Rug skal bremse prostatakræft. Side 6

Transkript

1 Medlemsblad for Pharmadanmark Marts 2013 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Ledere på læge mid del området afslører, hvad de vægter til jobsamtaler side 4 Samarbejdet mellem læger og industri igen til debat side 16 Største ændringer i det amerikanske patent system i 50 år side 20 Rug skal bremse prostatakræft Side 6 pharma marts

2 Leder Den vigtige balancegang i nye etiske regler Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Debatten om samarbejdet mellem sundhedspersoner og lægemiddelindustri er desværre kørt helt af sporet. Det vidner de seneste artikler i Dagbladet Politiken om HPV-vaccinen om. I artiklerne mistænkeliggøres læger og forskere, fordi de i forskelligt omfang har plejet omgang med Sanofi Pasteur og GSK, som producerer vaccinerne. Alene det at man har arbejdet på en bestemt afdeling er mistænkeligt. Af artiklerne må man udlede, at alle samarbejdsrelationer til industrien er diskvalificerende for sundhedspersoners uvildighed samarbejdet er fordækt, også selv om det er godkendt af myndighederne. Sundhedsminister Astrid Krags svar på den årelange debat har været en hård udmelding om, at sundhedspersoner ikke må eje egen virksomhed eller aktier i medicinal- og medicooindustrien, såfremt virksomheden markedsfører produkter herhjemme. Dermed gik ministeren videre, end den arbejdsgruppe, som hun selv nedsatte sidste år, og som for nyligt kom med forslag til nye regler på områder. Arbejdsgruppen lægger bl.a. op til, at det skal offentliggøres, hvad sundhedspersoner læger, sygeplejersker, farmaceuter tjener på deres samarbejder med industrien. Der er ingen tvivl om, at der er brug for spilleregler, som én gang for alle fjerner den tunge dyne af mistænkeliggørelse, som ligger over samarbejdet, og som giver den nødvendige transparens. Men det skal være velafbalancerede spilleregler ikke regler der mest af alt synes at have som formål at forfølge de sundhedspersoner, som har lødige og nødvendige samarbejdsrelationer med virksomheder. Set i det lys er Astrid Krags forslag om forbud mod at eje aktier både misforstået og unødvendigt. Et sådant forbud kan virke som en hæmsko for forskeres lyst til at skabe nye virksomheder på baggrund af deres innovative opfindelser og vil især være problematisk i medicoindustrien. En bremse for innovation og dermed vækst er ikke just det, landet har brug for nu. Tværtimod er der vel brug for, at der skabes et positivt erhvervsklima, hvor der trækkes på alle de ressourcer, som findes, både i det offentlige og det private. Der er vel næppe heller mange, som for alvor mener, at samarbejdet mellem industri og sundhedspersoner pr. definition er af det dårlige, og at det ikke kan tilføre værdi til samfund og sundhedssystemet. Det gælder specielt udvikling af nye behandlingsmuligheder. Derfor skal spillereglerne skabe de bedste rammer for samarbejdet mellem sundhedspersoner og industri, og vel at mærke rammer, som er alment accepterede. I den forbindelse er det afgørende, at de nye retningslinjer sikrer åbenhed mht. samarbejdsrelationerne, så der skabes sikkerhed for, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved sundhedspersonernes uvildighed. Men man skal gøre sig klart, at man med øgede krav om åbenhed og gennemsigtighed også risikerer, at sundhedspersoner føler sig så udstillede, at de fravælger samarbejdet. Så giv os regler med den rigtige balance. Der er ingen tvivl om, at der er brug for spilleregler, som én gang for alle fjerner den tunge dyne af mistænkeliggørelse, som ligger over samarbejdet. Antje Marquardsen Formand 2 pharma marts 2013

3 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Ledere på læge mid del området afslører, hvad de vægter til jobsamtaler side 4 Samarbejdet mellem læger og industri igen til debat side 16 Største ændringer i det amerikanske patent system i 50 år side 20 pharma marts Indhold 04 Undersøgelse giver ny viden om jobsøgning på lægemiddelområdet 06 Superrugbrød skal hæmme prostatakræft 12 Kort om 14 Tidligere olympisk sejler bliver dopingjæger 16 Duggede ruder eller dovne journalister? 20 Store ændringer i det amerikanske patentsystem 22 Ny alliance skal danne skole for klinisk forskning i Danmark 25 Kort om 26 Fortsat kamp for adgang til EPJ 28 Logistikken er afgørende i håndteringen af forsøgs medicin 31 Kort om 32 Medicinal industrien afviser at spekulere i modediagnoser Duggede ruder eller dovne journalister? s Internationalt engagement og økonomisk ansvarlighed 36 Ser du livet i farver? 38 Kort om 40 Meddelelser s.6 s.28 s.36 Medlemsblad for Pharmadanmark Marts 2013 Rug skal bremse prostatakræft Side 6 Medlemsblad for Pharmadanmark Marts 2013 Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: , Fax: Telefontid: (fredag ) [email protected] Formand Antje Marquardsen Tlf [email protected] Redaktion Christian K. Thorsted (redaktør, ansv.) [email protected] Tlf Kenneth Toustrup (Kommunikationskonsulent) [email protected] Annoncer Stillingsannoncer: Connie Faaborg Nielsen, Produktannoncer: Louise Boss [email protected] Tlf Grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN Oplag: stk. Deadline for næste numre Nr. Udgives Deadline April: april Maj: april Juni: maj pharma marts

4 Analyse Af Christian K. Thorsted / Foto Colourbox Undersøgelse giver ny viden om jobsøgning på lægemiddelområdet Pharmadanmark gennemførte i februar en stor spørge skema under søgelse om ansættelsesprocedurer blandt sine medlemmer med leder ansvar. Bearbejdningen af tallene er i gang, men allerede nu står det klart, at ikke alle vedtagne sandheder om jobsøgning holder vand. Resultaterne foreligger nu af den spørgeskemaundersøgelse, som Pharmadanmark i sidste måned gennemførte blandt de cirka 400 medlemmer, som har ledelsesansvar. Undersøgelsen skal gøre foreningen klogere på, hvordan man rent faktisk griber ansættelsesprocedurerne an ude i såvel små som store virksomheder. Nogle af resultaterne overrasker.»overordnet set må vi sige, at vi kan aflive nogle af myterne omkring jobsøgning, men vi skal dog grave os mere ned i materialet for at få det fuldstændige billede. Men én myte, vi allerede nu kan aflive, er, at det er nemmere at søge fra job,«fortæller Marie Fog, lægemiddelfaglig konsulent i Pharmadanmark, som har stået for undersøgelsen. 70 procent af de adspurgte ledere skriver, at de slet ikke skelner mellem, om en ansøger er ledig eller i job.»det skal dog i samme ombæring tilføjes, at ledighedsperioden kan have betydning, afhængigt af hvor lang tid den står på, men umiddelbart har det ingen betydning, hvis man i en kortere periode er between jobs,«siger Marie Fog. 62 procent synes i den sammenhæng, at ledighedsperioden først udgør et problem, når den er på mellem et og to år. 59 procent tillægger det betydning, hvis der er et tidsmæssigt hul i cv et, og mange korte ansættelser får advarselslamperne til at blinke hos cheferne. 61 procent synes således, at mange korte ansættelser vidner om ustabilitet. Og er man blevet afskediget fra et tidligere job, så er 77 procent af cheferne meget interesserede i at kende årsagen. En sand myte Der er også påstande, som undersøgelsen i den grad har fået bekræftet. I vejledningen omkring jobsøgningsprocessen er det gode råd til ansøgerne altid, at det er vigtigt, at ansøgningen er målrettet den konkrete stilling.»i undersøgelsen må man sige, at de adspurgte bakker betydeligt om den vejledning, da hele 89 procent af de adspurgte mener, at en ansøgning skal være målrettet stillingsopslaget,«siger Marie Fog. Håbefulde jobansøgere rådes også gerne til at kontakte virksomheden, inden ansøgningen sendes for at vise interesse og engagement. Men værdien af denne opsøgende kontakt synes dog at være lille. 61 procent af lederne siger rungende nej til, at de lægger vægt på dette initiativ fra ansøgeren. 23 procent siger ja. Til gengæld kan tallene tolkes sådan, at de chefer, som gerne ser, at ansøgere kontakter dem, faktisk tillægger det betydning 20 procent endda stor betydning. Netværk eller ej Det er også en vedtaget sandhed, at mange jobs besættes gennem netværk, uden at jobbet har været slået op. Her giver undersøgelsen et noget mere nuanceret billede. 83 procent af lederne angiver, at de ved den seneste ansættelse anvendte annoncering, fx i Fredag Formiddag, mens 29 procent ansatte gennem medarbejdernes netværk og 19 procent gennem eget netværk. Halvdelen af lederne siger, at hvis de ansætter fra eget netværk, så har stillingen altid været slået op først.»umiddelbart er det overraskende, da erfaringen ellers er, at mange job besættes gennem netværk og slet ikke slås op. Vi har dog behov for at se nærmere på disse tal, før vi konkluderer endeligt på dem. Men forholder det sig sådan, er det i alt fald positivt for de unge, som måske ikke har så stærkt et netværk endnu og derfor kan have svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet,«siger Marie Fog. Personlighedstest tæller Undersøgelsen viser også, at jobansøgere gør klogt i at gøre sig umage, hvis de skal personlighedstestes. Hvis en virk- 4 pharma marts 2013

5 Tæt på halvdelen af virksomhederne anvender altid eller nogle gange test. somhed anvender disse test i forbindelse med besættelse af job, så bliver resultaterne også brugt. Kun 4 procent tillægger dem ikke betydning, mens hele 53 procent i høj grad tillægger dem betydning. Tæt på halvdelen af virksomhederne anvender altid eller nogle gange test. Til gengæld har cheferne lidt mindre fokus på ansøgernes karaktergennemsnit, end man måske kunne forvente. 26 procent tillægger det ingen betydning, 65 nogen, kun 9 procent stor betydning. Har man et skidt CV, skal man til gengæld ikke regne med, at et pænt billede kan rette op på det. For 52 procent har det ingen betydning for 4 procent stor. Pæn svarprocent Undersøgelsen endte med en svarprocent på 45 procent.»det er vi naturligvis tilfredse med. Det er virkelig positivt, at så mange medlemmer har taget sig tiden til at hjælpe os i Pharmadanmark, men også indirekte hjælpe andre medlemmer med deres svar,«siger Marie Fog. Hun glæder sig til at anvende den nye viden i den daglige vejledning af medlemmerne. Både i den direkte kontakt, men ligeledes i vores aktiviteter over for især nyuddannede, hvor Pharmadanmark afholder jobsøgningskurser. Fakta om undersøgelsen Spørgeskemaet er sendt til 429 medlemmer 192 medlemmer har svaret på spørgeskemaet, hvilket er en svarprocent på 45 procent (44.76 procent) 45 procent af de adspurgte har ansat to eller flere nye medarbejdere inden for det seneste år. 71 procent har ansat mellem en og flere nye medarbejdere inden for det seneste år 73 procent har klare retningslinjer fra virksomheden i forbindelse med ansættelse af en ny medarbejder. 46 procent har dog mulighed for at udvise fleksibilitet. pharma marts

6 Karriere Inge Fomsgaard: Superrugbrød skal hæmme prostatakræft Inge S. Fomsgaard står i spidsen for et tre-årigt forskningsprojekt, som skal undersøge rugs kræfthæmmende egenskaber. Målet er at få et særligt rugbrød eller morgenmadsprodukter med rug på markedet, der har dokumenterbar gavnlig effekt på prostata kræft. Hun er fascineret af mulighederne i functional foods. Hvad er prostatakræft? Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos mænd. Der opdages cirka nye tilfælde i Danmark hvert år. Risikoen for at få påvist prostatakræft i løbet af livet er cirka 15 procent, mens risikoen for at dø af prostatakræft er cirka 3 procent. Det vil sige, at de færreste med prostatakræft dør af sygdommen. Mænd, som har en bror eller far og i tillæg en onkel eller bedstefar med prostatakræft, har otte gange større risiko sammenlignet med andre. Prostatakræft er i mange tilfælde en ufarlig tilstand, som måske ikke behøver behandling. I andre tilfælde kan prostatakræft være en aggressiv kræftsygdom som spreder sig hurtigt. Den kan forårsage komplikationer og medføre tidlig død. I procent af alle tilfælde regnes prostatakræft som dødelig. Blærehalskirtlen ligger i overgangen mellem blæren og urinrøret hos manden. Dens hovedopgave er at hjælpe med at holde sæden flydende. Kirtlen vokser gennem hele livet, og efterhånden som man bliver ældre, kan man begynde at mærke symptomer fra denne vækst. 6 pharma marts 2013

7 Forskere fra Aarhus Universitet med farmaceut Inge S. Fomsgaard i spidsen vil kortlægge præcist, hvilke af rugs indholdsstoffer der ligger bag rugens gavnlige effekt mod kræft. En bedre forståelse af, hvorfor rug virker hæmmende på prostatakræft, vil være et godt skridt på vejen mod at producere fødevarer med en dokumenterbar gavnlig effekt. pharma marts

