- natursyn i forandring

Transkript

1 - natursyn i forandring Lærervejledning Indhold At komme ud af klasselokalet og ud i felten med elever giver altid ekstra forberedelse til læreren og masser af praktiske problemer. Denne vejledning er skrevet, så lærere, der har mulighed for at tage klassen med til naturgenopretningsprojektet i det pragtfulde område ved Ferup Sø og Vester Nebel Å, kan få hjælp til arbejdet hjemme i klasseværelset inden turen, til forberedelsen af selve turen og til feltarbejdet ved Vester Nebel Å. Har man ikke mulighed for at tage ud til Ferup Sø med sin klasse kan man bruge vejledningen til, at få ideer til, hvordan man kan arbejde med et lokalt naturgenopretningsprojekt. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: SIDE 2 Introduktion til uv-forløbet SIDE 3 Rammerne for uv-forløbet SIDE 4 Oversigt over uv-forløbet SIDE 8 Det uformelle læringsmiljø SIDE 10 Online formidling SIDE 11 Teoretisk forankring SIDE 12 Eksperimentelt/praktisk arbejde SIDE 13 Nye metoder og værktøjer SIDE 13 Perspektiv SIDE 14 Sammenfatning SIDE 15 Bilag Udviklet af Forfattere: Elisabeth Dannesboe og Bodil Pihlkjær Nymann Redaktion: Beth Wehner Andersen, Claus Auning, Linda Ahrenkiel og Mette Auning Layout/film: Rune Skeel-Gjørling Harteværket Bramdrup Skole

2 Introduktion til uv-forløb Introduktion Dette undervisningsforløb er et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feltbiologi og natursyn ud fra et lokalt naturgenopretningsprojekt. Naturgenopretningsprojekter foregår over hele landet. Derfor kan vores ideer let overføres til andre projekter andre steder. Undervisningen i felten har vi kombineret med fokus på læsning af multimodale tekster på Nettet og brug af QR koder. Også i andre kommuner vil man kunne finde hjemmesider, der beskriver kommunale naturprojekter og formidler relevant viden. Vores opgaveforslag vil forholdsvis let kunne rettes til, så de kan bruges i andre sammenhænge. Eleverne skal kende forskellige natursyn, opdage at natursyn har ændret sig over tid, kende til naturgenopretningsprojekter i nærmiljøet, arbejde med bedømmelse af vandløbskvalitet ud fra forekomst af indikatordyr, arbejde med læsning af fagtekster på relevante hjemmesider, kunne forklare relevante faglige begreber med egne ord. Se mere på Astra.dk Den gode idé Elisabeth Dannesboe, lærer fra Bramdrup Skole fortæller om, hvordan de to lærere fik ideén til deres undervisningsforløb. Varighed 1:59 min YouTube (HD)

3 Rammerne for uv-forløbet Aldersgruppe/klassetrin Undervisningsforløbet kan bruges til elever fra klasse. Vil man arbejde tværfagligt sammen med fysik/kemi, biologi og geografi (se andet forløb om Harteværket energiomsætning og el-produktion), vil forløbet egne sig bedst til 9. klasse. Varighed af forløbet 5-6 dobbeltlektioner. Heraf bruges en undervisningsgang til vandløbsundersøgelsen. Pædagogisk metode Undervisning veksler mellem klasseundervisning, pararbejde og gruppearbejde. Det er en forudsætning at klassen tidligere har arbejdet med genrelæsning og kender de forskellige tekstgenres karakteristika og tilhørende læsestrategier og notatteknikker. Hvis man ikke har arbejdet specifikt med disse ting før, kan undervisningsforløbet planlægges som et tværfagligt forløb sammen med dansk, hvor fokus netop er på genrer og læsestrategier. Læsningen i biologi kunne så blive et konkret eksempel på, hvad det vil sige at benytte en læsestrategi, når man vil lære noget. Hvis man mangler hjælp til at komme i gang med at sætte fokus på faglig læsning i alle fag, er der masser af hjælp at hente på følgende hjemmeside. Se mere på undervis.dk [Foto] Elever i gruppearbejde

