DAGSORDEN FOR MØDE I HOVEDMED

Transkript

1 DAGSORDEN FOR MØDE I HOVEDMED Dato: 5. december 2018 Tid: Kl. 09:00-11:30 Sted: Rådhuset, udvalgsværelse D, 1.sal, vær.103 Mødedeltagere: HovedMED: Ledelsesrepræsentanter: Tobias Børner Stax (adm. dir. formand), Kragh Petersen (ressourcedirektør), Camilla Niebuhr (direktør), Tine Weber (Sekretariatschef), Kate Obeid (Områdechef, arbejdsmiljøleder), Nina Hemmersam (Center for Policy), Jeanne Jacobsen (skoleleder, SKK), Nicolai Marialise Rømer (klyngeleder, LFS ledersektion), Marica Kljucaric Hansen (selvej. klyngeleder, arbejdsmiljøleder, BUPL ledersektion). Medarbejderrepræsentanter: Jan Hoby (LFS næstformand), Lars Steen Sørensen (KLF), Inge Thomsen(KLF), Henriette Brockdorff (BUPL), Annette Mai Larsen (BUPL), Bodil Marie Gjøl (DSR), Irene Holmstrøm (FOA, KLS), Kirsten Løth (LFS), June Andersen (HK), Niels Mortensen (FOA 1), Rune Simmelsgård Clausen (AC), Thomas Martin Hannberg (HK), Helle Bille Nattestad (AMR), Jeppe Jensen (AMR), Jesper Koch Hedengran (AMR). Fra Ledelsessekretariatet: Nikolaj Uffo Steen Marker (Referent) Afbud: DAGSORDEN Tid Indhold Formål Bilag 1 09:00-09:05 5 min 2 09: min Velkomst v. Tobias Børner Stax Evaluering af MED-aftalen Præsentation a. Formål og metode b. Resultater Spørgsmål Præsentation af anbefalinger til lokale MED og Trioer, på baggrund af evalueringens resultater Drøftelse af anbefalinger Orientering og drøftelse Bilag 1 vedlagt v/ MED-sekretariatet min Budgetudmelding 2019 og hovedlinjer i budget 2020 Orientering og drøftelse Bilag 2 vedlagt Tidsplan og inddragelse v/ Direktion/Policy Pause 5 min

2 4 10:15-10:50 35 min Udkast til strategi for Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 3a-c vedlagt HovedMEDs input til strategien v/ Mette Seneca Kløve, Policy 5 10:50-11:15 25 min Strategisk kompetenceudvikling 2019 Præsentation af de strategiske fokusområder for kompetenceudvikling af pædagogisk personale, lærere og ledere Orientering og drøftelse Bilag 4a og 4b vedlagt Drøftelse af, hvordan vi arbejder med kvaliteten af vores kompetenceudviklingsaktiviteter samt afdækker behov for kompetenceudvikling det kommende år og frem. v. Julie Kock Clausen, FAC min Diverse Trivselsundersøgelsen 2019 Orientering Opsamling på halvårsmøder v/ Tine Weber og MED-sekre. 7 11:25-11:30 5 min Eventuelt og afslutning v/ Tobias Børner Stax SKRIFTLIG ORIENTERING (UDSENDES EFTER MØDET) - PUNKTER PÅ KOMMENDE MØDER Resultater af Trivselsundersøgelsen 2019 (24. april 2019) Den årlige arbejdsmiljødrøftelse (12. juni 2019) 2

3 Evaluering af MED-aftalen 2018 / MED-sekretariatet

4 FORMÅL MED EVALUERINGEN Det overordnede formål med evalueringen af MED-aftalen er at evaluere implementering og virkning af MED-aftalen hvor langt er vi med kulturforandringen siden vi startede i 2014? Herunder ligger to delmål: Status på fokusområder fra evaluering 2016 Identificering af fortsatte udfordringer hvorhen skal vi rette opmærksomheden?

5 STÆRKE ARBEJDSFÆLLESSKABER - MED FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN

6 4 HVEM HAR VI TALT MED? Denne evaluering er baseret på interviews med fem arbejdspladser i BUF: o En skole o En klynge o En specialskole o En selvejende institution o En administrativ enhed På alle enheder er der afviklet (fokusgruppe)interviews med: De fem enheder har alle været udfordret i arbejdsfællesskabet, men har på forskellige måder bevæget sig til at være velfungerende og bæredygtige arbejdspladser, hvor MED har en vigtig rolle. Ledelse Tillidsvalgte Medarbejdere

7 HVORDAN HAR VI GJORT? MED-sekretariatet har fra den oktober foretaget i alt 15 semistrukturerede interviews i grupper på op til seks deltagere med varighed på én time hver. Indledningsvis har interviewene drejet sig om MEDs generelle funktion på arbejdspladsen, hvorefter der er blevet spurgt ind til temaerne fra sidste evaluering: o o o Repræsentation Ejerskab fra ledelse og Forandringsprocesser Evalueringen af MED-aftalen og de 15 interviews er blevet modtaget og afviklet positivt af alle 48 interviewdeltagere.

8 SÅDAN LÆSES RESULTATERNE På baggrund af interviewene i de fem enheder, præsenteres: 1. Generelle betragtninger, som er beskrivende for, hvor langt vi er med implementeringen af MED-aftalen. 2. Analysen af de tre udvalgte temaer: repræsentation, ejerskab fra ledelse og forandringsprocesser. 3. For hvert tema er der identificeret fortsatte Opmærksomhedspunkter (udfordringer), hvorpå der følger eksempler på Lokale løsninger, der imødekommer opmærksomhedspunkterne. 4. De tre udvalgte temaer er der identificeret tre Øvrige temaer, som er kort beskrevet. 5. Opsummering med hvad der understøtter det gode MED-arbejde på tværs af de interviewede enheder. 6. På baggrund af evalueringens resultater og Hoved-MEDs efterfølgende drøftelser afsluttes med Anbefalinger til det gode MED-arbejde i BUF.

9 GENERELLEBETRAGTNINGER Status på implementering af MED-aftalen Alle de adspurgte arbejdspladser er kendetegnet ved at have arbejdet bevidst med deres interne MED-organisering med eller uden support. Opgaven med at få MED til at fungere optimalt har været og er stadig et fokus. Der er sammenhæng i, hvordan MED italesættes i enhederne af henholdsvis ledere, tillidsvalgte og medarbejdere. På samtlige arbejdspladser opleves der, blandt de interviewede, en høj grad af tillid mellem medarbejdere og ledelse. Alle adspurgte anerkender MED som system. Der opleves generelt stor tillid til, at tillidsvalgte og ledelse gør et godt og vigtigt stykke arbejde. Medarbejderne ved hvem de skal henvende sig til.

10 TEMA: REPRÆSENTATION Opmærksomhedspunkter: Repræsentation er et fortsat opmærksomhedspunkt i MEDsammenhæng: Det er svært at nå helt ud til alle kollegaer med information, drøftelser eller kvalificering af væsentlige emner. Det opleves svært at repræsentere de mindste fagligheder på arbejdspladserne, omend der fortløbende arbejdes på gode løsninger. Løsninger der imødekommer opmærksomhedspunkterne: Formøder til MED-møder for tillidsvalgte og ledere er vigtige for at være godt klædt på og ordentligt forberedte. Kommunikation i form af referater ledsages af mundtlig opfølgning i relevante mødefora for at sikre inddragelse og MED-ansvar i arbejdsfællesskabet. Formelle dagsordenspunkter med temaer fra (og til) MED/Trio, på møder i arbejdspladsens etablerede mødestrukturer, er væsentlige for inddragelse af alle medarbejdere.

