Natur og overfladevand. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Transkript

1 Natur og overfladevand - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

2 Godkendt dato Godkendt af Ole Kien, Rambøll Senest revideret dato Senest revideret af Tina Risgaard Knudsen, Rambøll Natur og overfladevand Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN:

3 Natur og overfladevand Indhold Side 1 Indledning 5 2 Ikke-teknisk resume 6 3 Lovgrundlag 9 4 Metode for undersøgelserne natur Bilag IV-arter Padder Krybdyr Flagermus Vandløb 14 5 Eksisterende forhold natur Beskyttelseslinjer Skov Bilag IV-arter Padder Krybdyr Flagermus Øvrige arter Vandløb Andst Å Sneum Å 31 6 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Forudsætninger natur Beskyttelseslinjer Skov Bilag IV-arter Padder Krybdyr Flagermus Øvrige arter Vandløb 48 7 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Forudsætninger natur Beskyttelseslinjer 50

4 7.4 Skov Bilag IV-arter Padder Krybdyr Flagermus Øvrige arter Vandløb Andst Å Sneum Å 61 8 Overvågningsprogram for arter og afværgeforanstaltninger 62 9 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelsen Referencer Bilag Kortbilag Bilag 5-1: Besigtigede lokaliteter og beskyttede naturtyper Bilag 5-2:, skovbyggelinjer og åbeskyttelseslinjer Bilag 5-3: Registrerede padder og krybdyr Bilag 5-4: Registrerede flagermus Feltregistreringer Læsevejledning Bilag 5-6: Feltregistreringer Opsummering af konsekvenser og afværgende foranstaltninger Bilag 5-7. Opsummering af konsekvenser og afværgende foranstaltninger Bilag 5-8 Eldriftsservitut 79

5 1 Indledning Dette fagnotat beskriver forholdene vedrørende natur og overfladevand i forbindelse med elektrificering af jernbanen mellem Esbjerg og Lunderskov. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale til en samlet VVM-redegørelse, som har til formål at skabe et overblik over projektets konsekvenser for miljøet. Derudover beskrives de afværgeforanstaltninger, der kan iværksættes i forbindelse med projektet. Elektrificering af strækningen Esbjerg-Lunderskov indebærer, at der skal etableres køreledningsanlæg på hele den 57 km lange dobbeltsporede banestrækning. Det betyder, at der skal opsættes master langs jernbanen, og at banen skal udstyres med køreledninger over sporene. For at kunne etablere køreledningerne og gøre plads til den strømaftager, der er monteret på de eldrevne tog, er det nødvendigt at have en vis frihøjde under broerne. En række broer på strækningen skal derfor ombygges eller fjernes. Hertil kommer, at der skal etableres transformer- og fordelingsstationer langs banen, og at signalsystemer mv. skal isoleres, så de ikke bliver forstyrret af elektrisk støj fra køreledningsanlægget. Når jernbanen elektrificeres, kan det i nogle tilfælde give anledning til restriktioner for, hvordan naboejendommene til banen må benyttes, og der kan stilles særlige krav til f.eks. beplantning langs den elektrificerede strækning. Omlægning af vejoverføringer i forbindelse med ombygning af broerne medfører permanente arealinddragelser i mindre omfang. Desuden vil der i anlægsfasen ske midlertidige arealinddragelser til depoter, arbejdsområder og adgangsveje. Natur og overfladevand 5 Indledning

6 2 Ikke-teknisk resume Dette fagnotat beskriver naturinteresser inden for eller i nærheden af undersøgelseskorridoren, som kan blive påvirket i forbindelse med elektrificering af jernbanen mellem Esbjerg og Lunderskov. Notatet indeholder vurdering af hvilke konsekvenser elektrificeringen vil få for naturværdierne, samt i hvilket omfang konsekvenserne kan afhjælpes. I forbindelse med elektrificeringen er der syv overførte veje, en underført vej og en stibro, der skal ombygges. Sammenfattende vurderes det, at det med de i dette fagnotat foreslåede afværgeforanstaltninger er muligt, at gennemføre elektrificeringen uden væsentlig påvirkning af naturområder samt beskyttede dyr og planter. De vigtigste naturområder på strækningen er: Andst Å med omkringliggende naturområder og stor aktivitet af flagermus. Andst Å er cirka 125 meter nedstrøms projektet udpeget som Natura område H80, Kongeå Sneum Å der ved krydsningen med jernbanen er udpeget som en del af Natura 2000-område H79, Sneum Å og Holsted Å Forekomst af markfirben på jernbaneskråningen i km 50,5 Området omkring Estrupvej km 14,9) med stor aktivitet af flagermus Sneum Å er udpeget som EF-Habitatområde H79), og er dermed en del af det europæiske netværk af naturområder, Natura Tæt på projektområdet er Andst Å udpeget som en del af EF-Habitatområde H80), Kongeå. Det vurderes, at jernbanen mellem Esbjerg og Lunderskov kan elektrificeres uden at medføre en negativ påvirkning eller at være til skade for udpegningsgrundlaget for begge Natura 2000-områder. Ved undersøgelser af naturområder langs hele strækningen er der fundet forekomst af følgende dyrearter, der er listet på habitatdirektivets bilag IV; Stor vandsalamander, spidssnudet frø og mindst seks arter af flagermus I fagnotatet angives en række afværgeforanstaltninger i forhold til beskyttede naturtyper og beskyttede arter. I forbindelse med dette projekt gennemføres aktiviteter, der potentielt kan have en negativ effekt på områdets naturværdier. Herunder arealinddragelse til nye vejforløb, rydning af vegetation til etablering af arbejdsarealer og i forbindelse med den gældende, nedrivning af eksisterende broer og opsætning af master i forbindelse med elektrificeringen af jernbanen. Der er ingen arealer, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3, der påvirkes direkte af projektet. På den baggrund vurderes det, at der heller ikke direkte påvirkning af levesteder for bilag IV-padder. Natur og overfladevand 6 Ikke-teknisk resume

7 Ved rydning af vegetation, herunder fredskovsarealer og levende hegn langs jernbanen, og nedrivning af eksisterende broer er der risiko for, at træer og broer, der potentielt fungerer som yngle- og eller rastested for flagermus fjernes. Træer der huser flagermus skal så vidt muligt skånes. Er det ikke muligt, skal det sikres, at træerne ryddes i september/oktober i henhold til artsfredningsbekendtgørelsen /8/. Hvis det i detailfasen klarlægges, at der er overvintrende flagermus i de broer, der skal nedrives, skal dette så vidt muligt ske uden for flagermusenes overvintringsperiode. Eventuel forstyrrelse i yngletiden for arter som blandt andet ræv, rådyr og den fredede grævling, eksempelvis i forbindelse med rydning af bevoksninger, kan medvirke til at ungerne forlades. Det anbefales derfor at være opmærksomme på grave og gravkomplekser på strækningen og om muligt friholde disse steder i yngletiden, det vil sige fra januar august, så ungerne ikke forlades. Projektet medfører desuden en øget barriereeffekt for områdets flagermus. Den øgede barriereeffekt opstår rydningen af vegetation. Rydningen medfører følgende: Flere steder sker der brud på de levende hegn langs med jernbanen, hvilket forringer hegnenes effekt som flyverute mellem flagermusenes yngle- /rasteområder og deres jagtområder, indtil de nyplantede hegn er store nok. I forbindelse med rydningen af vegetation/træer langs de veje, der skal ombygges, sker brud på ledelinjer på tværs af jernbanen. Dette kan påvirke flagermusenes flyveruter der går på tværs af banen, og øger dermed banens barriereeffekt i driftsfasen Der bliver større afstand mellem de levende hegn langs med jernbanen ten, og dette kan forringe områdets funktion som fødesøgningsområde, idet insekter koncentrerer sig på læsiden af tætte bevoksninger. Virkningen af den større barriereeffekt af banelegemet vil først være afværget efter cirka 15 til 20 år efter anlægsarbejdets afslutning, når ny beplantning vil være vokset op. Som led i elektrificeringen af jernbanen skal der opsættes master langs hele strækningen. Der skal etableres master på en lokalitet lokalitet M1 i km 50,5), hvor der er registreret markfirben. Opsætning af master på denne lokalitet skal ske fra medio maj til medio september, hvor markfirben ikke er i dvale. Desuden medfører projektet opsætning af master inden for skovbyggelinjer og åbeskyttelseslinjer. Opsætning af master inden for beskyttelseslinjerne kræver en forudgående dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Afværgende foranstaltninger Sammenfattende vil der blive etableret følgende afværgeforanstaltninger: Ved ombygning af broer tæt på beskyttede naturtyper skal det sikres at der ikke sker spild af forurenende stoffer til naturtyperne. Natur og overfladevand 7 Ikke-teknisk resume

8 Ved anlægsarbejde og rydning af vegetation tæt på beskyttede naturtyper, herunder lokaliteter med forekomst af bilag IV-padder skal det sikres, at der ikke sker overfladisk afstrømning af jord i forbindelse med regnhændelser. Ved rydning af vegetation skal det sikres, at der ikke efterlades rester af den ryddede vegetation i de beskyttede naturtyper. Etablering af erstatningsskov for de nedlagte fredskovsarealer, Træer der huser flagermus, skal så vidt muligt bevares. Er det ikke muligt skal det sikres, at træerne ryddes i september eller oktober /8/. Nedrivning eller ombygning af broer, der huser flagermus bør skal ske uden for overvintringsperioden. I tilfælde af, at det i detailfasen viser sig, at det er nødvendigt at rydde træer, der huser flagermus, skal der opsættes flagermuskasser som et midlertidigt supplement til rastesteder i området. Ved rydning af levende hegn langs jernbanen skal der retableres levende hegn uden for tens udstrækning. De nye hegn skal etableres, så der skabes sammenhæng til eksisterende hegn i landskabet. Ved levende hegn, der vurderes at fungere som flyverute for flagermus, som krydser jernbanen skal rydningen af vegetation i henhold til den gældende servitut indskrænkes til et minimum, så bruddet på flyveruten minimeres. Etablering af ledebeplantning fra eksisterende flyveruter i landskabet til den nye og bredere underføring ved Kærvej. Ved opsætning af master på lokaliteter med forekomst af markfirben bilag IV-art) skal anlægsarbejdet gennemføres fra medio maj til medio september. Det er ikke tilladt at ødelægge eller beskadige yngle- og rasteområder for bilag IV-arter /1/. Hvis det ikke er muligt at etablere masterne uden for ovenstående periode, skal bestande af markfirben indfanges og flyttes til egnet lokalitet i nærheden. Hvis der ikke er egnede områder i nærheden kan der etableres en erstatningsbiotop med optimale forhold for markfirben. Natur og overfladevand 8 Ikke-teknisk resume

9 3 Lovgrundlag Der arbejdes for tiden med udarbejdelse af et opdateret lovgrundlag for elektrificeringen af jernbanen. Lovforslaget planlægges fremsat og vedtaget i løbet af foråret Efter det foreliggende udkast sigtes mod en model, hvor transportministeren bemyndiges til at undersøge og projektere de nødvendige anlæg med henblik på elektrificering af jernbanestrækningen Esbjerg-Lunderskov og andre statslige jernbanestrækninger. Banedanmark står for VVM-arbejdet, herunder høring, og forelægger en detaljeret indstilling om godkendelse af elektrificeringsanlægget for transportministeren. Transportministeren træffer afgørelse om godkendelse af projektet efter høring af Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Kulturstyrelsen og Folketingets Transportudvalg. Kommunerne skal vedtage kommuneplantillæg i overensstemmelse med det godkendte anlæg. Banedanmark etablerer anlægget efter transportministerens godkendelse. Planlovgivningens regler om udarbejdelse af VVM gælder i øvrigt med de ændringer, der følge af elektrificeringsloven nævnt ovenfor). Elektrificeringsloven medfører ikke ændringer i andre miljølove, herunder naturbeskyttelsesloven, museumsloven og miljøbeskyttelsesloven m.v. I det omfang elektrificeringsprojektet berører forhold, der er omfattet af ovennævnte eller andre love, kan der således blive tale om, at der i tilfælde, hvor det er nødvendigt for at gennemføre elektrificeringsprojektet, skal søges dispensation fra disse regler. I den forbindelse vil det indgå i vurderingen, at elektrificeringen af jernbanen er en samfundsmæssigt begrundet opgave. I de nedenstående afsnit beskrives lovgivning og bestemmelser af betydning for miljøvurderingen af natur og overfladevand i forbindelse med elektrificering af jernbanen mellem Esbjerg og Lunderskov. Habitatbekendtgørelsen Natura 2000-områder er et netværk af naturområder i hele EU, der indeholder særligt værdifuld natur set i et europæisk perspektiv. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle fuglebeskyttelsesområder) og for at beskytte naturtyper samt plante- og dyrearter habitatområder), der er truede, sårbare eller sjældne i EU. For hvert område er Natur og overfladevand 9 Lovgrundlag

10 der givet en liste det såkaldte udpegningsgrundlag - med naturtyper, dyreog plantearter og fugle, som det enkelte område er udpeget for at beskytte /4/. Habitatbekendtgørelsen rummer ud over udpegningen af habitatområder endvidere en mere generel beskyttelse af en række arter opført på Habitatdirektivets bilag IV, som også gælder uden for Natura 2000-områders grænser. Bekendtgørelsens ordlyd er som udgangspunkt meget restriktiv og angiver, at der ikke må gives tilladelser eller vedtages planer med videre, som kan beskadige eller ødelægge yngle- og rastepladser for visse dyrearter /1/ og den økologiske funktionalitet ikke må forringes. Miljømålsloven Miljømålsloven /20/ har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Loven implementerer EU s Vandrammedirektiv i dansk lovgivning. Naturbeskyttelsesloven Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 om naturbeskyttelse beskytter bl.a. naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder samt de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier /2/. Naturbeskyttelsesloven /2/ rummer en række beskyttelsesbestemmelser, hvilke bl.a. omfatter beskyttede naturtyper, som er behandlet i dette fagnotat om natur og overfladevand. Beskyttet natur Naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, udgøres af: Søer og vandhuller der er mindst 100 m 2. Moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strandsumpe, der hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst m 2. Moser under m 2 er også beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer. De fleste vandløb er også beskyttede via en særskilt 3-udpegning. Ved søer forstås både naturlige og helt eller delvist menneskeskabte vandhuller, bassiner og damme. Vandløbsloven Med vandløbsloven tilstræbes det at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand /10/ Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning. Skovloven Skovloven har primært til formål at bevare og værne landets skove og hertil at forøge skovarealet /3/. Skovene bevares ved, at de får status af fredskov. Langt den største del af de danske skove er fredskovspligtige. Når et areal er Natur og overfladevand 10 Lovgrundlag

11 fredskovspligtigt, betyder det, at den, der ejer arealet, til enhver tid har pligt til at anvende det til skovbrugsformål Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten på et areal, der ikke længere er egnet til skovdrift. Derudover kan Naturstyrelsen give tilladelse til byggeri, anlæg og terrænændringer på et fredskovsareal på vilkår om etablering af fredskov på et andet areal, jævnfør 1 i bekendtgørelse om erstatningsskov /14/. Natur og overfladevand 11 Lovgrundlag

12 4 Metode for undersøgelserne Naturforholdene er beskrevet på baggrund af feltundersøgelser, der er gennemført i forbindelse med projektet. Ved feltundersøgelserne er padder og flagermus eftersøgt specifikt, og øvrige arter er registreret i det omfang, de er set ved besigtigelserne. I det efterfølgende beskrives metoden for de gennemførte feltundersøgelser natur De botaniske undersøgelser er begrænset til lokaliteter, der potentielt kan blive direkte berørt af projektet. Således er der til feltundersøgelserne anvendt en undersøgelseskorridor på 20 meter på hver side af jernbanens midterlinje. Inden for denne undersøgelseskorridor er samtlige arealer besigtiget, der i Danmarks Arealinfo /5/ i maj 2012 var registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Desuden er besigtiget et antal områder, som ved en gennemgang af luftfotos udviste tegn på at kunne være omfattet af beskyttelsen, men som ikke var registreret i Danmarks Miljøportal De botaniske undersøgelser følger principielt standardiserede metoder udviklet af DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi tidligere DMU, Danmarks Miljøundersøgelser) til besigtigelse af 3-arealer /6/. Data er registreret efter disse metoder og fremgår af feltskemaer i Bilag Bilag IV-arter Padder Alle vandhuller inden for undersøgelseskorridoren er undersøgt for forekomst af padder. Desuden er enkelte lokaliteter i en større afstand til jernbanen undersøgt efter følgende kriterier: Vandhuller der ligger op til 50 meter fra jernbanen, Vandhuller, der ligger inden for 200 meter fra jernbanen, og er beliggende i skove eller på naturarealer, der delvist ligger inden for undersøgelseskorridoren, Moser og enge hvor en del af lokaliteten ligger inden for undersøgelseskorridoren. På disse lokaliteter er der eftersøgt for padder indtil en afstand af cirka 200 meter fra jernbanen, også selvom der ikke er oplagte ynglemuligheder. Natur og overfladevand 12 Metode for undersøgelserne

