Natur og overfladevand. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Transkript

1 Natur og overfladevand - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

2 Godkendt dato Godkendt af Ole Kien, Rambøll Senest revideret dato Senest revideret af Tina Risgaard Knudsen, Rambøll Natur og overfladevand Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN:

3 Natur og overfladevand Indhold Side 1 Indledning 5 2 Ikke-teknisk resume 6 3 Lovgrundlag 9 4 Metode for undersøgelserne natur Bilag IV-arter Padder Krybdyr Flagermus Vandløb 14 5 Eksisterende forhold natur Beskyttelseslinjer Skov Bilag IV-arter Padder Krybdyr Flagermus Øvrige arter Vandløb Andst Å Sneum Å 31 6 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Forudsætninger natur Beskyttelseslinjer Skov Bilag IV-arter Padder Krybdyr Flagermus Øvrige arter Vandløb 48 7 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Forudsætninger natur Beskyttelseslinjer 50

4 7.4 Skov Bilag IV-arter Padder Krybdyr Flagermus Øvrige arter Vandløb Andst Å Sneum Å 61 8 Overvågningsprogram for arter og afværgeforanstaltninger 62 9 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelsen Referencer Bilag Kortbilag Bilag 5-1: Besigtigede lokaliteter og beskyttede naturtyper Bilag 5-2:, skovbyggelinjer og åbeskyttelseslinjer Bilag 5-3: Registrerede padder og krybdyr Bilag 5-4: Registrerede flagermus Feltregistreringer Læsevejledning Bilag 5-6: Feltregistreringer Opsummering af konsekvenser og afværgende foranstaltninger Bilag 5-7. Opsummering af konsekvenser og afværgende foranstaltninger Bilag 5-8 Eldriftsservitut 79

5 1 Indledning Dette fagnotat beskriver forholdene vedrørende natur og overfladevand i forbindelse med elektrificering af jernbanen mellem Esbjerg og Lunderskov. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale til en samlet VVM-redegørelse, som har til formål at skabe et overblik over projektets konsekvenser for miljøet. Derudover beskrives de afværgeforanstaltninger, der kan iværksættes i forbindelse med projektet. Elektrificering af strækningen Esbjerg-Lunderskov indebærer, at der skal etableres køreledningsanlæg på hele den 57 km lange dobbeltsporede banestrækning. Det betyder, at der skal opsættes master langs jernbanen, og at banen skal udstyres med køreledninger over sporene. For at kunne etablere køreledningerne og gøre plads til den strømaftager, der er monteret på de eldrevne tog, er det nødvendigt at have en vis frihøjde under broerne. En række broer på strækningen skal derfor ombygges eller fjernes. Hertil kommer, at der skal etableres transformer- og fordelingsstationer langs banen, og at signalsystemer mv. skal isoleres, så de ikke bliver forstyrret af elektrisk støj fra køreledningsanlægget. Når jernbanen elektrificeres, kan det i nogle tilfælde give anledning til restriktioner for, hvordan naboejendommene til banen må benyttes, og der kan stilles særlige krav til f.eks. beplantning langs den elektrificerede strækning. Omlægning af vejoverføringer i forbindelse med ombygning af broerne medfører permanente arealinddragelser i mindre omfang. Desuden vil der i anlægsfasen ske midlertidige arealinddragelser til depoter, arbejdsområder og adgangsveje. Natur og overfladevand 5 Indledning

6 2 Ikke-teknisk resume Dette fagnotat beskriver naturinteresser inden for eller i nærheden af undersøgelseskorridoren, som kan blive påvirket i forbindelse med elektrificering af jernbanen mellem Esbjerg og Lunderskov. Notatet indeholder vurdering af hvilke konsekvenser elektrificeringen vil få for naturværdierne, samt i hvilket omfang konsekvenserne kan afhjælpes. I forbindelse med elektrificeringen er der syv overførte veje, en underført vej og en stibro, der skal ombygges. Sammenfattende vurderes det, at det med de i dette fagnotat foreslåede afværgeforanstaltninger er muligt, at gennemføre elektrificeringen uden væsentlig påvirkning af naturområder samt beskyttede dyr og planter. De vigtigste naturområder på strækningen er: Andst Å med omkringliggende naturområder og stor aktivitet af flagermus. Andst Å er cirka 125 meter nedstrøms projektet udpeget som Natura område H80, Kongeå Sneum Å der ved krydsningen med jernbanen er udpeget som en del af Natura 2000-område H79, Sneum Å og Holsted Å Forekomst af markfirben på jernbaneskråningen i km 50,5 Området omkring Estrupvej km 14,9) med stor aktivitet af flagermus Sneum Å er udpeget som EF-Habitatområde H79), og er dermed en del af det europæiske netværk af naturområder, Natura Tæt på projektområdet er Andst Å udpeget som en del af EF-Habitatområde H80), Kongeå. Det vurderes, at jernbanen mellem Esbjerg og Lunderskov kan elektrificeres uden at medføre en negativ påvirkning eller at være til skade for udpegningsgrundlaget for begge Natura 2000-områder. Ved undersøgelser af naturområder langs hele strækningen er der fundet forekomst af følgende dyrearter, der er listet på habitatdirektivets bilag IV; Stor vandsalamander, spidssnudet frø og mindst seks arter af flagermus I fagnotatet angives en række afværgeforanstaltninger i forhold til beskyttede naturtyper og beskyttede arter. I forbindelse med dette projekt gennemføres aktiviteter, der potentielt kan have en negativ effekt på områdets naturværdier. Herunder arealinddragelse til nye vejforløb, rydning af vegetation til etablering af arbejdsarealer og i forbindelse med den gældende, nedrivning af eksisterende broer og opsætning af master i forbindelse med elektrificeringen af jernbanen. Der er ingen arealer, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3, der påvirkes direkte af projektet. På den baggrund vurderes det, at der heller ikke direkte påvirkning af levesteder for bilag IV-padder. Natur og overfladevand 6 Ikke-teknisk resume