11 TEMA: EJERSKAB FRA LEDELSE Opmærksomhedspunkter: Ejerskab fra ledelsen er afgørende i forhold til at afsætte den nødvendige tid, skabe mulighed for rammer og struktur, samt tydelig kommunikation i MED-arbejdet. MED-arbejdet er tidskrævende, men givende. Blandt de adspurgte er der enighed om, at ledelsen har behov for MED til kvalificering af beslutninger og tiltag. Det er vigtigt at det bliver forstået som et samarbejde. Løsninger der imødekommer opmærksomhedspunkterne: Lokal-MED er den fælles overordnede ramme for, at vi kan lykkes med kerneopgaven. Det er den vigtigste motor for at løse kerneopgaven. MED er en bro mellem ledere og medarbejdere. Fordrer, at der er en åben ledelse, hvor dialogen kan fungere. Strukturen er vigtig, men der skal også være en vilje til at samarbejde. Det må ikke være pseudo eller noget, vi leger. (tillidsvalgte) Tydelig kommunikation fra ledelsen er nødvendig. Systematik i form af årshjul og sammentænkte mødekadencer. Ledelsen har et særligt ansvar i forhold til, at emner der bringes i MED er knyttet an til kerneopgaven og at det fremgår tydeligt om der er MED-indflydelse eller MEDbestemmelse.

12 TEMA: FORANDRINGSPROCESSER Opmærksomhedspunkter: MED er væsentlig i forhold til forandringsprocesser også selvom det opleves som tidkrævende og til tider svært at organisere. Det er vigtigt at være opmærksom på løbende information og at MED/ledelse giver opdatering på, hvor og hvordan medarbejderbidrag har været vigtige i handleplaner, processer og beslutninger. Kommunikationen skal fungere i hele arbejdsfællesskabet, dvs. mellem MED, Trio og medarbejdere samt mellem medarbejdere, Trio og MED. Løsninger der imødekommer opmærksomhedspunkterne: Gennemsigtighed om forandringer og beslutninger-skaber ro på arbejdspladsen. Inddragelse og struktur omkring forandringsprocesser er vigtig. Trioer skal have mulighed for at drøfte, informere og blive klædt på af relevante kollegaer. Der er brug for tydelighed i, hvor forandringer/beslutninger kommer fra eksempelvis fra politikere? BUF? Ledelse? MED?

13 ØVRIGE TEMAER Enhedsstørrelse: De større enheder er afhængige af løbende arbejde med at optimere systematik (mødekadencer, referater, dagsordener, træffetider for tillidsvalgte) for et velfungerende MED-system. Jo flere matrikler/medarbejdere jo længere væk kommer MED fra medarbejderne. Arbejdsfællesskaber og kerneopgave Kommunikation: Referater der ledsages af mundtlig kommunikation i rette mødefora understøtter MED-ansvar. De fleste er gode til at inddrage medarbejdere til kvalificering af drøftelser, men der mangler ofte et tilbageløb af information i forhold til hvad kvalificeringen har bidraget til. Dette er væsentligt for forankring af diverse principper og aftaler. Kommunikation Enhedsstørrelse Mening i forhold til kerneopgaven/arbejdsfællesskabet: Det er vigtigt for medarbejderne, at det de inddrages i giver mening for dem ift. deres arbejdsopgaver og deres arbejdsdag (kerneopgaven). Det kræver tæt opfølgning og løbende opmærksomhed i relevante mødefora, herunder MED og Trio.

14 Anerkendelse af arbejdspladsen som arbejdsfællesskab. Et vedvarende fokus på kerneopgaven som mål for arbejdet i MED. HVAD UNDERSTØTTER DET GODE MED- ARBEJDE? Opsummering Systematik i organiseringen af MED-arbejdet. Tydelighed i om der er tale om MED-indflydelse eller MED-bestemmelse. Anerkendelse af MED som forum for samarbejde. Tydelig struktur og afstemt tidsforbrug mellem ledere og tillidsvalgte. Tydelig kommunikation medarbejder tillidsvalgte MED og tilbage igen. Mulighed for drøftelsesfora med alle medarbejdere (i den etablerede mødestruktur) for at give reelt indblik i og indflydelse på store som små forandringer/forbedringer.

15 ANBEFALINGER TIL ET MED-ARBEJDE, DER BRINGER VÆRDI TIL ARBEJDSPLADSEN At anerkende arbejdspladsen som et arbejdsfællesskab. Fokus på kerneopgaven i MED-arbejdet. Systematik i mødekadence for arbejdspladsen og et velorganiseret årshjul. Tydelig struktur og afstemt tidsforbrug mellem ledere og tillidsvalgte. Fokus på kommunikation Prioritering af emner der drøftes i MED og hvordan de drøftes. Formøder til MEDmøder for formandskab og for tillidsvalgte. MED-uddannelse for ledere og tillidsvalgte gerne sammen. Selvevaluering af MED-arbejdet på arbejdspladsen.

16 Budget 2020 bruttokatalog / Sti Andreas Garde Børne og Ungdomsforvaltningen 5. December 2018

17 Mio. kr. Effektiviseringsudfordringen Hertil kommer muligt stigende krav som følge af udligning og parkering 478,8 638, ,2 367 mio. kr. 528 mio. kr mio. kr. 159,6 67 mio. kr. 92,8 109,9 110,0 110, ,3-127,0-191,6-224,1 Effektiviseringskrav Stigende profiler Udløb af bevillinger Budget 2020 bruttokatalog 2

18 Bevillingsudløb til budget Udløb af bevillinger til serviceniveau (mio. kr p/l) Æ32 Flere medarbejdere i vuggestuer 36,8 Æ71 Stigende dækningsgrader på specialområdet 35,0 Æ127 Tale-/hørelærere 1,3 Æ35 Åben Skole 0,4 Æ33 Forhøjet normering i børnehaver med udsatte børn 31,2 Æ57 Styrket udskoling for alle 61,0 Æ75 Øgede normeringer i vuggestuer 17,5 Æ74 Udvidet åbningstid i klubber 5,4 Æ87 Mere virksomhedssamarbejde 3,5 Total 73,5 31,2 61,0 26,4 Øvrige bevillingsudløb Projekter, implementering, kompetenceudvikling mv. 8,9 13,4 3,7 6,1 Hovedtotal 82,4 44,6 64,7 30,5 Budget 2020 bruttokatalog 3

19 Budgetfordelingen i BUF i forhold til effektiviseringskravet Budget 2019 (mio.kr.) fordelt på bevillingsområder Undervisning - special 991 Administration 268 Effektiviseringskrav 2023: 528 mio. kr. (5,1 % af budget) Udfordring 2023 fordelt forholdsmæssigt på bevillinger (2019 p/l) 347 Undervisning Dagtilbud Sundhed 305 Dagtilbud - special Administration Dagtilbud Dagtilbud - special Sundhed Udfordring fordelt %-vis på bevillinger Undervisning Undervisning - special Inkl. udløb Budget 2020 bruttokatalog 4

20 Typer af effektiviseringsbidrag Stort økonomisk potentiale Effektiviseringer på tag og fundament Undervisning? Store strukturgreb Serviceforringelser og opgavebortfald Indkøb Administrationen Samling af rengøring KKFO/SFO Bydækkende enheder Bydækkende enheder Mindre økonomisk potentiale Forbedrede rammevilkår Mindre politisk kompleksitet samt implementeringstid Optimering af kernedrift Stor politisk kompleksitet samt implementeringstid Budget 2020 bruttokatalog 5

