Instruks 6 Efterafgrøder Instruks for kontrol af efterafgrøder 2019

Transkript

1 Instruks 6 Efterafgrøder Instruks for kontrol af efterafgrøder 2019 Juni 2019, version 1

2 Dokumentinfo: Dokumenttype: Instruks, kontrolinstruks Klassifikation: Arbejdsbrug Dataejer: HENVOR Forfatter: INGBIR Godkender(e): KAKJ Ikrafttrædelsesdato: Dato for næste revision: Revisionshistorik: Dato Noter Forfatter(e) Godkendelse Instruks til godkendelse hos Miljø og Biodiversitet INGBIR KAKJ og Direkte Betalinger Godkendt af Miljø og Biodiversitet og Direkte Betalinger INGBIR KAKJ Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Enhed for Jordbrugskontrol, Team Areal og Projekt Foto: Frederik Gasmann ISBN:

3 Indholdsfortegnelse 1. Nyt siden sidst Nyt siden Tørketiltag er ikke længere gældende... 5 Fleksible frister for efterafgrøder Kontrol af efterafgrøder etableret mellem 21.august og 7.september Kun én frist for såning af MFO-efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf... 5 Efterafgrøder i majs som erstatnings-mfo... 5 Observationer til underkendelse af dækningsgrad... 5 Prioriteringsrækkefølgen for efterafgrøder... 5 Målrettet kvælstofregulering Baggrund MFO-efterafgrøder Målrettet kvælstofregulering frivillig og obligatorisk ordning Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder Prioritering i kontrollen Omfang af kontrollen Kontrolperiode Frister Kontrol af efterafgrøder Generelt om kontrollen af MFO-efterafgrøder (kontrolårsag i) Generelt om kontrollen af målrettet kvælstofregulering (kontrolårsag l og 9) Generelt om kontrollen af pligtige/husdyrefterafgrøder (kontrolårsag m) Hvilken type efterafgrøde er det? Tilføjelse af efterafgrøder før 11. september Manglende etablering på arealer anmeldt med efterafgrøder Tilladte MFO-efterafgrøder Blanding MFO-efterafgrøder Tilladte målrettede og pligtige/husdyrefterafgrøder Såtidspunkt Minimumsstørrelse for arealer Ukrudt/spildfrø Dækningsgrad ( trappemodel ) Høsttidspunkt Udskudt høsttidspunkt (kontrolårsag 6) Sprøjteforbud Afgræsning og slæt Efterafgrøder i to-meter-bræmmer og GLM-landskabselementer Vildttiltag Oplagring/opbevaring Destruktionstidspunkt Gødning MFO-efterafgrøder i majs (kontrolårsag 8) Sprøjteforbud Dækningsgrad af MFO-efterafgrøder i majs Majsen er ikke høstet på kontroltidspunktet Majsen er høstet på kontroltidspunktet Efterafgrøder i majs som erstatnings-mfo Målrettede og pligtige efterafgrøder i majs Majsen er ikke høstet på kontroltidspunktet Majsen er høstet på kontroltidspunktet Tilføjelse af MFO-erstatningsareal i form af efterafgrøder på E-sager Hvis du har kontrolleret og godkendt mindst 5 % MFO-areal... 24

4 3.27 Hvis du ikke kan finde 5% MFO ved kontrolbesøget og ansøger har målrettede efterafgrøder Særligt for S- og M-sager Kontrol efter 19. oktober Udnyttelse af græsudlæg som efterafgrøde i Force majeure Særlig varsling af MFO-ekstrakontrolsager med udtræksårsag(z_i) M- og S-sager Sprøjteforbud på MFO-efterafgrøder i majs Kendt høstdato Manglende høstdato Sprøjteforbud Høsttidspunkt Alternativer til efterafgrøder Mellemafgrøder (kontrolårsag n) Tidlig såning af vintersæd (kontrolårsag n) Braklagte arealer (kontrolårsag m) Braklagte arealer langs vandløb og søer (kontrolårsag m) Flerårige energiafgrøder (kontrolårsag m) Separering og forbrænding af fiberfraktion af husdyrgødning (kontrolårsag m) Forbud (kontrolårsag m) Forbud mod jordbearbejdning forud for vårsåede afgrøder Omlægning af fodergræs Kvægundtagelsen Retsgrundlag Bilag 1. Forskelle og ligheder mellem pligtige/husdyr-, målrettede og MFO-efterafgrøder Bilag 2. Decimalskala for vækstudvikling i korn... 44

5 1. Nyt siden sidst 1.1 Nyt siden 2018 Tørketiltag er ikke længere gældende Som følge af tørken i 2018 kan efterafgrøder udlagt i 2018 fortsætte som hovedafgrøde i Fleksible frister for efterafgrøder. I 2019 bliver der indført fleksible frister for alle efterafgrødeordninger. Det betyder, at landbruger kan indberette i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet, hvis han etablerer sine efterafgrøder mellem 21. august og 7. september. Dette skal gøres på markniveau, men landbruger kan, i kontrolsammenhæng udpege andre arealer end de anmeldte. Hvis landbruger etablerer sine efterafgrøder mellem den 21. august og 7.september får han en kvotereduktion. Nedenstående viser etableringsintervaller samt tilhørende kvotereduktionen (anførte intervaller er inklusiv begge datoer): For bedrifter, der anvender mindre end 80 kg kvælstof pr. ha harmoniareal: Såning 21/8-24/8: Kvotereduktion på 17 kg kvælstof Såning 25/8-28/8: Kvotereduktion på 30 kg kvælstof Såning 29/8-7/9: Kvotereduktion på 45 kg kvælstof For bedrifter, der anvender 80 kg kvælstof eller derover pr. ha harmoniareal: Såning 21/8-24/8: Kvotereduktion på 27 kg kvælstof Såning 25/8-28/8: Kvotereduktion på 48 kg kvælstof Såning 29/8-7/9: Kvotereduktion på 72 kg kvælstof Nye kontrolårsager til fleksible frister: Kontrolårsag (5) Efterafgrøder sået i perioden 21. august 28. august. Kontrolårsag (7) Efterafgrøder sået i perioden 29. august 7. september. Kontrol af efterafgrøder etableret mellem 21.august og 7.september. Efterafgrøder, der etableres mellem 21. august og 7. september, skal ikke kontrolleres efter trappemodellen. I stedet skal de kontrolleres efter en anden kontrolmetode/trappemodel. Kun én frist for såning af MFO-efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf I 2018 var der to datoer for såning af MFO-efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf. I er den seneste dato for såning af MFO- efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf, er 30. juni. Efterafgrøder i majs som erstatnings-mfo Datoen for hvornår majsen skal være høstet, hvis ansøger udpeger MFO i majs som erstatningsareal, men ikke har anmeldt MFO i majs i sit Fællesskema, er ændret fra 1. oktober til 6. oktober. Hvis ansøger ikke har anmeldt MFO i majs i sit Fællesskema, så kan det godt tilføjes efter 6. oktober, bare majsen er høstet senest 6. oktober. Observationer til underkendelse af dækningsgrad Når du fremover underkender efterafgrøder, fordi de ikke opfylder trappemodellen, skal du vurdere den procentvise dækning og vælge en observation, der beskriver dette. Ansøger skal have at vide hvilket krav til dækningsgrad der ikke leves op til. Prioriteringsrækkefølgen for efterafgrøder Prioriteringsrækkefølgen for efterafgrøder er lavet om, da der fra 2019 kan komme KO-sanktion og bøde på manglende pligtige/husdyrefterafgrøder. Rækkefølgen ser nu således ud: 1. MFO-efterafgrøder 2. Pligtige/husdyrefterafgrøder 3. Målrettet kvælstofregulering frivillig ordning 4. Målrettet kvælstofregulering obligatorisk krav Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 6. Efterafgrøder 5

6 Målrettet kvælstofregulering I 2019 bliver ordningen Målrettet kvælstofregulering indført. Ordningen er en videreudvikling af ordningen om målrettede efterafgrøder fra 2017 og Den væsentligste ændring er, at det nu bliver muligt at bruge en række alternativer til de målrettede efterafgrøder. De fleste alternativer er identiske med alternativerne i den pligtige efterafgrødeordning, med undtagelse af alternativet kvotereduktion. Dette alternativ skal dog ikke kontrolleres ved den fysiske kontrol, men bliver kontrolleret administrativt. Krydsoverensstemmelse på pligtige/husdyr efterafgrøder I 2019 er det ikke længere muligt for landbruger at undgå KO- sanktion, for manglende etablering af efterafgrøder/alternativer (krav 1.21), ved at få foretaget en nedsættelse af kvælstofkvoten næste år. Dette betyder at du vil komme ud for, at skulle oprette en AKO på pligtige/husdyr efterafgrøder. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 6. Efterafgrøder 6

7 2. Baggrund I 2019 vil der være fem forskellige efterafgrødeordninger: MFO, målrettet kvælstofregulering frivillig ordning, målrettet kvælstofregulering obligatorisk ordning, pligtige og husdyrefterafgrøder. Derudover er nogle bedrifter forpligtet til at udlægge græsudlæg som en del af kvægundtagelsen. Betingelserne for kvægundtagelsen (krav om 80 % grovfoderareal) bliver på nuværende tidspunkt kontrolleret sammen med gødningsregnskabskontrollen og bliver derfor kun beskrevet ganske kort sidst i denne instruks. De andre typer efterafgrøder kontrolleres som en del af arealkontrollen og beskrives i denne instruks. I afsnittene nedenfor kan du læse baggrunden for de forskellige ordninger. 2.1 MFO-efterafgrøder MFO-efterafgrøder blev indført i 2015 sammen med de tre grønne krav, hvor udlæggelse af 5 % miljøfokusområder (MFO) udgør det ene krav. MFO-efterafgrøder kan indgå i opfyldelsen af de 5 % MFO, som bedrifter med over 15 ha omdriftsareal skal udlægge. Kravet om 5 % MFO skal opfyldes for at få den fulde, grønne støtte. Formålet med MFO-efterafgrøderne er at opsamle kvælstof samt fremme biodiversiteten. Efterafgrøden skal være udlagt eller etableret med henblik på, at der kan opnås en reduktion i kvælstofudvaskningen om efteråret. MFO-efterafgrøder kan også bruges til pligtige og husdyrefterafgrøder, såfremt de opfylder kravene hertil. 2.2 Målrettet kvælstofregulering frivillig og obligatorisk ordning Ordningen Målrettet kvælstofregulering er en videreudvikling af ordningen om målrettede efterafgrøder fra 2017 og Ordningen skal sikre, at der ikke sker en tilbagegang i miljøtilstanden for kyst- og grundvand, efter at kvælstofnormerne er blevet forhøjet i 2016 som et resultat af Fødevare- og Landbrugspakken Ordningen er målrettet områder, hvor der er behov for en kvælstofreducerende indsats. Målrettede efterafgrøder og alternativer vil derfor kun ligge i udpegede kystvandoplande og ID15-områder, hvor der er et indsatsbehov. ID15-områder er en opdeling af Danmark i områder. Afgrænsningen af ID15-områder er ikke synlige i landskabet, da afgrænsningen afhænger af forhold i de dybere jordlag. I den frivillige ordning får landbruger tilskud (529 kr/ha) til at etablere efterafgrøderne/alternativerne indenfor ID15-områder. I 2019 er målet, at der skal etableres ca ha målrettede efterafgrøder. Hvis der ikke frivilligt bliver etableret et tilstrækkeligt areal med efterafgrøder eller alternativer, som sikrer en tilstrækkelig reduktion af kvælstof, bliver der indført et obligatorisk krav. Hvorvidt der bliver indført et obligatorisk krav, afhænger for det første af hvor mange efterafgrøder/alternativer, der bliver etableret under den frivillige ordning. Derudover afhænger det af, hvor optimalt efterafgrøderne/alternativerne er placeret i forhold til at forhindre nedsivning af kvælstof til grund- og kystvand. Dette krav vil kun gælde i de områder, hvor der fortsat er et indsatsbehov. Hvis der bliver indført et obligatorisk krav, skal disse også etableres i efteråret Et eventuelt obligatorisk krav vil blive beregnet og udmeldt i maj Landbrugeren får ikke tilskud for de arealer, hvor der eventuelt skal etableres obligatorisk målrettede efterafgrøder/alternativer. For at leve op til det obligatoriske krav, kan landbrugeren vælge at - etablere obligatoriske målrettede efterafgrøder/alternativer i efteråret 2019 eller - få reduceret bedriftens kvælstofkvote i planperioden 2019/20, svarende til det areal, der mangler at blive etableret med efterafgrøder. Målrettede efterafgrøder kan ikke benyttes til at opfylde krav om pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder eller MFO. Dog kan målrettede efterafgrøder bestående af græs, medregnes til at opfylde 80 % kravet ved brug af kvægundtagelsesbestemmelsen, hvis både betingelserne for tilskud og betingelserne for at gøre brug af kvægundtagelsesbestemmelsen, er opfyldt. Dette bliver kontrolleret administrativt. 2.3 Pligtige efterafgrøder Pligtige efterafgrøder blev indført i forbindelse med vandmiljøplan II i Alle jordbrugsvirksomheder er omfattet af kravet om pligtige efterafgrøder, undtagen: - Virksomheder med en omsætning under kr., som driver planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf - Gartnerier, herunder væksthusgartnerier, frugtplantager, planteskoler og skovbrugsvirksomheder, hvor der ikke dyrkes landbrugsafgrøder - Virksomheder, som har et samlet dyrket areal (inklusiv forpagtede og lejede arealer) på under 10 hektar Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 6. Efterafgrøder 7