7 Ved rydning af vegetation, herunder fredskovsarealer og levende hegn langs jernbanen, og nedrivning af eksisterende broer er der risiko for, at træer og broer, der potentielt fungerer som yngle- og eller rastested for flagermus fjernes. Træer der huser flagermus skal så vidt muligt skånes. Er det ikke muligt, skal det sikres, at træerne ryddes i september/oktober i henhold til artsfredningsbekendtgørelsen /8/. Hvis det i detailfasen klarlægges, at der er overvintrende flagermus i de broer, der skal nedrives, skal dette så vidt muligt ske uden for flagermusenes overvintringsperiode. Eventuel forstyrrelse i yngletiden for arter som blandt andet ræv, rådyr og den fredede grævling, eksempelvis i forbindelse med rydning af bevoksninger, kan medvirke til at ungerne forlades. Det anbefales derfor at være opmærksomme på grave og gravkomplekser på strækningen og om muligt friholde disse steder i yngletiden, det vil sige fra januar august, så ungerne ikke forlades. Projektet medfører desuden en øget barriereeffekt for områdets flagermus. Den øgede barriereeffekt opstår rydningen af vegetation. Rydningen medfører følgende: Flere steder sker der brud på de levende hegn langs med jernbanen, hvilket forringer hegnenes effekt som flyverute mellem flagermusenes yngle- /rasteområder og deres jagtområder, indtil de nyplantede hegn er store nok. I forbindelse med rydningen af vegetation/træer langs de veje, der skal ombygges, sker brud på ledelinjer på tværs af jernbanen. Dette kan påvirke flagermusenes flyveruter der går på tværs af banen, og øger dermed banens barriereeffekt i driftsfasen Der bliver større afstand mellem de levende hegn langs med jernbanen ten, og dette kan forringe områdets funktion som fødesøgningsområde, idet insekter koncentrerer sig på læsiden af tætte bevoksninger. Virkningen af den større barriereeffekt af banelegemet vil først være afværget efter cirka 15 til 20 år efter anlægsarbejdets afslutning, når ny beplantning vil være vokset op. Som led i elektrificeringen af jernbanen skal der opsættes master langs hele strækningen. Der skal etableres master på en lokalitet lokalitet M1 i km 50,5), hvor der er registreret markfirben. Opsætning af master på denne lokalitet skal ske fra medio maj til medio september, hvor markfirben ikke er i dvale. Desuden medfører projektet opsætning af master inden for skovbyggelinjer og åbeskyttelseslinjer. Opsætning af master inden for beskyttelseslinjerne kræver en forudgående dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Afværgende foranstaltninger Sammenfattende vil der blive etableret følgende afværgeforanstaltninger: Ved ombygning af broer tæt på beskyttede naturtyper skal det sikres at der ikke sker spild af forurenende stoffer til naturtyperne. Natur og overfladevand 7 Ikke-teknisk resume

8 Ved anlægsarbejde og rydning af vegetation tæt på beskyttede naturtyper, herunder lokaliteter med forekomst af bilag IV-padder skal det sikres, at der ikke sker overfladisk afstrømning af jord i forbindelse med regnhændelser. Ved rydning af vegetation skal det sikres, at der ikke efterlades rester af den ryddede vegetation i de beskyttede naturtyper. Etablering af erstatningsskov for de nedlagte fredskovsarealer, Træer der huser flagermus, skal så vidt muligt bevares. Er det ikke muligt skal det sikres, at træerne ryddes i september eller oktober /8/. Nedrivning eller ombygning af broer, der huser flagermus bør skal ske uden for overvintringsperioden. I tilfælde af, at det i detailfasen viser sig, at det er nødvendigt at rydde træer, der huser flagermus, skal der opsættes flagermuskasser som et midlertidigt supplement til rastesteder i området. Ved rydning af levende hegn langs jernbanen skal der retableres levende hegn uden for tens udstrækning. De nye hegn skal etableres, så der skabes sammenhæng til eksisterende hegn i landskabet. Ved levende hegn, der vurderes at fungere som flyverute for flagermus, som krydser jernbanen skal rydningen af vegetation i henhold til den gældende servitut indskrænkes til et minimum, så bruddet på flyveruten minimeres. Etablering af ledebeplantning fra eksisterende flyveruter i landskabet til den nye og bredere underføring ved Kærvej. Ved opsætning af master på lokaliteter med forekomst af markfirben bilag IV-art) skal anlægsarbejdet gennemføres fra medio maj til medio september. Det er ikke tilladt at ødelægge eller beskadige yngle- og rasteområder for bilag IV-arter /1/. Hvis det ikke er muligt at etablere masterne uden for ovenstående periode, skal bestande af markfirben indfanges og flyttes til egnet lokalitet i nærheden. Hvis der ikke er egnede områder i nærheden kan der etableres en erstatningsbiotop med optimale forhold for markfirben. Natur og overfladevand 8 Ikke-teknisk resume

9 3 Lovgrundlag Der arbejdes for tiden med udarbejdelse af et opdateret lovgrundlag for elektrificeringen af jernbanen. Lovforslaget planlægges fremsat og vedtaget i løbet af foråret Efter det foreliggende udkast sigtes mod en model, hvor transportministeren bemyndiges til at undersøge og projektere de nødvendige anlæg med henblik på elektrificering af jernbanestrækningen Esbjerg-Lunderskov og andre statslige jernbanestrækninger. Banedanmark står for VVM-arbejdet, herunder høring, og forelægger en detaljeret indstilling om godkendelse af elektrificeringsanlægget for transportministeren. Transportministeren træffer afgørelse om godkendelse af projektet efter høring af Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Kulturstyrelsen og Folketingets Transportudvalg. Kommunerne skal vedtage kommuneplantillæg i overensstemmelse med det godkendte anlæg. Banedanmark etablerer anlægget efter transportministerens godkendelse. Planlovgivningens regler om udarbejdelse af VVM gælder i øvrigt med de ændringer, der følge af elektrificeringsloven nævnt ovenfor). Elektrificeringsloven medfører ikke ændringer i andre miljølove, herunder naturbeskyttelsesloven, museumsloven og miljøbeskyttelsesloven m.v. I det omfang elektrificeringsprojektet berører forhold, der er omfattet af ovennævnte eller andre love, kan der således blive tale om, at der i tilfælde, hvor det er nødvendigt for at gennemføre elektrificeringsprojektet, skal søges dispensation fra disse regler. I den forbindelse vil det indgå i vurderingen, at elektrificeringen af jernbanen er en samfundsmæssigt begrundet opgave. I de nedenstående afsnit beskrives lovgivning og bestemmelser af betydning for miljøvurderingen af natur og overfladevand i forbindelse med elektrificering af jernbanen mellem Esbjerg og Lunderskov. Habitatbekendtgørelsen Natura 2000-områder er et netværk af naturområder i hele EU, der indeholder særligt værdifuld natur set i et europæisk perspektiv. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle fuglebeskyttelsesområder) og for at beskytte naturtyper samt plante- og dyrearter habitatområder), der er truede, sårbare eller sjældne i EU. For hvert område er Natur og overfladevand 9 Lovgrundlag