21 Mulige analysespor de kommende år Analyser Hvor er vi dyre? Hvor får vi ikke nok effekt for pengene? Kan vi øge vores indtægter? Administration Undervisning Dagtilbud Fritid Tværgående effektiviseringer og FM Administration Bydækkende enheder Support i områderne Madområdet Incitamenter og budgetmodeller Skolestruktur / distrikter Lokalaftaler og løn? Kørsel til skole og dagtilbud? KKFO-SFO Særlige københavnske tilbud Øget brugerbetaling Rengøring, indkøb og arealpleje Diverse tværgående effektiviseringer Budget 2020 bruttokatalog 6

22 28/11/2018 Københavns Kommune 2. Børne- og Ungdomsudvalgets strategi ( ) Bilag 1. Udkast strategi: Vores børn - fælles ansvar 2. Strategi årshjul Udvalget skal drøfte og komme med input til udvalgets strategi Sagsfremstilling Indstilling Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget 1. at udvalget drøfter og kommer med input til Børne- og Ungdomsudvalgets strategi Problemstilling På BUU's budgetseminar i februar 2018 besluttede udvalget, at tage hul på en fælles politisk drøftelse om målene på børneog ungdomsområdet i udvalgets 4-årige valgperiode. Hen over foråret har der været en række temadrøftelser på udvalgsmøderne, der har ledt frem til fem indsatsområder i en strategi for udvalget. På strategidagen i august fik udvalget præsenteret indsatsområder og greb for strategien. BUU drøftede et første udkast til strategien på mødet den 24.oktober 2018, og de foreløbige tanker i strategien er præsenteret for og drøftet med Skole og Forældre, Skolebestyrelser, skole- og klyngeledere og HovedMED. Løsning Forvaltningen har på baggrund af udvalgets drøftelser om fokus på udsatte børn, udvikling af højkvalitetsdagtilbud, et fagligt løft i folkeskolen med en særlig indsats løfte de to-sprogede elever, rekrutteringsudfordringen, en særlig indsats for unge og inklusion udarbejdet et nyt samlet udkast til Børne- og Ungdomsudvalgets strategi: "Vores Børn - Fælles ansvar" (bilag 1). Strategien indeholder bud på fem ønskede forandringer: 1. De første dage - udsatte børn skal bedre fra start 2. Flere højkvalitetsdagtilbud alle børn har ret til et godt dagtilbud 3. Højere faglighed og trivsel i skolerne - alle elever skal blive dygtigere 4. Unge i trivsel - flere gode ungefællesskaber 5. Inkluderende fællesskaber bedre sammenhæng mellem almen og special Krumtappen til at nå de ønskede forandringer er fire greb: videndeling, inddragelse, kompetenceløft og forenkling. Det betyder, at vi skal blive bedre til videndeling, så vi får mere ud af det, vi allerede ved. Vi skal sætte alle ressourcer i spil gennem inddragelse. Vi skal udvikle og løfte kompetencer i takt med de udfordringer, vi møder. Og vi skal gøre os umage med forenkling, så vi bruger vores kræfter klogt og rigtigt. Indenfor hvert indsatsområde er der eksempler på, hvordan grebene kan anvendes for at komme i mål med forandringerne. Ligesom, der er bud på indikatorer, der viser, om vi er på rette vej. 1/2

23 28/11/2018 Københavns Kommune Udvalget bedes drøfte: - Er de fem forandringer beskrevet, som udvalget ønsker dem? - Er målene under de fem forandringer i overensstemmelse med udvalgets ambitioner? Der er under de fire forandringer - De første 1000 dage, Flere højkvalitetsdagtilbud, Højere faglighed og trivsel i skolen og Unge i trivsel - beskrevet en række konkrete mål. Under Inkluderende fællesskaber udestår der en beskrivelse af mål. Det skyldes, at der i budget 2019 er bestilt en analyse af specialområdet, og i den forbindelse skal BUU drøfte mål og indsatser frem mod overførselssagen. BUU har desuden besluttet at udarbejde en strategi for integrationsområdet i Når udvalget vedtager strategien den 16. januar 2019, forelægges der samtidig et forslag til arbejdsplan for 2019 med aktiviteter, som understøtter de ønskede forandringer i strategien. Udvalget vil følge med i strategiens forandringsmål gennem kvalitetsrapporterne for dagtilbud (lige år) og skoler (ulige år), den årlige drøftelse af faglighed i folkeskolen og tematiserede drøftelser af inklusion, ungeindsatsen, evaluering af "Løft af udskolingen". Se bilag 2 for årshjul for arbejdet med strategien. Inddragelse I september og november måned er strategiens elementer blevet præsenteret for og drøftet med Skole og Forældre, skolebestyrelser, skole- og klyngeledere og HovedMED. Selve tanken om en fælles strategi, der sætter retning for Børne- og Ungdomsforvaltningens arbejde er blevet positivt modtaget hele vejen rundt, især et fokus på videndeling og kompetenceløft bliver fremhævet, som vigtige veje til at nå i mål med forandringerne. Økonomi Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Videre proces Forvaltningen indarbejder udvalgets kommentarer, og et endeligt forslag til strategi fremlægges til godkendelse på udvalgsmødet den 16. januar Her vil udvalget også blive præsenteret for en arbejdsplan for arbejdet med strategien i 2019 med konkrete forslag til handlinger, indsatser mv. Tobias Børner Stax / Mette Seneca Kløve 2/2

24 kk.dk/buf Børne- og Ungdomsudvalgets strategi Vores børn fælles ansvar UDKAST Strategi for børn og unge i København