8 Karriere Vi vil søge at forstå, hvilke af stofferne virker på kræftcellerne, med henblik på at optimere udnyttelsen af stofferne i rug. Af Christian K. Thorsted / Foto Ole Ziegler Inge Fomsgaard vil gennem et tværfagligt forskningsprojekt give et bidrag til at holde forekomsten af prostatakræft nede. Hun vil udvikle fuldkornsfødevarer, fx et rugbrød, med et optimeret indhold af naturlige stoffer af gruppen benzoxazinoider. Men forude ligger bl.a. et stort arbejde med at dokumentere effekten.»mange mænd bliver behandlet unødigt for prostatakræft med de alvorlige bivirkninger, det giver dem. Og så er der dem, der udvikler sygdommen dør hvert år. Med functional food i form af fx et rugbrød med en dokumenteret hæmmende effekt på prostatacancer vil vi gerne berolige mænd, så de ikke lader sig screene eller operere unødigt, og samtidig kunne tilbyde fødevarer, der som supplement til medicinen kan holde sygdommen nede hos de mænd, som får den,«siger farmaceut Inge S. Fomsgaard, Danmarks Jordbrugsforskning, Aarhus Universitet. Hun leder det nye projekt, som har fået bevilget 4,8 millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd Teknologi og Produktion. Det udføres i et interdisciplinært samarbejde mellem forskere og læger fra Aarhus Universitet (institutterne for Agroøkologi, Urologi og Patologi) og den svenske brødfabrikant Lantmännen.»Man har allerede set, at prostatakræftpatienter, der i en periode spiste meget rug, havde faldende PSA-tal, som er en indikator for, at kræften holdes nede. Man har også set, at prostatakræft i transgene mus hæmmes, når musene æder meget rug. Vores hypotese for det nye forskningsprojekt er, at benzoxazinoiderne i rugprodukterne må være en væsentlig del af årsagen til de positive effekter, som mad med rug har på prostatacancer,«forklarer Inge S. Fomsgaard. Efterprøvede påstand Hun fortæller videre, at hendes interesse for benzoxazinoider opstod i forbindelse med et andet forskningsprojekt, som handlede om at begrænse brug af pesticider. Projektet tog udgangspunkt i kornplanters egen produktion af benzoxazinoider. Det er stoffer, som øger de unge kornplanters modstand mod angreb af fx skadedyr og infektioner og hæmmer væksten af ukrudt. Der findes en lang række af stoffer med forskellige effekter, der hører til benzoxazinoidgruppen.»al litteratur fastslog, at benzoxazinoiderne ikke findes i modne kerner kun i helt unge planter. Jeg satte mig for at efterprøve den påstand, og så viste det sig faktisk, at stofferne findes i rugkerner i meget stort omfang. Jeg kunne konstatere, at de få undersøgelser, som alle refererede til, ikke var udført med moderne udstyr, og derfor var benzoxazinoiderne blevet overset.«paralleller i jorden Til april starter projektet med en meget stor indsats for at afklare, hvad der kemisk sker, når man indtager fødevarer med benzoxazinoider.»kroppen reagerer på det, den indtager. Stoffer, der er fremmede for kroppen, går igennem det, man i farmakologien kalder fase 1- og fase 2-omdannelser. Det er kroppens forsøg på at skille sig af med stofferne. Der sker også en vis omdannelse af benzoxazinoider, men strukturen af omdannelsesprodukterne er aldrig blevet kortlagt, så vi starter med at trevle noget op, som ingen har arbejdet med før,«siger Inge S. Fomsgaard. Hun tilføjer, at udover at se på kendte fase 1- og fase 2-omdannelser, trækker forskerne også på det, de ved, sker i jorden, når stoffer omdannes.»nogle af de processer, der sker i jorden, sker også i mennesker. Det er processer, der bl.a. styres af mikroorganismer.«bruger grise Det er nødvendigt for Inge S. Fomsgaard og de andre forskere at lave et stort set up med først at undersøge, hvilke omdannelsesprodukter, der bliver formet, og så undersøge, hvilken kemisk struktur disse stoffer har, når de kommer i prostatavævet.»der er ingen mening i at undersøge en hæmmende effekt af et stof på prostatacancer, hvis stoffet ikke kommer ind i prostatavævet. Derfor vil vi undersøge, hvilken kemisk form benzoxazinoiderne har, når de optages i prostatavæv, og beskrive, hvad der sker med de andre molekyler i prostatavævet, når stofferne fra rug er til stede. Vi vil søge at forstå, hvilke af stofferne virker på kræftcellerne, med henblik på at optimere udnyttelsen af stofferne i rug.«da det er begrænset, hvor meget væv man kan få fra patienter, anvendes Göttingen Minipigs til dele af forsøgene. Dyrevævet kan bruges til at identificere og isolere nogle af de rene stoffer af omdannelsesprodukterne, også selv om grise ikke får prostatacancer. Herefter skal forskerne udføre målinger i de meget små mængder væv, de kan få fra patienter med prostatakræft. Når den del af projektet er godt i gang, vil projektets urolog og diætister rekruttere to grupper af patienter, som skal spise hhv. almindelig fuldkornskost og en særlig fuldkornskost, som Inge S. Fomsgaard og hendes kollegaer sammensætter, en kost som indeholder særligt mange benzoxazinoider. Patent på rugen Inge S. Fomsgaard fortæller, at der er meget stor forskel på indholdet af de gavnlige benzoxazinoider i brød, alt efter hvordan det er tilberedt. Derfor har hun indgivet ansøning om et patent om at udnytte benzoxazinoiderne i sygdomsforebyggende fødevarer. Heri indgår en proces, hvor rug- og hvedekerner stresses, så de enten begynder at producere ekstraordinært meget af stofferne, eller der sker forskydninger fra et benzoxazinoid til et andet, inden man bager brød af dem.»vi går efter at få retten til at skrive på pakken, at vores rugprodukter indehol- 8 pharma marts 2013

9 Blå bog for Inge S. Fomsgaard, 59 år : Århus Universitet : Danmarks Jordbrugsforskning : Statens Planteavlsforsøg (1998: Ph.d., miljøkemi) : Centro para la Investigación en Recursos Acuáticos de Nicaragua (DANIDA-rådgiver) : Laborantskolerne i Hovedstadsområdet, Roskilde og Hillerød : Laboratorio de Tecnología de Alimentos, Managua, Nicaragua (WUS-rådgiver) : Laborantskolen i Hovedstadsområdet 1978: Cand.pharm. pharma marts

10 Karriere Skandinaver har uden at vide det spist rugbrød med benzoxazinoider i generationer. Functional Foods Funktionelle fødevarer, eller Functional foods, betegner fødevareprodukter og drikkevarer, der kan frembringe positive sundhedsmæssige effekter, der overgår effekterne af de næringsstoffer, produkterne indeholder. Lidt mere specifikt bruges betegnelsen især om fødevarer og drikkevarer, som er en del af den daglige kost, men hvor det enkelte produkt giver en bestemt sundhedsmæssig effekt, fordi det indeholder en eller flere fysiologisk gavnlige komponenter. Den sundhedsmæssige effekt betyder i denne sammenhæng sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende, lindrende eller eventuelt endda helbredende effekt. Begrebet blev oprindeligt udviklet i Japan i 1980 erne, og i 1990 erne voksede udviklingen og udbuddet af denne type varer i USA, samtidig med at begrebet funktionelle fødevarer blev specifikt defineret i Europa. På europæisk plan er det blevet fastlagt, at de tre allervigtigste grundregler, der gælder for funktionelle fødevarer, er: De skal være rigtige fødevarer eller drikkevarer. Dvs. at fx piller eller ekstrakter, som er naturlægemidler eller kosttilskud, regnes ikke som funktionelle fødevarer. De skal have en dokumenteret virkning, når de indtages i mængder, der vurderes som realistiske i et normalt kostmønster. De fysiologisk gavnlige virkninger skal være veldokumenterede. der mange og de rigtige - benzoxazinoider, som virker forebyggende og hæmmende på prostatakræft. For at vi skal kunne få lov til det, skal vi videnskabeligt bevise, at det faktisk er tilfældet. Det håber vi at kunne med det her projekt,«siger Inge S. Fomsgaard. Det er EFSA, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, som skal vurdere dokumentationen.»der sker rigtig meget inden for functional foods mange producenter vil gerne skrive, at deres produkter er sundhedsfremmende. Jeg har det godt med den type functional food, som vi beskæftiger os med. Vi ved, at fuldkornskost er sundt, og vi går så efter at forbehandle kernerne, så de naturlige processer for dannelse af stofferne stimuleres. Det handler fx ikke om at tilsætte kalk til juice, og så påstå, at man bare kan drikke juice i stedet for mælk.«foreløbig er Inge S. Fomsgaard og hendes kolleger alene om at forske specifikt i benzoxazinoiders sygdomshæmmende effekter.»der kommer sikkert andre, der vil beskæftige sig med området. Der har været store projekter med forskning i fuldkorn, men man har altså overset benzoxazinoiderne. Vi skal så bare bevare vores forspring.«måske et lægemiddel Selv om målet er at få et brød på markedet inden for få år, så udelukker Inge S. Fomsgaard ikke, at det kan ende med et egentligt lægemiddel.»jeg ser det som functional food, men min farmaceutiske baggrund gør også, at jeg da tænker, at hvis vores forskning viser noget meget interessant, så skal vi måske samarbejde med et medicinalfirma, som beskæftiger sig med prostatakræft. Måske kan vi vise vejen mod nye kemiske stoffer, der ligner stofferne i rug, og som kan bruges som medicin.«men der er meget stor forskel på kravene til functional foods og til lægemidler.»når man udvikler og afprøver et lægemiddel, skal der foretages en meget lang række af studier af stoffets effekt og bivirkninger. Vi behøver derimod næppe de helt store safety studier for at få godkendelse til at sælge rugbrød, hvor vi anpriser de gavnlige effekter af benzoxazinoiderne. Skandinaver har uden at vide det spist rugbrød med benzoxazinoider i generationer, og der er ikke rapporteret skadevirkninger af det. Men vi skal bevise de gavnlige effekter.«bevare forspring Selv om Inge S. Fomsgaard har indgivet patentansøgning og tror, at det vil lykkes at få de særlige rugprodukter igennem til markedet, så regner hun ikke med, at projektet vil komme til at forsøde hendes tilværelse som pensionist nævneværdigt.»nej, men jeg synes bare, det er sjovt. Jeg har fået skabt mig en niche inden for denne type forskning, som der er stor interesse for hos dem, der bevilger forskningsmidler, og i samfundet generelt. Jeg nyder at kunne beskæftige mig med forskningen i de små molekyler, - både når det gælder sygdomshæmmende effekter hos mennesker og hæmmende effekter på ukrudt og skadedyr i landbrugsproduktionen,«siger hun. Inge S. Fomsgaard leder også et andet stort projekt, hvortil der er bevilget 13,3 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd. Projektet hedder Brød og Grød eller på engelsk Bread and Breakfast. Det har til formål at afdække hemmeligheden bag de immunsystemsstabiliserende og antiallergiske effekter af indholdsstofferne i fuldkornsrug, fuldkornshvede og majs. 10 pharma marts 2013

11 Apotek 1 er Norges ledende apotekkjede med ca ansatte i over 280 apotek, og bedriften er i stadig vekst. Apotek 1 Norge AS og Apokjeden AS omfatter også multidose og grossistvirksomhet, og er eiet av tyske Phoenix group. JOBB I NORGE? Apotek 1 søker flere dyktige og kundefokuserte farmasøyter! Vi er Norges største farmasøytiske arbeidsgiver, og vi er en sterk og solid organisasjon. Vår lange erfaring med kjededrift gjør at Apotek 1-kjeden er et velfungerende og moderne apotekkonsept. Vår ambisjon er å være ledende når det gjelder kompetanse og velkvalifisert rådgivning til våre kunder. Faglig og personlig videreutvikling av våre medarbeidere står derfor sentralt i Apotek 1. Vi tilbyr Faste stillinger og vikariater og har konkurransedyktige betingelser. Les gjerne mer om oss og våre ledige stillinger på Er du klar for noe nytt? Høres jobb i Apotek 1 Norge spennende ut? Ta kontakt med oss på Rekrutteringsavd. på tlf: eller på e-post: [email protected] om du har spørsmål eller ønsker mer informasjon! Vi ser fram til å høre fra deg! VELKOMMEN TIL NORGE! pharma marts

12 Kort om Ny ipad version af pro.medicin.dk app en Pro.medicin.dk app en findes nu i en ipad version. At der er tale om en version udviklet til ipad, betyder, at selve opløsningen af billedet er væsentlig bedre, end det var i den forstørrede iphone version, og det betyder også, at funktionaliteten enkelte steder er optimeret, så pladsen på den større skærm udnyttes. Fx bliver den alfabetiske liste liggende, når man laver et opslag og holder ipad en vandret, og scanningsfunktionen er ændret, så scanningsbilledet ikke fylder hele skærmen, men kun et mindre hjørne af skærmen. Indholdsmæssigt indeholder ipad versionen det samme som versionen til iphone og Android. Ligesom det gælder smartphoneversionerne, skal data i ipad-versionen også hentes hver 14. dag, hvorefter data ligger på tablet en og er tilgængelige offline. Antallet af brugere, der kommer til medicin.dk fra et mobilt device, er steget med 244 procent sidste år. Til sammenligning er trafikken på det almindelige site kun steget med 22 procent. Samtidig kan man se, at det især er ipad brugere, der er blevet flere af. Her er tale om en stigning på 327 procent siden sidste år. ipad-versionen af Pro.medicin.dk 2013 er udviklet af Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI A/S) og finansieret af Danske Regioner og DLI A/S i fællesskab. Dansk Biotek: To skridt frem og ét tilbage Martin Bonde, formand for Dansk Biotek, gør i sin leder i brancheorganisationens blad status over 2012.»Vi glæder os over, at politikerne i december langt om længe fjernede den såkaldte iværksætterskat, der på helt umotiveret vis lagde urimelige skattebyrder på iværksætternes skuldre. Men vi kan se, at der er ideligt behov for, at vi gør opmærksom på, at den danske biotekindustri lider under andre iværksætterfjendtlige rammebetingelser. Vi brugte i løbet af 2012 megen energi på at få skiftende skatteministre til at forstå, at et tiltag som ændringer i reglerne for fremføring af skattemæssige underskud har en negativ og direkte ødelæggende virkning på i biotekselskabernes mulighed for at geninvestere midler i ny innovation og jobskabelse. Vi fortsatte også arbejdet for at få politikerne til at forstå, at de netop indførte såkaldte skattekreditter giver en fin mulighed for at øge likviditeten i de små innovative virksomheder,«skriver Martin Bonde. Han opsummerer regeringens indsats således:»regeringen tog i 2012 to skridt frem i form af fjernelse af iværksætterskat og implementering af skattekreditter. Mens den også trådte et gevaldig stort skridt tilbage, da den ændrede muligheden for at fremføre akkumulerede skattemæssige underskud. Det kan og skal blive meget bedre.«12 pharma marts 2013

13 Forslag om hash til medicinsk brug Dansk Epilepsiforening foreslår, at man laver kontrollerede forsøg med cannabis i medicinsk form til behandling af epilepsipatienter, hvor anden medicin ikke virker.»hver tredje epilepsipatient kan ikke gøres anfaldsfri med de medicintilbud, der findes i dag. Der er udenlandske erfaringer, der tyder på, at stoffer fra cannabisplanten i medicinsk form kan reducere hyppigheden af epilepsianfald hos nogle af disse mennesker. Det er oplagt, at man laver kontrollerede danske forsøg, så man finder ud af, om det er en behandlingsmulighed, der kan tilbydes visse grupper danske epilepsipatienter,«siger Dansk Epilepsiforenings landsformand, Lone Nørager Kristensen. Hun peger på, at der i udlandet er en stigende opmærksomhed på medicinsk cannabis til personer med epilepsi. Et af de seneste steder er i England, hvor man i år starter afprøvning til personer med epilepsi, på baggrund af nogle meget positive resultater ved dyrestudier. I Danmarks har man siden juli 2011 haft tilladelse til at bruge medicinsk cannabis i form af præparatet Sativex til personer med sclerose, hvor det bruges som behandling af spasticitet. Der er også cancerpatienter, der legalt får hash-stoffer i pilleform, som en behandlingsmulighed. Center for rusmiddelforskning anslår, at mindst danskere selv dyrker hashplanten, og nogle af dem bruger det til selvmedicinering mod forskellige lidelser.»vi advarer altid folk mod selv at pille ved deres medicinering, ligesom de ikke bør presses ud i at gøre ulovligheder eller sid- de og være skæve i et hjemmedyrket forsøg på at mindske deres epilepsianfald. Lad os få lavet kontrollerede undersøgelser, der viser, om en del af planten kan udvindes til medicinsk behandling af visse epilepsipatienter,«siger Lone Nørager Kristensen. Hjerte-karmedicin topper forbruget Forbruget af medicin til behandling af hjerte- og karsygdomme udgør i procent af det samlede medicinforbrug i Danmark målt i døgndoser. Hjerte-karsygdomme er dermed det område, som danskerne behandler med mest medicin, men udgifterne hertil udgør kun omkring 10 procent af de samlede medicinudgifter. Det skyldes blandt andet patentudløb, generisk konkurrence og apotekernes substitution til det billigste lægemiddel. Hjerte- og karsygdomme omfatter problemer med forhøjet kolesterol i blodet, forhøjet blodtryk og hjertesvigt med videre. Netop forbruget af det kolesterolsænkende lægemiddel simvastatin, det blodtrykssænkende lægemiddel amlodipin og det blodfortyndende lægemiddel acetylsalicylsyre, er henholdsvis nummer et, to og tre på listen over de mest udleverede lægemidler på apotek målt i døgndoser i Målt på omsætningen i kroner var lægemidler mod luftvejssygdomme som astma og KOL, med indholdsstoffer som fx formoterol, de mest købte lægemidler i Vaccine mod human papillomavirus (HPV-vaccinen) var det næstmest omsatte lægemiddel i den primære sundhedssektor i Og på tredjepladsen over de mest omsatte lægemidler på apotek i 2012 var det psykostimulerende middel methylphenidat, der blandt andet anvendes til behandling af ADHD. pharma marts