10 der givet en liste det såkaldte udpegningsgrundlag - med naturtyper, dyreog plantearter og fugle, som det enkelte område er udpeget for at beskytte /4/. Habitatbekendtgørelsen rummer ud over udpegningen af habitatområder endvidere en mere generel beskyttelse af en række arter opført på Habitatdirektivets bilag IV, som også gælder uden for Natura 2000-områders grænser. Bekendtgørelsens ordlyd er som udgangspunkt meget restriktiv og angiver, at der ikke må gives tilladelser eller vedtages planer med videre, som kan beskadige eller ødelægge yngle- og rastepladser for visse dyrearter /1/ og den økologiske funktionalitet ikke må forringes. Miljømålsloven Miljømålsloven /20/ har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Loven implementerer EU s Vandrammedirektiv i dansk lovgivning. Naturbeskyttelsesloven Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 om naturbeskyttelse beskytter bl.a. naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder samt de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier /2/. Naturbeskyttelsesloven /2/ rummer en række beskyttelsesbestemmelser, hvilke bl.a. omfatter beskyttede naturtyper, som er behandlet i dette fagnotat om natur og overfladevand. Beskyttet natur Naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, udgøres af: Søer og vandhuller der er mindst 100 m 2. Moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strandsumpe, der hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst m 2. Moser under m 2 er også beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer. De fleste vandløb er også beskyttede via en særskilt 3-udpegning. Ved søer forstås både naturlige og helt eller delvist menneskeskabte vandhuller, bassiner og damme. Vandløbsloven Med vandløbsloven tilstræbes det at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand /10/ Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning. Skovloven Skovloven har primært til formål at bevare og værne landets skove og hertil at forøge skovarealet /3/. Skovene bevares ved, at de får status af fredskov. Langt den største del af de danske skove er fredskovspligtige. Når et areal er Natur og overfladevand 10 Lovgrundlag

11 fredskovspligtigt, betyder det, at den, der ejer arealet, til enhver tid har pligt til at anvende det til skovbrugsformål Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten på et areal, der ikke længere er egnet til skovdrift. Derudover kan Naturstyrelsen give tilladelse til byggeri, anlæg og terrænændringer på et fredskovsareal på vilkår om etablering af fredskov på et andet areal, jævnfør 1 i bekendtgørelse om erstatningsskov /14/. Natur og overfladevand 11 Lovgrundlag

12 4 Metode for undersøgelserne Naturforholdene er beskrevet på baggrund af feltundersøgelser, der er gennemført i forbindelse med projektet. Ved feltundersøgelserne er padder og flagermus eftersøgt specifikt, og øvrige arter er registreret i det omfang, de er set ved besigtigelserne. I det efterfølgende beskrives metoden for de gennemførte feltundersøgelser natur De botaniske undersøgelser er begrænset til lokaliteter, der potentielt kan blive direkte berørt af projektet. Således er der til feltundersøgelserne anvendt en undersøgelseskorridor på 20 meter på hver side af jernbanens midterlinje. Inden for denne undersøgelseskorridor er samtlige arealer besigtiget, der i Danmarks Arealinfo /5/ i maj 2012 var registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Desuden er besigtiget et antal områder, som ved en gennemgang af luftfotos udviste tegn på at kunne være omfattet af beskyttelsen, men som ikke var registreret i Danmarks Miljøportal De botaniske undersøgelser følger principielt standardiserede metoder udviklet af DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi tidligere DMU, Danmarks Miljøundersøgelser) til besigtigelse af 3-arealer /6/. Data er registreret efter disse metoder og fremgår af feltskemaer i Bilag Bilag IV-arter Padder Alle vandhuller inden for undersøgelseskorridoren er undersøgt for forekomst af padder. Desuden er enkelte lokaliteter i en større afstand til jernbanen undersøgt efter følgende kriterier: Vandhuller der ligger op til 50 meter fra jernbanen, Vandhuller, der ligger inden for 200 meter fra jernbanen, og er beliggende i skove eller på naturarealer, der delvist ligger inden for undersøgelseskorridoren, Moser og enge hvor en del af lokaliteten ligger inden for undersøgelseskorridoren. På disse lokaliteter er der eftersøgt for padder indtil en afstand af cirka 200 meter fra jernbanen, også selvom der ikke er oplagte ynglemuligheder. Natur og overfladevand 12 Metode for undersøgelserne

13 4.2.2 Krybdyr Levesteder for markfirben er kendetegnet ved sydvendte, solbeskinnede skråninger med veldrænede, løse jordtyper og sparsom beplantning, hvor der forekommer blotlagt jord /15/. Forekomst af markfirben er derfor eftersøgt på delstrækninger af den sydvendte baneskråning langs hele strækningen mellem Lunderskov og Esbjerg. Arealer til eftersøgning er udvalgt ved en gennemgang af luftfotos og ud fra en række kriterier, herunder at jernbanen skal ligge på en dæmning, vegetationen skal være lav og skråningen skal være solbeskinnet. Derudover er markfirben eftersøgt på gravhøje, overdrev, stendiger, grusgrave og lign. indenfor 50 meter fra jernbanen Flagermus Der er lyttet efter flagermus langs udvalgte landskabelige strukturer, der krydser jernbanen og som vurderes at kunne benyttes som flyveruter for flagermus. Desuden er der eftersøgt flagermus ved udvalgte natur- og skovområder, der ligeledes vurderes at kunne fungere som fourageringsområde eller flyvelinjer for flagermus og som potentielt kan påvirkes af projektet. Der er lyttet efter flagermus i to nætter i juni måned den 19. og 20. juni 2012) og to nætter igen i september den 4. og 6. september 2012). De udpegede områder blev besigtiget i dagslys og der blev herefter lyttet efter flagermus om natten. Desuden blev der stikprøvevis lyttet efter flagermus rundt omkring i lokalområdet. Til lytningerne er anvendt en Batbox Griffin detektor forsynet med hovedtelefoner. Denne detektor kan omsætte flagermusenes ultralyd til for mennesker hørbare frekvenser efter tre forskellige metoder: Heterodyn-systemet, frekvensdeling samt ved tidekspansion. Den kan desuden optage det tidsekspanderede digitale signal til senere analyse og dokumentation. Desuden er der sideløbende anvendt en SSF BAT2 frekvensscanner og heterodyn detektor. Artsbestemmelsen foretages så vidt muligt på stedet ved hjælp af heterodynsystemet og ved observation af adfærd. Hvor dette ikke umiddelbart kan lade sig gøre, optages signalet og gennemlyttes tidsekspanderet enten på stedet eller senere, eller analyseres med egnet software. Optagelserne stedfæstes med en Garmin GPS. Under de natlige lytninger i juni måned var forholdene gunstige for flagermusundersøgelser, idet der var både lunt og vindstille. Derimod var der den 6. september 2012 særdeles blæsende omkring sekundmeter) og bygevejr, og der blev udelukkende registreret et enkelt individ. Således er manglende registreringer denne dag ikke ensbetydende med, at der ikke forekommer flagermus de pågældende steder. Der vil blive taget hensyn til dette forhold i de efterfølgende konsekvensvurderinger. De veje, der skal ombygges i forbindelse med projektet, var ikke kendt under feltundersøgelserne i juni måned. Således er der udelukkende eftersøgt flagermus ved de berørte vejoverskæringer i september måned. Tilsvarende var omfanget af ten ikke kendt under feltarbejdet i hverken juni Natur og overfladevand 13 Metode for undersøgelserne

