Aftagerpanelet for biomolekylærvidenskab og teknologi

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Aftagerpanelet for biomolekylærvidenskab og teknologi R E F E R A T 8. JANUAR 2015 Forum Aftagerpanel for biomolekylærvidenskab og teknologi Mødedato: 22. januar 2015, kl Sted: Biologisk Institut Ole Maaløes Vej 5, 2200 København N. Lokale: /09 Dagsorden: Velkomst ved formanden. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. hb@science.ku.dk REF: HB 2. Godkendelse af referat fra sidst Referatet blev godkendt. Opfølgningsskemaet blev uddelt til mødet, og der var en række kommentarer til dette. Aftagerpanelet efterspurgte, at webadressen til Erhverv og myndighed, samt datoer for matchmaking-arrangementerne, sendes til panelet. Det blev derudover pointeret, at hjemmesiden for jobbanken på KU bør opdateres, og at panelet ønsker en tilbagemelding på projekt viden i udvikling. Slutteligt bemærkede panelet, at opfølgningspunktet fra mødet den 17. februar 2014 angående kvaliteten af uddannelser, bør rykkes til gul i opfølgningsskemaet. 3. Orientering siden sidst a. Ny institutleder på Biologisk institut b. Optagelsestal, bilag 2 Panelet efterspurgte årgangsanalysen for bacheloruddannelsen i molekylær biomedicin, som panelet ønskede eftersendt. c. Næste udpegningsperiode i aftagerpanelet, Panelet gav udtryk for et ønske om at få en tilbagemelding på hvorvidt SCIENCE har fået det forventede output ud af aftagerpanelet.

2 4. Aktuelle uddannelsespolitiske emner Prodekan Henrik Busch præsenterede en række aktuelle uddannelsespolitiske emner, som panelet løbende stillede en række spørgsmål til. I forhold til dimensioneringsprocessen sagde Henrik Busch, at vi skal passe på med at tale om slutresultater, men at det nu ser ud som om reduktionen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi er fra 80 til 71 og på bacheloruddannelsen i biokemi er fra 125 til 108. Et medlem af panelet stillede spørgsmål til, om denne reduktion vil resultere i afskedigelser af undervisere, hvortil Henrik Busch svarede, at dette ikke ville ske, eftersom der er en robusthed i organisationen til at håndtere dette. Herefter blev der stille spørgsmål til hvilke andre uddannelser, der skal reducere, hvortil Henrik Busch gav et par eksempler på andre uddannelser og fortalte, at der samlet set vil ske en gennemsnitlig reduktion på omkring 5 til 6 %, hvilket svarer til i alt 40 studiepladser på de uddannelser, der hører under panelet, og 117 studiepladser i alt på SCIENCE ud af nye studerende. Som en kommentar til dette fremhævede Viceinstitutleder for undervisning på Biologisk Institut, Karen Skriver, at såfremt dimensioneringen ikke var kommet, ville der have været foretaget en reduktion i nogle af uddannelserne, for at øge kvaliteten af disse. Studieleder for biokemi, Gert Dandanell supplerede med at sige, at der efter dimensioneringen er bedre plads i laboratorierne. SIDE 2 AF 6 Herefter præsenterede Henrik Busch kvalitetsudvalgets anden rapport. Indledningsvist blev det fremhævet, at den første rapport ligger til grund for dimensioneringen, mens den anden rapport er mere detaljeret og helt inde i undervisningslokalerne, og kommer med 10 konkrete anbefalinger, hvoraf det imidlertid er usikkert, hvor meget der ender med at blive lov og endelig reform, da der snart kommer et Folketingsvalg, og dermed en eventuel politisk vilje til at ændre nogle ting. Panelet spurgte ind til enkelte af de otte anbefalinger, og et medlem af panelet ønskede at få uddybet hvad der menes med, at der skal pålægges universiteterne mere ansvar, hvortil Henrik Busch svarede, at dette eksempelvis kan være i forbindelse med studieordninger og dispensationer. Henrik Busch pointerede, at anbefalingen angående en undervisnings- og uddannelsesfond er et fejlskud fra kvalitetsudvalget, med begrundelsen, at uddannelse er mere drift end udvikling. I forbindelse hermed ønskede et panelmedlem at vide, om anbefalingerne er besluttet, hvortil Henrik Busch svarede, at det er anbefalinger, men at der formentlig er en del af dem, der vil blive fulgt op på, afhængig af en kommende regering. Henrik Busch fortalte herefter ganske kort om KU s udviklingskontrakt, og fortalte, at panelet vil blive præsenteret for denne, i takt med, at de enkelte elementer bliver operationaliseret.

