Aftagerpanel for naturressourcer og miljø

Transkript

1 SCIENCE UDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET Aftagerpanelet for naturressourcer og miljø MØDEREFERAT 9. APRIL 2014 Forum Aftagerpanel for naturressourcer og miljø Møde afholdt: 9. april 2014, kl Sted: Institut for plante og miljøvidenskab, Thorvaldsensvej 40, mødelokale H117, 1. sal. Referent: Louise Jes Nielsen SCIENCE UDDANNELSE TAGENSVEJ KØBENHAVN N DIR Til stede: Panelmedlemmer: Christian Vesterager, Niels Bahnsen, Jakob Lave, Poul Erik Jørgensen, Mads Birk Kristoffersen, Anne Louise Gimsing, Hanne Carus, Susanne Herfelt, Jens Kristian Poulsen, Morten Andersen Linnet og Morten Brøgger Kristensen. Fra SCIENCE: Henrik Busch, Vibeke Langer, Grete Bertelsen, Louise Jes Nielsen, Heidi Ås, Peter Conrad Ottesen, Svend Christensen, Per Svejstrup Hansen, Andreas de Nergaard, Marten Sørensen, Kirsten Jørgensen, Tove Enggrob Boon, Bjarne Westergaard Strobel, Søren Bøye olsen og Jasmine Johanne Sørensen. Afbud: Panelmedlemmer: Annette Hartvig Larsen, Harry Teicher, Carsten With Thygesen, Jesper Mazanti Aaslyng og Jacob Vastrup. Fra SCIENCE: Henrik Zobbe, Nina Cedergreen, Carsten Nico Hjortsø og Jens-Martin Bramsen. loui@science.ku.dk REF: LJN Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt. Det blev aftalt at bytte rundt på pkt. 5 og Præsentation af instituttet v. institutleder Svend Christensen Institutleder Svend Christensen præsenterede kort Institut for plante og miljøvidenskabs organisering, historie, forskningsområder samt hvilke øvrige faglige områder, der forventes at skulle prioriteres fremover.

2 3. Godkendelse af referat fra sidst, bilag 1 Referatet blev godkendt. SIDE 2 AF 6 4. Orientering om studiefremdriftsreformen (oplæg vedhæftet) Prodekan for uddannelse, Henrik Busch, orienterede om studiefremdriftsreformen, der er en del af regeringens 2020-plan og præsenterede studiefremdriftsreformens 8 initiativer, som universiteterne skal gennemføre. Reformerne betyder konkret, at SCIENCE skal have reduceret den gennemsnitlige gennemførelsestid med 10 måneder i Derudover måles universitetet, og dermed også SCIENCE, via udviklingskontrakten med ministeriet på antal ECTSpoint som studerende gennemfører pr. år. Panelet blev præsenteret for den aktuelle status for gennemførelsestider og gennemførte ECTS-point på SCIENCE, og det blev bemærket, at man på SCIENCE må tage op til et års ubegrundet orlov, hvilket af ministeriet ikke fratrækkes i beregningen af gennemførelsestiden. Det blev i endvidere fremhævet, at det på Københavns Universitet opfattes som en kvalitet ved uddannelserne på SCIENCE, at vi uddanner til tiden, jævnfør delstrategien for uddannelse. Oplægget gav anledning til følgende bemærkninger i panelet: Meritpraksis bør justeres i forhold til de nye regler. Ser at universitets primære opgave er at fjerne alle de barrierer der kan være for de studerende, så de kan blive færdig til tiden. Panelmedlemmerne overvejede, hvad de kan gøre for at hjælpe f.eks. blev det nævnt, om virksomhederne skal skifte praksis for studenteransættelser, så de fremover ikke at ansætte studentermedhjælpere mere end timer pr. uge. Panelet opfordrede derfor universitetet til at informere relevante virksomheder om dette. Panelmedlemmer påpegede, at de gamle såkaldte voluntørordninger fra det gamle KVL fungerede rigtig godt. Fra universitets side blev det bemærket, at vi netop har virksomhedsprojekter til dette formål. I efteråret bliver der brug for at aftagerpanelet forholder sig til hvordan studiefremdriftsreformen har konkret betydning for de respektive uddannelsers faglige profiler. 5. Orientering siden sidst a. Opfølgningsskema, bilag 2 Grete Bertelsen orienterede om, at der på alle møder i aftagerpanelet vil være dette punkt, der samler op på hængepartier fra sidste møde. I forbindelse med dette punkt vil panelet modtage et opfølgningsskema, hvoraf det fremgår hvilke hængepartier der er fulgt op på og hvordan. Panelet roste både strukturen og at der følges op. b. Virksomhedsprojekter, bilag 3 Panelet blev orienteret om status i bilag 3.