14 eller september. Arealer primært fredskovsarealer) der påvirkes den gældende, er således ikke besigtiget i forbindelse med feltundersøgelserne. I forbindelse med detailfasen kan det blive nødvendigt at eftersøge yngle- og rasteområder for flagermus i skovområder, der skal ryddes servitutten. Indledningsvis vil eftersøgningen foregå ved en gennemgang af flyfoto med henblik på at identificere hovedkonfliktområder, som potentielt rummer løvtræer med hulheder, der kan være egnede som yngle- og rasteområder for flagermus, eller skovbryn, levende hegn og andre elementer i landskabet, der kan fungere som vigtige flyveruter for flagermus. Efterfølgende vil der blive lyttet efter flagermus på de udvalgte områder efter samme metode, som er beskrevet i afsnit 4.2.3, og evt. suppleret med udlægning af et antal autobokse. 4.3 Vandløb Der er til undersøgelse udvalgt to vandløb, som krydses af jernbanen mellem Esbjerg og Lunderskov. Den ene er Andst Å sydøst for Vejen km 8,6) og Sneum Å cirka 3 km øst for Tjæreborg km 43,6). Begrundelsen for at vælge disse to vandløb er, at Andst Å cirka 130 meter nedstrøms jernbanebroen indgår i EF-Habitatområde H80 Kongeå, og at den efter cirka 1400 meter løber sammen med Kongeå i habitatområdet. Sneum Å er medtaget, da den indgår i EF-Habitatområde H79 Sneum Å og Holsted Ådal, som krydses af jernbanen. Ved besigtigelsen er registreret følgende forhold: Omtrentlige dimensioner, Bundforhold, Skønnet vandføring, Beskygningsgrad, Arealanvendelse inden for 50 m fra vandløbet, Evt. påvirkninger af vandløbsbrinker nedtrådte brinker, hegning, opgravning, grødeskæring, spildevandsudledning, okker osv.) Passageforhold for fisk, Vandets klarhed, Vegetation i vandløb og på brinkerne, Vegetation på vandløbsnære arealer indtil 10 meter fra vandløb. Fauna og faunaklasse, samt fiskeforekomster er beskrevet ud fra data i Danmarks Miljøportal /5/ samt i vand- og naturplanerne for de pågældende områder /11/, /13/ og /12/. Natur og overfladevand 14 Metode for undersøgelserne

15 5 Eksisterende forhold natur Omgivelserne omkring strækningen der skal elektrificeres, er domineret af den eksisterende jernbane og de stationsbyer, som jernbanen forløber igennem. Naturen i området udgøres blandt andet af nogle større vandløb, mindre vandhuller, moser og enge, der ligger spredt i landbrugslandet. Der er således ingen større væsentlige naturområder i direkte nærhed til den eksisterende jernbane. I Tabel 5.1 ses en skematisk gennemgang af samtlige naturarealer, der er besigtiget i forbindelse med dette projekt. For udvalgte lokaliteter er der givet en uddybende beskrivelse. I Bilag 5-6 kan feltregistreringer for samtlige besigtigede lokaliteter ses. Tabel 5.1 Lokaliteter der er undersøgt i forbindelse med feltundersøgelser botaniske undersøgelser, padder og vandløb). Placering af lokaliteterne fremgår af kortet i Bilag 5-3. Lokaliteter markeret med * beskrives nærmere i det efterfølgende. Lokalitetsnummer Naturtype Beskrivelse 2 Fersk eng Stor artsrig eng med fugtige lavninger og et vandhul cirka 50 m fra jernbanen. Nærmest jernbanen er engen mere næringsrig. 3* Fersk eng Stor eng, der er beliggende syd for banen. Der er græsning på hele arealet. 4 Fersk eng Kultureng med kulturgræsser og kløver. Fugtige partier forekommer. Engen er slået for nylig, og der er tydelige kørespor. 7 Mose Kær med god naturværdi der er en mosaik af fattigkær og overgangsrigkær. 8 Fersk eng Kultureng, der er indhegnet men dog uden græssende dyr på besigtigelsestidspunktet. 9 Mose Fugtigt areal mellem jernbanen og en dyrket mark. Der er randpåvirkning i form af kraftig grøn vegetation eutrofiering) nær marken. En del af arealet er lysåbent og den anden del er dækket af en pilesump. Ingen af delene var meget fugtige på besigtigelsestidspunktet, men bærer præg af at være våde af og til. 12 Sø/Vandhul Næringsrig sø med stejle skråninger tæt på jernbanen. Vandoverfladen er næsten helt dækket af liden andemad og kors-andemad. Søen er ikke oplagt levested for padder. 13 Fersk eng Fersk eng med høslet, der ligger tæt op af jernbanen. I forbindelse med engen forekommer et mindre vandhul. 14 Sø/Vandhul Vandhul meget tæt på jernbanen. Beliggende i 3-beskyttet eng. Sandsynligvis ret dyb og for kold til frøer. Stort antal haletudser fra skrubtudse. 17 Vandløb Sneum Å ved krydsningen med jernbanen. Vandløbet er her udrettet og forløber i en flad dal. 19 Fersk eng Kultureng langs jernbanen. Kraftigt domineret af mose-bunke. Fugtige partier forekommer primært langs jernbanen. Natur og overfladevand 15 Eksisterende forhold

