 5,4 % - Uden eller anden retning: 4,9 % (ansøgning s. 5) Udover den lave ledighed blandt ingeniører skal nævnes, at flere analyser peger på en fremtidig ingeniørmangel. Således fastslår en rapport fra Dansk Arbejdsgiverforening, at 20% af manglen på arbejdskraft med en videregående uddannelse vedrører ingeniører. Også Undervisningsministeriets rapport Flere og bedre ingeniører forholder sig til emnet: Fremskrivninger af ingeniørbehovet på arbejdsmarkedet viser, at der alt andet lige frem imod 2020 kan opstå en mangelsituation på mellem og Manglen bliver særlig udtalt efter Trods den eksisterende ledighedspukkel kan der allerede på mellemlangt sigt opstå en mangel på over ingeniører. (ansøgning, s. 6) Hvordan understøtter ovenstående behovet for den ansøgte uddannelse? Uddannelsen i bæredygtig energi vurderes i kraft af emnets aktualitet og uddannelsens indhold at kunne skabe øget interesse hos unge for en ingeniøruddannelse på energiområdet - og der- 14

21 med at kunne imødegå en del af den forudsete ingeniørmangel. (ansøgning, s. 6) Sagsbehandlers vurdering Det vurderes, at universitetet i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort et arbejdsmarkedsmæssigt behov for uddannelsens dimittender. Redegørelsen baserer sig på opgørelser over ledighedstal specifikt for DTU s dimittender (tal fra 2005) og opgørelser fra IDA for civilingeniører generelt (tal fra 2007). Begge viser lave ledighedstal. Herudover henvises til en rapport fra Undervisningsministeriet med fremskrivninger for ingeniørbehovet i Danmark indtil Rapporten peger på en fremtidig ingeniørmangel, hvilket vurderes at understøtte universitets argumentation. 15

22 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Universitetets dokumentation Hvordan påtænker uddannelsen at sikre, at de studerendes viden, færdigheder og kompetencer er baseret på forskning inden for uddannelsens fagområder? Kandidatuddannelsen i bæredygtig energi udbydes af Risø DTU i fællesskab med en række institutter på DTU Lyngby. Uddannelsen udbydes således af veletablerede universitets- og forskningsinstitutter, og undervisningen foregår i internationalt anerkendte og aktive forskningsmiljøer. (ansøgning, s. 6) Undervisningen i bæredygtig energi vil som den øvrige undervisning på DTU i alt overvejende grad blive varetaget af aktive forskere, der deltager i internationale forskningssamarbejder med publikationer, konferencebidrag m.m. (ansøgning s. 7) Angivelse af de studerendes forventede erhvervelse af: - Fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer. - Viden om videnskabelig teori. - Erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder. Med hensyn til sammenhængen mellem studieordningen og de fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer, som de studerende opnår, henvises til afsnittene om uddannelsesstruktur (kriterium 6) og uddannelsens faglige profil (kriterium 9). (ansøgning s. 7) Følgende er anført for kriterium 6 Uddannelsen følger den generelle studieordning for DTU s kandidatuddannelse og opfylder dermed følgende to centrale mål : - At give den studerende en faglig spidskompetence, der er et resultat af en klar studiemæssig progression, og som er kandidatens særkende. Den faglige spidskompetence indeholder elementer af aktuel forskning - At give den studerende en polyteknisk helhedskompetence, der udover en identitetsskabende faglighed omfatter at kunne overskue en kompleks, teknisk problemstilling og at kunne tænke en teknisk faglighed ind i erhvervs- og samfundsmæssige sammenhænge. (ansøgning s. 8) Den generelle viden og den fælles identitet opnås gennem et obligatorisk studieforløb på Risø DTU De tre obligatoriske kurser udgør en fælles platform, som resten af uddannelsen skal bygge videre på. På den måde sikres både, at uddannelsens progression bygges op omkring bæredygtighed, og at bæredygtighed kommer til at udgøre rygraden i den samlede uddannelse. Fælles for de tre kurser er også, at de giver de studerende viden 16

