Aftagerpanelet for Biomolekylær Videnskab og Teknologi. Aftagerpanelet for Biomolekylær Videnskab og Teknologi

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Aftagerpanelet for Biomolekylær Videnskab og Teknologi R E F E R A T 19. AUGUST 2015 Forum Aftagerpanelet for Biomolekylær Videnskab og Teknologi Mødedato: 3. september 2015, kl Sted: Biologisk institut Ole Maaløes Vej 5, 2200 København N. Lokale /09 Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. hb@science.ku.dk 2. Godkendelse af referat fra sidst Panelet henstillede til, at referatet fremover bør udsendes til panelet maksimalt to uger efter mødets afholdelse, hvorefter panelet får mulighed for at indsende skriftlige kommentarer. Referatet blev godkendt, med en række mindre kommentarer. REF: HB 3. Velkommen, v. institutleder Niels Kroer Institutleder ved Biologisk Institut, Niels Kroer, bød velkommen og præsenterede sine visioner for instituttet, og nævnte en række fokuspunkter, herunder et muligt samarbejde mellem Biologisk og Datalogisk Institut om oprettelsen af en ny bioinformatik uddannelse, med dataanalyse og metodeudvikling som specialiseringer. Niels Kroer nævnte kvalitet i forskning og undervisning som et primært fokusområde for instituttet. De eksterne samarbejdspartnere spurgte ind til hvordan kvalitet af undervisningen kan måles, Niels Kroer svarede, at et mål er de studerendes kursusevalueringer., men at også efterspørgslen efter kandidaterne kan tages som et udtryk for kvaliteten af undervisningen. Som et andet fokusområde nævnte Niels Kroer at øge antallet af erhvervs-ph.d. er, der pt. er meget lavt. Repræsentanterne fra erhvervslivet kommenterede hertil, at der er et behov for dem, bl.a. fra Novo Nordisk.

2 Niels Kroer nævnte desuden alumnearrangementer og styrkelsen af alumneforeningen som et fokusområde. Slutteligt nævnte Niels Kroer oprettelsen af biohacking-faciliteter, hvor studerende kan komme og blande kemikalier og lege, med det formål at opmuntre kreativitet, innovation og entreprenørskabet samt skabe en erhvervskultur, der kan gøre de studerende mere erhvervsparate. Søren Bregnholt spurgte ind til, hvad Niels Kroer som ny institutleder har været mest overrasket over ved instituttet. Niels Kroer svarede, at han har været meget positivt overrasket over niveauet af forskningen, og fremhævede denne som topforskning, der har reel impact i samfundet og omverdenen. Et andet punkt var overvægten på forskningskompetencer i rekrutteringen af nye medarbejdere og et mindre fokus på undervisningskompetencerne. Som en tredje ting nævnte Niels Kroer instituttets økonomimodel - hvor de enkelte sektioner har selvstændig økonomi, hvilket potentielt kan resultere i suboptimering, og være en barriere for at samarbejde på tværs. SIDE 2 AF 7 4. Orientering siden sidst a. Opfølgningsskema Panelet bemærkede, at punktet angående erhverv og myndighed bør markeres med gult, eftersom de ikke deltog på dagens møde. b. Karakteranalyse, bacheloroptag Panelet bemærkede, at det ville være interessant at se kønsfordelingen, samt udviklingen fra år til år. Der blev desuden påpeget en række fejl i dokumentet, bl.a. på antallet af studerende med et gennemsnit på under 6. c. Optag på specialiseringer Der blev spurgte til, om der i tallene er taget højde for det korrigerede optag, hvilket blev bekræftet af studiechef Karen Rønnow. d. Tilbagemelding på projekt viden i udvikling Panelet havde ingen kommentarer. e. Sommermail af 6. juni Panelet havde ingen kommentarer. f. Status vedr. prodekanstillinger på SCIENCE Der blev stillet spørgsmål til hvorvidt stillingerne bliver slået op internationalt, hvortil studiechef Karen Rønnow svarede, at der primært søges efter danske kandidater. g. Institutionsakkreditering Panelet havde ingen kommentarer.

3 5. Studieledernes uddannelsesredegørelser og dimensionering Jacob B. Hansen, studieleder for bachelor- og kandidatuddannelserne i Molekylær biomedicin lagde ud med et oplæg om sin uddannelsesredegørelse. Det blev fremhævet som en succes for uddannelserne, at de studerende består et relativt stort antal ECTS-point, og som en udfordring, at der er et relativt højt frafald, særligt på bacheloruddannelsen (på bacheloruddannelsen på 17,3 % og på kandidatuddannelsen på 9,1 %), herunder, at frafaldet i høj grad går til medicinstudiet. Herefter talte panelet om hvordan frafaldet kan nedbringes, og det blev af panelet pointeret, at der ved at mindske frafaldet formentlig kan spare op til 10 %, i kraft af flere midler. I forlængelse heraf pointerede Jacob Bo Hansen, at de studerende skriver motiverede ansøgninger før optagelse på kvote 2, samt at der er mange forskellige årsager til, at de studerende falder fra. Hertil foreslog panelet, at der gennemføres frafaldsinterviews, hvortil Jacob Bo Hansen pointerede, det som oftest er et glidende frafald, der er vanskeligt at tidsfastsætte. SIDE 3 AF 7 Herefter holdt Gert Dandanell, studieleder på bachelor- og kandidatuddannelserne i biokemi, samt kandidatuddannelsen i bioinformatik oplæg om sin uddannelsesredegørelse. Gert Dandanell påpegede, at han har oplevet et stort dyk i antallet af frafald, hvilket netop var hensigten med den revision af uddannelsen, der er gennemført, og som allerede opfyldte kravene til studiefremdriftsreformen. Gert Dandanell påpegede desuden, at han oplever, at de studerende melder tilbage, at de er meget tilfredse med uddannelsen. I forhold til kandidatuddannelsen i biokemi spurgte panelet ind til ledigheden og det blev påpeget, at dimittendledigheden er relativt høj på denne uddannelse, hvortil studieleder Gert Dandanell påpegede, at de studerende som regel finder job efter nogle år. Karen Skriver supplerede med at påpege, at mange kandidater bliver ansat i løntilskud på instituttet i en periode inden de har fundet en relevant Ph.d., og at de i denne periode figurerer som ledige. Panelet havde ingen kommentarer til kandidatuddannelsen i bioinformatik, hvor studieleder Gert Dandanell påpegede, at et par stykker hvert år søger om optagelse, selvom de allerede har en Ph.d.-uddannelse. Slutteligt fortalte Viceinstitutleder Kirsten Jørgensen om bachelor- og kandidatuddannelserne i biologi-bioteknologi. Kirsten Jørgensen fremhævede desuden, at der er indført færre valgfri kurser for at undgå, at de studerende får startmerit, samt at det er tværfakultære uddannelser, men at de studerende fortsat skal være ude i god tid for at søge om forhåndsgodkendelse og merit. 6. Ph.d.-uddannelserne på SCIENCE Morten Pejrup, prodekan for Ph.d.-området, gennemgik hovedpointerne fra de to medsendte rapporter, og panelet stillede løbende opklarende spørgsmål. Det blev bl.a. diskuteret hvorvidt det er en god investering at bruge penge på udenlandske studerende, der skriver Ph.d. på SCIENCE.

4 Morten Pejrup pointerede i den forbindelse, at et højt antal af internationale Ph.d. ere tiltrækker andre udenlandske medarbejdere. I forlængelse heraf pointerede Morten Pejrup, at det kan være vanskeligt at tiltrække topforskere og professorer, men at det ikke er et problem at tiltrække Ph.d. ere. SIDE 4 AF 7 7. Orientering om aktuelle uddannelsespolitiske emner Grete Bertelsen, prodekan for uddannelse fortalte, at der er lagt op til, at der skal spares penge på universiteterne, men at det heldigvis ser ud til, at besparelsen ikke skal findes på forskningen. Grete Bertelsen fremhævede herefter, at det lader til, at der er politisk momentum til at give studiefremdriftsreformen et servicetjek, herunder. Derudover fremhævede Grete Bertelsen, at dimensioneringen formentlig kommer på dagsordenen. Vi håber, at det enden med, at der kun skal dimensioneres på bacheloruddannelserne. Hertil kommenterede et eksternt panelmedlem, at besparelserne på universiteterne med fordel kunne kobles sammen med dimensioneringen. Derudover blev det fremhævet, at der kan oprettes elitespor på uddannelserne, og at dette ses som en god ide, såfremt der følger finansiering med til at etablere disse, samt at der muligvis kommer diskussion omkring undervisningssprog. Grete Bertelsen rundede sit oplæg af med at nævne, at alle bacheloruddannelser på SCIENCE har et optag på over 50, og at der ligeledes er et relativt stort optag på kandidatuddannelserne, og at Direktionen på SCIENCE kontinuerligt ser på den samlede uddannelsesportefølje, med henblik på at lægge de små uddannelser sammen, men at det for nu ser fornuftigt ud. Et eksternt medlem af panelet spurgte ind til, om der kunne være mere koordination med andre universiteter om at slå mindre uddannelser sammen, hvortil Grete Bertelsen påpegede, at SCIENCE er åbne overfor dette. Hertil nævnte et eksternt medlem af panelet, at dette er hørt før, men at der ikke sker noget på området, hvortil Grete Bertelsen påpegede, at ministeren gerne ser, at uddannelserne spredes mere ud over hele landet, og opfordrede panelet til at komme med eksempler på uddannelser, som ville være relevante at andre udbød. Grete Bertelsen nævnte herefter en mulig taxameterreform, og påpegede, at der er gennemført en analyse inden valget, og at det forventes, at der kommer en reform på området. Slutteligt spurgte et eksternt panelmedlem om hvor tæt dialogen er mellem rektoratet og Ministeren, hvortil Grete Bertelsen svarede, at den er meget tæt. Herefter blev der spurgt ind til den interne koordinering på universitetet, hvortil der blev svaret, at der også internt foregår meget koordination og at der hyppigt er fælles møder på dekan og prodekan niveau.

