Kostplan til spædbørn Sundhedstjenesten Frederikshavn Kommune

Transkript

1 Grafik: hl Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn Tel.: SUNDHEDSTJENESTEN FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kostplan til spædbørn Sundhedstjenesten Frederikshavn Kommune

2 Indholdsfortegnelse Egne notater Barnets udvikling 3 Det første år 4 Barnets kost 0-4 måneder 4 Barnets kost 4-6 måneder 5 Barnets kost 6-9 måneder 6 Barnets kost 9-12 måneder 7 Fra 1-3 år 8 Barnets kost 1-3 år 8 3 års alderen 9 Barnets kost efter 3 års alderen 9 Kost og spisevaner 10 Modermælkserstatning og modermælk 11 Opskrifter Mikrobølgeovn 14 Litteraturliste 15 Grøntsager og frugt 16 Egne notater Denne kostpjece er udarbejdet af Klinisk diætist Else Lydiksen, Sønderborg Sygehus. Leder af mælkekøkkenet Bodil Thomsen, Sønderborg Sygehus. Afdelingssygeplejerske Gurli Sørensen, børneafdelingen, Sønderborg Sygehus. Sundhedsplejerske Anni Erichsen, Haderslev Kommune. sundhedsplejerske Minna Kingo, Sundeved Kommune. I samarbejde med: Overlæge Arne Høst, børneafdelingen, Odense Sygehus. Overlæge Susanne Halken, børneafdelingen, Sønderborg Sygehus. Sundhedsplejerskerne i Sønderjyllands Amt. Layout og tryk: Frederikshavn Kommune Grafik hl 19

3 Egne notater Barnets udvikling Der sker meget i barnets første leveår. Barnet vokser ca. 25 cm og tredobler fødselsvægten. Hvis denne udvikling skal foregå bedst muligt, er det vigtigt, at barnet får en rigtig sammensat kost, der følger barnets fysiske udvikling. 0-4 mdr. Barnet er født med primitive reflekser, der muliggør, at det straks efter fødslen kan søge efter brystvorten samt sutte og synke i én bevægelse. Tungen kan kun føres fremad. De enzymer, der skal til for at nedbryde fast føde, er endnu ikke tilstede i tilstrækkelig mængde. Det betyder, at fast føde ikke kan optages. Eneste ernæring bør derfor være modermælk eller modermælkserstatning. 4-6 mdr. Barnet kan nu adskille sutte- og synkebevægelsen, og tungen kan efterhånden føres bagud. Herefter får barnet læbekontrol, så det selv kan tage maden fra skeen. Desuden har barnet kontrol af hoved og øverste del af brystkassen og kan sidde på skødet under madning. De enzymer, barnet skal bruge til at nedbryde fast føde med, er fortsat kun tilstede i små mængder. Barnet kan fatte med læberne om kanten af en kop. Tilvænning til kop er naturlig og let i 5-6 mdr. alderen. 6-9 mdr. Barnet kan tygge op og ned og efterhånden også bruge tungen fra side til side og kan derfor blande tør mad med spyttet. Tyggefunktionen er god. Barnet kan begynde at tygge rugbrød, og den øvrige mad skal kun moses med en gaffel. Barnet kan holde koppen og føre den til munden, så afvænning fra flaske kan påbegyndes mdr. Barnet sidder fint uden støtte og kan hjælpe til med at føre skeen til munden. Drikker selv af kop. Sutterefleks ophører. Det er vigtigt, at barnet får lov at røre ved maden og forsøge at spise selv. Barnet kan sidde med til bords. Flaske vil ofte være afsluttet ved 1-års alderen mdr. Først nu kan barnet dreje håndleddet, så det kan føre skeen rigtigt ind i munden. Det er lettere for barnet, hvis maden ikke er for flydende. Barnet kan spise selv. 18 3