25 2 Indledning Indledning 3 Vores børn fælles ansvar Alle børn skal kunne udleve deres drømme København er en mangfoldig by. Hvert år etablerer mange nye børnefamilier sig i byen, ligesom flere vælger at blive boende. Det er glædeligt, at vores by vokser, men det betyder også, at vi bliver flere, der skal deles om pladsen for de samme midler og samtidig udvikle vores tilbud. Det kalder på nye måder at arbejde på, når det handler om at give børn og unge de allerbedste kort på hånden i livet. Hver dag møder en masse glade og forventningsfulde børn og unge op i deres børnehave, skole eller ungdomsklub. Når de går hjem igen, har langt de fleste haft en dag fyldt med oplevelser, udfordringer, leg og gode venner. De har udviklet sig, og de har lært noget. De er blevet mødt af dygtige pædagoger, lærere og andre fagprofessionelle, der løser deres opgave med integritet og engagement. Lige muligheder for alle Men og det er et stort men; Vi har børn, der ikke oplever sådan en hverdag. Det er børn, der vokser op i familier med få eller ingen ressourcer, og som måske har svært ved at passe ind i fællesskabet og deltage i de aktiviteter, som foregår i institutionen eller skolen. De møder slet ikke ind i en daginstitution, eller de udebliver fra undervisningen. Og når de går ud af skolen i 9. klasse, så er det med lave karakterer og en ringe mulighed for at lykkes med en ungdomsuddannelse eller et job. Vi ser også unge, som har haft en god start på livet, men som når de rammer teenagealderen og ungdommen føler sig stressede, angste eller mistrives på anden vis. Unge som føler sig pressede og føler, at de skal leve op til nogle idealer, som er meget høje. Samtidig mærker København i stigende grad, at de mest udsatte byområder kræver særlige indsatser for de børn og unge, som vokser op der. På trods af den relative lighed i samfundet, er der alligevel en tendens til en større social ulighed. Hvis social ulighed ikke skal bæres videre fra generation til generation, skal vi insistere på, at alle børn og unge får lige muligheder for at få en god opvækst og et solidt afsæt for at nå deres drømme. Vi har altså nogle udfordringer for vores børn og unge, som vi skal samles om, og hvor vi skal gøre det endnu bedre, end vi gør i dag. Det er et fælles ansvar Det er et fælles ansvar for hele København at skabe forandringerne. Ledelserne i de københavnske institutioner og skoler skal løfte kvaliteten gennem faglig ledelse, og alle som arbejder med vores børn og unge skal bidrage til stærke arbejdsfællesskaber, hvor der er fokus 5 forandringer I Børne- og Ungdomsudvalget vil vi lykkes med fem forandringer de kommende år: 1 De første 1000 dage - udsatte børn skal bedre fra start 2 Flere højkvalitetsdagtilbud alle børn har ret til et godt dagtilbud 3 Højere faglighed og trivsel i skolerne alle elever skal blive dygtigere 4 Unge i trivsel flere gode ungefælleskaber 5 Inkluderende fællesskaber bedre sammenhæng mellem almen og special på det, vi skal lykkes med sammen; nemlig at hjælpe alle børn godt på vej. Ledere og medarbejder skal mødes med tillid, ligesom de skal møde forældre og børn med tillid; tillid til, at de sammen finder de rigtige løsninger og skaber tilbud af høj kvalitet. Det kræver en højere grad af samarbejde på tværs; på tværs af hjemmet og institutionerne, på tværs af institution og skole og mellem de øvrige tilbud. Og det kræver et bredere samarbejde om et godt børne- og ungeliv i København. Vi ønsker, at institutioner, skoler, idrætsfaciliteter, rekreative områder og kulturinstitutioner er sammen om at udvikle stærke tilbud til børn og unge, og på den måde skaber sammenhængskraften i det tætte lokale miljø. Mere fællesskab kan skabe synergi og kvalitet for byen og borgerne og giver gode rammer for et stærkt tværfagligt samarbejde om byens børn. Det kan åbne kommunens bygninger mere for børn og unges liv, og det kan hjælpe med at lette presset på Københavns bygninger. Derfor vil vi tænke meget mere i fællesskaber - både de eksisterende og når vi bygger nyt. 4 veje til forandring Vi tror på, at det er i samspillet, samarbejdet og relationerne, vi skaber forandring. Derfor tror vi også på, at der er fire veje til at lykkes med de forandringer, vi vil skabe. Vi skal blive bedre til videndeling, så vi får mere ud af det, vi allerede har. Vi skal sætte alle ressourcer i spil gennem inddragelse. Vi skal udvikle og løfte kompetencer i takt med de udfordringer, vi møder. Og vi skal gøre os umage med forenkling, så vi bruger vores kræfter klogt og rigtigt.

26 4 Indledning Indledning 5 5 forandringer I Børne- og Ungdomsudvalget vil vi lykkes med fem forandringer de kommende år: 1 De første 1000 dage udsatte børn skal bedre fra start 2 Flere højkvalitetsdagtilbud alle børn har ret til et godt dagtilbud 3 Højere faglighed og trivsel i skolerne alle elever skal blive dygtigere 4 5 Unge i trivsel flere gode ungefællesskaber Inkluderende fællesskaber - bedre sammenhæng mellem almen og special Videndeling Inddragelse Kompetenceløft Forenkling

27 6 4 veje til forandring 4 veje til forandring 7 Videndeling K øbenhavn er en stor kommune, som gemmer på et væld af gode, geniale og kreative løsninger på de udfordringer, som opstår i vores skoler og institutioner. Vi tror på, at der er et stort potentiale i at få mere ud af den viden, vi allerede har. Videndeling skal være drivkraft for at løfte den faglige kvalitet. Det skal ske i de enkelte teams på skoler og institutioner, hvor faglig udveksling i fx lærerteams skal styrkes. Det skal ske mellem faggrupper, hvor fx lærere, pædagoger og sundhedsplejersker skal sætte deres forskellige kompetencer bedre i spil om børnene. Og det skal ske på tværs af skoler og institutioner, så vi er sammen om at løfte kvaliteten for alle vores børn og unge i København. Videndeling skal blandt andet styrkes gennem udvikling af stærke arbejdsfællesskaber med fælles fokus på kerneopgaven, læringsnetværk, systematisk videndeling og udveksling af erfaringer med kulturforandring. Inddragelse Alle børn, unge og forældre skal have indflydelse på deres hverdag, trivsel og læring. De skal høres, involveres, blande sig og være med til at sætte mål og retning for det, som foregår på skoler og institutioner. Vi tror på, at det er et fælles ansvar at skabe det gode børne- og ungeliv i København. Inddragelse er en forudsætning for at skabe gode løsninger, som opfylder behovene hos dem, det handler om. Og det er en grundsten i demokratisk dannelse. Inddragelse handler også om dialog med det omgivende samfund fx forskere og organisationer, og om at aktivere ressourcer i lokalmiljøet, fx erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, foreninger mv. Inddragelse skal blandt andet styrkes gennem dialogmøder, samskabelse, stærkt elevrådsarbejde og reel inddragelse af skolebestyrelser.

28 8 4 veje til forandring 4 veje til forandring 9 Kompetenceløft K ompetencer handler om at skabe kvalitet, kontinuitet og stærke fællesskaber for børn og unge. Vi skal insistere på at udvikle et højt kompetenceniveau inden for ledelse, pædagogik og læring på tværs af skoler og institutioner i København. Udviklingen skal være praksisnær og knytte sig tæt til kerneopgaven med fokus på at skabe den bedst mulig trivsel og udvikling for børn og unge. Et højt kompetenceniveau er også en forudsætning for at kunne tiltrække og fastholde dygtige og kvalificerede medarbejdere. Kompetenceløft skal blandt andet styrkes gennem ledelsesuddannelse, styrket teamsamarbejde, målrettet rekruttering og fokus på fastholdelse. Forenkling Hvis vi skal lykkes med de forandringer, vi vil skabe, skal kræfterne bruges klogt og rigtigt. Det kræver fokus på den faglige og pædagogiske praksis. Og det kræver, at vi ikke bruger tiden på forstyrrelser, unødigt bureaukrati og uhensigtsmæssige arbejdsgange. Der skal være mening i den måde, vi styrer og dokumenterer på. Vi skal blive bedre til at udvikle standarder og modeller, som er tilgængelige for alle, og som kan give et godt afsæt for de lokale løsninger. Ligeledes skal vi arbejde med få enkle og klare mål og vi skal sikre en standardisering af administrative arbejdsgange.

29 10 5 forandringer 5 forandringer 11 De første 1000 dage - udsatte børn skal bedre fra start D e første dage i et barns liv er afgørende for barnets videre udvikling og muligheder. Nogle børn er bagud fra starten; deres forældre har få ressourcer, og de får ikke den nødvendige stimulering og kontakt med hjemmefra. Når de starter i dagtilbud, kan de have svært ved at indgå i børnefællesskaberne, og deres muligheder for at deltage i helt almindelig leg og aktiviteter forringes. Alle børn skal have de bedst mulige chancer i livet, og derfor skal vi så tidlig som muligt sætte ind, så vi kan bryde den negative sociale arv. Der er behov for en meget tidlig målrettet indsats til børn, der er i en udsat position. Indsatsen skal være tværfaglig og familierettet, så vi så tidligt som muligt kan sætte ind og sikre børnenes trivsel, udvikling, sundhed og læring. Vi har gennem flere år arbejdet intensivt på at styrke den tidlige indsats og sprogarbejdet, ligesom vi har etableret tværgående ressourceteams, som sikrer det tværfaglige arbejde omkring de udsatte børn. Men vi vil blive endnu bedre til at løse opgaven. Københavns Kommune har derfor skrevet under på Småbørnsløftet, hvor vi i samarbejde med andre kommuner, vidensinstitutioner, fonde og frivillige organisationer, har forpligtet os til at give indsatsen for de udsatte børn de første dage et løft. Gennem fælles ansvar og delt lederskab vil vi skabe lokale løsninger, som kan styrke den tidlige indsats. Det gør vi Gennem VIDENDELING sikrer vi, at sundhedsplejersker og pædagoger deler viden om det enkelte barn i overgangen fra hjem til institution. I Børne og Ungdomsforvaltningen arbejder vi med en overgangsmodel med nogle klare krav til overgange, fordi videndeling mellem sundhedsplejen og dagtilbud kan styrke kvaliteten af indsatser begge steder. Gennem INDRAGELSE af lokalsamfundet vil vi brede indsatsen for de udsatte familier og børn ud. Vi ønsker at indgå i et tættere samarbejde med de frivillige organisationer og den boligsociale indsats, fordi vi tror på, at vi bedre kan nå familierne og sætte tidligt ind ad den vej. Gennem KOMPETENCELØFT til alle institutioner med mange udsatte børn sikrer vi, at medarbejdere og ledelse systematisk arbejder med at skabe stærke læringsmiljøer for børnene. Gennem kortlægning af læringsmiljøet bliver medarbejdere og ledere opmærksomme på udviklingspotentialer, som de sammen skal sikre de rette kompetencer til at arbejde med. Gennem FORENKLING vil vi understøtte, at udsatte familier får en samlet koordineret tværfaglig indsats. I Børne og Ungdomsforvaltningen har vi udviklet En god familiestart, hvor familier får støtte og vejledning under graviditeten og de første år hjemme hos familien og med udgangspunkt i familiens hverdag. 1 Vi ser forandringen ved... I dag er 11% af 0-1 årige børn i udsatte byområder ikke indmeldt i dagtilbud. Det vil vi forbedre med en reduktion til 6,5%. I dag får 147 familier i udsatte byområder opsøgende besøg i hjemmet. Det vil vi forbedre, så alle familier i udsatte byområder får tilbud om opsøgende besøg. I dag har 53% af de børn, der var sprogligt udfordret som 3-årige, rykket sig ved 5 års sprogvurderingen. Det vil vi forbedre til 70%.

30 12 5 forandringer 5 forandringer 13 Flere højkvalitets dagtilbud alle børn har ret til et godt dagtilbud H vis vi vil give vores børn de bedste betingelser for at lære, udvikle sig og trives, skal vi sikre, at alle dagtilbud er højkvalitetsdagtilbud. Sådan er det ikke i dag. I vores klynger har vi skabt en organisering, hvor ledere tager fælles ansvar for at udvikle stærke læringsmiljøer. Vi ved, at et stærkt læringsmiljø er afgørende for børnenes udvikling og læring, og det er særligt vigtigt for de udsatte børn, at de møder læringsmiljøer af høj kvalitet. Et stærkt læringsmiljø giver muligheder for aktivitet, leg, læring, stimulering, udforskning og samspil. I et stærkt læringsmiljø trives børn og voksne. Højkvalitetsdagtilbud er kendetegnet af tilstrækkelige normeringer og ordentlige arbejdsforhold. Der er tryghed, nærvær og lydhørhed mellem voksne og børn. Der er et højt fagligt kompetenceniveau blandt medarbejdere og ledere og et stærkt forældresamarbejde. I København har vi stort fokus på systematisk tilgang til udvikling af læringsmiljøet, og vi følger op hvert år i tilsynet. De kommende år har vi fokus på, at den nye styrkede læreplan skal udfolde sig i det enkelte dagtilbud. Alle ledere og medarbejdere skal igennem kortere læringsforløb, og institutionerne skal arbejde med, hvordan deres lokale styrkede læreplan skal se ud, og hvordan den skal bidrage til et løft af institutionens læringsmiljø. Det gør vi Gennem VIDENDELING arbejder vi med at uddanne faglige fyrtårne fra alle institutioner i forbindelse med de styrkede læreplaner. I Børne og Ungdomsforvaltningen har vi gode erfaringer med, at faglige fyrtårne kan lede og facilitere den faglige udvikling og sikre videndeling på tværs i klynger og netværk. Det skal vi styrke i de kommende år. Gennem en styrket INDDRAGELSE af forældrene, vil vi sikre, at forældre ikke blot høres eller orienteres, men i højere grad bidrager positivt til at gøre en forskel. Det har vi allerede gode erfaringer med i København. Erfaringerne er blevet samlet i en guide til alle forældre, hvor det formidles, hvordan man som forældre kan medvirke til at skabe gode institutioner. Gennem KOMPETENCELØFT vil vi understøtte, at institutioner i højere grad lykkes med at rekruttere dygtige medarbejdere. Over de næste år har vi afsat midler til, at institutionerne kan afprøve forskellige rekrutteringstiltag for eksempel tiltrækning via tilbud om kompetenceudvikling. Ved at sikre at medarbejderne bliver klædt ordentlig på til opgaven, tror vi på, at vi kan tiltrække flere. Gennem FORENKLING vil vi arbejde for, at institutioner med flere forskellige udfordringer får erstattet deres nuværende planer med en samlet faglig handleplan for en to-årig periode. Det skal give dem let og smidig adgang til videndeling og koordineret understøttelse, så de bruger ressourcerne på målrettet forbedring af kerneopgaven og faglig udvikling i institutionen. Pejlemærker i dagog fritidsinstitutioner i København Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag. Inklusion og fællesskab Børne- og ungefællesskaber til alle. Sprogindsatsen Muligheder gennem sprog. Forældresamarbejde og forældrepartnerskab. Sammenhæng Også i overgange. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Kilde: Børne- og Ungdomsudvalget, Vi er en række ledere, som har været med i en indsats ift. at løfte kvaliteten i læringsmiljøet. Vi har i den forbindelse etableret et netværk, hvor vi løbende sparrer og udveksler viden om opgaven. Det gør, at jeg føler at jeg ikke er alene om opgaven, og at jeg ikke selv skal finde alle løsningerne Vi ser forandringen ved... I dag har 44 institutioner to eller flere anmærkninger i ny indsats i tilsynet på alle pejlemærker. Det vil vi forbedre gennem en halvering af antallet af institutioner, som får anmærkninger. I dag er gennemsnittet for andelen af uddannede pædagoger i de københavnske institutioner 57 %. Procentdelen er ikke ensartet på tværs af institutionen, så nogle har flere og andre har færre. Det vil vi forbedre til, at alle institutioner minimum har en andel på 60% uddannede pædagoger.

