Erhvervsplanlægning. Baggrundsnotat til Kommuneplan Erhvervsplanlægning
|
|
- Max Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Erhvervsplanlægning Baggrundsnotat til Kommuneplan Erhvervsplanlægning Odense Kommune, april
2 2
3 Indhold Baggrundsrapport til afsnit om erhvervsplanlægning i kommuneplanen Kortlægning af arealforbruget til erhvervsudvikling 4 Opgørelse af solgte erhvervsarealer i EA/EB/EC- områder 6 Vurdering af behov for erhvervsarealer i EA/EB/EC- områder 7 Virksomhedsanalyse for Odense Kommune Bilag 1, arbejdspladser i de større danske byer Bilag 2. Katalog over de vigtigste erhvervsområder - kriterier for vurdering af erhvervsområder 69 3
4 Kortlægning af arealforbruget til erhvervsudvikling I denne analyse er der ikke taget stilling til erhvervsarealer i centerområder og serviceområder. Baggrunden for dette er, at der sker omdannelser af eksisterende centerområder, hvor anvendelsen er blandet. For at registrere disse forandringer er det nødvendigt at følge udviklingen i de enkelte byggesager. Vi vurderer, at vi ikke har redskaberne i dag til at gøre dette på en hensigtsmæssig måde. Arealforbruget i de nyere erhvervsområder er en god indikator for efterspørgslen og aktivitetsniveauet i vores lokale erhvervsliv inden for brancherne engroshandel, lager, fremstilling og håndværk samt til en vis grad også administration. Vore erhvervsområder er delt op i EA-områder (industriområder), EB-områder (lettere industriområder) og EC-områder (kontor- og serviceområder). Offentlig service placeres som udgangspunkt ikke i EC-områder, men i centerområder og serviceområder. I udvalgte EB-områder er det tilladt at etablere butikker med særlig pladskrævende varer. En generel tendens for forbruget af erhvervsarealer er, at forbruget kan være meget forskelligt fra år til år. Enkelte store erhvervsbyggerier kan have stor indflydelse på statistikken. Det giver derfor god mening at se på erhvervsudviklingen over en 4 års periode. En ny undersøgelse foretaget af Byplan fra januar 2013 af arealforbruget til erhverv i kommunens egentlige erhvervsområder af typen EA-, EB- og EC-områder viser, at arealforbruget fra har været på ca. 49 ha. Forbruget har været ligeligt fordelt på det tre typer erhvervsområder. Der bruges lidt mere areal i industriområder end i kontor- og serviceområder. Det er samme tendens, som vi så fra Arealforbruget fra var på 86 ha. Nedgangen i arealforbruget til 49 ha kan både skyldes den internationale økonomiske krise og flytningen af produktion til Østeuropa og Østen. Ledige arealer i ha areal til erhverv Industri Letindustri kontor/service I alt Kilde: Odense Kommune, Byplan, januar
5 Kommuneplanen deler kommunen op i 12 kommuneplanområder fra område 0 til område 11. Kommuneplanområde 4 er område Odense SØ. Kommuneplanområde 4 indeholder mange store erhvervsområder heriblandt erhvervsområdet Tietgenbyen, der ligger godt placeret ved motorvejen. I Odense Kommune er der fra brugt 49 ha erhvervsjord. I kommuneplanområde 4 er der fra brugt 40 ha, dvs. at den væsentligste erhvervsudvikling i de egentlige erhvervsområder i de seneste år er sket her. Det er Tietgenbyen, der står for hovedparten af væksten i erhvervsområderne. Ledige erhvervsarealer /Kommuneplanområde 2008 ha 2012 ha areal til erhverv ha I alt Kilde: Odense Kommune, Byplan, januar
6 Opgørelse over solgte erhvervsarealer i egentlige erhvervsområder Salg af kommunale erhvervsarealer skønnes at udgøre 80 % af det samlede salg af erhvervsarealer i EAområderne (industriområder), EB-områder (lettere industriområder) og EC-områder (kontor-og serviceområder). Salget af erhvervsarealer er lige som arealforbruget meget svingende, fordi der ind imellem sælges meget store arealer på en gang. Solgt kommunale erhvervsarealer ha I alt 18 Kilde: Odense Kommune, Byplan, januar Den seneste opgørelse fra januar 2013 over salget af kommunale erhvervsarealer i de nævnte områder viser, at salget de seneste 4 år har været på ca. 18 ha i alt. Det svarer til et salg på 4,5 ha/år. Stort set alle de solgte arealer ligger i kommuneplanområde 4 Odense SØ. Hovedparten er solgt i erhvervsområdet Tietgenbyen. Det er en kraftig tilbagegang i forhold til salget i perioden , hvor der blev solgt 94 ha. Tilbagegangen i salget er kraftigere end tilbagegangen i arealforbruget var en periode med særligt store opkøb af erhvervsarealer grundet gunstige konjunkturer og gode lånemuligheder. Vi er efter en periode med mange store arealopkøb tilsyneladende kommet ind i en roligere periode, hvor vi kan forvente mere erhvervsbyggeri, men også mere moderate opkøb af erhvervsarealer. 6
7 Vurdering af behovet for erhvervsarealer i egentlige erhvervsområder Odense Kommune har i lighed med andre kommuner store ledige erhvervsarealer. For Odenses vedkommende er begrundelsen for de store ledige arealer dels, at vi arvede store udlæg til byudvikling ved den forrige kommunesammenlægning i begyndelsen af 1970erne og dels planerne for udbygningen af den nye bydel Odense Sydøst. Disse arealer var udlagt ud fra datidens behov og lovgivning, og behovet var på daværende tidspunkt væsentlig større, end det er i dag. Med kommuneplanen fra 1993 ændrede mange af de ledige arealer anvendelse fra bolig til erhverv. Samtidig blev der udlagt nye boligområder i den sydvestlige og vestlige del af kommunen. Der er med den seneste ændring af byudviklingstemaet i kommuneplanen fra 2012 balance i forventningerne til boligudbygningen. Frem til år 2025 har vi tilstrækkelige nye byomdannelsesområder og nye byvækstområder til at dække det forventede behov på nye boliger i Odense Kommune. Kommuneplanområde Ledigt i 2004 Ledigt i 2008 Ledigt i 2012 Kilde: Odense Kommune, Byplan, januar Arealforbrug i ha Arealforbrug i ha I alt Vigtigt: Af ovenstående tabel fremgår det, at de ledige erhvervsarealer er faldet fra 2008 til 2012 fra 778 ha til 675 ha differencen er 102 ha. Arealforbruget er imidlertid kun opgjort til 49 ha. Dette skyldes, at vi inden for de sidste 4 år har ændret 21 ha fra erhvervsområde til boligområde i kommuneplanområde 3, og 32 ha er ændret i kommuneplanområde 4 fra erhvervsområde til friareal vest for den østlige Ring 3. De samlede ændringer af anvendelsen fra erhverv til anden anvendelse på 53 ha regnes ikke med i arealforbruget til erhverv, men reducerer naturligvis vore arealreserve til erhverv. Arealforbruget til erhverv er faldet i den seneste 4 års periode i forhold til den forrige 4 års periode fra 86 ha til 49 ha. Det er værd at bemærke: 7
8 Kommuneplanområde 4: Arealforbruget i kommuneplanområde 4 er ikke faldet væsentligt (faldet fra 49 ha til 40 ha). Årsagen er sandsynligvis, at vi stadig har tilstrækkelige byggemodnede salgbare arealer i erhvervsområdet Tietgenbyen. Kommuneplanområde 5: Arealforbruget i kommuneplanområde 5 er faldet kraftigt fra 22 ha til 1 ha. Der er stadig 103 ha ledige erhvervsarealer, men der er ikke flere byggemodnede erhvervsarealer ved motorvejen i Odense S (kommuneplanområde 5). Det attraktive erhvervsområde Energivej ved motorvejen er nu fuldt udbygget. Vi er ved at planlægge for byggemodningen af det ledige erhvervsområde Energivej Vest på ca. 67 ha, der forlænger Energivej til Volderslevvej. Dette vil sandsynligvis igen øge salget af erhvervsarealer i Odense S. Nord for motorvejen vil de ledige erhvervsområder mellem motorvejen og det kommende nye Universitetshospital blive meget attraktive i 2015, når motorvejstilslutningen flyttes hertil. Dette må også formodes at øge efterspørgslen af erhvervsarealer i kommuneplanområde 5 (Odense S). Kommuneplanområde 6: Arealforbruget i kommuneplanområde 6 har været beskedent, efter at erhvervsområdet Hvidkærvej ved motorvejen er færdigudbygget. Der er endnu 57 ha ledige erhvervsarealer i kommuneplanområde 6; heraf ligger 44 ha ud til motorvejen vest for erhvervsområdet Hvidkærvej. Området har en attraktiv synlig placering fra motorvejen. Der er ikke aktuelle planer om at byggemodne dette område. Erhvervsområdet Hvidkærvej har adgang til motorvejen via Assensvej. Det forventes, at der om ca. 10 år bliver kapacitetsproblemer ved tilslutningsanlægget til motorvejen. Tilsluttes det nye erhvervsområde også til motorvejen via Assensvej, bliver belastningen større. Alternativt kunne området tilsluttes motorvejen ved tilslutningsanlægget for den nye vestlige Ring 3, men dette forudsætter en ny parallelvej med motorvejen, der skal krydse jernbanen. Kommuneplanområderne 0-3 og 7-11: Arealforbruget i kommuneplanområderne, der ikke ligger ud til motorvejen, har været på 5 ha; heraf er godt halvdelen placeret i kommuneplanområde 8 (Bolbro, Tarup mv.). Der er kun 41 ha ledige erhvervsarealer i alt i disse kommuneplanområder. Typisk for de ofte ældre erhvervsområder er, at de ikke har ledige erhvervsarealer til salg. De ledige arealer er her reservearealer, som er en del af bestående virksomheder, der ikke sætter dem til salg. Odense Kommune ejer ikke mange arealer i disse områder. Vurdering af behovet for erhvervsarealer og udlægget af erhvervsområder i Odense Kommune Ved den seneste revision af kommuneplanen i 2009 blev det skønnet, at arealforbruget til erhverv blev ca. 20 ha. Dette svarer til salget og arealforbruget pr. år i perioden Den internationale krise og den gradvise overgang til flere vidensarbejdspladser samt tendensen til flytning af produktion til udlandet gør, at forventninger til arealforbruget til erhverv i egentlige erhvervsområder må falde. Det gennemsnitlige arealforbrug i egentlige erhvervsområder var på godt 12 ha/år. Omvendt har Odense et ønske om være storby og skabe øget vækst. En del af denne vækst vil forsat finde sted i erhvervsområderne langs motorvejen, hvor adgangen til og fra virksomhederne er gode. Allerede i dag har vi eksempler på vidensvirksomheder, der henholdsvis er placeret i erhvervsområder ved motorvejen og henholdsvis i centerområder i nærheden af bymidten. Det skønnes at erhvervsarealforbruget i egentlige erhvervsområder i Odense Kommune bliver ca. 15 ha/år, dermed tages der højde for de nævnte forandringer i erhvervsudviklingen. Med dette forbrug af erhvervs- 8
9 arealer vil vi have tilstrækkelige erhvervsarealer til godt 40 år forbrug, hvilket langt overstiger planlovens krav om, at vi skal udlægge tilstrækkelige arealer til byudvikling, herunder fremtidige erhverv. Odense Kommune er ikke ene om at have for mange arealer udlagt til erhverv, når man forholder det reelle arealforbrug i forhold til omfanget af udlagte ledige arealer. Det er et forhold, der har eksisteret i mange år. Odense Kommune er ikke blevet tvunget af staten til at reducere de ledige erhvervsarealer ved de 4 årlige revisioner af kommuneplanen til trods for, at staten og det tidligere Fyns Amt har haft muligheden til det. De ledige erhvervsarealer er enten reservearealer, beliggende som en del af bestående private erhvervsejendomme eller større erhvervsområder i byens kant, der ligger hen som marker med fortsat landbrugsdrift, indtil områderne lokalplanlægges og overføres til byzone. Det kan være problematisk at tilbageføre erhvervsarealer til landzone, der allerede ligger i byzonen, da forventningerne hos grundejerne om at kunne udnytte ejendommene til byformål kan være store. En stor del af de ledige erhvervsområder er imidlertid ejet af Odense Kommune. Der er flere muligheder for at reducere de samlede ledige erhvervsarealer på 675 ha over de næste 12 år: Anlægge et mere optimistisk skøn på arealforbruget til erhvervsarealer Ændring af arealanvendelsen af nogle af de ledige erhvervsarealer til boligområder/serviceområder eller friarealer. Dette kunne komme på tale i ældre erhvervsområder, der er omgivet af eksisterende byområder. Tilbageførsel af ledige erhvervsområder til landzone. Dette kan naturligvis ikke ske i de ældre erhvervsområder, der er omgivet af bestående byområder. Det kan overvejes: At tilbageføre/sløjfe erhvervsarealer, der ligge i byens kant, og som ikke skønnes at have attraktive og strategiske vigtig betydning for kommunens udvikling. Skal vi fx ændre erhvervsområderne ved Nyborgvej ud mod kommunegrænsen til jordbrugsområder arealerne er privatejede, og der ligger eksisterende landbrug indenfor områderne? At ændre erhvervsområder i byen, når virksomhedsejerne er indforstået hermed, og det samtidig er vurderet til at være en fordel for lokalområdet og kommunen. Vi skal tilstræbe, at eksisterende virksomheder kan forsætte deres drift. I forbindelse med vedtagelsen af Tematillægget om byudvikling i 2012 har byrådet allerede sagt ja til at udarbejde tillæg for at ændre 2 mindre erhvervsområder til boligformål i Højby og Over Holluf. 9