3 Et panelmedlem stillede spørgsmål til, om det udbydes og kræves særlige kurser for undervisere, hvortil Henrik Busch svarede, at der er krav til Ph.D.-studerende, instruktorer, adjunkter og andre, for at de kan blive fastansat. Panelet gav herefter udtryk for, at de på næste møde gerne diskutere hvordan der kan ske en styrkelse af vidensoverførsel til erhvervslivet og den efterfølgende stigning i licens- og salgsaftaler. Henrik Busch bemærkede kort, at der har været tale om en taxameterreform, men at denne har trukket ud, og at den formentlig ikke kommer før Folketingsvalget. Slutteligt bemærkede Henrik Busch, at talentbekendtgørelsen indeholder, at ekstra ECTS skal finansieres via de øvrige kurser, hvilket betyder, at der ikke tilføres ekstra midler. SIDE 3 AF 6 5. Dimensionering af MSc i Molekylær Biomedicin, MSc i Bioinformatic, BSc og MSc i Biokemi, samt Bsc og MSc i Biologi- Bioteknologi. Diskussionspunkt. Aftagerpanelet diskuterede den fremlagte dimensioneringsplan. Et medlem af aftagerpanelet spurgte om hvad der forstås med at være karriereparat, hvortil Henrik Busch svarede, at dette diskuteres under punktet angående karrierevejledning. Karen Skriver pointerede, at der er mange studerende, der bliver optaget på deres studie på trods af, at de har relativt lave karakterer, og at hun derfor ser positivt på en vis grad af dimensioneringen, eftersom instituttet ønsker at mindske optaget, og derved skære de ansøgere fra ved optaget, som har de laveste karakterer. Et konkret tema der blev taget op i diskussionen var spørgsmålet om hvorvidt der er behov for færre eller flere kandidater henholdsvis Ph.D. ere indenfor de enkelte uddannelser under aftagerpanelet. Henrik Dalbøge fremhævede i denne forbindelse, at han mente, at store virksomheder generelt gerne ansætter Ph.D. ere, mens mindre virksomheder typisk er tilfredse med kandidater. Henrik Dalbøge pointerede herefter, at panelet bør tale om gennemførelsesprocenterne, eftersom der er mange studerende, der frafalder deres uddannelse, hvorfor det for alle parter vil være interessant at tale om dette tal. Henrik Dalbøge mente, at et fald i frafaldet kan være en positiv effekt af dimensioneringen. Diskussionen blev nuanceret med en pointering af, at en del af bruttofrafaldet skyldes overflytning til andre uddannelser, og at ikke alt frafald skyldes, at de studerende helt ophører med at være studerende. Jens Erik Nielsen påpegede, at ledighedstallene er en vigtig parameter, og at det er ufrugtbart blot at hæve gennemsnittet for at få bedre kandidater, men at det kun hjælper at gøre uddannelserne bedre. Henrik Dalbøge initierede en kort runde, hvor de eksterne panelmedlemmer kunne give deres bud på den fremtidige efterspørgsel af arbejdskraft.

4 Roald Forsberg lagde ud med at fortælle, at det på uddannelsen i bioinformatik er bekymrende, at der ikke optages nok danske studerende, hverken i København eller Århus, og at dette er frustrerende, set i lyset af, at arbejdsløsheden for de færdige kandidater er lig nul. Roald Forsberg nævnte, at han i sin virksomhed kun har modtaget en enkelt ansøger med denne uddannelse, og at denne kom fra en udlænding, og mente således, at der mangler noget formidling om, at uddannelsen fører til attraktive jobs, og at det sociale miljø på uddannelsen er godt. Keld Nielsen nævnte, at de i gymnasiet ikke kender behovet for kandidater, og at politiske tiltag kan gøre at behovet for undervisere indenfor naturfagene stiger eller falder. Jørgen Hansen fortsatte med at sige, at der på hans arbejdsplads ansættes rigtig mange kandidater, hvilket underbygger de fremsendte ledighedstal for uddannelserne, men at den mængde kandidater, der blev færdige i 2007 til 2009 var i underkanten. SIDE 4 AF 6 Jens Erik Nielsen fremhævede, at der bliver brug for flere kandidater, gerne indenfor business-funktioner, der har denne side også, udover den biologiske viden. Søren Møller fortsatte, og anførte, at der formentlig er ansat omkring 300 til 500 personer, fordelt på aktive virksomheder i København. Søren Møller mente, at der både er brug for uddannede Ph.D er og kandidater indenfor feltet. Søren Møller mente, at der derudover er der ca. fem store virksomheder, hvor der er mange ansatte. Klaus K. Nielsen fremhævede, at der er en ekstrem mangel på agronomer, hvorfor der ikke er nogen grund til at sætte optaget ned, eftersom efterspørgslen kun går en vej, og det er op. Klaus K. Nielsen fremhævede herefter, at de i hans virksomhed primært ansætter Ph.D. Den overordnede konklusion på diskussionen blev, at niveauet af kandidater er fornuftigt, men at der indenfor bioinformatik og agronomi mangler kandidater. Mange af virksomhederne gav udtryk for, at de ønsker at ansætte Ph.D. ere, mens kandidater afsættes til gymnasierne og generaliststillingerne i virksomhederne. 6. Karrierevejledning på SCIENCE Sektionsleder for SCIENCE Studie- og Karrierevejledning, Gitte Henchel Madsen, holdt et kort oplæg om studie- og karrierevejledningen på SCI- ENCE, hvorefter en række konkrete spørgsmål blev diskuteret. Det blev fremhævet, at mange studerende er så arbejdsmarkedsfokuseret, at det hæmmer dem i deres valg f.eks. mellem forskellige kurser, og konkret blev der spurgt om hvilke kompetencer hos de studerende, der betyder mest. Jens Erik Nielsen forholdte sig til dette spørgsmål, og nuancerede sit svar ved at fremhæve, at det bør deles op mellem kandidater og Ph.D. ere, da disse ansættes forskellige steder. Jens Erik Nielsen mente ikke, at karakteren betyder noget for Ph.D. ere, men at den godt kan betyde noget for kandidater, men at det vigtigst er, at de unge vælger det, de synes er sjovt og spæn-