8 - Virksomheder, som har et efterafgrødegrundareal på under 10 hektar - Dette gælder uanset om virksomheden er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller ej. Det samlede areal omfatter virksomhedens ejede (dyrkede) areal samt forpagtede og lejede arealer, men ikke bortforpagtede arealer, ved udgangen af planperioden 2018/2019. Virksomheder, der er omfattet af reglerne om plantedække, men som ikke er med i Register for Gødningsregnskab, skal lave en plan, der indeholder oplysninger om efterafgrøder i efteråret For virksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til mindst 80 kg N pr. ha harmoniareal, skal arealet med pligtige efterafgrøder udgøre mindst 14 % af efterafgrødegrundarealet. Hvis der udbringes mindre end 80 kg N/ha, skal der etableres pligtige efterafgrøder svarende til 10 % af efterafgrødegrundarealet. Kravet om efterafgrøder kan erstattes af alternativer, se afsnit 4. Landbruger kan også opfylde efterafgrødekravet ved hjælp af opsparing fra tidligere planperioder, ved brug af en andens landbrugers overskud af efterafgrøder eller ved en nedsat kvælstofkvote (kvotetræk). Dette er dog ikke en del af den fysiske kontrol. Hvis landbruger ikke indberetter tilstrækkeligt med efterafgrøder eller alternativer i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet til at dække kravet, antages det, at landbruger vælger alternativet nedsat kvote. Hvis landbruger ikke har udlagt et areal med efterafgrøder/alternativer, der svarer til det indberettede, vil dette medføre bøde og eventuelt KOsanktion. Du skal ikke kontrollere om landbruger har udlagt det areal med efterafgrøder og/eller alternativer, som er indberettet i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet. Den endelige sanktionering for eventuel manglende efterafgrøder vil blive foretaget af Team Kvælstof. Evt. KO sanktion behandles i Team KO, men du skal oprette en høring hvis ansøger ikke lever op til sit efterafgrødekrav (CAP vil fortælle dig om der skal oprettes en høring eller ej). Pligtige efterafgrøder må gerne overlappe med MFO-efterafgrøder. Det vil sige, at et areal med efterafgrøder, der anvendes til opfyldelse af MFO-kravet, samtidig kan anvendes til at opfylde kravet til pligtige efterafgrøder. Pligtige efterafgrøder må ikke overlappe med husdyrefterafgrøder og efterafgrøder i målrettet regulering. 2.4 Husdyrefterafgrøder Husdyrefterafgrøder blev indført i Formålet med husdyrefterafgrøderne er, at kompensere for merudvaskningen af kvælstof fra husdyrgødning og anden organisk gødning. De er målrettet særlige områder, hvor der er sket en stigning i anvendelsen af organisk gødning og som afvander til et natura 2000 område eller hvor der er et indsatsbehov i forhold til kystopland. Kravet gælder for virksomheder med arealer i disse områder, der anvender en vis mængde organisk gødning, uanset om virksomheden er omfattet af en miljøgodkendelse eller ej. Jordbrugsvirksomheder, der opfylder følgende, skal udlægge husdyrefterafgrøder i 2019: - har over 10 ha efterafgrødegrundareal, - i planperioden 2017/2018 har udbragt 30 kg kvælstof eller derover fra organisk gødning pr. ha harmoniareal og - har arealer i oplande, hvor der er fastsat et husdyrefterafgrødekrav Reglerne for husdyrefterafgrøderne følger reglerne for de pligtige efterafgrøder og bliver administreret som et samlet krav, hvilket betyder, at de samme alternativer kan anvendes til at opfylde kravet til husdyrefterafgrøder. Det betyder også, at du ikke skal kontrollere husdyrefterafgrøderne særskilt, men at du skal kontrollere dem som pligtige efterafgrøder og sammen med disse. Husdyrefterafgrøderne må gerne overlappe med MFO-efterafgrøder. Det vil sige, at et areal, der anvendes til opfyldelse af MFO-kravet, samtidig kan anvendes til at opfylde husdyrefterafgrødekravet. Husdyrefterafgrøderne må ikke overlappe med pligtige efterafgrøder og efterafgrøder i målrettet regulering. 2.5 Prioritering i kontrollen Hvis landbruger er udtaget til kontrol af efterafgrøder på forskellige ordninger, men ikke har etableret nok til at opfylde kravene til alle ordninger, bliver opfyldelsen af kravene vurderet i en prioriteret rækkefølge, som er sat op således: 5. MFO-efterafgrøder 6. Pligtige/husdyrefterafgrøder 7. Målrettet kvælstofregulering frivillig ordning Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 6. Efterafgrøder 8

9 8. Målrettet kvælstofregulering obligatorisk krav Prioriteringen stiller landbruger bedst muligt i forhold til de forskellige sanktionsregler. Prioriteringen betyder, at de efterafgrøder, som du har konstateret og godkendt ved kontrollen, først vil blive medregnet som MFO-efterafgrøder, hvis de overholder betingelserne til MFO-efterafgrøder. Et eventuelt overskud af udlagte efterafgrøder vil derefter blive regnet som pligtige/husdyrefterafgrøder og et eventuelt yderligere overskud af efterafgrøder bliver medregnet til målrettet kvælstofregulering, hvis de overholder betingelserne for målrettet kvælstofregulering (hvis efterafgrøderne opfylder reglerne både til MFO-efterafgrøder og til pligtige/husdyrefterafgrøder, vil de blive medregnet under begge typer). Det er denne rækkefølge landbruger bliver præsenteret for i en eventuel høring. Rækkefølgen er ikke juridisk bindende, så hvis landbruger er uenig i rækkefølgen, kan vedkommende ændre den i et eventuelt høringssvar. Selve ændringen vil først kunne ske i den videre sagsbehandling. 2.6 Omfang af kontrollen Hvis du skal kontrollere både MFO-efterafgrøder, målrettet kvælstofregulering og/eller pligtige/husdyrefterafgrøder skal du på grund af prioriteringsrækkefølgen som udgangspunkt kontrollere alle arealer med efterafgrøder og alternativer, både anmeldte og udpegede arealer. Hvis du kun skal kontrollere MFO-efterafgrøder, kan du stoppe kontrollen, når du har kontrolleret og godkendt mindst 5% MFO her kan du med fordel bruge afsnittet om MFO-efterafgrøder i Delinstruks 3 Grønne krav. Hvis ansøger mangler MFO-efterafgrøder eller målrettede efterafgrøder/alternativer, skal du altid spørge om ansøger har andre miljøfokusområder, som ikke er anmeldt og også kontrollere dem. 2.7 Kontrolperiode Kontrollen af efterafgrøder foregår først og fremmest i perioden 16. september til 19. oktober Dog kan kontrollen af K-sager med efterafgrøder starte 11. september og sager med tidlig såning eller mellemafgrøder kan starte så snart E- og Z-sagerne er klar omkring 14. september og skal, hvis muligt, være færdigkontrolleret 19. september. Kontrollen af MFO-efterafgrøder i majs på K-, Z- og E-sager, skal finde sted i perioden efter indlæsningen af høstdatoer (forventet kontrolstart 23. september) og frem til 19. oktober (med undtagelse af sager med tidlig såning/mellemafgrøder). Indlæsningen af høstdatoer forventes at finde sted i uge 38, 40 og 46. M- og S-sager (sprøjteforbud på MFO-efterafgrøder i majs) kontrolleres i perioden 18. november til 27. december. 2.8 Frister Fristerne i forbindelse med efterafgrøder og alternativer kan ses i Tabel 6.1. Fristerne for etablering og destruktion af målrettede efterafgrøder, er de samme som for pligtige/husdyrefterafgrøder. Bemærk, at der er nogle forskelle i forhold til fristerne for MFO-efterafgrøder. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 6. Efterafgrøder 9

10 Tabel 6.1: Oversigt over frister i forhold til efterafgrøder/alternativer 26. april Frist for ansøgning om målrettet kvælstofregulering i Fællesskemaet. Maj Eventuelt obligatorisk krav (målrettet kvælstofregulering) beregnes og meldes ud. Frist for indberetning af MFO (21.maj) 30. juni Frist for at etablere MFO-efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf Juli Eventuelt krav om obligatorisk målrettet kvælstofregulering offentliggøres ved lov/bekendtgørelse 20. juli Frist for etablering af mellemafgrøder 1. august Generel frist for etablering af efterafgrøder. Dog ikke for korsblomstrede afgrøder, vårbyg, almindelig rug, stauderug, hybridrug, havre og honningurt 20. august Generel frist for etablering af efterafgrøder bestående af korsblomstrede arter, vårbyg, stauderug, almindelig rug, hybridrug, havre og honningurt 7. september Frist for tidlig såning af vintersæd (vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale), hvis dette skal anvendes som alternativ. Frist for udskudt etablering af efterafgrøder bestående af korsblomstrede arter, vårbyg, stauderug, almindelig rug, hybridrug, havre og honningurt 10. september Frist for indberetning af pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder, målrettede efterafgrøder (både frivillige og obligatoriske), samt alternativer udlagt i Indberetningen skal ske i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet (GKEA) 2019 i Tast Selv 20. september Mellemafgrøder må destrueres 20. oktober Brak (herunder braklagte arealer langs vandløb og søer), der anvendes som alternativ, må destrueres 20. oktober Efterafgrøder må destrueres (bortset fra efterafgrøder i majs og MFOefterafgrøder med udskudt destruktionsdato pga. udskudt høst eller fleksible frister) December Start for udbetaling af grundbetaling og grøn støtte Januar juni 2020 Udbetaling af tilskud til målrettet kvælstofregulering 1. marts 2020 Pligtige, husdyr- og målrettede efterafgrøder udlagt i majs må destrueres Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 6. Efterafgrøder 10

11 3. Kontrol af efterafgrøder 3.1 Generelt om kontrollen af MFO-efterafgrøder (kontrolårsag i) Kontrollen af MFO-efterafgrøder går ud på at kontrollere, at ansøger har udlagt det areal med efterafgrøder, som ansøger skal, for at opfylde kravet om 5% MFO. Ansøger angiver marker med MFO-efterafgrøder i sit Fællesskema, de fremgår derfor af markplan og IMK. Det står dog ansøger frit for at vælge at udlægge efterafgrøderne på andre marker. Det gælder også marker, der i Fællesskemaet står anmeldt med MFO-græsudlæg. Du skal derfor begynde kontrollen med at høre ansøger, på hvilke marker, der er sået MFO-efterafgrøder og hvad der er udsået. 3.2 Generelt om kontrollen af målrettet kvælstofregulering (kontrolårsag l og 9) Kontrollen af målrettet kvælstofregulering går ud på at kontrollere følgende: - om landbruger har udlagt det areal med efterafgrøder/alternativer, som svarer til det indberettede areal - om landbruger har udlagt efterafgrøder/alternativer i de ID15-områder, hvor vedkommende har indberettet, da målrettet kvælstofregulering er stedfast på ID15-niveau dette bliver beregnet i kontrolopgaven Frivillig målrettet kvælstofregulering (kontrolårsag l) bliver angivet i Fællesskemaet og fremgår af markplan og IMK. Obligatorisk målrettet kvælstofregulering (kontrolårsag 9) bliver indberettet i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet og fremgår også af markplan og IMK. Det står dog landbruger frit for at vælge at udlægge efterafgrøderne eller alternativerne på andre marker end de indberettede inden for samme ID 15 område og at udlægge andre arealbaserede virkemidler end de indberettede (det gælder ikke kvotereduktion og afbrænding af fiberfraktion). Det vil sige, at landbruger godt kan udlægge mere end indberettet af en type efterafgrøde/alternativ. Landbruger kan dog aldrig få godkendt et større samlet areal end det areal med efterafgrøder og alternativer omregnet til efterafgrøder, der er anmeldt i FS eller GKEA. Stedfaste erstatningsarealer for efterafgrøder og alternativer skal altid ligge i samme ID15 område som de anmeldte arealer der bliver erstattet. Du skal derfor altid begynde kontrollen med at bede landbruger om at udpege på hvilke marker, der er målrettede efterafgrøder og alternativer. 3.3 Generelt om kontrollen af pligtige/husdyrefterafgrøder (kontrolårsag m) Pligtige/husdyrefterafgrøder udlagt i 2019 hører til planperioden 2019/2020. Kontrollen af pligtige/husdyrefterafgrøder går ud på at kontrollere etableringen af pligtige/husdyrefterafgrøder og alternativer, som er indberettet i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet (GKEA) i Tast Selv. Landbruger har indberettet efterafgrøderne og/eller alternativerne på markniveau. Det står dog, i 2019, landbruger frit for at vælge at udlægge efterafgrøderne eller alternativerne på andre marker. Du skal derfor begynde kontrollen med at bede landbruger om at udpege på hvilke marker, der er pligtige/husdyrefterafgrøder og alternativer. Hvis indberetningen af pligtige/husdyrefterafgrøder eller alternativer ikke fremgår af GKEA, kan efterafgrøderne eller alternativerne ikke anvendes til at dække kravet. Dette betyder, at selvom landbruger har udlagt mere end indberettet af en type, så opvejer det ikke, hvis landbruger har udlagt mindre af en anden type. Du skal derfor ikke kontrollere mere end indberettet. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der på bedriften er foretaget jordbearbejdning eller omlagt fodergræs udenfor de tilladte perioder, skal du også registrere dette. Krydsoverensstemmelse på pligtige/husdyr efterafgrøder I 2019 er det ikke længere muligt for landbruger at undgå KO- sanktion, for manglende etablering af efterafgrøder/alternativer (krav 1.21), ved at få foretaget en nedsættelse af kvælstofkvoten næste år. Du skal derfor oprette en AKO på pligtige/husdyr efterafgrøder hvis landbruger ikke opfylder sit krav som følge af, at der ikke er udsået nok efterafgrøder til at opfylde kravet. CAP regner på hvornår ansøger ikke har gjort nok hvis summen af manglende etablering (hvis efterafgrøden slet ikke er sået) medfører at kravet ikke opfyldes. Du skal oprette en KO høring hvis ansøger ikke har gjort nok for at opfylde kravet. I Efterafgrøde resultat fanen vil det fremgå i felt B14 KO sanktion på pligtige/husdyr efterafgrøder om der skal oprettes en AKO og du skal vinge af at denne bliver oprettet. Ansøger vil sammen med arealkontrolbrevet få en orientering om, at du opretter en KO høring på pligtige/husdyr. Selve AKOén skal oprettes i VAKS. Se vejledning i hvordan dette gøres her: link Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 6. Efterafgrøder 11