10 Virksomhedsanalyse for Odense Kommune 2013 Denne analyse er udarbejdet på grundlaget af et udtræk fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) fra januar 2013 for Odense Kommune. CVR indeholder arbejdssteder med minimum en ansat inkl. ejeren. I CVR er alle virksomheder registeret med et jur-nr (juridisk nummer), der er unikt. Virksomhederne har et p-nr. (produktionsnummer). Når en virksomhed har flere arbejdssteder, har hvert arbejdssted hver deres p-nr. Med forskellige arbejdssteder menes fx, at Fakta har flere butikker i Odense, som i CVR er registeret med separate p-numre på individuelle adresser. Det er virksomhedernes arbejdssteder (p-numre), der indgår i denne undersøgelse. Usikkerhedsvurdering Antallet af arbejdspladser er opgjort i CVR af virksomhedsejerne. Tallene ajourføres imidlertid ikke af alle, det gør, at man kun kan bruge registerets oplysninger med forbehold. Et andet forhold er, at virksomheder har mulighed for at undlade at opgive antallet ansatte, det er der en del der har benyttet sig af. Danmarks Statistik har registeret ca arbejdspladser i Odense Kommune i januar Til sammenligning er der registreret nedenstående antal af arbejdspladser i et CVR-udtræk for Odense kommune. Udstæk fra CVR januar 2013, Odense Kommune antal ansatte omregnet til fuldtidsarbejdspladser antal ansatte antal ansatte inkl. ejeren Virksomhederne har også opgjort, hvilken branche, de selv mener, de tilhører. Brancheopdelingen er den samme som anvendes af Danmarks Statistik - Dansk Branchekode Til sammenligning har Danmarks Statistik arbejdspladser i deres opgørelse over arbejdspladser i Odense kommune. Der mangler med andre ord ca arbejdspladser i CVR-udtrækket. Det skal dog bemærkes, at Danmarks Statistik definition af en arbejdsplads er: 1 person med mindst 1 times arbejde pr uge på et arbejdssted er lig med en arbejdsplads. Det er ikke givet, at virksomhederne medtager løst beskæftigede i regnskabet over ansatte i CVR. Danmarks Statistik opgør antallet af arbejdssteder i Odense Kommune til Dette skal forholdes til CVR-udtrækkes arbejdssteder. Det vurderes, at CVR-udtrækket kan bruges til at give et godt indblik i erhvervsstrukturen internt i Odense Kommune. Det dækker næsten 60 % af arbejdsstederne og ca. 90 % af det samlede antal af arbejdspladser, der ifølge Danmarks Statistik er i Odense Kommune. Det vurderes dog, at en del virksomhedsejere fejlagtigt har angivet deres private adresse i stedet for virksomheden adresse. Dette problem vurderes dog heller ikke at ændre væsentligt på helhedsbilledet af virksomhedernes placering i kommunen. 10
11 Databeskyttelse fortrolighed Vi har valgt at følge Danmarks Statistiks sikkerhedspolitik, som er citeret her. 4. Sikring af fortrolighed i erhvervsstatistikken 4.1. Generelle regler Der eksisterer ikke én gennemgående fortrolighedsmetode i forbindelse med offentliggørelse og videreformidling af erhvervsstatistiske oplysninger, der anvendes af samtlige erhvervsstatistikker. Tilsvarende eksisterer der ikke et lovgrundlag eller en styrelsesbeslutning som grundlag for fastsættelse af generelle principper for klassifikation af erhvervsdata som værende fortrolige, men derimod er der opbygget en række praksisser omkring fortrolighed og diskretionering af data. Alle erhvervsstatistikker bortset fra statistikken over udenrigshandel med varer og statistikken over industriens salg af varer anvender aktiv diskretionering. Den væsentligste fortrolighedsregel er anvendelsen af et antalskriterium, nemlig minimum 3 observationer i en tabelcelle, for at de pågældende oplysninger i cellen skal kunne offentliggøres. Se evt. Lovlig dataindsamling Der findes ikke én samlet metode. Hovedreglen er aktiv diskretionering. Derudover anvendes en yderligere fortrolighedsregel for økonomiske variable (fx omsætning eller værditilvækst), nemlig det såkaldte dominanskriterium. Det betyder, at hvis de 2 største firmaer/faglige enheder i en tabelcelle tilsammen udgør en dominerende andel, jf. nedenfor, så træder fortrolighedsreglen i kraft. Dog gælder det for alle erhvervsstatistikker, at antal statistiske enheder (dvs. firmaer, arbejdssteder eller faglige enheder) i den pågældende statistik altid kan oplyses uanset antallet af observationer, så længe det ikke drejer sig om variable med særlig identifikationskraft. Variable i erhvervsstatistikken med særlig identifikationskraft er økonomiske og beskæftigelsesmæssige variable. 11
12 Virksomhederne i Odense DS gruppe Branche virksomheder ansatte gn.størrelse A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding x C Industri D Energiforsyning E Vandforsyning og renovation F Bygge og anlæg G Handel H Transport I Hoteller og restauranter J Information og kommunikation K Finansiering og forsikring L Ejendomshandel og udlejning M Videnservice N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service O Offentlig administration, forsvar og politi P Undervisning Q Sundhed og socialvæsen R Kultur og fritid S Andre serviceydelser mv X Uoplyst aktivitet x Odense Kommune har mange små virksomheder. De største virksomheder er offentlige. Odense har i det hele taget mange offentlige arbejdspladser inden for sundhed og undervisning. Videnservice er en relativt lille branche, men set i forhold til mindre byer, er der mange vidensarbejdspladser i Odense. Den største private branche er handelen, der er mere end dobbelt så store som industri og»bygge og anlæg«. DS grup. Branche / virksomheder Bymidten Byomdan/excl bymidt. Centrale erhv. SØ regionalerhv. Motorvejerhv. Fremt.erhv. øvrig by landzonen sum A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri D Energiforsyning E Vandforsyning og renovation F Bygge og anlæg G1 Handel detail G2 Handel engros H Transport I Hoteller og restauranter J Information og kommunikation K Finansiering og forsikring L Ejendomshandel og udlejning M Videnservice N Rejsebur., rengøring, anden service O Off. administration, forsvar, politi P Undervisning Q Sundhed og socialvæsen R Kultur og fritid S Andre serviceydelser mv X Uoplyst aktivitet sum
13 DS grup. Branche/anrbejdspladser Bymidten Byomdan/excl bymidt. Centrale erhv. SØ regionalerhv. Motorvejerhv Fremt.erhv. øvrig by landzonen sum A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri D Energiforsyning E Vandforsyning og renovation F Bygge og anlæg G1 Handel detail G2 Handel engros H Transport I Hoteller og restauranter J Information og kommunikation K Finansiering og forsikring L Ejendomshandel og udlejning M Videnservice N Rejsebur., rengøring, anden service O Off. administration, forsvar, politi P Undervisning Q Sundhed og socialvæsen R Kultur og fritid S Andre serviceydelser mv X Uoplyst aktivitet sum I denne analyse beskrives kommunens virksomheder i delområder. Delområderne grupperes som vist i skemaerne her. De markerede grupper vurderes at være mest interessante i forhold til erhvervsudviklingen i kommunen, derfor er der gjort mere ud af at beskrive disse grupper. I vurderingen af de tal, der er vist i skemaerne på disse sider og i det efterfølgende, skal man huske på, at der mangler cirka arbejdspladser i opgørelsen. Danmarks Statistik regner med, at der er cirka arbejdspladser i Odense Kommune. Der mangler med andre ord ca. 10 % af virksomhederne i de viste skemaer. Det ses af skemaerne, at bymidten indeholder ca. en fjerdedel af kommunens arbejdspladser.»øvrig by«- boligområder, bydelscentre, serviceområder og lokale centre indeholder også en fjerdedel af kommunens arbejdspladser. De sidste 50 % af kommunens arbejdspladser ligger i de nævnte erhvervsområder. Formålet med denne analyse er at beskrive karaktereren af erhvervslivet i de nævnte delområder. Analysen viser at der er fælles træk mellem virksomheder i forskellige delområder. Denne erkendelse har været til en hjælp til at foretage en strategisk inddeling af kommunens erhvervsområder. 13
14 Strategisk erhvervsplan Denne analyse baserer sig på kommuneplanens opdeling i delområder. Kommunen er opdelt i mere end 1000 delområder. I analysen opdeles delområderne i otte hovedgrupper, hvoraf 5 grupper er særlig interessante i forhold til erhvervsudvikling. De 5 vigtigste erhvervsområder Bymidten. Bymidten er sammen med Rosengårdcentret udpeget til hovedcentre for detailhandlen. Bymidten er samtidig det administrative center for Odense. Byomdannelsesområder udenfor bymidten. De i kommuneplanen udpegede byomdannelsesområder udlægges til boliger og ikke generende erhverv, herunder videnserhverv. Det er bl.a. områder som Østerbro, den indre havn og OUH. 14
15 Sydøst regionale erhvervsområder, der indeholder virksomheder som f.eks. universitetet, kommende regionalt sygehus, regionale selskaber og større virksomheders administration. Områderne er egnede til yderligere regionale og nationale institutioner og funktioner. Centrale erhvervsområder ligger 1-3 km fra bymidten. Disse områder indeholder traditionelle brancher som industri, bygge og anlæg, transport og engroshandel. Områderne ligger centralt nær bymidten og for nogles vedkommende også centralt i forhold til forskerparken - universitetet. Områderne kan gøres parate til at modtage kuvøse virksomheder, der flytter ud fra forskerparken eller virksomheder, der samarbejder med forskerparken. Erhvervsområder ved motorvejen. Erhvervsområderne ved motorvejen er områder, der også indeholder de traditionelle brancher industri, bygge og anlæg, transport og engroshandel. Erhvervsområder har den fordel, at de er centralt placeret i forhold til motorvejen. Der opstår nye virksomheder, som importerer halvfabrikata fra udlandet og samler disse til færdige produkter i Danmark. Sådanne virksomheder vil med fordel kunne ligge i erhvervsområderne ved motorvejen. Erhvervsområderne ved motorvejen kan også gøres parate til at modtage kuvøse virksomheder, der flytter ud fra forskerparken eller virksomheder, der samarbejder med forskerparken. Arbejdsdeling mellem erhvervsområder Nye virksomheder kan i princippet vælge at placere sig, hvor de har lyst til, når blot miljø- og planbestemmelser kan overholdes. I den fremtidige erhvervsudvikling vil vi gerne have flere vidensarbejdspladser. De vidensarbejdspladser, der ikke er tilknyttet til produktion, vil kunne placeres i de centrale erhvervsområder eller i erhvervsområderne langs motorvejen. De administrative vidensarbejdspladser, som f.eks. er forskning eller teknisk og rådgivning vil kunne indpasses i bymidten og i byomdannelsesområder uden for bymidten. Cortexparken - den nye forskerpark, skal hjælpe med at få nye vidensbaseret virksomheder op at stå. Når det nystartede virksomheder har fået styr på produktudvikling og produktionsprocessen, er det meningen, at de skal flytte ud i de centrale erhvervsområder eller erhvervsområderne langs motorvejen. De øvrige arbejdssteder i kommunen»øvrig by«består af kommunens boligområder, lokalcentre, mindre lokale erhvervsområder, serviceområder og friarealer. I disse områder ligger en fjerdedel af kommunens bestående arbejdspladser. Det er ikke hensigten, at disse områder skal spille en stor rolle i den fremtidige erhvervsudvikling. Mange af arbejdspladserne ligger inden for offentlig og privat service, der især henvender sig til lokalområderne. I de enkelte byområder/kvarterer ligger der mindre erhvervsområder, der hovedsagligt indeholder mindre håndværksvirksomheder med lokalt kundeunderlag. Fremtidige erhvervsområder ligger i Højme, Hjallese, Odense SØ og vi Nyborgvej. Områderne er i kommuneplanen udlagt til industri, lettere industri og kontor/ serviceerhverv. De er endnu ikke lokalplanlagte, dog er der en lokalplan undervejs for området i Hjallese. Områderne ligger centralt i forhold til motorvejen, på nær områderne ved Nyborgvej. Landzonen i Odense Kommune omgiver Odense by i alle retninger. Odense kan ikke siges at være en landkommune, men der er alligevel betydelige landzonearealer, hvor landbruget, beboelse, naturinteresser, rekreative interesser og andre erhvervsinteresser skal tilgodeses. Kun ca. en tredjedel af arbejdspladserne i det åbne land ligger inden for landbrug. 15
16 Odense bymidte et mangfoldigt bolig- og erhvervscenter Bymidten Brancher, arbejdspladser og beboere i bymidten I kommuneplanområde 0 bor der indbyggere i januar Der er registreret virksomheder inden for området. Virksomhederne har ansatte. Bymidten har den største koncentration af arbejdspladser i byen. I indledningen er det nævnt, at denne opgørelse mangler cirka af arbejdspladserne i Odense Kommune. Det må formodes, at mindst en fjerdedel af disse manglende arbejdspladser, altså cirka ligger inden for bymidten. Handelsarbejdspladser Handel er den største private branche i bymidten. Der er fundet adresser på 292 handelsvirksomheder, heraf er 235 detailhandelsbutikker. Der er registreret arbejdspladser inden for handlen. Det svarer til 15 % af bymidtens arbejdspladser. Heraf er 866 beskæftiget indenfor engroshandel i 57 virksomheder. Vidensarbejdspladser Beskrivelse: Området ligger centralt i Odense omkring den gamle middelalderby, tæt ved Odense Havn og Odense banegård. Ejerforhold: Privat og offentligt. Historie: Odense by første gang omtalt i år 988. Byen blev hurtigt et vigtigt center for handel, administration, religion og transport. Størrelse: 403 ha. Anvendelse ifølge kommuneplanen: Centerområder, Bolig/serviceområder, etageboligområder og lettere industriområder kontor- og service samt friareal. Handel virksomheder ansatte engroshandel Detailhandel sum Der er 105 virksomheder, som ifølge Danmarks Statistik ligger i branchen videnservice i bymidten, det svarer til 9 % af bymidtens virksomheder. Antallet af vidensarbejdspladser er 1.190, det udgør 5 % af bymidtens arbejdspladser inden for branchen erhvervsservice. Virksomheder, som f.eks. Cowi A/S har også vidensarbejdspladser i bymidten, men de har valgt ikke at oplyse dette i CVR-registeret. Derfor er det reelle antal vidensarbejdspladser i bymidten større. Hertil kommer, at der også er vidensarbejdspladser inden for brancherne industri- og engroshandel, men disse brancher er ikke særlig store i bymidten. Et eksempel herpå er fremstillingsvirksomheden PROXEON BIOSYSTEMS A/S, der fremstiller medicinsk udstyr. Virksomheden er fra 2002 og har ansatte. Det fremgår af kortet på foregående side, at vidensarbejdspladserne ligger spredt i hele bymidten. Det er interessant at se, at vidensarbejdspladserne også har placeret sig uden for den centrale bymidte, f.eks. i Thrige karréen og i boligkvarterne syd for Odense Å. 16
17 Kortet viser kommuneplanområde 0 (bymidten og den indre havn). Virksomhederne er markeret med blåt. Butikkerne er markeret med gult. Vidensvirksomheder er røde. De mørkegrå er byomdannelsesområder i KP Private virksomheder ekskl. detailhandel Der er 556 private virksomheder, uden for branchen detailhandlen med ca ansatte. Af disse er 164 dele af større virksomheder med flere arbejdssteder. Det er typisk banker, teleselskaber, forsikringsselskaber, restauranter og hoteller. Få af disse virksomheder ser ud til at have relationer til udenlandske koncerner. Private serviceerhverv inden for finansiering, rådgivning, information, viden, forsikring og hotelbranchen dominerer fremfor industri og håndværk. Bymidtens erhvervsliv har i høj grad bevæget sig væk for industrien. De største private arbejdspladser i bymidten Det er helt klart de offentlige arbejdssteder, der er de største i Odense bymidte. Se foregående afsnit. Blandt de private virksomheder uden for branchen detailhandel er følgende virksomheder blandt de største: WITTENBORG ApS (automatfabrik) 17
18 NORDEA BANK DANMARK A/S L`EASY A/S FYNSKE MEDIER P/S, ALM BRAND FORSIKRING A/S ODENSE REGIONSKONTOR, H.C. ANDERSEN KONGRES CENTER A/S (hotel) TDC A/S NORSTAT DANMARK A/S (Reklame- og analysebureau). De nævnte virksomheder har mellem ansatte. Der findes ikke private virksomheder, der er større end disse i bymidten. Ser vi virksomhedsstrukturen, er bymidten domineret af mange små virksomheder. Den gennemsnitslige virksomhedsstørrelse er en privat virksomhed med ansatte uden for branchen detailhandel. De offentlige arbejdspladser Ca. 40 % af arbejdspladserne i bymidten, godt 9.000, ligger inden for den offentlige sektor. 14 % af arbejdspladserne i bymidten ligger inden for offentlige administration, 7 % ligger inden for undervisning, 10 % ligger inden for sundhed/socialvæsen og 4 % ligger inden for kultur og fritid. De offentlige arbejdspladser er fordelt på kommunen (administration/folkeskoler/børneinstitutioner/plejecentre), Region Syddanmark (OUH, m.m.), staten (Odense Politi/gymnasier/VUC/Socialministeriet) og selvejende institutioner og offentlige aktieselskaber(tv 2 / DANMARK A/S, Post Danmark A/S). I gennemsnit har de offentlige arbejdssteder ca. 22 ansatte. DS gruppe Branche virksomheder ansatte virk% ansat% virk/ansat A Landbrug, skovbrug og fiskeri x % 0% x C Industri % 2% 14 E Vandforsyning og renovation x % 1% x F Bygge og anlæg % 2% 20 G Handel % 15% 12 H Transport % 4% 70 I Hoteller og restauranter % 8% 14 J Information og kommunikation % 8% 35 K Finansiering og forsikring % 6% 27 L Ejendomshandel og udlejning % 2% 8 M Videnservice % 5% 11 N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service % 6% 25 O Offentlig administration, forsvar og politi % 14% 102 P Undervisning % 7% 46 Q Sundhed og socialvæsen % 10% 11 R Kultur og fritid % 6% 36 S Andre serviceydelser mv % 4% % 100% 18 Af hensyn til de valgte regler for diskretion er visse tal ikke vist i ovenstående tabel. Det ses, at handel inkl. detailhandel er den branche, der har flest ansatte i bymidten. De offentlige arbejdspladser udgør godt 40 % af arbejdspladserne. Der er få beskæftigede inden har industri- og håndværk. Sammen med engroshandel og transport udgør de kun ca arbejdspladser svarende til ca. 12 % af de beskæftigede i bymidten. 18
