Aftagerpanelet for Naturressourcer, Miljø og Husdyr

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET Aftagerpanelet for Naturressourcer, Miljø og Husdyr MØDEREFERAT 30. OKTOBER 2017 Forum Aftagerpanelet for Naturressourcer, Miljø og Husdyr Møde afholdt 30. oktober 2017, kl til Sted Konsistoriums mødesal, Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C Referent Lærke Sadolin SCIENCE UDDANNELSE SEKTION STUDIENÆVN Til stede Mads Leth-Petersen, Jesper Mazanti Aaslyng, Hans-Henrik Jørgensen, Christian Sig Jensen, Anne Louise Gimsing, Morten Brøgger Kristensen, Christian H. Vesterager, Mads Brik Kristoffersen, Niels Kristian Sørensen, Thomas Bue Bjørner, Morten Andersen Linnet, Flemming Larsen, Peter Feiberg, Annette Hartvig Larsen, Niels Ebbe Dalsgaard, Karin Klitgaard, Niels Bahnsen, og Poul Erik Jørgensen (formand). BESØGSADRESSE TAGENSVEJ KØBENHAVN N POSTADRESSE BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG Interne deltagere: Bo Jellesmark Thorsen, Svend Christensen, Mette Asmild, Kirsten Jørgensen, Vibeke Langer, Per Svejstrup, Søren Boye Olsen, Tove Enggrob Boon, Erik Bisgaard Madsen, Carsten Smith-Hall, Hans Bjerrum og Lærke Sadolin DIR lsem@science.ku.dk Referat 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. REF: LSEM 2. Plenumdrøftelse af uddannelsesspecifikke temaer: Studerendes IT-kompetencer Kirsten Jørgensen holdt oplæg. Aftagerpanelet havde en længere drøftelse af hvilke it-kompetencer kandidaterne behøver. Der var enighed om, at de nuværende opnåede kompetencer blandt kandidaterne er gode, men at de sagtens kan være bedre. Især var der et ønske om mere fokus på forståelsen af og håndteringen af data. Idet programmerne hele tiden forældes, er den grundlæggende forståelse vigtig samt evnen til at analysere og præsentere resultater.

2 En vigtig pointe der kom frem, var vigtigheden i at vi ikke blot uddanner forvaltere af data, men analytikere, der er i stand til at forholde sig til de data systemet fødes med. SIDE 2 AF 6 Datasikkerhed, kildekritik, formidling, legalitet, datadisciplin, færdselsregler, kreativitet og kontakt med kunder, blev også fremført som vigtige fokuspunkter. Et medlem af panelet ønskede at uddannelsesforløbet giver mulighed for en mere dybdegående forståelse for digitalisering, idet der mangler kandidater der kan arbejde med mere tunge biologisk-matematiske problemstillinger. Aftagerpanelet var enige om, at interaktionen imellem de studerende og erhvervslivet, er afgørende for at uddanne gode kandidater. Flere medlemmer var positive i forhold til at indgå i et datasamarbejde, for eksempel ved at stille opgaver og praktikpladser til rådighed. Dertil blev det foreslået, at inddragelse af udviklingsprojekter, virksomhedssamarbejde og iværksætteri kan være fordrende for at de studerende opbygger kompetencer og udvikler sig på en anden måde. Bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab, herunder status på samarbejdet med SUND Kirsten Jørgensen orienterede om det tværfakultære samarbejde mellem SUND og SCIENCE omkring bacheloruddannelsen i Husdyrvidenskab og Master i Animal Science. Der er ikke lavet store ændringer til studieordningen, idet formålet er at give de studerende de basale kompetencer på bacheloruddannelsen med muligheden for sidenhen at specialisere sig. Der er fokus på at forløbet mellem bachelor- og kandidatuddannelsen er sammenhængende. Aftagerpanelet bemærkede, at der er fremgang i optaget (30-40 stk. per år), hvilket er positivt. Panelet udtrykte dog også, at der er behov for at flere får interesse for uddannelsen og at der med fokus på hvordan området har udviklet sig, kan være behov for en anden type af kandidater fremadrettet. Aftagerpanelet fandt det problematisk, at det dels ikke er muligt for de studerende at vælge aquakultur på SCIENCE og at det dels er for svært for de studerende at vælge kurser på et af KU s andre fakulteter. Hvis de studerende vil tage kurser inden for aquakultur, må de tage dem på SUND, Biologisk Institut på SCIENCE eller DTU. Hertil svarede Bo Jellesmark Thorsen, at der som en del af KU s nye strategi, bliver arbejdet med at løse udfordringerne med samspillet på tværs af fakulteterne på uddannelsesområdet.