12 OBS: Ovenstående er endnu ikke IT-understøttet/designet i CAP 3.4 Hvilken type efterafgrøde er det? Ved kontrol af efterafgrøder skal du altid markere, om efterafgrøderne kun kan tælle som MFO (for eksempel græs med kløver), kun kan tælle som målrettede eller pligtige/husdyrefterafgrøder (for eksempel ved manglende blanding) eller om de kan tælle som både MFO og pligtige/husdyrefterafgrøder. Dette skal gøres både på hele marker og på delmarker. Dette skal du gøre ved hjælp af følgende observationer: Efterafgrøde kan kun tælle med som MFO - ikke som pligtige/husdyr eller målrettede (8.8.1) Efterafgrøde kan kun tælle med som pligtige/husdyr eller målrettede - ikke som MFO (8.8.2) Efterafgrøde kan både tælle med som MFO og pligtige/husdyr eller målrettede (8.8.3) Pligtige/husdyrefterafgrøder på marker ikke anmeldt i FS (8.8.4) Bemærk, at observationerne ikke må overlappe og at du kun skal bruge observationen på den del af arealet, der opfylder kravene. Det vil sige, at hvis du har lavet et fradrag på marken, skal du klippe fradraget ud af observationen. Når du bruger observation eller 8.8.2, skal du hvis muligt vælge en observation, der beskriver, hvorfor arealet ikke opfylder kravene til alle typer efterafgrøder. Ansøger behøver ikke at have rådighed over et areal med pligtige efterafgrøder pr. 26. april, men skal have rådighed over arealet fra fristen for indberetning i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet, det vil sige fra 10. september Observation skal kun benyttes, hvis du skal kontrollere pligtige/husdyrefterafgrøder (kontrolårsag m) og ansøger udpeger pligtige/husdyrefterafgrøder, som ligger udenfor arealet i ansøgers Fællesskema. Du skal se dokumentation på ansøgers rådighed i form af en forpagtningsaftale eller lignende. Du kan få et overblik over forskelle og ligheder mellem MFO-efterafgrøder, målrettede efterafgrøder og pligtige/husdyrefterafgrøder i Bilag Tilføjelse af efterafgrøder før 11. september Hvis du er på kontrol før 11. september og ansøger kommer under 5% MFO, så har ansøger mulighed for at udpege ikke anmeldte efterafgrøder som erstatningsareal, hvis det er tydeligt fremspiret på kontroltidspunktet. For at tilføje efterafgrøderne, skal du benytte de observationer, som er beskrevet i afsnittet ovenfor. Du skal kontrollere dækningsgraden på efterkontrollen. Anmeldte efterafgrøder regnes med som anmeldt før 11. september. 3.6 Manglende etablering på arealer anmeldt med efterafgrøder Hvis ansøger har angivet marker med efterafgrøder og der ikke er sået efterafgrøder på arealet, skal du oprette følgende observation i IMK: Efterafgrøde ikke etableret (8.2.2) Hvis ansøger har under 5% MFO, skal du besigtige alle marker med kontrolårsag i, også selvom ansøger oplyser, at der ikke er efterafgrøder på arealet. Husk, at du skal tage billeder, når du underkender et areal. Hvis du kun skal kontrollere MFO-efterafgrøder (kontrolårsag i) og ansøger har over 5% MFO, behøver du ikke at besigtige marker, hvor ansøger har oplyst, at der ikke er efterafgrøder såfremt der selvfølgelig ikke er andre forhold/efterafgrøder, der skal kontrolleres. Hvis du ikke skal besigtige andet på marken, skal du vælge følgende besigtigelseskvittering i IMK: - Ikke besigtiget der er kontrolleret og godkendt mindst 5 pct. MFO, hvorfor arealet ikke er besigtiget Hvis du skal kontrollere målrettede efterafgrøder (kontrolårsag l), skal du altid besigtige arealer anmeldt med målrettede efterafgrøder, også selvom ansøger oplyser, at der ikke er efterafgrøder på arealet. Derudover skal alle anviste arealer med efterafgrøder kontrolleres, da ansøger må flytte sine målrettede efterafgrøder til andre marker indenfor samme ID15- område. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 6. Efterafgrøder 12

13 3.7 Tilladte MFO-efterafgrøder MFO-efterafgrøden skal som hovedregel bestå af korn, græs, korsblomstrede arterhonningurt eller cikorie (se Tabel 6.2, hvor de mest almindelige efterafgrøder er listet) og være etableret som en blanding. Græs, bælgplanter eller blandinger heraf, kan også benyttes, hvis det bliver sået senest 30. juni 2019 i en hovedafgrøde. Det betyder, at udlæg af kløvergræs, frøgræs, vikke, lucerne med videre er støtteberettiget. Græs eller bælgplanter, der sås ud i en hovedafgrøde, behøver ikke at være etableret som en blanding. Efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf kan ikke medregnes som MFO-efterafgrøder, hvis de udlægges i en græsmark. Bemærk, at frøgræs, hvoraf der skal høstes frø året efter, ikke kan godkendes som målrettede eller pligtige/husdyrefterafgrøder og at målrettede/pligtige/husdyrefterafgrøder ikke må indeholde bælgplanter. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 6. Efterafgrøder 13

14 Tabel 6.2: Mest almindelige tilladte efterafgrøder Tæller Familie Dansk navn som Vårbyg, Vinterbyg Vårhvede Vinterhvede Vinterhvede, brødhvede Græsfamilien Poaceae Korsblomstfamilien Brassicaceae Korn (i blandinger) Græs (i blandinger) Havre Vinterrug Hybridrug Stauderug/flerårig rug Triticale Rajgræs, almindelig Rajgræs, italiensk og hybrid Timothe Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Rajsvingel Stivbladetsvingel Strandsvingel Engrapgræs (marktype) Engrapgræs (plænetype) Almindelig rapgræs Hvene, almindelig Hvene, krybende Vårraps Vinterraps Agerkål/rybs Kålroer Fodermarvkål Gul sennep Latinsk navn Hordeum vulgare Triticum aestivum Avena sativa Secale cerale Secale montanum x Triticosecale Lolium perenne Lolium multiflorum Phleum pratense Dactylis glomerata Festuca pratensis Festuca rubra x Festulolium Festuca ovina var. Duriuscula Festuca arundinacea Poa Pratensis Poa trivialis Agrostis capillaris Agrostis stolonifera Brassica napus ssp. Napus Brassica rapa Brassica napus var. Napobrassica Brassica oleracea var. Medullosa Sinapis alba Olieræddike Raphanus sativus var. oleiformis Foderradise Strukturator Raphanus sativus var. strukturator Andre Cikorie, almindelig Cichorium intybus Honningurt Phacelis tanacetifolia Hvis du ved kontrol af MFO-efterafgrøder konstaterer en anden afgrøde end de førnævnte, skal du oplyse ansøger om dette. Dette gælder også, hvis én af afgrøderne i en blanding ikke er korn, græs, korsblomstrede, honningurt eller cikorie. Du skal anvende en af følgende observationer i IMK: Efterafgrøde består af en eller flere ikke tilladte arter (8.5.2) Efterafgrøde består ikke af græs, bælgplanter eller blandinger heraf (8.5.3) Beskriv i bemærkningsfeltet ved observationen, hvilke afgrøder, der er udsået på arealet. Dette gælder for eksempel ved brug af to godkendte arter samt en tredje ikke-godkendt art. Det er altså ikke tilladt at udså to tilladte arter (eller flere) i blanding med en ikke-godkendt art. Er du i tvivl om forskellene mellem MFO-efterafgrøder, målrettede efterafgrøder og pligtige/husdyrefterafgrøder, kan du læse mere i Bilag 1. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 6. Efterafgrøder 14

15 3.8 Blanding MFO-efterafgrøder Hvis efterafgrøden har såfrist 1. august eller senere, skal efterafgrøden være udsået som en blanding af mindst to godkendte afgrøder (se Tabel 6.2). Blandingen må tidligst udsås 30. juni og skal være udsået samtidigt. For eksempel så kan rug isået en eksisterende græsefterafgrøde ikke godkendes som blanding, da det ikke er udsået samtidigt. Der skal som udgangspunkt være mindst to arter af de godkendte afgrøder pr. m 2 på arealet. Det vil sige, at ethvert areal på over 100 m 2, hvor du ikke finder mindst to arter af blandingen skal underkendes. Du kontrollerer arealet ved at kigge ud over arealet. Hvis du ikke kan erkende, at der er udsået en blanding, og at blandingen er jævnt fordelt ud over hele arealet, skal du vurdere om der er 100 m 2, hvor du ikke kan finde mindst 1 plante af en anden godkendt afgrøde end den dominerende. Hvis du ved kontrollen finder et areal på over 100 m 2, hvor der ikke er mindst to arter af blandingen skal du oprette følgende observation i IMK: Efterafgrøde består ikke af en blanding af forskellige afgrøder (8.5.1) Bemærk, at forskellige slægter af korn skal betragtes som forskellige typer afgrøder, mens forskellige arter af korsblomstrede skal betragtes som forskellige typer afgrøder. Forskellige arter af græs tæller som græs, så det vil sige, at selvom ansøger har blandet for eksempel hundegræs og timothe tæller det ikke som en blanding. For eksempel er en blanding af almindelig havre (Avena sativa) og vinterhvede (Tritivum aesitivum) godkendt som en blanding, der kan benyttes til MFO-efterafgrøder. Desuden vil en blanding af to arter af korsblomstrede afgrøder for eksempel raps (Brassica napus ssp. napus) og fodermarvkål (Brassica oleracea var. medullosa) være godkendt som blanding i forhold til MFO-efterafgrøder, mens for eksempel olieræddike (Raphanus sativus var. oleiformis) og foderradise (Raphanus sativus var. strukturator) ikke udgør en blanding, der kan anvendes som MFO-efterafgrøde, da de er samme art. Botaniske navne Hver planteart har sit bestemte botaniske navn. Hvert navn består af to ord. Det første navn er slægtsnavn og det andet artsnavnet. For eksempel er Avena slægtsnavnet, mens sativa er artsnavnet på almindelig havre (Avena sativa), mens fatua er artsnavnet på flyvehavre (Avena fatua). Nærtstående slægter er samlet i familier, som på latin ender på stavelsen -aceae. For eksempel tilhører havre græsfamilien Poaceae. Forskelle i udseende inden for de enkelte arter betyder, at arten bliver opdelt i varieteter eller sorter. Faktaboks 3.1: Botaniske navne 3.9 Tilladte målrettede og pligtige/husdyrefterafgrøder Efterafgrødetyper som kan anvendes som målrettede og pligtige/husdyrefterafgrøder er: Ren græs uden kløver Korsblomstrede afgrøder Cikorie Honningurt Korn Frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde Efterafgrøder (både i renbestand og blandinger), der sås i en hovedafgrøde, skal sås i korn eller en afgrøde med tilsvarende høsttidspunkt. Efterafgrøder i roer og lignende afgrøder med sent høsttidspunkt kan ikke benyttes som målrettede eller pligtige/husdyrefterafgrøder. Det er dog tilladt at udså græsudlæg i majs. Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Efterafgrøderne må både sås før eller efter høst, indenfor etableringsfristerne. Hvis du ved kontrol af målrettede eller pligtige/husdyrefterafgrøder konstaterer en anden afgrøde end de førnævnte, skal du anvende følgende observation i IMK: Efterafgrøde består af en eller flere ikke tilladte arter (8.5.2) Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 6. Efterafgrøder 15