14 Boksord de flytter sig Blå bog: Susanne Ward, 38 år 2013: Clearidium : Tjellesen Max Jenne : Novo Nordisk A/S 2007: HD i organisationsledelse 2004: Cand.pharm : Olympisk sejler Deltagelse i de Olympiske Lege i Barcelona 1992, Atlanta 1996, Sydney 2000 og Athen 2004 Af Christian K. Thorsted / Foto Harry Nielsen Tidligere olympisk sejler bliver dopingjæger Hvorfor skifter du job? Jeg har baggrund inden for elitesejlads og har bl.a. repræsenteret Danmark ved fire olympiske lege i 470-jollen. Jeg er stadig aktiv sejler, og dyrker i det hele taget en del sport. Jeg har tænkt meget over, hvordan jeg kunne kombinere min uddannelse som farmaceut med noget inden for sportens verden. Jeg brænder stadig for sport og savner at have med sport at gøre i det daglige. Gennem mit netværk blev jeg så tilbudt jobbet i det private anti-doping firma Clearidium. Anti-doping er et både meget spændende og stadigt mere aktuelt område, og jeg vil gerne gøre en indsats for at styrke kampen mod doping. Jeg søger altså ikke som sådan væk fra mit tidligere job, som jeg har været glad for, men derimod søger jeg hen imod noget, der har med sport at gøre. Med det nye job kommer det hele til at hænge sammen og give mening. Hvad er Clearidium for en virksomhed? Clearidium er en relativt ny virksomhed. Firmaet er startet af læge Rasmus Damsgaard, som gennem mange år har været regnet for en af de mest anerkendte forskere på anti-doping området, og som bl.a. er kendt for sit samarbejde med Bjarne Riis Team Saxo Bank. Clearidium er en anti-doping serviceudbyder, som bl.a foretager blod- og urintests af sportsudøvere og håndterer og analyserer prøverne efter WADA guidelines (World Anti-Doping Agency). Kvalitet i indsamlingen, hurtig og sikker levering af resultaterne og ikke mindst respekt for og fokus på den enkelte atlet er det, som Clearidium har slået sig op på at tilbyde kunderne, som hovedsagelig er udenlandske sportsforbund. Hvad skal du lave? Jeg skal medvirke til at planlægge og koordinere missionerne dvs. de ud-af-konkurrence og i-konkurrence tests, vi udfører på verdensplan. Hertil hører diverse administrative opgaver såsom indsamling og evaluering af testresultater og whereabouts-indtastninger, altså at holde styr på hvor sportsudøverne befinder sig. Qua min baggrund som elitesportsudøver har jeg selv prøvet at blive testet mange gange, men jeg har ikke siddet på den anden side af bordet. Clearidium tilbyder også diverse konsulentydelser second opinions, ekspert analyser og rapporter vedrørende fortolkningen af anti-doping testresultater. Med min faglige baggrund har jeg en viden om kemiske stoffer og de biokemiske processer, de påvirker i kroppen. Det er et godt grundlag for samarbejde med Rasmus Damsgaard, hvor min viden på dette område vil være et supplement til hans viden inden for lægevidenskab. 14 pharma marts 2013

15 Nyt job i februar Aldin Ugarak Helsingør Stengades Apotek Anders H. Clausen Middelfart Apotek Anja Bryde Toudahl Odense Apoteket Bryggergården Anne Mette Holm Novo Nordisk A/S Anne-Mette Rusch Sundhedsstyrelsen Annette Vinther Heydenreich Novo Nordisk A/S Arezu Sadat Novo Nordisk A/S Arzu Akram Adecco A/S Astrid Munch Hestbæk Actavis A/S Birgitte Aagaard Lund Hjemmeplejen Indre By/Østerbro Christine Gunnergaard Roche A/S David N. E. Nordesgaard PerkinElmer Dorte Hørlück LEO Pharma Fatma Schmücker Conteh Nordmedica A/S Fie Cedergreen Simonsen Novo Nordisk A/S Henriette Ester Ager Statens Serum Institut Ida Marie Van Der Blom Link Medical Research Jeppe Secher Schmidt LEO Pharma Katrine Dalsgaard Ajbro Coloplast A/S Kirstine Schmidt Callø Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Kristina Friis Toft Actavis A/S Lisbeth Schutt Bech Novo Nordisk A/S Louise Hesselbjerg Beauté Pacifique ApS Maria Wahlbom Novo Nordisk A/S Marie--Louise Duckert Sygehusapotekt Fyn Michael Dalager Jensen Syddansk Universitet, SDU Pitchayanun Somprasirt Aabenraa Løve Apotek Rasmus Herschend Novo Nordisk A/S Rikke Mayland Pedersen Specific Pharma A/S Signe Sørensen Torekov Biomedicinsk Institut Signe Tandrup Schmidt Sygehus Sønderjylland - Sønderborg Stine Mai Madsen Region Hovedstaden, København Susanne Ward Clearidium Thuy Duong Maria Duong Coloplast A/S Toke Solvind Actavis A/S Tommy Peter Munk LEO Pharma Det kan konkret handle om at finde forklaringer på, hvordan en sportsudøver misbruger et specifikt stof og med hvilket formål - er det eksempelvis et stof, der fremmer vægttab eller forbedrer iltoptagelsen, og hvor stammer stoffet fra fx fra kosttilskud el.lign? Jeg bliver også ansvarlig for udarbejdelse af nye processer og understøttende systemer og skal sammen med Rasmus have den daglige kontakt til vores kunder og amarbejdspartnere. Det er ikke planen, at jeg skal virke som kontrollant, men her i starten skal jeg med ud og følge nogle af vores folk for at se, hvad de gør, så jeg kender procedurerne. Jeg skal bl.a. en tur til Bergen, hvor der bliver afholdt en konkurrence i freeride skiing. Vi er en lille virksomhed, så mine arbejdsopgaver bliver meget alsidige. Er der nogle særlige udfordringer i jobbet? Der bliver rigeligt med udfordringer der er meget nyt, jeg skal sætte mig ind i: Hvornår og hvordan skal man teste de forskellige sportudøvere cykelryttere, skiløbere, motorcross-kørere osv. Skal man blodteste eller urinteste i forhold til, hvilke forbudte stoffer der typisk benyttes i sportsgrenen. Der er nok at tage fat på, og der er mange ting, der kan forbedres i arbejdet mod dopingmisbrug. Man kan måske godt sige, at Clearidium er lidt af en satsning for mig, forstået på den måde at jeg har forladt en relativ tryg tilværelse hos Tjellesen Max Jenne. Det her er en lidt mere risky branche, for hvis der ingen kunder er til vores ydelser, så er der ingen forretning. Men for mig er det det hele værd, og jeg ser frem til at arbejde med noget, jeg virkelig brænder for. pharma marts

16 Boksord Branche Duggede ruder eller dovne journalister? Af Christian K. Thorsted Læger og lægemiddelvirksomheder ender ofte i mediernes ubønhørlige malstrøm. Det skal nye regler gerne sætte en stopper for. 16 pharma marts 2013

17 Pressen kræver øget gennem sigtighed og mere åbenhed i sam arbejdet mellem læger og læge middel industri. Men de ulejliger sig tilsyneladende end ikke med at benytte de gode red skaber, som allerede er tilgængelige. Forholdet mellem læger og industri er igen til debat. Nye skærpede regler for samarbejdsrelationerne mellem lægemiddelindustri og læger kan være på vej. En arbejdsgruppe nedsat af sundhedsminister Astrid Krag (SF) er kommet med et rapportudkast med en række anbefalinger, som nu er sendt i høring. Arbejdsgruppen foreslår bl.a., at medicovirksomheders samarbejde med sundhedspersoner reguleres på samme måde, som det sker for lægemiddelvirksomheder. Anbefalingen lyder også på, at lægers private honorarer fra medicinal- og medicoindustrien offentliggøres. Astrid Krag gik videre end udvalget og meldte i forbindelse med offentliggørelsen af rapportudkastet ud, at det skal være slut med, at læger køber aktier i lægemiddelbranchen. Med forbuddet ønsker hun at minimere økonomiske interessekonflikter mellem sundhedsfagligt personale og medicinalindustri. Men er der i det hele taget behov for disse skærpede retningslinjer er forholdet mellem industri og læger så betændt, som jævnlige historier i medierne giver indtryk af. Har lægemiddelvirksomhederne ikke ryddet så grundigt op i de dyre middage og luksuriøse arrangementer, at medierne burde droppe deres gamle opfattelse af, hvordan samarbejdet mellem læger og industri fungerer, og hvilken betydning det har ikke mindst for patienterne? Dette blev diskuteret på konferencen Fy, fy, fy det må I ikke, arrangeret af Dagens Medicin og sundhedskommunikationsbureauet Effector, Tjekkede ikke register Dagbladet Politiken bragte samme dag som konferencen en historie, som er et skoleeksempel på mediernes skeptiske syn på samarbejdet. I artiklen kritiseres overlæge Carsten Sand, Bispebjerg Hospital, for at have en dobbelt interesse i HPV-vaccinen Gardasil. Overlægen har offentligt anbefalet, at drenge fra 12-års alderen bør have vaccinen som beskyttelse mod analkræft. Problemet er, at Gardasil er udviklet af lægemiddelvirksomheden Sanofi Pasteur, som Carsten Sand har udført arbejde for. Politikens artikel syder af forargelse over, at overlægen er blevet opfattet som en uvildig ekspert, men altså i virkeligheden har en personlig økonomisk interesse i emnet. Denne kritik kom i artiklen bl.a. fra foreningen Læger uden Sponsor og fra Forbrugerrådet. Bo Søndergaard, indlandsredaktør for Politiken, var indledningsvis veltilfreds med artiklen, som han fandt relevant og et godt eksempel på det seriøse fokus, som avisen har på sundhedsstoffet. Indlandsredaktøren fik dog mere end svært ved at løbe fra, at artiklen i højere grad var udtryk for betydelig journalistisk dovenskab. Det kom nemlig frem, at journalisten bag artiklen end ikke havde ulejliget sig med at kontrollere, om oplysningen om overlægens samarbejdsrelationer med Sanofi Pasteur var offentliggjort på listen over godkendte samarbejder på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og dermed i så fald godkendt af Sundhedsstyrelsen og absolut ikke af hemmelig karakter. Duggede ruder På listen over tilladelser for læger og tandlæger kan man hurtigt og ukompliceret søge på hhv. læge og virksomhedsnavn og dermed få vished for, om der er samarbejdsrelationer mellem en læge og en virksomhed. Hvad lægerne i kroner og øre får for deres samarbejder fremgår ikke af listen ikke endnu i alt fald. Læger og tandlæger skal søge om tilladelse hos Sundhedsstyrelsen, hvis de ordinerer lægemidler i deres almindelige virke, eller hvis de som ledende læger har væsentlig indflydelse på, hvad andre læger ordinerer, og de samtidig ønsker at være tilknyttet en lægemiddelvirksomhed. Sundhedsstyrelsen har i henhold til apotekerlovens 3, stk. 2 givet Carsten Sand tilladelse til at virke som temabogsforfatter og foredragsholder for Sanofi Pasteur. Af listen fremgår det også, at SST har givet tilladelse til, at han udfører arbejde for Leo Pharma. Bo Søndergaard fra Politiken fastholdt, at det var en god historie, selv om der altså ikke pharma marts

18 Branche var noget hemmeligt i overlægens samarbejde, og selv om avisen hverken havde spurgt lægen eller tjekket SST s liste. Han forsvarede artiklen med, at Politiken ikke havde kunnet få et hurtigt svar fra læge eller virksomhed på, hvad Carsten Sand havde tjent på sit samarbejde med Sanofi Pasteur. Politiken valgte et par uger efter konferencen at gentage dækningen af HPVvacciner - denne gang blev det kritiske lys rettet imod en bredere kreds af sundhedspersoner. Det skete under overskriften "Gyldne dråber". Hitliste over rige læger Miki Mastrati, nyhedschef på Ekstrabladet, insisterede på konferencen på, at der fortsat er»duggede ruder«mht. samarbejdsrelationerne mellem læger og industri. Han krævede fuld åbenhed til at kunne se, om der er interessekonflikter, altså skal lægers indtægter fra bijob i industrien offentliggøres. Det må så komme an på en prøve, om journalisterne faktisk vil orke at gå ind og tjekke sådanne oplysninger. Miki Mistrati mente i alt fald sagtens, at man kunne se en hitliste over de mest samarbejdsivrige læger på forsiden af Ekstrabladet, hvis oplysningerne bliver gjort tilgængelige. I øvrigt viser en opgørelse, at der i løbet af de seneste otte måneder har været omkring 220 sager, hvor læger ikke har fået tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til industrisamarbejde. Det har ført til en såkaldt indskærpelse til de pågældende læger fra Sundhedsstyrelsen. Sagerne er kommet frem, fordi lægerne har søgt om tilladelse - bare for sent. Nogle har bedt om tilladelse, efter at et samarbejde er påbegyndt, og andre har først søgt, efter at samarbejdet er afsluttet. 18 pharma marts 2013 Farvel til de betalte kongresture På konferencen blev noget af det efter mediernes mening mest suspekte i samarbejdsrelationerne, nemlig betalte kongresture, også diskuteret. I Norge har man forbudt kongresrejser betalt af lægemiddelindustrien. Det anslås, at industrien tidligere gav sådanne rejser til en samlet værdi af mindst 50 millioner norske kroner om året. Men blandt de danske læger er holdningen, at kongresdeltagelse bl.a. giver international skoling, direkte diskussioner med andre forskere og inspiration. Her kan det måske være interessant at se på, hvordan medierne selv agerer. Kaster de med sten, selv om de bor i glashuse? Fagbladet Journalisten beskrev i januar netop danske mediers udprægede accept af og brug af betalte rejser fra firmaer og organisationer. Journalisten beskriver således, hvordan bryggeriet Carlsberg inviterede til en uges rundtur i den asiatiske ølindustri. Syv danske erhvervsjournalister takkede ja til turen, og to uger efter havde Berlingske, Jyllands-Posten, Børsen og Politiken bragt artikler om Carlsberg i Asien til en estimeret annonceværdi på over 1,5 millioner kroner. I vores nabolande ville noget tilsvarende være uhørt:»hvis man gjorde det i Sverige, ville man bryde de journalistisk etiske retningslinjer. Vi ville aldrig lade os tage be- talt på den måde. Uanset om det er de bedste journalister, der aldrig ville blive influeret af sådan en tur, så vil publikum altid stille spørgsmålet, og den usikkerhed må man aldrig give dem,«sagde Ola Billger, redaktionschef på Svenska Dagbladet til Journalisten. Fra Norges største avis Aftenposten lød det til Journalisten:»Det er vigtigt for os at have høj integritet og ikke blive tillagt motiver. Det kan i værste fald ødelægge vores omdømme og dermed undergrave vores evne til at drive kritisk journalistik. Tillid mellem redaktioner og publikum er afgørende.«de danske medier bedyrer, at de betalte ture ikke bliver afspejlet i spalterne, og at accepten af betalte rejser ikke mindst skyldes økonomi. Mht. lægernes efteruddannelse er spørgsmålet også af økonomisk karakter: Står det offentlige klar til at betale for denne nødvendige efteruddannelse i ind- og udland, hvis industrien ikke kan eller må betale? I lyset af den hårde økonomiske krise er svaret sikkert et rungende nej. Læs også formandens leder: "Vigtig balancegang i nye etiske regler" på side 2. Navn Profession Virksomhed Tilknytning Tilladelse indtil Lund, Allan Meldgaard Læge, pædiatri Zymenex A/S Principal investigator I Dali, Christine Læge, pædiatri Zymenex Investigator Engstrøm, Thomas Læge, kardiologi Zealand Pharma Advisory board medlem Knop, Filip Krag Læge Zealand Pharma Foredragsholder Lauritsen, Vilsbøll Tina Læge, intern medicin, endokrinologi, Zealand Pharma underviser og konsulent klinisk farmakologi Clausen, Niels (8270 Højbjerg) Læge, pædiatri Wyeth Research Primærinvestigator Iversen, Lars Læge, dermato-venerologi Wyeth Danmark A/S Konsulent og underviser Egekvist, Henrik Læge, dermato-venerologi Wyeth AB Investigator Agnholt, Jørgen Steen Læge, intern medicin, medicinsk Wyeth Underviser gastroenterologi Bertelsen, Claus Anders Læge, kirurgi, kirurgisk Wyeth Foredragsholder gastroenterologi Dam, Tomas Norman Læge, dermato-venerologi Wyeth Underviser Gam, Arne Nyholm Læge, reumatologi Wyeth Konsulent Johannsen, Jens Arne Læge, almen medicin Wyeth Konsulent Larsen, Frederik Grønhøj Læge, dermato-venerologi Wyeth Konsulent Mortensen, Tina Læge Wyeth Konsulent Otkjær, Aksel Læge, dermato-venerologi Wyeth Konsulent og underviser Poulsen, Michael Reinhardt Læge, almen medicin Wyeth Konsulent Rasmussen, Claus (9830 Tårs) Læge, almen medicin, intern Wyeth Underviser medicin, reumatologi Rasmussen, Claus Aasøe Læge, almen medicin Wyeth Konsulent og underviser Schydlowsky, Pierre Julien Raymond Læge, reumatologi Wyeth Underviser Severinsen, Brian Sørensen Læge, almen medicin Wyeth Konsulent Skouby, Sven Olaf Læge, gynækologi og obstetrik Wyeth Konsulent Læge, dermato-venerologi Wyeth Underviser Wyeth Investigator