31 14 5 forandringer 5 forandringer 15 Højere faglighed & trivsel i skolerne alle elever skal blive dygtigere I den københavnsk folkeskole skal eleverne være motiverede, trives og blive så dygtige, som de kan. Høj faglighed i form af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer er en forudsætning for, at eleverne kan udvikle sig til dannede demokratiske mennesker og udleve deres drømme. På skolerne er der professionelle læringsfællesskaber mellem lærere og pædagoger, der arbejder målrettet med elevernes faglige udvikling og trivsel. På de københavnske folkeskoler opnår mange elever et højt fagligt niveau, men der er også mange, som ikke opnår de faglige kompetencer, der skal til for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der skal derfor være et øget fokus på at få løftet de 20 % svageste elever gennem ekstra indsatser for de elever, der har det svært i skolen. Samtidig skal der også være udfordringer for de elever, som er gode, men kan blive endnu dygtigere. Vi tror på, at en tæt dialog med både elever og forældre kan bidrage til at øge eleverne trivsel, faglige, sociale og personlige udvikling. I Børne og Ungdomsforvaltningen vil vi hen over foråret 2019 udvikle en strategi for fordeling af to-sprogede børn og øget chancelighed. Omdrejningspunktet er mere blandede skoler og dagtilbud, med fokus på at mindske gabet mellem resultaterne for de et- og to-sprogede elever. Det gør vi Gennem VIDENDELING vil et netværk af uddannelsesambas sadører mødes flere gange om året til vidensdeling og inspi rationsoplæg og fungere som bindeled i samarbejde mel lem skole, fritidscenter, forvalt ning og Ungdommens Uddannel sesvejledning. Samtidig er uddannelsesambassadørerne også inspiratorer for deres kolleger i udviklingsarbejdet med at skabe en proces omkring uddannelses parathed og uddannelse og job i udskolingen. Gennem INDDRAGELSE vi vil styrke forældresamarbejde med alle forældre gennem hele skoletiden fx ved 50 dages samtaler mellem skole og hjem i udskolingen. Eleverne inddrages aktivt i skolens hverdag, fx ved at give elevernes mere indflydelse og medbestemmelse i undervisningen og ved øget synlighed over undervisningens mål, organisering og indhold. Gennem KOMPETENCELØFT vil skoleledelser gennemføre en skolederuddannelse, der styrker den faglige ledelse på skolerne. Ledelsen bliver uddannet til at følge udviklingsaktiviteter, undervisningens kvalitet og elevernes progression. Gennem FORENKLING, vil vi i administrative arbejdsfællesskaber løse opgaverne fælles for færre ressourcer og give lederne mere tid til faglig ledelse. Pejlemærker for kvalitet i folkeskolen i København Faglighed Alle elever skal være dygtigere. Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives. Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen. Kilde: Børne- og Ungdomsudvalget Som skoleleder er jeg optaget af, hvordan vi får inddraget eleverne mere i planlægningen og evaluering af undervisningen. Jeg tror, at vi kan blive bedre til at spørge og lytte; hvad er eleverne optaget af? Hvilke løsninger har de på de udfordringer, de oplever osv. Vi ser forandringen ved... I dag er karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangseksamen på 7,26. Det vil vi forbedre til 7,5 I dag er der et gab på 1,7 karakterpoint mellem et- og tosprogede elever ved folkeskolens afgangseksamen. Det vil vi forbedre til 1 karakterpoint. I dag er der 10,9 % af almenelever, der får ikke mindst 2 i både dansk og matematik. Det vil vi forbedre ved at halvere andelen. I dag er 76,4% af eleverne i 4.-9 klasse glade for deres skole. Det vil vi forbedre til, at alle er glade for deres skole.

32 16 5 forandringer 5 forandringer 17 Unge i trivsel flere gode ungefællesskaber U nge står over for at skulle træffe stadig flere valg i livet - ikke bare valget om den rigtige uddannelse, det gode job, den rigtige partner og den rigtige stil. Som ung skal man også udforme sin selvforståelse og identitet og navigere i de mange overgange med tilhørende krav og forventninger. Vi tror på, at unge er bedst klædt på til at træffe disse valg, når de har det godt og trives. Sammen med unge, skal vi gøre København til den bedste by at studere og færdes i som ung. Vi ønsker, at alle unge skal opleve Københavns mangfoldige og kreative tilbud og tage del i byen som aktive medborgere. Vi vil gøre op med den stress og mistrivsel, som nogle unge oplever. De skal opleve fællesskabet i ungdomsklubber, ungdomsskolen og i byens mange frivillige tilbud, der giver mulighed for dannelse og relationer. Her indgår de unge i meningsfulde fællesskaber, der udvikler dem som mennesker. Alle unge skal opleve at være motiverede for et aktivt og socialt ungeliv, fordi vi tror på, at det øger trivsel, og får de unge videre i en ungdomsuddannelse. Vi arbejder i de kommende år fortsat målrettet med at styrke udskolingen. Vi vil skabe en endnu mere motiverende skoledag og løfte elevernes faglige niveau ved folkeskolens afgangseksamen. Det sker eksempelvis gennem uddannelses-ambassadørnetværket, Københavner-akademiet, forældreinddragelse, praktiskværksteder, styrket erhvervssamarbejde, talent-camps, Åben-skole og bedre brobygning til ungdomsdannelserne. Det gør vi Gennem VIDENDELING vil vi sikre, at alle voksne omkring unge deler viden om de gode måder til at klæde unge på til at vælge uddannelse og livsvej gennem en stærk vejledningsindsats. Alle unge skal kende deres muligheder for uddannelse og skal kunne træffe valg, der matcher både deres interesser, kompetencer og behovene på arbejdsmarkedet. Gennem INDDRAGELSE af Ungeråd KBH i konkrete sager, vil de unges stemme blive et vigtigt parameter for udviklingen af området. På dialogmøder inddrager vi forældre, medarbejdere, eksperter, unge m.fl. i at udvikle løsninger, der fx styrker elevernes motivation i udskolingen. Gennem KOMPETENELØFT vil vi udvikle lærere og pædagoger i udskolingen i forhold til viden, metodik og systematik i arbejdet med uddannelsespa rathed og de unges valgparathed. Gennem FORENKLING vil vi i et tæt samarbejde mellem forvaltningerne sikre en helhedsorienteret indsats for unge og etablere en fælles kommunal indgang til kommunen for udsatte unge. De unge skal opleve let adgang til løsninger og tilbud. 4 I vores klub er vi optagede af at skabe et fællesskab, der er baseret på medindflydelse, positive fremtidsudsigter og frivillig deltagelse. Brugen af rollemodeller står centralt for at motivere og inspirere de unge til engagement - og for at træffe positive valg for fremtiden Vi ser forandringen ved... 86,5 % (2017) af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afgang fra 9.kl. i en københavnsk folkeskole. Det vil vi forbedre til 90 % jf. de nationale mål. 11 % (2017) af eleverne er 15 måneder efter afgang fra 9. kl. i en københavnsk folkeskole i gang med en ungdomsuddannelse. Det vil vi forbedre til 30 % jf. de nationale mål i I dag stiller 41 op til Ungeråd KBK og valgdeltagelsen er 1,3 %. Det vil vi forbedre til, at 100 unge stiller op til Ungeråd KBH og valgdeltagelsen er 10%.