23 om videnskabelig metode og teori samt erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder. (ansøgning s. 8) Se under kriterium 6 for oplysninger om de obligatoriske kursers indhold. Som eksempel på læringsmål angives herunder de angivne læringsmål for to af de obligatoriske kurser på 1. semester. Energiressourcer, markeder og policies : En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne: - Redegøre for samfundsmæssige perspektiver og udfordringer ved et bæredygtigt energisystem - Kunne identificere hvorledes samspillet mellem begrænsede ressourcer og forsat økonomisk udvikling påvirkes af teknologiske og politiske valg. - Læse og sætte sig ind i videnskabelige artikler, der belyser de relevante emneområder, ved gengivelse af problemstilling og refleksion i forhold til pensum. - Identificere effekter og sammenhænge af forskellige reguleringsmetoder, såsom skatter og CO2-markeder. - Forklare begreber og forskelle ved optimal ressourceudnyttelse af fornybare og ikkefornybare ressourcer, samt beregne hvorledes disse anvendes optimalt. - Redegøre for hvorledes politiske og institutionelle forhold er afgørende for dannelsen og virkningen af energimarkeder. - Beskrive og analysere prisdannelsen på forskellige markeder, herunder at reflektere over sammenhængen mellem omkostningerne ved energiproduktion og energipriser ved hjælp af økonomisk baserede markedsmodeller. - Udvælge og forklare hvilke dynamiske sammenhænge der er mellem forskellige former for energimarkeder, herunder mulige markedsimperfektioner, reguleringsmetoder og konsekvenser af teknologisk udvikling - Anvende og gengive udvalgte økonomiske teorier indenfor energiøkonomi under hensyntagen til en bæredygtig udvikling. (ansøgning, bilag 2) Modelling and analysis of sustainable energy systems : A student who has met the objectives of the course will be able to: - Understand the future sustainable energy system and understand how it differs from the traditional energy systems. - Understand the characteristics of renewable energy technologies and other system components. - Be able to specify the requirements to and the objectives of the energy system (the optimisation object function for the energy system) in terms of e.g. accessibility, security - of supply, energy efficiencies, use of fossil fuels, environ- 17

24 mental conditions. - Understand the technical challenges involved in obtaining a reliable and economic operation of the energy system. - Be able to analyse an integrated energy system with renewable energy using a simple energy flow model. - Understand methods and tools used for analysis of specific design and operation issues. - Use one or two of the relevant tools in a project work to perform a specific system analysis task. The task is chosen based on the educational background and interests of the individual student among a set of projects proposed by the course. - Demonstrate ability to collect and handle input data, carry out model runs and model verification, and present model results. (ansøgning, bilag 2) Sammenfatning fra dokumentationen for kriterium 9 Universitetet anfører en lang række specifikke kompetencer inden for bæredygtig energi, som kandidaterne vil opnå. Desuden anføres specifikke kompetencer for uddannelsens 5 toningsmuligheder. (ansøgning s ) Bilag 3 er Generel kompetencebeskrivelse for kandidatuddannelsen, dvs. for civilingeniører. Der angives en generel faglig profil og generelle intellektuelle kompetencer for civilingeniører fra DTU. (Se endvidere Uddannelsesstruktur, kriterium 6) Interaktion mellem forskning og praksis Hvis det vurderes at være relevant: Ikke oplyst. Hvordan vil undervisningen og de studerendes forventede viden, færdigheder og kompetencer basere sig på interaktion mellem forskning og praksis? Hvis ikke det vurderes at være relevant: Hvorfor? Ikke oplyst. Universitet har belyst kriterium 3, 4 og 5 samlet. Sagsbehandlers vurdering Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at uddannelsen har en forskningsmæssig forankring. Alle uddannelsens centrale fagområder vurderes at være repræsenteret i de involverede enheders forskningsfelter og videnskabelige styrkepositioner. Særligt fremgår det, at Risø DTU har en førende position indenfor bæredygtig energiforskning. 18