16 Beskriv i bemærkningsfeltet ved observationen, hvilke afgrøder, der er udsået på arealet. Er du i tvivl om forskellene mellem MFO-efterafgrøder, målrettede og pligtige/husdyrefterafgrøder, kan du læse mere i Bilag Såtidspunkt Efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf, skal senest være udsået i hovedafgrøden 30. juni 2019, for at kunne godkendes til MFO. Hvis efterafgrøden bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf er sået for sent, skal du oplyse ansøger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: Efterafgrøde bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf sået efter 30. juni (8.3.7) Bemærk, at efterafgrøder til målrettet kvælstofregulering og pligtige/husdyrefterafgrøder bestående af græs (græsudlæg) først har såfrist 1. august. Efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf udsået i vintersæd i efteråret 2018 kan tælle med som MFO-efterafgrøde i Efterafgrøder bestående af græs udsået i vintersæd i efteråret 2018 kan desuden tælle med som målrettede eller pligtige/husdyrefterafgrøder i Øvrige MFO-efterafgrøder, samt målrettede og pligtige/husdyrefterafgrøder skal som udgangspunkt være sået senest 1. august Efterafgrøder, der kun består af arter fra korsblomstfamilien, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug, havre eller vårbyg skal være sået senest 20. august 2019, medmindre de har indberettet en senere etablering i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet. Ansøger kan vælge at så sine efterafgrøder frem til 7.september mod at få en kvotereduktion (hvis efterafgrøder er sået efter 20.august). Hvis efterafgrøden ikke er sået før etableringsfristen, skal du oprette følgende observation på arealet i IMK: Efterafgrøde sået efter etableringsfristen (8.3.2) 3.11 Minimumsstørrelse for arealer Minimumsstørrelsen for arealer anvendt som MFO er 0,01 ha. Arealet behøver ikke at være sammenhængende med andre støtteberettigede arealer. Minimumsstørrelsen for arealer anvendt som målrettede, pligtige, husdyrefterafgrøder og alternativer er 0,01ha 3.12 Ukrudt/spildfrø Da efterafgrøden altid skal være udsået, kan ukrudt og spildfrø, der er spiret frem ikke regnes med til efterafgrøden. Der må på et areal med efterafgrøder godt være ukrudt og spildfrø, men ukrudtet og spildfrøene må du ikke tælle med til efterafgrøden, hverken i forbindelse med vurdering af tilladte plantearter, blanding eller vurdering af dækningsgraden. Du skal oprette følgende observation i IMK på hele eller dele af arealet, der består af ukrudt eller spildfrø: Plantedækket på arealet består af spildfrø/ukrudt (8.5.5) 3.13 Dækningsgrad ( trappemodel ) Efterafgrøden skal være udlagt eller etableret med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. På arealet skal der være en veludviklet efterafgrøde, der dækker arealet. Du skal visuelt vurdere, om efterafgrøden dækker arealet, hvilket vil sige, at den skal fremstå veletableret og jævnt fordelt over hele arealet. Du skal vurdere efterafgrødens dækningsgrad og ikke antallet af efterafgrødeplanter. Da kontrolperioden typisk strækker sig over september og oktober måned, vil det i starten af kontrolperioden være i orden med en efterafgrøde, som ikke er stor og veludviklet, men der skal være en jævn fremspiring af efterafgrødeplanter. Du skal starte med at kontrollere efterafgrøden efter nedenstående trappemodel, se tabel 6.3. Hvis efterafgrøden opfylder trappemodellen godkender du efterafgrøden. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 6. Efterafgrøder 16

17 Tabel 6.3: Oversigt over dækningsgrad i forhold til kontroltidspunkt Periode, hvor kontrollen Mindstekrav til gennemføres dækningsgrad 11/9 14/9 15 % 15/9 20/9 20 % 21/9 25/9 25 % 26/9 1/10 30 % 2/10 6/10 35 % 7/10 30/12 40 % Bemærk, at ovenstående er gældende ligegyldigt om såfristen er 30. juni, 1. eller 20. august. Hvis landbruger har indberettet en etablering efter 20. august i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet, så behøver efterafgrøden ikke at opfylde trappemodellen for at blive godkendt, læs mere i afsnittet Kontrol af efterafgrøder sået indenfor fleksible frister nedenfor. Hvis efterafgrøden har såfrist senest 20. august, skal trappemodellen være opfyldt. Hvis trappemodellen ikke er gældende for et areal på mindst 100 m 2 skal arealet underkendes med en af nedenstående observationer. Du skal vælge den observation der passer med kravet til dækning på kontroltidspunktet: Intet sted på arealet er dækningsgraden højere end 10% (8.4.5) hvis krav er 15% Intet sted på arealet er dækningsgraden højere end 15% (8.4.6) hvis krav er 20% Intet sted på arealet er dækningsgraden højere end 20% (8.4.7) hvis krav er 25% Intet sted på arealet er dækningsgraden højere end 25% (8.4.8) hvis krav er 30% Intet sted på arealet er dækningsgraden højere end 30% (8.4.9) hvis krav er 35% Intet sted på arealet er dækningsgraden højere end 35% (8.4.10) hvis krav er 40% OBS: Du skal ikke måle delarealer op og bruge forskellige observationer. Hvis f.eks. kravet på kontroltidspunktet er 35% vælges observation for hele arealet der skal underkendes, selvom delarealer har en dækning der er større end 15% Se Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder, hvor der er eksempler med hensyn til dækningsgrad for forskellige afgrøder. Kontrol af efterafgrøder sået indenfor fleksible frister Hvis du ved kontrol af efterafgrøder ser kontrolårsag 5 eller 7 på marken er det fordi ansøger har valgt at så efterafgrøder senere end 20.august og markerne skal kontrolleres således: Årsag 5 (efterafgrøder etableret mellem august): kontrolmetode afventes Årsag 7 (efterafgrøder etableret mellem 28.august og 7.september): kontrolmetode afventes Efterafgrøde godkendt, men opfylder ikke trappemodellen (8.4.3) - uafklaret Efterafgrøden er ikke veletableret og jævnt dækkende. Der er ikke mindst 30 planter pr. m2 (8.4.1) uafklaret Erstatningsarealer Hvis ansøger udpeger erstatningsmarker der ikke indeholder kontrolårsag 5 eller 7, skal erstatningsarealerne kontrolleres efter trappemodellen. uafklaret med hensyn til overlap mellem 5, 7 og MFO i forhold til erstatningsarealer Høsttidspunkt Hovedafgrøder med MFO-efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf skal være høstet senest 20. august, for at efterafgrøden kan tælle som MFO. Ansøger kan dog søge om at få høstdatoen udskudt til 3. september ved skriftlig henvendelse til styrelsen, se afsnit 3.15 Udskudt høsttidspunkt nedenfor. Hvis du kommer på kontrol efter 20.august (eller 3.september/kontrolårsag 6) og konstaterer, at hovedafgrøden ikke er høstet, skal du underkende efterafgrøden til MFO ved hjælp af følgende observation: Hovedafgrøde ikke høstet (8.1.1) Se afsnit 3.23 MFO-Efterafgrøder i majs (kontrolårsag 8), hvis den sent høstede afgrøde er majs. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 6. Efterafgrøder 17

18 Er afgrøden høstet, men halmen ikke fjernet, og efterafgrøden mellem halmstriberne kan godkendes, skal du også godkende de arealer, hvor halmen ligger, da det betragtes som almindelig dyrkningspraksis, at der i forbindelse med høst ligger halm på et areal, og at efterafgrøden under halmen forventes at være etableret på samme vis som på arealerne mellem halmstriberne. Bemærk, at der ikke er samme krav om høst af hovedafgrøden i forhold til pligtige/husdyrefterafgrøder og målrettede efterafgrøder. Hvis du skal kontrollere pligtige/husdyrefterafgrøder eller målrettede efterafgrøder, skal du stadig vurdere efterafgrøden, selvom hovedafgrøden ikke er høstet. Hvis du kan godkende efterafgrøden til pligtige/husdyr/målrettede efterafgrøder, skal du tilføje efterafgrøden med følgende observation: Efterafgrøde kan kun tælle med som pligtige/husdyr eller målrettede - ikke som MFO (8.8.2) 3.15 Udskudt høsttidspunkt (kontrolårsag 6) Ansøger kan søge om at få høstdatoen for hovedafgrøder med MFO-efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf udskudt til 3. september ved skriftlig henvendelse til styrelsen. Hvis ansøger har søgt om dette, vil det være markeret med kontrolårsag 6 på kontrolgrundlaget. Kontroller med kontrolårsag 6 (udskudt høstdato af korn med MFO-efterafgrøder) kontrolleres efter d. 20 oktober administrativt for kontrol af destruktionsforbuddet. Du skal derfor ikke kontrollere destruktionsforbud efter d.20 oktober på sager med kontrolårsag Sprøjteforbud MFO-efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf må ikke sprøjtes i perioden efter høst af hovedafgrøden og frem til destruktionsdatoen 20. oktober (destruktionsdatoen er dog 8 uger efter etablering, hvis ansøger har indberettet en sådato efter 25. august). MFO-efterafgrødeblandinger må ikke sprøjtes fra etableringen og frem til destruktionsdatoen. MFO-efterafgrøder i majs må ikke sprøjtes i 8 uger efter høst læs mere herom i afsnittet om sprøjteforbud under afsnit 3.23 MFO-efterafgrøder i majs (kontrolårsag 8). Du skal kontrollere, at efterafgrøden ikke er blevet sprøjtet. Hvis efterafgrøden er blevet gul og nedvisnet pga. sprøjtning, skal du underkende arealet med følgende observation: Sprøjteforbud på MFO-efterafgrøde ikke overholdt (8.6.8) Der må heller ikke anvendes bejdset udsæd/frø til etablering af MFO-efterafgrøder. Hvis du konstaterer, at ansøger har anvendt bejdset udsæd, skal du også oprette ovenstående observation og skrive i bemærkningsfeltet, at der er anvendt bejdset udsæd. Hvis efterafgrøden er gul og nedvisnet som følge af sprøjtning, kan den heller ikke godkendes til målrettede eller pligtige/husdyrefterafgrøder og du skal derfor, hvis du samtidig kontrollerer målrettede eller pligtige/husdyrefterafgrøder, oprette følgende observation: Efterafgrøde fjernet eller nedvisnet før destruktionsfristen (8.6.1) Hvis der er sprøjtet med midler, der ikke ødelægger efterafgrøden, som for eksempel sneglemiddel, kan efterafgrøden dog godt godkendes til målrettede og pligtige/husdyrefterafgrøder Afgræsning og slæt Det er tilladt at afgræsse, afpudse og tage slæt på arealer med målrettede og pligtige/husdyrefterafgrøder, så længe plantedækket ikke tager skade, og efterafgrøden stadig har en tilstrækkelig dækningsgrad. For MFO-efterafgrøder gælder dog følgende: MFO-efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf. Det er tilladt at afgræsse eller tage slæt på arealer med MFO-efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf, så længe efterafgrøden stadig har en tilstrækkelig dækningsgrad. Afpudsning/slåning, hvor det afslåede materiale efterlades på arealerne, tillades ikke, så hvis du kan dokumentere, at marken er afpudset, skal du oprette følgende observation i IMK: Forbud mod afpudsning/slåning af MFO-efterafgrøde ikke overholdt (8.6.7) Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 6. Efterafgrøder 18