19 Byomdannelsesområder udenfor bymidten Odense havn indre Der er 57 virksomheder på den indre havn med i alt arbejdspladser. Vidensarbejdspladser - klynge Der er 473 arbejdspladser inden for Danmarks Statistiks branche videnservice. Arbejdspladserne er fordelt på 11 virksomheder, der i gennemsnit har 43 ansatte. Det er usædvanlig højt i sammenligning med andre erhvervsområder i byen. Anden privat service Beskrivelse: Odense havns inderste ligger nord for bymidten. Området er delvist omdannet til et blandet bolig- og erhvervsområde. Ejerforhold: Områderne er ejet af private. Historie: Odense havn er anlagt i den tidligere Næsbyhoved sø ca. år Størrelse: Godt 54 ha. Anvendelse ifølge kommuneplanen: Boliger, service, center, kontor- og service samt friareal. Ud over de nævnte arbejdspladser inden for videnservice er det værd at nævne, at området har 122 arbejdspladser inden for brancherne: Information og kommunikation, finansiering og forsikring, ejendomshandel og udlejning. De offentlige arbejdspladser Der er kun få offentlige arbejdspladser på den indre havn. De traditionelle fremstillingsarbejdspladser industri mv. Industri, engroshandel, bygge og anlæg samt transport, som er de traditionelle brancher i rene industrierhvervsområder, står kun for 29 % af arbejdspladserne i området. Handel Der er 6 virksomheder inden for branchen handel med i alt 80 ansatte. De ligger alle indenfor branchen engroshandel. Der er ingen detailhandelsvirksomheder i området. 19
20 De største virksomheder De største virksomheder er: RAMBØLL DANMARK A/S FOCUS advokaterne DS gruppe Branche virksomheder ansatte gn.størrelse A Landbrug, skovbrug og fiskeri x C Industri E Vandforsyning og renovation x F Bygge og anlæg x G Handel H Transport x I Hoteller og restauranter x J Information og kommunikation x K Finansiering og forsikring L Ejendomshandel og udlejning M Videnservice N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service O Offentlig administration, forsvar og politi x Q Sundhed og socialvæsen x R Kultur og fritid x S Andre serviceydelser mv x X Uoplyst aktivitet x sum
Erhvervsplanlægning. Baggrundsnotat til Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsplanlægning
Erhvervsplanlægning Baggrundsnotat til Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsplanlægning Odense Kommune, april 2013 1 2 Indhold Baggrundsrapport til afsnit om erhvervsplanlægning i kommuneplanen 2013-2025 Kortlægning
Læs mereKommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt
Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsudvikling Kort fortalt 1 Cortex Park er et af Odenses nye byomdannelsesområder. Et område med et stærkt idéskabende miljø og plads til videnserhverv tæt på Odense centrum,
Læs merePrivate erhverv bruger mest rådgivning
Pernille Langgaard-Lauridsen, chefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Thomas Peter Sørensen, studentermedhjælp thps@di.dk, 3377 4633 MARTS 2017 Private erhverv bruger mest rådgivning Det offentlige og det private
Læs mereEksport giver job til rekordmange
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 OKTOBER 2018 Eksport giver job til rekordmange 805.000 danske jobs afhænger af eksport. Dette er det højeste niveau nogensinde. Virksomheder, der producerer
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs mereStatistiske informationer
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs mereErhvervslivet på tværs
Virksomheder generelt Virksomhedernes udvikling Regnskaber Globalisering Virksomheder generelt De fleste arbejdssteder er små I Danmark er der ca. 289.000 arbejdssteder. Næsten halvdelen af arbejdsstederne
Læs mereBilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark
Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning
Læs mereErhvervslivet på tværs
Virksomheder generelt Virksomhedernes udvikling Regnskaber Globalisering Virksomheder generelt De fleste arbejdssteder er små I Danmark er der knap 286.000 arbejdssteder. Næsten halvdelen af arbejdsstederne
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs merePrivate og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang
DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres
Læs mereRekordmange jobs afhænger af eksport
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 APRIL 2019 Rekordmange jobs afhænger af eksport 825.000 eksportrelaterede jobs i Danmark. Aldrig nogensinde før har så mange danske jobs været afhængige
Læs mereErhvervslivet på tværs
Virksomheder generelt Virksomhedernes udvikling Regnskaber Globalisering Virksomheder generelt De fleste arbejdssteder er små I Danmark er der knap 284.000 arbejdssteder med beskæftigelse. Næsten halvdelen
Læs mereProduktivitetsudviklingen
Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år
Læs mereTillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.
Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Energivej - erhverv Ændring af kommuneplanområde 5 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR
Læs mereAppendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK
Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske
Læs mereFSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED
København, august 2013 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder August 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar
Læs mereHØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER
Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR
Læs mereKonkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under
Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under 1. Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste kvartals fald trækkes af bygge- og anlægssektoren
Læs mereNytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne
Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring
Læs mere1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020
1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,
Læs mereMål 3: Højere tilfredshed blandt virksomheder i Aalborg Kommune. Mål 1: flere jobs i Mål 2: virksomheder i Aalborg Kommune i 2030
29. januar 2019 Mål 1: 20.000 flere jobs i 2030 Metode: 20.000 flere job (målt som 20.000 flere beskæftigede lønmodtagere ultimo 4. kvartal 2018 til ultimo 4. kvartal 2030). Nulpunktsanalyse laves medio
Læs mereErhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014
Laveste konkurstal i seks år jobtab halveret siden 21 Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste års fald er især sket øst for Storebælt og trækkes af
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser
Læs merei Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.
Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015 Dato: 27.02.2017 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 1 2. Væksten
Læs mereArbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier
Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold
Læs mereErhvervslivets produktivitetsudvikling
Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den
Læs mereKapitel 1. Hovedresultater fra Profilanalyse Kommunalt bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice De lokalt vejledte...
Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Hovedresultater fra Profilanalyse 2018... 4 1.1 Kommunalt bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice... 4 1.2 De lokalt vej... 4 1.3 De specialiserede vej... 7 Kapitel
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer
Læs mereForslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplanen for Odense Kommune Nyt universitetshospital og sundhedsvidenskabeligt fakultet
Forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Nyt universitetshospital og sundhedsvidenskabeligt fakultet Ændring af kommuneplanområde 4 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro
Læs mereIværksætter- statistik
Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7
Læs mereKøbenhavns Kommune, Koncernservice, Statistik -
Indhold Bruttoværditilvækst 2005 priser 1993-2005 2005 priser 2006-2012 Årets priser 1993-2005 Årets priser 2006-2012 Bruttoværditilvækst (mio kr) 2005 priser, kædede værdier 1993 1994 1995 1996 1997 1998
Læs mereErhvervsstrukturen i Egedal
Erhvervsstrukturen i Egedal Der er store arealer udlagt til forskellige typer af erhverv i Egedal. Der er indenfor kommuneplanperioden fra 2017 til 2022 plads til 140 hektar til erhverv og turisme, heraf
Læs mereIværksættere i Business Region Aarhus
Iværksættere i Business Region Aarhus 1 Iværksætteri i Business Region Aarhus 1. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af nye virksomheder i Business Region Aarhus stiger med 1,6 procent fra 2013
Læs mereGrafer til Syddansk Vækstbarometer
Grafer til Syddansk Vækstbarometer Figur 1. Forventningen til omsætning i dette kvartal sammenlignet med samme kvartal sidste år. 1,6% 26,5% 33,6% 38,2% Større Uændret Mindre Ved ikke Kilde: Vækstbarometer
Læs mereBilag 1 / Kortlægning af byområder. JUUL FROST ARKITEKTER 2. September 2010
Bilag 1 / Kortlægning af byområder 2. September 2010 Bogensevej Kertemindevej Ring 3 Odense Banegård Center Middelfartvej Hovedbanen Nyborgvej Fynske motorvej Svendborgbanen Ørbækvej Assensvej ODENSE I
Læs mereGenerel erhvervsstatistik
Generel erhvervsstatistik 1 Den danske erhvervsstruktur Serviceerhvervenes betydning vokser fortsat Den danske erhvervsstruktur har gennemgået en meget kraftig udvikling i de seneste årtier. Danmark er
Læs mereKonkurser og jobtab 2013
14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,
Læs mereLEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6
Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016 Dato: 06.03.2018 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 217 Dato: 15.3.219 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten i
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Læs mereFlere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse
24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 44
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 44 Erhvervsområde i Højme Ændring af kommuneplanområde 6 Bellinge Dyrup - Højme Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for
Læs mereErhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference
Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår
Læs mereLEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4
LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk
Læs mereUdlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere
Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle
Læs mereBevaringsværdige bygninger
03. Ansager 03.01 Ansager By 03.02 Kvie Sø 03.03 Kærbæk 03.10 Åbent land Ansager Bevaringsværdige bygninger Rammer 03.01 Ansager By Status Ansager er en områdeby med udviklingspotentiale inden for bosætning,
Læs mereSkovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013
Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver
Læs mereByplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer
Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.