16 Lokalitetsnummer Naturtype Beskrivelse 20 Sø/Vandhul Firkantet vandhul, der er dækket af andemad. Der er en lille ø med andeskjul i midten. Vandhullet er beliggende helt op til baneskråningen. 21 Fersk eng Kultureng på begge sider af vandløb. Der forekommer fugtige partier, men ellers er engen relativt tør. 23 Sø/Vandhul Overskygget vandhul, der har høje og stejle skråninger. Vandhullet ligger direkte for foden af jernbanens skråningsanlæg. 27 Sø/Vandhul Næringsrigt vandhul med relativt stejle brinker. Vandfladen er fuldstændig dækket af liden andemad. For nyligt uddybet/oprenset og med relativt stejle brinker. 29 Fersk eng Naturlig eng, der er ugræsset og relativt tør. Der er hegn omkring engen, hvilket tyder på at engen tidligere har været afgræsset. På besigtigelsestidspunktet var der dog ingen dyr på arealet. 30 Fersk eng Højstaudeeng langs Andst Å. Vandløbet er dybt nedskåret og dræner engen naturligt. 31 Fersk eng Eng øst for Andst Å, der er opdyrket og derfor ikke længere omfattet af beskyttelsen. 31A* Fersk eng Eng vest for Andst Å. Engen er ikke registreret som beskyttet i /5/, men vurderes ud fra de biologiske forhold at være omfattet af beskyttelsen. Engen ligger tilsyneladende uden for bufferzonen. 32 Vandløb Andst Å ved krydsning med jernbanen. Vandløbet er her naturligt, men med stejle brinker. 34 Mose Arealet er tørt og ligger højt i terrænet. Arealet vurderes ikke at være omfattet af beskyttelsen og er formodentlig en fejlregistrering. 35 Mose Mosen er relativt tør og meget overskygget. I midten forekommer et mindre, kunstigt anlagt vandhul, og mosen er mere fugtig i tilknytning til dette. 35A Sø/Vandhul Meget eutrofieret skovsø 37 Mose og eng Mose med pilesump med tæt urtelag domineret af græsser. Eng i umiddelbar forlængelse af pilesumpen er med plettet gøgeurt og flere arter af små starer. Engen er ikke 3-registreret, men den opfylder kravene. 38 Fersk eng Stor eng, der ligger nord for jernbanen. Engen var på besigtigelsestidspunktet ikke registreret som beskyttet i Danmarks Miljøportal /5/, men vurderes at være omfattet af beskyttelsen. 39 Mose Fint lille kær men er forarmet af eutrofiering. Stedvist meget fugtigt og det kan ikke udelukkes, at der yngler padder i de fugtige partier. Området er ikke entydigt kalkrigt, der forekommer partier, der fremstår mere sure med blandt andet grå star. Arealet er ikke 3-registreret, men det vurderes at være omfattet af beskyttelsen. 40 Sø/Vandhul Stor havedam med masser af udsatte fisk 41 Sø/Vandhul Vandhul i privat have. Forekomst af brun frø og stor vandsalamander. Relativt stejle brinker. 42 Sø/Vandhul Lavvandet vandhul gammel mergelgrav) med forekomst af stor vandsalamander, og også lille vandsalamander. Relativt stejle brinker men meget solbeskinnet. Ubestemt padde observeret. 43 Sø/Vandhul Kunstigt vandhul i den ferske eng på lokalitet Sø/Vandhul Naturligt og fladvandet vandhul i den ferske eng på lokalitet 2 Natur og overfladevand 16 Eksisterende forhold

17 Lokalitetsnummer Naturtype Beskrivelse 46 Sø/Vandhul Havedam cirka 25 m fra banelegemet. 47 Sø/Vandhul Kreaturvandingshul på cirka 150 til 200 m2 beliggende i den ferske eng på lokalitet Sø/Vandhul Stor firkantet sø med relativt stejle skråninger. Der er fisk i søen 100 Mose/kær Højstaudemose domineret af høj sødgræs. 101 Mose Lokaliteten er beliggende udenfor 20 m bufferzone. Jernbanen ligger på cirka 10 m høj dæmning på strækningen forbi lokaliteten. 102 Vandhul Cirka 1000 m 2 stort vandhul med relativt stejle skråninger ved Estrupvej. 103 Vandhul Nygravet vandhul, der ifølge ejeren er gravet for to år siden for at dræne på ejendommen. Vandhullet er etableret med gode forhold for padder. Således er der flade skråninger, lav vandstand og ingen skyggende vegetation omkring vandhullet. Der er registreret mange individer af stor vandsalamander i vandhullet. 104 Sø/Vandhul Meget eutrofieret skovvandhul 105 Sø/Vandhul Fin lille sø med en artsrig rørsump Omkring Andst Å ligger et større sammenhængende naturområde med enge og moser langs vandløbet. Inden for undersøgelseskorridoren er der her eng både nord og syd for jernbanen. Engen nord for jernbanen lokalitet 31) var dog opdyrket på besigtigelsestidspunktet og er ikke længere omfattet af beskyttelsen. Derimod vurderes et areal beliggende nord for jernbanen vest for Andst Å at være omfattet af beskyttelsen på trods af, at den ikke er registreret som beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 i Danmarks Miljøportal Ill. 5.1). Engene er domineret af høje græsser og er relativt tørre, idet vandløbet er dybt nedskåret og derfor dræner de nærliggende arealer. Natur og overfladevand 17 Eksisterende forhold

18 Ill. 5.1 Eng nord for Andst Å på lokalitet 31A, der på besigtigelsestidspunktet ikke var registreret som 3-beskyttet, men som vurderes at være omfattet af beskyttelsen Omkring Novrup Bæk lokaliteterne 2, 3 og 4) forekommer større sammenhængende naturarealer både nord og syd for jernbanen. Syd for jernbanen på lokalitet 3 ligger en stor eng, der græsses af kvæg. Engen er forholdsvis tør og er domineret af høje græsser, men der forekommer også partier med overdrevskarakter og fugtigere partier i lavninger. Nærmest jernbanen er engen dog forholdsvis tør og domineret af mose-bunke Ill. 5.2). Nord for jernbanen ligger en eng mellem jernbanen og Novrupvej lokalitet 2 og 4), som er delt af en afvandingsgrøft. Natur og overfladevand 18 Eksisterende forhold

19 Ill. 5.2 Eng på lokalitet 3 ved Novrup Bæk Vest for Tjæreborg krydser Møllebækken jernbanen ved cirka km Omkring vandløbet ligger et antal beskyttede naturområder, herunder en mose med pilekrat på lokalitet 37 med et artsrigt urtelag Ill. 5.3). I umiddelbart forlængelse af sumpen ligger en fin natureng med plettet gøgeurt og flere arter af små starer. Natur og overfladevand 19 Eksisterende forhold

20 Ill. 5.3 Pilesump ved Møllebæk på lokalitet Beskyttelseslinjer I det danske landskab er der udlagt bygge- og beskyttelseslinjer omkring strande, søer og åer, skove, fredede fortidsminder og kirker jævnfør naturbeskyttelseslovens I dette fagnotat behandles skovbyggelinjer og åbeskyttelseslinjer. Projeketet berører ingen søbeskyttelseslinjer og strandbeskyttelseslinjer og disse beskrives således ikke yderligere. Kirkebyggelinjer og fortidsmindebekyttelseslinjer er behandlet i fagnotatet om Planforhold, kulturhistoriske og rekreative interesser. Af kortet i Bilag 5-2 ses hvor der forekommer skovbygge- og åbeskyttelseslinjer omkring jernbanen. I Tabel 6.5 fremgår desuden hvor jernbanen krydser en skovbygge- eller åbeskyttelseslinje. 5.3 Skov Jernbanen mellem Esbjerg og Lunderskov krydser ikke igennem egentlige skovarealer. Derimod er der mange steder langs jernbanen arealer, der har karakter af brede, levende hegn, der oprindeligt er plantet som læhegn imod snefygning. En stor del af disse læbælter er fredskovspligtige idet de er offentligt ejet. I det efterfølgende omtales de fredskovspligtige arealer som levende hegn. Natur og overfladevand 20 Eksisterende forhold

