Virksomhedsplan. Social & Familie
|
|
- Einar Andreasen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Virksomhedsplan Social & Familie
2 Indholdsfortegnelse Forord fra Peter Rymann... 3 Hvem er vi?... 3 Hvorfor er vi her?... 5 Hvor står vi?... 6 Indsatsområder Organisation Mål En levende strategi for Social & Familie/Kerneopgave Mål Udarbejdelse af funktionsbeskrivelser for alle enheders ledere Mål Mødestruktur og mødekultur Ledelse Mål Internt i Social & Familie i egen enhed Mål Styrke ledelse på tværs i Social & Familie Mål Ledelse udadtil til vore nære samarbejdspartnere Vores arbejdsplads Mål APV- hvad fortæller den Mål Psykisk arbejdsmiljø Mål Nærværende systematisk ledelsesdialog De naturlige dyder Mål God forvaltningsskik Mål Klagerejser Mål Sygefravær Social & Familie er en del af udviklingen af byen Mål Planlægning af byen En by for alle byens borgere Mål Fortællingen om byen
3 Forord fra Peter Rymann Her sidder du med virksomhedsplanen for Social & Familie 2018/2019. Formålet med vores virksomhedsplan er at give en overordnet retning på vores arbejde i afdelingen. Vi har udpeget en række indsatsområder, som vi vil fokusere på i vores hverdag. Vores virksomhedsplan beskriver afdelingen Social & Familie og de indsatsområder vi har udpeget. Målsætningen er, at virksomhedsplanen skal fungere som et styringsdokument den skal styre os igennem og vi skal styre med den! Når du læser virksomhedsplanen, vil du se, at der er blandt andet fokus på ledelse, organisation og på kerneopgaven. Når vi har rettet blikket på netop de elementer, så er det fordi vi gerne vil skabe de bedste forudsætninger for at være en god arbejdsplads. I Social & Familie er vi mange dygtige medarbejdere og det er den vigtigste ressource, for at vi kan levere det bedst mulige til de borgere, vi er her for. Dygtige medarbejdere kræver kompetent ledelse og at vores organisation er velfungerende. Vores fortsatte fokusering på kerneopgaven skal støtte os i det vi alle har til fælles og give os noget at samles omkring. Det vigtigste arbejde sker der, hvor vi er tættest på borgeren det er her kerneopgaven udleves det er her kerneopgaven giver mening. Hvem er vi? Social & Familie består af ni enheder med samlet ca. 225 medarbejdere. Medarbejdere i botilbuddene, klubberne, Familiehuset, Sundhedsplejen og Tandplejen arbejder decentralt rundt om i kommunen. Medarbejdere fra de øvrige PPR, Familieafsnittet enheder er placeret på Rådhuset i Blok A og A-huset. Social & Families opgavefelt spænder bredt. Dette afspejles også i listen af lovområder, som primært er: Folkeskoleloven, Serviceloven, Sundhedsloven, Lov om aktiv Socialpolitik, Lov om specialundervisning for voksne samt Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og Pensionsloven. Social & Families budget er i 2018 på ca. 541 mio. kr., hvoraf ca. 347 mio. kr. er til foranstaltninger på børne- og voksenområdet. Opgavefeltet spænder bredt og består af følgende opgaveområder, fordelt efter de forskellige enheder: Sundhedsplejen Sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til gravide, nyfødte og småbørn (0-5år) Åbne tilbud til alle (fx mødregrupper, Åbent hus, Ammerådgivning) Tilbud, der kræver henvisning/visiatation (fx gruppetilbud til mødre/fædre med efterfødselsreaktioner, babytræf for unge mødre, mor/barn gruppen) Fysio- og ergoterapi Tilbud til skolebørn (fx ind- og udskolingsundersøgelser, sundhedspædagogiske opgaver og åben konsultation) Konsulentfunktion til skoler, daginstitutioner Familieafsnittet Forebyggende indsatser med familier og evt. samarbejde med andre socialfaglige professioner Myndighedsfunktionen i forhold til børn, unge og familier med særlige behov Myndighedsfunktionen i forhold til børn og unge med nedsat funktionsevne Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Konsultativ og pædagogisk psykologisk bistand i forhold til forebyggelse og inklusion Rådgivnings- og undersøgelsesforpligtelse i forhold til børn og unge Rådgivning/vejledning til forældre og professionelle om børns psykiske/fysiske vanskeligheder Visitation til specialpædagogisk bistand til børn og unge Tværkommunale opgaveløsninger i børne- og ungeområdet - 3 -
4 Familiehuset Behandlingstilbud til børnefamilie, hvor forældrene har vanskeligheder med at støtte deres børns udvikling i tilstrækkeligt omfang, herunder støtte til unge der ikke får den nødvendige opbakning i familien Indsatser på rådgivnings- og vejledningsområdet (fx åben rådgivning og korterevarende familieorienteret rådgivning) Specialpædagogisk støtte til familier med børn med forskellige handicaps (fx samtaler, forældre/unge/søskendekurser) Ungebotilbuddet Ungeboligen Drift af Familiehuset Albertsvænge Deltagelse i forebyggende og støttende projekter i relation til den tidlige indsats Tandplejen Tandpleje for 0-17 årige Omsorgstandpleje Specialtandpleje Myndighedsenheden i Voksne med Særlige Behov Myndighedsfunktion i forhold til voksne med særlige behov (fx indenfor misbrug, psykisk syge, handicappede og udsatte/hjemløse) Visitation af tilbud til voksne med særlige behov (fx indenfor misbrug, psykisk syge, handicappede og udsatte/hjemløse) Deltagelse i rehabiliteringsteam Senhjerneskadeområdet Tilbud om misbrugsbehandling VSB (oprettet 2018) Behandling af stofmisbrug Botilbud Voksne med Særlige Behov Drift af botilbud til voksne udviklingshæmmede: Herstedøster Sideveje Humlehusene Stationstorvet Klub og bostøtte Voksne med Særlige Behov Drift og af klub for voksne udviklingshæmmede: Stoppestedet Drift af klub for psykisk sårbare: Klubben Drift af bostøttekorps Opsøgende indsatser til psykisk syge og udsatte Hjemløseboliger Pension & Ydelse Voksne med Særlige Behov Rådgivning og vejledning Administrationssager (for pensionister der ikke kan forvalte deres økonomi) Behandling af ansøgninger om diverse ydelser (fx huslejerestancer, flytning, tandbehandling, fodpleje, medicin) Merudgifter efter Servicelovens 100 Det administrative fællesskab Økonomiopgaver (fx betaling af regninger, opkrævninger, afstemninger) Sekretærfunktion for afdelingschef, Udsatterådet, Pensionsnævn m.fl. Håndtering af postfordeling Personaleadministration (fx ansættelser, sygdoms- og ferieindberetninger) Hjemmesideredigering - 4 -
5 Administration af visitation af elever i PPR-regi Øvrige understøttende funktioner Strategi & Udvikling Økonomiopfølgning og ledelsesinformation Analyseopgaver Politisk betjening IT-support, udvikling og implementering Udviklingsopgaver Projektledelse Procesfacilitering Implementering af ny lovgivning Tovholderfunktioner Sekretærfunktioner - 5 -
6 Hvorfor er vi her? I Social & Familie har vi fokus på kerneopgaven. Vores kerneopgave er denne: Vi skaber positive forandringer og fremmer trivsel sammen med borgeren. Vi understøtter at leve et liv, der er så tæt på det normale som muligt, med så høj grad af livskvalitet som muligt. Et af vores styrende principper er borgeren. I Social & Familie kan borgeren være det lille barn, der lige er kommet til verden og familien der skal finde deres ben med et nyt familiemedlem. Borgeren kan være den voksne udviklingshæmmede, der bor i bofællesskab og har brug for noget særligt med udsigt til behov for hjælp resten af livet. Borgeren kan være ham eller hende, der en enkelt gang modtager en ydelse fra kommunen, fordi der er gået kludder i økonomien. Og sådan er begrebet borger med til at vise, hvor mangesidet og kompleks en afdeling Social & Familie er. I de forskellige enheder kaldes borgeren noget forskelligt, for nogle er det et barn, for andre en familie, for nogle tredje et udsat menneske. Det gør de, fordi det giver mening i den enkelte enhed men fælles er, at de alle er borgere i Albertslund Kommune. I Social & Familie er mange forskellige faggrupper samlet. Det er den forskel, der skal styrke sammenhængen på tværs af enheder. Hver især kan vi have blinde vinkler. Det er naturligt, fordi vores faglighed sætter fokus på bestemte områder, hver faglighed har sit perspektiv. Det skal være vores styrke og kendetegn at vores blinde vinkler bedst oplyses i samarbejdet med andre faggrupper. Vi skal være gode til at tale om og se, hvad forskelskraften kan give os. Vi skal have fokus på, hvordan det skaber sammenhæng for borgeren, at vi bruger vores forskelligheder. Vi skal mødes med et formål og en målsætning med borgeren i fokus. Hvor står vi? Vi har i perioden for den sidste virksomhedsplan haft fokus på kerneopgaven. Kerneopgaven defineres som den opgave, organisationen og dermed ledere og medarbejdere er sat i verden for at løse. Kerneopgaven bliver således omdrejningspunktet for enhver handling i organisationen og den sikrer, at alle trækker i samme retning. Kerneopgaven er en nøgle til at forstå organisationens mål og mening. I den forrige virksomhedsplans periode er der blevet formuleret en kerneopgave, som har været til debat i de enkelte enheder. Den dialog fortsætter vi i perioden for denne virksomhedsplan. Vi skal fortsat sætte fokus på, hvad vi er optagede af, vores samspil med borgeren, hvad vi tror på og styrer efter. I perioden for forrige virksomhedsplanens var det ikke alle enheder i Social & Familie, der udarbejdede egne virksomhedsplaner. Den fælles virksomhedsplan bar derfor præg af, at nogle af målene var rettet mod en enkelt eller få enheder. I denne periode udarbejder alle enheder deres egne virksomhedsplaner. Indeværende virksomhedsplan for hele Social & Familie har således fokus på mål og handlinger, der går på tværs af enhederne i Social & Familie. Indsatsområder Direktørforum har udmeldt to indsatsområder for kommunens virksomhedsplaner I Social & Familie har vi valgt indsatser, der knytter an til de to indsatsområder. I den indledende beskrivelse af hvert indsatsområde er det præciseret, hvilke af direktørforums indsatsområder det knytter sig til. I virksomhedsplanen har vi fem indsatsområder: 1. Organisation 2. Ledelse 3. Vores arbejdsplads 4. De naturlige dyder 5. Social & Familie er en del af udviklingen af byen - 6 -
7 1. Organisation Indsatsområdet organisation skal understøtte den fortsatte udvikling af Social & Familie som afdeling og organisation. Som én organisation med en fælles forståelse, en forståelse der skal være med til udvikle og samle organisationen i samklang med, at organisationen præger forståelsen af kerneopgaven. Indsatsområdet skal endvidere understøtte et fortsat godt arbejdsmiljø for både ledere og medarbejdere ved konkret arbejde med forventninger til funktioner og hvordan vi bruger hinandens tid. Indsatsområdet knytter sig til direktørforums indsatsområde Et organisationsspor hvor ledelse er det bærende. 1.1 Mål En levende strategi for Social & Familie/Kerneopgave Social & Familie består af en række forskellige enheder, hvis opgaver spænder bredt. Det er ønsket at udarbejde en strategi, der kan samle afdelingen og have plads til dens forskelligheder på én og samme tid, så vi får mest muligt ud af forskellighederne. Det er samtidig ønsket, at det er en levende strategi, der kan forandre sig sammen med organisationen. Det skal være en strategi, der kan bruges som pejlemærke og som udgangspunkt for diskussioner om arbejdet med borgerne. Strategien skal beskrive, hvad vi styrer efter. Alle enheder får besøg af afdelingschefen og en leder fra en anden enhed. I besøget går medarbejdere og ledelse i dialog om kerneopgaven. Kerneopgaven er én sætning, med borgeren i centrum. Gennem dialog om kerneopgaven og dens betydning i enheden og enhedens arbejde, skabes en fælles forståelse af Social & Familie og det arbejde vi udfører. Samtidig skabes kerneopgaven gennem dialogen. Som en del af strategien vil alle enheder formulerer deres egen kerneopgave med udgangspunkt i den fælles kerneopgave for Social & Familie. En del af formålet med arbejdet med strategien er at sikre kendskab til hinanden mellem de forskellige enheder i Social & Familie. Derfor vil der være en leder fra en anden med til besøget i hver enhed. Det kan være lederen af sundhedsplejen, der deltager i møde med myndighedsenheden på voksenområdet. I forbindelse med udarbejdelse af strategien er der nedsat en tænketank. Tænketanken består af en medarbejder fra hver enhed og afdelingschefen. Tænketanken mødes med jævne mellemrum for at sikre ophænget til den enkelte enhed og væsentligheden i arbejdet med strategien. At alle medarbejdere i Social & Familie har deltaget i samtaler om kerneopgaven, således at kerneopgaven er et levende pejlemærke for alle medarbejdere. At alle ledere har deltaget i et møde om strategien i en anden enhed end deres egen. At alle enheder har formuleret en kerneopgave med udgangspunkt i afdelingens fælles kerneopgave. 1.2 Mål Udarbejdelse af funktionsbeskrivelser for alle enheders ledere Funktionsbeskrivelser angiver, hvilke opgaver der ligger i en funktion. Samtidig skal funktionsbeskrivelserne også tydeliggøre, hvilke opgaver lederen ikke har. Det er målet, at funktionsbeskrivelserne skal være et dialogredskab mellem chef og ledelse og ledelse og medarbejdere i forhold til hvilke forventninger, vi kan have til hinanden. Ligeledes skal arbejdet med funktionsbeskrivelserne tydeliggøre eventuelle områder, der ikke er tydeligt nok definerede i dag
8 Funktionsbeskrivelserne kan således tjene både som internt styringsredskab i den enkelte enhed og til forventningsafstemning mellem kolleger i Social & Familie. Funktionsbeskrivelsernes indhold skal findes deres form via drøftelser i ledergruppen. Ledergruppen arbejder hver for sig og på ledermøderne med at definere og udarbejde funktionsbeskrivelser for alle enheders ledere. Funktionsbeskrivelsen skal tages i brug som dialogværktøj i ledergruppen og mellem ledere og medarbejdere i enheden. At der udarbejdes funktionsbeskrivelser for alle enheders ledere. At funktionsbeskrivelserne er taget i brug som dialogredskab og forventningsafstemning, mindst én gang årligt pr. enhed. At brugen og nytteværdien af funktionsbeskrivelserne drøftes i ledergruppen, mindst én gang årligt. 1.3 Mål Mødestruktur og mødekultur I foråret 2017 var hele ledelsen i Social & Familie på PAS kursus (Planlægning Adfærd Struktur). Der bruges meget tid på møder og meget mødetid kan til tider give problemer med at nå de daglige opgaver/drift. Kurset i PAS har givet nogle bud på, hvordan man kan bruge sin kalender og opgaveliste til at skabe tid til de daglige opgaver/drift. Det er vores mål at finde en balance mellem mængden af møder og mængden af opgaver, der skal løses uden for møder. Kurset var med til at afdække, hvilke områder vi med fordel kan arbejde videre med. Det er aftalt, at vi skal have fokus på mødekultur og mødestruktur i Social & Familie og Albertslund Kommune. Det er håbet, at vi ved at sætte fokus på mødestruktur og mødekultur kan gøre det enkelte møde bedre på den måde, at formål og mål med mødet skal være tydeligt. Det betyder ikke, at der ikke er plads til afstikkere på et møde. Der skal også være plads til innovation og plads til at fokusere på dét, der giver mest mening på mødetidspunktet. Formål og mål fremgår tydeligt, når der aftales møder også hvis mødet aftales på mail og der fx ikke er dagsorden for mødet. En gang i kvartalet følges der op på PAS-kurset og vores mulighed for at bruge læring fra kurset. Alle der har deltaget i kurset, deltager i opfølgningsmøderne. Det skal overvejes, om PAS-kurset skal udbydes til flere, end dem der har deltaget i kurset indtil nu ligesom det skal overvejes, om instruktøren fra PAS kurset skal inddrages i nogle af opfølgningerne. I mødeindkaldelser eller evt. dagsordener er der beskrevet formål og målsætning for mødet. At lederne fra 2018 oplever mere effektive og målrettede møder. Lederne oplever at have lidt bedre overblik, struktur og tid i dagligdagen til at nå de opgaver, der løses uden for møder
9 2. Ledelse Social & Familie ønsker at sætte fokus på ledelse i 2017 og Målene i dette indsatsområde handler dels om mål vi vil nå indenfor Social & Familie men også om mål, vi vil nå i samarbejde med andre. Det går hurtigt også i Social & Familie. Vi har fokus på, at vi ikke kommer til at presse hinanden og dermed er der også fokus på, at ledere skal leve, ikke overleve i lederjobbet. Indsatsområdet knytter sig til direktørforums indsatsområde Et organisationsspor hvor ledelse er det bærende. 2.1 Mål Internt i Social & Familie i egen enhed Ledelserne af den enkelte enhed skal i samarbejde med medarbejderne nå enhedens mål og have fokus på kerneopgaven. Der er mange forventninger til både ledere og medarbejdere. Der kan være stor forskel på, til hvad og i hvor høj grad medarbejderne har brug for lederne. Der kan være brug for dialog om, hvad der er ledelsens opgave og ansvar og hvad der er medarbejdernes. Her kan funktionsbeskrivelserne være et godt udgangspunkt for dialog. Alle ledere drøfter deres funktionsbeskrivelse med medarbejderne. Det gøres for at skabe fælles forventning om, hvad lederne kan og skal inddrages i. Medarbejderne har en forståelse af, hvad der er henholdsvis egen opgave og lederens opgave og i hvilke sammenhænge man kan/skal trække på lederne. 2.2 Mål Styrke ledelse på tværs i Social & Familie Vi skal have fokus på hvordan ledelsen på tværs af enhederne i Social & Familie kan styrkes. Ledergruppen i Social & Familie er en tværfaglig sammensat gruppe, der indgår i et fællesskab om dét at være ledere i Social & Familie. Fællesskabet har to omdrejningspunkter: 1. Et organisatorisk fællesskab, der samler ledergruppen om en fælles dagsorden i det at være en del af en større organisation. 2. Et menneskeligt fællesskab med et fælles kollegialt og fagligt ståsted. Det er vores mål, at ledergruppen er kendetegnende ved: At være en gruppe af individer der forpligter sig fordi man vil hinanden At være forskellige fra hinanden med forskellige baggrunde At være en gruppe hvori der drøftes beslutninger At relationerne mellem ledergruppens medlemmer også lever uden for møderne At alle bringer noget ind til møderne og med fra møderne At gruppen går i samme retning men ikke nødvendigvis i samme takt At lederne kaster lys på hinandens blinde vinkler Udformningen af ledelse på børne- og voksenområdet er meget forskellig. Eksempelvis er lederen af Familieafsnittet en niveau 4 leder mens lederen af myndighedsdelen på voksenområdet er en niveau 5 leder. Det giver nogle udfordringer i det daglige arbejde og i samarbejdet mellem enhederne. Ledermøderne skal understøtte og bidrage til, at styrke ledelsen på tværs af enhederne. Ledergruppens møder er stedet, hvor lederne samles i fællesskabet. Indholdet og organiseringen af ledermøderne skal drøftes og jævnligt vurderes med henblik på at sikre, at møderne giver mening for den enkelte leder og for fællesskabet. Arbejdet i regeringens Ledelseskommission inddrages som drøftelser på ledermøder i det omfang, det giver mening
10 Det skal undersøges, hvordan ledelseslagene i Social & Familie skal være for at være mest optimal. Der er drøftet og eventuelt også afprøvet flere forskellige former for organisering af og indhold for ledermøderne. Ledelseskommissionens arbejde er blevet drøftet på ledermøde. 2.3 Mål Ledelse udadtil til vore nære samarbejdspartnere En del af borgerne i Social & Familie modtager indsatser og ydelser fra flere forskellige enheder og afdelinger, og ikke kun i Social & Familie. Endvidere knytter målet sig til den tværgående indsats, med netværkstemaer i 2018 og 2019, som udspringer af budgetanalyse (2017) på tværs. En del af de voksne borgere, vi kender i Social & Familie er også kendt i Borger & Arbejdsmarked, Sundhed, Pleje & Omsorg og Borgerservice. Vi skal styrke samarbejdet til vores samarbejdspartnere, som vi deler borgere med. De børn og unge under 18 år, der er kendt i Social & Familie er også kendt i andre afdelinger som fx Dagtilbud og Skoler & Uddannelse. Ofte er børnenes særlige behov kendt i almenområdet, før de når til os. Samarbejdet mellem almen- og socialområdet skal styrkes. Vi deltager i de netværk, der er nedsat med baggrund i budgetanalyserne. Det skal undersøges, hvordan samarbejdet mellem Social & Familie og andre afdelinger kan optimeres, således at borgerne ikke bliver fanget i en organisatorisk opbygning af kommunen. De konkrete besparelser der skal findes i netværkenes arbejde defineres. Netværkets arbejde og fund vil betyde, at vi i Social & Familie får nye samarbejdspartnere og/eller får styrket det eksisterende samarbejde. I vores sagsbehandling og møde med den enkelte borger er vi mere opmærksomme på, hvilke andre afdelinger der samarbejder med de samme borgere. Vi har et større kendskab til de andre afdelingers opgaver med borgerne og tager initiativ til dialog i de sager, hvor det giver mening. 3. Vores arbejdsplads Social & Familie er et godt sted at arbejde. Det skal det blive ved med at være. For både ledere og medarbejdere. Derfor ønsker Social & Familie at sætte fokus på det gode arbejdsliv, både psykisk og fysisk. Indsatsområdet knytter sig til direktørforums indsatsområde Et organisationsspor hvor ledelse er det bærende. 3.1 Mål APV/Trivselsmåling- hvad fortæller den I 2018 bliver den næste APV/Trivselsmåling undersøgelse gennemført i Albertslund Kommune. APV en er en oplagt mulighed for at sætte fokus på fysisk og psykisk arbejdsmiljø i Social & Familie. Der skal være fokus på både udfyldelse og opfølgning på APV. Det sker ved at vi taler om APV på henholdsvis MEDmøder og personalemøder med MED-status. Når resultatet af APV en er kommet følges der systematisk op på resultaterne
11 I 2015 var svarprocenten på APV/trivselsmålingen på 76 procent. Svarprocenten skal stige med 14 procent i forhold til sidste måling, så svarprocenten i 2018 bliver på 90 procent. At alle enheder har forholdt sig til APV ens resultater. At der er igangsat udviklingsprocesser i de tilfælde, hvor det viser sig, at der er behov for noget mere. 3.2 Mål Psykisk arbejdsmiljø - Stress I Social & Familie er vi opmærksomme på, at der skal være en god balance mellem mængden af opgaver og den tid, der er til rådighed til at løse opgaverne. På trods af stor opmærksomhed vil det ske, at nogle bliver ramt af travlhed og måske endda stress. Det skal vi kunne tale om og der skal sættes noget hjælp og støtte i værk, så vi undgår, at folk bliver ramt at stress. Det er ledelsens opgave at sikre, at medarbejderne ikke bliver ramt af stress, men medarbejderne har også en forpligtelse til at italesætte det, hvis balancen mellem mængden af opgaver og den tid der er til rådighed ikke stemmer overens eller hvis der er andre årsager til, at man mærker stress. Handleplanen mod stress følges og vi er opmærksomme på, om vi har kollegaer der udviser tegn på stress. Enhedernes handleplaner mod stress drøftes to gange om året og opdateres, hvis der er behov for det. På medarbejdersiden findes der materiale om forebyggelse og håndtering af stress. Materialet inddrages i enhedernes arbejde i det omfang, det giver mening. Økonomi & Stab inddrages, når det vurderes nødvendigt. Sygefraværet i afdelingen drøftes en gang i kvartalet på ledermøder. Der er færre medarbejdere og ledere, der bliver sygemeldt på grund af stress. Ingelise deltager i ledermøde og præsenterer materialet på medarbejdersiden om stress. I tilfælde af sygemeldinger på grund af stress vender den stressramte hurtigere tilbage på arbejde. 3.3 Mål Nærværende systematisk ledelsesdialog Ledelsen skaber rammer, der bedst muligt understøtter, at medarbejderne kan udøve deres arbejde. Rammerne tænkes ind i forhold til brugen af personalemøder og møder i MED-regi. I en stor afdeling som Social & Familie er dialogen mellem ledere og medarbejdere vigtig. For at der kan skabes sammenhæng på tværs af enhederne er der brug for, at lederne har en dialog med medarbejderne, der er præget af nærvær og systematik. Der er i dag en tæt dialog mellem chef og ledere i Social & Familie. Det kommer til udtryk ved jævnlige sparringsmøder, der prioriteres højt. Der skal fortsat være fokus på den tætte nære dialog mellem chef og ledere i Social & Familie. Ligesom dialogen mellem chef og ledere skal være nærværende og systematisk skal dialogen mellem ledere og medarbejdere også være præget af nærvær og systematik. Der kan være langt fra afdelingschefen og ud til den enkelte medarbejder i fx en decentral enhed. Den nærværende og systematiske dialog skal være med til at mindske afstanden
12 I nogle sammenhænge er der brug for fælles drøftelse og beslutning om, hvad der skal kommunikeres ud efter beslutninger. Der kan ligeledes være brug for at aftale, hvem der er ansvarlig for kommunikationen. På ledermøderne orienteres der fra de politiske møder og chefmøder det sker i en systematisk dialog og sikrer at lederne ved, hvad der bliver drøftet og besluttet på chefniveau. På samme måde sikrer lederne en nærværende og systematisk dialog med medarbejderne, så medarbejderne har viden om, hvad der rører sig andre steder i Social & Familie og i hele organisationen. På ledermøderne drøftes forskellige måder at gå i dialog med medarbejderne på. Det skal drøftes, hvordan MED-organisationen inddrages og hvordan de forskellige enheder bruge MED. At den generelle brug af MED drøftes på ledermøde med det mål at udveksle erfaringer og ideer. At der på ledermøder bruges tid på at aftale, hvad der skal kommunikeres ud i de enkelte enheder og hvordan. At medarbejderne har en oplevelse af, at de ved, hvad der rører sig i Social & Familie og i hele organisationen. At medarbejderne har en oplevelse af, at der lægges vægt på, at de er orienteret om eller selv holder sig orienteret om, hvad der foregår i Social & Familie som afdeling. 4. De naturlige dyder regler og principper i den gode forvaltning I Social & Familie er vi optagede af at yde en korrekt og god vejledning eller sagsbehandling af borgerne. Det kræver, at medarbejdere og ledere kender de nyeste regler eller ændringer i lovgivning og taler og skriver i et sprog, som borgerne forstår. For at understøtte dette, vil der i 2018 og 2019 i Social & Familie være fokus på den gode forvaltningsskik og hvad det indebærer at leve op til. Indsatsområdet knytter sig til direktørforums indsatsområde Et organisationsspor hvor ledelse er det bærende. 4.1 Mål God forvaltningsskik I forbindelse med Borgerrådgiverens beretning fra 2016 blev det besluttet, at alle relevante medarbejdere og ledere skal deltage i borgerrådgiverens kursus Den kommunale ramme og god sagsbehandling. For nogle af enhederne i Social & Familie er der etableret individuelle kursusforløb. De individuelle kursusforløb er tilrettelagt i samarbejde med Borgerrådgiveren med det formål at tilrette kursusindholdet til enhedens specifikke lovgivning. Der bliver mindst en gang om året fulgt op på relevante temaer fra borgerrådgiverens kursus, på personalemøder. Borgerrådgiveren deltager i ledermøder to gange om året og drøfter problemstillinger, der går på tværs af enhederne i Social & Familie. Alle relevante medarbejdere og ledere har deltaget i borgerrådgiverens kursus. Forholdet mellem Borgerrådgiveren og organisationen er styrket, så vi lærer af henvendelser fra borgerrådgiveren til forbedring af praksis. Medarbejderne føler sig mere sikre i deres vejledning og sagsbehandling
13 Breve fra Social & Familie til borgere med afgørelser mm. lever op til lovgivningens krav fx i forbindelse med klagevejledning, og er skrevet i et forståeligt sprog. 4.2 Mål Klagerejser Social & Familie modtager hvert år klager over de afgørelser, der træffes i enhederne. Klager hverken kan eller skal afskaffes. Den enkelte klage kan være udtryk for forskellige forhold, fra vrede og ærgrelse over ikke at modtage det ønskede, over utilfredshed med sagsforløbet til ikke at forstå afgørelsen. En række kommuner har arbejdet systematisk med klagedreven innovation. Formålet har været at blive bedre til at kommunikere med borgerne i den daglige sagsbehandling ved at lære af klager. Vi skal have fokus på hvorfor, hvornår, i hvilke situationer opstår dét der udløser klagen? Klagerejser kan være en måde at skabe læring på. En klagerejse er en detaljeret og systematisk undersøgelse af et sagsforløb med fokus på, hvornår i sagsforløbet der sker noget, der er uhensigtsmæssigt i forhold til den gode sagsudvikling. Der nedsættes en arbejdsgruppe der gennemfører 3-5 klagerejser, med fokus på organisatorisk læring. Arbejdsgruppen identificerer 3-5 organisatoriske læringspunkter, der bringes ind i ledergruppen. Der udarbejdes en baseline for klager, der er modtaget i Der gennemføres tre til fem klagerejser inden udgangen af I ledergruppen afholdes et temamøde på baggrund af fundene fra klagerejserne og det drøftes og besluttes, hvordan læring fra arbejdsgruppen kan udbredes til alle medarbejdere. I 2018 skal der være 5% færre klager i forhold til baseline fra I 2019 skal der være 10% færre klager i forhold til baseline fra Mål Sygefravær Sygefraværet i Social & Familie skal sænkes via en fokusering på sygefraværsindsatsen. Sammenligner man sygefraværet i 2016 med sygefraværet i 2017 ser det ud som i nedenstående tabel: 2016 samlet 3,8% kvartal ,8% kvartal ,1% Der tegner sig således et billede af, at det samlede sygefravær i 2017 vil blive højere end i Ingelise Hermund deltager to gange om året på ledermøder med henblik på at drøfte sygefraværet i afdelingen. På møderne drøftes det, hvilke redskaber der kan understøtte en systematisk opfølgning på sygefravær. Det samlede sygefravær i 2018 og 2019 skal falde til et sygefravær på niveau med fraværet i Social & Familie er en del af udviklingen af byen I de kommende år er der planlagt at igangsætte en række større fysiske forandringer forskellige steder i Albertslund. Forandringer hvis formål det er, at få nye borgere til byen, skabe rum for tilpasninger til den demografiske udvikling i befolkningen, tiltrække erhverv samt forny og tilpasse eksisterende byggeri og tilbud. Social & Familie er en del af Albertslund, og således også en del af udviklingen i og af byen
14 Indsatsområdet knytter sig til direktørforums indsatsområde Et byudviklingsspor som understøtter transformationen af byen. 5.1 Mål Planlægning af byen En by for alle byens borgere Flere af de nuværende tilbuds fysiske rammer i Social & Familie er også mærkede af tidens tand. Enten ved at være slidte eller ved ikke længere at leve op til tidens krav og standarder ligesom det er tilfældet andre steder i byen. Dertil kommer et behov for større manøvremulighed i forhold til de tilbud, der er tilstede i Albertslund til borgere med særlige behov i dag. Social & Familie ønsker at kunne tilbyde tidssvarende og fagligt kompetente løsninger. Derfor skal de behov og ønsker der udspringer af Social & Families borgergruppe, også tænkes med ind i det overordnede strategiske arbejde med transformationen af Albertslund i de kommende år. Social & Familie indgår i det strategiske arbejde med den langsigtede udvikling af byen. Et nyt kommissorium for hjemtagelser besluttes i Direktørforum primo Social & Familie informerer om behov og ønsker rettidigt, således at det er muligt for Miljø & Teknik at sørge for den fornødne støtte til at etablere de fysiske rammer. I 2018 er: Tilbud om misbrugsbehandling er åbnet i Albertslund Botilbud på Stationstorvet udvidet. Ungebotilbud etableret Klub Stoppestedet har fået et nyt hjem Bostøttekorpset har fået nye lokaler I 2019 er: Opført billige boliger Opført 4-6 Skæve boliger 5.2 Mål Fortællingen om byen I løbet af 2018 skal der udarbejdes en kommunikationsplan for fortællingen om Albertslund. Social & Familie vil indgå i arbejdet med udarbejdelse af kommunikationsplanen for fortællingen om Albertslund. Social & Familie kan genfindes i kommunikationsplanen
15 K Social & Familie BØRN, SUNDHED & VELFÆRD Nordmarks Allé Albertslund albertslund@albertslund.dk
Introduktion til Socialog Sundhedsudvalget
Introduktion til Socialog Sundhedsudvalget Præsentation af Social & Familie v/ Peter Rymann Sundhedsplejen Hannah Glismann Familieafsnittet Vakant Sundhedsplejen Børneterapien Faglig leder Jeanne Sørensen
Læs mereIntroduktion til Børneog Skoleudvalget
Introduktion til Børneog Skoleudvalget Præsentation af Social & Familie v/ Peter Rymann Sundhedsplejen Hannah Glismann Familieafsnittet Vakant Sundhedsplejen Børneterapien Faglig leder Jeanne Sørensen
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR SOCIAL & FAMILIE
VIRKSOMHEDSPLAN FOR 2016-2017 www.albertslund.dk SIDE 2 Indhold Indledning... 5 Hvem er vi?... 5 Hvorfor er vi her?... 6 Indsatsområder... 8 1. Flere borgere skal leve godt og længe... 8 2. Vores børn
Læs mereS O C IA L & F AM I L IE
København oktober 2018 Job- og personprofil L E D E R A F SU ND H EDSPLE J E N S O C IA L & F AM I L IE A L B E R TS L U ND K O M M U N E 1. Indledning Afdelingschef for Social & Familier Peter Rymann,
Læs mereNotat. Modtager(e): Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse cc: Fremtidig ledelse af afdelingen Social og Familie
Notat Modtager(e): Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse cc: Fremtidig ledelse af afdelingen Social og Familie Dato: 29. marts 2019 Sags nr.: Sagsbehandler: jru Borgmesteren har bedt om et oplæg til, hvordan
Læs mereIndhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6
1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8
Læs mere1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen NOTAT 1. august 2019 Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber Tillidsdagsordenen er bredt forankret i Københavns Kommune, og dagsordenen har stor opbakning
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mereRingsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33
Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereSundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007)
Den kommunale sundhedstjeneste (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007) 1 Generelt om området: Sundhedstjenesten arbejder efter sundhedsloven Lov nr. 546 af 24. juni 2005.09.22: Kapitel
Læs mereNovember Sunde og attraktive arbejdspladser
November 2016 F A G N N I E S R E AD T L D P N S Å D H J E R O RB F A K I Å T P I L S S O P RE ST Sunde og attraktive arbejdspladser INDHOLD Forord 3 Mål og holdning 4 Synlighed 5 Bilag 1 6 Trivsel, åbenhed
Læs mereFaglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.
Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel. Vi søger derfor en engageret og ambitiøs faglig
Læs mereBørn & Unge. Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe
Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe Overordnet organisering Kerneopgaver dagtilbud Dagtilbudsloven som overordnet ramme Fremme børns trivsel, udvikling og læring Forebygge negativ social arv og eksklusion,
Læs mereFakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereBørn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen.
Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen. Kort og godt om afdelingen Børn- og Familieafdelingen består af rådgivnings- og behandlingstilbud inden
Læs merePPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:
DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn
Læs mereBØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE
BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...
Læs mereSvendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.
Svendborg Kommune Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde. Børn, Unge, Kultur og Fritid Familie og Uddannelse Centrumpladsen 7, 1. sal 5700 Svendborg
Læs mereKendte/eksisterende politikker, strategier mv., der har betydning for det videre tværgående arbejde
Kendte/eksisterende politikker, strategier mv., der har betydning for det videre tværgående arbejde Forvaltning Hvilke(n) forvaltning(er) er politikken/strategien relevant? Titel Kort beskrivelse og formål
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs merePersonalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL
udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereGladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-
Læs mereTO SUNDHEDSPLEJELEDERE TIL OMRÅDERNE SYDVEST OG ØST BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE
TO SUNDHEDSPLEJELEDERE TIL OMRÅDERNE SYDVEST OG ØST BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE TO SUNDHEDSPLEJELEDERE Børn og Unge søger to samarbejdende og visionære sundhedsplejeledere til henholdsvis område Sydvest
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereLokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereHandleplan for børnehandicapområdet
Dato: 13-04-2013 Handleplanen består af to delplaner: (11 tiltag) Handleplan 2: Styrkelse af arbejdsmiljøet (4 tiltag) De to handleplaner er dynamiske ift. inddragelse af viden, der vil indkomme i forbindelse
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereStrategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0
Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien
Læs mereBocenter for unge og voksne med særlige behov Jobprofil. Afdelingsleder for. Samværs og aktivitetstilbuddet Regnbuen & Følstruphusene - Hus A
Jobprofil Afdelingsleder for Samværs og aktivitetstilbuddet Regnbuen & Følstruphusene - Hus A Bocenter for unge og voksne med særlige behov Afdelingsleder på Bocenter for unge og voksne med særlige behov
Læs mereNotat til Børne- og Skoleudvalget
Notat til Børne- og Skoleudvalget Uddybning af vejledende serviceniveau Udsatte børn og unge Børn og unge med handicap 28. oktober 2014 Skole og Familie Økonomi og drift Tlf. 46 11 42 13 ROGV@rudersdal.dk
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereSAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS
GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SIDE 2 / 11 Gentofte Kommunes personalepolitik består af fire elementer: INDLEDNING 1 DEN OVERORDNEDE
Læs mereDet tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde
Status for handleplan for det specialiserede børne-familieområde August 2019 Kommunalbestyrelsen har i april 2019 tiltrådt indstillingen om en handleplan for det specialiserede børne-familieområde. Handleplanen
Læs mereLavt sygefravær hvad skal der til? Status, initiativer og mål
Lavt sygefravær hvad skal der til? Status, initiativer og mål Titel på mødet kan skrives i dette felt side 2 Sygefravær er delt i 2 lige store dele: - kort og langt sygefravær Kort sygefravær = max. 28
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereTo ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.
To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel, og vi ønsker derfor at styrke ledelsesressourcerne
Læs mereHøringsmateriale: Sammenlægning af Børn, Trivsel og Sundhed samt Børn og Forebyggelse
Høringsmateriale: Sammenlægning af Børn, Trivsel og Sundhed samt Børn og Forebyggelse Baggrund for forslag til organisationsændring I august 2015 blev organisationen ændret i Børn og Unge og inddelt i
Læs mereOmråde Vest. Drifts- og udviklingsaftale Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:
Område Vest Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Charlotte Fønss Gjørup Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereFamilie- og velfærdsafdelingen. Organisering, samspil og opgaver
Familie- og velfærdsafdelingen Organisering, samspil og opgaver 1 Familie- og velfærdsafdelingen Organisation, samspil og opgaver Én samlet forvaltning Fra den 1. april 2014 begiver vi os ud i en transformation
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereBilag 1. Status på Handleplan for børnehandicapområdet. Juni 2013
Dato: 3.6-2013 Bilag 1. Status på. Juni 2013 Handleplanen består af to delplaner: (11 tiltag) Handleplan 2: Styrkelse af arbejdsmiljøet (4 tiltag) Side 1 af 8 1 Etablering af forældreråd For at sikre en
Læs mereOrganisering i Vordingborg Kommune
Organisering i Vordingborg Kommune Indledning Vordingborg Kommunes nuværende organisation blev dannet ved kommunesammenlægningen i 2007. I 2008 medvirkede Lundgaard konsulenterne i en evaluering af den
Læs mereScenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen.
Scenariet HELHED Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Der skal være sammenhæng i indsatser og tilbud, så børn og unge oplever en koordineret og tværfaglig indsats med
Læs mereLokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT)
Lokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT) 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser
Læs mereVærktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne
Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet
Læs mereINDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.
INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereForslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren J. nr. 16.20.00P22 2 Indhold 1. Rusmiddelpolitik for Gladsaxe Kommune...
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereSocial- og Sundhedsforvaltningen. Virksomhedsplan 2015
Social- og Sundhedsforvaltningen Virksomhedsplan 2015 INDHOLD Forord 3 Indsatsområder 5 Direktionens indsatsområder 5 Social- og Sundhedsforvaltningens indsatsområder 6 2 FORORD Social- og Sundhedsområdets
Læs mereAftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2014
Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2014 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Læs mereVejledende serviceniveau for socialpædagogisk støtte Lov om social service 85
Vejledende serviceniveau for socialpædagogisk støtte Lov om social service 85 Indhold 1. Formålet med støtten... 3 2. Kerneopgaven... 3 3. Målgruppen og indsatsen... 3 4. Den rehabiliterende tilgang...
Læs merePræsentation af klinisk uddannelsessted
Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Odense Kommune Børn- familieafdelingen Center for Sundhed Grønløkkevej
Læs mereSvendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011
Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs merePOLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD
POLITIK POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs mereMål: 5 færre ledige stillinger og opgaveløsning på tværs
Mål: 5 færre ledige stillinger og opgaveløsning på tværs Bruge personale på tværs i organisationen 1. Have fokus på at bruge hinanden ved sygdom 2. Skrive ud til hinanden på gruppeleder niveau 3. Komme
Læs mereSpørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling
Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereKvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereBilag 2: Mål i Socialforvaltningen, status pr. april 2011
Socialforvaltningen NOTAT Bilag 2: Mål i Socialforvaltningen, status pr. 2011 1. Indledning...2 2. Børnefamilier med særlige behov...3 3. Hjemmepleje...3 4. Voksne med særlige behov...4 5. Stofafhængige...4
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereKommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar
Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats
Læs mereAARHUS UNIVERSITET HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV FOR SCIENCE AND TECHNOLOGY. Udarbejdet den 27. oktober 2016 Opdateret den
HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV 2015-2016 FOR SCIENCE AND TECHNOLOGY Udarbejdet den 27. oktober 2016 Opdateret den INDSATSOMRÅDE: FOREBYGGELSE AF STRESS MÅL: At reducere antallet af medarbejdere der føler
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene
Læs mereForslag fra medarbejderne i Nordfyns Kommune
Forslag fra medarbejderne i Nordfyns Kommune UDMØNTNING AF DET ØKONOMISKE RÅDERUM Budget 2019 samt overslagsårene 2020-2022 Revideret den 6. august 2018 Dokument nr. D2018-191542 Sags nr. S2018-10128 Indholdsfortegnelse
Læs mereRetur til index. Handicappolitik
1 1 Handicappolitik 2 Index Forord... 3 Samarbejde med Ishøj Kommune... 4 målsætninger... 4 Samarbejde... 4 God service... 4 Tilgængelighed... 4 Børn... 4 Uddannelse... 5 Adgang til arbejde... 5 Fridtid,
Læs mereBørne- og Ungepolitikken
Revideret udgave. V.0.4 15/11-11 Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken - Politikken sætter fokus på sammenhængen mellem almen- og specialområdet. .hjælpen skal sætte ind i tide Sårbare børn og unge
Læs mereEN NY SOCIALSTRATEGI
EN NY SOCIALSTRATEGI Socialstrategien er de politiske visioner for det sociale arbejde i København for børn, unge og voksne med sociale og psykiske udfordringer eller et handicap. Socialstrategien skitserer
Læs mereGodt på vej mod voksenlivet. Til unge med handicap og deres forældre
Godt på vej mod voksenlivet Til unge med handicap og deres forældre Godt på vej mod voksenlivet 18 år, og hva så? Når du fylder 18 år bliver du myndig. Det betyder, at du har nogle andre muligheder, rettigheder
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret
Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Sammendrag Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret : Det
Læs mereMadservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:
Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler
Læs merePolitik for håndtering af arbejdsbetinget stress frederikshavn kommune. Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress
Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor fysisk og psykisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Vi vil
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse
Læs mereKommissorier for ledelsesfora
Notat Kommissorier for ledelsesfora Ramme for ledelsesorganisationen Dato: 18. marts 2019 Sags nr.: 00.15.00-A00-37-13 Sagsbehandler: SFZ Albertslund er kendt for en stor grad af borgerdeltagelse i den
Læs mereTRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Læs mere