Tema Læring: Guide til pædagogiske arbejdsmønstre
|
|
|
- Nicklas Brøgger
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tema Læring: Guide til pædagogiske arbejdsmønstre De pædagogiske arbejdsmønstre Med udgangspunkt i David Kolbs læringsteori har Knud Illeris udviklet en model for pædagogiske arbejdsmønstre, hvor der argumenteres for, at de fire felter, som ifølge Kolb udgør erkendelsesformer, peger i retning af bestemte pædagogiske arbejdsmønstre. De fire felter repræsenterer ifølge Knud Elev/kursist Illeris nogle grundlæggende pædagogiske arbejdsmønstre, som har Studier Projekt deres særkende set i forhold til styringsog indholdsdimensionen. Med andre ord handler det om lærerens rolle, deltagerens rolle og det indhold, som både lærer og deltager er fælles om. Stof Undervisning Ind Styring Lærer hold Opgave Problem De to akser i modellen repræsenterer indhold og styring og er et udtryk for spændingsfelter mellem de didaktiske principper vedrørende lærerdeltagerstyring og stof- og problemorientering. Ud fra disse didaktiske principper defineres de fire pædagogiske arbejdsmønstre: Arbejdsmønster Studier Definition Studier er karakteriseret ved at fokusere på et bestemt stof og deltagerens selvstændige arbejde hermed. Undervisning Undervisning er den aktivitet, hvor læreren udvælger og formidler stof. Projekt I et projekt fokuseres der på en problemstilling, som deltageren selv har stor grad af indflydelse på, og hvor deltageren selv tilrettelægger læringsarbejdet. Et projekt inddrager typisk flere fag. Opgaver Opgaver er den aktivitet, der har karakter af problemløsning, men hvor læreren planlægger og organiserer deltagernes læring. Opgaver kan være både teoretiske og praktiske og åbne eller lukkede. Som supplement til Knud Illeris s pædagogiske arbejdsmønstre kan tilføjes en femte i form af casemetoden. Hvis denne arbejdsform anvendes, kan den ikke umiddelbart placeres ind i den ovenstående model, da casen oftest vil indeholde en række forskellige arbejds- og undervisningsformer, og derved bevæge sig rundt i cirklen. Det vil dog helt afhænge af, hvordan casen er beskrevet. Case En case er en beskrivelse af en situation en virkelighed i redigeret form. Casen skal indeholde en sådan kompleksitetsgrad, at der findes mere end 1
2 én acceptabel løsning, og der skal være tale om et problem, der kræver en løsning. Derfor vil casemetoden bevæge sig rundt i de pædagogiske arbejdsmønstre: opgaver projekt studier. Beskrivelsesramme for de pædagogiske arbejdsmønstre For at kunne operationalisere modellen med de pædagogiske arbejdsmønstre er der her udarbejdet en beskrivelsesramme for de forskellige arbejdsmønstre. Beskrivelsesrammerne er det værktøj som skal konkretisere undervisningen på praksisniveau, og er derfor en guide for læreren, når der udarbejdes undervisningsforløb. Beskrivelsesrammen er udformet som en række spørgsmål, der skal overvejes/svares på for at sikre en fuldstændig planlægning og udførelse af undervisningen, hvad enten det foregår som tilstedeværelsesundervisning eller virtuelt ved fjernundervisning. Beskrivelsesrammen afspejler de væsentligste didaktiske dimensioner i det pågældende arbejdsmønster. Det betyder ikke, at andre dimensioner skal udelades, men blot skal illustrere, at der lægges forskellig vægt på dimensionerne i forhold til de forskellige arbejdsmønstre. I enhver undervisningssituation spiller der flere didaktiske dimensioner ind og påvirker hinanden. Det er dog ikke sådan, at alle relationer er lige afgørende i alle undervisningssituationer. Det afhænger af den konkrete kontekst, undervisningen indgår i. Beskrivelsesramme for det pædagogiske arbejdsmønster undervisning (formidling) Undervisning er formidling af