33 18 5 forandringer 5 forandringer 19 Inkluderende fællesskaber bedre sammenhæng mellem almen og special A lle børn og unge skal opleve sig som en aktiv del af fællesskabet. De skal i videst muligt omfang inkluderes i vores almene dagtilbud og skoler, fordi vi ved, at børn med særlige behov kan forbedre deres fremtidige livs- og uddannelsesmuligheder, når de har en tilknytning til almenområdet og indgår i inkluderende fællesskaber, Derfor skal vi tænke inklusion som en grundsætning, og vi skal inddrage børnene og forældre aktivt i hverdagens løsninger. Medarbejdere og ledere yder hver dag en indsats for at skabe den bedste hverdag for børnene, men vi er langt fra i mål. Vi vil derfor henover foråret 2019 udarbejde en ny strategi for inklusion. Institutioner og skoler skal som udgangspunkt have en bred sammensætning af medarbejdere med forskellige kompetencer, og de skal vide, hvordan de bedst understøtter børnene og de unges forskellige behov. Derfor skal der også være hurtig og kvalificeret adgang til viden og hjælp, når lærere og pædagoger står i situationer, hvor de har behov for rådgivning, vejledning eller aflastning. Det gør vi Gennem VIDENDELING vil vi sikre, at lærere deler viden med dagtilbuds- og skolesocialrådgivere i Socialforvaltningen og mellem institution og skole for at skabe bedre løsninger for børnene. Vi vil også sikre større vidensoverførsel mellem skoler, der lykkes og skoler der ikke lykkes. Gennem INDDRAGELSE vil vi bruge Barnets Stemme i et af vores områder, hvor børn, unge, forældre og netværk inddrages systematisk, når vi tilrettelægger forløb. Der skaber gennemsigtighed for alle involverede og den bedst mulige løsning for barnet/den unge. Gennem KOMPETENCELØFT og support fra kompetencecentre vil vi styrke samarbejdet om elever i fleksible tilbud, samarbejdet om elever, der revisiteres til den almenundervisning, udlån af medarbejdere samt co-teachingsforløb og lign. Vi vil også styrke kompetencerne indenfor inkluderende læringsmiljøer i alle dagtilbud- og skoler, herunder i vores specialundervisningstilbud og dagbehandling. Gennem FORENKLING vil vi understøtte institutioner og skoler med klare mål og retningslinjer for arbejdet med ressourcecentre. 5 Vi ser forandringen ved... I dag er antallet af elever, som modtager specialundervisning 4,41 %. I dag er andelen af elever fra specialtilbud som revisiteres til almenområdet xx. Det vil vi forbedre til xx. I dag svarer 70% af eleverne i specialklasser og -skoler, at de tit eller meget tit er glade for deres skole. Det vil vi forbedre til xx. I dag består xx elever i specialskolerne folkeskolens afgangseksamen. Det vil vi forbedre til xx.

34 20 Sådan vil vi arbejde med strategien Strategien beskriver målene for arbejdet i Børne- og Ungdomsudvalget og danner rammen for vores arbejde de næste år. Strategien er vores pejlemærke, når vi skal prioritere, investere og effektivisere, og den fungerer som et kompas, når vi leder organisationen, skaber kvalitet i praksis og prøver nye veje. I Børne- og Ungdomsudvalget vil vi løbende gå i dialog med elever, forældre, københavnere lokaludvalg, virksomheder, foreninger, kulturinstitutioner, ledere og medarbejdere, så vi bliver klogere sammen, og rykker os tættere på målet om at skabe en reel forandring for børn og unge i København. Sådan følger vi med Det er en fælles opgave for alle i Børne- og Ungdomsforvaltningen at lykkes med strategien. Det kræver, at alle led i organisationen forstår intentionerne og kan omsætte strategien til den konkrete virkelighed i hverdagen på vores skoler og institutioner. Derfor skal vi holde dialogen om strategien levende i de kommende år, og vi skal forholde os til, hvordan det går med forandringerne. Vi følger resultaterne i kvalitetsrapporter for dagtilbud i lige år og skoler i ulige år. Derudover forholder vi os til forandringerne i den årlige drøftelse af faglighed i folkeskolen og i tematiserede opfølgninger i udvalget omkring inklusion, ungeindsatsen, evaluering af Løft af udskolingen samt i de årlige regnskaber. Hvis de løbende nedslag giver anledning til justeringer af strategiens mål, retter vi kursen til og drøfter, om der eventuelt skal sættes særlige indsatser i gang for at nå vores mål. Forvaltningen skal integrere strategien i ledelsesdialogen og danne et fælles sprog for de forandringer, vi vil skabe. Den faglige ledelsesopgave og det ledelsesmæssige ansvar for at følge udviklingen på skoler og institutioner er central for at lykkes med forandringerne. I de kommende år investerer vi i uddannelse til vores ledelser, så vi sammen kan blive bedre til at skærpe fokus på dét, som reelt skaber øget kvalitet, og gør en mærkbar forskel i hverdagens relationer mellem de professionelle voksne og vores børn og unge. Vores skoler og institutioner skal være præget af stærke arbejdsfællesskaber, som drives af et fælles syn på dét, som er vigtigt i forhold til kerneopgaven og bæres af et professionelt samarbejde om børnenes udvikling. Vi skal samarbejde med uddannelsesstederne for at sikre, at nyuddannede lærere og pædagoger har de rette kompetencer til at løfte opgaverne. Og vi skal skabe gode rammer for at kunne rekruttere nye dygtige medarbejdere Vi skal have skabt en mere enkel organisation, så alle de opgaver, der ligger rundt om kerneopgaven, kan løses effektivt uden at stjæle for meget tid fra børnene.

35 Højere faglighed og trivsel i skolerne I dag er karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangseksamen på 7,26. Det vil vi forbedre til 7,5 I dag er der et gab på 1,7 karakterpoint mellem et- og tosprogede elever ved folkeskolens afgangseksamen. Det vil vi forbedre til 1 karakterpoint. I dag er der 10,9 % af almenelever, der får ikke mindst 2 i både dansk og matematik. Det vil vi forbedre ved at halvere andelen. I dag er 76,4% af eleverne i 4.-9 klasse glade for deres skole. Det vil vi forbedre til, at alle er glade for deres skole. Arbejdsplan for strategien Inkluderende fællesskaber I dag er antallet af elever, som modtager specialundervisning 4,41 % I dag er andelen af elever fra specialtilbud som revisiteres til almenområdet xx. Det vil vi forbedre til xx I dag svarer 70% af eleverne i specialklasser og -skoler, at de tit eller meget tit er glade for deres skole. Det vil vi forbedre til xx I dag består xx elever i specialskolerne folkeskolens afgangseksamen. Det vil vi forbedre til xx Unge i trivsel 86,5 % (2017) af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afgang fra 9.kl. i en københavnsk folkeskole. Det vil vi forbedre til 90 % jf. de nationale mål. 11 % (2017) af eleverne er 15 måneder efter afgang fra 9. kl. i en københavnsk folkeskole i gang med en ungdomsuddannelse. Det vil vi forbedre til 30 % jf. de nationale mål i I dag stiller 41op til Ungeråd KBK og valgdeltagelsen er 1,3 %. Det vil vi forbedre til, at 100 unge stiller op til Ungeråd KBH og valgdeltagelsen er 10% Faglige resultater skole Budgetseminar II 4. kvartal 3. kvartal 1. kvartal 2. kvartal Budgetseminar I Kvalitetsrapport dagtilbud (hvert 2. år) Flere højkvalitetsdagtilbud I dag har 44 institutioner to eller flere anmærkninger i ny indsats i tilsynet på alle pejlemærker. Det vil vi forbedre gennem en halvering af antallet af institutioner, som får anmærkninger. I dag er gennemsnittet for andelen af uddannede pædagoger i de københavnske institutioner 57 %. Procentdelen er ikke ensartet på tværs af institutionen, så nogle har flere og andre har færre. Det vil vi forbedre til, at alle institutioner minimum har en andel på 60% uddannede pædagoger Kvalitetsrapport Skole (hvert 2. år) De første 1000 dage I dag er 11% af 0-1 årige børn i udsatte byområder ikke indmeldt i dagtilbud. Det vil vi forbedre med en reduktion til 6,5%. I dag får 147 familier i udsatte byområder opsøgende besøg i hjemmet. Det vil vi forbedre, så alle familier i udsatte byområder får tilbud om opsøgende besøg. I dag har 53% af de børn, der var sprogligt udfordret som 3- årige, rykket sig ved 5 års sprogvurderingen. Det vil vi forbedre til 70%.