5 dende, hvilket skaber større chance for, at de får gode karakterer. Desuden fremhævede Jens Erik Nielsen, at der er visse fag, hvor det er vigtige at få gode karakterer, afhængig af hvor de ansættes, men at det samlede gennemsnit ikke betyder så meget. SIDE 5 AF 6 Roald Forsberg sagde, at de i hans virksomhed kigger meget på karakterer, og i særdeleshed på specialekarakteren, mens Anja Thoe Fuglsang mente, at virksomhederne også fokuserer på hvordan de studerende sælger sig selv, og at visse studerende ikke kommer i job hvis de er meget nervøse ved jobsamtaler, selvom de har rene 12-taller. Herefter blev der stillet spørgsmål til relevansen af at have studiejob, samt at have studeret i udlandet. Aftagerne mente i forhold til dette, at det indenfor de biologiske fag er svært at få et rigtig studierelevant job, hvorfor det generelt tæller mere at have et udlandsophold. Grete Bertelsen spurgte herefter til hvordan aftagerne vurderer specialesamarbejde med virksomhederne. Klaus K. Nielsen mente, at dette er meget relevant. Jens Erik Nielsen mente, at det ud fra de studerendes CV er muligt at vurdere hvor engageret en person er, og at selvstændigt initiativ betyder meget. Anja Thoe Fulgesang spurgte om hvordan aftagerne vurderer sommerkurser i udlandet, hvortil Roald Forsberg mente, at sommerkurser er fine, men at de ikke er lige så gode for en studerende, som et semester i udlandet. Herefter blev der stillet spørgsmål til de studerendes faglighed, herunder om vigtigheden af et eventuelt hovedfag og sidefag, samt hvilke kurser studerende bruger deres valgfrihed på. Søren Møller forholdte sig til dette, og svarede, at det afhænger af hvordan fagligheden passer sammen, men at to halve uddannelser kræver et specielt job. Klaus K. Nielsen fremhævede, at evnen til at kommunikere sine styrker er vigtigt. Anja Thoe Fuglsang fremhævede i forlængelse af denne diskussion, at valgfriheden er blevet mindre i de nye studieordninger, og Grete Bertelsen underbyggede dette med at slå fast, at der i rammerne for de nye studieordninger gælder, at der maksimalt må være 30 ECTS valgfrihed på bacheloruddannelser og 15 ECTS på kandidatuddannelser. Klaus K. Nielsen fremhævede herefter, at de faglige kompetencer i hans optik skal være i orden før folk kommer til samtale, og hvis kandidaterne viser sig at fungere socialt, så er det en bonus, men at kandidaterne godt kan blive fravalgt hvis ikke de fungerer rent socialt.

6 Roald Forsberg var uenig i dette og sagde, at de i hans virksomhed ansætter mange introverte, eftersom resultater hos ham betyder mere end personlighed. Jens Erik Nielsen nuancerede diskussionen og fremhævede, at kandidaterne skal kunne formidle sin faglighed og brænde for den, men samtidig godt kan være introverte. SIDE 6 AF 6 Konklusionen på diskussionen blev, at et sidefag er interessant og kan bruges, hvis den studerende kan formidle sin faglighed, men at det kræver, at kernefagligheden er i orden. Det blev ligeledes konkluderet, at det for de studerende opfattes som konkurrencen uden ende, hvor de altid kan blive bedre eller gøre noget for at optimere sine fremtidige ansættelsesmuligheder, og at det er bekymrende, at de unge bruger så meget energi på at tænke over dette. 7. Evt. Aftagerpanelet besluttede under dette punkt, at de ved det næste møde, der afholdes den 3. september 2015 gerne vil indkaldes en time før officiel samling for at diskutere forskellige emner. Mødet den 3. september begynder således kl til for de eksterne og fortsætter med alle fra til Det faglige miljø tilbød at udsende kassogrammerne fra studieordningerne til orientering, så det bliver tydeligt hvilke ændringer, der gennemføres i studieordningerne. Aftagerpanel udtrykte ros over, at der har været konkrete ting på dagsordenen, som panelet har kunnet forholde sig til.