SUNDHED, SAMMENHÆNG OG SOCIALE UDFORDRINGER

Transkript

1 National konference marts Stofmisbrug 2019 SUNDHED, SAMMENHÆNG OG SOCIALE UDFORDRINGER DOBBELTDIAGNOSER OMFANG OG ANBEFALINGER VERDENSMÅLENE SET FRA UDSATTE-PERSPEKTIVET OVERSETE SYGDOMME OG MISFORSTÅET HENSYN Læs om omfanget af dobbeltdiagnoser i Danmark samt behandlingsanbefalinger baseret på spritny forskning fra VIVE og Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Vi tager pulsen på verdensmålene set fra udsatte-perspektivet i Danmark. Er vi på rette vej? På hvilke områder er der plads til forbedring? Bliv klogere på oversete sygdomme hos stofbrugere, læs overlæge Henrik Thiesens tre bud på bedre skadesreduktion og få et indblik i sundhed fra et brugerperspektiv.

2 National konference marts Stofmisbrug 2019 AF: RASMUS AXELSSON, CENTERLEDER I KABS Optakten til sundhedsreformen kom med regeringens udspil Sundhed, hvor du er (december 2017). Siden har spekulationerne om stofmisbrugsbehandlingens fremtidige forankring været diskuteret ivrigt. Derfor er det oplagt at følge op på sundhedsreformen på årets konference STOFMISBRUG Helt centralt står behandlingen af borgere med misbrug og samtidig psykisk sygdom. De dobbeltdiagnosticeredes udfordringer i det offentlige behandlingssystem må frem i lyset, hvis behandlingen skal forbedres. Det handler om at forstå de modstridende rationaler, der møder de udsatte i de offentlige indsatser. Det handler om at få bedre indsigt i omfanget af stofbrugere med psykisk sygdom i Danmark og deres brug af velfærdsydelser. Endelig handler det om at blive skarpere på de forskningsmæssige anbefalinger til behandling af målgruppen. Sagt på en anden måde skinner den psykiatriske dimension igennem, hvad enten vi snakker sundhed, sammenhæng eller sociale udfordringer. Behandlingsarbejdet med stofbrugere udfordres af det problemkompleks, der ledsager og rækker ud over brugen af rusmidler. Det stiller høje krav til den faglige kompetence hos behandlere, konsulenter og ledere. En kompetence som dels udgøres af indsigt i målgruppers problemkarakteristika, adfærd og rusmidler på den ene side og forskningsbaserede metoder, organisering og tværfaglighed på den anden. Dertil kommer så behovet for at skabe bedre sammenhæng i indsatsen og ruste behandlingen til trends, der forventes at få konsekvenser i fremtiden. Behandlere skal holde det simpelt. Jeg følte ganske ofte, at de ikke forstod, hvor syg jeg var, og at jeg ikke kunne overskue alle de ting, de kom med. Hvis man løber efter ti kaniner, så fanger man ikke nogen, men REDAKTION: Rasmus Axelsson Kathrine Bro Ludvigsen Thomas Fuglsang Ida Routhe Rebecca Broholm-Little Louise Maria Skotte Møller jagter du én, skal du nok fange den. - Christian efter at være kommet ud på den anden side af et liv præget af misbrug, PTSD og behandling AD: En:60, Sanne Støvelbæk TRYK: Digitaltryk Odense FORSIDEFOTO OG TEMAFOTOS: Christian Liliendahl 2 NATIONAL KONFERENCE l NYBORG STRAND

3 Ikke alle kan være klient i vores system Nanna Mik-Meyers forskning viser, at indsatsen over for udsatte borgere i Danmark er præget af tre rationaler, som kan kollidere og gøre arbejdet usammenhængende. Mere viden på tværs kan være løsningen. AF: REBECCA BROHOLM-LITTLE Nanna Mik-Meyer, prodekan og professor i sociologi på Copenhagen Business School, ridser dilemmaer i arbejdet med socialt udsatte skarpt op. Dilemmaerne opstår i snittet mellem tre rationaler omhandlende bureaukrati og lovgivning, økonomi og effektivisering samt det psykologiske og pædagogiske arbejde med borgeren. Rationalerne eksisterer side om side. I det gode arbejde forsøger man hele tiden at balancere dem, så et af rationalerne ikke dominerer for meget, siger hun. Men i Nanna Mik- Meyers forskning om de mest udsatte borgere i Danmark, der alle har komplekse problemstillinger, er denne balanceakt ikke altid nem: Lederne kan nemt komme til at fokusere på økonomien, socialrådgiverne på lovgivningen og pædagogerne på relationsarbejdet uden nok opmærksomhed på de øvrige rationaler. Og det kan skabe masser af problemer i det praktiske arbejde. Fokus på ressourcer er en barriere Udover den svære balancegang mellem de tre rationaler har Nanna Mik- Meyer også identificeret en anden udfordring i arbejdet med socialt udsatte borgere: Den største barriere med socialt udsatte er, at arbejdet er organiseret med udgangspunkt i, at de har ressourcer og flere end de har. Vi bliver nødt til at erkende, at der er en gruppe i vores samfund, der mangler de ressourcer, der kræves for at være klient i vores system, siger hun og fortsætter: Der er mennesker, der periodisk ikke kan magte ret meget. De formår ikke jobcentret og bliver som konsekvens trukket i deres kontanthjælp. De får ikke lagt penge til side, så de kan købe den medicin, de skal have for ikke at blive psykotiske. Der er mennesker, der faktisk har brug for, at andre administrerer deres husleje mv. Nogle vil mene, at det er at gå for langt. Jeg mener, at den form for hjælp er en håndsrækning til mennesker, der ikke kan selv. Sammenhængsreformen kan blive en win-win I efteråret 2018 lancerede regeringen sin samlede sammenhængsreform, som har til hensigt at afhjælpe, at borgeren bliver klemt mellem systemer. Kan denne reform virkelig skabe sammenhæng for de mest udsatte borgere, eller er det bare gammel vin på nye flasker? Der er mange fine ting i sammenhængsreformen; ikke mindst at systemet skal være sammenhængende set fra et borgerperspektiv. Det er ikke hensigtsmæssigt, når udsatte skal have styr på ti forskellige offentlige ansatte på én gang. Det er både menneskeligt og økonomisk alt for ressourcekrævende, afslutter Nanna Mik-Meyer. l STOFMISBRUG

4 SoMe dominerer de unges stofhandel Et nyt studie viser, at 36 % af dem, der køber andet end cannabis, gør det online. Det skyldes, at køb af stoffer på nettet bliver nemmere og nemmere. Og når det bliver nemmere at købe online, bliver det også nemmere at sælge. AF: REBECCA BROHOLM-LITTLE Stofhandlen online vokser og dét især blandt unge. Det foregår både på hjemmesider på mørkenettet, men også i højere og højere grad på sociale medier som Facebook og Snapchat. Udover at det bliver nemmere at købe stoffer online, peger Jakob Demant, ph.d. og lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, på, at det nu også bliver nemmere at gå fra at være køber til sælger, da mange umiddelbare begrænsninger ved salg forsvinder online. Hvor unge mennesker før måske solgte weekendens stofoverskud efter skole, foregår det nu på Snapchat eller Instagram, og det kan få store konsekvenser for de unge: De lægger et digitalt spor på de sociale medier, som gør, at de er langt nemmere at retsforfølge. Der er meget få sager på det her, men lige nu fører politiet en masse sager omkring billeddeling, og hvis de gjorde noget lignende på det her område, ville de også kunne føre flere tusind sager, vurderer Jakob Demant. Vi må møde de unge, hvor de er At det er blevet så nemt både at købe og sælge online stiller nye krav til, hvordan vi kan og skal nå de unge. Jeg forundres over - når nu vi ved, at de unge er online - at