19 Fakta om rapportudkast om regule ring af sundhedspersoners samarbejde med lægemiddel- og medicovirksomheder Astrid Krag nedsatte februar 2012 en arbejdsgruppe, som skulle komme med en løsning på fremtidige reguleringer af samarbejdet mellem sundhedspersoner og lægemiddelindustri. Sundhedsministeriet har nu sendt arbejdsgruppens rapportudkast i høring. Pharmadanmark er blandt de interessenter, som afgiver høringssvar. Høringsfristen udløber 18. marts. Herefter gør arbejdsgruppen rapporten færdig, og den offentliggøres. Følgende organisationer har været medlemmer af arbejdsgruppen: Lægeforeningen Tandlægeforeningen Apotekerforeningen Lægevidenskabelige Selskaber Lægemiddelindustriforeningen Medicoindustrien Forbrugerrådet Danske Patienter Danske Regioner Sundhedsstyrelsen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Læger støtter åbenhed i samarbejdet»igennem den seneste tid har lægers samarbejde med industrien været under et kritisk blik fra både patienter, presse, politikere og kolleger. Derfor må vi acceptere, at offentligheden får mulighed for at se, hvad læger helt nøjagtig får for en given opgave, som de løser for en medicinaleller medikovirksomhed,«siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen. Industrien skal indberette Derfor er det også vigtigt, at det beløb, som offentliggøres, svarer til det helt nøjagtige honorar.»det bør derfor være industrien, der som arbejdsgiver har ansvaret for at indberette det honorar, som de giver lægerne. De indberetter i forvejen det præcise beløb til skattevæsenet,«siger Mads Koch Hansen. Lægeforeningen er modstander af et totalt forbud mod, at læger ejer aktier i lægemiddel- eller medikoindustrien for en værdi, der overstiger en bestemt beløbsgrænse.»det er ude af proportioner, hvis eksempelvis en læge, der aldrig udskriver medicin, ikke skal have lov til at eje aktier i en lægemiddelvirksomhed. Det er ikke alene det forhold, at en læge ejer aktier i industrien, som er et problem. Det bliver først et problem, hvis lægen i sit konkrete arbejde har mulighed for at lade en personlig økonomisk gevinst påvirke rådgivning eller behandling, siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen. Arbejdsgruppen foreslår desuden i rapporten, at læger ikke må opretholde deres ejerskab i virksomheder to år efter, at virksomhederne har markedsført deres produkter.»med forslaget er der også en betydelig risiko for, at der ikke længere vil være noget incitament for læger til at starte egen virksomhed - fx inden for medikoteknik. Det vil være meget ærgerligt, hvis en god idé til udstyr, som kan hjælpe patienter og forbedre behandlingen, på den måde ikke kan føres ud i livet,«siger Mads Koch Hansen. Konkret vurdering Derfor bør Sundhedsstyrelsen - uanset aktiebeløbets størrelse - i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af, om lægen skal have lov til at eje aktier i en bestemt virksomhed. Sådan er det også i dag. pharma marts

20 Internationalt Af Christian K. Thorsted / Foto Colourbox Store ændringer i det amerikanske patentsystem Præsident Obama underskrev i 2011 America Invents Act (AIA), som regnes for den mest markante ændring i den amerikanske patentlov siden Fra midten af næste måned begynder amerikanerne således at udfase et af de bærende principper i den gamle lovgivning. Ændringerne får også i høj grad betydning for, hvad innovative danske biotekvirksomheder skal tage af forholdsregler for at beskytte deres opfindelser. Implementeringen af en stor patentreform er i fuld gang i USA. Det amerikanske patentsystem kommer nu til at ligne det europæiske og dermed resten af verdens. Den væsentligste ændring i reformen er, at det fremover ikke længere er den, der først gør en opfindelse, der har retten til at patentere et produkt, men derimod den, der først indleverer en patentansøgning på produktet.»som følge af America Invents Act (AIA) vil USA fra midten af næste måned begynde at udfase det komplicerede first-to-invent (FTI) princip til fordel for et mere simpelt first-inventer-to-file (FITF) princip. Det minder på mange måder om det europæiske first-to-file princip, hvor patentrettighederne almindeligvis tilfalder den ansøger, som har den tidligste ansøgningsdato. AIA betyder, at visse procedurer i United States Patent and Trademark Office (USPTO) allerede nu ligner procedurerne i European Patent Office (EPO),«forklarer European Patent Atorney Lars Hallander fra Plougmann & Vingtoft en konsulentvirksomhed, som tilbyder patentrådgivning med kommerciel og strategisk fokus. AIA regnes for den mest markante ændring i den amerikanske patentlov siden 1952 og blev underskrevet af Præsident Obama i september Nogle bestemmelser i AIA trådte i kraft næsten med det samme, men den overordnede tidsfrist for implementeringen af AIA udløb først et år efter, loven blev underskrevet. På den måde fik USPTO tilstrækkelig tid til at revidere diverse regler og procedurer. Retssager om medicinsk diagnostik Den 16. september 2012 introducerede USPTO så adskillige nye procedurer, herunder procedurer som følges, når gyldigheden af udstedte patenter skal anfægtes. Og den 16. marts 2013 begynder USPTO altså at behandle patentansøgninger efter det nye FITF princip.»implementeringen af AIA vil først være fuldt forstået om flere år, efter lovens bestemmelser er blevet prøvet i retssystemet. Samtidig vil de fleste ansøgninger indleveret før 16. marts 2013 stadig blive behandlet efter det hidtidige FTI princip, og desuden forbliver flere områder inden for amerikansk patentpraksis ganske enkelt uændrede på trods af AIA,«pointerer Lars Hallander. Således vil de igangværende retssager, om hvorvidt metoder til medicinsk diagnostik er patenterbare, fortsætte. Fremtiden for titusindvis af patentkrav i verserende patentansøgninger og udstedte patenter er derfor stadig i domstolenes hænder.»den enkelte persons status som opfinder vil stadig blive afgjort ud fra personens bidrag til opfindelsen, som defineret i hvert enkelt patentkrav. Desuden vil 20 pharma marts 2013

21 en opfinder fortsat automatisk have status som medansøger og medindehaver af hele patentansøgningen eller patentet. En overset opfinder vil derfor kunne blokere for, at der tages indledende skridt til at håndhæve patentet, og vil desuden kunne udstede licenser til konkurrenter. Det er derfor stadig af afgørende betydning, at alle opfindere identificeres så tidligt som muligt, og at der sørges for overdragelse af samtlige rettigheder til ansøgeren,«siger Lars Hallander. AIA har allerede medført, at visse USP- TO procedurer nu i højere grad ligner procedurerne i European Patent Office (EPO). Fx har USPTO pr. 16. september 2012 tilladt, at juridiske personer, fx virksomheder, søger patent på vegne af opfinderen. Usikkerhed på kort sigt Lars Hallander vurderer, at AIA vil skabe større usikkerhed på kort sigt, fordi det komplicerede, men velkendte FTI, erstattes med det mere simple, men ukendte FITF princip. Og fordi nye USPTO procedurer introduceres og prøves af ansøgere og domstole.»men for europæiske patentansøgere vil AIA måske med tiden føre til et mere forudsigeligt og brugervenligt amerikansk patentsystem. USPTO har fået øget kontrol med fastsættelsen af de officielle gebyrer, hvilket på længere sigt kan føre til bedre sagsbehandling, siger han. Stigninger i gebyrerne træder i kraft allerede i februar i år.»aia har som sådan ingen betydning for de underliggende faktorer, der gør amerikansk patent litigation bekostelig, langvarig og risikofyldt. AIA tilbyder til gengæld potentielt mere pålidelige procedurer,«påpeger Lars Hallander. Han understreger dog, at der er visse forholdsregler, som den europæiske biotekindustri bør tage som tilpasning til AIA og for at kunne udnytte de nye muligheder, lovgivningen giver.»fordi opfinderen stadig anses som den umiddelbare indehaver af rettighederne til opfindelsen, bør europæiske ansøgere fx stadig sikre sig, at alle medopfindere er identificeret, og at de alle har overdraget deres rettigheder til patentansøgeren,«siger han. Lars Hallander lægger også vægt på, at europæiske ansøgere stadig skal sørge for at dokumentere, hvornår deres opfindelser er gjort, selv om FTI princippet nu opgives.»det vil øge mulighederne for at bevise, at en konkurrents rettigheder er opnået ved derivation, altså en form for afledning af den oprindelige opfindelse, og beskytter samtidig ansøgeren selv mod beskyldninger om det samme,«siger han. Artiklen bygger på et indlæg, som er bragt i Dansk Biotek, februar pharma marts

22 Branche Af Kenneth Grothe Toustrup Ny alliance skal danne skole for klinisk forskning i Danmark Et samarbejde mellem GlaxoSmithKine (GSK), Region Hovedstaden og Københavns Universitet skal styrke rammerne om den kliniske forskning og sætte nye standarder for, hvordan offentlige og private virksomheder kan arbejde sammen. Det er første gang nogensinde, at et dansk universitet, en dansk region og en medicinalvirksomhed indgår i en sådan samarbejdsform. GlaxoSmithKine (GSK), Region Hovedstaden og Københavns Universitet satte sidste år hver deres kryds på en femårig aftale om et strategisk samarbejde. Ambitionen er at sætte nye standarder for kliniske forsøg og at sende et klart signal om, at parterne ønsker at styrke samarbejde mellem det offentlige og det private.»at samarbejde med erhvervslivet er noget, vi på universitet rigtig gerne vil - præcis som regeringen, EU, virksomhederne, forskerne, de studerende osv. Det handler for os om at få forskningen og vores resultater ud i spil, helt fra den tidlige grundforskning til de publicerede resultater, og det kan samarbejdet hjælpe os med,«siger Anna Haldrup, vicedirektør på Københavns Universitet med ansvar for forskning og innovation. Et fælles ønske om at blive bedre Hos Region Hovedstaden skal aftalen ses som en klar tilkendegivelse af, at regionen ønsker at samarbejde med erhvervslivet og herunder at tiltrække flere kliniske forsøg. Af samme grund etablerede regionen i foråret 2012 Videncenter for Innovation og Forskning, som har til formål at fremme innovation og forskning i hovedstadsregionen, bl.a. ved at samle ressourcerne og lette adgangen for erhvervslivet.»samarbejdet skal lære os noget nyt, og det kommer til at ske i parløb med erhvervslivet, fordi vi har et fælles ønske om at blive bedre. Vi vil gerne have flere og bedre kliniske forsøg og bedre behandlinger til regionen; samtidig er det utroligt vigtigt, at både vi og virksomhederne lærer undervejs,«siger Kristian Johnsen, chef for Videncenter for Innovation og Forskning i Region Hovedstaden. At aftalen i vid udstrækning har til formål at sætte nye rammer for samarbejde mellem det offentlige og det private står også klart hos GSK.»Det, der driver os, er kvalitet, og Danmark har et højt niveau af kvalitet. Hovedstaden har forskere i verdensklasse og er langt fremme, når det gælder klinisk forskning. Forskningen er en integreret del af hverdagen på hospitalerne og af patientbehandlingen, så alt i alt ligger Danmark højt, når man måler på det samlede output. Vi arbejder i forvejen sammen med hospitaler i Region H, men med samarbejdet her er målet at skabe en ramme og et miljø, der er stærkt og internationalt. Danmark er førende, men der er områder, hvor vi sakker bagud, og dem kan vi nu gå ind og arbejde med,«siger Ebbe Englev, læge og medicinsk direktør i GSK. Hård konkurrence om kliniske forsøg Et udtalt mål for samarbejdet drejer sig om de eftertragtede patienter til kliniske forsøg, hvor opgaven består i at finde nye og bedre metoder til at rekruttere.»kravene er stigende, og der er hård konkurrence mellem landene om at tiltrække forsøg. Vi bliver bedre og bedre til at møde virksomheders behov, og noget af det, en virksomhed som GSK har brug for, er patienter og den rigtige adgang til dem. Kravene til de kliniske afdelinger om hurtigt at kunne finde patienterne er stigende, og vi skal finde nye metoder til at rekruttere, fx elektroniske medier, registre, databaser osv. I dag er der store forskelle på, hvordan man gør rundt omkring, så vi ser samarbejdet med GSK som en fælles mulighed til at forbedre vores metoder og udvikle redskaber, som gør os mere konkurrencedygtige,«siger Kristian Johnsen, Videncenter for Innovation og Forskning i Region Hovedstaden. 22 pharma marts 2013

23 Om samarbejdet Samarbejdsaftalen blev underskrevet den 21. september 2012 og løber over en femårig periode. Formålet er at etablere et tæt strategisk samarbejde, som skal fremme forskningen og de kliniske forsøg. Et mål for aftalen er at forbedre rekrutteringen af forsøgspersoner til forsøg inden for bl.a. hiv/aids, astma og cancer. Samarbejdet er det første af sin slags herhjemme, og det er i strukturen og rammen, at samarbejdet adskiller sig fra andre samarbejder. Parterne har hver tilknyttet en fast kontaktperson, som skal mødes regelmæssigt for bl.a. at identificere fælles forskningsprojekter så tidligt som muligt og sikre koordinering og opfølgning. Formålet er her, at parterne på et tidligere tidspunkt kan designe projekterne ud fra de fælles interesser. Ifølge GSK er netop rekrutteringen af patienter et indsatsområde, som kan forbedres.»vi er helt på linje med regionen og deler ambitionen om, at patienterne til kliniske forsøg er afgørende for kvaliteten. Det handler om, at vi skal blive bedre til at rekruttere, så her skal vi have etableret nogle bedre mekanismer,«siger Ebbe Englev. Uvildigheden er en grundlæggende præmis De tre parter er alle begejstrede for samarbejdet, men har man sagt samarbejde på tværs af områderne og lagt penge på bordet, kommer man ikke uden om det kritiske spørgsmål hvordan sikrer man uvildigheden?»der kører løbende en debat om, hvorvidt vi er i lommen eller ej, men det rokker ikke ved, at samarbejde er vejen frem. Det nytter ikke at diskutere, om vi skal samarbejde eller ej. Vi kan ganske enkelt ikke lade være med at samarbejde. Vores forskning kommer ud gennem samarbejdet med erhvervslivet, og vi bliver koblet på hospitalerne og de kliniske afprøvningerne gennem samarbejdet med regionen. Det her er helt unikt, og vi vil rigtig gerne have flere af den type partnerskaber«, siger Anna Haldrup, Københavns Universitet. Hun understreger, at de eksisterende regler for samarbejdsaftaler er helt klare, og at der i samarbejdet med GSK også er klare retningslinjer.»der er naturligvis ingen krav til, hvad vi skal publicere, og vi arbejder med åbenhed og helt klare regler. Derudover skal vi sikre os, at vores forskere kender deres rettigheder, og at vi støtter dem undervejs,«siger hun. Uvildigheden er også et nødvendigt fokusområde hos Region Hovedstaden, men Kristian Johnsen ser ingen grund til bekymring.»vi hænger sammen ud fra en gensidig afhængighed og et ønske om samarbejde, og så er det en grundlæggende præmis, at vi i Region Hovedstaden ikke bliver påvirket i vores valg af lægemidler. Det er derfor vigtigt, at virksomhederne, vi samarbejder med, har forståelse for vores behov for uvildighed. Omvendt vil vi gerne påvirke virksomhederne til at udvikle nogle produkter, der giver os bedre behandlingsmuligheder, så vores opgaver består i at sikre en god balance. Et samarbejde, der er transparent, åbent og reguleret, bliver også et sundt samarbejde,«siger Kristian Johnsen. Mod mere af samme skuffe Kigger man fem år frem og lister partnernes ambitioner for samarbejdet op, er et af de store fælles mål at udløse flere aftaler af samme slags. Og meget gerne med et internationalt perspektiv.»vi vil gerne have meget mere samarbejde af denne type og meget gerne med internationale virksomheder, der er vant til at samarbejde med universiteterne rundt om i verden. Det unikke ved vores konstellation er, at vi mødes regelmæssigt med faste kontaktpersoner og følger op på aftalerne. Sideløbede fungerer de samarbejdskonstellationer, som der hele tiden har været, så strukturen ikke bliver stiv og forhindrer den løbende kontakt mellem individuelle forskere og GSK,«siger Anna Haldrup. At samarbejdet har til formål at bane vejen for mere af samme slags er også en målsætning hos Region Hovedstaden.»Region Hovedstaden indgår hvert år mindst samarbejdsaftaler med store og små virksomheder. Samtidig har vi nogle områder, hvor vi har et stort uforløst potentiale - fx vores biobanker og registre - som rummer et stort potentiale i parløbet mellem den kliniske forskning og erhvervslivet. Derfor vil vi i sundhedsvæsenet gerne blive bedre, og vi vil gerne være interessante ude i verden. Så i stedet for at have berøringsangst og være usikre på samarbejdsrelationer, er vejen frem, at vi udvikler vores kompetencer til at samarbejde med erhvervslivet. Derfor er vi i Videncenter for Innovation og Forskning optagede af at rådgive vores læger og forskere bedst muligt og være godt klædt på til at håndtere relationer - for der er stor politisk og organisatorisk vilje til at få samarbejdet til at køre,«siger Kristian Johnsen. pharma marts

24 COPENHAGEN SUMMER UNIVERSITY EKSEMPLER FRA ÅRETS PROGRAM: Market Access for Pharmaceutical Products and why it is essential to the industry Pharmaceutical Law & Policy hot topics shaping the future of the European pharmaceutical industry Quality by Design(QbD) in Pharmaceutical Development Adfærdsøkonomi og Psykologiske Valg konsekvenser af menneskelig irrationalitet Kvantitativ Evaluering og Effektvurdering af Velfærdsydelser og Folkesundhed Sundhedsrelateret Velfærdsteknologi fra patient til forbruger? Decoding China! Power, Philosophy, Government Affairs and Lobbying in China Fødevarekompleksets Aktører forbrugeres, producenters og eksperters kamp om madens kvalitet og sikkerhed copenhagensummeruniversity.ku.dk E: - T: pharma marts 2013

25 Kort om Copenhagen Spin-outs udspinner første virksomhed Bojesen & Petersen Biotech ApS er den første biotekvirksomhed, som er etableret på baggrund af forskningsresultater på universitetet og med hjælp fra Københavns Universitets Tech Transfer kontor. Professor Anders Miki Bojesen, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi/Mikrobiologi, Københavns Universitet og dyrlæge, ph.d. og specialist i reproduktion Morten Rønn Petersen, har udviklet et unikt produkt, Bactivate, der hjælper heste med at blive drægtige. Bactivate er med stor succes testet af veterinærer på verdens største hestehospital i Kentucky. Bactivate henvender sig til til en eksklusiv kundekreds, idet ti procent af alle hopper har svært ved at blive drægtige, og det betyder, at nogle af verdens mest kostbare fuldblodshopper ikke kan få føl. Deres ejere har en stor interesse i, at disse heste kan blive drægtige. Ledighedstallene er stadig grimme AC har netop offentliggjort de nyeste ledighedstal. For gruppen farmaceuter var den gennemsnitlige bruttoledighed 4,7 procent. I sidste måned var den 4,4. Stigningen afspejler, at dimittendledigheden nu er på 40,7 procent - i sidste måned var den 38,3. For akademikerledigheden generelt er der sket et fald på 203 fra december til januar, og den lyder nu på svarende til en ledighedsprocent på 5,3 procent. Reelt er der dog tale om en stigning i ledigheden, idet der er 651 ledige akademikere, som har mistet dagpengeretten fra 1. januar og ikke får udbetalt dagpenge mere, men formentlig stadig er ledige. Pharmadanmark mødtes med sundhedsministeren Repræsentanter fra Pharmadanmark var i februar til møde med sundhedsminister Astrid Krag (SF) for at drøfte udvikling af apotekernes virksomhed, både i primær- og sekundærsektoren. Mødet kom i stand i forbindelse med de henvendelser, som Pharmadanmark tidligere har rettet til såvel Astrid Krag som til erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) om foreningens syn på en modernisering af apotekersektoren. Samtalen med ministeren kom i høj grad til at handle om brug af farmaceuternes kvalifikationer i kvalitetssikringen af lægemiddelbehandlingen, både på sygehusene og i primærsektoren. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med de ændringer, som Pharmadanmark har foreslået mht. sygehusapotekernes muligheder for at udlevere lægemidler nærmere bestemt vederlagsfri udlevering af medicin til særlige patientgrupper. Samtalen handlede også meget om, hvordan man kan bruge de positive erfaringer fra medicinhåndtering i sekundærsektoren i primærsektoren. Da mødet med ministeren blev aftalt, var forventningen, at der på nuværende tidspunkt ville være et konkret udspil fra regeringens arbejdsgruppe om apoteksmodernisering at diskutere ud fra. Offentliggørelsen af arbejdsgruppens anbefalinger lader imidlertid stadig vente på sig. Når offentliggørelsen sker, kan Pharmadanmarks reaktion læses på foreningens hjemmeside og i det elektroniske nyhedsbrev Fredag Formiddag. pharma marts

26 Farma Af Christian K. Thorsted / Foto Lars Skaaning Fortsat kamp for adgang til EPJ Farmaceuter har ikke behov for adgang til Elektronisk Patientjournal, EPJ, selv om en række andre sundhedspersoner har det. Det fastslår Sundhedsministeriet som svar på Pharmadanmarks høringssvar. En mærkelig forskels behandling, mener Pharma danmark, som vil forfølge sagen. Sundhedsministeriet afviser foreløbig at give sygehusansatte farmaceuter direkte adgang til Elektronisk PatientJournal (EPJ). Ministeriet mener nemlig, at farmaceuter kun sjældent deltager i den direkte patientbehandling og derfor ikke har et behov for at kende patientens historiske helbredsoplysninger. Ude af trit med virkeligheden, mener Pharmadanmark.»Arbejdsopgaverne for sygehusansatte farmaceuter har ændret sig markant inden for de seneste år, og derfor har betydeligt flere sygehusansatte farmaceuter i dag netop den direkte kontakt med patienten, som ministeriet altså ikke mener, at farmaceuter har. Virkeligheden er i dag, at sygehusfarmaceuter har direkte samtaler med patienter, hvor de afdækker patienternes faktiske medicinske forbrug af receptmedicin, håndkøbsmedicin og naturlægemidler,«siger Marie Fog, lægemiddelfaglig konsulent i Pharmadanmark. Amgros forskningsenhed SAFE undersøgte sidste efterår, hvor stor en andel af de sygehusansatte farmaceuter der er i direkte kontakt med patienten ved udførelse af deres arbejdsopgaver. Det gælder for knapt halvdelen af de farmaceuter, som udfører patientspecifik klinisk farmaci. Det understøtter billedet af, at den kliniske farmaci på sygehusene ændrer sig i disse år.»på den baggrund er det besynderligt, at ministeriet fortsat insisterer på, at farmaceuter ikke skal have adgang til EPJ på lige fod med det øvrige sundhedsfaglige personale. I betragtning af, hvem man ellers har givet fuld adgang, ligner det en uforståelig forskelsbehandling,«mener Marie Fog. En del af den sundhedsfaglige gruppe Erfaringerne med de kliniske farmaceuters medicingennemgange viser, at adgang til det elektroniske medicinkort (FMK) langt fra altid er tilstrækkelig. Sygehusfarmaceuterne har da også i en tidligere spørgeskemaundersøgelse fra Pharmadanmark givet udtryk for, at den manglende adgang er et problem også selv om man lokalt forsøger at finde løsninger, så farmaceuterne alligevel kan udføre deres arbejde tilfredsstillende. Medicingennemgang blev fra januar 2013 et krav fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) for at sætte fokus på og øge kvaliteten i patientens medicinering. Her er formålet netop at sikre, at indikationen for patientens lægemidler fortsat er aktuel, samt at dosis er korrekt.»medicingennemgangen bygger ofte også på andre oplysninger, der kun er tilgængelige via EPJ, eksempelvis laboratorieværdier. Laboratorieværdierne kan være forudsætningen for at skabe det hele billede af patienten, der skal til for at vurdere den korrekte medicinske behandling. Igennem samtale, opslag i EPJ og gennemgang af patientens medicin tegnes det fulde billede af patienten og hans eller hendes medicinske behandling,«siger Marie Fog. Pharmadanmark mener, at sygehusansatte farmaceuter, der forestår patientspecifik klinisk farmaci, er en del af den sundhedsfaglige gruppe. Farmaceuterne hjælper læger og plejepersonale i klinikken omkring patienternes medicinering.»derfor bør denne gruppe af farmaceuter naturligvis have adgang til EPJ på lige fod med det øvrige sundhedsfaglige personale. For de øvrige grupper, som allerede har fået adgang, har man i øvrigt fra ministeriets side ikke haft nogen problemer med, at ikke alle i en faggruppe har brug for adgangen. Det bør ministeriet selvfølgelig heller ikke have for farmaceuternes vedkommende,«fastslår Marie Fog. Ønsker møde med ministeriet Pharmadanmark har igen skrevet til ministeriet for at få det til at genoverveje beslutningen og for at få et møde i stand.»der er tydeligvis behov, at vi over for ministeriet får tydeliggjort og klarlagt sygehusfarmaceuternes behov for indsigt i lægemiddelrelevante data, når de udfører deres kliniske farmaceutiske funktioner,«siger Marie Fog. 26 pharma marts 2013

27 Denne gruppe af farmaceuter bør naturligvis have adgang til EPJ på lige fod med det øvrige sundhedsfaglige personale. Klinisk farmaci dækker i dag såvel den patientspecifikke som den afdelingsspecifikke kliniske farmaci. Ved afdelingsspecifik klinisk farmaci er farmaceuten tilknyttet en afdeling, ofte med forskellige opgaver i afdelingen. Det kan både være ved gennemgang af afdelingens lægemiddelforbrug, hjælp til optimering af lægemiddelanvendelse, audits mm. Den patientspecifikke kliniske farmaci omfatter optagelse af medicinanamnese, medicingennemgang, medicinafstemning, ordinationsgennemgang eller en kombination af disse med patienten i centrum. Ofte foregår det ved, at den sygehusansatte farmaceut optager en medicinanamnese i direkte kontakt med og i samråd med patienten med henblik på at indhente oplysninger om patientens reelle medicinforbrug. Patientspecifik klinisk farmaci kan også foregå ved, at farmaceuten med udgangspunkt i sygeplejerskens og lægens observationer foretager den farmaceutiske vurdering i forhold til at sikre den enkelte patients behandling. pharma marts

28 Virksomhed Af Kenneth Grothe Toustrup / Foto Lars Helmersen Logistikken er afgørende i håndteringen af forsøgsmedicin I et hjørne af lageret hos Danmarks største læge middel grossist finder man en afdeling med speciale i at levere medicin til kliniske forsøg. Herfra udgår medicinen til hospitaler i hele verden en opgave, der kræver høj specialisering, farmaceutisk ekspertise og nul fejl. Forsøgsmedicin produceres typisk i små mængder, og det tager tid at producere nyt. Hvis et site modtager en forsendelse med medicin, men ikke har patienter nok til forsøget, så er medicinen så godt som spildt, og det kommer til at mangle på et andet site et andet sted i verden med forsinkelse til følge. Logistikken omkring leveringen af lægemidler til de kliniske forsøg er kompleks, og det er blevet den primære opgave for Nomecos afdeling Clinical Trial Supply Management (CTSM). Et logistisk puslespil Afdelingen er seks år gammel og servicerer på nuværende tidspunkt mere end 100 kliniske studier i alle faser på vidt forskellige terapiområder. Forsøgene foregår i mere end 20 forskellige lande for de 18 virksomheder, som kundelisten tæller.»da jeg første gang hørte om det her, tænkte jeg, at det lød som en opgave for en eksportingeniør og ikke umiddelbart en farmaceut. Men så dukker spørgsmålene op hvor mange produkter skal der bruges, hvordan tænker patienten i forhold til compliance, hvad med emballage, labels, ompakning, opbevaring, randomisering, dokumentation af processerne, og kan produktet tåle at blive flyttet? Jeg trækker på min baggrund som farmaceut hver eneste dag. Hvis ikke jeg havde min uddannelse i ryggen, ville jeg ikke kunne håndtere fx stabilitetsdata hvis lægemidlet er en væske, der risikerer at komme på en hylde, hvor den kan stå og krystallisere,«fortæller Martin Mørch Kristiansen, Business Unit Director. Han har ansvaret for den daglige drift af afdelingen og løser hver dag vidt forskellige opgaver. Afdelingen har kort sagt til opgave at pakke og sende forsøgsmedicin ud til de kliniske forsøg på hospitalerne, og det kan hurtigt blive en kompliceret affære.»jeg taler med myndighederne, sparrer med virksomhederne, sætter strategien, ressourcefordeler og sikrer, at vi har styr på alle reglerne. De forskellige lande 28 pharma marts 2013

29 Om afdelingen Clinical Trial Supply Management (CTSM) blev etableret i Nomeco for omkring seks år siden på baggrund af en henvendelse fra Novartis, der ønskede en leverandør til at styre lageret med lægemidler til kliniske forsøg. Afdelingen kan beskrives som en GMP-enhed i en GDP-virksomhed. En typisk opgave indledes altid med, at parterne underskriver en fortrolighedserklæring. Herefter indhenter CTSM rådata omkring forsøget bl.a. antallet af patienter, hvor mange lægemidler kommer i første produktion, hvornår kommer næste sending, hvilke sites er de centrale, i hvilke lande og herunder de specifikke krav. Afdelingen tæller i dag ottefuldtidsansatte og servicerer mere end 100 kliniske studier inden for en lang række terapiområder i mere end 20 forskellige lande for de i alt 18 kunder. Læs mere på har hver deres tolkning af GMP reglerne, hvilket besværliggør en simpel ting som fx etiketteringen. Etiketten skal oversættes til lokalsprog, hvert land skal godkende hinandens etiketter, og selv en lille ting som et forkert komma kan ikke uden store forsinkelser af studiet ændres, efter alt er underskrevet. Vi er nede i detaljerne her, men det skal være i orden,«siger Martin Mørch Kristiansen. Vi må ikke begå fejl Har man sagt farmaceutiske dyder, må man som regel også sige nul fejl, og det gælder også hos CTSM. En lille fejl kan få store konsekvenser for de kliniske forsøg.»ofte må patienterne og lægerne ikke vide, hvilken behandling der gives. På et studie måtte jeg eksempelvis bede study nurses om at blive inde i et rum i 20 minutter, hver gang de skulle hente placebobehandlingen, som var saltvand, for at bevare blindingen. Hvis det havde været Vi er nede i detaljerne her, men det skal være i orden. den aktive behandling, et frysetørret pulver, de skulle have hentet, var det præcis den tid, det ville have taget dem, for den aktive skulle først rekonstitueres og dernæst fortyndes, hvilket placeboen jo ikke behøvede. Var de kommet ud af rummet efter et minut, ville man hurtigt kunne regne ud, hvilken behandling der blev givet. Vi skal sikre, at der er produkter nok ude på de forskellige sites, at produkterne bliver leveret i den ønskede form osv. Det er et puslespil, som skal gå op, og der må bare ikke ske fejl,«siger Martin Mørch Kristiansen. Også kunderne stiller krav om, at der skal stå farmaceuter bag distributionen af lægemidlerne, og det oplever Anders Sylvest Hansen, der er uddannet farmaceut og sidder med salg og kundekontakt som Account Manager hos Nomeco.»Vi er hver dag afhængige af vores farmaceutbaggrunde i sparringen med kunderne såvel som håndteringen af opgaverne. Faktisk er det sådan, at nogle kunder slet ikke vil være med, hvis ikke der er farmaceuter på holdet. Der sidder farmaceuter hos virksomhederne, og dialogen kører bare bedre, når der sidder en farmaceut på begge sider af bordet,«siger Anders Sylvest Hansen. Timingen er afgørende Forsøgsmedicinen er langsommelig og dyr at producere, mens patienterne generelt er svære at rekruttere. Derfor er det afgørende, at den rigtige medicin leveres til de rigtige patienter og ikke mindst med den rigtige timing. Forsinkelser er dyre i de store internationale setups omkring forsøgene.»tidligere havde virksomhederne deres egen afdeling med ansvar for at leve op til kravene fra myndighederne og håndtere logistikken, men flere ønsker at spare på ressourcerne og købe sig til en større specialisering. Vi har specialiseret og tilpasser løbende forretningen ud fra de ønsker, kunderne kommer med,«siger Anders Sylvest Hansen. Spørger man hos en af afdelingens kunder, er timingen et af de helt afgørende parametre.»den helt store udfordring er i vores øjne at få tingene ud til det rigtige sted til tiden, så vi undgår, at hospitalet skal vente, og projektet bliver forsinket,«siger Mikael Brönnegård, CEO NeuroVive Pharmaceutical AB. pharma marts

30 Boksord FÅ rådgivning, HVOr det PaSSer dig Pensionsrådgiver, Vicki Attle, i gang med at rådgive pensionskunde. Vi ved godt, at det kan være svært at få tid til at sætte sig ind i en ny pensionsordning. Derfor har vi udviklet et nyt fleksibelt rådgivningskoncept, hvor du får rådgivning via telefon og computer. Vi kalder det Vend Skærmen. Vi rådgiver fra kl på de fleste hverdage. Book en rådgivningssamtale på , og få en kvalificeret anbefaling. Har du spørgsmål? Så kontakt Pharmadanmarks hotline i PFA på pharma marts 2013

31 Kort om Klorokin på vej tilbage i kampen mod malaria Overvågning af malariabehandling gennem de sidste 30 år viser, at malariaparasitter udvikler resistens over for medicinen. De første tegn på resistens mod de nyeste lægemidler er netop observeret. Samtidig viser resistensovervågning fra Københavns Universitet, at det gamle lægemiddel klorokin begynder at virke mod malaria igen.»70 procent af de malariaparasitter, vi har fundet i Senegal, reagerer nu igen på klorokin. Det er en tendens, vi også har set i Tanzania og Mozambique, og som andre forskere har vist i Malawi. Vores udvalg af lægemidler mod malaria er begrænsede og beslægtede, så når malariaparasitten atter reagerer på et stof, påvirker det flere behandlingsmetoder,«fortæller lektor Michael Alifrangis fra Center for Medicinsk Parasitologi på Københavns Universitet. Sammen med ph.d-studerende Magatte Ndiaye fra Université Cheikh Anta Diop i Senegal holder han øje med malariaparasittens følsomhed over for lægemidler ved at analysere parasitternes dna. Det åbner store muligheder, hvis sundhedspersonale i udviklingslande kan bruge tidligere lægemidler igen. Dels kan man lægge mindre pres på den nuværende medicin og dermed forsinke resistensudviklingen, dels vil det samtidig give en stor gruppe patienter adgang til billigere behandling. Klorokin koster kun 1,5 DKK for en fire-dages kur, mens den tilsvarende artemesinbaserede ACT-behandling koster knap 12 danske kroner. Klorokin holdt i 50 år, men blev misbrugt til forebyggelse af malaria og almen feber. Det blev sågar blandet i kogesalt, og derfor er det ingen overraskelse, at malariaparasitten udviklede resistens over for det virksomme stof. Genoptaget brug kræver derfor, at lægemidlerne bliver brugt korrekt, og at sundhedspersonalet bliver bedre til at diagnosticere præcist. Regelstramning giver dårligere medicinering Den 4. marts mistede en lang række stærke smertestillende lægemidler tilskud. Ifølge formand for Danske Patienter Lars Engberg kommer det til at betyde dårligere behandling af patienterne.»vi ved af erfaring, at patienter kan komme til at tage deres medicin forkert, når de bliver tvunget til skifte. Desuden kan den nye medicin give nye bivirkninger, og det er heller ikke sikkert, at den har samme effekt,«siger han. For de patienter, hvis medicin mister tilskud, vil det stadig være muligt for deres praktiserende læge at søge enkelttilskud til medicinen hos Sundhedsstyrelsen. Men Lars Engberg mener, at det vil få social slagside, at myndighederne gør folk mere afhængige af enkelttilskud.»vi ved, at det ikke er alle læger, der søger om enkelttilskud til deres patienters medicin, fx fordi det er for bøvlet, og fordi de ikke har tid. Det betyder også, at det er de ressourcestærke patienter, der både kender til muligheden og kan råbe deres læge op, der vil få enkelttilskud,«siger formanden Apotekerforeningen deler skepsissen. Her mener formand Niels Kristensen, at den nye regelændring er endnu et led i en tendens, der over de seneste år har betydet, at medicintilskudsreglerne er blevet mere og mere restriktive. pharma marts

32 Farma Af Lærke Gade Bjerregaard / Foto Colourbox Medicinalindustrien afviser at spekulere i modediagnoser Kritikerne mener, at det er udtryk for smart markeds føring og ikke oversete behandlings behov når nattetisseri, skaldethed, kvinders over gangs - alder og urolige børn skal behandles med medicin. Modediagnoser var på dagsordenen, da Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) holdt stormøde.»if you can t sell the pill sell the ill.«med disse ord blev stormødet indledt af IRF s chef Søren Brostrøm. Kan du ikke sælge pillen, så sælg sygdommen disease mongering, som det kaldes i udlandet. I Danmark må man ikke reklamere for receptmedicin over for forbrugerne, men man må gerne markedsføre sygdomme via selvhjælpsmateriale og informationskampagner, hvilket både medicinalfirmaer og patientforeninger benytter sig af. Et øget fokus på sygdommen kan betyde øget diagnosticering og forbrug af medicin.»medicinforbrug er udtryk for en markedsføringskurve. Stor stigning i salg af piller er ikke det samme som stigning i bedre behandling, bedre diagnosticering eller større sygdomsfrekvens,«sagde Søren Brostrøm. Han mindede om, at der ikke findes bivirkningsfri medicin, og udtrykte bekymring for, at læger som han selv for hurtigt griber til en modediagnose i stedet for at udforske og udfordre symptomer til bunds. Han fortalte her om sine egne erfaringer med diagnosticering og behandling af overaktiv blære.»måske skal man ikke altid behandle, men blot se tiden an. Måske skal vi ikke se alting som et problem, men blive lidt bedre til at acceptere forskellighed,«sagde han. Går ikke efter modediagnoser Mødets vinkel lagde op til, at medicinalindustrien med dens kommercielle interesse spiller en vigtig rolle, når det kommer til opprioritering eller ligefrem opfindelse af sygdomme og behandling af dem. Industrien var præsenteret blandt talerne ved Michael Lange, Head of Public Affairs Scandinavia, Novartis. Han startede med at sige klart nej til, at medicinalindustrien spekulerer i modediagnoser.»udviklingen af et lægemiddel tager 10 år, det koster 10 milliarder kroner, og patentet udløber på 10 år. Det er for dyrt og tager for lang tid til at tænke i modediagnoser,«sagde han og fortsatte:»industrien udvikler medikamenter, fordi der er et behov.«32 pharma marts 2013

33 Vi har brug for uvildig information fra uvildige sundhedspersoner. INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING Onsdag den 24. april 2013, kl Generalforsamlingen afholdes hos Pensionskassen, Dirch Passers Allé 27, stuen, 2000 Frederiksberg. Michael Lange argumenterede for, at medicinalindustrien viser samfundsansvar ved at fokusere så meget på innovation og udvikling, ligesom den hjælper både læger og patienter til uddannelse, værktøjer og information om behandlingstilbud. Hvem skal informere? Netop information om sygdom og behandlingstilbud var omdrejningspunktet, da Sine Jensen, seniorrådgiver i Forbrugerrådet, holdt sit oplæg på mødet. Her tog hun udgangspunkt i en række hjemmesider med medicinalvirksomheder som mere eller mindre tydelige afsendere.»som forbruger bliver man hele tiden opfordret til at forbedre sin sundhed. Vi har brug for hjælp til at navigere i sundhedsjunglen. Vi har brug for myndigheder, der kan overvåge markedet og tage hånd om os, og vi har brug for en stram lovgivning både fra dansk side og fra EU,«sagde hun. Hun fortalte, at man i Forbrugerrådet ikke synes om, at medicinalindustrien må lave informationsmateriale om sygdomme, men det har myndighederne sagt god for.»vi har brug for uvildig information fra uvildige sundhedspersoner,«pointerede hun. Sine Jensen fremførte, at også pressen har et stort ansvar, når den fremhæver eller nedsabler medicin og laver forsider om fx dræberkolesterol. Ligeledes er de sociale medier med til at gøre markedsføring uigennemsigtig, fordi vi har mere tillid til venner end til reklamer. Sine Jensen blev fra salen spurgt om, hvor Forbrugerrådet er henne, når der skal tales om rettigheder for alle de mennesker, der går rundt med smerter, som ikke behandles. Til det svarede hun, at Forbrugerrådet ikke er imod medicin eller brugen af den.»problemet er ikke, når syge bliver behandlet med medicin, men når raske gør,«sagde hun. Og konklusionen? Der blev ikke fundet egentlige løsningsmodeller eller konklusioner på mødet. Det skulle da lige være, at det er et komplekst område, hvor både medicinalindustri, presse, patientforeninger, læger og myndigheder spiller en rolle, der kan betyde fokus på bestemte sygdomme og måske sygeliggørelse af normalitet med risiko for unødvendig medicinering til følge. DAGSORDEN 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning formand Jesper Gulev Larsen 3. Fremlæggelse af den af bestyrelsen, direktøren og revisionen underskrevne årsrapport til godkendelse adm. direktør Peter Bache Vognbjerg 4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab 5. Pensionskassens lønpolitik 6. Indkomne forslag 7. Meddelelse om medlemmer til Pensionskassens bestyrelse udpeget af Danmarks Apotekerforening og Pharmadanmark Fra Danmarks Apotekerforening: Apoteker Per Wijngaard Fra Pharmadanmark: Direktør Arne Kurdahl Udpeget af Danmarks Apotekerforening og Pharmadanmark i fællesskab: cand.merc. Bjarne Fabienke 8. Meddelelse om medlemmer og suppleant til Pensionskassens bestyrelse valgt ved urafstemning 9. Valg af revisor 10. Beslutning om stedet for næste års ordinære generalforsamling 11. Eventuelt På bestyrelsens vegne Formand Jesper Gulev Larsen Adm.direktør Peter Bache Vognbjerg Af hensyn til generalforsamlingens tilrettelæggelse bedes tilmelding foretaget senest fredag den 16. april 2013 til Pensionskassens kontor på tlf pharma marts 2013 pharma marts

34 Debat SST: Internationalt engagement og økonomisk ansvarlighed Af Else Smith, administrerende direktør Sundhedsstyrelsen / Foto Sundhedsstyrelsen Pharma beskæftigede sig i februarudgaven med situationen i Sundhedsstyrelsen efter sidste års fusion med Læge middelstyrelsen. Else Smith, administrerende direktør for Sund hedsstyrelsen, tager i dette indlæg til genmæle over for den hårde kritik, som blev rejst i bladets leder. Der er nu gået et år, siden Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen fusionerede. I det lys er det forståeligt, at der i lederen af februar-udgaven af Pharma bliver rejst en debat om lægemiddelopgavernes prioritering og placering i den nye Sundhedsstyrelsen. Men det er naturligvis helt afgørende, at debatten ikke er baseret på misforståelser og fejl. Og her kan det af lederen lyde som om, at vi i Sundhedsstyrelsen nærmest har afviklet store dele af lægemiddelområdet og dermed svækket Danmarks historisk stærke position på dette område i internationale sammenhænge. Det er ikke korrekt, og jeg vil gerne understrege, at der i Sundhedsstyrelsen er præcis det samme ønske om en stærk international position på lægemiddelområdet som det, der efterlyses i Pharmas leder. Det er korrekt, at de seneste års økonomiske stramninger også har påvirket Sundhedsstyrelsen. Vi har som en række andre institutioner i Danmark og agenturer i Europa måttet tilpasse organisationen til den økonomi, der er. Det skete først i forbindelse med selve fusionen for et år siden, og dernæst viste regnskaberne, at underskuddet på det gebyrfinansierede område i den tidligere LMS var langt større end forventet, ikke mindst pga. overvurdering af besparelserne efter nyt IT og et forbrug over indtægterne. En ny tilpasning med kortvarigt ansættelsesstop og siden afskedigelser var derfor nødvendigt. Det har naturligvis kunnet mærkes på opgaverne og blandt medarbejderne på området, hvilket er beklageligt, men vi kan jo ikke bruge flere penge, end vi har. Samtidig har vi måttet prioritere i det faglige arbejde både på lægemiddelområdet og på Sundhedsstyrelsens øvrige ansvarsområder. Ledelsens beslutning på 34 pharma marts 2013