36 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT 22. november 2018 Inddragelsesproces for kvalificering af årsplan for pædagogisk personale, lærere og ledere Formål HovedMED præsenteres for de strategiske fokusområder for kompetenceudvikling af pædagogisk personale, lærere og ledere det kommende år og frem. Vi vil dels drøfte, hvordan vi arbejder med kvaliteten af kompetenceudviklingsaktiviteter, dels afdække behov for kompetenceudvikling det kommende år. Målet er, at alle aktiviteter falder indenfor Børne- og Ungdomsforvaltningens strategiske fokus og skaber forandring for organisationen børnene og de unge. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Marie Louise Møller Målgrupper BUF Akademi 1 administrerer politisk prioriterede midler til kompetenceudvikling for pædagogisk personale, lærere og ledere. I BUF Akademis budget er der ikke afsat midler til kompetenceudvikling for andre faggrupper. Kompetenceudviklingsbehov for ledere og medarbejdere fra andre faggrupper drøftes decentralt med nærmeste leder. Inddragelsesproces I løbet af efteråret 2018 har BUF Akademi foretaget en bred inddragelsesproces for udvikling af en årsplan for kompetenceudvikling af pædagogisk personale, lærere og ledere i Vi har blandt andre inddraget faglige organisationer, implementeringsgrupper og områdeledelsen. Denne præsentation for HovedMED er sidste led i processen. I inddragelsesprocessen har vi dels afdækket behov for kompetenceudvikling, dels drøftet hvordan vi arbejder med kvaliteten af vores kompetenceudviklingsaktiviteter. Videre proces Med afsæt i efterårets brede inddragelsesproces udarbejder BUF Akademi en årsplan for kompetenceudvikling 2019 for pædagogisk personale, lærere og ledere. Det er vores mål, at det kommende års kompetenceudviklingsaktiviteter er udbudt på BUF Akademis hjemmeside: senest d. 15. marts BUF Akademi er et centralt sekretariat, der administrerer politisk prioriterede midler til kompetenceudvikling i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Formålet med BUF Akademi er at tilgodese aktuelle og fremtidige udviklingsbehov for pædagogisk personale, lærere og ledere samt ansatte i centralforvaltningen. Kompetenceudvikling, Kommunikation og Ressourcer Gyldenløvesgade København V EAN nummer

37 Kompetenceudvikling 2019 Inddragelsesproces for kvalificering af årsplan for pædagogisk personale, lærere og ledere

38 Kompetenceudvikling i BUF Dagtilbud Områder Bydækkende - BUF Akademi Skoler Investeringscases Fælles strategisk kompetenceudvikling på tværs af områder, enheder og institutionstyper fra såvel kommunale som statslige midler (varige og midlertidige). Driftes via BUF Akademi. Strategiske og faste lokalt prioriterede indsatser. Omfang og prioritering fastlægges efter lokale behov. Faste tilbagevendende indsatser til rådighed for alle medarbejdere og ledere i BUF, f.eks. MED-uddannelse og arbejdsmiljøuddannelse mv. Driftes via BUF Akademi. 2

39 Budget for pædagogisk personale, lærere og ledere 2019 Varige midler (mio. kr.) Tidsbegræns ede midler (mio. kr.) Statslige midler (mio. kr.) Områderne Områderne I alt Dagtilbud 6,3 4,2 5,4* 15,9 Fritid 2,0 1,3 3,3 Skole 6,9 2,8 8,9 + evt. opsparing Specialområde Øvrige (Køkken, MED- og arbejdsmiljøuddannelse) 18,6 0,9 0,9 5,4 5,4 I alt 21,5 8,3 14,3 44,1 + Investeringscases + Eksterne fonde Primært projekter finansieret af A.P. Møller * KK modtager i alt 21,3 mio. kr. frem mod juli 2022.

40 Mio. kr. 40,0 Kompetenceudviklingsmidler (mio. kr.) 35,0 33,6 30,0 25,0 20,0 15,9 18,6 17,2 15,0 10,6 12,4 11,5 10,0 5,0 7,1 6,1 6,3 5,4 4,7 3,3 2,0 2,0 0,9 0,9 0,9 0,9 4,2 0, Budgetår Dagtilbud Fritid Skole Specialområde Øvrige 4

41 Inddragelsesproces for kompetenceudvikling for pædagogisk personale, lærere og ledere i 2019 Juni Aktivitetsansvarlige Programledere September Imp.gr., pæd. og skolekonsulenter Faglige organisationer December HovedMED August Områdechefer Oktober Områdechefer Centerchefer Aktivitetsansvarlige

42 Principper for kompetenceudvikling Strategiske prioriteringer ud fra BUF s mål Intern kapacitetsopbygning Teams frem for individer Det praksisnære og lokale Alle børn og unge trives, udvikler sig og lærer, så de får de bedste muligheder i deres liv Forberedelse, indsats og forankring 6

43 Opsamling fra inddragelsesproces med implementeringsgrupper og faglige organisationer

44 Strategiske fokusområder Dagtilbud og fritid Faglig ledelse og ledelse af forandringsprocesser Styrket pædagogisk læreplan Skole Faglig ledelse med fokus på elevens læring Feedback og progression Sprog Sprog i alle fag 0-18 år Gode børne- og ungefællesskaber Modtagelse og integration Digital læring og STEM* *Science, Technology, Engineering and Mathematics

45 Bydækkende strategisk kompetenceudvikling via BUF Akademi Aktuel kompetenceudvikling Arbejdspladsen i Fokus; Læring der ses; Brugerportalsinitiativet; STEM; Coding Class; Ny i København Udvidet kompetenceudvikling for dagtilbuds- og fritidsområdet Klyngeledelsesuddannelse (forberedelse); Mastermoduler; BUF-ledertalent; Styrket pædagogisk læreplan; KIDS; Leg; Fysiske læringsmiljøer; Sprog; Bevægelse; Åben Dagtilbud; Naturfænomener; KbhBarn; Trivsel; Fri for Mobberi. Udvidet kompetenceudvikling for skoleområdet Skoleledelsesuddannelse; Mastermoduler; BUFledertalent; Håndværk og Design; Sprog; Bevægelse; Åben Skole; Læse- og skrive-teknologier; Faglig læsning; Matematik; Formativ evaluering; Lær@lære; Inkluderende læringsmiljøer; Specialpædagogik; Alle i mål. Basis kompetenceudvikling MED-uddannelse; Arbejdsmiljø- og sikkerhedsuddannelse; Beredskab; Førstehjælp; Livredning; Forvaltningsret; Notatpligt; Meritpædagog; Vejlederuddannelse; Praktikvejlederuddannelse; Undervisningsfag. 9

46 Hvad skal der til for at kompetenceudviklingsaktiviteter opleves som praksisnære? o o o Lokal afvikling og gerne inddragelse af børnegrupper Kollektive indsatser Forankring i arbejdsfællesskaber og professionelle læringsfællesskaber o Understøtte det praksisnære med teoretisk refleksion o Konkrete redskaber og best practice-eksempler o Relevante hjemmeopgaver og cases o o o Formidling af formål i konkret og genkendelig kontekst Proces indtænkes, herunder opfølgning i egen praksis Bevidsthed ift. at kompetenceudvikling tager tid 10

47 Hvad kan styrke forankringen af det lærte i praksis? o o Niveauopdelte aktiviteter Udbud af basisaktiviteter over flere år o o Behov for strategisk prioritering af få dybe fokusområder Hellere mere kompetenceudvikling til få end mindre til flere o o Fokus på motivation og oplevelse af relevans Ledelsen har ansvar for at kapacitetsopbygge og sikre forankring 11