3 Kandidatuddannelsen i Agricultural Development Studieleder Carsten Smith-Hall præsenterede ændringerne til studieordningen for Agricultural Development. Med udgangspunkt i et faldende optag, er uddannelsen ændret med et større fokus på det interdisciplinære. Konkret består strukturen af en fællesdel på 30 ECTS-point samt specialiseringer og et obligatorisk kursus på 15 ECTSpoint der løber over to blokke. SIDE 3 AF 6 Aftagerpanelet fremførte vigtigheden i, at uddannelsens formål er klart, således at de studerende ved, hvad de går ind til. Aftagerpanelet drøftede problematikken omkring dette, at uddannelsen tiltrækker flere udenlandske studerende, der ikke nødvendigvis bliver i Danmark efter endt uddannelse. Det blev dog også fremført, at uddannelsen dels tilsigter internationale jobs (hvilket både gælder danske og udenlandske kandidater) og dels at de udenlandske studerende bidrager værdifuldt med deres synsvinkler og input i den tid de studerer. Bo Jellesmark Thorsen tilføjede, at uddannelsen oprindeligt var mere begrænset til at have et u- landssigte og med de nye ændringer, er uddannelsens fokus blevet bredere. 3. Digitalisering på SCIENCE Prodekan Erik Bisgaard Madsen fremlagde status for SCIENCE s arbejde med digitalisering, herunder at der er nedsat et Digitaliseringsråd med eksterne og interne repræsentanter. SCIENCE understøtter i øvrigt 14 af det Digitale vækstpanels 33 anbefalinger til regeringen, og arbejder med at digitalisering skal integreres i aktiviteter inden for forskning, uddannelse og formidling SCIENCE har i samråd med det nedsatte Digitaliseringsråd igangsat fire stratetiske satsninger. A: Flere kandidater med digitale kompetencer Målet er her bl.a. at de studerende får kompetencer til at benytte state-ofthe-art digitale metoder og der er igangsat et pilotprojekt med 4 bacheloruddannelser, som i 2018/19 følges op med initiativer for digitalisering i alle SCIENCE s uddannelser. Aftagerpanelet stillede spørgsmål til, hvor SCIENCE ser det største behov for satsning. Erik Bisgaard Madsen nævnte at et konkret mål er at studerende får evner til fx at håndtere komplekse big data via indarbejdelse af digitale kompetencer. Aftagerpanelet spurgte til, hvad efterårets pilotprojekt betyder. Hvordan bliver digitaliseringen integreret i undervisningen? Erik Bisgaard Madsen orienterede, at integrationen sker specifikt per uddannelse og at der skal

4 arbejdes med at finde en passende balance mellem den høje faglighed og implementering af øvelser, hvor teknologien integreres i højere grad. Et medlem i Aftagerpanelet pointerede hertil vigtigheden i at tænke i værdikæder, fx inden for fødevareområdet, hvor aftagerpanelet gerne stiller sin ekspertise til rådighed. SIDE 4 AF 6 B: Digitalisering af Danmarks Nationale Naturhistoriske Museum. Digitalisering af museets samlinger via bl.a. kamerateknologi i samarbejde med Datalogisk Institut. Målet er her at tilgængeliggøre unikke data om jordens natur og der er sat gang i et pilotprojekt, som senere skal blive til et Digitalt Citizen Science Lab. Aftagerpanelet blev orienteret om hvilke dele af museets samlinger der digitaliseres først og hvordan prioriteringen håndteres. C: Datahåndtering på SCIENCE Målsætningen er digitalisering af forskningen skal løfte den brede masse af forskere til i højere grad at bruge digitale metoder. Herunder tilbydes infrastruktur med datadeling, beregningsressourcer og let tilgængeligt interface, som også giver mulighed for deling af data med partnere uden for SCIENCE. Aftagerpanelet spurgte om der tænkes automatisering hos SCIENCE? Erik Bisgaard Madsen bemærkede, at digitalisering af administrationen kører i et separat spor. Aftagerpanelet var enige om, at datahåndtering er et meget vigtigt indsatsområde på SCIENCE, idet panelet ser store udfordringer med den nuværende håndtering af data. Dertil pointerede panelet, at digitaliseringskompetencen må udvikles med skarpt fokus på fagligheden. D: Digital Hub inden for Kunstig Intelligens Målet et at etablere et projekt i samarbejde med væsentlige aktører, som kan sætte viden, kompetencer og arbejdskraft i spil. Aktiviteterne består i bl.a. studenter-virksomhedssamarbejde og forsker-virksomhedssamarbejde. Der er igangsat en pilotfase idet et projekt forventes financieret medio Herunder med fokus på styrkelse af brugen af kunstig intelligens i alle SCIENCE faglige områder. Aftagerpanelet bemærkede, at SCIENCE samtænkning og etablering af synergi mellem fagfaglighed og it-teknologi er en rigtig god idé. Aftagerpanelet fandt det relevant at SCIENCE tænker i en fælles europæisk strategi. Erik Bisgaard Madsen bemærkede, at dette er målsætningen på sigt. Et medlem af aftagerpanelet bemærkede, at satsning C bør prioriteres før satsning D. 4. Aktuelle uddannelsespolitiske emner Institutleder Bo Jellesmark Thorsen fremlagde 6 punkter på vegne af prodekan, Grete Bertelsen.

