Kommuneplanstrategi 2019

Transkript

1 forside Glostrup Kommune Kommuneplanstrategi 2019

2 Opslag 1 Kommunalbestyrelsens forord Foto

3 Opslag 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til Kommuneplanstrategi 2019 Kort over Glostrup Kommune Befolkning og boliger Erhverv Detailhandel Glostrup som trafikalt knudepunkt Friarealer og grønne områder Tværgående emner: Stier Arkitektur og kulturarv Støj Affald Planlægning siden Kommuneplan Beslutning om kommuneplanrevision Høringer og vedtagelse

4 Opslag 2 Hvad er en kommuneplanstrategi, og hvad skal den bruges til? Samfundet er i konstant udvikling og drives af lokale, regionale, nationale og internationale strømninger. Hvis ikke vi stopper op, gør status og beslutter os for, hvilken retning vi vil arbejde os hen imod, så bliver vi ført med strømmen og får mindre indflydelse på, hvor vi ender. Den fysiske udvikling, omdannelse og udbygning i hele Glostrup Kommune er i fuld gang: Letbanen er ved at blive bygget, nye boligområder skyder op, detailhandlen bevæger sig i forskellige retninger og ændrer bybilledet. Derfor er det tid til at stille spørgsmålene: Hvad har udviklingen medført de seneste år? Hvilken udvikling sker der lige nu og i den nærmeste fremtid? Hvor vil vi hen de kommende år? Planlovens 23 a og 33 a fastlægger, at kommunalbestyrelsen hvert 4. år skal offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen og en beslutning om, hvordan den efterfølgende kommuneplan skal revideres en strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling (Agenda 21) I Kommuneplanstrategi 2019 har Glostrup Kommune samlet de to strategier. I Kommuneplanstrategien opgøres det, hvilken udvikling i Glostrup Kommune har været igennem og hvordan den ser ud lige nu. opsættes der mål og ønsker for, hvor udviklingen skal bevæge sig hen i Glostrup Kommune. fastlægges det, hvilke indsatser Glostrup Kommune vil arbejde for at gennemføre, så udviklingsmålene opnås. Kommuneplanstrategien skal bruges som grundlag for en revision af kommuneplanen og de fremtidige lokalplaner, som kommunalbestyrelsen skal vedtage. Kommuneplanstrategien spiller derfor en afgørende rolle for, hvordan de fremtidige rammer for Glostrup Kommunes udvikling bliver.

5 Opslag 2 Hvordan vil Glostrup Kommune bidrage til en bæredygtig udvikling? FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling trådte i kraft den 1. januar 2016 og skal frem til 2030 sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på. Faktaboks : Agenda 21 og FN s verdensmål er samme dagsorden På tværs af det danske samfund arbejdes der lige nu på at oversætte og implementere verdensmålene, så de tilpasses den virkelighed og de konkrete udfordringer, der skal arbejdes med i vores del af verden. Det er meget forskelligt, hvordan kommunerne i Danmark arbejder med verdensmålene for bæredygtig udvikling. Der er ingen færdige løsninger eller opskrift på, hvordan kommunerne skal gribe verdensmålene an, hver kommune skal finde sin egen vej. I Glostrup Kommune skal vi have øje for, hvor det er, vi kan gøre en forskel, der giver mening. Under alle emnerne i kommuneplanstrategien er der foretaget en vurdering og bearbejdning af, hvordan mål, ønsker og indsatser for den fysiske og bæredygtige planlægning i Glostrup Kommune spiller sammen med de relevante verdensmål. Det tror vi på kan flytte udviklingen i den rigtige retning.

6 Opslag 3 Boliger og befolkning: Status og seneste udvikling Frem til i dag Glostrup Kommune har gennem de seneste 8 år haft en lille stigning i antallet af indbyggere og boliger. I den periode er Hvissinge Øst gradvist blevet udbygget med nye boliger, som har tilført flere borgere. På den anden side har omfattende renoveringer af ældre, almene boliger medført, at en del små lejligheder er lagt sammen til færre og større boliger. Kommunens byområder er næsten fuldt udbygget i dag, så hvis antallet af boliger og indbyggere skal stige væsentligt, forudsætter det omdannelse af erhverv til boliger eller fortætning af eksisterende boligområder. Kort der viser Boligområdetyper (åben-lav, tæt-lav og etageboliger) Udviklede boligområder inden for de seneste 6 år (åben-lav, tæt-lav og etageboliger) Lige nu I løbet af 2018/2019 er der og bliver der færdiggjort flere større boligprojekter forskellige steder i kommunen: Hovedvejen 90-92, Stadionvej 84-94, Stationsparken 35, Dysseaasen og Lammekær. Lige nu stiger antallet af både indbyggere og boliger derfor væsentligt. Nærmeste fremtid Gennem det seneste år, har kommunalbestyrelsen løbende godkendt ny planlægning, der i større omfang udvikler ældre erhvervsejendomme til nye etageboliger. Det gælder særligt i det stationsnære område syd og vest for Glostrup Station, men også i Hvissinge og Ejby er der påbegyndt planlægning for nye boliger. Den stigende vækst i Glostrup Kommune ser derfor ud til at fortsætte. Tendenser Der er stor interesse fra lodsejere og projektudviklere til følgende typer boligudbygning: Fortættede etageboligbyggerier i nærheden af nye letbanestationer Omdannelse af erhvervsejendomme til etageboliger Fortætning af eksisterende boligområder