21 Ingen af de levende hegn, der skal ryddes ten er besigtiget i forbindelse med feltundersøgelserne. sarealer fremgår af kortet i Bilag Bilag IV-arter Ved feltundersøgelserne er der registreret en enkelt art af krybdyr og flere arter af padder og flagermus, som er optaget på habitatdirektivets bilag IV. I det efterfølgende beskrives forekomsten af krybdyr, padder med fokus på bilag IV-arter) og flagermus i området omkring jernbanen mellem Lunderskov og Esbjerg Padder I Tabel 5.2 nedenfor ses registreringerne af padder ved feltundersøgelserne. Der er registreret fem arter af padder ved undersøgelserne, hvoraf to arter er bilag IV-arter spidssnudet frø og stor vandsalamander). Butsnudet frø og spidssnudet frø ligner hinanden meget. I tilfælde hvor det ikke har været muligt at afgøre hvilken art, der er tale om, er registreringen anført som brun frø. I skemaet nedenfor dækker brun frø således over en af disse to arter. Alle lokaliteter med fund af padder, ses på Bilag 5-3 og i bilag 5-6 ses feltskemaer for lokaliteter med fund af padder. Tabel 5.2 Registrerede padder. Stjernen markerer, at arten er optaget på habitatdirektivets bilag IV. Lokalitetsnummer Spidssnudet frø* Butsnudet frø Brun frø Skrubtudse Lille vandsalamander Stor vandsalamander* 2 X 7 X 14 X X X 20 X X X X 23 X 27 X 37 X X 39 X 40 X 41 X X X 42 X X 43 X 46 X X 47 X Natur og overfladevand 21 Eksisterende forhold

22 Lokalitetsnummer Spidssnudet frø* Butsnudet frø Brun frø Skrubtudse Lille vandsalamander Stor vandsalamander* 48 X 103 X Krybdyr I forbindelse med feltundersøgelserne er der registreret to individer af markfirben på lokalitet M1 Ill. 5.4). Der var tale om to juvenile individer, og ud fra en vurdering af de fysiske forhold høj vegetation og mangel på blotlagt jord) på samtlige besigtigede arealer, vurderes det, at bestanden er relativt lille langs jernbaneanlægget. Der blev ikke registreret markfirben på øvrige undersøgte lokaliteter. Ill. 5.4 Lokalitet M1 hvor der er registreret forekomst af markfirben Flagermus Der er registreret seks arter af flagermus ved feltundersøgelserne i juni og september; Sydflagermus, brunflagermus, vandflagermus, troldflagermus, dværgflagermus og pipistrelflagermus. Desuden er der registreret Myotis sp. som med stor sandsynlighed dækker over vandflagermus. Men idet registrering af arter af Myotis slægten er vanskelig med detektormetoden, kan det i princippet dække over alle øvrige arter inden for slægten, som forekommer i Midtjylland. Det vil sige damflagermus, frynseflagermus, brandts flagermus og Natur og overfladevand 22 Eksisterende forhold

23 skægflagermus, hvoraf de sidste to er sjældne og kun forekommer spredt i Danmark. Alle arter af flagermus der forekommer i Danmark, er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Registreringerne forekommer spredt over hele strækningen og fremgår af Bilag 5-4, hvor det er angivet hvilke arter, der er registreret ved hvert besøg på stedet. På kortet er markeret hvilke arter, der er registreret ved hvert besøg. Antallet af markeringer på kortet er således ikke udtryk for den aktivitet, der har været på lokaliteten men viser alene hvilke arter, der er registreret det pågældende sted. Sydflagermus er den mest almindelige art i landet og var også den mest udbredte art i denne undersøgelse. Der er registreret et enkelt sandsynligt ynglested for sydflagermus i en ladebygning, der ikke påvirkes af elektrificeringen. Vandflagermus blev registreret ved krydsningen med Andst Å og Sneum Å men ikke ved de øvrige vandløbskrydsninger. Det kan dog ikke afvises, at arten flyver langs nogle af de større vandløb. Brunflagermus blev udelukkende registreret ved engene omkring Andst Å. Troldflagermus er udelukkende blevet registreret ved et enkelt overflyvende individ ved Estrupvej. Dette afspejler, at der kun forekommer få lokaliteter langs jernbanen, der er i nærhed til egentlig skov, hvilket er arternes foretrukne habitat. Pipistrelflagermus blev i overensstemmelse med artens udbredelse /7/ primært registreret i den østlige del af banestrækningen. Dværgflagermus er kun registreret på en enkelt lokalitet ved feltundersøgelserne. Dværgflagermus, hvilket vurderes at kunne tilskrives tilfældigheder på de pågældende dage for feltundersøgelser. Dværgflagermus er en af de mest almindelige arter i Danmark og vurderes at være udbredt i området på trods af de manglende registreringer. Den største aktivitet af flagermus var ved krydsningen med Andst Å, hvor der ved vandløbet og de omkringliggende enge er registreret aktivitet af tre arter vand-, brun- og sydflagermus). Ved Estrupvej blev der registreret fire forskellige arter Myotis sp., brun flagermus, pipistrel-og sydflagermus og). I alle tilfælde var der tale om enkelte overflyvende individer. Derudover er der registreret flagermus spredt ud over det meste af strækningen. I det følgende gives en kort beskrivelse af områder med gode forhold for forekomst af flagermus. Områder, hvor der kun er registreret et enkelt eller få overflyvende individer, er ikke beskrevet nærmere. På Bilag 5-4 ses samtlige observationer af flagermus langs jernbanen. Rovedvej, km 7,1 Ved jernbanens krydsning med Rovedvej er der registreret overflyvende pipistrelflagermus. Der er gamle træer på broen, der tilsyneladende fungerer som en flyverute for flagermus Ill. 5.5). Natur og overfladevand 23 Eksisterende forhold

24 Ill. 5.5 Bevoksning langs Rovedvej hvor den føres over jernbanen Andst Å, km 8,6 Den største aktivitet af flagermus er blevet registret omkring Andst Å. Her blev jagende individer af vand-, brun- og pipistrelflagermus registreret langs vandløbet og på engene omkring vandløbet på begge sider af jernbanen. Andst Å er en oplagt flyverute for vandflagermus, der kan passere under jernbanen i den store underføring Ill. 5.6). Natur og overfladevand 24 Eksisterende forhold

25 Ill. 5.6 Underføring af Andst Å Estrupvej, km 14,9 På den strækning, hvor Estrupvej krydser jernbanen, forekommer en del større træer Ill. 5.7). Bevoksningen udgør et forbindelsesled mellem agerlandet, Baslund Skov syd for banekrydsningen, Estrup Skov nord for krydsningen og til Vejen Mose nord for motorvejen. Bevoksningen langs Estrupvej fungerer som en flyverute for flagermus, og her er registreret brun-, syd-, pipistrel-, troldflagermus og Myotis sp. sandsynligvis vandflagermus). Natur og overfladevand 25 Eksisterende forhold