19 MFO-efterafgrødeblandinger (såfrist 1. eller 20. august) Det er ikke tilladt at afgræsse, afpudse eller tage slæt på arealer med MFO-efterafgrødeblandinger. Hvis et areal bliver afgræsset eller bærer præg af afgræsning, for eksempel hvis arealet er hegnet og der er efterladenskaber efter dyr på arealet, skal du oprette følgende observation i IMK: Forbud mod afgræsning af MFO-efterafgrøde ikke overholdt (8.6.5) Hvis der er afpudset eller taget slæt på et areal med MFO-efterafgrødeblandinger, skal du oprette en af følgende observationer i IMK: Forbud mod afpudsning/slåning af MFO-efterafgrøde ikke overholdt (8.6.7) Forbud mod slæt af MFO-efterafgrøde ikke overholdt (8.6.6) Afpudsning/slåning af arealer med MFO-efterafgrøder er dog tilladt i tilfælde af frøsætning, så længe efterafgrøden stadig har en tilstrækkelig dækningsgrad Efterafgrøder i to-meter-bræmmer og GLM-landskabselementer Selvom ansøger har udsået efterafgrøder i to-meter-bræmmer eller i/på anmeldte GLM-landskabselementer, så vil dette areal ikke blive regnet med i efterafgrødearealet. Hvis ansøger mangler efterafgrøder til opfyldelse af MFO eller målrettede efterafgrøder og der er udsået efterafgrøder i to-meter-bræmmer eller GLM-landskabselementer, så kontakt vagttelefonen, da der muligvis skal oprettes en AKO overtrædelse Vildttiltag Hvis ansøger har etableret vildttiltag på marker med efterafgrøder, så kan vildttiltaget ikke medregnes i efterafgrødearealet. Du skal derfor tegne observation 8.8.1, 8.8.2, eller udenom vildttiltaget, se figur 6.1. Figur 6.1: Vildttiltag kan ikke godkendes som efterafgrøde. Du skal derfor tegne efterafgrødeobservationen udenom vildttiltaget Oplagring/opbevaring Ansøger må opbevare landbrugsprodukter og jordbearbejdningsmidler i op til et år på landbrugsarealer. Dog kan efterafgrøder ikke godkendes på det areal, der benyttes til oplagring/opbevaring, da dette medfører, at efterafgrøden destrueres. Hvis du på et areal med efterafgrøder konstaterer oplagring/opbevaring på over 100 m 2, skal du oprette følgende observation i IMK og i bemærkningsfeltet skrive, at det drejer sig om oplagring/opbevaring: Efterafgrøde fjernet eller nedvisnet før destruktionsfristen (8.6.1) Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 6. Efterafgrøder 19

20 3.21 Destruktionstidspunkt Den generelle destruktionsfrist for efterafgrøder er 20. oktober 2019, det vil sige, at de ikke må fjernes, nedvisnes eller nedpløjes før denne dato. Hvis landbruger har indberettet en senere etablering af efterafgrøder i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet, er destruktionsfristen 8 uger efter etablering for MFO-efterafgrøder (dog tidligst 20. oktober). Målrettede og pligtige/husdyrefterafgrøder må destrueres 20. oktober uanset etableringsdatoen. MFO-efterafgrøder i majs må destrueres 8 uger efter høst af majsen. Målrettede og pligtige/husdyrefterafgrøder i majs må først destrueres 1. marts Hvis efterafgrøden er destrueret før destruktionsfristen, skal du oprette følgende observation på arealet i IMK: Efterafgrøde fjernet eller nedvisnet før destruktionsfristen (8.6.1) Du skal også bruge denne observation, hvis du konstaterer vintersæd, der er sået før 20. oktober på arealet Gødning Efterafgrøder må gødes med handelsgødning, men efterafgrøderne har ingen norm. Dog kan ansøger bruge eksisterende afgrødekoder til græsudlæg med N-norm MFO-efterafgrøder i majs (kontrolårsag 8) Kontrollen af K-, Z- og E-sager med MFO-efterafgrøder i majs kan starte mandag den 23. september, efter den første indlæsning af høstdatoer og kontrolleres frem til 20. oktober. Efter første indlæsning er det kun sager, der har fået høstdatoer eller som har statussen Afsluttet, der må køres, ellers skal sagen vente til efter den næste indlæsning, som finder sted torsdag den 3. oktober. Hvis majsmarken har statussen Afsluttet, betyder det, at den aldrig vil få en høstdato. M- og S-sager kontrolleres i perioden 18. november til 27. december, læs mere herom under afsnit 3.32 M- og S-sager Sprøjteforbud på MFO-efterafgrøder i majs. Sprøjteforbud MFO-efterafgrøder i majs må ikke sprøjtes i 8 uger efter høst. Når de 8 uger er gået må ansøger destruere sin MFOefterafgrøde. Der er ikke fastsat en fast høstdato for majsen. Den skal dog senest være høstet 15. november, for at efterafgrøden kan tælle med som MFO. Der bliver indlæst høstdatoer fra satellitbilleder, som vil være til rådighed på de marker, hvor resultatet har en høj sandsynlighedsværdi for, at der er høstet. Høstdatoerne indlæses af tre omgange (uge 38, uge 40 og uge 46). Satelliterne overflyver Danmark i samme kredsløbsbane hver sjette dag, det vil sige, at høsttidspunktet for majsmarker kan blive indsnævret til et seksdages interval mellem to overflyvninger. Datoen for høst på en majsmark kan derfor blive fastsat med en unøjagtighed på op til seks dage. Hvis marken har fået en høstdato, så vil den både fremgå af kontrolgrundlaget samt på fanen MFO-efterafgrøder i majs. Kendt høstdato Du skal altid starte med at kontrollere de marker, der har fået en høstdato og hvor høstdatoen indikerer, at majsen er blevet høstet for under 7 uger og 1 dag siden (8 uger minus unøjagtigheden på 6 dage). Hvis høstdatoen indikerer, at majsen er blevet høstet præcis eller over 7 uger og 1 dag før kontrolstartdato, kan MFO-efterafgrøden ikke kontrolleres, da der kun er krav om, at MFO-efterafgrøden skal være på arealet i 8 uger efter høst. Du skal derfor godkende efterafgrøden til MFO, hvis du er derude præcis eller over 7 uger og 1 dag efter høstdatoen. Du skal kun besigtige marken, hvis der er andre forhold du skal kontrollere på marken, for eksempel målrettede eller pligtige/husdyrefterafgrøder. Hvis du kun skal kontrollere MFO-efterafgrøder på marken, skal du ikke besigtige den. Du skal vælge følgende besigtigelseskvittering i IMK: - Ikke besigtiget kontroltidspunkt passer ikke med krav Du skal samtidig godkende efterafgrøden til MFO ved hjælp af følgende to observationer: Efterafgrøde kan kun tælle med som MFO - ikke som pligtige/husdyr eller målrettede (8.8.1) Efterafgrøde godkendt, majs kan være høstet for over 8 uger siden (8.1.6) Hvis du også skal kontrollere målrettede eller pligtige/husdyrefterafgrøder og ansøger har udpeget en mark med efterafgrøder, hvor høstdatoen er 7 uger og 1 dag før kontrolstartdato, så skal du besigtige marken. Hvis efterafgrøden kan godkendes, godkender du den med den passende observation, se afsnit 3.4. Hvis du ikke kan godkende efterafgrøden, skal du alligevel godkende den til MFO, da MFO-efterafgrøder i majs kun kan kontrolleres i 8 uger efter høst. Du skal oprette følgende observationer i IMK: Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 6. Efterafgrøder 20

21 Efterafgrøde kan kun tælle med som MFO - ikke som pligtige/husdyr eller målrettede (8.8.1) Efterafgrøde godkendt, majs kan være høstet for over 8 uger siden (8.1.6) Hvis du for eksempel er på kontrol 18. oktober, så skal høstdatoen indikere, at majsen er høstet 30. august eller senere, for at marken kan kontrolleres for MFO-efterafgrøder. I tabellen nedenfor, kan du se nogle eksempler på, hvornår MFOefterafgrøden kan kontrolleres ud fra høstdato og kontrolstartdato. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 6. Efterafgrøder 21

22 Tabel 6.4: Eksempler på, hvornår MFO-efterafgrøden i majs skal kontrolleres ud fra høstdato og kontrolstartdato. Høstdato Kontrolstartdato Kan MFO-efterafgrøden i majs kontrolleres? 30. august 18. oktober Ja, der er præcis 7 uger mellem høstdato og kontrolstartdato 29. august 18. oktober Nej, der er 7 uger og 1 dag mellem høstdato og kontrolstartdato og ansøger kan derfor have høstet sin majs for over 8 uger siden. 14. september 2. november Ja, der er præcis 7 uger mellem høstdato og kontrolstartdato 13. september 2. november Nej, der er 7 uger og 1 dag mellem høstdato og kontrolstartdato og ansøger kan derfor have høstet sin majs for over 8 uger siden Hvis du er på kontrol senest 7 uger efter høstdatoen, skal du kontrollere, at efterafgrøden ikke er blevet sprøjtet. Hvis efterafgrøden bærer præg af sprøjtning, for eksempel fordi efterafgrøden er blevet gul, skal du underkende arealet med følgende observation: Sprøjteforbud på MFO-efterafgrøde ikke overholdt (8.6.8) Hvis efterafgrøden er gul og nedvisnet, kan den heller ikke godkendes til målrettede eller pligtige/husdyrefterafgrøder og du skal derfor, hvis du samtidig kontrollerer målrettede eller pligtige/husdyrefterafgrøder, oprette følgende observation: Efterafgrøde fjernet eller nedvisnet før destruktionsfristen (8.6.1) Hvis der er sprøjtet med midler, der ikke ødelægger efterafgrøden, som for eksempel sneglemiddel, kan efterafgrøden dog godt godkendes til målrettede og pligtige/husdyrefterafgrøder. Ukendt høstdato Hvis marken ikke har fået en høstdato, skal du altid kontrollere efterafgrøden. Hvis efterafgrøden kan godkendes tilføjer du den med den passende observation, se afsnit 3.4. Hvis efterafgrøden ikke kan godkendes og majsen er høstet, skal du tilføje MFO-efterafgrøder på marken ved hjælp af følgende observationer: Efterafgrøde kan kun tælle med som MFO - ikke som pligtige/husdyr eller målrettede (8.8.1) Efterafgrøde godkendt, majs kan være høstet for over 8 uger siden (8.1.6) Dette skal du gøre, selvom efterafgrøden er destrueret eller på grund af noget andet ikke kan godkendes, da majsen kan være høstet for over 8 uger siden og ansøger er i sin fulde ret til at destruere sine efterafgrøder 8 uger efter høst. Figur 6.2 beskriver hvad du skal gøre, hvis høstdatoen er ukendt. Figur 6.2: Kontrol af MFO-efterafgrøder i majs når høstdatoen er ukendt. Dækningsgrad af MFO-efterafgrøder i majs MFO-efterafgrøder i majs skal opfylde trappemodellen. For at hele marken kan godkendes efter trappemodellen, skal dækningsgraden være overholdt for hele majsarealet, og ikke kun for græsstriben, der er sået mellem majsrækkerne. Det vil sige, at den bare stribe, hvor majsen står, skal indgå i vurderingen som bar jord. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 6. Efterafgrøder 22

23 Du skal vurdere marken som en helhed, med andre ord gælder 100 m 2 -grænsen ikke. Først skal du se, hvor stor en del græsstriberne udgør. Derefter om striberne lever op til trappemodellen. Er dette tilfældet skal du godkende den procentvise del af marken efter trappemodellen, se eksempel nedenfor. Eksempel Hvis kontroltidspunktet kræver, at der skal være 40 % dækning: Majsrækkerne optager halvdelen af arealet og efterafgrøden, sået mellem majsrækkerne, optager den anden halvdel. Hvis efterafgrøden har en dækningsgrad på 80 %, skal du godkende hele marken til MFO. Hvis efterafgrøden har en dækningsgrad på 40 %, hvor der er efterafgrøde, skal du godkende halvdelen af marken til MFO. I denne situation skal du opdele marken i to, den ene halvdel skal du godkende som MFO-efterafgrøde, den anden halvdel skal du underkende. Hvis efterafgrøden har en dækningsgrad på under 40 %, hvor der er efterafgrøde, skal du underkende hele marken til MFO. Hvis du underkender en del af arealet, skal du benytte følgende observation i IMK: Efterafgrøde i majs bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf dækker ikke arealet tilstrækkeligt. Andel af marken, svarende til dækningsprocent, underkendt (8.4.4) Se Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder, hvor der er eksempler med hensyn til dækningsgrad for forskellige afgrøder. Vær opmærksom på, at målrettede og pligtige/husdyrefterafgrøder i majs ikke behøver at opfylde trappemodellen. Hvis du for eksempel kun kan godkende halvdelen af marken til MFO, så kan resten af marken godkendes til målrettede/pligtige/husdyrefterafgrøder, såfremt efterafgrøden er jævnt fordelt og veletableret. Majsen er ikke høstet på kontroltidspunktet Står majsen stadig på marken ved kontrol, skal du vurdere efterafgrøden i sin helhed ved at kigge ind i rækkerne fra hver forager, så du er sikker på, at der er sået græs/ikke sået mellem alle rækkerne af majs og i begge foragere. Du skal ikke gå yderligere ind i arealet. Du skal vælge følgende besigtigelse i IMK: Besigtiget kontrol af efterafgrøde i majs: der er majs på arealet på kontroltidspunktet Fra 2018 er der indført et 8-ugers sprøjteforbud efter høst på MFO-efterafgrøder, hvilket betyder, at MFO-efterafgrøder ikke kan færdigkontrolleres, hvis majsen ikke er høstet. På fanen MFO-efterafgrøder i majs vil der være hakket af i feltet Skal kontrolleres ud for marken. Dette gør, at sagen ryger med over i populationen til S-sagerne. Majsen er høstet på kontroltidspunktet Du skal besigtige hele arealet. Du skal vælge følgende besigtigelse i IMK: Besigtiget kontrol af efterafgrøde i majs: der er ikke majs på arealet på kontroltidspunktet På fanen MFO-efterafgrøder i majs vil der være hakket af i feltet Kontrol kunne afsluttes ud for marken. Dette gør, at marken ikke bliver udtaget til efterkontrol af sprøjteforbuddet. Efterafgrøder i majs som erstatnings-mfo Hvis ansøger ikke har anmeldt MFO-efterafgrøder i majs i sit Fællesskema og vil anvise det som erstatnings-mfo, kan det kun medregnes, hvis majsen er høstet senest 6. oktober og under forudsætning af, at majsen er høstet på kontroltidspunktet. Hvis ansøger anviser efterafgrøder i majs og majsen ikke er høstet, kan du ikke godkende efterafgrøden. Du skal oplyse ansøger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: Majs ikke høstet på kontroltidspunktet (8.1.4) Hvis du er på kontrol efter 6. oktober og ansøger anviser MFO-efterafgrøder i majs, hvor majsen er høstet, skal du vurdere, om majsen blev høstet senest 6. oktober. Hvis majsen ikke var høstet senest 6. oktober, skal du oprette følgende observation i IMK: Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 6. Efterafgrøder 23