5 8. Evalueringer af aftagerpanelmøderne Grete Bertelsen, prodekan for uddannelse, lagde ud med at redegøre for, at de syv aftagerpaneler har fungeret i tre år, og nævnte i denne forbindelse, at panelerne er meget forskellige, hvilket dog er naturligt, da de indeholder forskellige uddannelser, og eksempelvis ansætter forskelligt, hvilket diskussionen angående Ph.d. versus kandidater har tydeliggjort. Grete Bertelsen fortsatte med at nævne, at der er meget SCIENCE kan gøre bedre, men at den overordnede holdning er, at det er gået godt med aftagerpanelerne, og at panelerne fremhæves i forskellige sammenhænge. Grete Bertelsen lagde ligeledes vægt på, at panelerne giver inputs til SCIENCEs uddannelser, herunder omkring hvordan uddannelserne skal se ud, samt hvordan SCIENCE bør dimensionere uddannelserne.. Grete Bertelsen påpegede, at panelet ligeledes er kommet med gode inputs ift. uddannelsessamarbejder, både på specialeniveau, men også ned til virksomhedsprojekter på bachelorniveau, samt at panelerne har fungeret som et netværk, der har været brugt imellem møderne. Grete Bertelsen nævnte slutteligt, at panelerne har været værdifulde netværk i forbindelse med matchmaking-arrangementerne. SIDE 5 AF 7 Herefter supplerede de interne deltagere i panelet med kommentarer om hvad de har fået ud af panelet. Karen Skriver, viceinstitutleder for undervisning på biologisk institut, lagde ud med at fortælle om nogle konkrete eksempler, hvor panelet er blevet brugt konstruktivt. Først blev revisionen af kandidatuddannelsen i bioinformatik nævnt, og at der i denne proces blev refereret til panelets inputs. Herefter blev det fremhævet, at patentering og kommentarerne herom har støttet instituttet i deres syn på sagen, og slutteligt, at panelet har påvirket instituttet til at fokusere på specialesamarbejder. Karen Skriver rundede af med at pointere, at panelerne har betydet meget for instituttet, herunder, at det er rart at have en dialog med panelerne, og at hun således har været positivt overrasket over at deltage i panelmøderne. Gert Dandanell, studieleder for bachelor- og kandidatuddannelserne i biokemi, samt kandidatuddannelsen i bioinformatik fremhævede panelets diskussion af bioinformatik, hvor panelet har pointeret, at der mangler kandidater. Kirsten Jørgensen, viceinstitutleder for undervisning på Institut for Plante- og Miljøvidenskab supplerede med at sige, at det at få inputs til hvad der skal fokuseres på i de enkelte uddannelser, er meget positivt. Morten Johnsen, formand for studienævn for biomolekylær videnskab og teknologi, afrundede de interne daltageres evalueringer af med at sige tak til fakultetet for at strukturere aftagerpanelerne på samme måde, som studienævnene er struktureret. Morten Johnsen nævnte herefter, at han synes det er overraskende hvor meget overlap der har været mellem de interne og eksterne deltageres holdninger, når det handler om indholdet af uddannelserne.