35 Sætternissen var på spil lægemiddelområdet har været, at kerneopgaverne og det internationale engagement ikke må berøres, hvis det betyder, at vi mister indflydelse eller svækker patientsikkerheden. Det kræver, at arbejdsindsatsen fokuseres, og det arbejder vi fortsat på. Internationalt engagement Det internationale engagement på lægemiddelområdet er en integreret del af det daglige arbejde i styrelsen. Som noget særligt for lægemiddelområdet er der tale om et tæt europæisk samarbejde, hvor medlemslandene arbejder med godkendelse af lægemidler, virksomhedstilladelser og inspektioner, lægemiddelkontrol og bivirkningsovervågningen. Sundhedsstyrelsen indgår i dette arbejde med samme høje faglige profil som hidtil. En del af Sundhedsstyrelsens arbejde er at deltage i de videnskabelige lægemiddelkomitéer og koordinerende EU-udvalg, der vurderer ansøgte lægemidler og bivirkningssignaler og andre lægemiddelovervågningselementer, samt de mange forskellige andre komitéer og ekspertgrupper, der er nedsat på forskellige områder, som f.eks. lægemidler til børn eller til sjældne sygdomme og biologiske lægemidler. Udover aktiv deltagelse i udvalgene varetager vi formandskaber for eksempel for den veterinære Lægemiddelkomité (CVMP), komitéen om avanceret lægemiddelterapi (CAT) og Biosimilar Medicinal Products WP og næstformandskaber i Safety Working Party, Veterinary Pharmacovigilance WP, og vi har styrket vores deltagelse i EU s bivirkningsarbejde. Kommende udfordringer i EU Den kommende tids udfordringer i EU vil handle om bl.a. biosimilære lægemidler Pharmas leder i februarudgaven var ramt af sort uheld og en helt usædvanlig drilagtig sætternisse. På helt ubegribelig vis blev Lægemiddelstyrelsen i indledningen til Levnedsmiddelstyrelsen dog med den rigtige forkortelse, LMS. Om end nogle nok vil mene, at danskerne spiser lægemidler, som var de slik, så var det en kedelig og meningsforstyrrende fejl. Tre linjer blev gentaget to gange, og selv om budskabet i disse tre linjer nok kunne tåle gentagelse, var én gang trods alt tilstrækkelig. At lederen kunne man også forledes til at tro, at Pharmadanmark mener, at det alene er det gamle LMS, som er blevet udsat for besparelser. Men som det også fremgår af hovedartiklen inde i bladet, er Pharmadanmark naturligvis bekendt med, at der også i SST i forbindelse med fusionen blev afskediget et betydeligt antal medarbejdere. I online-versionen af lederen er fejlene rettet. (biologiske lægemidler, der svarer til allerede eksisterende biologiske lægemidler), som vi er særdeles godt rustet til, og om forfalskede lægemidler, som i stigende grad er kommet i fokus. Vi ønsker også fortsat at være en af de mest benyttede EU-lande i de forskellige godkendelsesprocedurer, og vi prioriterer at deltage i faglig rådgivning (scientific advice) til lægemiddelvirksomheder, der udvikler nye lægemidler. Her gør vi os særligt gældende inden for onkologi-området og biosimilære lægemidler. Et særligt område, som Sundhedsstyrelsen har prioriteret, er EU s arbejde med bivirkninger. I 2012 blev EU s nye bivirkningskomite PRAC etableret. Det er nu hele Europas centrale forum for drøftelse af lægemidlers sikkerhed. Identificeres et sikkerhedsproblem med lægemidler, er det i denne komite, det drøftes og besluttes, hvordan sikkerhedsproblemet skal håndteres. Netop i PRAC er vi repræsenteret med nu to medlemmer mod tidligere et. Åbenlyse synergier På lægemiddelområdet fastholder Danmark i dag en europæisk position, som rækker ud over landets størrelse. Netop fordi vi er fagligt kompetente og traditionelt står for høj kvalitet, sikkerhed og sundhed. Udfordringen fremover er naturligvis at fastholde dette mål, når vi er økonomisk udfordrede. Det sikres ved en fokuseret og bevidst indsats. Lægemiddelområdet har tidligere ligget i Sundhedsstyrelsen og indgår naturligt, dels som et selvstændigt område med sine egne vilkår, dels med sit bidrag af viden og ekspertise om lægemidler og regulering af lægemidler, i styrelsens samlede opgaver på sundhedsområdet. Synergierne er helt åbenlyse, ikke mindst i forhold til de mere og mere avancerede medicinske patientbehandlinger. Det har også været udgangspunktet, da vi i 2012 startede et strategiarbejde, hvor vi videreudvikler bl.a. de strategier, der hidtil har været på lægemiddelområdet, så Sundhedsstyrelsen fortsat kan være et af de førende lægemiddelagenturer i Europa. pharma marts

36 Selvledelse & Trivsel Af Malene Gude, Gude Coaching Ser du livet i farver? Pharmas faste klummeskriver Malene Gude tager her hul på et nyt tema om vores indre bremseklodser. Forleden morgen var fantastisk. Forårssolen skinnede fra en klar blå himmel, og caféerne satte kulørte stole ud. Væk var vinterens gråtoner. Hele København smilede pludselig i farver og jeg med. Jeg sugede de sidste solstråler til mig, inden jeg drejede ind til kontoret og pludselig kunne mærke den der fornemmelse fra gymnasietiden: Bevidstheden om, at livet er lige præcis NU og HER. Med en 18-årigs kombination af momentvis storhedsvanvid og forargelse over at skulle i skole, alt imens foråret ja hele livet forsømmes! Nu er det jo ingen hemmelighed, at jeg efterhånden har passeret de 18 år, så jeg modstod fristelsen til at aflyse alle aftaler for at nyde solen på den nærmeste café. I stedet tog jeg på fornuftig vis energien med mig og gik på arbejde. Det blev alligevel en fantastisk dag. Alting gled ligesom bare lidt nemmere. Jeg kom endda af sted hjemad i rimelig fornuftig tid, og da dagene jo også bliver hastigt længere, lykkedes det mig at nå en løbetur, mens solen farvede himlen rød. Dagen var skiftet fra bogstavelig talt gråt-i-gråt til et festfyrværkeri af farver. Farvernes energi Sådan en farverig dag kan man alt. Store problemer bliver mindre. Om aftenen opdager du, at du faktisk slet ikke har bekymret dig. At du har fået en masse fra hånden. At du fik taget fat om den sag, der har ligget lidt for længe og oset på dit bord. At du fik sendt en hilsen til en ven, du længe har villet hilse. At du faldt i snak med fremmede mennesker på stationen, hjalp en turist med at finde vej i Nørreports kaotiske ombygningslabyrint og bar en gammel dames indkøb hen til bussen. Og du blev slet ikke træt. Du fik bare mere energi og var glad indeni. Hvis vi tænker over det, kunne det så ikke være rart med flere af den slags dage? O.K., jeg behøver ikke selv at tænke ret længe, svaret er selvfølgelig JA. Til gengæld kan jeg tænke længe over, hvorfor vi ikke bare har flere af sådanne dage. Den grå hverdag Det er helt sikkert lettere sagt end gjort bare at se livet i farver. Hver dag møder jeg faktisk problemstillingen i forskellige former. Men der er en fællesnævner. Mange af os venter i uger, måneder eller år på at tænke over, hvad vi skal og ikke skal. Det kan være den dagligdags situation, hvor du ikke får talt ud med det samme om en uheldig situation på arbejdet. Det kan være en eskalerende konflikt med din chef eller kollega. Det kan være en mere langstrakt historie, hvor du stille og roligt bliver mindre og mindre motiveret i dit job og føler, at hverdagen har udviklet sig til et hamsterhjul. Eller måske søger du nyt job og har hver dag den benhårde udfordring at skulle være din egen super motivator. Du vender og drejer sagen. Du parkerer den måske i rygsækken som endnu et bevis på, at du ikke er god nok, at alle chefer er psykopater, at du ikke kan finde ud at det politiske spil på arbejdspladsen, at jobmarkedet er helt umuligt, at der stilles urimelig krav, som det ikke nytter at udfordre osv. Måske går du endda og klager eller brokker dig så meget, at dine kontakter er ved at være godt trætte af dig. Alligevel får du ikke gjort noget ved sagen. Der er nok af plausible undskyldninger. Som for eksempel at de gode jobs ikke hænger på træerne for tiden. Det er også trygt og rart, når der triller penge ind hver måned. Men det handlingslammer. Angsten for at træffe det forkerte valg Det handler om angsten for at træffe det forkerte valg. Vi ved jo, hvad vi har, og ikke, hvad vi får. Det giver en hvis tryghed, når vi kan forudsige et mønster. Også selv om det er et rigtig trist mønster. Chefen var urimelig igen. Ergo er min tese om min urimelige chef endnu engang bevist. Ligesom hvis du fik tæsk hver dag. Det føles bekendt og derfor forudsigeligt og pseudo trygt. Men ikke særlig rart, vel? Prøv lige at overveje, hvem du gør en tjeneste her? Prøv at overveje, hvordan du som medarbejder bidrager særlig konstruktivt, hvis du udfører dine opgaver med den form for motivation? Se hverdagen i farver Vi har alle sammen foretaget masser af valg gennem livet. Ikke alle var måske lige efter Bogen om det perfekte liv". For det findes ikke. Du skaber selv dit 36 pharma marts 2013

37 liv gennem dine valg, og der findes ingen manual eller SOP for, hvad der er netop perfekt for dig. Skræmmende måske. Men også helt vildt dejligt. Det giver nemlig mulighed for at kunne leve et dejligt liv på et utal af måder. Mulighed for, at mange flere valg er gode valg. Og hvad nu, hvis det forkerte valg slet ikke findes? Faktisk er det eneste forkerte valg, jeg kan komme på, ikke at foretage et valg. At lade stå til. At lade sig lulle ind i trygheden i det forudsigelige og finde sig i mere og mere, selv om det ikke føles rigtigt indeni. At nå dertil, at jeg tvivler på, om jeg overhovedet egentlig duer til noget. Om der overhovedet er nogen, der kan lide mig. Om jeg overhovedet betyder noget som helst for nogen. Kort sagt, så spiser det gevaldigt af dit selvværd, hvis du lader stå til og giver køb på din integritet. Forestil dig at sidde på den berømte bænk under træet og kigge tilbage på et langt liv og tænke: Jeg fik aldrig gjort noget af det, jeg gerne ville! Nu opfordrer jeg ikke til, at vi alle skal gå i gymnasiemode og sige op i et anfald af forårskuller. Jeg opfordrer bare til at tænke i farver i stedet for gråt-igråt. Det kan blive et fantastisk farverigt forår. Hvis du vil. Hvis du tør. Tør du lade være? Når det er sagt, så har jeg uendelig stor respekt for, at det kan være nemmere sagt end gjort. Derfor er denne klumme starten på et tema om vores indre bremseklodser. Piet Hein får denne gang de sidste kloge ord. Vi ses næste gang. Living is a thing you do. Now or never which do you? Piet Hein pharma marts

38 Kort om Farmaindustrien tror på vækst i 2013 Næsten halvdelen af topcheferne i farma- og biotekindustrierne er meget positive omkring vækst i egen virksomhed i Dermed er branchen markant mere positiv end gennemsnittet for hele industrien, hvor kun 36 procent af topcheferne verden over ser lige så lyst på fremtiden. Det viser PwC s Global CEO Survey, som er en årlig undersøgelse, der tager pulsen på verdens topchefer. Selvom sektoren ser lyst på fremtiden, spås regeringsmæssige tiltag at få størst indflydelse på branchens vækstmuligheder. Næsten tre ud af fire (73 procent) peger på overregulering som en væsentlig bekymring for fremtidig vækst sammen med regeringers reaktioner på statsunderskud og gæld (76 procent).»populært siger man, at farma- og biotekindustrierne ikke er ramt af finanskrisen på samme måde som virksomheder i mange andre brancher, fordi folk altid har behov for medicin. Men det betyder ikke, at industrierne ikke ser væsentlige udfordringer forude, der kan få betydning for deres virksomhed, eksempelvis bekymringen om overregulering,«siger partner og ekspert i farma- og biotekindustrien i PwC, Torben Jensen. Investeringer i forbedring af driftseffektivitet og innovation ligger højest på dagsordenen for topcheferne. 46 procent af topcheferne i sektoren forventer at investere i innovation, hvilket ligger markant over det globale gennemsnit, der kun ligger på 32 procent. Pharmadanmark skal have ny næstformand Pharmadanmarks næstformand Ole Lystrup Iversen bliver 1. maj apoteker på Nykøbing F. Løve Apotek og forlader dermed med øjeblikkelig virkning næstformandsposten og Hovedbestyrelsen.»Jeg har sat stor pris på i de seneste tre år som næstformand at have været med til at sætte apotekssektoren på dagsordenen. Fremtiden for sektoren er sat til debat, og jeg tror fuldt og fast på, at samfundet vil kunne vinde meget ved at udnytte apoteksfarmaceuternes stærke lægemiddelfaglige kompetencer bedre. Min holdning er også, at apoteksfarmaceuterne skal gøre en forskel og påtage sig et ansvar for at udvikle sektoren,«siger Ole Lystrup Iversen Pharmadanmarks bestyrelse udpeger en ny næstformand til dens næste møde. 38 pharma marts 2013

39 Millioner til forskning i bedre allergivacciner Det Strategiske Forskningsråd har bevilget 13 millioner kroner til et forskningsprojekt, som skal bidrage til at udvikle nye vacciner til allergibehandling. Målet med forskningen er, at de nye allergivacciner skal være mere effektive og have færre bivirkninger. På den måde vil allergipatienterne få en bedre og mere sikker behandling.»med bevillingen fra Det Strategiske Forskningsråd skal vi - i samarbejde med virksomheden ALK A/S - forske i nye metoder til at optimere de vacciner, som patienterne får tilbudt. På den ene side skal de nye allergivacciner være mere effektive til at beskytte mod sygdom, på den anden side skal risikoen for at udløse allergisk reaktion begrænses. Herved vil patienterne få en mere optimal og sikker behandling,«siger lektor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Hans Wandall, der skal stå i spidsen for forskningsprojektet. Et af de spørgsmål, som forskerne stiller sig selv, er, om man kan fremstille kunstige vaccinekomponenter, som har endnu bedre egenskaber end de naturlige. Erfaringen viser, at de kunstigt fremstillede vacciner ofte kun stimulerer immunsystemet svagt. Nu vil forskerne bl.a. undersøge, om de kunstigt fremstillede vacciner kan stimulere immunsystemet kraftigt, hvis man bruger såkaldte målsøgende kulhydrater. Hvis det lykkes, vil resultatet være en mere potent vaccine med færre bivirkninger. Projektet ser på både husstøvmide- og pollenallergi, som er de mest udbredte allergiformer. Fire stærke oplæg i Studenternetværket Networking Small talk den 3. april 2013 Husketeknik den 9. april 2013 Virksomhedsbesøg hos Ferring den 25. april 2013 Præsentationsteknik den 10. juni 2013 Tilmeld dig på wwww.pharmadanmark.dk pharma marts