7 Opslag 3 Boliger og befolkning: Mål og handling frem til 2030 Fotos af nye boliger i Glostrup Grafer/statistikker Hvad vil vi : Hvad gør vi: Delmål 11.1: Sikre adgang til egnede og sikre boliger til en overkommelig pris og med adgang til grundlæggende tjenesteydelser I Glostrup Kommune udgør almene boliger ca. 41% af den samlede boligmasse, og der er en balanceret variation af boligtyper og ejerformer. Kommunen har derfor et stærkt udgangspunkt inden for dette delmål. I den fremtidige byudvikling vil vi inden for dette delmål have fokus på at sikre egnede boliger til unge og ældre, i takt med at demografien i kommunen udvikler sig. at sikre plads til den nødvendige, lokale forsyning af serviceydelser og dagligvarer.

8 Opslag 4 Erhverv status og seneste udvikling Frem til i dag Glostrup Kommune har fire erhvervsområder: Ejby Erhvervspark, ved Paul Bergsøesvej, Glostrup Sydvest og ved Herstedøstervej. Der er flere områder med blandet boliger og erhverv, og formålet med afgrænsningen til forskellige typer af virksomheder er at forbygge miljøkonflikter. Lige nu Mange ejendomme i tilknytning til for jernbanen, hvor der tidligere har været industrilignende erhverv, er under omdannelse til lejlighedsbyggerier med op til 7 etager. De første etageboliger på Stationsparken 35 er færdige. I Hvissinge er kontorbyggeriet på Granskoven under omdannelse til etageboliger. Kort over Glostrup Kommune med De eksisterende fire erhvervsområder Erhvervsejendomme under omdannelse til boliger Nærmeste fremtid Flere erhvervsejendomme er i gang med at blive planlagt til nye, fortættede boligområder med etagebyggeri. Som konsekvens af denne udvikling forventes antallet af arbejdspladser i Glostrup Kommune at falde, og antallet af indbyggere vil stige betydeligt. Tendenser Der tegner sig to forskellige retninger: Eksisterende erhverv som ønsker at konsolidere deres virksomhed eller omstille til nye erhverv/lejere ved at tilpasse eller udvide de fysiske rammer. Disse virksomheder ønsker investeringssikkerhed og sikkerhed for, at nye boliger i nærheden ikke kommer til at påvirke den eksisterende anvendelse og fremtidige drift af virksomheden. Lodsejere og de developere, som ønsker at omdanne erhvervsejendomme til etageboliger (fortætning).

9 Opslag 4 I Glostrup Kommune har antallet af jobs de seneste år ligget stabilt omkring % af alle jobs i Glostrup Kommune ligger i den offentlig sektor, og er fordelt på mange store arbejdspladser, bl.a. Glostrup Hospital, Nordvang, Glostrup Kommune, Rigspolitiet, Retten i Glostrup og Fødevarestyrelsen. De mange private jobs er fordelt på forskellige sektorer, hvoraf handel og transport, erhvervsservice og finansiering udgør de største. Erhverv: Mål og handling frem til 2030 Hvad vil vi: Hvad gør vi: Delmål 8.3: Fremme politiske beslutninger med fokus på udvikling, som skaber anstændige jobs og støtter produktive aktiviteter, iværksætteri, kreativitet og innovation. Delmål 11.3: Fremme inkluderende og bæredygtig byudvikling Delmål 17.17: Vi skal fremme og opfordre til partnerskaber på tværs af den offentlige sektor, det private erhvervsliv og civilsamfundet.