26 Ill. 5.7 Estrupvej cirka km 14,9 Korsagervej, km 16,5 Hvor Korsagervej krydser over jernbanen, er der en bevoksning med ældre selje-røn omkring broen. Bevoksningen har ikke forbindelse til andre oplagte flyveruter i landskabet, men banekrydsningen ligger tæt på Estrup Skov og forbindelsen via Estrupvej til andre jagtområder. Ved jernbanens krydsning med Korsagervej er der registreret pipistrel-, dværg- og sydflagermus. Der var i alle tilfælde tale om strejfende individer og Korsagervej vurderes således at fungere som flyverute. Holsted Stationsby, km 25,5 Øst for Holsted Stationsby er der registreret forekomst af sydflagermus nord for jernbanen. Sydflagermus yngler og raster med stor sandsynlighed i villakvarteret nord for jernbanen og fouragerer sandsynligvis i de åbne arealer i byens udkant. Øst for Gørding, km 32,9 Øst for Gørding forekommer der nord for jernbanen et vandhul, hvor der er registreret aktivitet af pipistrelflagermus. Umiddelbart syd for jernbanen ligger et mindre skovområde med en lille sø, hvor der også er registreret pipistrelflagermus og desuden myotis sp., som sandsynligvis er en vandflagermus. Området øst for Gørding udgør med en mosaik af skov, søer og fugtige enge og moser et stort potentiale som jagtområde for flagermus. Ilsted Å, km 36 Jernbanens krydsning med Ilsted Å er besøgt i forbindelse med flagermusundersøgelserne i både juni og september måned. Begge besøg har været uden registreringer af flagermus, på trods af at vandløbet skønnes at udgøre en Natur og overfladevand 26 Eksisterende forhold

27 god flyvelinje for i det mindste vandflagermus. Det ene besøg ved Ilsted Å var den 6. september 2012, hvor vejrforholdene ikke var optimale for flagermusregistreringer, og det kan således ikke afvises at vandløbet fungerer som flyvelinje. Gørdingvej, km 37 Omkring 40 m syd for jernbanen ligger en lade, hvor der er registreret stor aktivitet af sydflagermus. Laden fungerer højst sandsynligt som ynglelokalitet. Både nord og syd for laden ligger områder med spredt vegetation, levende hegn og åbne arealer, der er ekstensivt drevet og derfor fungerer som et oplagt jagtområde for sydflagermus. Sneum Å, km 43,6 Der er registreret vandflagermus ved jernbanens krydsning med Sneum Å. Jernbanen er ført over Sneum Å med en stor frihøjde, og vandløbet fungerer således som en god flyverute for vandflagermus. Tjæreborg, km 47 km 48 Omkring Tjæreborg blev der både øst og vest for byen registreret sydflagermus. Udkanten af Tjæreborg er et oplagt levested for sydflagermus med mosaik af parcelhushaver, enge, levende hegn, mindre lunde og agerland. Arten er godt tilpasset menneskelig aktivitet og blev blandt andet observeret jagende omkring gadebelysning. 5.5 Øvrige arter I dette projekt har der ved gennemførelse af feltundersøgelserne været fokus på eftersøgning af arter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Ud over flagermus er der ikke gennemført specifik eftersøgning efter pattedyr. Der er således ikke kendskab til omfanget af levesteder for mere almindelige arter som for eksempel ræv og råvildt eller den fredede grævling langs jernbanen. I forbindelse med feltundersøgelserne efter bilag IV-padder er der foruden bilag IV-padder, desuden registreret tre arter af padder; lille vandsalamander, butsnudet frø og skrubtudse. Alle lokaliteter med fund af padder, ses på kortet i Bilag 5-3 og i bilag 5-6 ses feltskemaer for lokaliteter med fund af padder. 5.6 Vandløb Andst Å I Andst Å er undersøgt to stationer. Station 1 st. 1) er beliggende 10 meter nedstrøms jernbanebroen, og Station 2 st. 2) er beliggende ved habitatområdets begyndelse Ill. 5.8). Natur og overfladevand 27 Eksisterende forhold

28 Ill. 5.8 Andst Å med angivelse af de to stationer hvor der er gennemført vandløbsundersøgelser station 1 og station 2 ). Station 1 På denne station forløber Andst Å under jernbanebroen, der er befæstet med en betonkant Ill. 5.9). Betonkanten fortsætter cirka 10 meter nedstrøms broen som en stenkant. Bunden er på dette sted stenet/sandet, og mudret på steder, hvor der er strømlæ. Åen løber kun under det ene brofag. Det andet er tørt og benyttes som passage af blandt andet rådyr, for hvilken der er observeret spor. Undervandsvegetationen det pågældende sted er artsfattig, bestående af enkelt pindsvineknop. Langs bredden fandtes tykbladet ærenpris, bredbladet dunhammer, høj sødgræs og manna-sødgræs i rørsumpen. På brinkerne fandtes eng-forglemmigej og krybende baldrian, samt arter, der typisk dominerer under meget næringsrige forhold: stor nælde, burresnerre, rørgræs og agertidsel. Endvidere er der på begge sider af jernbanebroen en tæt vækst af yngre hyld, alm. røn, bævreasp og ahorn. Det vurderes, at lokaliteten ikke rummer særlige naturværdier. Natur og overfladevand 28 Eksisterende forhold

29 Ill. 5.9 Andst Å ved station 1 Station 2 Stationen er beliggende cirka 125 meter nedstrøms jernbanebroen og inde i EF-Habitatområde H80 Kongeå. Af Tabel 5.3 fremgår udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Tabel 5.3 Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområde H80, Kongeå. Tallene i parentes refererer til Natura 2000-koden som den enkelte naturtype eller art har på habitatdirektivets bilag I naturtyper), II og IV begge arter) Udpegningsgrundlag for EF- Habitatområde H80 Naturtyper: Næringsrig sø 3150) Urtebræmme 6430) Vandløb 3260) Kildevæld 7220) Surt overdrev 6230) Rigkær 7230) Tidvis våd eng 6410) Arter: Havlampret 1095) Snæbel 1113) Bæklampret 1096) Odder 1355) Flodlampret 1099) Ingen af de ovennævnte naturtyper er i NOVANA-kortlægningen kortlagt ved st. 2, jævnfør /12/. I Natura 2000-planen for EF-Habitatområdet H80 /11/ er bevaringsprognosen gunstig eller vurderet gunstig for bæklampret, da der overalt vurderes at være tilstrækkeligt med egnede levesteder. Bevaringsprognosen er positiv for Natur og overfladevand 29 Eksisterende forhold

30 vandløb, da hovedparten af målsætningerne i medfør af vandplanen er opfyldt. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for snæbel på grund af spærringer og manglende gyde/opvækstområder. Bevaringsprognosen er ukendt for flodlampret og odder, da arternes udbredelse ikke er kortlagt tilstrækkeligt. Ill Andst Å st. 2 Andst Å har på station 2 et lige forløb gennem et område med eng og mose på begge sider Ill. 5.10). Bunden er det pågældende sted sandet, og der er ingen skyggende træer. Undervandsplanter omfatter enkelt pindsvineknop. Desuden findes svømmende vandaks. På brinkerne vokser krybende baldrian, stor nælde, burresnerre, vild kørvel, rørgræs og eng-rævehale. På øvrige vandløbsnære arealer vokser desuden alm. kvik, draphavre, fløjlsgræs, vild kørvel og musevikke. Det vurderes, at lokaliteten ikke rummer særlige naturværdier. Vandløbet har på den pågældende strækning en god økologisk tilstand hvilket er i overensstemmelse med målsætningen indtil 2015 /12/. Ud fra smådyrlivets sammensætning kan vandløbets tilstand bedømmes ved den såkaldte faunaklasse. Der anvendes 7 faunaklasser, hvor 1 er den dårligste tilstand og 7 er den bedste tilstand. Den eksisterende og målsatte faunaklasse i vandløbet er 6, hvilket svarer til meget god. Kravet til faunaklasse i forbindelse med god økologisk tilstand i vandløbet er 5. Målsætningen for vandkvaliteten er således opfyldt. Sammenfattende vurderes det, at vandløbskvaliteten i Andst Å er god og med en faunaklasse svarende til meget god. Vandløbets omgivelser brink, tilstødende arealer) rummer ikke særlige naturværdier. Natur og overfladevand 30 Eksisterende forhold

31 5.6.2 Sneum Å Sneum Å er undersøgt på 2 stationer: Station 1 opstrøms jernbanebroen og station 2 nedstrøms jernbanebroen. Sneum Å er det pågældende sted udpeget til EF-Habitatområde H79 Sneum Å og Holsted Å /13/. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet fremgår af Tabel 5.4. Tabel 5.4 Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområde H79. Tallene i parentes refererer til Natura 2000-koden som den enkelte naturtype eller art har på habitatdirektivets bilag I naturtyper), II og IV begge arter). Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområde H79 Naturtyper: Kransnålalge-sø 3140) Urtebræmme 6420) Næringsrig sø 3150) Hængesæk 7140) Vandløb 3260) Kildevæld 7220) Kalkoverdrev 6210) Rigkær 7230) Surt overdrev 6230) Stilkege-krat 9190) Arter: Bæklampret 1096) Snæbel 1113) Flodlampret 1099) Odder 1355) Bevaringsprognosen er gunstig eller vurderet gunstig for bæklampret, da der overalt vurderes at være tilstrækkeligt med egnede levesteder. Bevaringsprognosen er positiv for vandløb, da hovedparten af målsætningerne i medfør af vandplanen er opfyldt. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for snæbel på grund af spærringer og manglende gyde/opvækst-områder. Bevaringsprognosen er ukendt for flodlampret og odder, da arternes udbredelse ikke er kortlagt tilstrækkeligt. Natur og overfladevand 31 Eksisterende forhold

32 Ill Sneum Å station1 og station 2 Station 1 Stationen er beliggende umiddelbart opstrøms jernbanebroen Ill. 5.11). Åen er det pågældende sted cirka 20 meter bred og vandløbet er udrettet. Der er anlagt en cykelsti, der krydser åen via en bro, cirka 30 meter opstrøms jernbanebroen. På højre side i nedstrøms retning) er anlagt en rasteplads i tilknytning til cykelstien. Vandet var let grumset, mørkt og med en tynd oliefilm. De omgivende arealer består især af græsmarker i omdrift. Vandløbet har på den pågældende station en ret veludviklet undervandsvegetation med dominans af pilblad, storblomstret vandranunkel, børstebladet- og svømmende vandaks, der danner grødeøer og dermed varierede fysiske forhold i vandløbet Ill. 5.12). Rørsumpen består af høj sødgræs, almindelig pilblad, bredbladet mærke, rørgræs, blågrøn kogleaks og brudelys. På brinkerne fandtes også en forholdsvis artsrig vegetation med lodden dueurt, kærguldkarse, alm. mjødurt, fliget brøndsel, engforglemmigej, høj sødgræs, rørgræs og kærsnerre. De vandløbsnære arealer inden for 10 meter har en mere artsfattig flora med krybende baldrian, fløjlsgræs, rørgræs, lugtløs kamille, vild kørvel, gråbynke, almindelig hundegræs og smalbladet vikke. Flere eksemplarer af blåbåndet pragtvandnymfe, der lever i rene vandløb, blev iagttaget flyvende i bredvegetationen. Natur og overfladevand 32 Eksisterende forhold

33 Ill Sneum Å station 1 Det vurderes, at naturkvaliteten på station 1 er forholdsvis høj, idet der vokser en del forskellige plantearter, hvoraf 1 almindelig pilblad) er ret sjælden. Station 2 Stationen er beliggende umiddelbart nedstrøms jernbanebroen. Åen er det pågældende sted cirka 20 meter bred og foretager en let krumning. Vandet var let grumset, mørkt og med en tynd oliefilm. De omgivende arealer bestod af græsmarker i omdrift. Natur og overfladevand 33 Eksisterende forhold

34 Ill Sneum Å station 2 Vandløbet har på den pågældende station undervandsvegetation med dominans af storblomstret vandranunkel og svømmende vandaks Ill. 5.13). Rørsumpen består af høj sødgræs, rørgræs, dyndpadderok og gul iris. På brinkerne fandtes høj sødgræs, rørgræs, krybende baldrian, dyndpadderok og gul iris. De vandløbsnære arealer inden for 10 meter har en artsfattig flora med stor nælde, rørgræs, vild kørvel, draphavre og musevikke. Flere eksemplarer af blåbåndet pragtvandnymfe, der lever i rene vandløb, blev iagttaget flyvende i bredvegetationen. Det vurderes, at lokaliteten ikke rummer særlige naturværdier. Vandløbet har på den pågældende strækning ifølge Miljøministeriets kortværk for vandplanerne /12/ en god økologisk tilstand, hvilket er i overensstemmelse med målsætning indtil Den eksisterende og målsatte faunaklasse i vandløbet er 5 jævnfør afsnit 5.5.1), hvilket svarer til god. Kravet til faunaklasse i forbindelse med god økologisk tilstand i vandløbet er ligeledes 5. Målsætningen for vandkvaliteten er således opfyldt. Sammenfattende vurderes det, at vandløbskvaliteten i Sneum Å er god og med en faunaklasse svarende til god. På den opstrøms station station 1) er der en varieret flora i vandløbet, i rørsumpen samt på brinkerne. På den nedstrøms station er floraen mere ensformig det vil sige der er færre arter. Natur og overfladevand 34 Eksisterende forhold