4 Det første år Egne notater Barnets kost 0-4 måneder Modermælk Efter behov. Brystmælk indeholder alle de nærringsstoffer, som barnet har behov for de første 6 måneder. Brystmælk beskytter barnet mod infektioner. I perioder forekommer nedsat mælkemængde. I disse perioder lægges barnet hyppigere til. Modermælkserstatning Hvis amning ikke er mulig, anbefales modermælkserstatning. Produkterne fås både i pulver og som flydende færdigblandet. Rådfør dig med din sundhedsplejerske, før du vælger produkt. Giv ikke barnet flaske, mens det ligger ned. Dels af hensyn til kontakten med barnet og dels fordi flere undersøgelser har vist, at det kan give øget risiko for mellemørebetændelse. Tilberedning og opbevaring af modermælk og modermælkserstatning, se side 11. Kogt vand Gives ved uro/tørst. Må ikke erstatte et måltid. Vitamintilskud Fra 2-ugers alderen og frem til 1-års alderen skal barnet have D-vitamin - se dosis på flasken. Tilskudskost 4-6 måneder: Vælling og grød Majsvælling, risvælling, risgrød, hirsegrød og majsgrød. Kartoffel-grøntsagsmos Brug friske eller frosne grøntsager, f.eks.: Kartofler, gulerødder, broccoli og blomkål. Grød og kartoffel-grøntsagsmos tilsættes 1 tsk. fedtstof. 4 17

5 Grøntsager og Frugt Det første år Eksempler på årstidens grøntsager og frugt Barnets kost 4-6 måneder Tilskudskost Kan gives fra 4-6 måneder efter behov. FORÅR EFTERÅR Start langsomt med 1 tsk. Mængden øges gradvist. Grøntsager Frugt Grøntsager Frugt Det anbefales kun at give ét nyt produkt ad gangen i ca. 1 uge, så barnets tarmsystem langsomt vænnes til den nye kost. Hvidkål Rosenkål Spidskål Avokado Gulerod Kartoffel Rabarber SOMMER Broccoli Porre Blomkål Majs Rødbede Squash Selleri Hvidkål Rosenkål Gulerod Kartoffel Hyldebær Hyben Brombær Pære Æble Modermælk/ modermælkserstatning Drikkevarer Undgå at tilsætte ekstra salt til maden det første leveår, dels er det ikke nødvendigt og dels for ikke at vænne barnet til en salt smag. Er stadig den væsentligste ernæring. Kogt vand ved behov. Træne med kop fra 5 måneder. Grøntsager Frugt Blomkål Broccoli Bønne Peberfrugt Ærter Tomat Spinat Squash Radise Agurk Gulerod Kartoffel Jordbær Hindbær Solbær Ribs Stikkelsbær Blomme Melon Grøntsager Grønkål Rosenkål Porre Hvidkål Rødkål Rødbede Selleri Gulerod Kartoffel VINTER Frugt Æble Pære Appelsin Clementin Kogt frugtmos Brug friske eller frosne frugter, f.eks.: Pærer, æble, blomme og hindbær. Undgå at tilsætte frugtmosen sukker. Frugtmos kan evt. gives, som tilskud på grød (og syrnede mælkeprodukter fra 6 mdr. alderen). 16 5

6 Det første år Litteraturliste Barnets kost 6-9 måneder Modermælk/ Modermælkserstatning Efter behov. Man kan begynde at give lidt sødmælk af kop. Det anbefales at give modermælkserstatning, fordi modermælkserstatning indeholder flere vitaminer og mineraler end sødmælk. Forlaget Skalmeje Amning - en god start 1996 Tlf.: Komiteen for Sundhedsoplysning Kort og godt om amning Tlf Sunde Børn Mælkeprodukter Flaskeafvænning Fra 6 mdr s alderen kan kosten varieres med A38, tykmælk, yoghurt naturel, cultura og evt. sødmælk. Syrnede mælkeprodukter som ymer, ylette og kvark frarådes indtil 1 års alderen pga. højt proteinindhold. Syrnede mælkeprodukter m/frugt frarådes pga. højt sukkerindhold. Undgå letmælk, kærnemælk og skummetmælk pga. lavt fedtindhold. Mælkeprodukter 1/2-3/4 liter dagligt. (Incl. syrnede mælkeprodukter og modermælkserstatning). Fra 1/2 år kan gives revet rugbrød og/eller frugtmos på de anbefalede syrnede mælkeprodukter. Kan påbegyndes. Brug kop til vand, grøntsagsvand, modermælkserstatning, vælling og evt. sødmælk. Forbrugerstyrelsen Sund mad fra starten 0-1 år. Amagerfælledvej 56 Sunde børn leger bedst 1-7 år København S Mad i dagpleje, vuggestue og børnehave Tlf Barnemad for dagplejere FDB Forbrugerkonsulenten FDB Handel, Region Syd Hurra for dig. Arnfredsvej, 6800 Vejen Hvad har du med i dag?. Tlf.: Sundhedsstyrelsen Mad til spædbørn og småbørn. og Fødevaredirektoratet Tlf.: Grød Varieres med f.eks. byggrød, boghvedegrød, havregrød, øllebrød og Alt om kost. fuldkornsgrød. Rugbrødssnitter Fra 8 måneders alderen kan et af grødmåltiderne erstattes af små rugbrødssnitter uden hele kerner. (se side 7) Kartoffel-grøntsagsmos Tilberedes mere groft. Tilsæt 1. tsk. fedtstof i grød, kartoffel-grøntsagsmos. Kartoffel-grøntsagsmos kan fra 8 måneders alderen varieres med pasta og ris. Temaer udgivet af børneernæringsudvalget Opkastning og diarré Forstoppelse Hakket kød og fisk Kød f.eks.: Kylling, kalkun, svin, okse, lam og ukrydret fars (kødbolle). Indmad f.eks.: Lever, hjerte eller torskerogn. Fisk f.eks.: Torsk, rødspætte og makrel. - Kan udleveres ved henvendelse til sundhedsplejen. 6 15

7 Mikrobølgeovn Modermælk og modermælkserstatning Grød Grøntsagsmos Mikrobølgeovn er velegnet til opvarmning af modermælk og modermælkserstatning. Flasken med den færdige blanding sættes i mikrobølgeovnen uden låg og sut i 1/2-1 min. ved fuld effekt. Ryst flasken af og til. For at bevare proteiner og vitaminer må mælken ikke overstige spisetemperatur. Mikrobølgeovn er velegnet til grødfremstilling. Fremgangsmåden er den samme som for opskrifter på grød (side 12), men kogetiden er mindre. Kan tøes op og varmes i mikrobølgeovn. Industrifremstillet børnemad på glas kan også varmes i mikrobølgeovn. Varm kun det, der skal bruges, og sæt resten i køleskab. Barnets kost 9-12 måneder Jerntilskud Fra 6 måneders alderen skal barnet dagligt have jerntilskud eller 400 ml modermælkserstatning, tilskudsblanding eller industrifremstillet vælling. Modermælk og mælkeprodukter Som tidligere. Sødmælk erstatter gradvist modermælkserstatning. Barnet vænnes gradvis fra flaske. Flaske vil ofte være afsluttet ved 1 års alderen. Generelt er kosten som tidligere, dog mindre findelt. Kartofler og grøntsager serveres i tern. Drikkevarer Børn har brug for meget at drikke. Især på varme dage. Vand slukker tørsten godt. Frugtmos Gerne af rå frugt, som er revet eller fra 8-9 måneder skåret i stykker f.eks. banan, kiwi, æble og melon. Pålæg F.eks. Leverpostej, kødpølse, kødboller, torskerogn, makrel, smøreost, æg, avocado, revne grøntsager og middagsrester. Pynt F.eks.: Karse, purløg, peberfrugt eller andet. 14 7

8 Fra 1-3 år Barnets kost 1-3 år Appetit Efter 1 års alderen er tilvæksten ikke så stor, og derfor aftager og svinger appetitten. Kartoffel-grøntsagsmos Vitaminerne bevares bedst ved kort kogetid. Del 1-2 kartofler og f.eks. 1/2 gulerod i mindre stykker. Læg dem i kogende vand (så lidt som muligt) og læg låg på gryden. Fedt Kostfibre Indtil 3 års alderen anbefales letmælk. Små børn kan få tynd mave, hvis de får mange kostfibre. Brug derfor evt. rugbrød uden hele kerner. Undgå også for mange Grøntsagsvandet kan drikkes. Mosen findeles med en gaffel. Der tilsættes ca. 1/2 dl modermælkserstatning til mosen indtil en passende konsistens + 1 tsk. fedtstof. Er velegnet til frysning uden modermælkserstatning og fedtstof. Persille, grønkål og spinat må ikke genopvarmes. rosiner, gulerødder og lignende (kan give diarré). Børn har kun behov for ca. 50 g frugt dagligt, svarende til 1/2-1 Frugtmos Frugterne koges ligesom kartofler og grøntsager. Er velegnet til frysning. Evt. 1 æble og 3/4 dl vand. Drikkevarer æble eller appelsin. For meget frugt kan give diarré. Sød saft, frugtjuice og sodavand mætter og optager plads for sund varieret kost og ødelægger tænderne. Kødboller Hakket kød af f.eks. svin, kalv, okse, indmad, kylling eller kalkun. Form en kødbolle (ca g) kog den sammen med kartofler (skrællede) og grøntsager i 5-7 min. Er velegnet til frysning. Større mængder kan også give diarré. Der bør i stedet gives vand, evt. tilsat isterninger og små stykker frisk frugt. Der anbefales 1/2-3/4 l mælkeprodukter dagligt. Frysning af mosmad Det kan være en lettelse at have mos (kartoffel-grøntsagsmos, frugt, øllebrød, fisk, kød, lever og torskerogn) parat i fryseren. Mosen skal være frisk tillavet og fryses efter en hurtig afkøling. Kog en passende portion og mos det. Tilsæt kogevand til en passende konsistens. Frys ned i f.eks. isterningebakker eller yoghurtbægre, som pakkes ind i fryseposer. Mosen opvarmes i en gryde (med modermælkserstatning) eller i mikrobølgeovn. På markedet findes en række industrifremstillede produkter til børn fra 4 måneders alderen. Det er ernæringsmæssigt udmærkede produkter. Følg tilberedningsanvisningen på pakken. Kiks indeholder meget sukker og klistrer til tænderne. Tvebakker, skorper og knækbrød er sundere. Børn, der er småtspisende eller spiser meget ensidigt, anbefales en børnevitamintablet med jern daglig. Indtil 1 1/2 års alderen bør vitamintabletten knuses. 8 13

9 Opskrifter 3 års alderen Vælling 2 dl vand. 2 tsk. maizena, majsmel eller rismel. Modermælkserstatningspulver svarende til 2 dl vand. Konsistensen reguleres med modermælkserstatning (vand og pulver). Vand og mel piskes sammen og bringes i kog under piskning. Skru ned for varmen, læg låg på og lad det koge i og maizenaen i 1 min. Afkøles til spisetemperatur, før modermælkserstatningspulveret tilsættes. Barnets kost efter 3 års alderen Fra 3 års alderen kan børn spise som voksne - og følge de 7 kostråd: 1. Spis meget brød og gryn. 2. Spis frugt og mange grøntsager hver dag. 3. Spis kartofler, ris eller pasta hver dag. Grød 2 dl vand. 1/2 dl gryn eller mel. Modermælkserstatningspulver svarende til 2 dl vand + 1 tsk. fedtstof. Vand og gryn bringes i kog under piskning og koger under låg ved svag varme. Tilsæt evt. ekstra vand til grøden er lind. Afkøles til spisetemperatur, før modermælkserstatningspulveret tilsættes. Grød og fedtstof røres sammen. 4. Spis ofte fiskepålæg - vælg forskellige slags. 5. Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold. 6. Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold. 7. Brug kun lidt smør, margerine og olie - og spar i øvrigt på sukker og salt. Kogetid Havregrød ca. 1 min. Rugmelsgrød 3-kornsgrød (rug/hirse/havre) Grahamsmelsgrød ca. 10 min Fuldkornsmelsgrød ca. 15 min. Mannagrød Hirsegrød Majsgrød Rismelsgrød Boghvedegrød Drikkevarer Som hos de 1-3 årige bør søde drikke som saft, juice og læskedrikke undgås i det daglige. Det anbefales at give vand til mellemmåltiderne og mælk i slutningen af hovedmåltiderne. 1/2-3/4 liter mælkeprodukter pr. døgn. Øllebrød 2 skiver rugbrød (uden hele kerner) 2 dl vand. Evt. lidt sukker. Rugbrød lægges i blød i vandet natten over. Koges 2-3 min. Presses gennem en sigte, piskes eller blendes. Dertil serveres modermælkserstatning. Lidt af det sunde er mange gange bedre end meget af det usunde! 12 9