et bestemt stof. Det er læreren, som er i fokus og er den aktive i formidlingen. Formidlingen kan ske i dialog med deltagerne, men det er læreren, der udvælger indhold og styrer processen. Undervisning/formidling Hvilket overordnet formål har den aktuelle formidling? Hvordan formidles det til deltagerne? Læringsforudsætninger Hvem er målgruppen, og hvordan er deres forudsætninger generelt? Præsentation (primært ved virtuelle forløb) Disponering af formidlingen Personlige mål Hvordan formidles det til deltagerne? Hvad er det konkrete indhold? Hvad er tidsrammen? Hvilken præsentationsteknik skal anvendes? (fortælling, præsentation, video, billeder, instruktion, eksperiment, synkron/asynkron mv.) Hvordan disponeres stoffet? 2
3 Materialer til deltagerne Hvilke materialer skal deltagerne have til rådighed? Hvad er deltagerens rolle under formidlingen? (dialog, lyttende, deltagerformidling) Hvilke produktkrav stilles der til deltageren? (krav om notater og lignende) Ressourcer uddelingskopier, it-programmer mv.) Skal der evalueres efter formidlingen? (multiple choice eller lignende) Beskrivelsesramme for det pædagogiske arbejdsmønster opgaver Opgaver er den aktivitet, der har karakter af problemløsning, men hvor læreren planlægger og organiserer deltagernes læring. Opgaver kan være både teoretiske og praktiske. Lukkede opgaver er opgaver, der kun findes én løsning på. Åbne opgaver kan løses på flere måder Opgaver Hvilket overordnet formål har opgaven? Hvordan formidles det til elverne? Læringsforudsætninger Hvem er målgruppen og hvordan er deres forudsætninger generelt? Præsentation (primært ved virtuelle forløb) Opgaver Hvordan formidles det til elverne? Hvad er det konkrete indhold/emne? Hvad er tidsrammen? (tidsrum for arbejdet,deadlines for opgaveaflevering) Hvordan stilles opgaverne til deltagerne? (papir, bøger, fortælling, præsentation, video, billeder, instruktion, eksperiment, synkron/asynkron mv.) Hvilke opgaver skal være til rådighed for deltagerne? Skal deltagerne arbejde med åbne eller lukkede opgaver? Har deltagerne en "Bank" af valgmuligheder. (niveau, kompleksitet) 3
4 Lærerrolle Hvordan vejledes der i processen i forhold til deltagernes arbejde med stof/læreproces? Hvilke krav stilles til deltagerens arbejde med opgaven? (organisering, samarbejde, kommunikation, arbejdsform) Ressourcer Hvilke produktkrav stilles der til deltageren? (Antal, aflevering, dokumentation) it-programmer mv.) Hvordan evalueres der? (selvevaluering ved multipli choice eller lignende, lærervurdering, deltager/deltager- evaluering, fremlæggelse, fremvisning) 4
5 Beskrivelsesramme for det pædagogiske arbejdsmønster projekt I et projekt fokuseres der på en problemstilling, som deltageren selv har stor grad af indflydelse på, og hvor deltageren selv tilrettelægger læringsarbejdet. Et projekt inddrager typisk flere fag. Læringsforudsæt ninger Projekt Hvilket overordnet formål har projektet? Hvordan formidles det til elverne? Hvem er målgruppen og hvordan er deres forudsætninger generelt? Personlige mål (hvilke personlige mål forventes arbejdsformen at sigte mod? selvstændighed samarbejdsevne, planlægningsevne, evne til informationssøgning og vurdering mv.) Hvordan formidles det til elverne? Hvilke fag inddrages? Problemstillingen Lærerrolle Ressourcer Hvad er tidsrammen? (tidsrum for arbejdet,deadlines for projektaflevering) Hvordan formuleres og afgrænses problemstillingen? og hvilken hjælp gives deltagerne hertil? Hvordan vejledes der i processen i forhold til deltagernes arbejde med projektet? Indgår der formidlinger, oplæg mv. i projektforløbet? Hvilke krav stilles til deltagerens arbejde med opgaven? (organisering, samarbejde, kommunikation) Hvilke produktkrav stilles der til deltageren? Hvilke krav stilles til dokumentation?- Og hvordan formidles disse krav til deltageren? Hvile faser i projektarbejdet it-programmer mv.) Hvordan evalueres der? Er der løbende fremlæggelse af dele af projektarbejdet? Anvendes opponentgrupper? 5