10 Opslag 5 Detailhandel status og seneste udvikling Frem til i dag Langs Hovedvejen er der detailhandelsbymidte, og i kommunen ligger flere lokalcentre med strategisk spredning. I disse områder er der mulighed for butikker til lokal forsyning. Lige nu Detailhandelsanalyser viser, at Glostrup Kommune har en positiv handelsbalance, dvs. at omsætningen i butikkerne er væsentlig større end det samlede forbrug hos kommunens indbyggere. Kommunen har et stort og varieret udbud af butikker, herunder klynger af forskellige kædebutikker med samme varetyper. Kort over Glostrup Kommune med Bymidteafgrænsnng, pladskrævende udvalgsvarer og lokalcentre På trods af detailhandelsbranchens generelt forventede tilbagegang, pga. stigende e- handel, ses det lige nu, at omsætningen af udvalgsvarer i Glostrups detailhandelsbymidte er stigende. Nærmeste fremtid Center for Miljø og Teknik har igangværende sager om indretning af mere butiksareal til udvalgsvarer, og dagligvareudbygningen er der ligeledes stor interesse for blandt developere. Tendenser Udviklingen i samfundets indkøbsstrukturer medfører, der sker ændringer i butiksmønstret, og butiksbilledet er også under løbende forandringer i Glostrup. I 2018 blev der udstedt et nyt landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet, hvor Ballerup og Ishøj får mulighed for at etablere nye og større aflastningsområder med omfattende detailhandel. Disse områder forventes i nogen grad at komme til at påvirke omsætningen i Glostrups bymidte. Begrebet detailhandel dækker over dagligvarer, udvalgsvarer (langvarige forbrugsgoder) og pladskrævende varer (f.eks. motorkøretøjer og byggemarkeder)

11 Opslag 5 Detailhandel: Mål og handling frem til 2030 Fotos af nye butikker i Glostrup Hvad vil vi: Hvad gør vi: Delmål 8.3: Fremme politiske beslutninger med fokus på udvikling, som skaber anstændige jobs og støtter produktive aktiviteter, iværksætteri, kreativitet og innovation.

12 Opslag 6 Glostrup som trafikalt knudepunkt status og seneste udvikling Frem til i dag Tidligere regionaltogsstop Planlægning af letbanen Lige nu Letbanen under opførelse Midlertidig udformning af banegårdspladsen Kort der viser Letbane, jernbane, stationer, hovedveje Nærmeste fremtid Letbane i drift Glostrup som knudepunktstation for letbane og S-tog Tendenser Øget trafik gennem Glostrup Kommune Glostrup som knudepunktstation med regionaltogsstop

13 Opslag 6 Fotos trafik i Glostrup Glostrup som trafikalt knudepunkt - Mål og handling frem til 2030 Hvad vil vi: Hvad gør vi: Delmål 9.1: Der skal udvikles pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur af høj kvalitet, herunder regionale og grænseoverskridende infrastruktur, for at støtte den økonomiske udvikling og menneskelig trivsel, med fokus på lige adgang for alle til en overkommelig pris. Delmål 11.2: Skab billige og bæredygtige transportsystemer

14 Opslag 7 Friarealer og grønne områder status og seneste udvikling Frem til i dag Lige nu Nærmeste fremtid Tendenser

15 Opslag 7 Friarealer og grønne områder: Mål og handling frem til 2030 Fotos grønne arealer i Glostrup Hvad vil vi: Hvad gør vi: Delmål 11.7: Skab sikre og inkluderende grønne, offentlige rum I Glostrup Kommune er der mange grønne, offentlige rum i form af pladser, parker, skov og mose. Inden for dette delmål har kommunen derfor også et stærkt udgangspunkt. I den fremtidige byudvikling vil vi bevare dette udgangspunkt, og have fokus på at udvikle og skabe sammenhæng mellem de offentlige rum til glæde for mennesker, dyr og planter. at sikre plads til både offentlige og private friarealer og grønne rum når byområder fortættes, omdannes eller udbygges. Delmål 3.4: Tidlig død som følge af ikke-smitsomme sygdomme skal reduceres gennem forebyggelse Delmål 3.6: Antallet af dødsfald og tilskadekomne som følge af trafikulykker skal reduceres.

16 Opslag 8 Tværgående emner Fotos Stier Mål og handling frem til 2030 Hvad vil vi: Hvad gør vi: Arkitektur og kulturarv Mål og handling frem til 2030 Delmål 3.4: Tidlig død som følge af ikke-smitsomme sygdomme skal reduceres gennem forebyggelse Delmål 3.6: Antallet af dødsfald og tilskadekomne som følge af trafikulykker skal reduceres. Hvad vil vi: Hvad gør vi: Delmål 11.4: Beskyttelse og bevarelse af kultur- og naturarv

17 Opslag 8 Tværgående emner Fotos Støj Mål og handling frem til 2030 Hvad vil vi: Hvad gør vi: Affald Mål og handling frem til 2030 Hvad vil vi: Delmål 3.9: Sygdomstilfælde som følge af forurening skal reduceres Hvad gør vi: Delmål 12.5: Affaldsgenereringen skal væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genindvinding og genbrug

18 Opslag 9 Planlægning siden Kommuneplan Kommuneplantillæg Forslag til kommuneplantillæg: Lokalplaner: GL35.3 GL95.2 GL18.1 GL42.4 GL66.2 EL4.6 HL19 EL40 HL10.1 HL13.6 HL4.1 GL88.1 GL95.3 GL92.1

19 Opslag 9 Forslag til lokalplaner: Beslutning om kommuneplanrevision Fuld revision Forudgående høringer:

20 bagside Høringer og vedtagelse Oplysning om processen og relevante datoer i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplanstrategi 2019.