13 4.2.2 Krybdyr Levesteder for markfirben er kendetegnet ved sydvendte, solbeskinnede skråninger med veldrænede, løse jordtyper og sparsom beplantning, hvor der forekommer blotlagt jord /15/. Forekomst af markfirben er derfor eftersøgt på delstrækninger af den sydvendte baneskråning langs hele strækningen mellem Lunderskov og Esbjerg. Arealer til eftersøgning er udvalgt ved en gennemgang af luftfotos og ud fra en række kriterier, herunder at jernbanen skal ligge på en dæmning, vegetationen skal være lav og skråningen skal være solbeskinnet. Derudover er markfirben eftersøgt på gravhøje, overdrev, stendiger, grusgrave og lign. indenfor 50 meter fra jernbanen Flagermus Der er lyttet efter flagermus langs udvalgte landskabelige strukturer, der krydser jernbanen og som vurderes at kunne benyttes som flyveruter for flagermus. Desuden er der eftersøgt flagermus ved udvalgte natur- og skovområder, der ligeledes vurderes at kunne fungere som fourageringsområde eller flyvelinjer for flagermus og som potentielt kan påvirkes af projektet. Der er lyttet efter flagermus i to nætter i juni måned den 19. og 20. juni 2012) og to nætter igen i september den 4. og 6. september 2012). De udpegede områder blev besigtiget i dagslys og der blev herefter lyttet efter flagermus om natten. Desuden blev der stikprøvevis lyttet efter flagermus rundt omkring i lokalområdet. Til lytningerne er anvendt en Batbox Griffin detektor forsynet med hovedtelefoner. Denne detektor kan omsætte flagermusenes ultralyd til for mennesker hørbare frekvenser efter tre forskellige metoder: Heterodyn-systemet, frekvensdeling samt ved tidekspansion. Den kan desuden optage det tidsekspanderede digitale signal til senere analyse og dokumentation. Desuden er der sideløbende anvendt en SSF BAT2 frekvensscanner og heterodyn detektor. Artsbestemmelsen foretages så vidt muligt på stedet ved hjælp af heterodynsystemet og ved observation af adfærd. Hvor dette ikke umiddelbart kan lade sig gøre, optages signalet og gennemlyttes tidsekspanderet enten på stedet eller senere, eller analyseres med egnet software. Optagelserne stedfæstes med en Garmin GPS. Under de natlige lytninger i juni måned var forholdene gunstige for flagermusundersøgelser, idet der var både lunt og vindstille. Derimod var der den 6. september 2012 særdeles blæsende omkring sekundmeter) og bygevejr, og der blev udelukkende registreret et enkelt individ. Således er manglende registreringer denne dag ikke ensbetydende med, at der ikke forekommer flagermus de pågældende steder. Der vil blive taget hensyn til dette forhold i de efterfølgende konsekvensvurderinger. De veje, der skal ombygges i forbindelse med projektet, var ikke kendt under feltundersøgelserne i juni måned. Således er der udelukkende eftersøgt flagermus ved de berørte vejoverskæringer i september måned. Tilsvarende var omfanget af ten ikke kendt under feltarbejdet i hverken juni Natur og overfladevand 13 Metode for undersøgelserne

14 eller september. Arealer primært fredskovsarealer) der påvirkes den gældende, er således ikke besigtiget i forbindelse med feltundersøgelserne. I forbindelse med detailfasen kan det blive nødvendigt at eftersøge yngle- og rasteområder for flagermus i skovområder, der skal ryddes servitutten. Indledningsvis vil eftersøgningen foregå ved en gennemgang af flyfoto med henblik på at identificere hovedkonfliktområder, som potentielt rummer løvtræer med hulheder, der kan være egnede som yngle- og rasteområder for flagermus, eller skovbryn, levende hegn og andre elementer i landskabet, der kan fungere som vigtige flyveruter for flagermus. Efterfølgende vil der blive lyttet efter flagermus på de udvalgte områder efter samme metode, som er beskrevet i afsnit 4.2.3, og evt. suppleret med udlægning af et antal autobokse. 4.3 Vandløb Der er til undersøgelse udvalgt to vandløb, som krydses af jernbanen mellem Esbjerg og Lunderskov. Den ene er Andst Å sydøst for Vejen km 8,6) og Sneum Å cirka 3 km øst for Tjæreborg km 43,6). Begrundelsen for at vælge disse to vandløb er, at Andst Å cirka 130 meter nedstrøms jernbanebroen indgår i EF-Habitatområde H80 Kongeå, og at den efter cirka 1400 meter løber sammen med Kongeå i habitatområdet. Sneum Å er medtaget, da den indgår i EF-Habitatområde H79 Sneum Å og Holsted Ådal, som krydses af jernbanen. Ved besigtigelsen er registreret følgende forhold: Omtrentlige dimensioner, Bundforhold, Skønnet vandføring, Beskygningsgrad, Arealanvendelse inden for 50 m fra vandløbet, Evt. påvirkninger af vandløbsbrinker nedtrådte brinker, hegning, opgravning, grødeskæring, spildevandsudledning, okker osv.) Passageforhold for fisk, Vandets klarhed, Vegetation i vandløb og på brinkerne, Vegetation på vandløbsnære arealer indtil 10 meter fra vandløb. Fauna og faunaklasse, samt fiskeforekomster er beskrevet ud fra data i Danmarks Miljøportal /5/ samt i vand- og naturplanerne for de pågældende områder /11/, /13/ og /12/. Natur og overfladevand 14 Metode for undersøgelserne

15 5 Eksisterende forhold natur Omgivelserne omkring strækningen der skal elektrificeres, er domineret af den eksisterende jernbane og de stationsbyer, som jernbanen forløber igennem. Naturen i området udgøres blandt andet af nogle større vandløb, mindre vandhuller, moser og enge, der ligger spredt i landbrugslandet. Der er således ingen større væsentlige naturområder i direkte nærhed til den eksisterende jernbane. I Tabel 5.1 ses en skematisk gennemgang af samtlige naturarealer, der er besigtiget i forbindelse med dette projekt. For udvalgte lokaliteter er der givet en uddybende beskrivelse. I Bilag 5-6 kan feltregistreringer for samtlige besigtigede lokaliteter ses. Tabel 5.1 Lokaliteter der er undersøgt i forbindelse med feltundersøgelser botaniske undersøgelser, padder og vandløb). Placering af lokaliteterne fremgår af kortet i Bilag 5-3. Lokaliteter markeret med * beskrives nærmere i det efterfølgende. Lokalitetsnummer Naturtype Beskrivelse 2 Fersk eng Stor artsrig eng med fugtige lavninger og et vandhul cirka 50 m fra jernbanen. Nærmest jernbanen er engen mere næringsrig. 3* Fersk eng Stor eng, der er beliggende syd for banen. Der er græsning på hele arealet. 4 Fersk eng Kultureng med kulturgræsser og kløver. Fugtige partier forekommer. Engen er slået for nylig, og der er tydelige kørespor. 7 Mose Kær med god naturværdi der er en mosaik af fattigkær og overgangsrigkær. 8 Fersk eng Kultureng, der er indhegnet men dog uden græssende dyr på besigtigelsestidspunktet. 9 Mose Fugtigt areal mellem jernbanen og en dyrket mark. Der er randpåvirkning i form af kraftig grøn vegetation eutrofiering) nær marken. En del af arealet er lysåbent og den anden del er dækket af en pilesump. Ingen af delene var meget fugtige på besigtigelsestidspunktet, men bærer præg af at være våde af og til. 12 Sø/Vandhul Næringsrig sø med stejle skråninger tæt på jernbanen. Vandoverfladen er næsten helt dækket af liden andemad og kors-andemad. Søen er ikke oplagt levested for padder. 13 Fersk eng Fersk eng med høslet, der ligger tæt op af jernbanen. I forbindelse med engen forekommer et mindre vandhul. 14 Sø/Vandhul Vandhul meget tæt på jernbanen. Beliggende i 3-beskyttet eng. Sandsynligvis ret dyb og for kold til frøer. Stort antal haletudser fra skrubtudse. 17 Vandløb Sneum Å ved krydsningen med jernbanen. Vandløbet er her udrettet og forløber i en flad dal. 19 Fersk eng Kultureng langs jernbanen. Kraftigt domineret af mose-bunke. Fugtige partier forekommer primært langs jernbanen. Natur og overfladevand 15 Eksisterende forhold

16 Lokalitetsnummer Naturtype Beskrivelse 20 Sø/Vandhul Firkantet vandhul, der er dækket af andemad. Der er en lille ø med andeskjul i midten. Vandhullet er beliggende helt op til baneskråningen. 21 Fersk eng Kultureng på begge sider af vandløb. Der forekommer fugtige partier, men ellers er engen relativt tør. 23 Sø/Vandhul Overskygget vandhul, der har høje og stejle skråninger. Vandhullet ligger direkte for foden af jernbanens skråningsanlæg. 27 Sø/Vandhul Næringsrigt vandhul med relativt stejle brinker. Vandfladen er fuldstændig dækket af liden andemad. For nyligt uddybet/oprenset og med relativt stejle brinker. 29 Fersk eng Naturlig eng, der er ugræsset og relativt tør. Der er hegn omkring engen, hvilket tyder på at engen tidligere har været afgræsset. På besigtigelsestidspunktet var der dog ingen dyr på arealet. 30 Fersk eng Højstaudeeng langs Andst Å. Vandløbet er dybt nedskåret og dræner engen naturligt. 31 Fersk eng Eng øst for Andst Å, der er opdyrket og derfor ikke længere omfattet af beskyttelsen. 31A* Fersk eng Eng vest for Andst Å. Engen er ikke registreret som beskyttet i /5/, men vurderes ud fra de biologiske forhold at være omfattet af beskyttelsen. Engen ligger tilsyneladende uden for bufferzonen. 32 Vandløb Andst Å ved krydsning med jernbanen. Vandløbet er her naturligt, men med stejle brinker. 34 Mose Arealet er tørt og ligger højt i terrænet. Arealet vurderes ikke at være omfattet af beskyttelsen og er formodentlig en fejlregistrering. 35 Mose Mosen er relativt tør og meget overskygget. I midten forekommer et mindre, kunstigt anlagt vandhul, og mosen er mere fugtig i tilknytning til dette. 35A Sø/Vandhul Meget eutrofieret skovsø 37 Mose og eng Mose med pilesump med tæt urtelag domineret af græsser. Eng i umiddelbar forlængelse af pilesumpen er med plettet gøgeurt og flere arter af små starer. Engen er ikke 3-registreret, men den opfylder kravene. 38 Fersk eng Stor eng, der ligger nord for jernbanen. Engen var på besigtigelsestidspunktet ikke registreret som beskyttet i Danmarks Miljøportal /5/, men vurderes at være omfattet af beskyttelsen. 39 Mose Fint lille kær men er forarmet af eutrofiering. Stedvist meget fugtigt og det kan ikke udelukkes, at der yngler padder i de fugtige partier. Området er ikke entydigt kalkrigt, der forekommer partier, der fremstår mere sure med blandt andet grå star. Arealet er ikke 3-registreret, men det vurderes at være omfattet af beskyttelsen. 40 Sø/Vandhul Stor havedam med masser af udsatte fisk 41 Sø/Vandhul Vandhul i privat have. Forekomst af brun frø og stor vandsalamander. Relativt stejle brinker. 42 Sø/Vandhul Lavvandet vandhul gammel mergelgrav) med forekomst af stor vandsalamander, og også lille vandsalamander. Relativt stejle brinker men meget solbeskinnet. Ubestemt padde observeret. 43 Sø/Vandhul Kunstigt vandhul i den ferske eng på lokalitet Sø/Vandhul Naturligt og fladvandet vandhul i den ferske eng på lokalitet 2 Natur og overfladevand 16 Eksisterende forhold

17 Lokalitetsnummer Naturtype Beskrivelse 46 Sø/Vandhul Havedam cirka 25 m fra banelegemet. 47 Sø/Vandhul Kreaturvandingshul på cirka 150 til 200 m2 beliggende i den ferske eng på lokalitet Sø/Vandhul Stor firkantet sø med relativt stejle skråninger. Der er fisk i søen 100 Mose/kær Højstaudemose domineret af høj sødgræs. 101 Mose Lokaliteten er beliggende udenfor 20 m bufferzone. Jernbanen ligger på cirka 10 m høj dæmning på strækningen forbi lokaliteten. 102 Vandhul Cirka 1000 m 2 stort vandhul med relativt stejle skråninger ved Estrupvej. 103 Vandhul Nygravet vandhul, der ifølge ejeren er gravet for to år siden for at dræne på ejendommen. Vandhullet er etableret med gode forhold for padder. Således er der flade skråninger, lav vandstand og ingen skyggende vegetation omkring vandhullet. Der er registreret mange individer af stor vandsalamander i vandhullet. 104 Sø/Vandhul Meget eutrofieret skovvandhul 105 Sø/Vandhul Fin lille sø med en artsrig rørsump Omkring Andst Å ligger et større sammenhængende naturområde med enge og moser langs vandløbet. Inden for undersøgelseskorridoren er der her eng både nord og syd for jernbanen. Engen nord for jernbanen lokalitet 31) var dog opdyrket på besigtigelsestidspunktet og er ikke længere omfattet af beskyttelsen. Derimod vurderes et areal beliggende nord for jernbanen vest for Andst Å at være omfattet af beskyttelsen på trods af, at den ikke er registreret som beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 i Danmarks Miljøportal Ill. 5.1). Engene er domineret af høje græsser og er relativt tørre, idet vandløbet er dybt nedskåret og derfor dræner de nærliggende arealer. Natur og overfladevand 17 Eksisterende forhold

18 Ill. 5.1 Eng nord for Andst Å på lokalitet 31A, der på besigtigelsestidspunktet ikke var registreret som 3-beskyttet, men som vurderes at være omfattet af beskyttelsen Omkring Novrup Bæk lokaliteterne 2, 3 og 4) forekommer større sammenhængende naturarealer både nord og syd for jernbanen. Syd for jernbanen på lokalitet 3 ligger en stor eng, der græsses af kvæg. Engen er forholdsvis tør og er domineret af høje græsser, men der forekommer også partier med overdrevskarakter og fugtigere partier i lavninger. Nærmest jernbanen er engen dog forholdsvis tør og domineret af mose-bunke Ill. 5.2). Nord for jernbanen ligger en eng mellem jernbanen og Novrupvej lokalitet 2 og 4), som er delt af en afvandingsgrøft. Natur og overfladevand 18 Eksisterende forhold

19 Ill. 5.2 Eng på lokalitet 3 ved Novrup Bæk Vest for Tjæreborg krydser Møllebækken jernbanen ved cirka km Omkring vandløbet ligger et antal beskyttede naturområder, herunder en mose med pilekrat på lokalitet 37 med et artsrigt urtelag Ill. 5.3). I umiddelbart forlængelse af sumpen ligger en fin natureng med plettet gøgeurt og flere arter af små starer. Natur og overfladevand 19 Eksisterende forhold

20 Ill. 5.3 Pilesump ved Møllebæk på lokalitet Beskyttelseslinjer I det danske landskab er der udlagt bygge- og beskyttelseslinjer omkring strande, søer og åer, skove, fredede fortidsminder og kirker jævnfør naturbeskyttelseslovens I dette fagnotat behandles skovbyggelinjer og åbeskyttelseslinjer. Projeketet berører ingen søbeskyttelseslinjer og strandbeskyttelseslinjer og disse beskrives således ikke yderligere. Kirkebyggelinjer og fortidsmindebekyttelseslinjer er behandlet i fagnotatet om Planforhold, kulturhistoriske og rekreative interesser. Af kortet i Bilag 5-2 ses hvor der forekommer skovbygge- og åbeskyttelseslinjer omkring jernbanen. I Tabel 6.5 fremgår desuden hvor jernbanen krydser en skovbygge- eller åbeskyttelseslinje. 5.3 Skov Jernbanen mellem Esbjerg og Lunderskov krydser ikke igennem egentlige skovarealer. Derimod er der mange steder langs jernbanen arealer, der har karakter af brede, levende hegn, der oprindeligt er plantet som læhegn imod snefygning. En stor del af disse læbælter er fredskovspligtige idet de er offentligt ejet. I det efterfølgende omtales de fredskovspligtige arealer som levende hegn. Natur og overfladevand 20 Eksisterende forhold

21 Ingen af de levende hegn, der skal ryddes ten er besigtiget i forbindelse med feltundersøgelserne. sarealer fremgår af kortet i Bilag Bilag IV-arter Ved feltundersøgelserne er der registreret en enkelt art af krybdyr og flere arter af padder og flagermus, som er optaget på habitatdirektivets bilag IV. I det efterfølgende beskrives forekomsten af krybdyr, padder med fokus på bilag IV-arter) og flagermus i området omkring jernbanen mellem Lunderskov og Esbjerg Padder I Tabel 5.2 nedenfor ses registreringerne af padder ved feltundersøgelserne. Der er registreret fem arter af padder ved undersøgelserne, hvoraf to arter er bilag IV-arter spidssnudet frø og stor vandsalamander). Butsnudet frø og spidssnudet frø ligner hinanden meget. I tilfælde hvor det ikke har været muligt at afgøre hvilken art, der er tale om, er registreringen anført som brun frø. I skemaet nedenfor dækker brun frø således over en af disse to arter. Alle lokaliteter med fund af padder, ses på Bilag 5-3 og i bilag 5-6 ses feltskemaer for lokaliteter med fund af padder. Tabel 5.2 Registrerede padder. Stjernen markerer, at arten er optaget på habitatdirektivets bilag IV. Lokalitetsnummer Spidssnudet frø* Butsnudet frø Brun frø Skrubtudse Lille vandsalamander Stor vandsalamander* 2 X 7 X 14 X X X 20 X X X X 23 X 27 X 37 X X 39 X 40 X 41 X X X 42 X X 43 X 46 X X 47 X Natur og overfladevand 21 Eksisterende forhold