6 Beskrivelsesramme for det pædagogiske arbejdsmønster studie Studier er karakteriseret ved at fokusere på et bestemt stof og deltagerens selvstændige arbejde hermed. Studier Hvilket overordnet formål har studiearbejdet? Hvordan formidles det til elverne? Læringsforudsætninger Hvem er målgruppen og hvordan er deres forudsætninger generelt? Personlige mål (hvilke personlige mål forventes arbejdsformen at sigte mod? selvstændighed samarbejdsevne, planlægningsevne, evne til informationssøgning og vurdering mv.) Hvordan formidles det til elverne? Hvilket fagligt stof drejer det sig om? Hvordan identificeres det rette stof til den enkelte deltager? er det deltageren eller læreren der gør det? Hvad er tidsrammen? (tidsrum for arbejdet, evt. deadlines herfor) Lærerrolle Hvordan vejledes der i forhold til deltagernes studiearbejde? Hvilke krav stilles til deltagerens arbejde med studiet? (organisering, samarbejde, kommunikation) Hvilke produktkrav stilles der til deltageren? Hvilke krav stilles til dokumentation? - Og hvordan formidles disse krav til deltageren? Ressourcer it-programmer mv.) Hvordan evalueres der? (selvevaluering, refleksion over arbejdet, kommentering af studiearbejdet mv.) 6
7 Beskrivelsesramme for det pædagogiske arbejdsmønster case En case er en beskrivelse af en situation en virkelighed i redigeret form. Casen skal indeholde en sådan kompleksitetsgrad, at der findes mere end én acceptabel løsning, og der skal være tale om et problem, der kræver en løsning. Derfor vil casemetoden bevæge sig rundt i de pædagogiske arbejdsmønstre: opgaver prokjekt studier. Casetype Casemetode Case Hvilket overordnet formål har casen? Hvordan formidles det til eleverne? Hvilken slags case er der tale om? Redigeret virkelighedscase? Konstrueret virkelighedscase? Hvilken casemetode vil jeg bruge? 1. Problemcasen 2. Systemcasen 3. Den åbne case 4. Isbjergcase 5. Seriecase Læringsforudsætninger Hvem er målgruppen og hvordan er deres forudsætninger generelt? Har målgruppen specifikke it-læringsforudsætninger? Personlige mål (hvilke personlige mål forventes arbejdsformen at sigte mod? selvstændighed samarbejdsevne, planlægningsevne, evne til informationssøgning og vurdering mv.) Hvordan formidles det til elverne? Hvilke fag kræves inddraget i casen? Lærerrolle Hvad er tidsrammen? (tidsrum for arbejdet,deadlines for dokumentation) Hvordan vejledes der i processen i forhold til deltagernes arbejde med projektet? Indgår der formidlinger, oplæg mv. i projektforløbet? Hvilke krav stilles til deltagerens arbejde med opgaven? (organisering, samarbejde, kommunikation) Hvilke produktkrav stilles der til deltageren? Hvilke krav stilles til dokumentation?- Og hvordan formidles disse krav til deltageren? Hvilke faser er der i casearbejdet? 7
8 Ressourcer it-programmer mv.) Hvordan evalueres der? Er der løbende fremlæggelse af dele af casearbejdet? Anvendes opponentgrupper? 8
Læringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Prøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Steen Grønbæk [email protected]. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen
Steen Grønbæk [email protected] Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010
Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret
Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Velkommen. KEA Design/Business - E-designteamet. Dit navn: CPR.nr: - til optagelsesprøven på E-Design 2012 mandag d. 16. april, Kl. 9-11.