Læs mereArbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012
Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været
Læs mereJUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5
JUNI MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk arbejdskraft
Læs mere19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer
19. Skovlund 19.01 Skovlund By 19.10 Åbent land Skovlund Rammer 19.01 Skovlund By Status Skovlund er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og erhverv. Byen ligger i det nordøstlige hjørne
Læs mereBEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Vækst og virksomheder i Aalborgs opland og bykerne
BEDRE Overblik Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg Tema: Vækst og virksomheder i Aalborgs opland og bykerne nr. 2 2017 BEDRE Overblik sætter denne gang fokus på befolkning, arbejdssteder
Læs mereTILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN
1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1.
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2009 Virksomhederne kan lettere rekruttere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2009. Forgæves rekrutteringer
Læs mereSyddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst
Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.06 baggrund og analyse Fokus på ufaglærte Hidtil har det været nemt at få arbejde som ufaglært men det
Læs mereFORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE
FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet og rekrutteringssituationen. Arbejdsmarkedskontor Syd
Nøgletal for arbejdsmarkedet og rekrutteringssituationen Økonomisk Redegørelse, december 2016, Økonomi- og indenrigsministeriet 12. december 2016 Fremgangen i dansk økonomi er fortsat i 2016, og væksten
Læs mereAMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016
Læs mereUdviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau
Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereTAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give
Læs mereForslag til tillæg nr. 6 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0
Forslag til tillæg nr. 6 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Seebladsgade 1-12 Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Læs mereDe store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge
De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge Hver femte private virksomhed har lærlinge ansat. I gennemsnit har virksomhederne 5, lærlinge ansat for hver 1 faglærte i personalet. Det er de
Læs mereGenerel erhvervsstatistik
Generel erhvervsstatistik 1 Den danske erhvervsstruktur Serviceerhvervenes betydning vokser fortsat Den danske erhvervsstruktur har gennemgået en meget kraftig udvikling i de seneste årtier. Danmark er
Læs mereStatistiske informationer
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 2012 Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2011 Pr. 1. januar 2011 var der 176.359 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune.
Læs mereAMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal
Læs mereBevaringsværdige bygninger
22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger
Læs mereIndhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014
Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...
Læs merePræstationsbonus. HR-analyse
Præstationsbonus HR-analyse September 2014 Indhold 1. Executive Summary... 3 2. Om undersøgelsen... 4 3. Udbredelsen af præstationsbonus... 6 4. Udbetalt bonus... 9 5. Kriterier for præstationsbonus...
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mereKonkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet
5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed
Læs mereINDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17
& tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.
Læs mereFakta om erhvervsstrukturen i Gladsaxe Kommune
Fakta om erhvervsstrukturen i Gladsaxe Kommune Med budgetaftalen for 2013 og 2014 har Byrådet sat Gladsaxe i vækst højt på dagsordenen med henblik på at sikre fremtidens velfærd. Der er i den forbindelse
Læs mereChefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil
I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard
Læs mereOplæg SOSU-workshop Nordjylland
A r b e j d s m a r k e d s k o n t o r M Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Amkmidt-nord@star.dk T 72 22 36 00 Oplæg SOSU-workshop Nordjylland Henrik Christensen 28. november 2018 Gårsdagens pressehistorie:
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2010 Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2010. Forgæves rekrutteringer
Læs mereRAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet
RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til
Læs mereDefinition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.
Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587
Læs mereKonkursanalyse Flere ældre virksomheder går konkurs
Flere ældre virksomheder går konkurs Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra Danmarks
Læs mereKvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015
16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik
Læs mereJANUAR MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 1
JANUAR MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen (ikke opdateret) Efterspørgselen på arbejdskraft (ikke opdateret) Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål (ikke data
Læs mereAktuel rekrutteringssituation RAR Sjælland. Arbejdsmarkedsdirektør Marianne Sumborg Arbejdsmarkedskontor Øst
Aktuel rekrutteringssituation RAR Sjælland Arbejdsmarkedsdirektør Marianne Sumborg Arbejdsmarkedskontor Øst Positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Østdanmark Arbejdsstyrken stiger Beskæftigelsen
Læs mereKonkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*
2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1
Læs mereAnerkendelse får seniorer til at hænge ved
Anerkendelse får seniorer til at hænge ved 43 procent af de ansatte i vandforsyningen er over 60 år gamle. Dermed ligger branchen langt over landsgennemsnittet på syv procent seniorer. Landets yngste branche
Læs mereKOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE
KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE Kommune 1 09. Horne 09.01 Horne By Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2009
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2009 Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2009. Undersøgelsen
Læs mereAntal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014
Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014 Dato: 04.05.2016 Kortet viser den procentvise ændring i antal arbejdspladser fra 2013 til 2014 for Danske Kommuner. Aalborg Kommunes
Læs mereestatistik April 2017 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter
Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter I finanskrisens første år tabte bygge- og anlægsbranchen hver femte fuldtidsstilling, mens den private sektor kun mistede hver tiende. I bygge-
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2012 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2012.
Læs merePLANHÆFTE FOR NÆSBJERG
KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG Kommune 1 14. Næsbjerg 14.01 Næsbjerg by Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,
Læs mere