10 Kost og spisevaner Modermælkserstatning og modermælk Allerede i første leveår grundlægges vore kostvaner. Derfor er det vigtigt, at børn så tidligt som muligt vænnes til en sund og varieret kost. Forældre eller de voksne bør gå foran som et godt eksempel - være en god rollemodel. Børn er ikke født kræsne og kræsenhed arves ikke. De voksnes holdning til maden er meget afgørende og påvirker børnenes kostvaner. Lær børnene at spise til måltiderne. Der anbefales 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. God appetit fås bl.a. ved at opholde sig ude i frisk luft og få rigelig motion, f.eks. ved leg. Modsat bliver appetitten mindre ved at opholde sig indendørs og bevæge sig for lidt eller ved at småspise, drikke saft og lignende inden et måltid. I perioder kan barnet have svingende appetit. Prioriter højt, at familien kan være sammen til mindst ét hovedmåltid dagligt. Børn spiser langsommere end voksne og skal derfor have god tid til måltiderne. Lad barnet sidde på en stol, som passer i størrelsen. Lad barnet spise selv og røre ved maden. Husk Forældrene bestemmer, HVAD barnet skal spise (varieret alderssvarende kost). Barnet bestemmer selv, hvor meget det vil spise. Undgå usunde mellemmåltider. Er barnet tørstigt, tilbydes vand. Modermælk Holdbarhed Modermælkserstatning (pulver) Holdbarhed Modermælkserstatning (flydende) Holdbarhed Specielle modermælkserstatninger Ved udmalkning kasseres lidt (et par ml) af den første mælk fra hvert bryst. Den udmalkede mælk afkøles straks under rindende koldt vand eller med isterninger. Ved opbevaring i mere end 72 timer anbefales frysning. Afkølet mælk kan hældes sammen og fryses i portioner, der svarer til et måltids størrelse. Optø kun mælk til ét måltid ad gangen i varmt vand eller mikrobølgeovn. 72 timer i køleskab + 5 o Max. 6 måneder ved -18 o Opbevares tæt tillukket og tørt (aldrig i køleskab). Tilberedning: (se vejledningen på pakningen). Husk, det kogte vand skal være håndvarmt, inden pulveret tilsættes for at bevare proteiner og vitaminer. De første 2 mdr. er det bedst at tilberede en flaske af gangen Flaskerne med den færdige blanding, afkøles hurtigt under rindende koldt vand og opbevares i køleskab, højst 24 timer. Almindelig færdigblandet modermælkserstatning bør ikke fryses. Derimod kan modermælkserstatningspulveret fryses i afmålte portioner svarende til den mængde, der tilberedes. Frysning skal ske umiddelbart efter, at emballagen er brudt. Når pulveret tages ud af fryseren, skal de anvendes indenfor 2-3 dage. 1 måned når emballagen er brudt. Max. 3 måneder ved -18o. Se varedeklaration på pakken. 1 døgn efter at emballagen er brudt. Brikpakninger skal efter åbning altid opbevares i køleskab. Profylac (dansk), Nutramigen og Pregestimil. Opbevaring og tilberedning - se varedeklaration. Et godt råd Lav en madplan, f.eks. for en uge ad gangen. Lad større børn hjælpe med at købe ind og lave mad. Det giver fælles og større motivation. Respekter, at der er noget, som børn ikke kan lide. Med passende mellemrum bør barnet smage de forskellige produkter igen. Undgå at presse barnet til at spise samt undgå øget opmærksomhed. Hvis barnet ikke spiser op ved et måltid, skal barnet ikke tilbydes erstatningsmåltid, hvis det efter kort tid plager for at få mælk, yoghurt eller lignende