22 Lokalitetsnummer Spidssnudet frø* Butsnudet frø Brun frø Skrubtudse Lille vandsalamander Stor vandsalamander* 48 X 103 X Krybdyr I forbindelse med feltundersøgelserne er der registreret to individer af markfirben på lokalitet M1 Ill. 5.4). Der var tale om to juvenile individer, og ud fra en vurdering af de fysiske forhold høj vegetation og mangel på blotlagt jord) på samtlige besigtigede arealer, vurderes det, at bestanden er relativt lille langs jernbaneanlægget. Der blev ikke registreret markfirben på øvrige undersøgte lokaliteter. Ill. 5.4 Lokalitet M1 hvor der er registreret forekomst af markfirben Flagermus Der er registreret seks arter af flagermus ved feltundersøgelserne i juni og september; Sydflagermus, brunflagermus, vandflagermus, troldflagermus, dværgflagermus og pipistrelflagermus. Desuden er der registreret Myotis sp. som med stor sandsynlighed dækker over vandflagermus. Men idet registrering af arter af Myotis slægten er vanskelig med detektormetoden, kan det i princippet dække over alle øvrige arter inden for slægten, som forekommer i Midtjylland. Det vil sige damflagermus, frynseflagermus, brandts flagermus og Natur og overfladevand 22 Eksisterende forhold

23 skægflagermus, hvoraf de sidste to er sjældne og kun forekommer spredt i Danmark. Alle arter af flagermus der forekommer i Danmark, er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Registreringerne forekommer spredt over hele strækningen og fremgår af Bilag 5-4, hvor det er angivet hvilke arter, der er registreret ved hvert besøg på stedet. På kortet er markeret hvilke arter, der er registreret ved hvert besøg. Antallet af markeringer på kortet er således ikke udtryk for den aktivitet, der har været på lokaliteten men viser alene hvilke arter, der er registreret det pågældende sted. Sydflagermus er den mest almindelige art i landet og var også den mest udbredte art i denne undersøgelse. Der er registreret et enkelt sandsynligt ynglested for sydflagermus i en ladebygning, der ikke påvirkes af elektrificeringen. Vandflagermus blev registreret ved krydsningen med Andst Å og Sneum Å men ikke ved de øvrige vandløbskrydsninger. Det kan dog ikke afvises, at arten flyver langs nogle af de større vandløb. Brunflagermus blev udelukkende registreret ved engene omkring Andst Å. Troldflagermus er udelukkende blevet registreret ved et enkelt overflyvende individ ved Estrupvej. Dette afspejler, at der kun forekommer få lokaliteter langs jernbanen, der er i nærhed til egentlig skov, hvilket er arternes foretrukne habitat. Pipistrelflagermus blev i overensstemmelse med artens udbredelse /7/ primært registreret i den østlige del af banestrækningen. Dværgflagermus er kun registreret på en enkelt lokalitet ved feltundersøgelserne. Dværgflagermus, hvilket vurderes at kunne tilskrives tilfældigheder på de pågældende dage for feltundersøgelser. Dværgflagermus er en af de mest almindelige arter i Danmark og vurderes at være udbredt i området på trods af de manglende registreringer. Den største aktivitet af flagermus var ved krydsningen med Andst Å, hvor der ved vandløbet og de omkringliggende enge er registreret aktivitet af tre arter vand-, brun- og sydflagermus). Ved Estrupvej blev der registreret fire forskellige arter Myotis sp., brun flagermus, pipistrel-og sydflagermus og). I alle tilfælde var der tale om enkelte overflyvende individer. Derudover er der registreret flagermus spredt ud over det meste af strækningen. I det følgende gives en kort beskrivelse af områder med gode forhold for forekomst af flagermus. Områder, hvor der kun er registreret et enkelt eller få overflyvende individer, er ikke beskrevet nærmere. På Bilag 5-4 ses samtlige observationer af flagermus langs jernbanen. Rovedvej, km 7,1 Ved jernbanens krydsning med Rovedvej er der registreret overflyvende pipistrelflagermus. Der er gamle træer på broen, der tilsyneladende fungerer som en flyverute for flagermus Ill. 5.5). Natur og overfladevand 23 Eksisterende forhold

24 Ill. 5.5 Bevoksning langs Rovedvej hvor den føres over jernbanen Andst Å, km 8,6 Den største aktivitet af flagermus er blevet registret omkring Andst Å. Her blev jagende individer af vand-, brun- og pipistrelflagermus registreret langs vandløbet og på engene omkring vandløbet på begge sider af jernbanen. Andst Å er en oplagt flyverute for vandflagermus, der kan passere under jernbanen i den store underføring Ill. 5.6). Natur og overfladevand 24 Eksisterende forhold

25 Ill. 5.6 Underføring af Andst Å Estrupvej, km 14,9 På den strækning, hvor Estrupvej krydser jernbanen, forekommer en del større træer Ill. 5.7). Bevoksningen udgør et forbindelsesled mellem agerlandet, Baslund Skov syd for banekrydsningen, Estrup Skov nord for krydsningen og til Vejen Mose nord for motorvejen. Bevoksningen langs Estrupvej fungerer som en flyverute for flagermus, og her er registreret brun-, syd-, pipistrel-, troldflagermus og Myotis sp. sandsynligvis vandflagermus). Natur og overfladevand 25 Eksisterende forhold

26 Ill. 5.7 Estrupvej cirka km 14,9 Korsagervej, km 16,5 Hvor Korsagervej krydser over jernbanen, er der en bevoksning med ældre selje-røn omkring broen. Bevoksningen har ikke forbindelse til andre oplagte flyveruter i landskabet, men banekrydsningen ligger tæt på Estrup Skov og forbindelsen via Estrupvej til andre jagtområder. Ved jernbanens krydsning med Korsagervej er der registreret pipistrel-, dværg- og sydflagermus. Der var i alle tilfælde tale om strejfende individer og Korsagervej vurderes således at fungere som flyverute. Holsted Stationsby, km 25,5 Øst for Holsted Stationsby er der registreret forekomst af sydflagermus nord for jernbanen. Sydflagermus yngler og raster med stor sandsynlighed i villakvarteret nord for jernbanen og fouragerer sandsynligvis i de åbne arealer i byens udkant. Øst for Gørding, km 32,9 Øst for Gørding forekommer der nord for jernbanen et vandhul, hvor der er registreret aktivitet af pipistrelflagermus. Umiddelbart syd for jernbanen ligger et mindre skovområde med en lille sø, hvor der også er registreret pipistrelflagermus og desuden myotis sp., som sandsynligvis er en vandflagermus. Området øst for Gørding udgør med en mosaik af skov, søer og fugtige enge og moser et stort potentiale som jagtområde for flagermus. Ilsted Å, km 36 Jernbanens krydsning med Ilsted Å er besøgt i forbindelse med flagermusundersøgelserne i både juni og september måned. Begge besøg har været uden registreringer af flagermus, på trods af at vandløbet skønnes at udgøre en Natur og overfladevand 26 Eksisterende forhold

27 god flyvelinje for i det mindste vandflagermus. Det ene besøg ved Ilsted Å var den 6. september 2012, hvor vejrforholdene ikke var optimale for flagermusregistreringer, og det kan således ikke afvises at vandløbet fungerer som flyvelinje. Gørdingvej, km 37 Omkring 40 m syd for jernbanen ligger en lade, hvor der er registreret stor aktivitet af sydflagermus. Laden fungerer højst sandsynligt som ynglelokalitet. Både nord og syd for laden ligger områder med spredt vegetation, levende hegn og åbne arealer, der er ekstensivt drevet og derfor fungerer som et oplagt jagtområde for sydflagermus. Sneum Å, km 43,6 Der er registreret vandflagermus ved jernbanens krydsning med Sneum Å. Jernbanen er ført over Sneum Å med en stor frihøjde, og vandløbet fungerer således som en god flyverute for vandflagermus. Tjæreborg, km 47 km 48 Omkring Tjæreborg blev der både øst og vest for byen registreret sydflagermus. Udkanten af Tjæreborg er et oplagt levested for sydflagermus med mosaik af parcelhushaver, enge, levende hegn, mindre lunde og agerland. Arten er godt tilpasset menneskelig aktivitet og blev blandt andet observeret jagende omkring gadebelysning. 5.5 Øvrige arter I dette projekt har der ved gennemførelse af feltundersøgelserne været fokus på eftersøgning af arter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Ud over flagermus er der ikke gennemført specifik eftersøgning efter pattedyr. Der er således ikke kendskab til omfanget af levesteder for mere almindelige arter som for eksempel ræv og råvildt eller den fredede grævling langs jernbanen. I forbindelse med feltundersøgelserne efter bilag IV-padder er der foruden bilag IV-padder, desuden registreret tre arter af padder; lille vandsalamander, butsnudet frø og skrubtudse. Alle lokaliteter med fund af padder, ses på kortet i Bilag 5-3 og i bilag 5-6 ses feltskemaer for lokaliteter med fund af padder. 5.6 Vandløb Andst Å I Andst Å er undersøgt to stationer. Station 1 st. 1) er beliggende 10 meter nedstrøms jernbanebroen, og Station 2 st. 2) er beliggende ved habitatområdets begyndelse Ill. 5.8). Natur og overfladevand 27 Eksisterende forhold

28 Ill. 5.8 Andst Å med angivelse af de to stationer hvor der er gennemført vandløbsundersøgelser station 1 og station 2 ). Station 1 På denne station forløber Andst Å under jernbanebroen, der er befæstet med en betonkant Ill. 5.9). Betonkanten fortsætter cirka 10 meter nedstrøms broen som en stenkant. Bunden er på dette sted stenet/sandet, og mudret på steder, hvor der er strømlæ. Åen løber kun under det ene brofag. Det andet er tørt og benyttes som passage af blandt andet rådyr, for hvilken der er observeret spor. Undervandsvegetationen det pågældende sted er artsfattig, bestående af enkelt pindsvineknop. Langs bredden fandtes tykbladet ærenpris, bredbladet dunhammer, høj sødgræs og manna-sødgræs i rørsumpen. På brinkerne fandtes eng-forglemmigej og krybende baldrian, samt arter, der typisk dominerer under meget næringsrige forhold: stor nælde, burresnerre, rørgræs og agertidsel. Endvidere er der på begge sider af jernbanebroen en tæt vækst af yngre hyld, alm. røn, bævreasp og ahorn. Det vurderes, at lokaliteten ikke rummer særlige naturværdier. Natur og overfladevand 28 Eksisterende forhold

29 Ill. 5.9 Andst Å ved station 1 Station 2 Stationen er beliggende cirka 125 meter nedstrøms jernbanebroen og inde i EF-Habitatområde H80 Kongeå. Af Tabel 5.3 fremgår udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Tabel 5.3 Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområde H80, Kongeå. Tallene i parentes refererer til Natura 2000-koden som den enkelte naturtype eller art har på habitatdirektivets bilag I naturtyper), II og IV begge arter) Udpegningsgrundlag for EF- Habitatområde H80 Naturtyper: Næringsrig sø 3150) Urtebræmme 6430) Vandløb 3260) Kildevæld 7220) Surt overdrev 6230) Rigkær 7230) Tidvis våd eng 6410) Arter: Havlampret 1095) Snæbel 1113) Bæklampret 1096) Odder 1355) Flodlampret 1099) Ingen af de ovennævnte naturtyper er i NOVANA-kortlægningen kortlagt ved st. 2, jævnfør /12/. I Natura 2000-planen for EF-Habitatområdet H80 /11/ er bevaringsprognosen gunstig eller vurderet gunstig for bæklampret, da der overalt vurderes at være tilstrækkeligt med egnede levesteder. Bevaringsprognosen er positiv for Natur og overfladevand 29 Eksisterende forhold

30 vandløb, da hovedparten af målsætningerne i medfør af vandplanen er opfyldt. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for snæbel på grund af spærringer og manglende gyde/opvækstområder. Bevaringsprognosen er ukendt for flodlampret og odder, da arternes udbredelse ikke er kortlagt tilstrækkeligt. Ill Andst Å st. 2 Andst Å har på station 2 et lige forløb gennem et område med eng og mose på begge sider Ill. 5.10). Bunden er det pågældende sted sandet, og der er ingen skyggende træer. Undervandsplanter omfatter enkelt pindsvineknop. Desuden findes svømmende vandaks. På brinkerne vokser krybende baldrian, stor nælde, burresnerre, vild kørvel, rørgræs og eng-rævehale. På øvrige vandløbsnære arealer vokser desuden alm. kvik, draphavre, fløjlsgræs, vild kørvel og musevikke. Det vurderes, at lokaliteten ikke rummer særlige naturværdier. Vandløbet har på den pågældende strækning en god økologisk tilstand hvilket er i overensstemmelse med målsætningen indtil 2015 /12/. Ud fra smådyrlivets sammensætning kan vandløbets tilstand bedømmes ved den såkaldte faunaklasse. Der anvendes 7 faunaklasser, hvor 1 er den dårligste tilstand og 7 er den bedste tilstand. Den eksisterende og målsatte faunaklasse i vandløbet er 6, hvilket svarer til meget god. Kravet til faunaklasse i forbindelse med god økologisk tilstand i vandløbet er 5. Målsætningen for vandkvaliteten er således opfyldt. Sammenfattende vurderes det, at vandløbskvaliteten i Andst Å er god og med en faunaklasse svarende til meget god. Vandløbets omgivelser brink, tilstødende arealer) rummer ikke særlige naturværdier. Natur og overfladevand 30 Eksisterende forhold

31 5.6.2 Sneum Å Sneum Å er undersøgt på 2 stationer: Station 1 opstrøms jernbanebroen og station 2 nedstrøms jernbanebroen. Sneum Å er det pågældende sted udpeget til EF-Habitatområde H79 Sneum Å og Holsted Å /13/. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet fremgår af Tabel 5.4. Tabel 5.4 Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområde H79. Tallene i parentes refererer til Natura 2000-koden som den enkelte naturtype eller art har på habitatdirektivets bilag I naturtyper), II og IV begge arter). Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområde H79 Naturtyper: Kransnålalge-sø 3140) Urtebræmme 6420) Næringsrig sø 3150) Hængesæk 7140) Vandløb 3260) Kildevæld 7220) Kalkoverdrev 6210) Rigkær 7230) Surt overdrev 6230) Stilkege-krat 9190) Arter: Bæklampret 1096) Snæbel 1113) Flodlampret 1099) Odder 1355) Bevaringsprognosen er gunstig eller vurderet gunstig for bæklampret, da der overalt vurderes at være tilstrækkeligt med egnede levesteder. Bevaringsprognosen er positiv for vandløb, da hovedparten af målsætningerne i medfør af vandplanen er opfyldt. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for snæbel på grund af spærringer og manglende gyde/opvækst-områder. Bevaringsprognosen er ukendt for flodlampret og odder, da arternes udbredelse ikke er kortlagt tilstrækkeligt. Natur og overfladevand 31 Eksisterende forhold

32 Ill Sneum Å station1 og station 2 Station 1 Stationen er beliggende umiddelbart opstrøms jernbanebroen Ill. 5.11). Åen er det pågældende sted cirka 20 meter bred og vandløbet er udrettet. Der er anlagt en cykelsti, der krydser åen via en bro, cirka 30 meter opstrøms jernbanebroen. På højre side i nedstrøms retning) er anlagt en rasteplads i tilknytning til cykelstien. Vandet var let grumset, mørkt og med en tynd oliefilm. De omgivende arealer består især af græsmarker i omdrift. Vandløbet har på den pågældende station en ret veludviklet undervandsvegetation med dominans af pilblad, storblomstret vandranunkel, børstebladet- og svømmende vandaks, der danner grødeøer og dermed varierede fysiske forhold i vandløbet Ill. 5.12). Rørsumpen består af høj sødgræs, almindelig pilblad, bredbladet mærke, rørgræs, blågrøn kogleaks og brudelys. På brinkerne fandtes også en forholdsvis artsrig vegetation med lodden dueurt, kærguldkarse, alm. mjødurt, fliget brøndsel, engforglemmigej, høj sødgræs, rørgræs og kærsnerre. De vandløbsnære arealer inden for 10 meter har en mere artsfattig flora med krybende baldrian, fløjlsgræs, rørgræs, lugtløs kamille, vild kørvel, gråbynke, almindelig hundegræs og smalbladet vikke. Flere eksemplarer af blåbåndet pragtvandnymfe, der lever i rene vandløb, blev iagttaget flyvende i bredvegetationen. Natur og overfladevand 32 Eksisterende forhold

33 Ill Sneum Å station 1 Det vurderes, at naturkvaliteten på station 1 er forholdsvis høj, idet der vokser en del forskellige plantearter, hvoraf 1 almindelig pilblad) er ret sjælden. Station 2 Stationen er beliggende umiddelbart nedstrøms jernbanebroen. Åen er det pågældende sted cirka 20 meter bred og foretager en let krumning. Vandet var let grumset, mørkt og med en tynd oliefilm. De omgivende arealer bestod af græsmarker i omdrift. Natur og overfladevand 33 Eksisterende forhold

34 Ill Sneum Å station 2 Vandløbet har på den pågældende station undervandsvegetation med dominans af storblomstret vandranunkel og svømmende vandaks Ill. 5.13). Rørsumpen består af høj sødgræs, rørgræs, dyndpadderok og gul iris. På brinkerne fandtes høj sødgræs, rørgræs, krybende baldrian, dyndpadderok og gul iris. De vandløbsnære arealer inden for 10 meter har en artsfattig flora med stor nælde, rørgræs, vild kørvel, draphavre og musevikke. Flere eksemplarer af blåbåndet pragtvandnymfe, der lever i rene vandløb, blev iagttaget flyvende i bredvegetationen. Det vurderes, at lokaliteten ikke rummer særlige naturværdier. Vandløbet har på den pågældende strækning ifølge Miljøministeriets kortværk for vandplanerne /12/ en god økologisk tilstand, hvilket er i overensstemmelse med målsætning indtil Den eksisterende og målsatte faunaklasse i vandløbet er 5 jævnfør afsnit 5.5.1), hvilket svarer til god. Kravet til faunaklasse i forbindelse med god økologisk tilstand i vandløbet er ligeledes 5. Målsætningen for vandkvaliteten er således opfyldt. Sammenfattende vurderes det, at vandløbskvaliteten i Sneum Å er god og med en faunaklasse svarende til god. På den opstrøms station station 1) er der en varieret flora i vandløbet, i rørsumpen samt på brinkerne. På den nedstrøms station er floraen mere ensformig det vil sige der er færre arter. Natur og overfladevand 34 Eksisterende forhold

35 6 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen I dette kapitel beskrives potentielle påvirkninger af beskyttede naturområder, herunder Natura 2000-områder, vandløb, skove og særligt beskyttede arter bilag IV-arter) i forbindelse med anlægsfasen. Ligeledes beskrives afværgende foranstaltninger, der gennemføres for at reducere de potentielle påvirkninger af områdets naturforhold i anlægsfasen. Påvirkningerne er generelt miljøvurderet med udgangspunkt i de indarbejdede afværgeforanstaltninger. De potentielle påvirkninger af beskyttede naturforhold med videre er vurderet for de løsningsforslag for ombygning af veje, der ligger i umiddelbar nærhed til beskyttede områder. Løsningsforslag, der ikke ligger i umiddelbar nærhed til beskyttede områder, omtales ikke i det følgende. 6.1 Forudsætninger I det følgende er det forudsat, at opsætning af master foregår fra eksisterende spor, og at der således ikke etableres et arbejdsspor langs den eksisterende jernbane. Yderligere forudsættes det, at der ikke sker oplag af byggematerialer i beskyttede naturarealer eller i umiddelbar nærhed til beskyttede vandløb. I forbindelse med elektrificeringen af jernbanen er det nødvendigt at hæve frihøjden af syv vejbroer og en stibro, der er ført over banen /19/. Ombygningen kan enten ske ved at hæve vejen/stien i det eksisterende forløb eller ved at ændre forløbet. For nogle veje kan der således være flere løsningsforslag for omlægningen. I det følgende er disse omtalt som Grundløsning eller Alternativer. En samlet beskrivelse af de enkelte løsningsforslag fremgår af anlægsbeskrivelsen /19/. Ombygning af de overførte veje kan medføre en direkte påvirkning af nærliggende beskyttede naturområder i det tilfælde, at der skal inddrages areal til et øget skråningsanlæg eller til en ny linjeføring. I Bilag 5-7 ses en opsummerende tabel over samtlige konsekvenser og afværgende tiltag, som er nævnt i det efterfølgende natur Gennemførelse af projektet kan potentielt medføre en direkte påvirkning af beskyttede naturarealer, hvis ombygningen af overførte veje foregår i eller tæt på beskyttede naturtyper. Natur og overfladevand 35 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

36 Estrupvej For Estrupvej er der tre løsningsforslag Grundløsning, Alternativ 1 og Alternativ 2) til hævning og omlægning af den eksisterende vej. Det vurderes, at Alternativ 1 og 2 kan gennemføres uden at medføre en negativ påvirkning af 3-beskyttede arealer /19/. Ved gennemførelse af grundløsningen vurderes det derimod, at et beskyttet vandhul kan blive påvirket Ill. 6.14), da afstanden mellem vandhullet og den nye linjeføring kun er på cirka 10 m. I tilfælde af at grundløsningen gennemføres, skal det sikres, at der ikke sker overfladisk afstrømning af jord eller forurenende stoffer til vandhullet i forbindelse med regnhændelser. Er det ikke muligt at undgå en negativ påvirkning af vandhullet, kræver det en forudgående dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Ill Grundløsning for ombygning af Estrupvej Korsagervej km 16,5) I km 16,5 skal Korsagervej omlægges, hvilket kan medføre en påvirkning af et vandhul. Vandhullet ligger nord for jernbanen umiddelbart øst for den eksisterende vej Ill. 6.15), og var på besigtigelsestidspunktet ikke registreret som 3-beskyttet i Danmarks Miljøportal /5/. Vandhullet vurderes at være stort nok og til at opfylde de biologiske kriterier for at være omfattet af beskyttelsen /17/. I det efterfølgende behandles vandhullet således som beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Omlægningen af Korsagervej var ikke kendt, da der blev gennemført feltundersøgelser til dette projekt i juni Således er vandhullet ikke besigtiget, da det ligger uden for den korridor, hvor der blev gennemført feltundersøgelser. I tilfælde af, at grundløsnin- Natur og overfladevand 36 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

37 gen for omlægning af Korsagervej gennemføres, vil vandhullet blive besigtiget forud for anlægsfasen. Omlægningen af vejen medfører ikke en direkte påvirkning af vandhullet i form af arealinddragelse, men anlægsarbejdet kommer til at foregå få meter fra vandhullet. I anlægsfasen skal det sikres, at overfladisk afstrømning af jord og forurenende stoffer undgås i forbindelse med eksempelvis regnhændelser. Er det ikke muligt at undgå en negativ påvirkning af vandhullet, vil en forudgående dispensation fra naturbeskyttelsesloven være nødvendig. Ill Grundløsning for ombygning af Korsagervej Alternativet medfører ingen påvirkning af beskyttede naturtyper. Opsummering af afværgende foranstaltninger o Ved anlægsarbejde i forbindelse med ombygning af broer tæt på 3-beskyttede naturtyper, skal det sikres, at der ikke sker overfladisk afstrømning af jord eller spild af forurenende stoffer til naturområderne. 6.3 Beskyttelseslinjer På kortet i Bilag 5-2 og i Tabel 6.5 fremgår, hvor projektet berører arealer, der ligger inden for en skovbygge- eller åbeskyttelseslinje. Natur og overfladevand 37 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

38 Bygge- og beskyttelseslinjerne er forbudsbestemmelser, som skal sikre, at de nærmeste omgivelser omkring disse landskabselementer friholdes for bebyggelse eller andre væsentlige landskabelige indgreb. Gennemførelse af projektet kan medføre en påvirkning af bygge- og beskyttelseslinjerne i forbindelse med opsætning af master inden for disse udpegninger. Opsætning af master inden for skovbygge- og åbeskyttelseslinjer kræver en forudgående dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Tabel 6.5 Skovbygge- og åbeskyttelseslinjer, der påvirkes af projektet i forbindelse med opsætning af master. Kilometrering Bygge-/beskyttelseslinje Stednavn Km 2,8 til km 3,7 skovbyggelinje Nagbøl Skov Km 7,9 til km 9,1 skovbyggelinje Ved Lundgårdenge øst for Vejen Km 8,3 til km 8,7 åbeskyttelseslinje Andst Å Km 10,1 til km 10,5 skovbyggelinje Nørrevorup og Vejen Anlæg Km 13,0 til km 14,1 skovbyggelinje Estrup Skov Km 21,8 til km 22,7 skovbyggelinje Tirslund Plantage vest for Brørup 25,0 til km 25,5 skovbyggelinje Engholt øst for Holsted Stationsby Km 32,1 til km33,2 skovbyggelinje Skovarealer øst for Gørding Km 34,8 til km 35,6 skovbyggelinje Ajke vest for Gørding Km 35,5 til km 36,2 åbeskyttelseslinje omkring Ilsted Å Km 38,0 til km 39,2 skovbyggelinje Øst for Bramming Km 43,5 til km 44 åbeskyttelseslinje omkring Sneum Å Km 46,6 til km 46,8 skovbyggelinje Tjæreborg Km 51,3 til km 52,4 skovbyggelinje Esbjerg øst Km 52,5 til km 52,7 skovbyggelinje Esbjerg øst Km 53,0 til km 53,1 skovbyggelinje Esbjerg øst Km 54,6 til km 55,1 skovbyggelinje Esbjerg øst 6.4 Skov I forbindelse med ombygning af de overførte broer, skal der i nogle tilfælde ryddes vegetation, som er pålagt fredskovspligt. De pågældende arealer fremgår af Tabel 6.6 nedenfor. Natur og overfladevand 38 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

39 Områder med fredskovsarealer, i umiddelbar nærhed til projektet fremgår af kortet i Bilag 5-4. Tabel 6.6 sarealer hvori der skal ryddes vegetation ombygning af overførte broer. Kilometrering km 5,2 km 12,1 til km 12,15 km 13,9 til km 14,1 km 16,45 til km 16,55 km 48,8 til km 48,9 Km 53,7 til km 53,8 Matrikelnummer Matrikel nr. 46a St. Andst By, Andst Matrikel nr. 90a Vejen By, Vejen Matrikel nr. 90a Vejen By, Vejen Matrikel nr. 43 Estrup Hgd., Malt Matrikel nr. 90 Krogsgård Hgd., Tjæreborg Matrikel nr. 15 Gammelby, Esbjerg Jorder på fredskovspligtige arealer betinger en forudgående ophævelse af fredskovspligten på de pågældende arealer. Dette gøres sædvanligvis på vilkår om etablering af fredskov på et andet areal /14/. For den del af fredskovsarealerne, som ejes af Banedanmark, er der en praksis i relation til fredskovsmyndigheden Naturstyrelsen) om, at denne fredskov kan ryddes, når banedriften kræver det, idet der samtidig etableres nye bevoksninger på samme sted svarende til arealforhold 1:1). Såfremt skoven skal retableres et andet sted, vil forholdet ud fra generel praksis for administration af Skovloven være 2:1 /3/. Opsummering af afværgende foranstaltninger o Etablering af erstatningsskov 6.5 Bilag IV-arter I det efterfølgende gives en vurdering af de påvirkninger, som anlægsarbejdet potentielt kan medføre på bilag IV-arter langs jernbanen Padder Anlægsfasen kan potentielt medføre en påvirkning af levesteder for bilag IVpadder hvis anlægsarbejder i forbindelse med ombygning af overførte veje påvirker nærliggende vandhuller. På grund af afstanden til jernbanen, er der ikke eftersøgt padder i de vandhuller, der ligger tæt på anlægsarbejder for ombygning af veje. Før anlægsfasen skal det således afklares, om der forekommer bilag IV-padder i vandhullerne ved Estrupvej og Korsagervej Ill og Ill. 6.15). Ved omlægning af de to veje skal det sikres, at der ikke sker overfladisk afstrømning af jord eller forurenende stoffer til vandhullerne i forbindelse med regnhændelser. Opsummerende om afværgende foranstaltninger Natur og overfladevand 39 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

40 o Ved ombygning af overførte veje tæt på vandhullerne med forekomst af bilag IV-padder skal det sikres, at der ikke sker overfladisk afstrømning af jord til vandhullerne i forbindelse med regnhændelser Krybdyr Der er registreret en enkelt lokalitet med forekomst af markfirben lokalitet M1), hvis beliggenhed fremgår af Tabel 6.7 og kortet i Bilag 5-3. Bestanden langs jernbanen mellem Esbjerg og Lunderskov skønnes at være lille, idet ingen af de besigtigede lokaliteter havde optimale vilkår for markfirben. Primært på grund af for høj og tæt vegetation. Som det fremgår af tabellen, skal der etableres master på den lokalitet, hvor der er registreret markfirben og på samtlige lokaliteter, som vurderes at være potentielle levesteder for arten. Tabel 6.7 Lokaliteter hvor der er registreret forekomst af bilag IV-arten markfirben markeret med *), og lokaliteter der vurderes at være potentielle levesteder for arten. På samtlige lokaliteter skal der etableres master og ryddes vegetation ten. Kilometrering Lokalitetsnummer Beskrivelse af påvirkning Km 20,7 Km 23,8 M8 M7 Der er ikke registreret forekomst af markfirben på disse lokaliteter. Såfremt der ved anlægsarbejdets begyndelse forekommer markfirben på lokaliteten, kan færdsel med maskiner i forbindelse med etablering af master medføre en forstyrrelse af arten i anlægsfasen. Km 26,6 M6 Km 41 Km 43,1 Km 44,3 Km 48,3 M5 M4 M3 M2 Km 50,5 M1* Der er registreret forekomst af markfirben på denne ene lokalitet. Færdsel med maskiner i forbindelse med etablering af master og rydning af vegetation vil medføre forstyrrelse af arten i anlægsfasen. Arbejdet med anlæg af master skal gennemføres så skånsomt som muligt, og der skal tages hensyn til markfirbenenes livscyklus. Således kan anlægsarbejdet gennemføres bedst fra medio maj til medio september, da markfirbenene i denne periode er aktive og nemmere kan ændre opholdssted. I resten af året er de inaktive eller ligger i dvale, og risikoen for, at de dør under anlægsarbejdet, er derfor stor /15/. Hvis det ikke vil være muligt, at kunne koordinere anlægsarbejdet således, at opsætningen af master ikke kan foregå i perioden medio maj til medio september skal, der i stedet iværksættes indfangning og flytning af markfirben til nærliggende egnede lokaliteter. Det kan eventuelt være til et dige eller til et egnet område, hvor der inden anlægsfasen er etableret erstatningsnatur. Lokaliteten med registreret forekomst af markfirben og de syv områder, som er Natur og overfladevand 40 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

41 potentielle levesteder for arten, skal besigtiges før anlægsarbejde igangsættes. Således kan etablering af erstatningsnatur, indfangning og flytning af dyr ske i god tid. Anlægsarbejdet forventes ikke at forringe lokaliteterne som levested for markfirben. Desuden er anlægsarbejdet i forbindelse med at etablere master og rydde vegetation på de enkelte steder kortvarig få timer per dag). Det vurderes dermed, at individer af markfirben, der måtte forekomme på jernbaneskråningen hurtigt kan vende tilbage efter endt anlæg på det pågældende sted. Overordnet vurderes det således, at den økologiske funktionalitet for markfirben kan opretholdes i anlægsfasen under forudsætning af, at de nævnte foranstaltninger håndhæves. Opsummerende om afværgende foranstaltninger o Anlægsarbejdet på potentielle lokaliteter for markfirben og på den lokalitet, hvor der er registreret forekomst af arten Tabel 6.7) foregår fra medio maj til medio september, hvor dyrene er aktive. o Hvis ovenstående ikke er muligt, skal markfirben på berørte lokaliteter indfanges og flyttes til nærliggende, egnede biotoper.hvis ikke der er egnede lokaliteter skal der etableres erstatningsareal i stedet Flagermus I det følgende beskrives de potentielle påvirkninger elektrificering af jernbanen forventes at medføre på områdets flagermus i anlægsfasen, herunder potentielle påvirkninger i forbindelse med omlægning af veje. I Afsnit behandles konsekvenser for områdets flagermus i driftsfasen. Herunder påvirkninger ikrafttræden af ten og mere langsigtede effekter som for eksempel en øget barriereeffekt. Forudsætninger Projektet medfører rydning af vegetation ombygning af overførte veje. Rydning af træer kan medføre en direkte påvirkning af flagermus i området i det tilfælde, at nogle af træerne fungerer som yngle- eller rasteområder. I forbindelse med al rydning af træer skal det inden anlægsfasen klarlægges, om nogle af træerne fungerer som yngle- og rasteområder for flagermus. Hvis dette er tilfældet, skal træerne så vidt muligt bevares og ellers skal rydning foregå i september eller oktober i henhold til artsfredningsbekendtgørelsen /8/. Tilsvarende skal det inden anlægsfasen undersøges, om nogle af de broer, der skal ombygges, huser flagermus. Er det tilfældet, skal broerne så vidt muligt nedlægges uden for overvintringsperioden. Dette gælder for alle træer, der skal ryddes, og broer, der skal ombygges, og omtales således ikke specifikt i det efterfølgende. Sprækker og hulrum i broer kan også fungere som raste-, parrings- eller overvintringskvarterer for flagermus /9/. Ved besigtigelse af de broer, der skal ombygges, blev der ikke umiddelbart fundet tegn på hulheder, der kan Natur og overfladevand 41 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

42 fungere som rastesteder for flagermus. I detailfasen vil det, inden broerne rives ned, blive undersøgt, om de huser flagermus. Opsætning af flagermuskasser kan bidrage med et midlertidigt supplement til mængden af nogle former for rastesteder. Det gælder for eksempel parringskvarterer, hvor hannerne om efteråret søger at tiltrække hunner. Anlægsfasen kan også påvirke flagermusene i området i tilfælde af natligt anlægsarbejde. Nogle arter af flagermus forstyrres tilsyneladende af lys og undgår helst at bevæge sig i oplyste områder. Således kan belysning om natten medføre en forstyrrelse af flagermusenes fouragering og deres veksling mellem steder til dagophold. Yderligere kan kunstig belysning ved dagopholdssteder medføre, at færre dyr flyver ud, og/eller at flagermusene måske flyver ud senere, hvorved de får kortere tid til fouragering /9/. I det efterfølgende er vurderingerne foretaget ud fra en forudsætning om, at anlægsarbejdet primært foregår i dagtimerne og det vurderes således, at det kun vil være under evt. anlægsarbejde i vinterhalvåret, at det vil være nødvendigt at anvende lys. Idet flagermusene er i dvale om vinteren, forventes det ikke, at flagermus, der forekommer i områder tæt på jernbanen, vil blive forstyrret af belysning i anlægsfasen. Belysning omtales således ikke nærmere. Horskærvej Km 5,2) I forbindelse med ombygning af Horskærvej km 5,2) er det nødvendig at rydde den vegetation, der står langs den nuværende vej. Desuden skal en stor del af vegetationen på dæmningsanlægget ryddes i forbindelse med etablering af arbejdsarealer. Det vurderes ikke, at træerne er af en karakter, der gør dem egnede som yngle- eller rastested for flagermus. Dog kan beplantningen langs vejen fungere som en flyverute på tværs af jernbanen mellem de spredte jagt- og rasteområder, der forekommer på begge sider af jernbanen. Der er ikke observeret flagermus langs overførslen, men det kan muligvis tilskrives det dårlige vejr på besigtigelsestidspunktet. Der etableres ny beplantning langs den nye vej, som på sigt kan fungere som flyverute på tværs af jernbanen. Desuden retableres de levende hegn langs jernbanen efter endt anlægsarbejde. De nye hegn etableres uden for tens udstrækning og etableres, så der skabes forbindelse til eksisterende hegn i landskabet. Rovedvej Km 7,11) I forbindelse med ombygning af Rovedvej km 7,11) er det nødvendig at rydde den vegetation, der står langs den nuværende vej. Desuden skal der ryddes vegetation i et større område på skråningsanlægget i forbindelse med etablering af arbejdsarealer. Det vurderes, at træerne ikke er af en karakter, der gør dem egnede som yngle- eller rastested for flagermus. Beplantningen langs den eksisterende overførsel vurderes dog at fungere som en oplagt flyverute på tværs af jernbanen. Via levende hegn er der flyveruter hele vejen til gode jagtområder ved vådområderne omkring Gamst Å nord for Koldingvej. Der retableres beplantning langs den nye overføring efter endt anlægsarbejde. Natur og overfladevand 42 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