4 Oversigt over uv-forløbet 1.-2.LEKTION Indhold læse og forstå informationer i faglige tekster anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling Introduktion til undervisningsforløbet. Harteværket - hvad er det? Naturgenopretning - hvad er det? Projektet omkring Vester Nebel Å. Begreber Multimodal tekst, Brødtekst, Informerende tekst, Fagligt begreb, Figurtekst og Faktaboks Aktiviteter UNDERVISNINGSMATERIALE Læsning af tekst om Harteværket og afsnittet om naturgenopretning på kolding.dk. Udarbejdelse af begrebsforklaringer. Tekst om Harteværket (se s i Fuld af energi, Hviid Jens, GO.) eller læs på Relevante faglige trinmål give eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed give eksempler på aktuelle lokale og globale miljøog sundhedsproblemer give eksempler på naturpleje og naturgenopretning Harteværket, Film om 9.B ved Ferup og Power Point præsentation om området ved Ferup sø. - Opgave til hjemmesiden. (Bilag 1 Naturgenopretning ved Vester Nebel Å) 3.-4.LEKTION Indhold Oplæg om vandløbskvalitet. Oplæg om hvordan man bestemmer vandløbsdyr. Fuldstændig/ufuldstændig forvandling hos insekter. Aktiviteter [Foto] Bestemmelse af vandløbsdyr Læsning af tekst om hvordan man måler vandløbskvaliteten vha. indikatordyr. Træning i at genkende indikatordyrene.

5 Relevante faglige trinmål Begreber kende udvalgte organismer og deres placering i fødekæder samt anvende begreber om deres livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse give eksempler på og sammenligne forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd i forhold til føde, næringsstoffer, vand, oxygen og temperatur give eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed Insekt, Fuldstændig forvandling, Ufuldstændig forvandling, Larve/puppe, Nymfe, Krebsdyr, Børsteorm, Respiration, Oxygen, Tilpasning, Adfærd, miljøtilstand UNDERVISNINGMATERIALER Power Point præsentation om vandløbskvalitet og indikatordyr. Tekst om indikatordyr og vandløbskvalitet. (Se Bilag 2 - Vandløbets miljøtilstand) samt ark om feltkendetegn hos indikatordyr. (Se bilag 3 - Vandløbsdyr) LEKTION Indhold Ørreden som indikator på god vandløbskvalitet. Feltkendetegn på indikatordyr. Aktiviteter give eksempler på og sammenligne forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd i forhold til føde, næringsstoffer, vand, oxygen og temperatur læse og forstå informationer i faglige tekster Læsning af afsnittet om ørreden og smerling på Udarbejdelse af begrebsforklaringer. Træne feltkendetegn på Indikatordyr. anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling Begreber Relevante faglige trinmål Naturgenopretning, Ørred, Smolt, Livscyklus, Stryg, Høl, Gyde, Gydebanker give eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed kende udvalgte organismer og deres placering i fødekæder samt anvende begreber om deres livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse UNDERVISNINGMATERIALER Opgave om havørred -se Bilag 4)

6 7.-8. LEKTION - ELLER EN HEL DAG Indhold Ekskursion til Vester Nebel Å ved Ferup Sø - se og høre om området - og lave vandløbsundersøgelse. Aktiviteter Relevante stop i området hvor læreren fortæller eller bruger områdets poster med QR-koder ved Donssøerne eller Ferup Sø. Eleverne undersøger vandløbskvaliteten vha. indikatordyr. Relevante faglige trinmål planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i forskellige biotoper og i laboratoriet anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter i naturen og i laboratoriet, herunder mikroskop, stereolup samt udstyr til analyse af fysiske og kemiske forhold Begreber Vandløbskvalitet, Stryg, Høl, Indikatordyr, Artsdiversitet, Miljøtilstand, Iltindhold, Behov, Tilpasset UNDERVISNINGMATERIALER Feltudstyr og waders, Eigil Holms vandløbsdug + tilhørende bog - eller ferskvandsapp. Telefon med kamera, smartphones el.lign. samt registreringsark. (Se Bilag 5 Skema til vandløbsundersøgelse) Film fra forløbet - Jagten på slørvingen i Vester Nebel Å [Film] En 8. klasse fra Bramdrup skole besøger Vester Nebel Å for at bestemme vandløbskvaliteten (3:04 min) YouTube (HD)

7 Aktiviteter Samtale om vandløbskvaliteten af Vester Nebel Å. Oplæg om natursyn. Samtale/diskussion om natursyn gennem tiderne. Relevante faglige trinmål [Foto] Elever på jagt efter slørvingen i Vester Nebel Å LEKTION Indhold give eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed give eksempler på naturpleje og naturgenopretning præcisere biologiske erkendelser og sammenhænge ved brug af relevant fagsprog Efterbehandle de indsamlede data. Samtale om stryg /høl. Naturgenopretning hvad ved vi nu? Natursyn hvad mener vi nu? Begreber Biologisk mangfoldighed, Bæredygtighed, Naturgenopretning, Natursyn, Naturpleje, Naturforvaltning UNDERVISNINGMATERIALER Ark om natursyn: Bilag 6a - Tekst om natursyn Bilag 6b - Spørgsmål om natursyn Bilag 6c - Gruppearbejde om natursyn [Figur] Natursyn hvad er smukt/grimt og nyttigt/unyttigt?

8 Det uformelle læringssted Ferup sø og Vester Nebel Å Cykeltur til Ferup sø Ud over undervisning hjemme i klassen, skal eleverne besøge stedet, hvor det nye omløb ligger. Undervejs stoppes op ved diverse lokaliteter undervejs, som er relevante for forløbet. Der vil blive opsat pæle med QR-koder ved Donssøerne og ved Ferup sø. Hvis man scanner QR- koden, kan man få fortalt om det, man kan se på lokaliteten. [Foto] Luftfoto af Ferup sø Det naturgenopretningsprojekt ved Ferup sø og Vester Nebel Å, som vi har arbejdet med i dette undervisningsforløb, har til formål at Den tur, der er beskrevet i det følgende, følger Troldhedestien fra byen og ud til Dybvadbro og Ferup. Stien er god at cykle på. Man kan også komme til Dybvadbro med bybussen, som har et stoppested tæt ved den nedlagte station. genåbne 13 km vandløb for fisk og smådyr, forbedre levesteder for sjældne fisk som smerling, bæklampret og ørred, sørge for vandmængde, så man kan genskabe 80 hektar vådområder langs Kolding Å, fjerne ca. 5 tons kvælstof fra vandmiljøet. Vester Nebel Å blev i ført tilbage til sit oprindelige forløb fra før 1918, hvor Harteværket blev bygget. Som følge af Kolding Å s større vandmængde efter genetableringen af Vester Nebel Å, har man efterfølgende i 2009 etableret vådområder langs Kolding Å. I samme omgang har man forbedret de fysiske forhold i åen ved at udlægge gydegrus. [Foto] Kanal fra Dons-søerne til Stallerup sø Hvis man cykler ad Troldhedestien, møder man inden Dybvadbro den kanal, som forbinder Donssøerne med Stallerup sø. Kanalen blev gravet for at lede åvandet fra Alminde Å og Vester Nebel Å til Harteværket. I dag er 60 % af kanalens vandtilførsel forsvundet, fordi Vester Nebels Å s vand nu igen ledes uden om Ferup sø efter naturgenopretningen. Tilbage er vandet fra Alminde Å, som løber gennem Donssøerne og derefter gennem kanalen til Stallerup sø og derfra videre til Harteværket. [Foto] Vandet strømmer igen i Vester Nebel Ås oprindelige løb (af Bernt René Voss Grimm)

9 Landskabsudstilling Lige efter stationsbygningen er der en udstillingsbygning hvor der er en 3-D model, der viser området, som det så ud, inden man lavede det nye omløb. Man kan lægge de forenklede tegninger (se bilag 7) af åens skiftende løb oven på modellen i glasmontren. Den del af åen, som ligger lige nedenfor Ferup sø dæmningen, er velegnet til vandløbsundersøgelser, så det er i det område, vi har arbejdet. Kolding Kommune har en naturvejleder tilknyttet området, som man kan kontakte, hvis man har planer om at besøge området. Er man på egen hånd, kan man bruge QR-koderne til at få mere viden om de forskellige lokaliteter undervejs. [Foto] Der forklares via 3D-model og tegninger Tegningerne gør at eleverne lettere kan forestille sig de ændringer af landskabet, som de forskellige menneskelige indgreb gennem tiderne har medført. I huset udstilles også en masse plancher som fortæller i detaljer om Harteværkets historie og udvikling. Troldhedestien Fra udstillingsbygningen er der kun 1,2 kilometer ad Troldhedestien til Vester Nebel Å. Man kan kun komme til Vester Nebel Å ad denne vej, så er man kommet til Dybvadbro med bus, må man gå ad stien ud til åen. På højre side har man undervejs resterne af den kanal, som tidligere ledte vandet fra Vester Nebel Å til Harteværket. Det sidste lille stykke af Troldhedestien ud til åen forløber på den dæmning som man byggede for at få Troldhedebanen forbi Ferup sø. Selve søen er skabt af en anden dæmning, som man byggede i 1918, for at tvinge Vester Nebel Å til at løbe mod Harteværket i stedet for at søge mod Kolding Å. Som en del af naturgenopretningsprojektet har man lavet en gennemføring af åen under den dæmning der følger Troldhedestien. Derefter har man lavet et 1,5 km omløb der fører Vester Nebel Å udenom Ferup sø. Når man står med sine elever på den gamle Troldhedesti og kigger ud over Ferup sø, er det let at forestille sig hvordan naturen i området har set ud i de forskellige historiske faser. Både det gamle og det nye er repræsenteret på samme tid. Desuden er vandløbet et eksempel på en fantastisk dansk å med masser af det fine dyreliv, såsom slørvinger og ørred. Det betyder, at en vandløbsundersøgelse her giver mulighed for at finde andre indikatordyr end de sædvanlige tanglopper, tubifix og rottehaler. Har eleverne desuden mulighed for at trække i vaders, kan de rigtigt opleve vandløbets kræfter når de bevæger sig ud i åen. De kan fint bunde, men der er masser af strøm. Hele omløbet er foret med store sten, så det dyreliv, der knytter sig til vandløbets sten, er også flot repræsenteret. Det gamle pumpehus Har man tid, er der i forbindelse med Ferupdæmningen et gammelt pumpehus, som er omdannet til en udstillingsbygning, hvor der på fineste vis fortælles om hele naturgenopretningsprojektet. Der kan man også krybe i ly i tilfælde af regnvejr. [Foto] Besøg udstillingen i det gamle pumpehus.

10 Online formidling Der er masser af muligheder for at opsøge viden omkring området ved Vester Nebel Å og Ferup sø. Som tidligere nævnt er der fx hjemmesiden udstillinger i området og endda en naturformidler, som er tilknyttet Kolding Ådal. Endvidere kan man anvende de forskellige opstillede poster i området. På ruten ad Troldhedestien ud til Ferup Sø er der opsat to skilte med QR-koder. Der er også opsat et skilt ved Harteværket. Ved at scanne QRkoden med en smartphone eller tablet bliver eleven - eller andre besøgende - ledt videre til en film, som fortæller om den pågældende lokalitet. Brugen af QR-koder og formidling i lyd og billeder giver en mere sanselig oplevelse til eleverne frem for en statisk planche på stedet. Fordelen er også, at man kan bogmærke filmen og gense den på et senere tidspunkt i forbindelse med fx repetition og opgaveskrivning. QR-KODE En QR-koder fungerer på samme måde som en stregkode. QR er en forkortelse for Quick Response. Man anvender det typisk for at brugerne ikke skal indtaste lange varekoder eller komplicerede webadresser - i dette tilfælde til en video på YouTube. Derudover kan man kan køre statistikker på, hvor mange brugere som scanner koden. For at få glæde af QR-koderne skal din smartphone eller tablet have en app, som kan scanne stregkoder og lignende. Det finder man i Apples App Store eller Androids Play butik. Hvis du i øvrigt selv ønsker at oprette nye poster på fx skolen, kan du generere og printe dine egne QR-koder til film, opgaver, hjemmesider og andet online materiale på qr-koder.dk. Film fra posterne Naturgenopretning af Vester Nebel Å Donssøerne ved kanalen ned Stallerup sø Den nye passage under Troldhedestien Hvad er QR-koder? Harteværket En QR-kode er et mønster, som indeholder en mængde information som bogstaver, tal og tegn. Jo større og mere kompliceret mønster, des jo mere information indeholder mønsteret.

11 Teoretisk forankring Vores tilgang til struktureringen og planlægningen af undervisningen er inspireret af socialkonstruktivistisk undervisningstænkning. I punktform kan vore ideer beskrives således: at eleverne ikke er passive modtagere af viden. Læring er en aktiv proces, hvor den enkelte opbygger sin egen personlige viden på baggrund af erfaringer, tanker, forestillingsbilleder og tolkninger, klassen til sidst diskuterer deres erfaringer undervejs sat i relation til forskellige natursyn. Undervejs i forløbet er der lagt megen vægt på begrebsforståelse det der i andre sammenhænge bliver kaldt paratforståelse. Følgende citat af Lemke udtrykker vores opfattelse af, hvad det vil sige at arbejde med elevernes forståelse af begreber. at eleverne, lige så længe de har kunnet sanse, har udviklet begreber, forklaringer og strukturerende modeller, der kan tolke deres erfaringer. Disse hverdagsforklaringer afviger imidlertid ofte fra den videnskabelige måde at forklare fænomenerne på, [Foto] Unge i felten ved Vester Nebel Å at elevernes eksisterende forestillinger og viden har indflydelse på ny læring. Nyt stof relateres, tolkes, udvikles, restruktureres og integreres i forhold til den eksisterende viden, at eleverne lærer i et socialt rum. Deres omverdensforståelse udvikles både på baggrund af deres erfaringer med fysiske fænomener og gennem kommunikation med andre mennesker (Bjerrum et al., 1998, s. 6). Eleverne er aktive, når de forsøger at finde nødvendig viden på kommunens hjemmesider og bearbejde den til egen viden. De er også aktive, når de forsøger at fange indikatordyr og bestemme vandkvalitet ud fra dem. Sidst men ikke mindst skal deres nye viden sættes i relation til et mere overordnet natursyn, når de på Når vi underviser i naturvidenskab, eller et hvilket som helst andet fag, ønsker vi ikke at eleverne bare gentager vores ord som en anden papegøje. Vi vil have at de kan konstruere den egentlige mening med deres egne ord, og med lidt anderledes ord, når situationen kræver det. Brug af samme faste betegnelser i alle situationer er nyttesløst. Ordene må ændres fleksibelt for at kunne opfylde kravene i den øjeblikkelige argumentation, problemstilling eller brug. Men de skal udtrykke den samme essentielle mening, hvis de skal være videnskabeligt acceptable og praktisk anvendelige. Det er dette vi forstår ved at eleverne skal forstå begreber. (Lemke 1990, s. 91, Dolins oversættelse)

12 Eksperimentelt /praktisk arbejde Det beskrevne undervisningsforløb er inspireret af helt traditionel feltbiologi. Feltbiologi har altid været højt prioriteret når man taler om vigtige arbejdsmetoder i biologi. Vores egen erfaring er, at det er svært at komme af sted ud i felten, fordi det kræver et kæmpe forarbejde af læreren. Vi har forsøgt at lave noget af forarbejdet for læreren, så det er lettere at komme af sted. Vi lader de enkelte grupper fiske frit på det sted, de har valgt at undersøge. Ud fra farveskalaen på vandkvalitetsbestemmelses-dugen sættes enten krydser (bred sort streg) eller små boller (tynd sort streg) i skemaet, når gruppen har fanget et dyr. Hvis der er mange tegn i den højre side af skemaet tyder det på en god vandkvalitet med sarte dyr. EKSEMPEL Der er lavet 3 Power Points, som man kan bruge. Den første beskriver området ved Ferup sø. Den anden forklarer om vandløbskvalitet generelt, og den tredje kan bruges, når eleverne inden turen i felten, skal kunne bestemme de forskellige indikatordyr. Organismen med denne signatur skal have kryds i 4 og 5 og bolle i 6 og 3 Dug til vandbestemmelse Her skal lyde en tak til Eigil Holm som har givet tilladelse til, at vi kan bruge hans flotte tegninger af dyrene. Vi har ladet eleverne benytte Eigil Holms dug til bestemmelse af vandløbskvalitet. Til den har vi udviklet et meget enkelt registreringsskema (Bilag 5), som kan give et fingerpeg om vandkvaliteten. Skemaet er ikke særligt videnskabeligt, men kan alligevel give et fingerpeg om vandløbskvaliteten til brug ved den efterfølgende diskussion på klassen. Hvis eleverne finder mange forskellige organismer, er det tegn på høj artsdiversitet, og det tyder også på en god vandløbskvalitet. Ud over at sætte tegn i registreringsskemaet kan man lade eleverne dokumentere de indfangne organismer med deres mobiltelefon. Efter dette undervisningsforløb er der desuden udviklet en ferskvandsapp, der kan downloades. Materialeliste: Vaders, sigter på skaft, fotobakker og luppe [Foto] Eigil Holms dug til vandkvalitetsbestemmelse Det er vores erfaring at det er svært, at få uøvede teenagere til at lave præcise opgørelser over forekomsten af indikatordyr, hvor de f.eks. skal lave 10 præcise ketchertag og derefter bestemme dyrene på en given lokalitet. Diverse skemaer/hjælpeark (Bilag 5) og engangspipetter med afskåret tud (gode til at fiske enkeltdyr op af fotobakken med) Vandkvalitetsbedømmelsesdug: Kan købes hos frederiksen.eu varenummer: og tilhørende bog med varenummer:

13 Nye metoder og værktøjer Ud over den traditionelle tilgang til feltbiologien har vi forsøgt at integrere de nye digitale muligheder for at udnytte kommuners eller institutioners hjemmesider og kæde det sammen med skolens bestræbelse på at lære eleverne læsning i alle fag. Naturgenopretningsprojekter har som oftest deres egen hjemmeside, så man kan overføre vore arbejdsmetoder til relevante naturgenopretningsprojekter nær egen skole. Hvis der skal komme et reelt læringsudbytte ud af at bruge tilgængelige hjemmesider, er det meget vigtigt, at læreren hjælper eleverne med at læse de enkelte sider. Til det har vi udarbejdet forskellige arbejdsark, som let kan tilpasses andre hjemmesider. Arbejdsark - Naturgenopretning af Vester Nebel Å (Klik for at forstørre) Se samtlige arbejdsark i bilag Perspektiv Undervisningsforløbet giver flere oplagte muligheder for tværfagligt samarbejde med andre lærere omkring klassen. Netop naturgenopretningsprojektet af Vester Nebel Å er tæt forbundet med Harteværket, og her er et samarbejde med fysik/kemilæreren oplagt. Behovet for strøm var jo netop det der motiverede, at man omlagde åen og udnyttede vandkraften. Hele området ved Ferup sø er et storslået landskab skabt af isens stærke kræfter. Her kunne geografilæreren komme på banen. Indfaldsvinklen fra geografi kunne også være udnyttelsen af de omkringliggende arealer til landbrug. Det tværfaglige samarbejde kan også være med klassens dansklærer. Hvis man ikke har arbejdet specifikt med genrelæsning og faglig læsning før, kan undervisningsforløbet planlægges som et tværfagligt forløb sammen med dansk, hvor fokus netop er på genrer og læsestrategier. Læsningen i biologi kunne så blive et konkret eksempel på, hvad det vil sige at benytte en læsestrategi, når man vil lære noget. Hvis man mangler hjælp til at komme i gang med at sætte fokus på læsning i alle fag, er der masser af hjælp at hente på undervis.dk. Et andet sted i Kolding kommune har man også lavet naturgenopretning. Det drejer sig om Dalby Mølleå. Her har man sløjfet vandmøllen som før leverede nødvendig energi til at kværne korn med. Da møllen ikke længere blev udnyttet, har man i stedet lavet en storslået fisketrappe, så fisk og andre vandløbsorganismer kan komme udenom møllesøen. Også dette projekt har sin egen hjemmeside som man kan arbejde med på samme måde, som vi har arbejdet med Vester Nebel Å. Rundt omkring i Danmark findes mange andre projekter af tilsvarende art med tilhørende hjemmeside, som kan udnyttes i den indledende del af undervisningsforløbet.

14 Sammenfatning Projektet er eksemplarisk, da man i resten af landet kan finde mange tilsvarende projekter, hvor vores metode kan kopieres. Naturgenopretning har været centralt i dette undervisningsforløb, men arbejdet med forløbet giver også rige muligheder for at arbejde tværfagligt både med fysik/kemi, historie, geografi og dansk. naturgenoprettelsen ved Vester Nebel Å set i sammenhæng med el produktionen på Harteværket. Det er også udarbejdet et undervisningsforløb til Harteværket Fysik ud af huset. Se mere på Astra.dk Vi har evalueret vore undervisningsforløb med egne elever og erfarede, at mange elever gav udtryk for, at de fik en god forståelse af ellers vanskelige begreber som natursyn og naturgenoprettelse. Nogle klasser havde også parallelt arbejdet med energiproduktion på Harteværket, og for dem gav det ekstra mening at opleve naturen og [Foto] Cykelturen ender ved Ferup sø

15 Bilag Til undervisningsforløbet hører en række bilag, som kan findes på NTS-Centerets hjemmeside: Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6a Bilag 6b Bilag 6c Bilag 7 Naturgenopretning ved Vester Nebel Å Vandløbets miljøtilstand Vandløbsdyr Opgave om havørred Skema til vandløbsundersøgelse Tekst om natursyn Spørgsmål til natursyn Gruppearbejde om natursyn Vendeark til forklaring af åens forløb