STUDENTERSAMFUNDET v/ Aalborg Universitet

Transkript

1 Fibigerstræde Aalborg Øst telefon: fax: Aalborg, den 20/10/2006 Udkast til strategi for studiemiljøet på Aalborg Universitet Målsætning for strategien Dette dokument har til formål at være et centralt værktøj og styringsinstrument til udviklingen af studiemiljøet på Aalborg Universitet. Det er hensigten at det skal være et dynamisk dokument som skal indgå i en iterativ proces mellem ledelsen på Aalborg Universitet, Studentersamfundet og øvrige interessenter, herunder Aalborg Kommune. Dokumentet skal dermed løbende udvikles og genforhandles mindst 1 gang hvert år, men samtidig skal strategien fungere som et øjebliksbillede af hvilke projekter som allerede er i gang og hvilken fase de er i. Arbejdsprocessen struktureret på 4 niveauer: De 4 niveauer er valgt for at give et bredt spillerum for gennemførselsmulighe-der på den ene side og detaljeringsgrad på den anden. 1. Niveau 1 er det bredest mulige niveau, hvor alt er muligt. Alle har mulighed for at tilføje punkter til niveau 1. De vildeste visioner og skæveste indfald indgår her. En idéopsamlingsfase har været igangsat blandt de studerende på Aalborg Universitet henover sensommeren 2006 og vil indgå som indhold i strategien. Det er tanken at også fremtidige forslag vedrørende studiemiljø starter med at komme i pulje 1, hvorefter de diskuteres parterne imellem. 2. Niveau 2 er der hvor der sorteres og hvor der vælges hvilke ideer der skal realiseres. Dette sker ved forhandling mellem parterne. Side 1 af 11

2 3. Niveau 3 er der hvor det mere konkrete og enkeltstående projektforslag beskrives. Når projekter når niveau 3 fastsættes der ligeledes en deadline for endelig implementering og der defineres målbare succeskriterier for det enkelte projekt. Igangsatte projekter forventes at have bred opbakning og blive gennemført. Dog er det vigtigt, at alle projekterne lever op til kriterierne i niveau Niveau 4 er der, hvor projekterne beskrives og operationaliseres så succes kan dokumenteres ud fra udvalgte parametre. Ved operationalisering forstås bl.a. at samarbejdspartnere defineres og der indgås forpligtende samarbejde mellem de involverede. Ved selve igangsættelsen af et projekt fastsættes deadlines for de forskellige faser i det pågældende projekt. Studiemiljø på Universitetet niveau 1 Det bredeste brede Listen fremstår ikke i prioriteret rækkefølge. 1. Læserum på Universitetet 1.1. Mange studerende tager direkte hjem fra Universitetet efter deres møder eller forelæsninger. Dette skyldes i overvejende grad at der ikke er passende områder hvor man kan læse, sætte sig med sin bærbare computer, mødes med sin gruppe eller læse avisen. Manglen på grupperum betyder, at mange mødes i kantinen. Dette sted er dog ikke optimalt, da der ofte er larm, samt manglen på privatliv ved de lange borde Universitetet kunne optimeres meget, ved at indrette sociale rum forskellige steder på campus, eller simpelthen et stort rum Idéen er, at disse/dette rum kunne være: a) Hyggelige Man har lyst til at være der og tilbringe tid der, så man ikke tager hjem i stedet for. Side 2 af 11

3 Det skal indrettes med små borde, sofaer og stole, så det indbyder til gruppearbejde i afslappede omgivelser. Campus har brug for omgivelser der gør det attraktivt at være der i dag er mange studerende utilfredse med manglen på hyggelige arbejdsområder. b) Stille og fordybelse Biblioteksagtig så det indbyder til koncentration og arbejde uden forstyrrelser. Der er indtil nu ikke rigtig et sted på campus som opfylder dette, man er nødt til at gå på biblioteket. Fx. har mange amerikanske universiteter netop områder som dette, hvilket måske er grunden til at de studerende tilbringer meget tid på selve campus. c) Akademisk attraktivt I disse/dette rum skal der være aviser, trådløst internetadgang m.m. så det netop indbyder til at arbejde og fordybe sig. Som på biblioteket skal man kunne få adgang til, ellers lukkede, artikel databaser mv.. d) Caféstil For netop at holde på de studerende, så de ikke søger andre steder hen, kan der også være kaffemaskiner/automater, salg af frugt og slik eller andet. Det skal ikke være en kantine, men bare udbyde de mest basale ting. Mere ambitiøst kunne man også lave en form for kaffebar, drevet af studerende. Så kunne man udbyde fx. café au lait, cappuccino og mocha. 2. Sportshal 2.1. Der skal bygges en sportshal med tilhørende cafeteria, som drives af studerende. Sportshallen er placeret tæt ved campus, og brugen administreres af Universitetet. Brugerne af sportshallen er hovedsageligt Universitetets egne idrætsuddannelser, samt frivillige sportsaktiviteter drevet af studerende. Herudover danner sportshallen ramme for større aktiviteter på Universitetet. Dette gælder lige fra den store studiestartsfest, til løbende store arrangementer og dimittendfester. Det skal desuden være muligt for eksterne parter at booke sig ind. Side 3 af 11

4 2.2. Sportshallen skal derfor være en multihal, med brede muligheder for at fremme studiemiljøet i nærheden af campus. 3. Tværfaglighed 3.1. Ekstra kurser for interesserede Det skal i højere grad være muligt for studerende, at vælge kurser fra andre studienævn også fra andre fakulteter. Da det rent faktisk nok godt kan lade sig gøre på nuværende tidspunkt, skal der udfærdiges vejledninger i hvordan man gør. I den forbindelse skal der oprettes en samlet kursusdatabase for hele Universitetet Aalborg Universitet er kendt for den tætte kontakt til erhvervslivet, ligesom Universitetets kandidater har ry for deres forståelse for omverdenen. For at forbedre og sikre de nordjyske kandidaters forståelse for og evne til at arbejde sammen med andre fagligheder, skal der være mulighed for projekter på tværs af studieretninger. På minimum et semester af ens uddannelse skal det være muligt at skrive projekt i projektgruppe med studerende fra andre retninger, hvor den enkelte studerende skal beskæftige sig med egen faglighed. 4. Sund og billig ernæring 4.1. Man studerer bedst på fuld mave. Med tiden skal Universitetet udvikle et mad-program så de studerende dybest set kun skal betale et symbolsk beløb for deres morgenmad og frokost. Man bestiller via sit STADS login/studiekort og kan afhente madbillet de dage man har undervisning på Universitetet. Denne ordning giver blandt andet motivation til at køre hele vejen ud til Universitetet, herunder større fleksibilitet for den enkelte studerende Aalborg Universitet skal være et sundt universitet, forstået således at der altid står frugt ad libitum i kantinerne evt. udleveret via madbillet printet via STADS/studiekort. 5. Undervisning fra studerende til studerende 5.1. Da der på alt for mange uddannelser ikke er undervisningstimer nok, kunne man supplere med undervisning fra studerende på ældre årgange. Undervisning på bachelorniveau kunne altså suppleres med undervisere fra kandidatuddannelserne. Da man ikke kan forvente helt samme faglighed som fra færdiguddannede, kunne man ansætte de kandidatstuderende til målrettet at supplere med hjælp i opgaveregning, Side 4 af 11

5 tekstforståelse og lignende. Det er vigtigt at undervisningsidéen har organisatorisk tilhørsforhold til Universitetet for at sikre kontinuitet. Der er endvidere overordnet god økonomisk ræson i forslaget og man vil med forslaget kunne støtte især de svagere studerende til gennemførsel på normeret tid. Studienævn/fakulteterne kunne oprette et akademisk tutorkorps baseret på ovenstående. 6. Evaluering af studiemiljøet og undervisningen 6.1. Der skal hvert semester være en samlet tvungen elektronisk evaluering fra samtlige studerende om studiemiljøets forskellige områder og hvert enkelt kursus i forbindelse med undervisningen. Resultaterne skal efterfølgende bruges i arbejdet omkring udvikling af studiemiljøet og i studienævnene til udvikling af uddannelserne og feedback til undervisere. 7. IT-handlingsplan samt bedre tilgang til informationer (se detaljer i særskilt dokument om Studentersamfundet IT-politik) 7.1. Da niveauet af IT er meget svingende afhængig af tilhørsforhold, skal der udarbejdes en samlet målbar og tidsbegrænset strategi for universitetets IT-services til studerende (Evt. opdelt efter behov for hvert fakultet) En samlet portal med simple informationer - pædagogiske guides for at man som studerende kan begå sig på universitetet. Eks. Lån af lokaler hvordan bruger jeg mit studie kort. Guide til at begå sig på Universitetet. En samling af guides som beskriver hvordan man anvender de forskellige services på Universitetet. Steder man kan få hjælp til opsæt af sin computer, med fokus på, at der er stor forskel på studerende. Evt. kurser til studerende der ønsker dette. 8. Cykelhotspots 8.1. Der skal være mulighed for at servicere/reparere cykler på campus. Et udendørs og nemt tilgængeligt hotspot med automatiseret luftpumpe, basalt værktøj m.v. skal kunne rekvireres via betjentene ved bestemte cykelhotspots. 9. Teknisk og praktisk 9.1. Prisen for fotokopiering på Universitetet bør være den samme som ved andre fotokopiforretninger i Aalborg. Aalborg Universitet bør kunne udbyde denne service til samme pris overfor de studerende. Side 5 af 11

6 9.2. I forbindelse med arrangementer på Aalborg Universitet skal det være muligt at overnatte på Campus. Dette skal der udarbejdes retningslinier for, således det er muligt at lave arrangementer med overnattende gæster for få penge Det skal være muligt at låne lokaler til faglige og sociale arrangementer for Universitetets ansatte og studerende således der ikke påhviler arrangørerne udgifter til normal rengøring, betjentdækning mm. Booking af lokaler til sådanne arrangementer skal foregå på en nem og uproblematisk måde. Dette er et klart udgangspunkt for mere social aktivitet på Universitetet. 10. Flere kvadratmeter til de studerende, men ikke universitetet! Da Aalborg Universitet på visse uddannelser er i kronisk mangel på grupperum foreslås det at, man lader eksterne parter stille kvadratmeter/grupperum til rådighed hvor det er relevant og hvor det giver mening. I sammenhæng med dette, skal man være opmærksom på, at især kandidatstuderende og specialestuderende er en målgruppe som eksterne parter (offentlige såvel som private) er endog meget interesserede i at tiltrække opmærksomhed fra. a) Forslaget går på, at i forbindelse med relevante kandidatuddannelser (hvor det giver mening og hvor det kan lade sig gøre) kunne eksempelvis Aalborg Kommune, Region Nordjylland samt private interessenter stille grupperum/arbejdsplads nær aktive arbejdsmiljøer til rådighed i en nærmere defineret periode. b) Det forudsættes naturligvis at der er en mindre række praktiske foranstaltninger som er opfyldt, men en projektgruppes fysiske tilknytning til en normal arbejdsplads vil kunne virke positivt på arbejdsmoral samt nytteforståelse i relation til gruppens faglige projekt. c) Forslaget vil måske være særlig interessant for mindre og mellemstore virksomheder der normalt vil have svært ved at profilere sig positivt overfor de studerende. d) For hver projektgruppe som kan placeres ved en ekstern part, vil der blive frigivet kvadratmeter til de øvrige studerende på Universitetet. Side 6 af 11

7 10.2. I forbindelse med den interne fordeling af kvadratmetre på Universitetet, skal der udarbejdes en klar politik om fakulteternes/studiernes fordeling af kvadratmetre på Universitet herunder hvad det enkelte studies norm og målsætning iht. kvadratmetre. Endvidere skal hvert fakultet opstille en norm for antal kvadratmetre pr. ansat og løbende monitorere om der anvendes det rigtige antal kvadratmetre til ansatte. 11. Flere bofast studerende på campus Vi vil gerne foreslå at man arbejder på, at ændre nogle af boligerne på campus til, i højere grad, at være ungdomsboliger og ikke hovedsageligt almene boliger, så miljøet på campus bliver præget af flere studerende. Det er en kommunal beslutning, men det er Himmerlands Andelsboligforening som primært ejer bygningerne. Universitetet kunne bakke op om ønsket og arbejde aktivt for omlægningen af boligerne. 12. Tydelig skiltning Bedre og mere markant skiltning af bygninger, veje, stier på Universitetets områder. Endvidere skal udenlandske besøgende nemmere kunne finde rundt, derfor skal informationen også være på engelsk. Evt. opstilling af miniature 3D modeller i fast materiale. 13. Tutorordning Det er vigtigt med en god studiestart for alle studerende. Man kunne i højere grad koordinere tutorordningerne centralt. Gerne med fælles ansættelse af koordinatorer. 14. Bedre cykelstier Især Vejgaard er et ubehageligt sted at cykle. Cykelstierne er generelt i for dårlig stand. Skiltning med den hurtigst/sikreste vej til Universitetet og andre uddannelsesinstitutioner fra midtbyen af kunne være en idé. 15. Gratis transport Det skal være gratis for studerende at gøre i bus mellem byen og campus. Da Universitetet er spredt over et meget stort geografisk område, hvorfor det ikke skal være en ekstra udgift for de studerende at færdes mellem Universitetets afdelinger Der indføres desuden gratis busser i hele byen for nye studerende i september måned. Denne service ydes til de nye studerende, for at få dem ud og se den studie byen de skal læse i de næste 5 år af deres liv. Side 7 af 11

8 16. Studiejobs Man burde arbejde mere for, at få virksomheder til at ansætte flere studerende i studiejobs. Det er svært for især studerende ved Aalborg Universitet, at skaffe relevante studiejobs. Dette skyldes at der ikke er nok studiejobs i Aalborg, hvorfor Universitet i samarbejde med Aalborg Kommune og lokale virksomheder, skal arbejder på at tilbyde flere relevante studiejobs. 17. Aalborg på nettet Hotspots med gratis Internet (wireless) på steder rundt i Aalborg, hvor der færdes mange mennesker, heriblandt studerende. Dette vil gøre Aalborg til en mere attraktiv studieby, og evt. sikre en større tilgang af studerende i fremtiden. 18. Digital information om studielivet Info-skærme i stil med dem som er placeret på Krogh 3, (men blot mere robuste) placeret rundt om i byen (Banegården, Nytorv, Studenterhuset Nordkraft). Disse skal både være på engelsk og dansk, rettet mod studerende, danske som udenlandske. Disse skærme skal formidle hvad der er af muligheder i Aalborg: aktivitetskalender m.m. for studerende og for byen som helhed. 19. Generel information til udenlandske studerende Aalborg Universitet burde som udgangspunkt tilbyde alt informationsmateriale på engelsk Vi foreslår at internationalt kontor stiller én/to dansk-engelsk translatører til rådighed for frivilligt baserede studenterorganisationer Hensigten er, at tilbyde studerende, hvis studie foregår på engelsk, gratis grammatik- og sprog-kontrol i forbindelse med opgaveskrivning Ydermere kunne denne service udvides til rådgivning af de internationale studerende vdr. projektskrivning, projektstruktur, problemformulering mv Der produceres desuden megen skriftlige materiale på baggrund at de mange arrangementer studenterorganisationerne arrangerer. I dag er der kun sjældent menneskelige ressourcer til at oversætte det skriftlige materiale, hvilket en oversættelses ordning kan imødekomme. Dette vil skabe et bedre studiemiljø for internationale studerende og styrke Universitetets internationale image. Side 8 af 11

9 Studiemiljø på Universitetet niveau 2 - perspektivrige ideer og den første sortering. Det er tanken, at man herunder får indkredset hvad der i første omgang er realistisk at arbejde med. Der lægges altså op til en forhandlingssituation mellem parterne hvor man definere hvilke projekter der skal arbejdes med. Side 9 af 11

10 Studiemiljø på Universitetet niveau 3 - det mere konkrete. Det er tanken, at niveau 3 er der hvor det mere konkrete og enkeltstående projektforslag beskrives. Når projekter når niveau 3 fastsættes der ligeledes en deadline for endelig implementering og der defineres målbare succeskriterier for det enkelte projekt. Igangsatte projekter forventes at have bred opbakning og blive gennemført. Dog er det vigtigt, at alle projekterne lever op til kriterierne i niveau 4. Side 10 af 11

11 Studiemiljø på Universitetet niveau 4 Niveauet for målbar projektstyring. Niveau 4 er der, hvor projekterne beskrives og operationaliseres så succes kan dokumenteres ud fra udvalgte parametre. Ved operationalisering forstås bl.a. at samarbejdspartnere defineres og der indgås forpligtende samarbejde mellem de involverede. Ved selve igangsættelsen af et projekt fastsættes deadlines for de forskellige faser i det pågældende projekt. Side 11 af 11