43 Stibro i Vejen Km 12,17) I Vejen skal stibroen over jernbanen bygges om km 12,17). I forbindelse med etablering af arbejdsarealer skal der ryddes vegetation på begge sider af jernbanen. Det vurderes ikke, at beplantningen bidrager til en flyverute på tværs af jernbanen, men beplantningen er på begge sider af jernbanen en del af et levende hegn, som kan fungere som flyverute langs jernbanen. Efter endt anlæg skal vegetationen retableres, således at der skabes forbindelse til eksisterende hegn. Estrupvej Km 14,3 og 14,9) Estrupvej skal ombygges elektrificeringen af jernbanen. Der er tre løsningsforslag Grundløsning, Alternativ 1 og 2) for denne omlægning. Alternativ 1 og 2 er begge nye linjeføringer øst for den eksisterende Estrupvej, hvorimod grundløsningen er et forslag til omlægning af den eksisterende Estrupvej /19/. Ill Levende hegn af ældre egetræer nord for Estrupvej, som potentielt påvirkes i forbindelse med ombygning af Estrupvej. Træerne har hulheder og løs bark. På dæmningerne for den eksisterende vej vokser en række ældre bøgetræer, og langs vejen nord for jernbanen står et levende hegn af gamle egetræer Ill. 6.16). Flere af disse har hulheder og løs bark, hvilket gør dem velegnede som rasteste d for alle de arter af flagermus, der er registreret i forbindelse med dette projekt. Natur og overfladevand 43 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

44 Ved gennemførelse af alternativ 1 og 2 for en ny Estrupvejløsning Km 14,03) bevares egetræerne langs den eksisterende vej, mens bøgetræerne på dæmningsanlægget ryddes i forbindelse med etablering af arbejdsplads for fjernelse af den eksisterende Estrupvej. Ved etablering af arbejdsareal ved en af de nye linjeføringer sker der desuden brud på de store levende hegn på begge sider af jernbanen. Det vurderes, at beplantningen på dæmningsanlægget i sammenhæng med hegnet af egetræer langs Estrupvej, fungerer som en vigtig flyverute for flagermus Ill. 6.17). Idet den eksisterende Estrupvej nedlægges ved gennemførelse af Alternativ 1 og 2, kan denne flyverute på tværs af banen ikke retableres efter endt anlæg, og gennemførelse af en af disse løsninger øger således jernbanens barriereeffekt for områdets flagermus. Efter endt anlægsarbejde skal de levende hegn retableres omkring den nye linjeføring, så der på sigt igen forekommer et sammenhængende levende hegn på begge sider af jernbanen og på hver side af den nye linjeføring Alternativ 1 og 2). Desuden skal der bevares så meget vegetation som muligt omkring den eksisterende Estrupvej. Ved gennemførelse af grundløsningen km 14,9) ryddes træerne på dæmningerne og langs den eksisterende Estrupvej nord for jernbanen. Bevoksningen udgør et forbindelsesled mellem det blandede agerland og Baslund Skov syd for jernbanekrydsningen og Estrup Skov nord for krydsningen og videre til Vejen Mose nord for motorvejen. Rydning af træerne i forbindelse med ombygning af Estrupvej grundløsning) øger jernbanens barriereeffekt på dette sted. Som en afværgende foranstaltning skal der plantes træer og buske langs den nye vejoverførsel. Den nye beplantning skal forbindes med eksisterende hegn i landskabet. Natur og overfladevand 44 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

45 Ill Flagermusregistreringer ved Estrupvej. Grundløsning er vist. Korsagervej km 16,5) Ved ombygning af Korsagervej km 16,5) ryddes en række træer i forbindelse med etablering af arbejdsarealer. Desuden er det nødvendigt at rydde en række gamle selje-røn, der vokser langs den eksisterende vej Ill. 6.18). Flere af træerne har hulheder og løs bark, og kan potentielt fungere som yngleog/eller rastested for flagermus. Korsagervejs krydsning med jernbanen fungerer tilsyneladende som flyvelinje for flagermus. Rydning af beplantningen langs vejen øger således jernbanens barriereeffekt, idet vejbeplantningens funktion som flyverute forsvinder. Efter endt anlæg skal der etableres en ny beplantning langs den nye linjeføring, og de levende hegn langs jernbanen skal også retableres uden for tens udstrækning. Beplantningerne skal etableres, så der skabes forbindelse til eksisterende hegn i landskabet. Natur og overfladevand 45 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

46 Ill Korsagervej Grundløsning Kærvej Km 17) I km 17,0 skal Kærvej omlægges som en ny underføring. Der ryddes ikke vegetation, der vurderes at fungere som væsentlige flyveruter i forbindelse med omlægningen. Efter afslutning af anlægsfasen kan der med fordel etableres beplantning langs vejen, som forbindes til den nye og bredere underføring. På den måde etableres på sigt en forbedret passage på tværs af banen for områdets flagermus. Bendiksensvej Km 42,7) I forbindelse med etablering af et arbejdsareal for ombygning af Bendiksensvej skal en stor del af vegetationen omkring den eksisterende vejdæmning og vegetationen langs vejen ryddes. Beplantningen på dæmningsanlægget er relativt ung og rummer næppe oplagt egnede træer til flagermus. Til gengæld er der en række selje-røn langs vejen, hvoraf de fleste har hulheder og løs bark. Disse træer kan potentielt fungere som yngle- eller rasteområde for flagermus. Desuden vurderes det, at beplantningen langs vejen fungerer som flyverute på tværs af jernbanen. For at minimere den negative effekt af den brudte flyverute på tværs af jernbanen etableres ledebeplantning langs den nye overførsel. Beplantningen vil blive forbundet til eksisterende levende hegn i landskabet. Dette vil på lang sigt kunne kompensere for den påvirkning rydning af vegetation har på flagermusenes flyveruter. Krogsgårdsvej Km 48,7) I km 48,7 skal Krogsgårdsvej forlægges mod vest, og dette medfører et stort brud på det levende hegn på begge sider af banen placering af et arbejdsareal. Det vurderes at det levende hegn fungerer som en flyverute for områdets flagermus. Efter endt anlægsarbejde skal de levende hegn langs Natur og overfladevand 46 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

47 jernbanen retableres uden for tens udstrækning. De skal retableres så der skabes forbindelse med eksisterende hegn i landskabet. Storegade Km 53,7) Omkring Storegade skal der ryddes vegetation i forbindelse med etablering af arbejdsarealer. Inden træerne skal ryddes, skal det således undersøges om de huser flagermus. Under forudsætning af, at de nævnte afværgende foranstaltninger gennemføres, vurderes det, at den økologiske funktionalitet for områdets flagermus kan opretholdes i anlægsfasen. Opsummerende om afværgende foranstaltninger o Etablering af ny ledebeplantning langs nye vejoverførsler, således at der på sigt retableres flyveruter på tværs af jernbanen. o Det skal så vidt muligt undgås at rydde større træer eller træer med hulheder og løs bark, der kan fungere som yngle- og rasteområder for flagermus. Potentielle træer skal eftersøges for forekomst af flagermus i detailfasen inden en eventuel rydning. I tilfælde af, at det ikke er muligt at tilpasse projektet på en måde, så egnede flagermustræer skånes, skal det sikres, at disse træer ryddes i september/oktober i henhold til artsfredningsbekendtgørelsen /8/. Yngle- og rasteområder for flagermus for eksempel i gamle træer kan på lang sigt erstattes ved, at der sker en mere ekstensiv skovdrift i nærliggende skovområder, så mængden af egnede, gamle træer gradvist øges. Opsætning af flagermuskasser kan bidrage med et midlertidigt supplement til mængden af nogle former for rastesteder. Det gælder for eksempel parringskvarterer, hvor hannerne om efteråret søger at tiltrække hunner. 6.6 Øvrige arter I undersøgelsen er der foruden padder, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV også registreret butsnudet frø, lille vandsalamander og skrubtudse. Registreringerne fremgår af kortet i Bilag 5-3. Alle danske arter af padder er fredede /8/. Som det er beskrevet i afsnit kan anlægsfasen potentielt også medføre en påvirkning af levesteder for øvrige padder, hvis anlægsarbejder i forbindelse med ombygning af overførte veje påvirker nærliggende vandhuller. Ved omlægning af Estrupvej og Korsagervej skal det således sikres, at der ikke sker overfladisk afstrømning af jord eller forurenende stoffer til vandhullerne i forbindelse med regnhændelser. Opsummerende om afværgende foranstaltninger Natur og overfladevand 47 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

48 o Ved ombygning af overførte veje tæt på vandhuller med forekomst af padder skal det sikres, at der ikke sker overfladisk afstrømning af jord til vandhullerne i forbindelse med regnhændelser. 6.7 Vandløb I anlægsfasen forudsættes det, at master til køreledningsanlægget vil blive opsat fra sporsiden. Det forudsættes tillige, at der ikke vil ske anlæg af køreveje eller ændringer af broerne over vandløb i forbindelse med anlægget, og at der ikke vil ske ændringer i form af udledninger af overfladevand. Det forudsættes endvidere, at der ikke sker oplag af materialer i umiddelbar nærhed af vandløbet, som kan medføres spild hertil. Således vurderes det, at projektet ikke medfører påvirkning af vandløb i anlægsfasen. Natur og overfladevand 48 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

49 7 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen I dette kapitel beskrives potentielle påvirkninger af beskyttede naturområder, herunder Natura 2000-områder, vandløb, skove og særligt beskyttede arter bilag IV-arter) i forbindelse med driftsfasen. Ligeledes beskrives afværgende foranstaltninger, der gennemføres for at reducere de potentielle påvirkninger af områdets naturforhold i driftsfasen. Påvirkningerne er generelt miljøvurderet med udgangspunkt i de indarbejdede afværgeforanstaltninger. Elektrificeringen af den eksisterende jernbane mellem Esbjerg og Lunderskov omfatter ingen udvidelse af spor eller ændringer i togdriften. I driftsfasen vil ændringer i forhold til de nuværende forhold være selve kørestrømsanlægget, og en ændret beplantning langs jernbanen ten. Der inddrages således ingen yderligere arealer. 7.1 Forudsætninger Som følge af indførelse af elektrisk drift på jernbanen mellem Esbjerg og Lunderskov vil der ske en indskrænkning af rådigheden over banenære arealer inden for tens udstrækning. Indskrænkningen er en permanent tilstand og samtlige påvirkninger i forbindelse med ten er beskrevet i dette kapitel om potentielle påvirkninger i driftsfasen. Som følge af indførelse af elektrisk drift på jernbanen mellem Esbjerg og Lunderskov vil der ske en indskrænkning af rådigheden over banenære arealer jævnfør den der lyses på matriklerne Bilag 5-8) herefter ten). I dette fagnotat er der arbejdet med det konservative skøn, at al vegetation i et bælte på 10,5 meter på hver side af nærmeste elektrificerede spormidte ryddes. Det betyder således, at ingen træer, bevoksninger, installationer eller indretninger ved væltning kan komme nærmere end tre meter fra køreledningsanlægget. I Bilag 5-7 ses en opsummerende tabel over samtlige konsekvenser og afværgende tiltag, som er nævnt i det efterfølgende natur Gennemførelse af projektet kan potentielt medføre en påvirkning af beskyttede naturområder i forbindelse med rydning af vegetation ten i eller tæt på beskyttede naturområder. Af Tabel 7.8 fremgår de Natur og overfladevand 49 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen

50 naturområder, der potentielt påvirkes, og hvilke afværgende foranstaltninger, der skal iværksættes. Tabel 7.8 Beskyttede naturtyper som potentielt påvirkes i forbindelse med rydning af vegetation i forbindelse med elektrificering af jernbanen. Kilometrering Lokalitetsnummer Naturtype Afværgende foranstaltninger Km 17, 65 Km 34, Vandhul Vandhul Hvis jorden blotlægges ved rydning af vegetation tæt på vandhullerne skal det sikres, at der ikke sker overfladisk afstrømning af jord til vandhullerne Km 45,2 12 og 14 Vandhul ved regnhændelser. Det skal også sikres, at de ryddede vedplanter ikke tilføres vandhullerne, idet dette vil tilføre næring til vandhullerne. Km 48,15 Km 48, Mose Mose Ved rydning af vegetation skal det sikres, at der ikke efterlades rester af de ryddede vedplanter i moserne, idet dette vil tilføre næring til mosen og i øvrigt kan skygge for bundvegetationen her. Under forudsætning af at de afværgende foranstaltninger gennemføres, vurderes det, at rydning af vegetationen langs jernbanen kan gennemføres uden væsentlige påvirkninger af naturværdien i de ovenfornævnte 3-beskyttede områder. Opsummering af afværgende foranstaltninger o Ved rydning af vegetation tæt på 3-beskyttede naturtyper, skal det sikres, at der ikke efterlades rester af de ryddede vedplanter i de 3-beskyttede arealer. 7.3 Beskyttelseslinjer Det vurderes ikke, at projektet vil medføre en påvirkning af beskyttelseslinjer i driftsfasen. 7.4 Skov Som følge af ten skal der ryddes vegetation langs jernbanen, herunder i områder der er pålagt fredskovspligt Tabel 7.9). Områder med fredskovsarealer, der ligger inden for tens udstrækning fremgår af kortet i Bilag 5-4. Tabel 7.9 sarealer hvori der skal ryddes vegetation elektrificeringen af jernbanen. Kilometrering km 1 til km 1,8 Matrikelnummer Matriklerne nr. 42 Nagbøl By, Skanderup, nr. 9gh Nagbøl By, Skanderup og nr. 20c Nagbøl By, Skanderup Natur og overfladevand 50 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen

51 Kilometrering km 2,1 til km 2,5 km 4,5 til km 5,2 km 8,1 til km 8,5 km 8,7 til 9,1 km 9,8 til km 10,2 km 10,5 til km 10,9 km 12,1 til km 12,15 km 13,3 til km 14,7 km 16,1 til km 16,9 km 17,7 til km 18,1 km 18,4 til km 18,9 km 21 til km 21,4 km 21,6 til km 21,7 km 22,2 til km 23,4 km 24,8 til km 25,1 km 26,5 til km 27,8 km 28,7 til km 28,9 km 31,6 til km 31,8 km 32,5 til km 33,05 km 33,5 til km 33,8 km 35,2 til km 35,3 km 36,8 til km 37,1 km 38,3 til km 38,7 Matrikelnummer Matrikel nr. 42 Nagbøl By, Skanderup Matrikel nr. 46a St. Andst By, Andst Matriklerne nr. 9 Roved By, Andst og nr. 2i Roved By, Andst Matrikel nr. 90a Vejen By, Vejen Matrikel nr. 90a Vejen By, Vejen. Matrikel nr. 21i Vejen By, Vejen og nr. 19pe Vejen By, Vejen Matrikel nr. 90a Vejen By, Vejen Matrikel nr. 90a Vejen By, Vejen, nr. 7h Vejen By, Vejen Matrikel nr. 43 Estrup Hgd., Malt og nr. 16b Estrup Hgd., Malt Matrikel nr. 33a Eskelund By, Brørup Matrikel nr. 33a Eskelund By, Brørup Matrikel nr. 93 Nørbølling By, Folding Matrikel nr. 93 Nørbølling By, Folding Matrikel nr. 6b Nørbølling By, Folding, nr. 18a Tirslund By, Brørup, nr. nr. 18b Tirslund By, Brørup, nr. 11d Tirslund By, Brørup og nr. 32 Tirslund By, Brørup Matrikel nr. 19 Tirslund By, Føvling Matrikel nr. 76a Sdr. Holsted By, Holsted og nr. 5 Særmark, Holsted Matrikel nr. 34 Lovrup By, Gørding Matrikel nr. 27 Stårup By, Gørding Matrikel nr. 5y Stårup By, Gørding, nr. 27 Stårup By, Gørding og 2b Sdr. Gørding By, Gørding Matrikel nr. 23a Sdr. Gørding By, Gørding Matrikel nr. 2æ Ajke By, Gørding Matrikel nr. 11 Ilsted By, Gørding Matrikel nr. 9a Bramming Hgd., Bramming 39,7 til 40,1 Matrikel nr. 12 Mulvad By, Bramming km 42,5 til km 42,6 km 46,2 til km 46,8 km 46,9 til km 47,3 km 47,5 til km 47,6 km 47,7 til km 48 km 48,5 til km 49,1 km 50 til km 50,4 km 50,8 til km 51,5 km 51,8 til km 52,2 km 52,3 til km 52,7 km 54,3 til km 54,4 Matrikel nr. 47 Tømmerby By, Bramming Matrikel nr. 167a Tjæreborg By, Tjæreborg Matrikel nr. 167a Tjæreborg By, Tjæreborg Matrikel nr. 167a Tjæreborg By, Tjæreborg Matrikel nr. 167a Tjæreborg By, Tjæreborg Matrikel nr. 90 Krogsgård Hgd., Tjæreborg Matrikel nr. 40 Novrup, Esbjerg Jorder Matrikel nr. 40 Novrup, Esbjerg Jorder Matrikel nr. 6q Veldbæk, Esbjerg Jorder, 1l Veldbæk, Esbjerg Jorder og 14 Veldbæk, Esbjerg Jorder Matrikel nr. 14 Veldbæk, Esbjerg Jorder og 31a Jerne, Esbjerg Jorder Matrikel nr. 19d Rørkær, Esbjerg Jorder Natur og overfladevand 51 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen

52 Som følge af elektrificering og den dertilhørende skal der i alt nedlægges cirka 7 hektar levende hegn på fredskovspligtige arealer. på fredskovspligtige arealer betinger en forudgående ophævelse af fredskovspligten på de pågældende arealer. Dette gøres sædvanligvis på vilkår om etablering af fredskov på et andet areal /14/. For den del af fredskovsarealerne, som ejes af Banedanmark, er der en praksis i relation til fredskovsmyndigheden Naturstyrelsen) om, at denne fredskov kan ryddes, når banedriften kræver det, idet der samtidig etableres nye bevoksninger på samme sted svarende til arealforhold 1:1). Såfremt skoven skal retableres et andet sted, vil forholdet ud fra generel praksis for administration af Skovloven være 2:1 /3/. Den påvirkning rydning af beplantning på fredskovspligtige arealer potentielt kan have på flagermus omtales i afsnit Opsummering af afværgende foranstaltninger o Etablering af erstatningsskov for de inddragede arealer 7.5 Bilag IV-arter I det efterfølgende gives en vurdering af de påvirkninger, som driftsfasen potentielt kan medføre på bilag IV-arter, der er registreret langs jernbanen Padder I forbindelse med feltundersøgelserne er der registreret fem arter af padder, hvoraf to arter er omfattet af habitatdirektivets bilag IV spidssnudet frø og stor vandsalamander). Potentielle påvirkninger for øvrige arter af padder i driftsfasen er behandlet under afsnit 7.6 om øvrige arter. Der er registreret bilag IV-padder på 15 lokaliteter, som er beliggende tæt på den eksisterende jernbane jævnfør kortet i Bilag 5-3). Af Tabel 7.10 fremgår, hvilke lokaliteter med registrering af bilag IV-padder, der potentielt kan blive påvirket ved gennemførelse af dette projekt i driftsfasen. Tabel 7.10 Lokaliteter med forekomst af bilag IV-padder, hvor der skal gennemføres rydning af vegetation ten. Kilometrering Lokalitetsnummer Bilag IV-art Beskrivelse af påvirkning km 17,65 41 Stor vandsalamander km 34,1 20 Stor vandsalamander km 45,2 14 Brun frø Samtlige lokaliteter ligger inden for eller i umiddelbar forlængelse af tens udstrækning. Hvis jorden blotlægges i forbindelse med rydning af vegetationen inden for dette bælte, skal det sikres, at der ikke sker overfladisk afstrømning til vandhullerne. Desuden skal Natur og overfladevand 52 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen

53 Kilometrering Lokalitetsnummer Bilag IV-art Beskrivelse af påvirkning km 48,15 37 Brun frø det sikres, at der ikke sker tilførsel af rester fra de ryddede vedplanter. Dette kan potentielt km 48,3 7 Spidssnudet frø forringe vandkvaliteten midlertidigt. Under forudsætning af, at de afværgende foranstaltninger gennemføres vurderes det, at den økologiske funktionalitet for områdets bilag IV-padder kan opretholdes ved gennemførelse af projektet. Opsummerende om afværgende foranstaltninger o I tilfælde af, at jorden blotlægges ved rydning af vegetation tæt på vandhullerne med forekomst af bilag IV-padder Tabel 7.10) skal det sikres, at der ikke sker overfladisk afstrømning af jord til vandhullerne i forbindelse med regnhændelser Krybdyr Det vurderes at projektet ikke medfører påvirkninger for bilag IV-krybdyr i driftsfasen Flagermus I det følgende beskrives de potentielle påvirkninger elektrificering af jernbanen forventes at medføre på områdets flagermus i driftsfasen. Forudsætninger I forbindelse med al rydning af træer skal det inden rydningen klarlægges, om nogle af træerne fungerer som yngle- og rasteområder for flagermus. Hvis dette er tilfældet, skal træerne så vidt muligt bevares og ellers skal rydning foregå i september eller oktober i henhold til artsfredningsbekendtgørelsen /8/. I det efterfølgende er det flere steder foreslået, at de levende hegn retableres uden for tens udstrækning. Denne afværgende foranstaltning skal i samtlige tilfælde igangsættes så tidligt som muligt og gerne inden anlægsfasen påbegyndes. Således begrænses perioden uden egnede flyveruter for områdets flagermus Generelt Det aktuelle projekt medfører ikke en øget togdrift eller en øget hastighed for togdriften mellem Esbjerg og Lunderskov. Således vil påvirkning af områdets flagermus i driftsfasen udelukkende skyldes rydning af vegetation som følge af ten og fra den medfølgende barriereeffekt. En øget barriereeffekt kan desuden blive en konsekvens af de nye master og kørestrømsledninger. Flagermus er dog gode til at navigere og kan undvige selv små forhindringer i landskabet /16/. Det vurderes, at de vil undvige anlægget ved enten at flyve under kørestrømsledningerne arter med en generel lav flyvehøjde, Natur og overfladevand 53 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen

54 herunder for eksempel vandflagermus) eller over kørestrømsledningerne arter med en generel høj flyvehøjde, herunder for eksempel brunflagermus) /9/. På den baggrund vurderes det, at master og kørestrømsledninger vil være lette at undvige for alle forekommende arter af flagermus og således ikke reelt øge barriereeffekten. Barriereeffekt kørestrømsanlægget omtales således ikke i det efterfølgende. I driftsfasen medfører elektrificeringen af jernbanen mellem Esbjerg og Lunderskov overordnet følgende for områdets flagermus: Rydning af træer, der potentielt huser flagermus Brud på flyveruter mellem flagermusenes yngle-/rasteområder og deres jagtområder, indtil de nyplantede hegn er store nok. brud på ledelinjer på tværs af jernbanen rydning af vegetation i anlægsfasen langs de veje, der skal ombygges. Dette kan påvirke flagermusenes flyveruter, der går på tværs af banen og øger dermed banens barriereeffekt i driftsfasen Større afstand mellem de levende hegn langs med jernbanen ten, hvilket forringer områdets funktion som fødesøgningsområde, idet insekter koncentrerer sig på læsiden af tætte bevoksninger. Rydning af den banenære vegetation kan potentielt medføre ødelæggelse af yngle- og rasteområder for flagermus. Flagermus er som regel meget stedfaste men veksler ofte imellem flere træer inden for samme område /18/. Dette betyder, at forekommer der ryddede områder, hvor for eksempel træer tidligere har udgjort et væsentligt yngle- eller rasteområde, vil områdets funktion som yngle- eller rasteområde være forringet i driftsfasen. I detailfasen skal det klarlægges, om der reelt forekommer væsentlige bestande af flagermus i træer, der skal ryddes projektet. Dette kan lokalt have stor betydning for flagermusbestande Rydningen kan desuden medføre, at der sker brud på eller forringelser af levende hegn, der benyttes som flyveruter for flagermus. Mange flagermusarter følger bestemte ruter under deres færden mellem yngle- og rasteområder og de forskellige fødesøgningsområder. Disse ruter følger gerne strukturer i landskabet så som levende hegn, skovbryn, åer, banelinjer og småveje /9/. Forskellige arter af flagermus er knyttet til og benytter landskabet på forskellig vis. Det vil være arter, der er stærkt tilknyttet til lineære strukturer i landskabet, som påvirkes mest. Disse arter for eksempel dværg- og pipistrelflagermus) benytter i stor stil de samme flyveruter, når de flyver mellem opholdsstederne og deres jagtområder. Derimod påvirkes arter, der ikke er specielt knyttet til lineære strukturer i landskabet i mindre grad. Det gælder for eksempel brun- og sydflagermus, som er de to arter, der er registreret i størst omfang, i dette projekt /9/. Generelt vurderes det, at mindre brud på flyveruterne ikke medfører en væsentlig påvirkning af den økologiske funktionalitet for områdets flagermus, idet der primært forekommer almindeligt udbredte arter, som er relativt tilpasningsdygtige. En undtagelse er for eksempel Myotis-arter, herunder vandflagermus. Myotis-arter er særligt følsomme over for brud på hegn og andre Natur og overfladevand 54 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen

55 flyvelinjer i landskabet. For disse arter vil en rydning af de levende hegn langs jernbanen generelt forringe de banenære arealers værdi som levesteder og fourageringsområder. I forbindelse med dette projekt er Myotis-arterne primært registreret ved jernbanens krydsning med større vandløb. Hvor jernbanen passerer gennem områder med mindre naturindhold, vurderes risikoen for forøgelse af barriereeffekten at være minimal, idet de almindeligt forekomne arter især sydflagermus og pipistrelflagermus) er mindre følsomme overfor brud på flyveruter. I det efterfølgende gennemgås de konkrete påvirkninger for områdets flagermus den rydning af vegetation der skyldes implementeringen af ten. Fra km 1 til km 7 krydses jernbanen blandt andet i km 3,5 af levende hegn. For at minimere påvirkninger af flyveruter, skal rydningen af vegetation i henhold til ten så vidt muligt begrænses til et minimum. Der er levende hegn parallelt med jernbanen på det meste af strækningen. Det vurderes, at disse fungerer som flyvelinjer mellem rasteområder og jagtområder. Fra km 5,7 til km 6,4 er det levende hegn syd for banen så smalt, at hele hegnet forsvinder i tilfælde af, at vegetationen ryddes inden for servituttens fulde udstrækning. Det anbefales, at rydningen af vegetationen på denne strækning så vidt muligt begrænses til et minimum. Herved bevares den yderste del af hegnet, og hegnets ledende funktion for flagermus kan bibeholdes. Alternativt etableres nye levende hegn på denne strækning uden for tens udstrækning, således at der på sigt opstår en ny flyverute, når de nye træer er vokset op. Km 7 til km 14 Omkring jernbanens krydsning med Andst Å km 8,6) er der stor aktivtitet af flagermus Ill. 7.19). Vandløbet fungerer som en god flyverute, og naturområderne omkring vandløbet fungerer som jagtområder. Broen over Andst Å skal ikke ombygges i forbindelse med projektet, men ten skal der ryddes vegetationen langs broen. De levende hegn er dog brede nok til at den ledende funktion opretholdes. Natur og overfladevand 55 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen

56 Ill Flagermusregistreringer ved Andst Å Imellem km 9 og 14 passerer jernbanen tæt forbi arealer, der potentielt er gode jagtområder. De store, sammenhængende levende hegn langs jernbanen vurderes at fungere som flyvelinjer mellem rasteområder og jagtarealer. Som følge af ten skal der ryddes vegetation langs banen. Det vurderes, at den tilbageblivende del af hegnenes kan opretholde den ledende funktion på denne strækning. Km 16 til km 19 På denne strækning passerer jernbanen primært gennem agerland, hvor levende hegn er særligt vigtige som flyveruter mellem raste- og jagtområder. På kortere strækninger forløber jernbanen tæt på vandhuller og ekstensivt drevne arealer, der kan fungere som gode jagtområder. Ved rydning af vegetation på grund af ten bliver de levende hegn smallere, men samtlige hegn på denne strækning bevarer deres sammenhæng, hvormed den ledende funktion opretholdes. Km 19 til km 32 På denne strækning domineres landskabet af agerland, og jernbanen krydses af flere tværgående levende hegn, der alle forventes at fungere som flyvelinjer for flagermus. For at minimere den barriereeffekt, som rydning af den banenære vegetation medfører, skal rydning af vegetation i henhold til ten så vidt muligt begrænses til et minimum, ved de tværgående levende hegn i km 22,9, km 24,8 og km 30,4. Ved km 37 forekommer et sandsynligt yngle- eller rasteområde for sydflagermus i en lade. Umiddelbart vest for laden krydses banen af et levende Natur og overfladevand 56 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen

57 hegn i sydvest/nordøst gående retning Ill. 7.20). Det vurderes, at hegnet fungerer som en flyverute fra laden og til nærliggende jagtområder. For at minimere den øgede barriereeffekt i forbindelse med rydning af den banenære vegetation ten anbefales det, at rydningen på dette sted begrænses til et minimum. Ill Sandsynligt yngle- eller rasteområde for sydflagermus Øst for Bendiksensvej fra km 42,3 til km 42,7 ligger hele det levende hegn inden for tens udstrækning. For at bevare den ledende funktion som det levende hegn vurderes at have for flagermus, skal rydningen på denne strækning så vidt muligt begrænses til et minimum. Kan dette ikke lade sig gøre, skal der plantes et nyt levende hegn uden for tens udstrækning. Km 49 til km 52 På denne strækning krydser jernbanen igennem agerland men også flere steder tæt forbi naturområder enge og vandhuller), der udgør gode jagtområder for flagermus. Der er lange strækninger, hvor der forekommer levende hegn på begge sider af jernbanen, hvilke er vigtige elementer som flyveruter mellem rastepladser og jagtområder. Som følge af ten skal der ryddes banenær vegetation, og mellem km 51,2 og km 51,4 vil det medføre, at der sker brud på de levende hegn, hvis vegetationen ryddes i hele servituttens udstrækning. Rydningen skal på denne strækning så vidt muligt indskrænkes til et minimum. Hegnene skal her retableres uden for servituttens udstrækning, således at der på sigt genoprettes en sammenhængende flyverute langs jernbanen. Natur og overfladevand 57 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen

58 Overordnet vurderes det, at rydning af vegetation ten medfører, at jernbanens effekt som ledelinje i landskabet forringes og at jernbanens barriereeffekt øges. Effekten af den større barriereeffekt af banelegemet vil først være afværget efter cirka 15 til 20 år efter anlægsarbejdets afslutning, når ny beplantning vil være vokset op. Under forudsætning af at de afværgende foranstaltninger gennemføres, vurderes det dog, at den økologiske funktionalitet kan opretholdes for områdets flagermus. Dette skyldes blandt andet, at langt størstedelen af de levende hegn langs banen fortsat vil være intakte efter rydningen inden for ten. Desuden er der primært registreret almindeligt forekommende arter af flagermus i forbindelse med feltundersøgelserne, hvoraf hovedparten ikke er strengt tilknyttet lineære strukturer i landskabet. Opsummerende om afværgende foranstaltninger o I de tilfælde hvor et levende hegn er så smalt, at hegnet forsvinder helt i forbindelse med rydning af vegetation inden for tens udstrækning, skal der plantes nye hegn uden for servituttens udstrækning. Herved retableres den sammenhængende struktur og hegnenes ledende funktion på sigt. Det fremgår af den opsummerende tabel i Bilag 5-7 hvor dette er tilfældet. o o Det skal så vidt muligt undgås at rydde større træer eller træer med hulheder og løs bark, der kan fungere som yngle- og rasteområder for flagermus. Potentielle træer skal eftersøges for forekomst af flagermus i detailfasen inden en eventuel rydning. I tilfælde af, at det ikke er muligt at tilpasse projektet på en måde, så egnede flagermustræer skånes, skal det sikres, at disse træer ryddes i september/oktober i henhold til artsfredningsbekendtgørelsen /8/. Yngle- og rasteområder for flagermus for eksempel i gamle træer kan på lang sigt erstattes ved, at der sker en mere ekstensiv skovdrift i nærliggende skovområder, så mængden af egnede, gamle træer gradvist øges. Opsætning af flagermuskasser kan bidrage med et midlertidigt supplement til mængden af nogle former for rastesteder. Det gælder for eksempel parringskvarterer, hvor hannerne om efteråret søger at tiltrække hunner. Retablering af levende hegn, der vurderes at fungere som flyveruter for flagermus skal igangsættes så tidligt som muligt, og gerne inden rydning af træerne inden for servituttens udstrækning. 7.6 Øvrige arter I undersøgelsen er der foruden padder, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV også registreret butsnudet frø, lille vandsalamander og skrubtudse. Registreringerne fremgår af kortet i Bilag 5-3. Alle danske arter af padder er fredede /8/. Natur og overfladevand 58 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen

59 Af Tabel 7.11 fremgår, hvilke lokaliteter med registrering padder, der ikke er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, og som potentielt kan blive påvirket ved gennemførelse af dette projekt. Tabel 7.11 Lokaliteter med forekomst af øvrige padder, hvor der skal gennemføres rydning af vegetation ten. Kilometrering Lokalitetsnummer Art Beskrivelse af påvirkning Km 14,8 27 Lille vandsalamander km 17,65 41 Lille vandsalamander og brun frø Km 29,7 40 Skrubtudse KM 30,5 39 Butsnudet frø Samtlige lokaliteter ligger inden for eller i umiddelbar forlængelse af tens udstrækning. Hvis jorden blotlægges i forbindelse med rydning af vegetationen inden for dette bælte skal det sikres, at der ikke sker overfladisk afstrømning til vandhullerne. Desuden skal det sikres, at der ikke sker tilførsel af rester fra de ryddede vedplanter. Dette kan potentielt forringe vandkvaliteten midlertidigt. Km 30,6 23 Skrubtudse km 34,1 20 Lille vandsalamander og butsnudet frø km 45,2 14 Brun frø og Skrubtudse km 48,15 37 Butsnudet frø km 48,3 7 Spidssnudet frø Ud over flagermus er der ikke gennemført specifik eftersøgning efter pattedyr. Der er således ikke kendskab til omfanget af levesteder langs jernbanen for mere almindelige arter som for eksempel ræv og råvildt eller den fredede grævling. Det vurderes, at de levende hegn langs jernbanen kan udgøre passende biotoper for disse arter. Rydning af dele af de levende hegn langs jernbanen kan have en negativ påvirkning af disse arter. Genplantning af nye levende hegn uden for tens udstrækning vil på længere sigt retablere biotoperne for de omtalte arter. Eventuel forstyrrelse i yngletiden, eksempelvis i forbindelse med rydning af bevoksninger, kan medvirke til at ungerne forlades. Det anbefales derfor at være opmærksomme på grave og gravkomplekser på strækningen og om muligt friholde disse steder i yngletiden, hvilket vil sige fra januar august, så ungerne ikke forlades. Under forudsætning af, at de afværgende foranstaltninger gennemføres vurderes det, at projektet kan gennemføres uden væsentlige påvirkninger øvrige arter, der ikke er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, herunder den fredede grævling. Opsummerende om afværgende foranstaltninger o De levende hegn retableres uden for tens udstrækning o forgår uden for yngletiden for grævling januar - august) Natur og overfladevand 59 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen

60 7.7 Vandløb I driftsfasen vil der ske rydning af al vegetation inden for tens udstrækning. I det efterfølgende vurderes de potentielle påvirkninger af Andst Å og Sneum Å Andst Å Træerne i tracéet omkring sporet er små til middelstore og giver en vis skygge i vandløbet Ill. 7.21). Ill Jernbanens krydsning med Andst Å. Placering af Natura 2000-området ved Kongeå fremgår. Skyggevirkning af spredte træer vurderes at være gavnligt for vandløbet, idet der lokalt skabes mindre grødevækst på grund af skyggen, og når rødderne vokser ud i vandløbet, kan der skabes øget variation i de fysiske forhold med skjul for fisk og vandløbsdyr. Ved fjernelse af træer vil skyggevirkningen på det pågældende sted blive mindre. Vandplanternes vækstbetingelser forbedres, og dette kan potentielt medføre forringede forhold med egentlig grødevækst og forringelse af forholdene for fisk og smådyr. Som afværgeforanstaltning kan der eventuelt plantes 4-5 træer opstrøms og nedstrøms strækningen, der berøres. Idet vandløbet er udpeget med en åbeskyttelseslinje, kræver dette en dispensation fra naturbeskyttelsesloven og eventuelt en tilladelse efter vandløbsloven. Natur og overfladevand 60 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen

61 Opsummerende om afværgende foranstaltninger o Retablering af vandløbets skyggeforhold kan foregå ved at der plantes 4-5 træer omkring den berørte strækning af vandløbet Sneum Å Ved Sneum Å er der ikke skyggegivende træer af betydning, der vil blive fjernet i forbindelse med implementeringen af ten Ill. 7.22). Der vil derfor ikke være negative effekter af dette tiltag på vandløbet. Ill Jernbanens krydsning med Natura 2000-området ved Sneum Å Natur og overfladevand 61 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen

62 8 Overvågningsprogram for arter og afværgeforanstaltninger Det anbefales at overvåge de væsentligste arter og afværgeforanstaltninger, der indgår i projektet. Det vil konkret dreje sig om bilag IV-arter, herunder padder, krybdyr og flagermus. Hvis det i forbindelse med elektrificeringen bliver nødvendigt, at foretage en flytning de bestande af markfirben, der måtte findes på strækningen, skal der etableres overvågning af disse efter flytningen. Nærmere detaljer omkring overvågningsprogrammet vil blive udarbejdet i detailfasen. På længere sigt forventes overvågning at overgå til og indgå i det landsdækkende overvågningsprogram. Der skal etableres overvågning af flagermus på de dele af strækningen, hvor der plantes og genetableres levende hegn, der skal fungere som flyveruter. På længere sigt forventes overvågning at overgå til og indgå i det landsdækkende overvågningsprogram. Natur og overfladevand 62 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen

63 9 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelsen VVM-redegørelsen skal ifølge direktivets bestemmelser indeholde en oversigt over eventuelle punkter, hvor datagrundlaget er usikkert, eller der mangler viden for at foretage en fuldstændig vurdering af miljøkonsekvenserne. Den fulde udstrækning af dette projekt var ikke kendt, da feltundersøgelserne blev gennemført i sommeren Således var såvel udstrækningen af ten som antallet af broer, der skal nedlægges eller ombygges ikke kendt, hvilket har influeret på såvel undersøgelseskorridor som datagrundlaget for miljøvurderingen. Flagermus Til VVM-redegørelsen har undersøgelser af flagermus fokuseret på de områder, hvor projektet kan medføre den største påvirkning af den økologiske funktionalitet for områdets flagermus. Områder med et mindre potentiale for flagermus er udelukkende undersøgt ved stikprøver. I vurdering af påvirkninger antages det, at almindelige mobile arter som sydflagermus, pipistrelflagermus og dværgflagermus forekommer i alle de områder med et mindre naturindhold, der kun er begrænset undersøgt, mens mere specialiserede arter ikke forventes at forekomme her. Detaljeret undersøgelse af rastesteder for flagermus i hule træer, broer og underføringer er ikke gennemført. Ved besigtigelser i september blev de broer, der skal nedlægges, kun overordnet vurderet i henhold til deres potentiale som rastested for flagermus blandt andet på grund af meget dårligt vejr i feltperioden. Vurderingen af broernes potentiale som raste- og/eller ynglested antyder dog, at dette ikke er et stort problem i forbindelse med dette projekt, idet der ikke var synlige hulheder i broerne. De levende hegn langs jernbanen er ikke eftersøgt for egnede flagermustræer, men overordnet vurderes hegnene ikke at rumme et stort omfang af potentielt egnede flagermustræer. Undersøgelser af forekomst af flagermus er primært udført nær banen, og forekomster længere væk er ikke kortlagt. Derved mangler der sammenligningsgrundlag i forhold til at bedømme betydningen af de banenære arealer for bestande af flagermus i området. Forud for anlægsfasen skal de konkrete arealer gennemgås for lokaliteter med forekomst af ynglende- og/eller rastende flagermus for at afklare omfanget af påvirkningerne og eventuelt behov for afværgeforanstaltninger. Der mangler generelt viden og dokumentation for virkning af afværgende foranstaltninger for flagermus. Natur og overfladevand 63 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelsen

64 Vurderingerne er foretaget på det bedst videnskabelige grundlag af tilgængeligt materiale og det generelle vidensgrundlag for at vurdere barriereeffekt for flagermus sarealer, der skal ryddes ten, er ikke besigtiget i forbindelse med feltundersøgelserne. Til trods for disse mangler vurderes det samlet, at datagrundlaget for den gennemførte miljøvurdering og de afværgeforanstaltninger, der skal indarbejdes, er tilstrækkeligt. Til trods for de ovenfor beskrevne mangler vurderes det samlet, at datagrundlaget for den gennemførte miljøvurdering er tilstrækkeligt. Dette er under forudsætning af, at de afværgende foranstaltninger gennemføres, herunder yderligere undersøgelser i detailfasen. Natur og overfladevand 64 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelsen

65 10 Referencer /1/ Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter BEK nr. 408 af 01/05/2007). /2/ Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 933 af 24/09/2009, Miljøministeriet. /3/ Bekendtgørelse af lov om skove, LBK nr af 14/12/2006, Miljøministeriet. /4/ Naturstyrelsen, _20/00/ /5/ Danmarks Miljøportal, /6/ Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer. /7/ Baagøe, H.J. & Jensen, T.S Dansk Pattedyratlas. /8/ Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt BEK nr. 901 af 11/07/2007) /9/ Vejdirektoratet En vejledning - Flagermus og større veje. Rapport /10/ Bekendtgørelse af lov om vandløb BEK nr. 24/092009) /11/ Naturstyrelsen. Natura 2000-plan Kongeå. 5F6AEED06089/0/091Plan.pdf /12/ Miljøministeriet. Sagsgis. /13/ Naturstyrelsen. Natura 2000-plan Sneum Å og Holsted Å A6C91/0/090Plan.pdf /14/ Bekendtgørelse om erstatningsskov. BEK nr af 07/12/ /15/ Søgaard, B. & Asferg, T. red.) 2007: Håndbog om arter på Habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr s. /16/ Bertel Møhl, Naturens verden nr. 9. Flagermusenes biosonar. onarartik.pdf Natur og overfladevand 65 Referencer

66 /17/ Miljøministeriet, By- og landskabsstyrelsen, Vejledning om naturbeskyttelseslovens 3 beskyttede naturtyper. /18/ Baagøe, H. J. & Krig, M Skoven 11). Flagermus i skoven - levevis. /19/ Vejdirektoratet Anlægsbeskrivelse fagnotat. /20/ Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse. LBK nr 879 af 26/06/2010/. Natur og overfladevand 66 Referencer

67 11 Bilag 11.1 Kortbilag Fagnotatet suppleres af fire kortbilag som er vedlagt separat Bilag 5-1: Besigtigede lokaliteter og beskyttede naturtyper Bilag 5-2:, skovbyggelinjer og åbeskyttelseslinjer Bilag 5-3: Registrerede padder og krybdyr Bilag 5-4: Registrerede flagermus 11.2 Feltregistreringer Bilag 5-6 rummer feltregistreringer for de besigtigede naturtyper. Indledningsvis er der i afsnit givet en vejledning for hvordan feltskemaerne i Bilag 5-6 skal læses Læsevejledning For hver lokalitet, hvor naturforhold er kortlagt, findes et lokalitetsskema. Lokalitetsskemaerne er opdelt i en generel beskrivelse, en naturtypespecifik beskrivelse af strukturelle forhold samt artslister. Datastrukturen følger den nationale standard for overvågning af 3-områder som beskrevet af DCE Nationalt Center for Miljø og Energi) aragraf3/naturkvalitetsplanlaegning/). Generel beskrivelse Overskriften på lokalitetsskemaet er lokalitetens nummer samt naturtype. I rapporter og på kort henvises til dette lokalitetsnummer. I den generelle lokalitetsbeskrivelse findes ud over en beskrivende tekst følgende oplysninger: Dato for besigtigelsen Inventør angivet med initialer eller evt. desk study eller Naturdata hvis data er indsamlet fra eksisterende viden Oplysning om hvorvidt arealet er omfattet af 3-beskyttelse jf. naturbeskyttelsesloven. Arealer kan være omfattet uden at være udpeget, og hvis det er tilfældet er det angivet i teksten UTM koordinater, typisk zone 32. Estimeret naturtilstand på skala fra 1-5. Dette er et vurderet ekspertskøn og ikke et beregnet indeks Angivelse af om en lokalitet er en potentiel paddelokalitet. Dette er kun relevant for vandhuller. Natur og overfladevand 67 Bilag

68 Strukturelle forhold Beskrivelse af lokalitetens strukturelle forhold er specifikke for hver naturtype, men omfatter altid: Dækningsgrader af vegetationens forskellige lag i klasser fra 1-5 med tilhørende %-interval Forekomst af forskellige naturtypekarakteristiske strukturer, der er opdelt i positive og negative og tildeles en værdi fra 1-3 svarende til ikke til stede / spredt, rudimentært / udbredt, veludviklet Derudover er der oplysninger om vandets klarhed og dybde samt bredforhold for søer, eller hydrologi og afgræsning og drift for øvrige naturtyper. Artsregistrering Arter registreres i klasserne: Planter Mosser og Svampe Pattedyr Fugle Krybdyr Padder Snegle Insekter Fisk En klasse vises kun på skemaet såfremt der er registreret arter heri Bilag 5-6: Feltregistreringer. Natur og overfladevand 68 Bilag

69 11.3 Opsummering af konsekvenser og afværgende foranstaltninger Bilag 5-7. Opsummering af konsekvenser og afværgende foranstaltninger inden for tens udstrækning og i forbindelse med etablering af arbejdsarealer udgør en stor andel af de potentielle påvirkninger for natur og overfladevand i dette projekt. Dette skyldes, at vegetationen kan fungere som rasteområde for flagermus, hvis der er egnede træer, der skal ryddes. Er der flagermustræer inden for tens udstrækning, skal træerne så vidt muligt bevares og ellers skal rydning foregå i september eller oktober i henhold til artsfredningsbekendtgørelsen /8/. Erstatningsskov og afværgende beplantning skal etableres så tidligt som muligt og gerne inden anlægsfasens begyndelse. På den måde minimeres perioden uden egnede flyveruter for områdets flagermus, hvor den eksisterende vegetation er ryddet og den nye vegetation endnu ikke kan fungere som ledelinjer. Det vurderes, at de levende hegn fredskov) langs jernbanen kan udgøre passende biotoper for mere almindelige arter som for eksempel ræv og råvildt eller den fredede grævling. Rydning af dele af de levende hegn langs jernbanen kan have en negativ påvirkning af disse arter. Genplantning af nye levende hegn uden for tens udstrækning vil på længere sigt retablere biotoperne for de omtalte arter. Eventuel forstyrrelse i yngletiden eksempelvis i forbindelse med rydning af bevoksninger kan medvirke til at ungerne forlades. Grævling er fredet, men ikke deres grave. Det anbefales dog at være opmærksomme på grave og gravkomplekser på strækningen og om muligt friholde disse steder i yngletiden det vil sige fra januar august, så ungerne ikke forlades. Disse forhold er generelle og gælder i forbindelse med al rydning, der foregår i forbindelse med dette projekt, og er ikke skrevet ind i skemaet nedenfor. Tabel 11.1 Sammenfattende skema med konsekvenser for gennemførelse af projektet og afværgende foranstaltninger. Kilometrering Type Beskyttelsesinteresser Konsekvens Afværgeforanstaltning Km 1 til km 1,8 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov Km 2,1 til km 2,5 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov Natur og overfladevand 69 Bilag

70 Kilometrering Type Beskyttelsesinteresser Konsekvens Afværgeforanstaltning Km 2,8 til km 3,7 Opsætning af master Skovbyggelinje Dispensation fra naturbeskyttelsesloven - Km 3,5 Flagermus Forringelse af flyverute på tværs af jernbanen Fældning skal så vidt muligt indskrænkes til et minimum. Km 4,5 til km 5,2 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov. Km 5,2 i forbindelse med ombygning af Horskærvej, Grundløsning 1 og 2 Flagermus Brud på flyverute for flagermus på tværs af jernbanen Genplantning af vegetation langs den nye linjeføring og langs jernbanen. De nye hegn etableres så der skabes forbindelse til eksisterende hegn i landskabet. Km 5,7 til km 6,4 Flagermus Brud på flyverute Fældning af vegetationen på denne strækning skal så vidt muligt indskrænkes til et minimum. Alternativt skal det levende hegn retableres uden for tens udstrækning Km 7,1 i forbindelse med ombygning af Rovedvej Flagermus Forringelse af flyverute langs den eksisterende vej på tværs af jernbanen Genplantning af vegetation langs den nye linjeføring Km 7,9 til km 9,1 Opsætning af master Skovbyggelinje Dispensation fra naturbeskyttelsesloven - Km 8,1 til km 8,5 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov Km 8,3 til km 8,7 Opsætning af master Åbeskyttelseslinje Dispensation fra naturbeskyttelsesloven - Km 8,6 ved Andst Å Åbeskyttelseslinje og beskyttet vandløb Dispensation fra naturbeskyttelsesloven og evt. vandløbsloven Evt. etablering af erstatningsbeplantning for at retablere skygge af Andst Å Km 8,7 til km 9,1 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov Km 9,8 til km 10,2 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov Km 10,1 til km 10,5 Opsætning af master Skovbyggelinje Dispensation fra naturbeskyttelsesloven - Natur og overfladevand 70 Bilag

71 Kilometrering Type Beskyttelsesinteresser Konsekvens Afværgeforanstaltning Km 10,5 til km 10,9 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov Km 12,1 til km 12,15 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov Km 12,17 i forbindelse med ombygning af Stibro i Vejen Flagermus Ophævelse af fredskovspligt Brud på flyverute Etablering af erstatningsskov Km 13,0 til km 14,1 Opsætning af master Skovbyggelinje Dispensation fra naturbeskyttelsesloven - Km 13,3 til km 14,7 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov Km 14,03 Rydning af levende hegn langs banen og ved eksisterende Estrupvej i forbindelse med ombygning af Estrupvej Alternativ 1 eller 2 og nedtagning af eksisterende Estrupvej Flagermus Ophævelse af fredskovspligt Brud på flyverute Etablering af erstatningsskov Genplantning af de levende hegn langs banen efter endt anlægsarbejde, så det skabes sammenhæng til de eksisterende hegn Km 14,8. Vandhuller, lokalitet 27 Padder Potentiel risiko for midlertidig forringelse af vandkvaliteten i vandhullet Hvis jorden blotlægges ved rydning af vegetation tæt på vandhullerne skal det sikres, at der ikke sker overfladisk afstrømning af jord til vandhullerne i forbindelse med regnhændelser. Km 14,9 i forbindelse med ombygning af Estrupvej Grundløsning Flagermus Brud på flyverute på tværs af jernbanen og ødelæggelse af velegnede rastested for flagermus Genplantning af vegetation langs den nye linjeføring. Den nye beplantning skal forbindes med eksisterende flyveruter i landskabet. Km 14,9 Etablering af Estrupvej, Grundløsning Beskyttet vandhul Anlægsarbejde tæt på beskyttet vandhul Hvis grundløsningen vælges for omlægning af Estrupvej, skal det sikres, at der ikke sker overfladisk afstrømning af jord eller forurenende stoffer til vandhullerne i forbindelse med regnhændelser. Km 16,1 til km 16,9 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov Km 16,5 Ombygning af Korsagervej, Grundløsning Beskyttet vandhul Evt. fore- Anlægsarbejde tæt på beskyttet vandhul Det skal sikres, at der ikke sker overfladeafstrømning af jord eller forurenende stoffer eller anden form Natur og overfladevand 71 Bilag