40 Boksord INFO Arrangementer Husketeknik Tirsdag d. 9. april 2013 kl i Universitetsparken 2, København Hvorfor bruge uger på at lære tungt fagligt stof udenad, hvis det kan læres langt hurtigere, sjovere og mere effektivt med de rigtige husketeknikker? Arrangør: Studenternetværket Seniornetværket, Sjælland Onsdag den 10. april, kl i Pharmadanmarks lokaler, Rygårds Alle 1 i Hellerup. Professor, dr. med. Kim Brøsen, Syddansk Universitet, vil berette om den nye farmaceutuddannelse i Odense, som han har været initiativtager til. Tilmelding senest den 3.april til Kirsten Rald, tlf eller Svend Norn tlf Arrangør: Seniornetværket, Sjælland Seniornetværket, Jylland Torsdag den 11. april kl på Institut for Molekylærbiologi, Gustav Wieds Vej 10 C i Aarhus Professor Poul Nissen, Molekylærbiologisk Institut på Aarhus Universitet, vil berette om instituttets forskning, som bl.a. er rettet mod moderne udvikling af lægemidler. Tilmelding senest torsdag den 4. april til Poul Walløe, mail [email protected] eller tlf / Arrangør: Seniornetværket, Jylland Præsentationsteknik Torsdag den 23. maj og torsdag den 30. maj 2013 kl i Pharmadanmarks lokaler, Rygårds Alle 1 i Hellerup Bliv bedre til at præsentere og holde oplæg på dette kursus, som strækker sig over to aftener. Pris 500 kr. Arrangør: Pharmadanmark Privat Hovedmøder Deltag i årets hovedmøde i din sektion eller kreds, og sæt dit præg på dens arbejde. Pharmadanmark Stat Mandag den 4. april 2013 kl på Symbion i København. Pharmadanmark Apotek Fyn Mandag den 8. april 2013 kl på Sortebro Kro i Odense. Pharmadanmark Apotek Lolland-Falster Tirsdag den 9. april 2013 kl på Hotel Falster i Nykøbing Falster. Hovedmøde Pharmadanmark Apotek Midt-Østjylland Torsdag den 11. april 2013 kl på Helnan Aarslev kro i Brabrand. Pharmadanmark Apotek Sønderjylland Onsdag den 17. april 2013 kl på Restaurant Knapp, Stollig på Løjt land. Pharmadanmark Apotek Vestjylland Torsdag den 18. april 2013 kl på Bechs Hotel i Tarm. Pharmadanmark Privat Fredag den 19. april 2013 kl på Nationalmuseet i København. Pharmadanmark Hospital Lørdag den 20. april til søndag den 21. april 2013 på Comwell Sorø Storkro. Læs mere om de enkelte arrangementer på under Arrangementer. meddelelser Pharmadanmarks feriehuse Der er nu foretaget lodtrækning for ophold i sommer- og efterårssæsonen i Pharmadanmarks feriehuse. Der er stadig ledige perioder, som kan ses på kalenderen på under Sommerhuse. Forsikringsforeningen for Farmaceuter i Danmark Der er nu foretaget lodtrækning for ophold i sommer- og efterårssæsonen i Forsikringsforeningens ferieboliger. Der er stadig ledige perioder, som kan ses på kalenderen på under Sommerhuse. Gruppelivspræmie 2012 Værdien af gruppelivsordningen skal indtægtsføres på årsopgørelsen rubrik 17. Du kan indberette via TastSelv på skat.dk i perioden 4. marts til 1. maj For medlemmer ansat i det offentlige, det private samt på apotek er værdien af nettopræmien på gruppelivsforsikringen 227 kr. Økonomisk støtte Studiefonden Næste frist for ansøgninger til Studiefonden er den 1. maj Læs mere på under Medlemskab på siden Fonde og legater. Uddannelses- og udviklingsfonden U2F Næste frist for ansøgninger til Uddannelses- og udviklingsfonden U2F er den 1. april Læs mere på under Medlemskab på siden Fonde og legater. Se mere på: pharmadanmark.dk 40 pharma marts 2013

41 kommende netværksmøder Få styrket din faglige identitet og udvikling via Pharmadanmarks netværk. Tag gerne en kollega med til et møde, hvis du kender en, der vil se, om netværket også er noget for hende eller ham. Netværket for klinisk udvikling Voluntary Harmonisation Procedure Vi sætter med to oplægsholdere fokus på VHP-proceduren set fra både myndighedernes og industriens synsvinkel. I 2009 blev Voluntary Harmonisation Procedure (VHP) oprettet. Det skete på forsøgsbasis, hvor der er mulighed for at opnå en koordineret vurdering af ansøgninger for opstart af kliniske studier, der skal foregå i flere europæiske lande. Men hvilke erfaringer har man gjort sig med denne procedure, og finder industrien den nemmere at anvende? Netværket har inviteret Lene Grejs Petersen fra Sundhedsstyrelsen, der til daglig sidder med VHP. Hvilke erfaringer har de gjort sig med den, og hvordan har koordineringen styrelserne imellem på tværs af de europæiske lande været? Vivi Hu Worm fra Novo Nordisk har prøvet at anvende VHP-proceduren til ansøgning om opstart af kliniske studier i EU. Hvilke erfaringer har Novo Nordisk gjort sig, og finder Novo denne ansøgningsprocedure nemmere? Onsdag den 17. april 2013 kl i Pharmadanmarks lokaler, Rygårds Alle 1 i Hellerup. Netværket for Pharmacovigilance Signalrapporter Bliv klogere på signalrapporter, proceduren bag dem, og hvordan de anvendes i dette netværksarrangement. I pharmacovigilanceafdelinger opsamles der løbende safety informationer, og nogle af dem kan udmøntes til at blive et signal. Området signalrapporter er forholdsvis nyt, og flere virksomheder arbejder løbende med at gøre deres procedure på området bedre. Netværket for Pharmacovigilance har inviteret Laila Yde Trolle, Pharmacovigilance Scientist fra LEO Pharma, Global Pharmacovigilance, til at komme og fortælle om LEO Pharmas arbejde med signalrapporter. Hvordan er deres procedure for Signal Detection, hvornår betegner LEO Pharma en observation som et signal, hvordan evaluerer de et potentielt signal, og hvordan anvendes resultatet, hvis der bekræftes et signal? Tirsdag den 23. april 2013 kl i Pharmadanmarks lokaler, Rygårds Alle 1 i Hellerup. Netværket for Qualified Persons Plast som emballage Plast er i dag det altovervejende emballagemateriale til lægemidler, og det forventes ikke at interagere med lægemidlet i teknisk eller farmakologisk henseende. Er det en forventning, vi får opfyldt? Lægemidler i form af f.eks. infusionsvæsker eller blisterpakkede tabletter er alle i intim kontakt med emballageoverflader, der er baseret på en rigt varieret sammensætning af organiske molekyler. Hvilke komplikationer kan vi komme ud for, og hvordan sikrer vi os gennem anvendelse af standarder og guidelines mod ubehagelige overraskelser? Foredraget vil tage sit udgangspunkt i den generelle anvendelse af plast, og de muligheder denne materialegruppe har givet os i såvel farmaceutisk sammenhæng som i hverdagen, hvor plast er blevet en hovedbestanddel i alt fra biler og tekstiler til nu også implantater til kosmetisk anvendelse. På mødet vil Senior Scientist, Dr. Sci. (Pharm), Ph.D. Vagn Handlos komme og holde et oplæg om fordele og ulemper ved arbejdet med dette materiale, og du som QP er får nogle værktøjer, du kan anvende i dit daglige arbejde. Tirsdag den 30. april 2013 kl i Pharmadanmarks lokaler, Rygårds Alle 1 i Hellerup. Netværket for Pharmacovigilance Er du klædt på til inspektion? Hør om inspektionsbesøget, når en lægemiddelinspektør fra Sundhedsstyrelsen fortæller om sine erfaringer med pharmacovigilance inspektion. Via mødet er det muligt at få ideer til ændring af egne arbejdsgange inden en eventuel inspektion. Hvordan udvælger Sundhedsstyrelsen firmaer til pharmacovigilance inspektion? Hvad lægger man som lægemiddelinspektør vægt på, når man foretager inspektioner i en pharmacovigilanceafdeling, og hvad er typiske og/eller alvorlige afvigelser set ved inspektioner? Det er blandt spørgsmålene, som du kan få svar på på dette møde, hvor netværket har inviteret Lisbeth Bregnhøj, der er lægemiddelinspektør i Sundhedsstyrelsen. Hun vil bl.a. fortælle om, hvilke områder hun har fokus på, når hun med Sundhedsstyrelsen foretager en inspektion i en pharmacovigilanceafdeling. Få i løbet af mødet ideer til, hvordan man som pharmacovigilancemedarbejder kan forberede sig og ændre sine arbejdsgange, så man altid er forberedt på en eventuel inspektion. Torsdag den 16. maj 2013 kl i Pharmadanmarks lokaler, Rygårds Alle 1 i Hellerup. Tag en kollega med gratis Medlemskab af et netværk er gratis for alle medlemmer af Pharmadanmark øvrige interesserede kan deltage mod en årlig betaling på 800 kr. Du er velkommen til gratis at tilmelde en kollega, som ikke har været med før, hvis du kender nogen, som har lyst til at se, om netværket er noget for dem. pharma marts

42 Roskilde Dom Apotek SØGER VAGTFARMACEUT SNAREST Er spændende udfordringer på et aktivt og udviklingsorienteret apotek noget for dig? Så kan vi tilbyde en stilling med en aktiv hverdag og engagerede medarbejdere, der tillige udgør et godt team. Apoteket har døgnvagt, så stillingen inkluderer primært nattevagter: omkring 6 nattevagter samt 2 weekend dagvagter på 4 uger. Det betyder, at der er løntillæg for nattevagter og flere fridage, end der ville være med en konventionel arbejdstid. VI HAR BRUG FOR EN FARMACEUT, SOM: Har lyst til et job i apotekssektoren Er fleksibel, udadvendt og med godt humør Har erfaring med PharmaNet og gerne kendskab til at arbejde med robot Ønsker at indgå i et farmaceutteam. VI TILBYDER: Et aktivt apoteksmiljø Engagerede og fleksible kollegaer Det nyeste inden for teknologi Et apoteksjob med anderledes udfordringer. Dom Apoteket har en vision om at være det foretrukne apotek for kunder og personale. Hvis ovennævnte har vakt din interesse, så send din ansøgning samt kopi af dit eksamensbevis, CV samt anbefalinger til: Sct. Stefans Apotek SØGER FARMACEUTISK SOUSCHEF Sct. Stefans Apotek er et strøgapotek på Nørrebros Runddel, der planlægger de næste 5 års udvikling. Vi bakker loyalt op om den strategi apotekerne i Danmark har valgt. Vi har fokus på høj faglighed, kundeservice, korte ventetider og servicesalg. Vi tilbyder en spændende udviklingstilling, som passer godt ind i dine planer om selv at drive et apotek. DIN PROFIL: Du har nogle års erfaring fra apotekssektoren, hvor du har arbejdet med ledelse, kvalitet og daglig apoteksdrift. Du er en god og inspirerende faglig ressourceperson for dine kolleger. Du har drive og energi til at bidrage til apoteks udvikling. Du går forrest og tager ansvar, også når der er travlt i skranken. Du er i besiddelse af humor og kan lide at arbejde i en uformel virksomhedskultur med kunden i fokus. VI TILBYDER DIG: Medansvar for alle beslutninger og projekter, der vedrører den fortsatte udvikling af apoteket. En central rolle i alle teams vedrørende kvalitet, apoteksudvikling, drift og personaleledelse. Et ansvar, som matcher dine kvalifikationer og de mål, vi i fællesskab sætter for dit karriereforløb. En aflønning, som svarer til stillingens ansvar og de resultater, der opnås. Sammen med apotekeren det daglige ansvar for ledelse af alle apotekets teams, funktionsansvarlige farmakonomer og farmaceuter. Ansøgningsfrist. 1. april Dom Apoteket Algade Roskilde Att.: Souschef Michala Nielsen Yderligere oplysninger kan fås hos Souschef Michala Nielsen eller Apoteker Paul Bundgaard på tlf Dom Apoteket er akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel. Dom apoteket har ca. 38 ansatte og er et moderne og aktivt apotek, som teknologisk ønsker at følge den sidste nye udvikling. Ansøgning sendes til: Sct. Stefans Apotek Nørrebrogade København N Der vil blive holdt løbende interviews. Udvælgelsen af den rette souschef sker i samarbejde med firmaet Profil Partner. Yderligere oplysninger kan indhentes hos apoteker Merete Christensen på tlf (19-21 hjemmetelefon)/mobil eller [email protected] Vi er i kæden Dit Apotek. Vi er uddannelsesapotek for farmakonomelever og farmaceutstuderende Vi er DDKM akkrediteret. Vi er 3 farmaceuter, 9 farmakonomer, 3 elever og 2 teknikere. Vi har leverance til læger, dyrlæger, tandlæger, plejehjem og -centre. pharma marts pharma marts

43 FARMACEUT SØGES TIL ATTRAKTIVT JOB PÅ ODDER APOTEK (tæt på Aarhus) På Odder apotek har vi kunden i fokus og søger derfor en faglig stærk, energisk og kundeorienteret farmaceut. Da en af vores 3 farmaceuter har valgt at gå på pension, efter mange år på Odder Apotek, søger vi en farmaceut som har lyst til at blive fagligt udfordret. Vi kan tilbyde dig et spændende job med mange interessante opgaver. Du kan få ansvar for f.eks. dosisdispensering, information og planlægning af apotekets morgenmøder, samt deltage i apotekets udadvendte aktivitet. Du har måske interesse for undervisning, medicingennemgang, sundhedstjek og rådgivning i rygestop. I jobbet vil du have stor mulighed for at få indflydelse og personlig udvikling. Du skal være energisk og glad, vild med at yde omsorg for vores kunder i skranken, og være åben for hele tiden at udvikle dig selv på apoteket. På Odder Apotek er vi et hold af søde kolleger, der i det daglige arbejde motiveres af god kundekontakt, høj faglighed, kollegialt samarbejde og højt humør. Apoteket er altid med i front, og apotekeren sørger for, at du kan komme tæt på alt nyt, der sker i kæden A-apoteket. Stillingen er en fastansættelse på timer, eller efter aftale, med ansættelsesstart snarest muligt. Hvis der er noget i stillingen, du ønsker at få uddybet, kan du ringe på og tale med farmaceut Lars F. Nørgaard, Henny H. Nielsen eller apoteker Hanne Bülow. Send din ansøgning pr. post eller elektronisk på [email protected], snarest muligt. Odder Apotek Rosensgade Odder Akkrediteret i DDKM er den største kæde af apoteker i Danmark og din sikkerhed for et attraktivt og bredt fagligt udbud af efteruddannelse, eget ledelsesakademi, spændende kædearrangementer, lokale netværk, kvalitetsprodukter i sortiment, central markedsføring og en god økonomi. SPENNENDE UTFORDRINGER I NORGE! Apotek 1 er Norges ledende apotekkjede med ca ansatte i over 280 apotek, og bedriften er i stadig vekst. Apotek 1 Norge AS og Apokjeden AS omfatter også multidose og grossistvirksomhet, og er eiet av tyske Phoenix group. Hva sier du til å kombinere jobb som farmasøyt med fantastiske naturopplevelser? Apotek 1 Leira og Apotek 1 Vikersund ligger ved noen av våre flotteste skianlegg. Du finner mer informasjon om stillingene på PS. Vi kan hjelpe deg med alt det praktiske rundt flytting fra Danmark til Norge. Hilsen Apotek 1 Leira og Apotek 1 Vikersund Kontaktinformasjon: Vigdis Lillebuen, Mob.: E-post: [email protected] VELKOMMEN TIL NORGE! pharma marts

44 17. MAJ KL L Deltag i informationsog debatmøde om kliniske lægemiddelforsøg ID-nr Sorteret Magasinpost (SMP) Pharmadanmark, Lif og Lif Uddannelse indbyder til et spændende debatmøde om den ny EU-forordning om kliniske forsøg. Forordningen kan være et vigtigt skridt i retningen af at reducere de administrative byder for såvel private- som offentlige kliniske forsøg. Dermed kan forordningen også være en vigtig brik i bestræbelserne på at fastholde klinisk forskning i Danmark og Europa. Informations- og debatmødet får deltagelse af de vigtigste aktører, og der vil blive sat fokus på den proces, der foregår på EU plan, og på hvilken betydning forordningen får: Hvad siger centrale aktører på området, og hvad ser de som udfordringer ved implementering af den nye lovgivning også set med danske øjne? Pharmadanmark råder over et antal gratis pladser til sine medlemmer. Tilmelding skal ske på: EU ændrer lovgivningen for kliniske lægemiddelforsøg - hvad kommer det til at betyde i Danmark? Informations- og debatmøde Al henvendelse: Pharmadanmark Mail: [email protected] Telefon: Mødet finder sted 17. maj kl , LIF, Lersø Parkallé 101, 2100 København Ø