6 Herefter spurgte institutleder Niels Kroer om hvad de eksterne har fået ud af at være en del af aftagerpanelet. Panelets formand Henrik Dalbøge lagde ud med at fortælle, at de eksterne har været i tvivl om, hvorvidt deres inputs er blevet brugt, men nævnte samtidig, at der aldrig har været tvivl om, at SCIENCE vil aftagerpanelerne, og at dette er tydeligt at mærke som ekstern deltager. Henrik Dalbøge pointerede herefter, at de eksterne overordnet har fået meget ud af at være med, men at det kan være vanskeligt at huske hvad der har været på dagsordenen fra gang til gang. SIDE 6 AF 7 Henrik Dalbøge opridsede herefter en række temaer, som aftagerne er blevet enige om, at de gerne vil beskæftige sig med, og som med fordel kunne struktureres i et årshjul, hvor emnerne på forhånd ligger fast: - Innovation, iværksætteri, international property right - Ph.d.-niveau versus kandidatniveau, herunder de studerende ude i industrien. Det blev pointeret, at det er urealistisk at forvente, at alle studerende kommer ud, som SCIENCE har en målsætning om - Udenlandske versus danske studerende. Det blev pointeret, at der er kommet mere styr på dette område, men at det kunne være en fordel med et exchange-program - Dimensionering - Kvalitet af nye studerende, samt kvalitet af deres uddannelser - Benchmarking, og målinger af hvordan SCIENCE klarer sig. Herefter nævnte Henrik Dalbøge en række områder, hvor der er mulighed for forbedringer, herunder, at der er for mange bilag til det enkelte møde, og at det er urealistisk at forvente, at aftagerne når igennem siderne, herunder, at panelet i stedet foretrækker ganske få sider med komprimeret information, og hvor det tydeligt fremgår, hvad SCIENCE gerne vil have ud af hvert agendapunkt. Desuden blev det påpeget, at der bør arbejdes med referaterne, der opfattes som for lange, at panelerne bl.a. skal rådgive omkring hvordan uddannelserne struktureres, men at panelets medlemmer ikke nødvendigvis har den tilstrækkelige indsigt til at komme med indstillinger på detailniveau, men derimod kan se på det overordnede niveau, og på fagligheden i uddannelserne. Slutteligt blev det påpeget, at der ikke er en tilstrækkelig repræsentation i panelet, særligt ikke af de mindre uddannelser.

7 Det eksterne panelmedlem Jørgen Hansen fortsatte med at nævnte, at det har været diffust hvad panelets inputs er blevet brugt til, men at det efter at have hørt tilbagemeldingerne fra Grete Bertelsen og instituttet fremgår mere klart og virker til at instituttet har et brugbart udbytte af møderne. Klaus K. Nielsen, der ligeledes er eksternt panelmedlem nævnte, at han ikke har oplevelsen af, at fakultetet netværker med panelmedlemmerne, og spurgte om hvorvidt dialogen med de eksterne således blot giver en blåstempling af diverse ændringer, hvilket Grete Bertelsen afslog med begrundelsen, at fakultetet i så fald ikke havde brugt så meget tid på panelet, som der er tilfældet. Det eksterne panelmedlem Søren Møller pointerede herefter, at panelet gerne ser sin egen rolle som et advisory board, og at panelet med nogle mere gennemarbejde oplæg og bilag kan være mere skarpe på hvad panelet forventes at forholde sig til, samt præcist hvilke problemstillinger der er behov for feedback på. Karen Skriver, viceinstitutleder for undervisning, kommenterede dette ved at pointere, at der i så fald er risiko for, at fakultetet peger på sine egne problemer. Søren Bregnholt gav herefter udtryk for, at de tilstedeværende eksterne deltagere gerne fortsætter i panelet, og at de nu synes, at de er ved at finde sig til rette i rollen som eksterne panelmedlemmer. Søren Bregnholt pointerede herefter, at dette har været vanskeligt, og at seks møder på tre år er ikke meget, hvorfor det tager tid at komme ind i rollen. Henrik Dalbøge sluttede af med at nævne, at panelet fremover gerne vil tale med nogle af brugerne, de studerende, og høre deres holdninger til uddannelserne og få deres inputs, hvilket Morten Johnsen, formand for studienævn for biomolekylær videnskab og teknologi ytrede sig enig i. Grete Bertelsen rundede af med at sige tak for de indkomne inputs, og nævnte, at panelet suppleres med nye deltagere. SIDE 7 AF 7 9. Evt. Ingen kommentarer til eventuelt.