vi som professionelle er der i så lav en grad. Hvis man gerne vil nå de unge, bliver man nødt til at være til stede digitalt, siger Karen Hatt Olsen, projektleder i Netstof.dk. Netstof.dk er en hjemmeside, hvor unge kan få information og rådgivning om rusmidler. I løbet af det sidste år havde siden besøgende, hvilket er et noget andet tal, end antallet af unge kendt af systemet, fortæller hun. ALKOHOLENS RUS UDEN TØMMERMÆND David Nutt, professor på Imperial College London, har opfundet en ny syntetisk alkohol, som er designet til at efterligne alle de positive sider af alkohol, men som ikke skader helbredet. AF: REBECCA BROHOLM-LITTLE Det lyder måske for godt til at være sandt, men med David Nutts nye Alcorel kan man drikke sig fuld og få oplevelsen af at være afslappet, glad og festlig uden at skulle vågne op med hovedpine, kvalme og en tør mund morgenen efter. Vores produkt reducerer massivt alkoholens skadelige virkning, som tømmermænd, voldelig og urolig adfærd samt afhængighed, forklarer David Nutt. Idéen bag David Nutts opfindelse er, at folk skal have et alternativ til alkohols skadelige virkninger: Et godt eksempel er, at mange mennesker har kvittet cigaretterne til fordel for E-cigaretter af sundhedsmæssige årsager. På samme måde kan mange mennesker godt lide at drikke, men vil ikke skade sig selv. Med tiden kan jeg godt forestille mig, at det her kan udkonkurrere alkohol, men i første omgang vil vi bare gerne have, at folk får et alternativ til alkohol. De skal have et valg. Det syntetiske alkohol Alcorel er lige nu ved at blive bearbejdet og testet i England, og det kan tage op mod fem år på grund af komplekse regulativer. Så det er ikke til næste års julefrokost, den syntetiske alkohol kan erstatte julebryggen. 4 NATIONAL KONFERENCE l NYBORG STRAND

5 Verdensmålene og udsatteområdet Af: Louise Maria Skotte Møller I år stiller KABS Viden skarpt på FN s 17 Verdensmål med konferencens afsluttende oplæg af formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen. Alle 17 mål er i virkeligheden relevante for udsatteområdet ud fra det perspektiv, at udsatte borgere jo også er hele mennesker, og at alle de forhold, der vedrører almindelige mennesker, jo også vedrører udsatte borgere, slår Jann Sjursen først på plads. Når det er sagt, så er de top fire vigtigste mål for udsatteområdet i hans vurdering: Mål 1 Afskaf Fattigdom, mål 3 Sundhed og Trivsel, mål 8 Anstændige Jobs og Økonomisk Vækst og mål 10 Mindre Ulighed. Særligt i mål 3 gemmer der sig en række delmål, der vedrører behandlingsindsatsen på alkohol- og stofområdet, og det at sikre lige adgang til sundhedsydelser og kvaliteten heraf. På samme måde er mål 8 også særligt vedkommende for udsatte borgere i beskæftigelsesregi i forhold til at skabe anstændige jobs, siger Jann Sjursen. Vigtige for Danmark Men hvordan står det så til med disse mål i en dansk kontekst? Overordnet står Danmark jo godt i forhold til verdensmålene og har for andet år i træk fået en andenplads i forhold til opfyldelsen af dem, forklarer Jann Sjursen. Men på alle de fire nævnte mål er der behov for en styrket indsats i forhold til udsatteproblemstillinger. For så vidt angår fattigdom og uligheden går det den forkerte vej i Danmark. Det samme gælder i forhold til sundhed, hvor udsatte borgere i snit dør 19 år før den gennemsnitlige dansker. Men også i forhold til hvilken hjælp, man kan få som udsat, er der plads til forbedringer, mener Jann Sjursen: På alkohol- og stofområdet skriger behovet for behandlingsindsatser - ligesom der også er manglende