25 Angående akademiske kompetencer etc. henviser universitetet til to senere kriterier, kriterium 6 og 9. Det vurderes, at dokumentation under disse kriterier i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at dimittenderne vil erhverve de nødvendige kompetencer og kvalifikationer samt viden om videnskabelig teori og erfaring med metodeanvendelse. Universitetet har ikke givet oplysninger om en eventuel interaktion mellem forskning og praksis i relation til uddannelsen. I høringssvar af 6. maj 2008 skriver DTU følgende: Der finder betydelig interaktion sted mellem praksis og den aktuelle forskning inden for bæredygtig energi. Som eksempler kan nævnes forskningssamarbejder med Siemens, Dong og Topsoe Fuel Cells. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Universitetets dokumentation Hvor stor en andel af uddannelsens tilrettelæggere og undervisere er fastansat videnskabeligt personale (VIP), der forsker inden for uddannelsens centrale fagområder? Undervisningen i bæredygtig energi vil som den øvrige undervisning på DTU i alt overvejende grad blive varetaget af aktive forskere, der deltager i internationale forskningssamarbejder med publikationer, konferencebidrag m.m. (ansøgning s. 7) DTU er efter fusionen med Risø blevet førende i Europa på energiområdet. En af Risøs hovedopgaver er at opbygge forskningsbaseret viden i international topklasse og at sikre, at denne viden bidrager til den fortsatte udvikling af et innovativt og bæredygtigt samfund. Det vil være ærgerligt ikke at udnytte de ekspertiser og faciliteter, der følger af fusionen med Risø, i en ny målrettet uddannelse til gavn for samfundet og erhvervslivet. (ansøgning s. 4) Kandidatuddannelsen i bæredygtig energi udbydes af Risø DTU i fællesskab med en række institutter på DTU Lyngby. Uddannelsen udbydes således af veletablerede universitets- og forskningsinstitutter, og undervisningen foregår i internationalt anerkendte og aktive forskningsmiljøer. Fusionen giver nye muligheder for samarbejde og bliver første eksempel på direkte omsætning af viden og ekspertise i sektorforskningen til en ny uddannelse (ansøgning s. 6) cv og publikationslister mv. for nedenstående videnskabelige medarbejdere, der indtager en nøgleposition i uddannelsen om bæredygtig energi: - Seniorforsker Peter Meibom, der vil blive studieleder for uddannelsen 19

26 - Seniorforsker Stine Greenaa Jensen - Forskningsspecialist Hanne Østergård - Institutdirektør Henrik Carlsen - Professor Jacob Østergaard - Lektor Jakob Schiøtz Ovennævnte videnskabelige medarbejdere sikrer, at de studerende opnår viden, færdigheder og kompetencer baseret på forskning inden for bæredygtig energi. (ansøgning s. 7) Sammenfatning CV erne for de involverede forskere dækker følgende områder: - Hanne Østergaard: Resistance Biology Programme, Plant Research Department, Risø - Jakob Schiøtz: Fysik og nanoteknologi - Peter Meibom: Teknisk modellering af energi- og transportsystemer - Stine Grenaa Jensen: Økonomisk og matematisk modellering på energi- og miljøområderne - Henrik Carlsen: Termodynamik, simulering, varmeoverførsel - Jacob Østergaard: elteknik og elteknologi CV erne viser, at de alle er aktive forskere. De publicerer jævnligt nationalt og internationalt, er involveret i forskningsprojekter og vejleder på phd-projekter. 3 af de navngivne VIP er er ansat på Risø DTU. Det er ikke tydeliggjort, hvordan de enkelte forskere konkret har indgået i udviklingen af uddannelsen. (CV erne er downloaded fra Hvordan forventer institutionen at sikre en nødvendig forskningsbasering på de kurser, hvor undervisningen ikke varetages af fastansat videnskabeligt personale (VIP)? Se ovenfor Hvis der er tale om et nyt satsningsområde Hvilken strategi og hvilke konkrete Der er ikke tale om et nyt satsningsområde. handlingsplaner, tegner satsningen? Hvordan forventes dette at understøtte den ansøgte uddannelse? Der er ikke tale om et nyt satsningsområde. Universitet har belyst kriterium 3, 4 og 5 samlet. Sagsbehandlers vurdering 20