24 Majs ikke høstet før 6. oktober (8.1.5) Hvis ansøger har anmeldt MFO-efterafgrøder i majs i sit Fællesskema, kan ansøger ved kontrollen godt anvise andre marker med MFO-efterafgrøder i majs som erstatningsareal, bare majsen er høstet senest 15. november. Bemærk, at ansøger altid kan anvise målrettede og pligtige/husdyrefterafgrøder uanset om majsen er høstet eller ej. Det vil sige, at hvis du ikke kan godkende efterafgrøden til MFO på grund af ovenstående, så kan du godt godkende efterafgrøden til målrettede/pligtige/husdyr, såfremt efterafgrøden opfylder kravene hertil Målrettede og pligtige efterafgrøder i majs Kontrol af målrettede og pligtige efterafgrøder i majs adskiller sig fra kontrol af MFO-efterafgrøder i majs på grund af den senere destruktionsfrist (1. marts 2020). Du skal derfor kontrollere målrettede og pligtige efterafgrøder i majs ud fra om de er jævnt fordelt og veletablerede og ikke efter trappemodellen. Hvis efterafgrøden opfylder trappemodellen skal du godkende efterafgrøden til alle efterafgrødeordninger (observation 8.8.3). Hvis efterafgrøden ikke opfylder trappemodellen, men er jævnt fordelt og veletableret skal du kun godkende efterafgrøden til målrettede/pligtige/husdyrefterafgrøder (observation 8.8.2). Hvis efterafgrøden ikke er jævnt fordelt og veletableret, skal du oprette følgende observation: Efterafgrøde dækker ikke arealet tilstrækkeligt (8.4.1) Hvis efterafgrøden i majs ikke er udsået, skal du oprette følgende observation i IMK: Efterafgrøde ikke etableret (8.2.2) Majsen er ikke høstet på kontroltidspunktet Står majsen stadig på marken ved kontrol, skal du vurdere efterafgrøden i sin helhed ved at kigge ind i rækkerne fra hver forager, så du er sikker på, at der er sået græs/ikke sået mellem alle rækkerne af majs og i begge foragere. Du skal ikke gå yderligere ind i arealet. Du skal vælge følgende besigtigelse i IMK: Besigtiget kontrol af efterafgrøde i majs: der er majs på arealet på kontroltidspunktet Majsen er høstet på kontroltidspunktet Du skal besigtige hele arealet. Du skal vælge følgende besigtigelse i IMK: Besigtiget kontrol af efterafgrøde i majs: der er ikke majs på arealet på kontroltidspunktet 3.25 Tilføjelse af MFO-erstatningsareal i form af efterafgrøder på E-sager Hvis ansøger er kommet under 5% MFO på den 1. kontrol, har ansøger mulighed for at udpege ekstra (ikke anmeldte) MFO-efterafgrøder på efterkontrollen og derved forhøje sin MFO-procent. Hvis ansøger ikke er udtaget til kontrol af MFOefterafgrøder, men udpeger MFO-efterafgrøder som erstatningsareal på efterkontrollen, skal du kontrollere disse. Hvis du kan godkende efterafgrøden, skal du tilføje den med en af følgende observationer i IMK: Efterafgrøde kan kun tælle med som MFO - ikke som pligtige/husdyr eller målrettede (8.8.1) Efterafgrøde kan både tælle med som MFO og pligtige/husdyr eller målrettede (8.8.3) Du skal ikke kontrollere ansøgers anmeldte MFO-efterafgrøder, da de regnes med som anmeldt. Hvis ansøger er udtaget til kontrol af MFO-efterafgrøder, skal du kontrollere alle ansøgers efterafgrøder indtil du har godkendt 5% MFO eller så tæt på 5% MFO som muligt (hvis ansøger også er udtaget til kontrol af målrettede/pligtige/husdyrefterafgrøder, skal du som udgangspunkt kontrollere alle ansøgers efterafgrøder) Hvis du har kontrolleret og godkendt mindst 5 % MFO-areal Hvis du ved kontrollens begyndelse eller undervejs har godkendt mindst 5 % MFO-arealer på ansøgers marker, behøver du ikke at besigtige arealer udtaget til besigtigelse alene på grund af MFO-efterafgrøder. Du skal vælge denne besigtigelseskvittering i IMK på marker anmeldt med MFO-efterafgrøder og som ikke er besigtiget: Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 6. Efterafgrøder 24

25 Ikke besigtiget der er kontrolleret og godkendt mindst 5 pct. MFO, hvorfor arealet ikke er besigtiget Bemærk, at du kun kan bruge denne besigtigelse, hvis der ikke samtidig skal kontrolleres målrettede eller pligtige efterafgrøder. Hvis disse typer efterafgrøder også skal kontrolleres, skal du som udgangspunkt kontrollere alle ansøgers efterafgrødearealer Hvis du ikke kan finde 5% MFO ved kontrolbesøget og ansøger har målrettede efterafgrøder Hvis ansøger ikke har nok MFO-arealer på bedriften, efter at du har kontrolleret alle MFO-arealer og potentielle MFOarealer, og ansøger har målrettede efterafgrøder, så skal du udvide kontrollen til også at omfatte målrettede og eventuelt pligtige efterafgrøder. Målrettede efterafgrøder kan nemlig indgå som erstatnings-mfo, hvis de opfylder kravene hertil. Så snart arealer med målrettede efterafgrøder benyttes til opfyldelse af MFO-kravet, skal du udvide kontrollen til at omfatte alle ansøgers efterafgrødearealer og arealer med alternativer. Hvis ansøger har anmeldt pligtige efterafgrøder og/eller obligatorisk målrettede efterafgrøder/alternativer i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet, skal du både sætte flueben i feltet Målrettet regulering frivillig, Målrettet regulering obligatorisk krav og/eller Pligtige efterafgrøder under fanen Rekvireret kontrol, se Figur 6.3. Hvis ansøger ikke har anmeldt pligtige efterafgrøder eller obligatorisk målrettede efterafgrøder/alternativer i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet, skal du kun sætte flueben i feltet Målrettet regulering - frivillig. Dette gør, at beregningen vedrørende målrettede og pligtige efterafgrøder bliver udfyldt, det kommer med i brevene til ansøger, samt at ansøger bliver hørt på, at vedkommende ikke har nok målrettede efterafgrøder/alternativer. Figur 6.3: Når du har udvidet kontrollen til at omfatte målrettede og pligtige efterafgrøder hos en ansøger, skal du altid sætte flueben ved Målrettet regulering - frivillig, Målrettet regulering obligatorisk krav og/eller Pligtige efterafgrøder under fanen Rekvireret kontrol i CAP. Du skal markere, hvilke typer af efterafgrøder (MFO, målrettede, pligtige) de forskellige marker med efterafgrøder kan bruges til, som beskrevet i afsnit 3.4 Hvilken type efterafgrøde er det?. Særligt for S- og M-sager Hvis du underkender nogle af ansøgers MFO-efterafgrøder i majs på en S- eller M-sag og ansøger derved kommer under 5% MFO (eller under det, der er anmeldt i FS), så har ansøger mulighed for at udpege arealer med målrettede efterafgrøder som MFO-erstatningsareal, såfremt de opfylder kravene hertil og endnu ikke er destrueret. Du skal dog sikre dig, at ansøger ikke har andre MFO-erstatningsarealer, før du rekvirerer en kontrol af målrettet regulering. MFOerstatningsarealet skal være til stede på kontroltidspunktet. På M-sager regnes alt anmeldt MFO, med undtagelse af MFO-efterafgrøder i majs, med som anmeldt, det vil sige, at hvis ansøger for eksempel har anmeldt MFO-efterafgrøder i korn, vil disse blive regnet med som anmeldt. Ansøger vil dog godt kunne udpege ikke anmeldte efterafgrøder i korn som MFO-erstatningsareal, hvis de endnu ikke er destrueret og opfylder kravene. Hvis marken er anmeldt med målrettede efterafgrøder (kontrolårsag l), skal du dog rekvirere en kontrol af målrettet regulering. Så snart arealer med målrettede efterafgrøder benyttes til opfyldelse af MFO-kravet, skal kontrollen udvides til at omfatte alle ansøgers efterafgrøder i majs (det vil sige, at du ikke kan nøjes med at kontrollere målrettede efterafgrøder i majs med kontrolårsag l) og alternativer til målrettet kvælstofregulering. Ansøgers målrettede og pligtige efterafgrøder i korn vil blive regnet med som anmeldt. Hvis ansøger udpeger en endnu ikke destrueret målrettet efterafgrøde i korn som MFOerstatningsareal og du tilføjer observation eller på arealet, vil dette areal ikke længere blive regnet med som anmeldt målrettet efterafgrøde. Når du udvider kontrollen til at omfatte målrettet regulering, skal du sætte flueben i feltet Målrettet regulering - frivillig, Målrettet regulering obligatorisk krav og/eller Pligtige efterafgrøder under fanen Rekvireret kontrol, se Figur 6.3. Dette gør, at beregningen vedrørende målrettede og pligtige efterafgrøder bliver udfyldt, at det kommer med i brevene til ansøger og at ansøger bliver hørt på, at vedkommende ikke har nok målrettede efterafgrøder/alternativer. Du skal markere hvilke typer af efterafgrøder (MFO, målrettede, pligtige) de forskellige marker med efterafgrøder kan bruges til, som beskrevet i afsnit 3.4 Hvilken type efterafgrøde er det?. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 6. Efterafgrøder 25

26 3.28 Kontrol efter 19. oktober Hvis du er på kontrol efter 19. oktober og skulle have kontrolleret efterafgrøder, skal du ikke gennemføre efterafgrødekontrollen, hvis det er en K-, Z-, eller E-sag uden kontrolårsag 5, 6, 7 eller 8. Du skal dog stadig kontrollere alt det andet, der er på sagen, som for eksempel LDP. M- og S-sager skal ikke gennemføres efter 27. december. CAP er opsat, så den beregner de anmeldte efterafgrødearealer som godkendt efter 19. oktober på marker uden kontrolårsag 5, 6, 7 og 8 på K-, Z- eller E-sager. Desuden regnes de anmeldte arealer som godkendt på M- og S-sager, der har en kontrolstartdato efter 27. december Udnyttelse af græsudlæg som efterafgrøde i 2020 MFO-efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf med såfrist 30. juni, skal ikke efterfølges af en vårsæd, hvilket betyder, at efterafgrøden må udnyttes som græsmark i Dette gælder dog ikke for målrettede og pligtige/husdyrefterafgrøder, som skal efterfølges af vårsæd Force majeure Hvis ansøger ved kontrolbesøget oplyser, at der er indsendt en rettidig anmodning om force majeure, og det ikke fremgår af kontrolgrundlaget, skal du kontakte vagttelefonen for at få oplyst om anmodningen er godkendt eller afvist. Hvis ansøger ved kontrolbesøget oplyser, at vedkommende har tænkt sig at søge force majeure, skal du udføre kontrollen som du plejer. En eventuel ansøgning om force majeure vil blive behandlet i den efterfølgende sagsbehandling Særlig varsling af MFO-ekstrakontrolsager med udtræksårsag(z_i) For at imødekomme varslingsproblematikken skal der udtages 50 % af de sager, hvor der er udført kontrol før 11. september, og hvor ansøger har anmeldt MFO-efterafgrøder, til efterkontrol af efterafgrøderne. Derudover skal der udtages nye sager, svarende til de 50 %, hvor der skal kontrolleres MFO-efterafgrøder. Hvis der på disse sager alene er kontrol af MFO-efterafgrøder, vil kontrolårsagen være Z_i. Disse kontroller kan du varsle op til 14 dage, før du besigtiger arealerne. Du kan finde varslingsbrevet på arealkontrolportalen under Materiale Til Kunder. Bemærk, at ved alle andre typer af arealkontrol, også andre typer af MFO-ekstrakontroller (for eksempel, hvor kontrolårsagen er Z_ilm), må du ikke varsle kontrollen M- og S-sager Sprøjteforbud på MFO-efterafgrøder i majs Sprøjteforbuddet på MFO-efterafgrøder i majs kontrolleres i perioden 18. november til 27. december (M- og S-sager). Sprøjteforbuddet gælder i 8 uger efter høst af majsen. Majsen skal være høstet senest 15. november, for at efterafgrøden kan tælle med som MFO. Forskellen på M- og S-sagerne. S-sagerne er en efterkontrol, det vil sige, at efterafgrøderne allerede har været kontrolleret én gang og at det kun var sprøjteforbuddet på MFO-efterafgrøder i majs, der ikke kunne kontrolleres på den tidligere kontrol. På S-sager skal du dog også kontrollere, at dækningsgraden og alle andre krav, stadig er overholdt. M-sagerne er derimod helt nye sager, hvor du udover sprøjteforbuddet også skal kontrollere dækningsgraden, samt alle de andre krav, der er til MFO-efterafgrøder i majs. På M-sager regnes alt andet MFO med som anmeldt, det vil sige, at hvis ansøger for eksempel har anmeldt MFOefterafgrøder i korn, vil disse blive regnet med som anmeldt. Marker anmeldt med MFO-efterafgrøder i majs, som har fået en høstdato, der indikerer, at majsen er blevet høstet over eller præcis 7 uger og 1 dag (8 uger minus unøjagtigheden på 6 dage) før kontrolstartdatoen, vil også blive regnet med som anmeldt. Du skal derfor altid starte med at udfylde kontrolstartdato og køre beregningerne på en M-sag. Hvis du kan se, at ansøger derved opfylder kravet om 5% MFO, skal du ikke fysisk besigtige markerne. I stedet skal du vælge følgende besigtigelseskvittering i IMK på de marker, der var udtaget til besigtigelse og afslutte sagen: Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 6. Efterafgrøder 26

27 - Ikke besigtiget kontroltidspunkt passer ikke med krav Kendt høstdato Der er ikke fastsat en fast høstdato for majsen, den skal dog senest være høstet 15. november, for at efterafgrøden kan tælle med som MFO. Der bliver indlæst høstdatoer fra satellitbilleder, som vil være til rådighed på de marker, hvor resultatet har en høj sandsynlighedsværdi for, at det er høstet. Satellitterne overflyver Danmark i samme kredsløbsbane hver sjette dag, det vil sige at høsttidspunktet for majsmarker kan blive indsnævret til et seks dages interval mellem to overflyvninger. Datoen for høst på en majsmark kan derfor blive fastsat med en unøjagtighed på op til seks dage. Høstdatoen vil både fremgå af kontrolgrundlaget samt på fanen MFO-efterafgrøder i majs. Du skal altid starte med at kontrollere de marker, der har fået en høstdato og hvor høstdatoen indikerer, at majsen er blevet høstet for under 7 uger og 1 dag siden (8 uger minus unøjagtigheden på 6 dage). Hvis høstdatoen indikerer, at majsen er blevet høstet præcis eller over 7 uger og 1 dag før kontrolstartdato, skal du ikke besigtige marken. På M-sager vil efterafgrøden i den grønne beregner blive regnet med som anmeldt (det er derfor vigtigt, at du udfylder kontrolstartdatoen på besøgsdatafanen inden du kører beregningerne). På S-sager vil den tidligere tilføjede efterafgrøde blive regnet med i den grønne beregner. Du skal vælge følgende besigtigelseskvittering i IMK: - Ikke besigtiget kontroltidspunkt passer ikke med krav Hvis du for eksempel er på kontrol 18. november, så skal høstdatoen indikere, at majsen er høstet 30. september eller senere, for at marken skal besigtiges. I tabellen nedenfor, kan du se nogle eksempler på, hvornår marken skal besigtiges ud fra høstdato og kontrolstartdato. Tabel 6.5: Eksempler på, hvornår marken skal besigtiges ud fra høstdato og kontrolstartdato. Høstdato Kontrolstartdato Skal marken besigtiges? 30. september 18. november Ja, der er præcis 7 uger mellem høstdato og kontrolstartdato 29. september 18. november 1. oktober 20. november Nej, der er 7 uger og 1 dag mellem høstdato og kontrolstartdato og ansøger kan derfor have høstet sin majs for over 8 uger siden Nej, der er 7 uger og 1 dag mellem høstdato og kontrolstartdato og ansøger kan derfor have høstet sin majs for over 8 uger siden 15. oktober 3. december Ja, der er præcis 7 uger mellem høstdato og kontrolstartdato Manglende høstdato M-sag Hvis marken ikke har fået en høstdato, har du hverken mulighed for at kontrollere sprøjteforbuddet eller selve efterafgrøden. Du skal dog stadig besigtige marken og kontrollere om majsen er høstet se afsnittet Høsttidspunkt nedenfor. Hvis majsen er høstet, skal du tilføje efterafgrøder på marken ved hjælp af følgende observationer i IMK: Efterafgrøde kan kun tælle med som MFO - ikke som pligtige/husdyr eller målrettede (8.8.1) Efterafgrøde godkendt, majs kan være høstet for over 8 uger siden (8.1.6) Dette skal du gøre, selvom efterafgrøden er destrueret på kontroltidspunktet, da majsen kan være høstet for over 8 uger siden og ansøger er i sin fulde ret til at destruere sine efterafgrøder 8 uger efter høst. S-sag Hvis marken ikke har fået en høstdato, skal du se på, hvornår den første efterafgrødekontrol fandt sted (kontrolstartdato). Denne finder du ved at gå ind i kontrolopgaven i CAP og åbne Kontrolresultat -fanen. Her kan du se startdatoen for K-, Z- eller E-sagen. Hvis kontrolstartdatoen indikerer, at den første efterafgrødekontrol fandt sted for under 8 uger siden, så kan du godt kontrollere sprøjteforbuddet på marken, da majsen ikke var høstet på den første efterafgrødekontrol. Hvis den første efterafgrødekontrol fandt sted for over 8 uger siden, så kan sprøjteforbuddet ikke kontrolleres. Sprøjteforbud Hvis majsen er høstet på kontroltidspunktet og høstdatoen (eller den tidligere kontrol) indikerer, at majsen er høstet for under 7 uger og 1 dag siden, skal du kontrollere, at efterafgrøden ikke er blevet sprøjtet. Hvis efterafgrøden er blevet gul og nedvisnet pga. sprøjtning skal du oprette følgende observation: Sprøjteforbud på MFO-efterafgrøde ikke overholdt (8.6.8) Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 6. Efterafgrøder 27

28 Høsttidspunkt Majsen skal være høstet senest 15. november, for at efterafgrøden kan tælle som MFO. Du skal derfor, hvis du kommer på kontrol efter denne dato og konstaterer, at majsen ikke er høstet, oprette følgende observation: Majs ikke høstet før 15. november (8.1.3) Hvis du tidligere har tilføjet efterafgrøder på marken ved hjælp af observation eller 8.8.3, skal du huske at slette denne observation. Bemærk, at der ikke er samme krav til pligtige og målrettede efterafgrøder. Du skal derfor huske at tilføje efterafgrøden til pligtige/målrettede (observation 8.8.2), hvis efterafgrøden tidligere kunne godkendes til alle typer efterafgrøder (observation 8.8.3). Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 6. Efterafgrøder 28

29 4. Alternativer til efterafgrøder Der er i 2019 følgende seks alternativer, der både kan bruges til pligtige/husdyrefterafgrøder og målrettet kvælstofregulering: Mellemafgrøder Tidlig såning af vintersæd Braklagte arealer Energiafgrøder Afbrænding af fiberfraktion fra husdyrgødning i planperioden 2018/2019 Reduktion af bedriftens samlede kvælstofkvote for planperioden 2019/2020 Følgende alternativ kan kun bruges til pligtige/husdyrefterafgrøder: Braklagte arealer langs vandløb og søer I Tabel 6.6 kan du se, hvad omregningsfaktorerne er for de forskellige alternativer. Tabel 6.6: Alternativer til efterafgrøder og deres omregningsfaktor Alternativer til efterafgrøder Mellemafgrøder Flerårige energiafgrøder Braklagte arealer Braklagte arealer langs søer og vandløb (kun alternativ til pligtige/husdyrefterafgrøder) Tidlig såning af visse vinterafgrøder (senest 7. september) Afbrænding af fiberfraktion i husdyrgødning Reduktion af bedriftens samlede kvælstofkvote (bliver kontrolleret administrativt) Fra alternativ til efterafgrøder 2 ha til 1 ha efterafgrøder 0,8 ha til 1 ha efterafgrøder 1 ha til 1 ha efterafgrøder 1 ha til 4 ha efterafgrøder 4 ha til 1 ha efterafgrøder Organisk gødning svarende til 870 kg kvælstof til 1 ha efterafgrøder 93 kg/150 kg kvælstof til 1 ha efterafgrøder For alternativer til pligtige/husdyrefterafgrøder gælder, at der ikke kan godkendes mere, end hvad der er indberettet i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet. Det betyder, at selvom landbruger har udlagt mere end indberettet af en type, så opvejer det ikke, hvis landbruger har udlagt mindre af en anden type. Hvis du ikke samtidig skal kontrollere målrettet kvælstofregulering, skal du derfor ikke kontrollere mere end hvad landbruger har indberettet i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet. For målrettet kvælstofregulering gælder, at landbruger godt må bytte rundt på sine efterafgrøder og arealbaserede alternativer (det vil sige ikke kvotereduktion og afbrænding af fiberfraktion). Hvis landbruger for eksempel har indberettet 10 ha målrettede efterafgrøder og 4 ha tidlig såning, må kan han godt udlægge 6 ha efterafgrøder, 4 ha mellemafgrøder og 4 ha tidlig såning i stedet (så længe det ligger i de indberettede ID15-områder). Det betyder, at du altid skal starte kontrollen med at høre landbruger, på hvilke marker, der er efterafgrøder/alternativer og kontrollere det hele. 4.1 Mellemafgrøder (kontrolårsag n) Mellemafgrøder (afgrødekode 972) skal efterfølges af en vintersæd i 2019 og skal bestå af olieræddike, gul sennep eller af frøgræs, hvor der er høstet frø i løbet af sommeren Olieræddike og gul sennep kan enten udsås i renbestand eller som blanding. Etableringen af mellemafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse inden vintersædsafgrøden. Mellemafgrøder skal være udsået senest 20. juli og må tidligst nedvisnes eller på anden måde destrueres 20. september. Dette betyder, at de skal være færdigkontrolleret 19. september. Arealer med mellemafgrøder Du skal markere på kortet i IMK, hvor landbruger har udlagt mellemafgrøder. Dette gør du med følgende observation: Mellemafgrøde tilføjet (8.7.1) Du skal kun bruge denne observation på den del af arealet, der opfylder kravene til mellemafgrøder. Hvis du er på kontrol af målrettet kvælstofregulering efter destruktionsdatoen for mellemafgrøder (20. september) og ansøger siger, at han har haft mellemafgrøder, så skal du stadig besigtige det areal, ansøger udpeger. Du skal verificere om det er sandsynligt, at der har været mellemafgrøder på arealet. Hvis der er en tidligt sået vintersæd, som for eksempel vinterraps på arealet, så kan arealet ikke godkendes. Hvis der derimod er sået en sent sået vintersæd og du vurderer, at der kan have været mellemafgrøder på arealet, så skal du tilføje mellemafgrøder med ovenstående observation. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 6. Efterafgrøder 29

30 Hvis du mod forventning er på kontrol efter 19. september og skulle have kontrolleret mellemafgrøder som alternativ til pligtige/husdyrefterafgrøder, så skal du ikke tilføje mellemafgrøder på det anmeldte areal. CAP sørger nemlig for at regne dem med som anmeldt efter 19/9. Manglende etablering Hvis landbruger udpeger/angiver marker med mellemafgrøder og der ikke er sået mellemafgrøder på hele arealet, skal du oprette følgende observation i IMK: Mellemafgrøde ikke etableret (8.7.2) Dækning Du skal visuelt vurdere, om mellemafgrøden dækker arealet, det vil sige være jævnt fordelt og veludviklet. Du skal vurdere mellemafgrødens arealdække og ikke antallet af efterafgrødeplanter. Dækningsgraden følger trappemodellen, hvilket betyder, at mindstekravet til dækningen er 20 % i den periode kontrollen af mellemafgrøder foregår. Hvis ovenstående ikke er gældende for et areal over 100 m 2, skal du oprette følgende observation i IMK: Mellemafgrøde dækker ikke arealet tilstrækkeligt (8.7.3) Tilladte mellemafgrøder Mellemafgrøder skal bestå af olieræddike, gul sennep eller frøgræs, hvor der er høstet frø i løbet af sommeren Mellemafgrøden skal være udsået, hvilket betyder, at ukrudt og spildfrø ikke kan regnes med til mellemafgrøden. Der må på et areal med mellemafgrøder godt være ukrudt og spildfrø, men du må ikke tælle ukrudtet og spildfrøene med til mellemafgrøden, hverken i forbindelse med vurdering af tilladte plantearter eller vurdering af dækning. Hvis du ved kontrol af mellemafgrøder konstaterer en anden afgrøde end de førnævnte eller at arealet består af spildfrø/ukrudt, skal du oprette følgende observation i IMK: Mellemafgrøde består af en ikke godkendt art eller spildfrø/ukrudt (8.7.4) Beskriv i bemærkningsfeltet ved observationen, hvad mellemafgrøden består af. Destruktionsfrist Mellemafgrøder må tidligst nedvisnes eller på anden måde destrueres 20. september Hvis du konstaterer, at mellemafgrøden er fjernet eller nedvisnet før 20. september, skal du markere arealet ved at oprette følgende observation i IMK: Mellemafgrøde fjernet eller nedvisnet før 20. september (8.7.5) 4.2 Tidlig såning af vintersæd (kontrolårsag n) For at tælle med som alternativ skal vintersæden (vinterhvede, vinterbyg, vinterrug (inklusiv hybridrug) og triticale) være sået senest 7. september. Tidligt sået vintersæd skal kontrolleres så tidligt som muligt. Arealer med tidlig såning Du skal markere på kortet i IMK, hvor landbruger udpeger/angiver at have sået vinterafgrøder tidligt. Dette gør du med følgende observation: Tidlig såning af vintersæd tilføjet (8.7.21) Du skal kun bruge denne observation på den del af arealet, der opfylder kravene. Manglende etablering Hvis landbruger udpeger/angiver marker med tidlig såning og der ikke er sået vintersæd på hele arealet, skal du oprette følgende observation i IMK: Tidlig såning af vintersæd ikke udsået (8.7.22) Såtidspunkt For at tælle med som alternativ skal vintersæden være sået senest 7. september Under normale omstændigheder spirer vintersæd frem på 5-7 dage. Hvis der på grund af vejrforholdene ikke er optimale forhold, skal du tage hensyn til dette ved vurderingen af afgrøden (for eksempel kulde, tørke, dårligt såbed). Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 6. Efterafgrøder 30

31 Ved kontrollen spørger du ind til såtidspunktet, og du vurderer, om dette er sandsynligt på baggrund af afgrødens udviklingstrin. Hvis du vurderer, at afgrøden er sået senest ved fristen den 7. september, godkender du afgrøden. Hvis du vurderer, at afgrøden er sået senere end den 7. september, skal du ikke godkende afgrøden. Dette gøres ved, at du opretter følgende observation i IMK: Tidlig såning af vintersæd sået efter den 7. september (8.7.24) Derudover skal du notere udviklingstrin for afgrøden (se Bilag 2) og fotografere afgrøden/kernerne. Desuden skal du lave en vurdering af såbedets tilstand (tør/våd/kold/knoldet eller andet). Dette skriver du ind i bemærkningsfeltet ved observationen. Tilladte vinterafgrøder, der kan benyttes som alternativ For at tælle med som alternativ skal vintersæden bestå af vinterhvede, vinterbyg, vinterrug (inklusiv hybridrug) eller triticale. Hvis du ved kontrol af tidlig såning konstaterer en anden afgrøde end de førnævnte, skal du underkende arealet. Du skal anvende følgende observation i IMK: Tidlig såning af vintersæd består af en ikke godkendt art (8.7.25) Beskriv i bemærkningsfeltet ved observationen, hvilken afgrøde, der er udsået på arealet. 4.3 Braklagte arealer (kontrolårsag m) Braklagte arealer kan anvendes som alternativ, hvis - Arealerne er etableret med græs, der er sået senest 1. januar Græsset på arealerne tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres 20. oktober Brakarealerne efterfølges af en forårssået afgrøde eller arealerne bibeholdes som brakarealer - Arealerne ikke også anvendes til opfyldelse af MFO-kravet Et brakareal anses for at være etableret med græs, uanset at der forekommer spredte naturligt etablerede planter på arealet. Der må dog højst være 100 træer eller buske på over 1 meter i højden pr. hektar på arealet. Arealerne skal være dyrknings-, gødsknings- og sprøjtefrie (dog er selektiv bekæmpelse af giftige eller aggressive plantearter tilladt). Bemærk, at der ikke er noget aktivitetskrav på braklagte arealer, der benyttes som alternativ til pligtige/husdyrefterafgrøder eller målrettet kvælstofregulering. Hvis aktivitetskravet ikke er overholdt på braklagte arealer, kan du derfor godkende arealet som alternativ, men du skal samtidig underkende arealet til grundbetaling. Braklagte arealer, som anvendes som alternativ, skal have afgrødekode 310 (brak, sommerslåning) eller 338 (brak, forårsslåning). Hvis der på arealet er givet tilsagn til støtte under landdistriktsprogrammet, kan brakarealet ikke anvendes som alternativ. Hvis tilsagnet udløber før den 1. september 2019, kan arealet dog godt tælle med. Det vil fremgå af markplanen og af IMK, om der er givet tilsagn på arealet. Arealer med brak Hvis det brakareal, som landbruger udpeger som alternativ, ikke har afgrødekode 310 eller 338, men opfylder ovenstående krav, skal du omdøbe afgrødekoden til 310. Hvis det kun er et delareal i en mark, som opfylder kravene og marken ikke har afgrødekode 310 eller 338, skal du først opsplitte marken og bagefter omdøbe afgrødekoden til 310 på delarealet. Du skal markere på kortet i IMK, hvor landbruger udpeger/angiver arealer med brak som alternativ. Dette gør du med følgende observation: Brak som alternativ tilføjet (8.7.16) Du skal kun bruge denne observation på den del af arealet, der opfylder kravene. Tilsagnsareal Hvis landbruger udpeger arealer med brak, der ligger, hvor der er givet tilsagn til støtte under landdistriktsprogrammet, skal du oplyse landbruger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: Brak ligger i et tilsagnsareal (8.7.17) Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 6. Efterafgrøder 31

32 Manglende etablering Hvis landbruger udpeger/angiver marker med brak og der ikke er græs på hele arealet, skal du oplyse landbruger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: Brak: Manglende eller ikke godkendt plantedække (8.7.18) Plantedække Hvis plantedækket på arealet består af meget ukrudt, skal du underkende arealet, hvis plantedækket består af mindre end 50 % græs (fladevurdering). Brakarealer, hvor plantedækket består af mere end 50 % ukrudt, spildfrø eller lignende kan du ikke godkende, ligesom blomsterbrak (afgrødekode 324) og bestøverbrak (afgrødekode 342) ikke kan godkendes, da plantedækket her er sået efter den 1. januar Brakarealerne skal desuden holdes fri for træer og buske over 1 meter i højden, hvilket vil sige, at der højst må være 100 træer eller buske på over 1 meter i højden pr. hektar på arealet. Hvis du ikke kan godkende brakken, skal du oprette følgende observation i IMK: Brak: Manglende eller ikke godkendt plantedække (8.7.18) Dyrkning, gødskning, sprøjtning - afgræsning og slæt Hvis du konstaterer, at arealet har været dyrket, gødet, sprøjtet, afgræsset eller taget slæt skal du oprette følgende observation: Brak: Forbud mod dyrkning, gødskning, sprøjtning, afgræsning eller slæt ikke overholdt (8.7.19) Beskriv i bemærkningsfeltet ved observationen, hvilken overtrædelse der er tale om. Tidligst destruktionsdato Brakarealer, anvendt som alternativ, må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres 20. oktober Hvis du konstaterer, at brakarealet er destrueret før 20. oktober, skal du underkende arealet ved at oprette følgende observation i IMK: Brakareal destrueret før 20. oktober (8.7.20) Bemærk, at denne destruktionsfrist adskiller sig fra grundbetalingsreglerne for brak. Anmeldt som MFO-brak Hvis det braklagte areal er angivet som MFO-brak (afgrødekode 308 eller 339), og landbruger ønsker at benytte dette areal som alternativ til pligtige/husdyrefterafgrøder eller målrettet kvælstofregulering, skal du ændre afgrødekoden til 310 (brak, sommerslåning) og oplyse landbruger om at det ikke kan tælle som MFO ved hjælp af følgende observation i IMK: Areal ikke støtteberettiget som MFO-areal (8.2.5) 4.4 Braklagte arealer langs vandløb og søer (kontrolårsag m) Braklagte arealer, der er beliggende langs åbne vandløb eller søer over 100 m 2, og som er mindst 9 meter og højst 20 meter brede regnet fra vandløbets eller søens øverste kant, kan anvendes som alternativ til pligtige/husdyrefterafgrøder, hvis arealerne grænser op til omdriftsarealer. Ved vandløbets eller søens øverste kant forstås overgangen fra det skrånende terræn mod vandløbet eller søen til det flade terræn, der normalt kan jordbearbejdes. Hvis der ikke er en identificerbar øverste kant, skal du beregne arealets bredde fra overgangen mellem bevoksning af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter. Bemærk, at en eventuel to-meter-bræmme ikke må tælles med, ligesom MFO-markbræmmer ikke kan regnes som alternativ til pligtige/husdyrefterafgrøder. Det er dog muligt at benytte braklagte arealer langs vandløb og søer, der er etableret uden på en to-meter-bræmme eller en MFO-markbræmme, se Figur 6.4. Du kan på kortet i IMK se, hvor der er to-meter-bræmmer og MFO-markbræmmer. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 6. Efterafgrøder 32

33 Figur 6.4: Udlægning af brak langs vandløb og søer med og uden to-meter-bræmme eller MFO-markbræmme. Braklagte arealer langs vandløb og søer skal være udlagt med græs senest 1. januar 2019 og må tidligst destrueres 20. oktober Der gælder desuden de samme regler som for braklagte arealer i øvrigt, se afsnit om braklagte arealer ovenfor. Braklagte arealer langs vandløb og søer, som anvendes som alternativ til pligtige/husdyrefterafgrøder, skal have afgrødekode 310 (brak, sommerslåning) eller 338 (brak, forårsslåning). Arealer med brak langs vandløb og søer Hvis brakarealet langs vandløb eller søer, som landbruger udpeger som alternativ, ikke har afgrødekode 310 eller 338, men opfylder ovenstående krav, skal du omdøbe afgrødekoden til 310. Hvis det kun er et delareal i en mark, som opfylder kravene og marken ikke har afgrødekode 310 eller 338, skal du først opsplitte marken og bagefter omdøbe afgrødekoden til 310 på delarealet. Du skal markere på kortet i IMK, hvor landbruger udpeger/angiver arealer med brak langs vandløb og søer. Dette gør du med følgende observation: Brak langs vandløb og søer tilføjet (8.7.11) Du skal kun bruge denne observation på den del af arealet, der opfylder kravene. Tilsagnsareal Hvis landbruger udpeger arealer med brak langs vandløb og søer, der ligger hvor der er givet tilsagn til støtte under landdistriktsprogrammet, skal du underkende arealet ved at oprette følgende observation i IMK: Brak langs vandløb og søer ligger i et tilsagnsareal (8.7.12) Du skal foretage kontrol af alle brakarealer langs vandløb og søer ved besigtigelse. Hvis der er tvivl om bredden af arealerne, foretager du en kontrolopmåling. Manglende etablering Hvis landbruger udpeger/angiver arealer med brak langs søer og vandløb og der ikke er græs på hele arealet, skal du oplyse landbruger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: Brak langs søer og vandløb: Manglende eller ikke godkendt plantedække, eller destrueret før 20. oktober (8.7.13) Beskriv i bemærkningsfeltet ved observationen, hvilken overtrædelse der er tale om. Plantedække Hvis plantedækket på arealet består af meget ukrudt, skal du underkende arealet, hvis plantedækket består af mindre end 50 % græs (fladevurdering). Brakarealer langs vandløb og søer, hvor plantedækket består af mere end 50 % ukrudt, spildfrø eller lignende kan du ikke godkende, ligesom blomsterbrak (afgrødekode 324) ikke kan godkendes, da plantedækket her er sået efter 1. januar Hvis du ikke kan godkende brakken langs vandløb og søer, skal du oprette følgende observation i IMK: Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 6. Efterafgrøder 33