datagrundlag til at vurdere det på. Og dertil er der flere problemstillinger i forhold til psykiatriområdet. En politisk løftestang En ting er, hvad FN sigter mod af flotte mål og delmål. Men hvordan skal enkelte behandlere integrere verdensmålene i det daglige arbejde? På den ene side kan man henvise til, hvordan ens arbejde relaterer sig til verdensmålene og deres delmål. Men samtidig er det også vigtigt at få italesat betydningen af målene, og hvordan de enkelte indsatser udgør brikker, der skal danne det store billede og vision for, hvor både Danmark og hele verden skal bevæge sig hen, siger Jann Sjursen. Han ser de 17 mål som en politisk løftestang, som kan bruges til at fastholde myndigheder på deres forpligtelser, såvel som at sætte udsatte på dagsordenen i Danmark: Både i forhold til at holde regeringen, folketing, regioner og kommuner fast på, at de her mål også er relevante i en dansk kontekst, samt at det altså ikke bare er piece of cake for Danmark at nå i mål. I 2020 afholder KABS VIDEN en konference med verdensmålene som omdrejningspunkt. l STOFMISBRUG

6 Stemmer fra JACOB WETTERGREEN UDGÅENDE RUSMIDDELBEHANDLER KØBENHAVNS KOMMUNE Jeg synes især, det var spændende at høre om integreret behandling ift. dobbeltdiagnose, som jeg selv primært arbejder med. Derudover er networking og at møde fagfolk inden for mit område altid en styrkelse ift. arbejdsmæssige relationer. BENTE TOBAR PETERSEN MISBRUGSBEHANDLER RUSMIDDELCENTER BRØNDERSLEV Det var super spændende at høre om kropsterapi, og hvordan man får hele kroppen med, fordi vi tit lukker ned for den. JENS MØRCH PR-MEDARBEJDER KONGENS Ø Det er altid godt at møde kollegaer. Det er jo en branche, hvor folk arbejder med nogle af de mest udsatte borgere, og så er det rart at komme her og møde ligesindede, der arbejder med lignende problemstillinger. VI TOG PULSEN PÅ KONFERENCEN 6 CHRISTINA JENSEN SUNDHEDSFAGLIG MISBRUGSBEHANDLER MISBRUGSCENTER ODENSE Noget af det, der gjorde størst indtryk på mig, var politibetjenten, der fortalte om PTSD. Både fordi det var en personlig historie, og at det var én, der havde haft det inde på livet selv. NATIONAL KONFERENCE l NYBORG STRAND

7 konferencen LONE SKRIVER BUCHWALD ENEVOLDSEN MISBRUGSBEHANDLER RUSMIDDELCENTER BRØNDERSLEV Det var fedt at blive bekræftet i, hvor vigtigt det er at traumebehandle samtidig med, at man rusbehandler. NATALIE STENTOFT DE SÆRLIGE PLADSER PSYKIATRIEN REGION NORDJYLLAND Jeg var til et foredrag om søvn, som var super interessant. Jeg tænker, at der er rigtig mange ting, som vi kan tage med hjem fra det og bruge i samarbejde med vores patienter i forhold til, hvor vigtig deres nattesøvn er. ALLAN OLSEN FORFATTER OG MISBRUGS- KONSULENT KONGENS Ø Jeg har hørt et rigtig godt foredrag om kriminelle, der løslades med rigtig stor gæld. Det er en vigtig problemstilling. FLEMMING BLAUENFELDT NIELSEN OPSØGENDE SKP HELSINGØR KOMMUNE Jeg har været til et oplæg om etiske dilemmaer, som jeg synes var rigtig godt og noget, jeg kan bruge i mit arbejde. l STOFMISBRUG

8 Oversete sygdomme og misforstået hensyn Af: Ida Routhe KOL og hepatitis C er en del af mange stofbrugeres hverdag, selvom det er sygdomme, der relativt let kan forebygges. Der er brug for bedre opsporing og et opgør med misforstået hensyn blandt professionelle, hvis folkesundheden for stofbrugere skal forbedres. En pose med mundstykker, en lille slange og en bærbar computer. Mere kræver det ikke at teste for lungefunktion, og det er den form for håndholdt indsats, der er brug for mere af, hvis man spørger Henrik Thiesen, overlæge, stifter og leder af Københavns Kommunes opsøgende SundhedsTeam for hjemløse. Henrik Thiesen er gennem sit arbejde på kanten af misbrugsbehandlingssystemet blevet overbevist om, at der er behov for langt bedre skadesreduktion for at forebygge sygdomme som KOL og hepatitis C blandt stofbrugere. Der er nogle indsatser, som er nødt til at rykke ud der, hvor folk er. Der begynder at være fokus på det i misbrugsbehandlingen, hvor man tester for hepatitis C. Men hvis du ikke er i misbrugsbehandlingen, så er du ikke i nærheden af at få lavet sådan en diagnostik og komme i behandling, forklarer han. Barrierer i almen praksis En af årsagerne til, at stofbrugere i dag døjer med oversete sygdomme, som ellers er mulige at forebygge, skal ifølge Henrik Thiesen findes i almen praksis. Misbrugsbehandlingen har af forskellige årsager været meget fokuseret på præcis det med stoffet, mens man har lagt over til almen praksis, at alt andet skulle håndteres der. Og i og med almen praksis ikke er specielt godt gearet til det, falder de imellem to stole, forklarer han og uddyber: Man skulle jo mene, at almen praksis faktisk er dem, der er bedst til at tage sig af multisygdom hos de personer, der kommer ind af døren, men der er en barriere der. Som læger bliver vi jo ikke uddannet i at håndtere mennesker med et stofforbrug ordentligt, vil jeg sige, det bliver meget hurtigt viftet af. Der er sådan en naturlig modstand mod stofbrugere, der er også en manglende viden, og 8 man har en tendens til at lægge alting ind under, at det er også fordi, folk tager stoffer. Denne barriere gør sammen med tidsmangel, at almene læger har svært ved at komme til bunds i socialt udsattes problemer, som ofte er mange og komplekse. Der skal altså afsættes tid til decideret opsporing, hvis folkesundheden blandt udsatte skal forbedres, mener Thiesen. Vi svigter stofbrugerne Psykolog Merete Mærsk arbejder som projektleder i Forebyggelse og Oplysning i Kræftens Bekæmpelse. Ifølge hende er tobak et overset tema, der burde indgå som en fast del af misbrugsbehandlingen: Omkring 90 procent af dem, som har et stofmisbrug, ryger. Og vi ved, at hver anden ryger kommer til at dø af rygerelaterede sygdomme. Dels dør de før tid, dels har de mange flere år end ikke-rygere med alvorlig NATIONAL KONFERENCE l NYBORG STRAND

9 og lidelsesfuld sygdom. Jeg synes, vi svigter stofbrugerne ved ikke at tage det op. En anden god grund til at tænke tobak ind i misbrugsbehandlingen er, at der er større sandsynlighed for, at man kommer ud af sit stofmisbrug, hvis det ledsages af et rygestop. F.eks. har en undersøgelse vist, at rygestopinterventioner i misbrugsbehandling er associeret med 25 % større chance for langsigtet afholdenhed for både alkohol- og stofmisbrugere. Misbrugsbehandlere bør derfor vide, at de får større succes med deres arbejde, hvis de inkorporerer rygestop. Når man stopper med at ryge, kan man desuden klare sig med langt mindre psykofarmaka og medicin og derved mindske risikoen for ubehagelige bivirkninger. Der er altså mange sundhedsmæssige fordele ved at stoppe med at ryge, pointerer Merete Mærsk. Misforstået hensyn Ifølge Merete Mærsk skal årsagen til, at rygning er et overset tema, både findes i begrænsede ressourcer og i misforstået hensyn : Jeg kan sagtens forstå, at den lidelse, som stofbrugeren kan stå med her og nu, er så voldsom, så det er dér, man fokuserer energien; der er jo kun et vist antal timer og en vis økonomi til rådighed. Men når det er sagt, så er det lidt ligesom at tisse i bukserne. Selvom en del dør af deres stofmisbrug direkte, så er der langt flere, der dør af andre ting, og der er tobakken den allerstørste synder, forklarer hun og fortsætter: Vi ved, hvorfor der kan være en tilbageholdenhed over for kræftpatienter ift. at tale rygning. Det er misforstået hensyn; man tænker, at de har så mange problemer i deres liv, så det ikke er aktuelt lige nu, og man vil ikke forøge skyld og skam. Så der er en masse gode intentioner bag. Men det vi så også ved fra kræftpatienter er, at de selv tænker på rygning, og det samme gør stofbrugere. Den bekymring for deres helbred, som næsten alle rygere har, den har de også. Thiesens 3 bud på bedre skadesreduktion 1. RYK UD Lav behandlingstilbud tæt på de udsatte i stedet for at kalde folk ind i systemer, de ikke kan overskue - der er en grund til, de ikke kommer ind i systemerne i forvejen. Man skal lære noget af det, man har gået og udbredt til tredjeverdenslande i mange år med at kaste et stort net ud og finde dem, der har brug for behandling. 2. LAV PARTNERSKABER Tænk i partnerskaber mellem offentlige og private i den primære sundhedssektor. Man kan jo ikke lave opsøgende sundhedsteam i alle kommuner, du kan ikke engang skaffe lægerne. Man er nødt til at bruge de ressourcer, der er. Kirkens Korshær har en opsøgende bus, som kører rundt til de små landsbyer på Lolland - hvorfor ikke koble sig op på den og lave antistoftest for hepatitis C f.eks.? 3. KIG BAG OM DIAGNOSEN Et stort fokus på diagnoser gør, at de udløsende faktorer, der gør diagnosen værre, overses. Alle psykiske sygdomme bliver værre af ikke at sove ordentligt. Mange problemer kan bedres med nogle få livsstilsændringer. Sundhed fra et brugerperspektiv I årevis har man set på, at stofbrugere i substitutionsbehandling bliver fysisk dårligere, og man har bare set det som en del af gamet, men langt det meste kan jo forebygges, og det gør man ikke rigtig noget ud af. Mange stofbrugere orker ikke gå til egen læge, og det er også ubehageligt at blive konfronteret med, hvor dårligt ens helbred er. De fleste læger vil også hellere se skosålerne af os, for vi er jo nogle af de besværlige patienter. Der er en holdning om, at stofbrug er selvforskyldt, og så må man ligesom acceptere et skrantende helbred. Jeg så gerne, at man i substitutionsbehandlingen en dag om ugen beskæftigede sig med lægelige ting i stedet for med substitutionsmedicin. Og så er der brug for mere oplysning. Når man f.eks. fixer sine metadon-tabletter, så sætter det sig i lungernes blodkar, og det gør vatrester også. Det er der ikke mange stofbrugere eller behandlere, der ved, men nogle ved det. Hvorfor hænger man ikke store plakater op med den oplysning? Man siger til folk, de ikke må fixe deres metadon, men man siger ikke hvorfor. Jeg har selv fået KOL, og for mit vedkommende er det jo for sent. Men jeg vil gerne arbejde for, at man udleverer nikotinprodukter, når man udleverer metadon, for mange vil gerne holde op med at ryge. Vi ved godt, hvordan man dealer med en afhængighed, så vi har ikke brug for et kursus, men vi har brug for produkter, der kan hjælpe os. Og så ønsker jeg, at man oplyser mere om, nøjagtig hvad konsekvensen er ved f.eks. at fixe sine tabletter, samt reklamerer for den injicerbare behandling, der også findes - Anja Bloch, formand for Brugernes Akademi l STOFMISBRUG

10 Dobbeltdiagnoser - omfang og anbefalinger Af: Ida Routhe KABS VIDEN har bedt VIVE og Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser om at undersøge omfanget af dobbeltdiagnose i Danmark, samt hvilke behandlingsanbefalinger der kan udpeges. Her er de foreløbige resultater. Ifølge Lars Benjaminsen, seniorforsker ved VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, viser de foreløbige resultater af den undersøgelse, VIVE gennemfører for KABS VIDEN, at: - Af ca borgere, der blev registreret med et stofmisbrug i perioden , var ca. halvdelen også registreret med en psykisk lidelse. - Andelen i befolkningen, som har et stofmisbrug og en samtidig psykisk lidelse, er højest i en række kommuner på det vestlige og sydlige Sjælland, Lolland-Falster, Sønderjylland, samt i de centrale og vestlige dele af hovedstadsområdet. - Gruppen med dobbeltdiagnose har et markant højere forbrug af ydelser i det somatiske sundhedsydelser end den øvrige befolkning, og merforbruget sætter allerede ind i de yngre aldersgrupper. - Kun hver femte stofmisbruger med en dobbeltdiagnose får individuel social støtte efter servicelovens Af de samlede velfærdsudgifter til gruppen af stofmisbrugere på over 10 mia. kr. om året går under hver tiende krone til misbrugsbehandling. - Den gennemsnitlige udgift til indsatser og ydelser på tværs af en række sektorer i velfærdssystemet er på ca kr. om året pr. stofmisbruger. I gruppen af stofmisbrugere med en samtidig psykisk lidelse er udgiften på ca kr. om året pr. borger. BEHANDLINGSANBEFALINGER Internationale tendenser Katrine Schepelern Johansen, antropolog, ph.d. og leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser, har lavet et litteraturstudie af en række landes retningslinjer på dobbeltdiagnoseområdet. 3. Eksempler på spørgsmål til organi- 1. Metoder til behandling af dobbeltdiagnose: 1. Motivational Interviewing, 2. Kognitiv adfærdsterapi, 3. Contingency Management, 4. Tilbagefaldsforebyggelse, 5. Medicinsk behandling, hvor det er relevant. 2. Kompetencer: Tilgang og holdninger til misbrug og dobbeltdiagnose er lige så vigtigt som viden om rusmidler og psykiske sygdomme samt konkrete screenings- og behandlingsmetoder. Dertil kommer kendskab til organisering af behandlingen og organisatorisk forståelse. Hendes studie viser, at særligt tre problemer går igen på tværs af de undersøgte lande trods deres meget forskellige organisering. 10 sering, som er relevante at stille i de fora, hvor kommuner og psykiatri mødes og koordinerer: Er du sikker på, at mennesker med en dobbeltdiagnose: Aldrig bliver afvist? Bliver hjulpet til at få den behandling, som de har brug for, hos de behandlingstilbud, der er bedst egnet? (Kilder: SAMSHA (2013) Substance Abuse Treatment for Persons With Co-Occurring Disorders & Public Health England (2017) Better care for people with co-occuring mental health and alcohol/ drug use conditions) NATIONAL KONFERENCE l NYBORG STRAND

11 Et problem, der går igen, er, at psykiatrien ikke er gearet til håndtering af misbrug. Et andet gennemgående tema er, at misbrugsbehandlingen ikke har kompetencer til udredning og behandling af psykiske lidelser. Endelig er det en tendens på tværs af de undersøgte lande, at mennesker med en dobbeltdiagnose ikke får en relevant udredning og behandling. Kigger man på anbefalingerne om, hvordan man håndterer dobbeltdiagnoseproblematikken på tværs af landene, tegner der sig tre store tendenser. Den ene er et pragmatisk rationale om, at integreret behandling ikke er realistisk som generel behandlingsmulighed, da de to behandlingssystemer er for veletablerede som selvstændige enheder. Der er ligeledes et forslag om mainstreaming i den forstand, at der hos alle behandlingssteder er et minimumsniveau af kompetencer til udredning, behandling og krisehåndtering. Endelig kan der udpeges en anbefaling om no wrong door, som indebærer, at mennesker med en dobbeltdiagnose skal bydes velkommen ligegyldigt hvor, de henvender sig med et behandlingsønske. Hvis man ikke selv er det rigtige behandlingssted, har man pligt til at sørge for, at patienten/brugeren kommer i behandling det rigtige sted. Danmark adskiller sig Selvom mainstreaming og no wrong door kan udpeges som internationale tendenser på dobbeltdiagnoseområdet, er det ikke tendenser, der slår igennem i en dansk sammenhæng. Herhjemme må vi sige, at hverken mainstreaming eller no wrong door er principper, der har været styrende for dobbeltdiagnoseområdet. Tværtimod har vi i en dansk sammenhæng set ministeren insistere på opdelingen af systemet, forklarer Katrine Schepelern Johansen. I det hele taget halter Danmark bagefter, når det kommer til at sætte spot på dobbeltdiagnoseproblematikken; de første danske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen kom i 2014, mens man i mange andre lande begyndte at udarbejde retningslinjer fra sluthalvfemserne og starten af 00 erne. Vi er altså kommet sent i gang med på myndighedsniveau at kigge på dobbeltdiagnoseområdet sammenlignet med andre lande, afslutter Katrine Schepelern Johansen. GEOGRAFISK FORDELING 2014: PROCENTANDELEN MED SAMTIDIGT STOF- MISBRUG OG PSYKISK LIDELSE MÅLT , ÅRIGE (0.6,1.0] (0.5,0.6] (0.5,0.5] (0.4,0.5] [0.1,0.4] 11 KILDE: LARS BENJAMINSEN, VIVE DET NATIO- NALE FORSKNINGS- OG ANALYSECENTER FOR VELFÆRD, 2019

12 På gensyn i 2020 d marts Hold dig orienteret med nyhedsbrevet på KØNNET BRUG AF PRÆSTATIONSFREMMENDE MEDICIN AF: LOUISE MARIA SKOTTE MØLLER I et forskningsprojekt undersøger antropolog og lektor på Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, Jeanett Bjønness, studerendes brug af præstationsfremmende medicin. KREDIT Selvom udbredelsen i Danmark endnu er ukendt, viste en DJØF-undersøgelse i 2017, at ca. 8 % af studerende bruger præstationsfremmende medicin som ritalin, betablokkere og koffeinpiller. Og der er en klar kønsopdelt tendens. Forskellige stoffer, forskellige motivationer DJØF-studiet viste, at hvor mænd i højere grad bruger ritalin, bruger kvinder oftere betablokkere - og med forskellige motivationer. Betablokkere er en medicin mod eksamensangst, siger Bjønness. Kvinderne gør det for at normalisere sig og komme på niveau med de andre, hvor mænd tager ritalin for at avancere sig og blive den bedste. Det er altså forskellige former for legitimering. Hvor mændene i hendes studie oftere ser konkurrence som en god ting, og ritalin som et middel til at højne deres præstation, synes kvinder, at konkurrence er problematisk og ekskluderende. Derfor føler de også, at de snyder, når de bruger medicin, forklarer Jeanett Bjønness og tilføjer, at der er tale om en kategorisering, og at virkeligheden selvfølgelig ser mere nuanceret ud. Strukturelle løsninger Jeanett Bjønness kobler tendensen til præstationssamfundet, perfekthedskultur, individfokus og portrættering i medierne, som hun mener gør, at de studerende får urealistiske forventninger til sig selv. Hun påpeger, at særligt kvinder prøver at løse det med individuelle strategier som mindfulness og eksamensstresskurser. Men her er tale om strukturelle problemstillinger, som derfor skal løses strukturelt. Det kræver et opgør med konkurrencekulturen, fremdriftsreformen samt det at behandle unge som human resources. De forventninger kan alle mennesker jo ikke leve op til, og det skal de heller ikke, afslutter hun.