5 Nyt bevillingssystem på uddannelsesområdet Regeringen fremlagde i maj 2017 et forslag til et nyt bevillingssystem på uddannelsesområdet, som skal erstatte det nuværende taxametersystem. Der er ikke besluttet noget endnu, men i udgangspunktet er, at det er udgiftsneutralt. Aftagerpanelet spurgte ind til, om der er politisk åbning for at fremdriftsreformen på sigt blødes lidt op. Dertil svarede Bo Jellesmark Thorsen, at dette ser ud til at være det den politiske debat nærmer sig. For nuværende har KU nået målsætningen for færdiggørelse, men arbejder fortsat på at nå målsætningen for frafald og beskæftigelse. SIDE 5 AF 6 Nyt karakterkrav ved optag på KU s uddannelser Københavns Universitet indfører med virkning fra optaget i 2018 et karakterkrav på 6,0 for alle uddannelser (på SCIENCE bortset fra geografi, geologi og landskabsarkitektur, hvor kravet først gælder fra 2019). Karakterkravet gælder for både kvote 1 og kvote 2, men der kan under visse omstændigheder gives dispensation fra karakterkravet. Formålet er at højne niveauet blandt de studerende, men det forventes også at påvirke antallet af optagne studerende på SCIENCE, sådan at vi kommer til at optage færre studerende i 2018 end i Det vil betyde et tab af indtægter for SCIENCE, men omvendt forventer vi også et lidt lavere frafald og en højere ECTS-produktion, da gruppen med et gennemsnit over 6,0 som helhed har lidt mindre frafald og består flere eksamener end gruppen med et snit under 6,0. I 2017 udgjorde andelen af studerende med et snit på under 6,0 ca. 13%, hvoraf godt halvdelen var optaget via kvote 2. Reduktion af frafald To tiltag for at afhjælpe relativt stort frafald på SCIENCE s bacheloruddannelser: Studiestartsprøven er en prøve af ikke faglig karakter, der sikrer en redegørelse for de studerende, som er optaget, men reelt aldrig møder op. Det giver et mere realistisk frafaldstal. Aftagerpanelet spurgte om der er forskel på frafaldet hos kvote 1 og kvote 2 studerende. Der foreligger ikke statistik for dette pt. Self-assessment test foregår på 3 pilotuddannelserne, og inden for de næste 2 år skal den integreres på alle SCIENCE uddannelser. Formål: forventningsafstemning. Erhvervskandidatuddannelser Uddannelserne er henvendt bachelorer, der tager en gratis kandidat over 4 år sideløbende med erhvervsarbejde. Målet er 20 pilot uddannelser, hvor SCIENCE har indmeldt MSc Datalogi og MSc Food Science and Technology som mulige pilotuddannelser.

6 Ny strategi for Københavns Universitet KU forventes at vedtage en ny strategi inden 1. januar. Strategien vil have fokus på fire hovedområder: 1) Tiltrækning, udvikling og fastholdelse af videnskabeligt talent, 2) Tættere kobling mellem forskning og uddannelse, 3) Åben vidensudveksling nationalt og globalt, 4) Ét samlet og fokuseret universitet, der understøtter visionen om at blive blandt verdens bedste. SIDE 6 AF 6 Fortsatte besparelser på uddannelsesområdet KU bliver fortsat skåret 2 % af bevillingerne. Besparelsen gælder både STÅ-takster og færdiggørelsesbonus og med det nuværende finanslovsforslag er der lagt op til, at besparelserne forlænges, så de gælder til Orientering siden sidst Opfølgningsskema Panelet orienterede sig i opfølgningsskemaet. Panelet bad om at sidste møde angives først i skemaet. Dertil ønskede panelet en drøftelse af mentorordningen på næste møde. Optag på bachelor- og kandidatuddannelser 2017 Panelet orienterede sig i det udsendte materiale. Et medlem af panelet bemærkede, at en meget høj procent af de optagne på Miljøvidenskab ikke er nordiske studerende og gjorde opmærksom på, at der er et behov for dansksprogede kandidater. Status for kvalitetssikring og institutionsakkreditering Panelet orienterede sig i det udsendte materiale. Status på SCIENCE strategi for organisering og styring af efter- og videreuddannelsesområdet Panelet orienterede sig i det udsendte materiale og anerkendte at området er vigtigt i forhold til at profilere universitetet udadtil. De interne deltagere opfordrede de eksterne partnere til at byde ind med viden, således at området kan være med til at løfte de akademiske uddannelser. Evt. Et medlem af aftagerpanelet stillede spørgsmål til hvordan underviserne klædes på til at opnå de rette kompetencer både inden for videnskabelig faglighed og it-faglighed og opfordrer til, at det er et emne der tages op på et senere møde.