3 c. Spørgeskema, bilag 4 Bilaget præsenterede panelet for aftagerpanelernes samlede besvarelser på spørgeskemaet, som de udfyldte forud for efterårets møderækker i SIDE 3 AF 6 d. Supplerende tal vedr. optag, bilag 5 Som opfølgning på aftagerpanelernes diskussioner i efteråret om SCIENCE optagelsestal, er det blevet besluttet, at panelerne fremover vil modtage de såkaldte oktobertal for optag. Dette er de mest kvalitetssikrede tal vi har for optag, og det sikrer, at vi kan sammenligne tallene over tid. e. Forretningsorden, bilag 6 Panelet blev præsenteret for den endelige og underskrevne udgave af forretningsorden, der er justeret på enkelte punkter. 6. Uddannelsespræsentation, bilag 7 (oplæg vedlagt) Gruppearbejde Deltagerene gik i tre grupper. Referatet fra de tre grupper kan findes i det følgende bilag. Plenum Panelet afsluttede med at samle op i plenum på dialogerne der havde været ude i de tre grupper. Fælles for de tre gruppers dialoger var, at der blev talt om dels rekruttering af studerende og de rigtige studerende til uddannelserne, dels om hvordan virksomhederne kan være aktiv medspiller i at aftage kandidaterne, herunder særligt de internationale kandidater. Panelet evaluerede på formatet, og det var en fælles oplevelse, at dette er et koncept vi godt kan fortsætte med, evt. med mere tid i grupperne. 7. Tema Internationalisering, bilag 8 (oplæg vedhæftet) Fuldmægtig på SCIENCE Uddannelse, Heidi Ås, fortalte om hvad Københavns Universitet gør for at styrke den internationale dimension i studie- og læringsmiljøerne på tværs af universitetet. Der er et stigende antal internationale studerende, og i tråd med regeringens internationaliseringsstrategi ønsker Københavns Universitet i højere grad at fastholde disse studerende i landet efter at de har afsluttet deres uddannelse. Der er derfor i internationaliseringsprojektet fokus på at nedbryde de barrierer, som især internationale kandidatstuderende møder i forbindelse med forståelse af og forberedelse i forhold til karrieremuligheder på det danske arbejdsmarked, efter endt uddannelse. Oplægget gav anledning til følgende input fra panelmedlemmerne: Panelmedlemmerne nævnte, at det ville være en fordel, hvis de internationale studerende har kendskab til hvordan den danske lovgivning, demokratiet samt forbindelsen til det politiske niveau fungerer og hænger sammen, så de bedre kan sætte sig ind i de rammer, som virksomheden skal fungere indenfor. Panelmedlemmer foreslår, at virksomhederne hjælpes til at tænke på, at de med de internationale kandidater vil kunne udvikle virksomhederne med en international profil.

4 Det blev nævnt, at de internationale studerendes/kandidaters danskkundskaber er helt afgørende, både socialt samtidig med at det er givende for arbejdskulturen. Det blev foreslåede, at universitetet bruger virksomheder i aftagerpanelerne som karrierementorer, der f.eks. også kan hjælpe og støtte i forbindelse med ansættelsessamtaler mv. Panelet tror, at der vil være et stort potentiale for at mobilisere mentorer til dette formål. I den forbindelse er KUs Alumni forening oplagt, idet de har en eksisterende mentorordning. Aftagerpanelet efterlyste mere markedsføring af denne ordning. Se evt. mere på Universitetet kan måske være mere behjælpelige med at spotte de relevante danske virksomheder. Det foreslås herunder, at der er et særligt fokus på de danske SMV ere der pt. står med stort udviklingspotentiale internationalt. Universitetet skal sørge for, at tage de bedste og de rigtige internationale studerende ind, frem for de næstbedste. SIDE 4 AF 6 Grete Bertelsen nævnte, at der pt. er stor fokus på match making i september. Endelig dato vil blive meldt ud når den er på plads, og virksomhederne opfordres til at møde op til arrangementet. 8. Tema Innovation og entreprenørskab, bilag 9 (oplæg vedhæftet) Daglig leder af væksthuset katapult Peter Conrad Ottesen præsenterede nogle af SCIENCE s indsatser indenfor innovation og entreprenørskab. Panelet blev efterfølgende inviteret til at komme med input til to spørgsmål: 1. Hvordan skaber universitetets indsats indenfor innovation og entreprenørskab viden hos jer? 2. Hvor ser I jeres potentielle bidrag til udviklingen af kompetencer indenfor innovation og entreprenørskab hos de studerende? Spørgsmålene gav anledning til følgende input fra panelmedlemmerne: Panelet roste universitetet for at sætte fokus på innovation og entreprenørskab, herunder også at der i katapults aktiviteter er fokus på sammenhængen mellem værdikæden og forretningsideer. Det faktum, at de studerende får mulighed for at engagere sig i innovation på det praktiske plan bidrager til at forme udviklingsorienterede kandidater, hvilket er noget der i høj grad kan bruges i virksomhederne. Det blev dog også bemærket, at de studerende ikke nødvendigvis ser sig selv som foretagsomme og innovative, og vi skal derfor gøre hvad vi kan, for at sikre, at store potentialer ikke bliver overset. Virksomhederne vil meget gerne bidrage til den videre udvikling af universitets tilbud indenfor innovation og entreprenørskab, f.eks. som mentorer eller som del af mentorteams på tværs af erhvervsretninger. Det blev aftalt, at panelmedlemmerne vil høre nærmere fra Katapult om mulighederne for fremtidigt samarbejde. 9. Evt. Næste mødedato er den 22. oktober 2014, hvor der bl.a. vil blive stort fokus på studiefremdriftsreformen.

5 Bilag til referat af møde i aftagerpanelet Pkt. 6, Gruppearbejde a. Gruppe 1: Kandidatuddannelsen i Agriculture Studieleder Vibeke Langer præsenterede kandidatuddannelsen i Agriculture med focus på den revision af studieordningen, som blev gennemført i 2012 med input fra bl.a. aftagerpanelet. Målet var dengang at øge de studerendes professionelle selvtillid og at skærpe profilerne indenfor Plant Science, Produktion og Miljø, og vurderingen fra de to første hold er, at det er lykkedes. SIDE 5 AF 6 Efterfølgende diskuterede gruppen følgende udfordringer i forhold til uddannelsen: Rekrutteringen til uddannelsen er stadig for lille, og kandidaterne får job. Især grønsagsproduktion, frøavl, græsforædling blev nævnt som beskæftigelsesområder, der vil komme til at mangle kvalificerede kandidater. Kunsten er at tiltrække den brede gruppe unge, der interesserer sig for biologi, bæredygtighed, havebrug, urban agriculture og miljø/klima til Bacheloruddannelsen i naturresourcer, og derefter give dem muligheden for at opdage, at de kan få indflydelse og skabe forandring indenfor jordbruget. Det blev nævnt, at der i erhvervet er en stigende erkendelse af vigtigheden af uddannelse og af at tiltrække dygtige studerende, og at der er behov for mere og bedre kontakt mellem uddannelserne og virksomheder og organisationer. Endelig blev mulighederne for at øge antallet af ikke-danske kandidater, der søger og får job i Danmark diskuteret. Vi har eksempler på, at det er vanskeligt for ikke-dansktalende at få f.eks. virksomhedspraktik i DK, og det er klart et indsatsområde, som vi skal arbejde videre med. (Referant: Vibeke Langer) b. Gruppe 2: Kandidatuddannelsen i Environmental and Natural Ressource Economics Studieleder Søren Bøye Olsen præsenterede kort kandidatuddannelsen i Environmental and Natural Ressource Economies. Uddannelsen har oplevet markant stigende ansøgere/optagne, og ca. 2/3 af disse er internationale studerende. Sidste år ca. 35 optagne, og prognosen for næste år er en yderligere stigning. Frafald er meget lavt (7% over en fem-årig periode). Der er ingen arbejdsløshed, og SLs klare fornemmelse er, at efterspørgslen på disse kandidater på arbejdsmarkedet pt. er større en udbuddet. Studieordningen blev ændret markant i 2014 med indførslen af et nyt naturvidenskabeligt tema. SLs foreløbige evaluering af indførslen af dette tema på uddannelsen er, at det er en stor succes. Det blev i panelet diskuteret hvad der kan gøres for at holde de gode internationale studerende i DK efter endt uddannelse. Sprogkundskaber i dansk ser ud til at være af stor vigtighed. Desuden blev det diskuteret om der kan gøres mere for at øge det interne, danske optag. Mere promovering af uddannelsen kunne formodentlig hjælpe, og mere klarhed om hvordan man kommer ind via BSc i Naturressourcer. Endelig blev det kort diskuteret, om det danske arbejdsmarked kan blive ved med at aftage kandidater, hvis antal optagne fortsat stiger markant. (Referent: Søren Bøye Olsen)

6 c. Gruppe 3: Kandidatuddannelsen i Forest and Nature Management Deltagere: Susanne Herfelt (DN), Jens Kristian Poulsen (Sorø Akademi), Hanne Carus (Udenrigsministeriet), Helge Raakjær Frost (MSc FNM studerende), Kirsten Sørensen (Viceinstitutleder, PLEN), Tove Enggrob Boon (Studieleder, MSc FNM - referant) SIDE 6 AF 6 Studieleder Tove Enggrob Bonn præsenterede kandidatuddannelsen i Forest and Nature Management, og efterfølgende blev aftagerpanelets deltagere spurgt om hvilke kompetencer erhvervet har behov for, og om der er forskel på den private sektor og den offentlige sektor. Panelmedlemmerne svarede følgende: Der efterspørges konkrete redskaber som jura og demokrati- og samfundsforståelse, hhv. regnskabsindsigt og virksomhedsforståelse på den ene side, men også generelle akademiske, analytiske kompetencer på den anden side. Det gælder både i den private og den offentlige sektor. EU-ret kunne være et fag som man kunne overveje at gøre (semi-)obligatorisk. Det vurderes at det er de samme kompetencer man trækker på i såvel privat som offentligt regi. Såvel private som offentlige aktører skal jo fx kende lovgivningen for at kunne udøve deres hverv. Hertil kommer, at der i praksis sker jobudveksling så folk fra det private ansættes i det offentlige og vice-versa, og det er en stor styrke for såvel de offentlige som de private aktører i det samarbejde der foregår i det daglige man har en fælles forståelsesramme at trække på. Der hvor man snarere trækker på forskellige kompetencer er i forhold til hvilket organisationsniveau man arbejder i. De som arbejder på policyniveau, hvad enten i erhverv, NGO eller ministerier trækker på andre kompetencer end de som overvejende arbejder på det operationelle driftsniveau. Der er et generationsskifte på vej i privatskovbruget, så der kommer jobmuligheder også for skovbrugskandidater. De skal så bare selv være proaktive med at organisere sig, så det ikke bliver enmandsbutikker, men organisationer. Det blev spurgt om hvad vi gør på Science for at få flere danske studerende til at vælge et halvt år i udlandet. Det blev forklaret at der er en vis administrativ barriere, nemlig at de studerende skal være 1 år på forkant hhv. ½ år på forkant hvis de vil overseas hhv. til EU.