72 Kilometrering Type Beskyttelsesinteresser Konsekvens Afværgeforanstaltning komst af bilag IVpadder for negativ påvirkning af vandhullet. Km 16,5 Ombygning af Korsagervej, Grundløsning Flagermus Ophævelse af fredskovspligt Brud på flyverute på tværs af jernbanen og ødelæggelse af potentielt velegnede rastesteder for flagermus Etablering af erstatningsskov og etablering af ny beplantning langs den nye linjeføring på tværs af banen. Den nye beplantning skal forbindes med eksisterende flyveruter i landskabet. Km 17,0 Ombygning af Kærvej, Alternativ Flagermus I driftsfasen vil den nye underføring fungere som en bedre passagemulighed på tværs af jernbanen Plantning af vegetation der leder flagermus fra eksisterende flyveruter til underføringen. Km 17,65. Vandhuller, lokalitet 41 Beskyttet vandhul Bilag IVpadder Potentiel risiko for midlertidig forringelse af vandkvaliteten i vandhullet Hvis jorden blotlægges ved rydning af vegetation tæt på vandhullerne skal det sikres, at der ikke sker overfladisk afstrømning af jord til vandhullerne i forbindelse med regnhændelser. Km 17,7 til km 18,1 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov. Km 18,4 til km 18,9 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov. Km 20,7 Opsætning af master, lokalitet M8 Markfirben Forstyrrelse af en potentiel lokalitet for markfirben Hvis der forekommer markfirben ved anlægsarbejdets begyndelse, skal anlægsarbejdet gennemføres fra medio maj til medio september. Alternativt skal individerne indfanges og flyttes til egnet biotop Km 21 til km 21,4 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov. Km 21,6 til km 21,7 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov. Km 21,8 til km 22,7 Opsætning af master Skovbyggelinje Dispensation fra naturbeskyttelsesloven - Km 22,2 til km 23,4 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov. Natur og overfladevand 72 Bilag

73 Kilometrering Type Beskyttelsesinteresser Konsekvens Afværgeforanstaltning Km 22,9 Flagermus Levende hegn på tværs af jernbanen forringes som flyverute Fældning skal så vidt muligt indskrænkes til et minimum. Km 23, 8 Opsætning af master, lokalitet M7 Markfirben Forstyrrelse af en potentiel lokalitet for markfirben Hvis der forekommer markfirben ved anlægsarbejdets begyndelse, skal anlægsarbejdet gennemføres fra medio maj til medio september. Alternativt skal individerne indfanges og flyttes til egnet biotop Km 24,8 Flagermus Levende hegn på tværs af jernbanen forringes som flyverute Fældning skal så vidt muligt indskrænkes til et minimum. Km 24,8 til km 25,1 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov. Km 25,0 til km 25,5 Opsætning af master Skovbyggelinje Dispensation fra naturbeskyttelsesloven - Km 26,5 til km 27,8 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov. Km 26,6 Opsætning af master, lokalitet M6 Markfirben Forstyrrelse af en potentiel lokalitet for markfirben Hvis der forekommer markfirben ved anlægsarbejdets begyndelse, skal anlægsarbejdet gennemføres fra medio maj til medio september. Alternativt skal individerne indfanges og flyttes til egnet biotop Km 28,7 til km 28,9 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov. Km 29,7. Vandhuller, lokalitet 40 Padder Potentiel risiko for midlertidig forringelse af vandkvaliteten i vandhullet Hvis jorden blotlægges ved rydning af vegetation tæt på vandhullerne skal det sikres, at der ikke sker overfladisk afstrømning af jord til vandhullerne i forbindelse med regnhændelser. Km 30,4 Flagermus Levende hegn på tværs af jernbanen forringes som flyverute Fældning skal så vidt muligt indskrænkes til et minimum. Km 30,5. Vandhuller, lokalitet Padder Potentiel risiko for midlertidig forringelse af vandkvaliteten i Hvis jorden blotlægges ved rydning af vegetation tæt på vandhullerne skal det sikres, at der ikke sker Natur og overfladevand 73 Bilag

74 Kilometrering Type Beskyttelsesinteresser Konsekvens Afværgeforanstaltning 39 vandhullet overfladisk afstrømning af jord til vandhullerne i forbindelse med regnhændelser. Km 30,6. Vandhuller, lokalitet 23 Padder Potentiel risiko for midlertidig forringelse af vandkvaliteten i vandhullet Hvis jorden blotlægges ved rydning af vegetation tæt på vandhullerne skal det sikres, at der ikke sker overfladisk afstrømning af jord til vandhullerne i forbindelse med regnhændelser. Km 31,6 til km 31,8 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov. Km 32,1 til km33,2 Opsætning af master Skovbyggelinje Dispensation fra naturbeskyttelsesloven - Km 32,5 til km 33,05 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov. Km 33,5 til km 33,8 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov. Km 34, 1. Vandhuller, lokalitet 20 Bilag IVpadder Potentiel risiko for midlertidig forringelse af vandkvaliteten i vandhullet Hvis jorden blotlægges ved rydning af vegetation tæt på vandhullerne skal det sikres, at der ikke sker overfladisk afstrømning af jord til vandhullerne i forbindelse med regnhændelser. Km 34,8 til km 35,6 Opsætning af master Skovbyggelinje Dispensation fra naturbeskyttelsesloven - Km 35,2 til km 35,3 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov. Km 35,5 til km 36,2 Opsætning af master Åbeskyttelseslinje Dispensation fra naturbeskyttelsesloven - Km 36,8 til km 37,1 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov. Km 37 Flagermus Levende hegn på tværs af jernbanen forringes som flyverute Fældning skal så vidt muligt indskrænkes til et minimum. Km 38,0 til km 39,2 Opsætning af master Skovbyggelinje Dispensation fra naturbeskyttelsesloven - Natur og overfladevand 74 Bilag

75 Kilometrering Type Beskyttelsesinteresser Konsekvens Afværgeforanstaltning Km 38,3 til km 38,7 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov. Km 39,7 til km 40,1 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov. Km 41 Opsætning af master, lokalitet M5 Markfirben Forstyrrelse af en potentiel lokalitet for markfirben Hvis der forekommer markfirben ved anlægsarbejdets begyndelse, skal anlægsarbejdet gennemføres fra medio maj til medio september. Alternativt skal individerne indfanges og flyttes til egnet biotop Km 42,3 til km 42,7 Flagermus Brud på flyverute Fældning af vegetationen på denne strækning skal så vidt muligt indskrænkes til et minimum. Ellers skal det levende hegn retableres uden for tens udstrækning. Km 42,5 til km 42,6 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov. Km 42,7 i forbindelse med ombygninge af Bendiksensvej, Grundløsning Flagermus Brud på flyverute på tværs af jernbanen og ødelæggelse af velegnede rastested for flagermus Genplantning af vegetation langs den nye linjeføring. Den nye beplantning skal forbindes med eksisterende flyveruter i landskabet. Km 43,1 Opsætning af master, lokalitet M4 Markfirben Forstyrrelse af en potentiel lokalitet for markfirben Hvis der forekommer markfirben ved anlægsarbejdets begyndelse, skal anlægsarbejdet gennemføres fra medio maj til medio september. Alternativt skal individerne indfanges og flyttes til egnet biotop Km 43,5-44 Opsætning af master Åbeskyttelseslinje Dispensation fra naturbeskyttelsesloven - Km 44,3 Opsætning af master, lokalitet M3 Markfirben Forstyrrelse af en potentiel lokalitet for markfirben Hvis der forekommer markfirben ved anlægsarbejdets begyndelse, skal anlægsarbejdet gennemføres fra medio maj til medio september. Alternativt skal individerne indfanges og flyttes til egnet biotop Km 45, 2. Bilag IVpadder Potentiel risiko for midlertidig forringelse af Hvis jorden blotlægges ved rydning af vegetation tæt på vandhullerne skal Natur og overfladevand 75 Bilag

76 Kilometrering Type Beskyttelsesinteresser Konsekvens Afværgeforanstaltning Vandhuller, lokalitet 12 og 14 vandkvaliteten i vandhullet det sikres, at der ikke sker overfladisk afstrømning af jord til vandhullerne i forbindelse med regnhændelser. Km 46,2 til km 46,8 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov. Km 46,6 til km 46,8 Opsætning af master Skovbyggelinje Dispensation fra naturbeskyttelsesloven - Km 46,9 til km 47,3 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov. Km 47,5 til km 47,6 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov. Km 47,7 til km 48 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov. Km 48,15. Mose, lokalitet 37 Beskyttet mose og Bilag IVpadder Potentiel risiko for forringelse af mosen Hvis jorden blotlægges ved rydning af vegetation skal det sikres, at der ikke efterlades rester af de ryddede vedplanter i mosen. Det døde ved vil tilføre næring til mosen og kan skygge for bundvegetationen i mosen. Km 48,3 Opsætning af master, lokalitet M2 Markfirben Forstyrrelse af en potentiel lokalitet for markfirben Hvis der forekommer markfirben ved anlægsarbejdets begyndelse, skal anlægsarbejdet gennemføres fra medio maj til medio september. Alternativt skal individerne indfanges og flyttes til egnet biotop Km 48,3. Mose, lokalitet 7 Beskyttet mose og Bilag IVpadder Hvis jorden blotlægges ved rydning af vegetation skal det sikres, at der ikke efterlades rester af de ryddede vedplanter i mosen. Det døde ved vil tilføre næring til mosen og kan skygge for bundvegetationen i mosen. km 48,5 til km 49,1 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov. Km 48,7 i forbindelse med ombygning af Krogsgårdsvej, Flagermus Ophævelse af fredskovspligt Brud på flyverute Etablering af erstatningsskov. Retablering af de levende Natur og overfladevand 76 Bilag

77 Kilometrering Type Beskyttelsesinteresser Konsekvens Afværgeforanstaltning Grundløsning 1 og 2 hegn langs jernbanen. Den nye beplantning skal forbindes med eksisterende flyveruter i landskabet. km 50 til km 50,4 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov. Km 50,5 Opsætning af master, lokalitet M1 Markfirben Forstyrrelse af lokalitet med forekomst af markfirben Der er registreret forekomst af markfirben på denne ene lokalitet. Anlægsarbejdet på denne lokalitet skal gennemføres fra medio maj til medio september. Alternativt skal individerne indfanges og flyttes til egnet biotop km 50,8 til km 51,5 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov. Km 51, 2 til km 51,4 Flagermus Ophævelse af fredskovspligt Brud på flyverute Etablering af erstatningsskov. Fældning af vegetationen på denne strækning skal så vidt muligt indskrænkes til et minimum. Ellers skal det levende hegn retableres uden for tens udstrækning. Km 51,3 52,4 Opsætning af master Skovbyggelinje Dispensation fra naturbeskyttelsesloven - km 51,8 til km 52,2 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov. km 52,3 til km 52,7 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov. Km 52,5 til km 52,7 Opsætning af master Skovbyggelinje Dispensation fra naturbeskyttelsesloven - Km 53,7 til km 53,8 i forbindelse med ombygning af Storegade, Grundløsning Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov. km 54,3 til km 54,4 Ophævelse af fredskovspligt Etablering af erstatningsskov. Km 53,0 til km 53,1 Opsætning af master Skovbyggelinje Dispensation fra naturbeskyttelsesloven - Natur og overfladevand 77 Bilag

78 Kilometrering Type Beskyttelsesinteresser Konsekvens Afværgeforanstaltning Km 54,6 til km 55,1 Opsætning af master Skovbyggelinje Dispensation fra naturbeskyttelsesloven - Natur og overfladevand 78 Bilag

79 11.4 Bilag 5-8 Eldriftsservitut I dette projekt er ordlyden af ten følgende: Servitut om rådighedsindskrænkning i forbindelse med indførelse af elektrisk drift på Banedanmarks hovedstrækninger I forbindelse med etablering af kørestrømsanlæg på strækning Lunderskov- Esbjerg pålægges naboejendommene til strækningerne langs banen som udgangspunkt Eldriftsservitutten, medmindre der efter en konkret vurdering foretaget af Banedanmark og efter ekspropriationskommissionens afgørelse fastsættes andre servitutter. Ejendommen pålægges servitut om rådighedsindskrænkning som nævnt i Ingen dele af ejendommens træer og buske må være tættere på end 3 m. målt fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget. For at opfylde dette krav kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen for egen regning at beskære træer og anden bevoksning, som er mindre end 10 m. fra en lodret linje gennem nærmeste elektrificerede spormidte, medmindre bevoksningen er underlagt en driftsform, der sikrer, at den ikke vil kunne nå nærmere end 3 meter til nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget. Stk. 2. Ingen dele af ejendommens træer og buske må ud fra en forstfaglig vurdering være i særlig risiko for at vælte og derved udgøre en særlig risiko for at komme tættere end 3 m på køreledningsanlægget. 2 Målt fra en lodret linje gennem nærmeste elektrificerede spormidte må følgende kun findes på ejendommen længere væk end den angivne minimumsafstand. a) Tilskuerpladser, oplagspladser og bygninger. 10 m b) Stakke, stilladser, stiger samt andre genstande og indretninger, der på grund af højde eller manglende stabilitet kan frembyde gene for køreledningsanlægget. c) Maskiner og arbejdskøretøjer højere end 2 meter. Dog må landbrugs- og skovredskaber benyttes, hvor det er åbenlyst, at ingen del af disse redskaber kan komme nærmere end 2 meter til spændingsførende dele af køreledningsanlægget. d) Flagstænger. 14 m e) Brønde til vandforsyning med stift pumperør. f) Tråde hørende til elektriske hegn i større højde end 2 meter over det Minimumsafstand 19 m Natur og overfladevand 79 Bilag

80 terræn, hvorpå hegnet står. g) Trådformede antenner med tilhørende bærende konstruktioner og barduner. 3 For at opfylde de i 1 nævnte krav kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen for egen regning at fælde træer, som ved en af Banedanmark foretaget forstfaglig vurdering bedømmes til at være i særlig risiko for at vælte og derved udgøre en særlig risiko for anlægget. Sker dette ikke inden udløbet af en af Banedanmark fastsat frist, kan Banedanmark på ejerens bekostning gennemføre de nødvendige foranstaltninger. Stk. 2. Såfremt de i 2 nævnte krav ikke overholdes, kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen at bringe den servitutstridige tilstand til ophør. Sker dette ikke inden udløbet af en af Banedanmark fastsat frist, kan Banedanmark på ejerens bekostning gennemføre de nødvendige foranstaltninger. 4 Ejendommens ejer er endvidere pligtig at tåle, at Banedanmark ved tilsyn med servituttens overholdelse og i forbindelse med foretagelse af nødvendige og påbudte foranstaltninger på ejendommen, herunder fornøden beskæring eller fældning af bevoksning, har ret til færdsel på ejendommen mod erstatning for derved evt. forvoldt skade. En sådan erstatning udredes i mangel af mindelig overenskomst af Banedanmark i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler. 5 Påtaleretten tilkommer Banedanmark. Natur og overfladevand 80 Bilag

81 55 M M M M4 100 M M6 25 M7 105 M A A Meter Besigtigede lokaliteter og beskyttede naturtyper Esbjerg - Lunderskov Beskyttede naturtyper Besigtigede lokaliteter Eng Overdrev Hede Strandeng Mose Sø Jernbane Natura 2000-områder Anlæg Kilometrering Eldriftsservituttens udstrækning O Drawn By: Jakob Majcher/Andres Bastholm Bilag Checked by: Tina Risgaard Knudsen 5-1 Date: 31/1-2013

82 Meter, skovbygge og åbeskyttelseslinjer Esbjerg - Lunderskov Åbeskyttelseslinjer Skovbyggelinjer Anlæg Kilometrering Jernbane Eldriftsservituttens udstrækning O Drawn By: Jakob Majcher/Andres Bastholm Bilag Checked by: Tina Risgaard Knudsen 5-2 Date: 31/1-2013

83 Meter Registrerede padder og krybdyr Esbjerg - Lunderskov Brun frø Butsnudet frø Lille vandsalamander Jernbane Skrubtudse Spidssnudet frø Stor vandsalamander Markfirben Kilometrering Anlæg Eldriftsservituttens udstrækning O Drawn By: Jakob Majcher/Andres Bastholm Bilag Checked by: Tina Risgaard Knudsen 5-3 Date: 31/1-2013

84 Meter Registrerede flagermus Esbjerg - Lunderskov Brunflagermus Dværgflagermus Myotis sp. Pipistrelflagermus Sydflagermus Troldflagermus Vandflagermus Ingen flagermus Anlæg Jernbane Kilometrering Eldriftsservituttens udstrækning O Drawn By: Jakob Majcher/Andres Bastholm Bilag Checked by: Tina Risgaard Knudsen 5-4 Date: 31/1-2013