Velkommen til optagelsesprøven på EDesign 2012 mandag d. 16. april, Kl. 911.30 Velkommen til optagelsesprøven På uddannelsen til edesigner lærer du at udvikle, planlægge og organisere og gennemføre design
En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet
AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende
Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.
Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2014 -juni 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Erhvervscase
Eksamensbestemmelser
2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...
L Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011
Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik
Vejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse
Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Baggrund Gennem Pro-erhverv har man på Fyn gennem de sidste år udviklet et godt samarbejde
Guiden er udviklet på med afsæt i baggrundsmaterialet fra Projekt Blended Learning under Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium.
- æ ø 1 æ ø å ø ø ø 2 Introduktion Guiden er udviklet på med afsæt i baggrundsmaterialet fra Projekt Blended Learning under Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium. Guiden skal ses som en hjælp til
Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014
Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. august 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD
Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige
Fortællinger og genrer
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen
Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Store skriftlige opgaver på HF
Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf
STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG Kapitel 1: Generelle bestemmelser... 3 1.
Innovation B valgfag, juni 2010
Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger
Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks
Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve
Evalueringsfaglighed på spil
Evalueringsfaglighed på spil 8. årgang Hvad ville vi?: Udforme et redskab til selvevaluering i alle fag Skabe basis for større bevidsthed hos eleverne om egen læring og arbejdsindsats med henblik på at
Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Problemorienteret projektarbejde
Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet
Grundfag - Fremmedsprog
Grundfag - Fremmedsprog Formål Formålet med faget er at styrke elevens internationale og kommunikative kompetence, så eleven kan læse, skrive, tale, lytte til og forstå fremmedsproget i jobmæssige, samfundsmæssige
Vejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere
Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor
Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt
Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE OBS!!!!!! Når du får praktiskplads ved Ung i Rudersdal, besluttes det efter forsamtalen i hvilken afdeling din praktik skal finde sted. Dette gøres for at sikre det bedst mulige match
Vejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6
Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU
Silkeborg den 05.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU Vejledende uddannelsestid 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2
Forenkling af Fælles Mål
Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,
Mål for forløb På tur i vildmarken
Natur/teknologi 5.-6. klasse samt 3. - 4. klasse Mål for forløb Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser. variabler i en undersøgelse. Natur og miljø
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Spansk A hhx, juni 2013
Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense
Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Indberetning 2010 Samtlige afdelinger på OUH, har i 2010 evalueret klinisk undervisning og sendt indberetningen til. har gennemgået
Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016
Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer
Læringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium
Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,
Faglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Eftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Eksamensprojektet - eux Vejledning April 2016
Eksamensprojektet - eux Vejledning April 2016 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010
Kursistvejledning til eksamensprojekt Side 1 af 5 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om eksamensprojektet på hf Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 3. februar, kl. 12.00 12.45 i auditoriet : Skolen
Prøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion. Fredericia Periode 5
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fredericia Periode 5 Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Maj 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for
Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).
Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og
Cykel Design Kost Motion
Introduktion til cykelforløb Cykel Design Kost Motion Det er sjovt at lære og virkeligheden er den største motivationskilde Begejstring, læring og innovation Undervisningskonceptet Folkeskolen Cykler er
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger
STUDIERETNINGSPROJEKTET ÅSG 2015
STUDIERETNINGSPROJEKTET ÅSG 2015 HVAD ER ET STUDIERETNINGSPROJEKT? En skriftlig opgave i typisk to fag Du skal tage udgangspunkt i et studieretningsfag på A-niveau, og det skal du kombinere med et andet
VEJLEDNING TIL ARBEJDET MED DE PERSONLIGE KOMPETENCER
VEJLEDNING TIL ARBEJDET MED DE PERSONLIGE KOMPETENCER 1 I uddannelsesordningen for social- og sundhedsuddannelsen af 16. april 2008 bliver den erhvervsfaglige kompetence beskrevet som en enhed af faglige
Håndbog for pædagogstuderende
Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,
Feedback i erhvervsuddannelserne
Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar Maj 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Erhvervscase
11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Børne- og ungdomslitteratur
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis
