K K R N O R D J Y L L A N D

Transkript

1 D AG SORDEN 2013 K K R N O R D J Y L L A N D Dato: Tidspunkt: 10:00 Sted: Hotel Comwell Rebild Bakker, Rebildvej 36, 9520 Skørping Mission KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger. Vision KL opnår, med et helhedsperspektiv på opgaveløsningen, indflydelse og resultater på kommunernes vegne, til gavn for borgerne og samfundet.

2 1. Godkendelse af referat Godkendelse af referat Siden sidst Siden sidst Regionalpolitiske sager Rammeaftale på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet godkendelse af styringsaftalen Aftale om ramme for justering af kommunalreformen Mellemkommunal fordeling af udgifter, når efterværn afløses af tilbud til voksne Placering af biogasanlæg Evaluering af KKR-perioden KKR udpegelser af politiske repræsentanter til regionale fora KKR s mødeplan for Status for arbejdet i Sundhedskoordinationsudvalget Udpegninger KKR Punkter til næste møde Punkter til næste møde Eventuelt SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat MDR lro Godkendelse af referat fra KKR Nordjyllands møde den 21. juni Det indstilles, at referat fra KKR Nordjyllands møde den 21. juni godkendes. Referat er udsendt den 28. juni 2013 og kan ses på: SIDE 3

4 2. Siden sidst 2.1. Siden sidst MDR lro Præsentation af nye medarbejdere i de fælleskommunale sekretariater for hhv. sundheds- og rammeaftaler Orientering fra KL/KKR s formandsmøde afholdt den 20. august Interreg orientering om fælles høringssvar til programmet Regionalt udviklingsbidrag 2014 KKR brev til Social-, børne- og integrationsministeren vedr. Morsø og Thisted Kommuners regionale tilhørsforhold i relation til etablering af børnehuse Det indstilles, at KKR Nordjylland tager orienteringen til efterretning. SIDE 4

5 3. Regionalpolitiske sager 3.1. Rammeaftale på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet godkendelse af styringsaftalen 2014 SAG lro Rammeaftalen på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet skal for første gang behandles som én samlet strategi for de to områder. Rammeaftalen består af en faglig udviklingsstrategi og en økonomisk styringsaftale. Det følger af lovgivningen, at de to dele ikke skal behandles samtidigt politisk. Den faglige udviklingsstrategi blev godkendt i KKR på mødet den 12. april 2013 og er efterfølgende godkendt i de respektive kommunalbestyrelser og regionsråd inden den 1. juni Udkast til styringsaftale behandles på KKR-mødet den 30. august 2013 med henblik på endelig godkendelse i de respektive kommunalbestyrelser og regionsråd inden 15. oktober Det indstilles, at KKR Nordjylland: drøfter og godkender udkast til styringsaftalen for 2014 fremsender udkast til styringsaftalen til godkendelse i kommunalbestyrelserne. Den økonomiske styringsaftale fastlægger retningslinjerne for kommunernes handel med pladser på det sociale område i den nordjyske region. De grundlæggende principper for styringsaftalen er følgende fire elementer, som indholdet i styringsaftalen sigter efter: Incitament til effektiv drift både ift. driftsherre og myndighed Retvisende og omkostningsbaserede takster ydelser skal kunne sammenlignes, og priser udregnes efter samme principper Budgetsikkerhed for kommunerne og regionen risiko for uforudsete udsving i økonomien skal dækkes ind Udviklingstiltag driftsherren skal sikre finansiel mulighed for løbende udvikling. SIDE 5

6 I styringsaftalen for 2014 har fokus desuden været på udarbejdelse af model for fremtidig finansiering af Taleinstituttet se mere herom i styringsaftalens bilag 3. Styringsaftalen er drøftet og godkendt i den administrative styregruppe på socialområdet den 13. august Efterfølgende er styringsaftalen blevet drøftet og godkendt på kommunaldirektørkredsens møde den 16. august /.. Udkast til styringsaftale, bilag til styringsaftale samt brugerorganisationernes høringssvar er vedlagt som bilag Aftale om ramme for justering af kommunalreformen SAG lro Den 27. juni 2013 blev en aftale om rammer for justering af kommunalreformen offentliggjort. Alle Folketingets partier står bag aftalen. Den præcise udmøntning af aftalen på de enkelte områder skal forhandles på plads til efteråret, og alle partier er enige om i næste folketingssamling at stemme for den lovgivning, der implementerer initiativerne. Det indstilles, at KKR Nordjylland tager orienteringen om aftalen om rammerne for justering af kommunalreformen til efterretning. Aftalen om justering af kommunalreformen baseres på regeringens opfølgning på evalueringen af kommunalreformen Bedre kvalitet og samarbejde fra 1. juni Der vil ikke blive gennemført store ændringer i opgavefordelingen fra kommunalreformen, men der vil på enkelte punkter ske justeringer i rammerne for opgaveløsningen. I forhold til KKR s regionale opgaver er især følgende justeringer på social- og sundhedsområdet og vækst- og erhvervsudviklingsområdet relevante: Kvalitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet. Sygehusenes kompetence i forhold til genoptræningsplaner for patienter med komplekse rehabiliteringsbehov styrkes. Det skal understøtte øget faglighed i den samlede kommunale indsats. Der er enighed om, at ændringerne gennemføres senest 1. juli Hertil kommer tiltag for at skabe øget sammenhæng for borgeren, herunder ved at gå fra 98 til 5 sund- SIDE 6

7 hedsaftaler og gennemføre en evaluering af den kommunale medfinansiering. En kvalificeret indsats for grupper med særlige behov. En ny national koordinationsstruktur skal give staten (Socialstyrelsen) en ny væsentlig rolle med at sikre, at der er det fornødne udbud af tilbud til de mest specialiserede målgrupper. Intentionen er at understøtte kommunernes anvendelse af tilbuddene, og at tilbuddene udvikles dynamisk i takt med, at behovene ændrer sig. Det skal modvirke uhensigtsmæssig afspecialisering. Der er enighed om, at koordinationsstrukturen udvikles over de næste to år og skal være fuldt implementeret pr. 1. juli Den specialiserede indsats på specialundervisningsområdet indgår i koordinationsstrukturen i regi af Socialstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning. Kommunerne får det fulde forsyningsansvar på specialundervisningsområdet med virkning fra den 1. juli 2014, og specialrådgivningen samles i VISO. Regionernes forsyningspligt på social- og specialundervisningsområdet videreføres, og kommunerne vil fremover kun kunne overtage regionale tilbud hvert fjerde år. En resultatorienteret vækst- og erhvervsudviklingsindsats. Den regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi samles i én vækst- og udviklingsstrategi med henblik på at opnå større gennemslagskraft og synlighed. Der er enighed om, at ændringen gennemføres således, at de første nye strategier udarbejdes i Herudover fremgår det bl.a. af aftalen: Satspuljepartierne er enige om at afsætte 10 mio. kr. årligt fra satspuljen til den nationale koordinationsstruktur og opgaven med vidensopbygning i Socialstyrelsen vedrørende de specialiserede social- og undervisningsindsatser. Regeringen vil drøfte etableringen af en lånepulje på 100 mio. kr. med kommunerne. Puljen skal bidrage til at lette kommunernes etableringsomkostninger ved opbygning af nye højt specialiserede tilbud på socialområdet. Hele aftalen kan læses på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside: SIDE 7

8 3.3. Mellemkommunal fordeling af udgifter, når efterværn afløses af tilbud til voksne SAG lro Principafgørelse nr fra Ankestyrelsen fastslår, at retten til refusion på grundlag af en beslutning om efterværn ophører, når efterværnet bringes til ophør. Hvis borgeren har behov for hjælp efter voksenreglerne, når efterværnet ophører, har kommunen kun ret til refusion for fremtidige udgifter, hvis de almindelige regler for refusion er opfyldt. I praksis er det normalt ikke tilfældet. Ved det 18. år afgøres det, om borgeren skal tilbydes efterværn eller skal overgå til et voksentilbud. Vurderingen er ofte vanskelig og behæftet med nogen usikkerhed. Den vurdering kan få langtrækkende og betydelige økonomiske konsekvenser, når kommunerne fremover skal fordele omkostningerne vedrørende den enkelte borger. Det indstilles, at KKR Nordjylland drøfter, om der kan iværksættes initiativer for at reducere den økonomiske usikkerhed, når efterværn afløses af tilbud til voksne. Når en ung fylder 18 år, får vedkommende som hovedregel opholdskommune i den kommune, hvor vedkommende bor. Hvis den unge, fx bor på et anbringelsessted i Mariagerfjord Kommune, får vedkommende altså som hovedregel opholdskommune i Mariagerfjord Kommune, når den unge fylder 18 år uanset hvilken kommune, der anbragte den unge. Den hovedregel gælder dog ikke, hvis den unges oprindelige opholdskommune (eller anden offentlig myndighed) har medvirket til, at den unge får ophold i et af de voksentilbud, som er nævnt i retsikkerhedslovens 9, stk. 7 herunder botilbud til voksne og tilbud, der kan sidestilles med dem. I de tilfælde bevarer den oprindelige opholdskommune handle- og betalingspligten over for den unge, så længe vedkommende opholder sig i botilbuddet eller noget tilsvarende. For eksempel Rebild Kommune har anbragt en ung på et opholdssted i Mariagerfjord Kommune. Ved det 18. år visiterer Rebild Kommune den unge til et botilbud for voksne i Mariagerfjord Kommune. Rebild Kom- SIDE 8

9 mune bliver ved med at være handle- og betalingskommune for den unge. Unge, der ikke kan klare sig uden omfattende støtte, når de fylder 18 år, vil som regel have ret til efterværn i op til fem år efter børne-/ungereglerne eller blive tilbudt ophold i et botilbud for voksne eller tilsvare n- de tilbud. Ankestyrelsen har i flere principafgørelser slået fast, at der er tale om to forskellige målgrupper. En ung, der får tilbudt efterværn er i princippet for velfungerende til at kunne få tilbudt botilbud efter voksenreglerne og omvendt. Ankestyrelsen erkender samtidig, at der kan være tilfælde, hvor det kan være svært at vurdere allerede ved det 18. år, om den unge får brug for et omfattende voksentilbud som 23-årig og derefter. Økonomisk problemstilling for kommunerne Det indebærer en stor økonomisk usikkerhed for en kommune at beslutte, om en ung ved det 18. år skal have bevilliget fortsat døgnophold efter efterværnsreglerne frem for efter voksenreglerne. Når efterværnet udløber, kan det vise sig, at borgeren har brug for at få ophold i et botilbud for voksne eller for så omfattende støtte i eget hjem, at det kan sidestilles med ophold i et botilbud. I det tilfælde kan bopælskommunen i praksis ikke få refusion for sine fremtidige udgifter. Var den samme borger blevet anbragt i et botilbud for voksne ved det 18. år i stedet for at få efterværn, var både betalings- og handleforpligtelsen forblevet hos den hidtidige opholdskommune. Den retstilstand medfører, at kommuner med mange opholdssteder for børn og unge er særligt udsatte for økonomisk belastning, da der i de kommuner vil være forholdsvis flere unge i efterværn end i kommuner, der kun har få anbringelsessteder for børn og unge. Det er førstnævnte kommuner, der bærer den økonomiske risiko for, at efterværnet skal afløses af et omfattende voksentilbud. Problemstilling for den unge De unge, hvor afgørelsen af om de skal have tilbud om efterværn eller tilbud efter voksenreglerne, er forbundet med stor usikkerhed, risikerer at komme i klemme. Det er den anbringende kommune, der skal træffe afgørelse om et tilbud efter voksenreglerne, men det er den stedlige kommune, der skal træffe afgørelse om efterværn. SIDE 9

10 En afgørelse om efterværn kan have økonomiske konsekvenser for den stedlige kommune, og derfor kan der være situationer, hvor kommunen vil være tilbageholdende med at bevilge efterværn. Hvis den anbringende kommune samtidig fastholder, at den unge ikke er omfattet af målgruppen for voksenreglerne, kan den unge opleve en lang periode med usikkerhed om, hvorvidt vedkommende kan blive boende i det nuværende tilbud eller skal flytte. Her er tale om unge, der ikke altid er alderssvarende, og som befinder sig i et sårbart udviklingsstadie. For dem kan det være af afgørende betydning, at de har mulighed for at blive i de kendte rammer, uanset om der er tale om en plejefamilie, et opholdssted eller et blandet tilbud (tilbud, der er godkendt som både opholdssted og botilbud). De unge, der mest sårbare over for den usikkerhed, som uenighed mellem kommunerne kan medføre, er ofte også de unge, hvor vurderingen er vanskeligst at foretage. Løsningsmuligheder Usikkerheden kunne elimineres, hvis reglerne i retssikkerhedsloven om mellemkommunal refusion bliver ændret således, at ret til refusion bevares efter bevilling af fortsat døgnophold efter efterværnsreglerne på samme måde, som hvis borgeren straks ved det 18. år tildeles en refusionsbærende ydelse efter voksenreglerne. Usikkerheden kunne alternativt reduceres ved, at de involverede kommuner i de sager, hvor der er tvivl om hvilken hjælp, der er brug for i fremtiden, indgår aftale om fordeling af udgifterne til hjælp til borgeren Placering af biogasanlæg SAG lro Brønderslev Kommune har meddelt ønske om at drøfte koordinering af placering af biogasanlæg. Det indstilles: at KKR Nordjylland drøfter koordinering af placering af biogasanlæg at kommunerne udveksler forslag til placering af potentielle biogasområder med henblik på at undgå dobbeltudnyttelse af ressourcerne og et koordineret udlæg af områderne. SIDE 10

11 Brønderslev Kommune udlægger fire potentielle områder til placering af biogasanlæg i forslag til kommuneplanen Af disse er flere beliggende nær kommunegrænsen mod nabokommunerne. Det vil være fornuftigt at koordinere placeringen af potentielle biogasanlæg på tværs af kommunegrænser, for derved samlet set at afværge eventuelle konflikter fremtidige biogasanlæg i mellem../. Placeringerne kan ses i vedlagte bilag eller i forslag til kommuneplan i retningslinje Evaluering af KKR-perioden SAG lro Den nye valgperiode nærmer sig, hvilket giver anledning til at samle op på erfaringerne i den forgangne valgperiode. Derfor er medlemmerne af KKR Nordjylland samt de af KKR Nordjylland udpegede blev bedt om at deltage i spørgeskemaundersøgelser vedr. den snart forgangne periode med henblik på at viderebringe erfaringerne til det nye KKR. Det indstilles, at KKR Nordjylland drøfter resultaterne af de indkomne svar og kommer med anbefalinger til det nye KKR. Medlemmerne af KKR Nordjylland er blevet bedt om at svare på spørgsmål omhandlende dialogen mellem KKR og kommunerne, kontakten mellem KKR og de udpegede, formandskabets rolle, relationen til samarbejdspartnere, KKR-møderne og KKR s relation til KL. De udpegede er blevet bedt om at svare på spørgsmål omkring relevansen af udpegningerne, sammenhængen til KKR og behovet for administrativ opbakning. På KKR-mødet vil de indkomne svar blive gennemgået. SIDE 11

12 3.6. KKR udpegelser af politiske repræsentanter til regionale fora SAG lro Der lægges op til en drøftelse af KKR s udpegelse af politiske repræsentanter til regionale fora. Heri kan indgå en vurdering af de fora, som KKR for øjeblikket har udpeget repræsentanter til samt en drøftelse af forslag til evt. ændringer i udpegelserne i næste valgperiode. Der kan også tages en mere principiel drøftelse af de udpegede repræsentanters virksomhed, herunder sammenhængen mellem deres aktiviteter og de øvrige aktiviteter i KKR-regi. Endelig kan der drøftes forskellige hensyn, der kan formuleres som udgangspunkt for de udpegelser, som det nye KKR skal foretage som led i den politiske konstituering i januar Forslag, kommentarer og synspunkter fra drøftelserne vil ligge til grund for det forslag til listen over KKR Nordjyllands udpegelse af repræsentanter i næste valgperiode, der vil blive forelagt til godkendelse på KKRmødet i oktober. Det indstilles, at KKR Nordjylland drøfter udpegelserne af politiske repræsentanter til regionale fora i denne valgperiode, med henblik på at der til KKR-mødet i oktober kan udarbejdes en liste over, hvad KKR Nordjylland skal udpege repræsentanter til i næste valgperiode. En af KKR s væsentlige opgaver er at stå for udpegelser, indstillinger eller koordinering af valg af fælleskommunale repræsentanter for kommunerne til regionale råd, nævn, udvalg, bestyrelser m.v. Som udgangspunkt forestår KKR kun udpegelsen af fælleskommunale repræsentanter til regionsdækkende organer altså politiske organer, der dækker hele regionen, og dermed vedrører alle kommuner i regionen mens udpegelserne til mere lokale (subregionale) organer forestås af de direkte involverede kommuner. KKR foretager udpegelser, indstillinger og koordinering af valget af fælleskommunale repræsentanter til både regionale nævn, udvalg m.v., der nedsættes efter centrale bestemmelser (love, bekendtgørelser, overenskomster m.v.), og til regionale organer, der nedsættes efter lokale aftaler SIDE 12

13 (fx til lokale/regionale institutioner eller som led i samarbejdet mellem kommuner, region, organisationer m.v. på fælles opgaveområder)../. Der er vedlagt et notat om overvejelser omkring KKR udpegelser samt liste over de regionale fora, som KKR Nordjylland har udpeget politiske repræsenter til i indeværende valgperiode. Ved overgangen til en ny valgperiode er det naturligt såvel at gøre status for de hidtidige udpegelser som at se frem mod den nye valgperiode og overveje evt. ændringer i udpegelserne her. Nogle af hovedpunkterne i en sådan drøftelse kan være: at vurdere de regionale fora, som KKR for øjeblikket har udpeget politiske repræsentanter til og overveje, om det fortsat er relevant at udpege (evt. lade kommunal repræsentation ske på administrativt niveau) at drøfte sammenhængen mellem KKR og de udpegede repræsentanter og overveje evt. initiativer, der kan styrke forbindelsen og medvirke til, at de udpegede repræsentanter bliver en mere integreret del af KKR s samlede politiske virksomhed at drøfte mulighederne for at tilgodese disse hensyn i den måde, som den kommende konstituerings- og udpegelsesproces bliver tilrettelagt på, herunder overveje evt. politisk prioritering og sammenkædning af forskellige poster. På baggrund af drøftelsen på mødet vil sekretariatet til godkendelse på næste KKR-møde udarbejde et forslag til en liste over, hvad KKR Nordjylland skal udpege repræsentanter til i næste valgperiode KKR s mødeplan for 2014 SAG lro Der holdes konstituerende møde i det nye KKR Nordjylland for valgperioden fredag den 24. januar Det indstilles, at KKR Nordjylland tager orienteringen om datoen for det konstituerende møde i det nye KKR til efterretning. SIDE 13

14 I henhold til forretningsordenen for KKR skal der holdes konstituerende møder i de fem nye KKR for valgperioden senest den 31. januar Det konstituerende møde i KKR Nordjylland afholdes fredag den 24. januar 2014, kl Forud for mødet vil der være mulighed for at holde politiske gruppemøder. Mødet afholdes på Comwell i Rebild. På det konstituerende møde vælges KKR s formand og næstformand, og KKR udpeger kommunale repræsentanter til de forskellige regionale fora. Endvidere skal KKR bl.a. fastsætte mødeplanen for Status for arbejdet i Sundhedskoordinationsudvalget SAG lro Orientering om arbejdet i Sundhedskoordinationsudvalget er et fast punkt på dagsordenen. Det indstilles, at KKR Nordjylland tager orienteringen til efterretning. Ole Stavad orienterer om arbejdet i Sundhedskoordinationsudvalget. SIDE 14

15 4. Udpegninger SIDE 15

16 5. KKR SIDE 16

17 6. Punkter til næste møde 6.1. Punkter til næste møde MDR lro KKR Nordjyllands næste møde er planlagt til den 4. oktober Det indstilles, at KKR tager orienteringen til efterretning. Godkendelse af regional væksthusaftale Godkendelse af KKR-mødekalenderen for 2014 Godkendelse af oversigt over udpegelser Forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud Socialtilsyn Nord Danmark i balance og ligeværdig udvikling SIDE 17

18 7. Eventuelt SIDE 18