Referat. Udvalget for familie og institutioner (FI) Udvalgsmøde FI Mandag den 14. august 2017 Kl. 14:00 Ebeltoft Skole Østeralle 19, Ebeltoft

Transkript

1 Referat Udvalget for familie og institutioner (FI) Udvalgsmøde FI Mandag den 14. august 2017 Kl. 14:00 Ebeltoft Skole Østeralle 19, Ebeltoft Medlemmer Per Zeidler (I) Jesper Yde Knudsen (Ø) Jørgen Brøgger (C) Helle Røge (F) Ole Bjerregaard (V) Fraværende

2 Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 373. Opsamling på dialogmøde med private dagtilbud og skoler d. 29 maj Eftermiddagsklub tilbud i fremtiden Dispensation af klassestørrelser Visitation til specialundervisning - orientering om udvikling Ansøgninger til talentpulje 2017/ Orientering om ændring i folkeskoleloven Brev fra Hornslet Skole ang. budget Drøftelse af anbefalinger fra udvalget "Gentænk borgerinddragelse" Orienteringssager til

3 Side Opsamling på dialogmøde med private dagtilbud og skoler d. 29 maj Sagsnr.: 17/2989 Sagen afgøres i: Udvalget for familie og institutioner (FI) Resumé Udvalget havde d. 29. maj 2017 et dialogmøde med deltagere fra de private dagplejere, institutioner og skoler i kommunen. På mødet blev drøftet samarbejdsflader og forslag til fremtidige dagsordenspunkter. Udvalget bedes tage stilling til, hvornår det næste dialogmøde med de private aktører skal afholdes, samt formen og indholdet på mødet. Sagsfremstilling På mødet d. 29. maj blev der særligt drøftet emnerne Samarbejdsflader Samarbejde om overgange Tilsyn Den fremtidige mødeform. En uddybning af emnerne kan findes i referatet, der er vedlagt som bilag. I forhold til planlægningen af et nyt dialogmøde, ønskes udvalgets beslutning om mødetidspunkt, mødets struktur samt indhold. Mulige emner til næste møde, på baggrund af drøftelserne d. 29. maj: Øgede tilsyn (private pasningsordninger) Brugen af kommunale tilbud ved sygdom i private pasningsordninger Samarbejde om overgange Syddjurs Kommunes strategi på børneområdet herunder PPR Indstilling Direktøren indstiller, at udvalget drøfter Tidspunkt og form for det næste dialogmøde Emner til dagsordenen Beslutning i Udvalget for familie og institutioner (FI) den Udsættes. Fraværende: Ole Bjerregaard (V) Beslutning i Udvalget for familie og institutioner (FI) den Der er planlagt et møde med de private på administrativt plan, og udvalget vil fremadrettet mødes med de private på dagtilbudsområde og skoleområde hver for sig 2 gange årligt. Dagorden til næste møde 1. Øgede tilsyn (private pasningsordninger) 2. Brugen af kommunale tilbud ved sygdom i private pasningsordninger 3. Samarbejde om overgange 4. Syddjurs Kommunes strategi på børneområdet herunder PPR

4 Side 3 Bilag 1 Åben Referat af dialogmødet med private ledere 29. maj.docx /17

5 Side Eftermiddagsklub tilbud i fremtiden Sagsnr.: 16/16101 Sagen afgøres i: Byrådet Resumé Ungdomsskolen er lovmæssigt forpligtet til at sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed. Tilbuddet skal stå åbent for unge mellem 14 og 18 år. I forbindelse med budget 2016 blev det besluttet at lægge en besparelse på Ungdomsskolen. Det er i forbindelse med vedtagelsen af budget 2017 besluttet, at besparelser og ændringer skubbes til sommeren 2018, samt at reduktionen på de 4 mio. kr. skal finansieres ligeligt mellem ungdomsskolen og resten af skoleområdet. Sagsfremstilling Forligskredsen har efterspurgt et beslutningsoplæg fra FI udvalget på baggrund af et samarbejde mellem ungdomsskolen og folkeskolen, der giver mulighed for at tage stilling til helt eller delvist at finansiere det skitserede budgetmål i overslagsårene. Der er tidligere blevet udarbejdet fire scenarier for udmøntningen af besparelsen A. SFO klasse i folkeskolerne B. SFO klasse i folkeskolerne, men Ungdomsskolen tilføres ekstra 1 mio. kr. C. SFO klasse folkeskolerne, men Ungdomsskolen tilføres ekstra 2 mio. kr. D. Eftermiddagsklub fortsat i Ungdomsskolen og ekstra 2 mio. kr For yderligere beskrivelse af de fire scenarier, se sagsfremstilling fra udvalgsmødet d. 3. marts 2017, Forvaltningen har med hjælp fra en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra ledelserne af Ungdomsskolen, skoler og SFO udarbejdet 3 nye forslag. Nedenfor er udelukkende vist de økonomiske beregninger på hvert forslag, og således ikke præmisser og konsekvenser. Disse beskrivelser kan læses i deres fulde længde i bilaget, hvor også indholdet af det nuværende tilbud beskrives. Alle tre forslag tager udgangspunkt i tilbud rettet mod: Socialt udsatte børn Børn af pendlerfamilier Børn af forældre, der efterspørger et godt fritidstilbud til deres børn En fælles konsekvens for de 3 nedenstående forslag er, at der med reduceret normering eller åbningstid i eftermiddagsklubben vil det være svært at opretholde et attraktivt aktivitetsudbud og miljø. Understøttelse af børns læring og trivsel kræver gode relationer og professionelle voksne. Derfor vil et reduceret klubtilbud alt andet lige gøre det svært at udvikle børnene så meget som muligt. Forslag 1: En sammenlægning af juniorklubber med SFO til et klublignende tilbud fra årgang

6 Side 5 Forslaget bygger på, at eftermiddagsklubben varetages af SFOen på den lokale skole, med åbningstiden mandag-torsdag fra klokken 14:00-17:00. Fredag lukkes klokken 16:00. Hvis der lokalt er andre ringetider for skolen, tages der hensyn til det. Der er ikke morgenmodul medregnet i scenariet. Det tilstræbes, at der fortsat vil være aktiviteter indenfor følgende områder (i begrænset omfang). Aktiviteterne vil være målrettet målgruppen. Alt efter de kompetencer personalet har kan det for eksempel være: Kreative aktiviteter / maling, tegning, mm. Idræt; diverse boldspil, slagbold, o-løb, osv. Spil; herunder spil på ipad og PC. Bål, snitte i træ mm. Musikaktiviteter Konkurrencer, quiz, fortælling Ud over aktiviteterne prioriteres tiden til nærvær og samtale med børnene om dagens hændelser og begivenheder, i det omfang det er muligt. I sommerferien skal der, for at økonomien hænger sammen med to pædagogiske medarbejdere, være tilmeldt 90 børn. Derfor vil hele eller dele af ovenstående aktiviteter bortfalde. Lønudgiften pr. ansat pr. uge vil udgøre kr. Forældrebetalingen er på 950 kr. pr. måned. Der skal således være ca. 20 børn indmeldt pr. ansat. Udgifterne til løn kan reduceres ved ansættelse af uuddannet personale. Forslag 2 og 3: Begge forslag bygger på at bibeholde driften af eftermiddagsklubben i Ungdomsskolen, dog med hhv. færre lokationer eller reduceret åbningstid. Forslag 2: Eftermiddagsklub under Ungdomsskolen reducerede lokationer I dag er tilbuddet for børn i alderen fra klassetrin, og består af 10 eftermiddagsklubber i tilknytning til hver folkeskole, hvoraf 6 ligger på skolernes matrikler og 4 ligger i ungdomsskolens egne bygninger. Forslaget omfatter, at aktiviteterne i eftermiddagsklubben bibeholdes som i dag, men at der lukkes seks ud af ti lokationer. Dette vil medføre, at der ikke længere findes lokale tilbud for en stor del af målgruppen. Besparelsespotentiale kr. Forslag 3: Eftermiddagsklub under Ungdomsskolen reduceret åbningstid De eksisterende eftermiddagsklubber er åbne mandag til fredag fra kl i 42 uger om året, og aktiviteterne afholdes af pædagogisk uddannet personale. Forslaget lyder på, at nedsætte medarbejdernes arbejdstid fra de nuværende 30 timer om ugen til 17 timer om ugen. Dette vil medføre en reduktion i åbningstiden på 5 timer om ugen, således at der vil være åbent fra kl. 14:00-17:00. Det vil ikke være muligt at gennemføre ferieaktiviteter for børn og unge og diverse arrangementer i weekender og skolernes sommerferie, som eftermiddagsklubberne gør i dag. Der vil ligeledes ikke være en glidende overgang til aftenklubberne der starter kl Der er risiko for, at det kan blive svært at rekruttere uddannet personale til stillingernes lave timetal. Besparelsespotentiale: , - kr.

7 Side 6 Lovgrundlag Nedenstående er uddrag fra Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler 1. Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed. Tilbuddet skal stå åbent for unge mellem 14 og 18 år, der er tilmeldt kommunens folkeregister. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at unge under 14 år og over 18 år kan optages i ungdomsskolen. Stk. 3. Ungdomsskolen indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af såvel ungdomsskolens som folkeskolens formål og folkeskolens mål for fag og obligatoriske emner. Indstilling Direktøren indstiller, at der arbejdes videre med forslag 1, idet der med forslag 1 opretholdes samme antal lokationer og kun begrænset reduktion af åbningstid. Beslutning i Udvalget for familie og institutioner (FI) den Udvalget ønsker ikke at følge indstillingen, men oversender sagen til behandling i Byrådet. Fraværende: Ole Bjerregaard (V) Beslutning i Byrådet den Ændringsforslag fra Socialdemokratiet: Det foreslås at sagen tilbagesendes til FI-udvalget, da udvalget ikke til Byrådet har leveret det hele, der er aftalt ifbm. budgetforlig FI-udvalget har godt nok leveret forskellige scenarier for eftermiddagsklub men ikke et bud på en børnetals- og fremmødebaseret ressourcetildelingsmodel for ungdomsskolen som alternativ til den eksisterende ressourcetildelingsmodel som beskrevet i budgetforliget. Ydermere er det aftalt i budgetforlig 2017, at sagen omkring ungdomsskoletilbud og eftermiddagsklubber er en del af budget 2018 forhandlingerne, hvilket giver mening, da vi på det tidspunkt sidder med et samlet overblik over vores 2018 økonomi og dermed bedre kan prioritere i et samlet billede. Ændringsforslaget blev godkendt med stemmerne 17 for og 7 imod. For stemte: Claus Wistoft (V), Marianne Kirkegaard (V), Torben Therkelsen (V), Gunnar Sørensen (V), Ole Bjerregaard (V), Rønnaug Engstad Laursen (V), Karen Østergaard (V), Per Dalgaard (O), Laila Sortland (O), Per Zeidler (I), Peter Andersen (L), Ole Bollesen (A), Jan Fischer (A), Hans Christian Baltzer (A), Kai Pedersen (A), Anders Peter Rasmussen (A) og Christian Haubuf (A). Imod stemte: Jan Kjær Madsen (B), Jørgen Brøgger (C), Kirstine Bille (F), Helle Røge (F), Jens Rasmussen (F), Kristian Herget (F) og Jesper Yde Knudsen (Ø). Fraværende: Kim Lykke Jensen (F), Anette Quist Busk (løsgænger), Flemming Hansen (I) Supplerende Sagsfremstilling I forlængelse af Byrådets behandling af sagen den 21. juni 2017 suppleres sagen her med børnetalsog fremmødebaseret ressourcetildelingsmodel for ungdomsskolen som alternativ til den eksisterende ressourcetildelingsmodel, materiale der samtidig indgår i oplæg til behandling af budget I forbindelse med budget 2016 blev det besluttet at lægge en besparelse på eftermiddagsklubberne under Ungdomsskolen på 1,5 mio. kr. i 2017 (5 måneder) og med fuld gennemslagskraft fra 2018 og overslagsår med 4 mio. kr. årligt. Det er i forbindelse med vedtagelsen af budget 2017 besluttet, at besparelser og ændringer skubbes til sommeren 2018, samt at reduktionen på de 4 mio. kr. skal finansieres ligeligt mellem

8 Side 7 eftermiddagsklubberne og resten af skoleområdet. På skoledelen er besparelsen lagt på budget til elever i specialskolerne på grund af nedgang i elevtallet på specialskoler især uden for kommunen. Reduktionen berører derfor ikke Pindstrupskolen. Aktuelt er indarbejdet en budgetreduktion på 0,75 mio. kr. på både eftermiddagsklubberne og specialskoler i Fra 2019 er beløbet 2 mio. kr. begge steder. Der er et vedholdende fokus på de forebyggende indsatser i forhold til børn og unge. Hvis der laves SFO for klasse (forslag A) vil det betyde mulighed for søskenderabat og økonomisk friplads og socialpædagogisk friplads. Det betyder, at de omkring 30 sager hvor Børn, Unge og Familier i dag går ind og betaler for eftermiddagsklub vil kunne håndteres mere enkelt. Desuden vil der være en gruppe, som i dag har svært ved at betale de 485 kr. om måneden for eftermiddagsklubben, som kan søge om økonomisk friplads. Hvis eftermiddagsklubben fastholdes under Ungdomsskolen (forslag B-C) foreslås det at forbedre muligheden for at støtte børn og unge, der har et særligt behov for at komme i eftermiddagsklubben. Ungdomsskoleloven henviser til loven om folkeoplysning, der giver mulighed for at nedsætte deltagerbetalingen for særlige grupper. Denne mulighed benyttes ikke i dag. Hvis eftermiddagsklubberne fortsætter, så foreslås det at udarbejde retningslinjer for nedsættelse af forældrebetalingen. Der er udarbejdet følgende fire forslag som input til den politiske drøftelse. De tre første forslag holder sig inden for den politisk vedtagne økonomi. Det fjerde forslag vil afhængig af tildelingsmodel kunne medføre øgede udgifter. Forslag A: En sammenlægning af eftermiddagsklubber med SFO til et klublignende tilbud fra årgang Forslaget bygger på, at eftermiddagsklubben varetages af SFOen på den lokale skole, med åbningstiden mandag-torsdag fra klokken 14:00-17:00. Fredag lukkes klokken 16:00. Det er samme åbningstid som SFO og daginstitutionerne. Hvis der lokalt er andre ringetider for skolen, tages der hensyn til det. Det tilstræbes, at der fortsat vil være aktiviteter indenfor følgende områder. Aktiviteterne vil være målrettet målgruppen. Alt efter de kompetencer personalet har, kan det for eksempel være: Kreative aktiviteter / maling, tegning, mm. Idræt: diverse boldspil, slagbold, o-løb, osv. Spil: herunder spil på ipad og PC. Bål, snitte i træ mm. Musikaktiviteter Konkurrencer, quiz, fortælling. Ud over aktiviteterne prioriteres tiden til nærvær og samtale med børnene om dagens hændelser og begivenheder, i det omfang det er muligt. I sommerferien skal der, for at økonomien hænger sammen med to pædagogiske medarbejdere, være tilmeldt 90 børn. Derfor vil hele eller dele af ovenstående aktiviteter bortfalde. Forslaget tager udgangspunkt i en forældrebetaling på 950 kr. pr. måned. Der gives søskenderabat, og det er muligt at få økonomisk friplads samt socioøkonomisk friplads. Der skal være ca. 20 børn indmeldt pr. ansat. Udgifterne til løn kan reduceres ved ansættelse af uuddannet personale.

9 Side 8 Oprindeligt var der en reduktion på eftermiddagsklubberne på 4 mio. kr. ved ændring af eftermiddagsklubberne. Ved budget 2017 blev det ændret så reduktionen i eftermiddagsklubberne nu lyder på 2 mio. kr. Hvis eftermiddagsklubberne ikke skal spare 4 mio. kr. men kun 2 mio. kr. samtidig med, at Ungdomsskolen ikke skal udbyde eftermiddagsklub, så vil der være nogle frie midler i Ungdomsskolen. Så forslag A indebærer en mulighed for yderligere aktiviteter for Ungdomsskolens målgruppe som er klasse. Nogle af de frie midler (omkring 1 mio. kr.) vil dog være bundet til ekstra udgifter omkring aftenklubberne samt understøttelse af folkeskolernes arbejde, da disse udgifter i dag deles med eftermiddagsklubberne. Forslag B og C Begge forslag bygger på at bibeholde driften af eftermiddagsklubben i Ungdomsskolen, dog med færre lokationer henholdsvis reduceret åbningstid. Begge forslag holder sig, lige som forslag A, inden for de angivne budgetrammer for eftermiddagsklubberne, som er årligt 2 mio. kr. mindre end i dag. Forslag B: Eftermiddagsklub under Ungdomsskolen færre lokationer I dag er tilbuddet for børn i alderen fra klassetrin og består af 10 eftermiddagsklubber i tilknytning til hver folkeskole, hvoraf seks ligger på skolernes matrikler og fire ligger i ungdomsskolens egne bygninger. Forslaget omfatter, at aktiviteterne i eftermiddagsklubben bibeholdes som i dag, men at der lukkes seks ud af ti lokationer. Dette vil medføre, at der ikke længere findes lokale tilbud tæt på alle ti folkeskoler. Forslag B er en mulig løsning inden for den økonomiske ramme, hvor den nuværende reduktion på eftermiddagsklubberne på 2 mio. kr. fastholdes. Forslag C: Eftermiddagsklub under Ungdomsskolen reduceret åbningstid De eksisterende eftermiddagsklubber er åbne mandag til fredag fra kl i 42 uger om året, og aktiviteterne afholdes primært af pædagogisk uddannet personale. Forslaget lyder på at nedsætte medarbejdernes arbejdstid fra de nuværende 30 timer om ugen til 17 timer om ugen. Dette vil medføre en reduktion i åbningstiden på fem timer om ugen, således at der vil være åbent fra kl. 14:00-17:00. Det er samme åbningstid som SFO og daginstitutionerne. Det vil ikke være muligt at gennemføre ferieaktiviteter for børn og unge og diverse arrangementer i weekender og skolernes sommerferie, som eftermiddagsklubberne tilbyder i dag. Der vil ligeledes ikke være en glidende overgang til aftenklubberne, der starter kl Der er risiko for, at det kan blive svært at rekruttere uddannet personale til stillingernes lave timetal. Forslaget C er en mulig løsning inden for den økonomiske ramme, hvor den nuværende reduktion på eftermiddagsklubberne på 2 mio. kr. fastholdes. Forslag D: Eftermiddagsklub under Ungdomsskolen med en børnetals- eller fremmødebaseret ressourcetildelingsmodel D forslaget er i 3 dele, hvor der fastholdes et tilbud udbredt som i dag, men med ressourcetildeling i forhold til antal børn i tilbuddet. Budgetterne i daginstitutionerne og SFO er i dag reguleret efter antallet af tilmeldte børn. Budgettet til eftermiddagsklubberne er i dag et rammebudget, så budgettet ikke ændrer sig, når antallet af tilmeldte ændrer sig. Det er kun indtægten fra forældrebetalingen, der følger antallet af tilmeldte børn. Forældrebetalingen udgør i 2017 omkring halvdelen af budgettet til eftermiddagsklubberne. Til sammenligning er SFO 100% forældrefinansieret. Det vil sige, at tildelingen pr. barn svarer til forældrebetalingen på kr. pr. måned. Dog afholder kommunen udgifter til søskenderabat og økonomisk friplads. Tildelingsmodel efter børnetal Ved en tildelingsmodel efter børnetal, vil antallet af tilmeldte hver måned udløse en budgettildeling således, at budgettet stiger og falder med antallet af børn. Det er denne model der bruges til dagplejen, daginstitutionerne, SFO og de private daginstitutioner. Tilslutningen til eftermiddagsklubberne har varieret de senest år. (tilmeldte i gennemsnit) Forventet 2017

10 Side 9 Eftermiddagsklub Med et faldende elevtal forventes også færre tilmeldte i eftermiddagsklubben, hvis samme andel som i dag benytter tilbuddet. Så forventningen lige nu er 500 i eftermiddagsklub i De nyeste forventninger lyder på, at tildelingen pr. tilmeldt i eftermiddagsklubben svarer til 980 kr. pr. måned. En fremskrivning af den nuværende forældrebetaling vil give en betaling på 495 kr. pr. måned i Eftermiddagsklubben har ændret organisering, og der er lige nu væsentligt flere tilmeldte end i Så en tildelingsmodel med samme serviceniveau som i dag vil med 500 tilmeldte lyde på en tildeling på 980 kr. pr. tilmeldt pr. måned i Det vil dog kræve at den indlagte reduktion på 2 mio. kr. nulstilles ved at bevillige ekstra 2 mio. kr. Hvis tilbuddet tilpasser sig med 0,5 mio. kr. så vil tildelingen komme til at lyde på 900 kr. pr. tilmeldt pr. måned i I så fald skal der bevilliges ekstra 1,5 mio. kr. Reduktionen vil betyde, at der skæres i timerne hvor muligt, og at aktivitetsniveauet sænkes i forhold til i dag. Så tilbuddet vil være reduceret i forhold til i dag. Tildelingen pr. tilmeldt vil blive opgjort efter den 1. i måneden på samme måde som SFO og daginstitutionerne. Det betyder, at hvis eftermiddagsklubben har flere tilmeldte får de mere budget, og ved færre tilmeldte bliver budgettet reduceret. Det foreslås, at en tildelingsmodel evalueres om 2-3 år. Eftermiddagsklubberne har kun 2-3 ansatte på hver af de ti lokationer, så de kan være udfordret i forhold til at tilpasse sig udsving i antallet af tilmeldte, især med færre tilmeldte. Ved en tildelingsmodel efter børnetal, vil reguleringen indgå i demografireguleringen af budgettet. Når der er flere børn, der bruger tilbuddet, skal der afsættes mere budget. Hvis der er færre, der benytter eftermiddagsklubben, skal budgettet tilsvarende nedsættes. Med det nuværende rammebudget, er budgettet det samme, uanset at antallet af børn i eftermiddagsklubben ændrer sig. Fremmødebaseret tildelingsmodel Ved en fremmødebaseret tildelingsmodel skal fremmødet registreres. Eftermiddagsklubberne vil så få tildelt budget bagudrettet efter hvor mange børn, der faktisk mødte op. En bagudrettet tildelingsmodel giver stor økonomisk usikkerhed, idet eftermiddagsklubberne skal stå klar med et tilbud og først efterfølgende kan få oplyst, hvor meget budget de får. Registrering af fremmøde kunne eksempelvis ske ved at indkøbe elektronisk registrering, hvor man trykker, når man kommer og går. Endvidere er en fremmødebaseret tildelingsmodel en administrativt mere ressourcekrævende tildelingsmodel. Ved en fremmødebaseret tildelingsmodel kan der opstå den situation, at 60 forældre betaler for eftermiddagsklub, men at eftermiddagsklubberne kun får tildeling til de 40, der er mødt op. Det kan derfor overvejes, om den fulde forældrebetaling skal tilgå eftermiddagsklubben således, at det kun er det kommunalt finansierede tilskud, der ændrer sig afhængigt af det registrerede fremmøde. Der er stor usikkerhed omkring, hvordan tildelingen skal fastsættes ved en fremmødebaseret tildelingsmodel. Metoden kræver desuden væsentlig mere administration end i dag, hvilket også skal beregnes. Der er derfor ikke sat beløb på en fremmødebaseret model, da det afventes, om modellen vil komme i spil som en mulig løsning. Andel tilmeldt eftermiddagsklubben Med et faldende elevtal de kommende år kan eftermiddagsklubben i flere områder blive presset. Hvis andelen, der benytter eftermiddagsklubben forbliver på samme niveau som den er nu, mens elevtallet falder, så vil der blive færre tilmeldte i eftermiddagsklubberne. Det vil presse eftermiddagsklubberne yderligere.

11 Side 10 Nedenfor ses andelen af klasseelever i Syddjurs Kommune der benytter eftermiddagsklubben. Andel pr. elevtrin Samlet andel 4. klasse 5. klasse 6. klasse Årgang Årgang Årgang september % 35% 12% 35% 1. marts % 27% 9% 29% Den samlede andel af kommunes klasseelever, der benytter eftermiddagsklubben er over 50% i starten af 4. klasse og under 10% omkring ved afslutningen af 6. klasse. Hvis antallet af børn, der benytter eftermiddagsklubben falder, vil tilbuddet blive presset økonomisk ved tildeling pr. barn. Det kan blive nødvendigt at justere de ansattes timetal, på samme måde som daginstitutionerne har et varierende antal ansatte hen over året. Hvis eftermiddagsklubberne skal videreføres på samme niveau som nu, så skal eftermiddagsklubberne have en budgettildeling på 2 mio. kr. Det skyldes, at halvdelen af reduktionen på 4 mio. kr. er finansieret af skolebudgettet jævnfør Byrådets budgetvedtagelse fra ikke forbrugte midler til specialskoler. Alternativer A. SFO/klub lignende tilbud under folkeskolen for klasse (1) B. Eftermiddagsklub på færre lokationer (2) C. Eftermiddagsklub med reduceret åbningstid og aktivitetsniveau (2) D1. Ny tildelingsmodel 100% forældrebetaling (3) D2. Ny tildelingsmodel 2 mio. kr. (3) D3. Ny tildelingsmodel 1,5 mio. kr. (3) ) De indlagte reduktioner på i alt 4 mio. kr. med 2 mio. kr. på specialskoler (ikke Pindstrupskolen) og 2 mio. kr. på Ungdomsskolen fastholdes. Tilbuddet fortsætter under SFO-lovgivning. 2) De indlagte reduktioner på i alt 4 mio. kr. med 2 mio. kr. på specialskoler (ikke Pindstrupskolen) og 2 mio. kr. på Ungdomsskolen fastholdes. Eftermiddagsklubben forsætter i Ungdomsskolen for 2 mio. kr. mindre 3) Ny tildelingsmodel kan have varierende udfald økonomisk. Ved fuld forældrebetaling som i SFO er der ingen ny budgettildeling. 2 mio. kr. ekstra i budget til Ungdomsskolen, hvis niveauet fastholdes som i dag. Eller 1,5 mio. kr. ekstra, hvis aktivitetsniveauet skal reduceres. Indstilling Direktøren indstiller til udvalgets drøftelse og oversendelse til budgetproces. Beslutning i Udvalget for familie og institutioner (FI) den Oversendes til Byrådets budgetproces, med bemærkning om at udvalget ønsker eftermiddagsklubberne fortsætter under ungdomsskolen. Bilag 1 Åben Notat om arbejdsgruppens oplæg til FI.docx /17

12 Side Dispensation af klassestørrelser Sagsnr.: 17/22150 Sagen afgøres i: Byrådet Resumé Det fremgår i et brev fra Undervisningsministeriet af d. 22. juni 2017, at der er stor politisk opmærksomhed i Folketinget på størrelsen af klasserne i grundskolen, og på om reglerne om klassestørrelse bliver overholdt. Reglerne er, at elevtallet normalt ikke ved skoleårets begyndelse må overstige 28 elever. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal, dog ikke over 30 ved skoleårets begyndelse. Det indstilles til Udvalget og Byrådet, at Skolechefen fremadrettet kan give tilladelse til et højere elevtal, hvis skoleledere ansøger med en faglig pædagogisk gyldig grund herfor. Sagsfremstilling Det fremgår af brevet fra Undervisningsministeriet, bilag 1, at: Klasserne i børnehaveklassen og på klassetrin skal dannes inden for rammerne af reglerne om klassestørrelse (folkeskolelovens 17, stk. 1). Reglerne er, at elevtallet normalt ikke ved skoleårets begyndelse må overstige 28 elever. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal, dog ikke over 30 ved skoleårets begyndelse. Det gælder også i børnehaveklassen. Selv om nogle skoler vent er med at danne klasserne endeligt til senest ved udgangen af børnehaveklassen, jf. ovenfor, må der stadig som udgangspunkt ikke være flere end 28 i klassen ved skoleårets begyndelse. Det er kommunalbestyrelsen, der inden for reglerne om klassestørrelse beslutter, hvor mange elever der må være i klasserne i kommunens skoler. Baggrunden for at danne klasser med over 28 elever, er at udnytte ressourcerne mest fleksibelt i forhold til at skabe de bedste deltagelsesmuligheder for alle elever faglig og socialt. Indstilling Direktøren indstiller, at dispensationen fremadrettet kan gives af Skolechefen til de skoler, der ansøger herom. Beslutning i Udvalget for familie og institutioner (FI) den Udvalget ønsker at høre dialogforum om skolebestyrelsernes holdning, inden der træffes beslutning om at kunne dispensere fra de max 28 til 30 elever i klasserne, hvorfor sagen genoptages efter møde i dialogforum i oktober. Beslutningen skal anvendes til at øge fleksibiliteten i planlægningen i skolen og øge kvaliteten i undervisningen, og må ikke give anledning til reduktion i skoleområdets ressourcer. Jesper Yde Knudsen (Ø) ønsker at benytte sig af retten til at standse beslutningens udførelse, jævnfør styrelseslovens 23. Bilag 1 Åben VS: Brev fra Undervisningsministeriet og KL om data for klassestørrelser /17

13 Side Visitation til specialundervisning - orientering om udvikling Sagsnr.: 17/18967 Sagen afgøres i: Udvalget for familie og institutioner (FI) Resumé Der gives en orientering i udviklingen af antal elever der modtager specialundervisning på de kommunale folkeskoler samt antal elever der er optaget på specialskole. Sagsfremstilling Der gives en orientering i udviklingen af antal elever der modtager specialundervisning på de kommunale folkeskoler samt antal elever der er optaget på specialskoler. (der er enkelte elever på andre specialskoler) Tallene er opgjort den 1/5 hvert år. Tallene er indberettet af skolerne og drejer sig om specialundervisning mere end 9 timer pr. uge. Tabellen nedenfor viser antal elever på de 10 folkeskoler der modtog specialundervisning på de 10 folkeskoler. År Antal For samtidig at danne sig et indtryk af udviklingen i antal elever på specialskolerne vises nedenfor udviklingen for disse. Tallet for 2018 er selvfølgelig foreløbig for skoleåret 2017/18 Pindstrupskolen er Syddjurs Kommunes egen specialskole mens Djurslandsskolen administreres af Norddjurs kommune og Firkløverskolen i Mørke administreres af Randers Kommune. Djurslandsskolens målgruppe er multihandicappede elever. Skole/Årstal Djurslandsskolen (26) Pindstrupskolen (84) Firkløverskolen (4) Ialt Der gives på møde en mundtlig orientering om visitationen til de seneste skoleår. Indstilling Direktøren indstiller at orienteringen om udviklingen tages til efterretning. Beslutning i Udvalget for familie og institutioner (FI) den Udsættes. Fraværende: Ole Bjerregaard (V) Beslutning i Udvalget for familie og institutioner (FI) den Taget til efterretning.

14 Side Ansøgninger til talentpulje 2017/2018 Sagsnr.: 17/12087 Sagen afgøres i: Udvalget for familie og institutioner (FI) Resumé Udvalget har tidligere besluttet at afsætte en talentpulje på kr. til brug i skoleåret 2017/2018. På udvalgsmødet d. 29. maj 2017 besluttede udvalget, at skolerne kunne ansøge om del i puljen, og at udvalget herefter forelægges ansøgningerne. Der er på baggrund heraf kommet to ansøgninger fra hhv. Rosmus Skole og Mørke Skole. Der ønskes udvalgets beslutning om, hvordan puljen fordeles på baggrund af de indkomne ansøgninger. Sagsfremstilling På baggrund af udvalgets beslutning om en ansøgningsrunde, har forvaltningen modtaget to ansøgninger til talentpuljen fra hhv. Rosmus og Mørke skole. Ansøgningerne er vedlagt som bilag. Rosmus Skole ansøger om to forskellige forløb: 1) kr. til forløbet Det er sejt at være skrap til matematik en konkurrence for 6. klasserne i kommunens folkeskoler. 2) kr. til et forløb, hvor matematiske talenter fra udskolingen samles til særligt forløb, hvor der søges samarbejde med de lokale gymnasier om inspirerende ung til ung undervisning Mørke Skole Ansøger om kr. til et naturvidenskabeligt forløb for 9.A på Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro. Forvaltningen anbefaler, at begge ansøgninger imødekommes med beløb svarende til hhv og til forløbene på Rosmus Skole og til forløbet på Mørke Skole. Indstilling Direktøren indstiller, at udvalget beslutter, hvorledes puljen fordels på de indkomne ansøgninger. Beslutning i Udvalget for familie og institutioner (FI) den Godkendt som indstillet således at: Rosmus Skole tildeles kr til forløbet Det er sejt at være skrap til matematik og kr til forløbet ung til ung undervisning Mørke Skole tildeles kr til et naturvidenskabeligt forløb på Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro Bilag 1 Åben Talentpulje - Rosmus.doc /17 2 Åben Ansøgning.talentpulje Mørke.docx /17

15 Side Orientering om ændring i folkeskoleloven Sagsnr.: 17/23912 Sagen afgøres i: Udvalget for familie og institutioner (FI) Resumé D. 30. juni 2017 udsendte Undervisningsministeriet et brev til samtlige kommuner, med en orientering om ændringer af folkeskoleloven - opfølgning på tre-partsaftale mm. Sagsfremstilling Brevet fra Undervisningsministeriet pr. 30. juni 2017 er vedhæft et som bilag. Lovændringerne omhandler blandt andet: Udvidet adgang til at inddrage eksterne undervisere Forældre får retskrav på en ordblindetest af deres barn én gang i skoleforløbet fra den 1. marts på 4. klassetrin. Lærernes mulighed for at blive fritaget for at undervise i faget kristendomskundskab ophæves. Genindførelse af kommunalbestyrelsens mulighed for at behandle skolelederens beslutninger om mobning i folkeskolen. Skolernes forpligtelse til at samarbejde med lokalsamfundets kulturtilbud m.v. udvides til at omfatte samarbejde med virksomheder og erhvervsskoler. Mulighed for at tilbyde erhvervspraktik også i 6. og 7. klasse Reglerne om brobygning i 9. klasse er ændret, så det ikke længere er et krav for ikke-uddannelsesparate elever at deltage i brobygning i 9. klasse. Desuden kan der nu også tilbydes brobygning til elever, der er vurderet uddannelsesparate, men har behov for afklaring af uddannelsesvalg Særligt om kravet for antimobbestrategi: Elever i den danske folkeskole trives generelt godt, og i en årrække er andelen, der bliver udsat for eller deltager i mobning dalet. Det betyder, at kommuner og skolers arbejde med at skabe trivsel og forebygge mobning har en effekt. I den nationale trivselsundersøgelse fra 2017, svarer 77% af eleverne i klasse i Syddjurs Kommunes folkeskoler, at de ikke er blevet mobbet i dette skoleår. 14% svarer at de sjældent er blevet mobbet, mens de restende 9% svarer at de i dette skoleår er blevet mobbet meget tit eller tit. I 2016 kom "Aktionsplan for at forebygge og forhindre mobning" udarbejdet af Børns Vilkår, Børnerådet, Red Barnet og undervisningsministeriet med input fra relevante organisationer. På baggrund af anbefalinger heri blev ændringer i undervisningsmiljøloven og folkeskoleloven vedtaget den 28. marts 2017 med ikrafttrædelse den 1. august Loven medfører: Skærpede krav til antimobbestrategi på skolerne Klageadgang til kommunalbestyrelsen En statsligt klageindsats under Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Som følge heraf, vil forvaltningen udarbejde en klagevejledning for elever og forældre, der præsenteres for udvalget i september. Særligt om folkeskolens samarbejde med lokalsamfundet: Folkeskolerne skal søge at indgå samarbejder med virksomheder og institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Samarbejder skal ske inden for de gældende rammer for skolernes samarbejder med

16 Side 15 lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv m.v. Det betyder bl.a., at samarbejdet skal bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Skolens leder kan beslutte, at personer fra virksomheder og institutioner for erhvervsrettet uddannelse i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og i tiden til den understøttende undervisning. Indstilling Direktøren indstiller sagen til orientering Beslutning i Udvalget for familie og institutioner (FI) den Taget til efterretning. Bilag 1 Åben Orientering om ændring af folkeskoleloven - opfølgning på trepartsaftale mm.pdf /17

17 Side Brev fra Hornslet Skole ang. budget 2018 Sagsnr.: 17/24502 Sagen afgøres i: Udvalget for familie og institutioner (FI) Resumé Skoleforvaltningen har d. 4. juli 2017 modtaget et brev fra Skolebestyrelsen på Hornslet Skole med input til den kommende budgetproces, med særligt fokus på anlæg. Brevet er vedlagt som bilag. Udvalget orienteres om sagen. Sagsfremstilling Skolebestyrelsen på Hornslet Skole gør i brevet til forvaltningen opmærksom på tre områder. Forvaltningen anbefaler, at brevet indgår som høringsmateriale til budget 2018 Brevet er vedlagt i sin fulde længde som bilag. Indstilling Direktøren indstiller sagen til orientering og oversendelse til budgetproces Beslutning i Udvalget for familie og institutioner (FI) den Taget til efterretning. Brevet indgår som høringsmateriale til budget 2018 Bilag 1 Åben Budget brev til FogI docx /17

18 Side Drøftelse af anbefalinger fra udvalget "Gentænk borgerinddragelse" Sagsnr.: 16/29889 Sagen afgøres i: Byrådet Resumé I september 2016 besluttede Byrådet at nedsætte et 17, stk. 4 udvalg med henblik på at arbejde med udviklingen af byrådets inddragelse af borgere i kommunens politikudvikling. Udvalgets opgave var at undersøge og komme med anbefalinger til, hvordan Byråd og stående udvalg i Syddjurs Kommune kan blive endnu bedre til at inddrage borgerne i en dialog om politik og strategi. Udvalget Gentænk borgerinddragelse (bestående af 7 borgere og 5 politikere) har arbejdet i perioden fra januar til juni Udvalgets anbefalinger er vedlagt sagen som bilag. Byrådet besluttede på sit møde den 21. juni 2017, at 1. Udvalgets anbefalinger i sin helhed indgår i det videre arbejde i Syddjurs Kommune og 2. Beslutning om den videre proces for hver af de 9 anbefalinger forankres i Byrådet Med denne sag lægges der op til en proces, hvor kommunens 5 fagudvalg tager en drøftelse af, hvordan udvalget på eget område kan arbejde med de 9 anbefalinger. Med udgangspunkt i input fra fagudvalgene drøftes sagen herefter i Økonomiudvalget. Endelig beslutning om den videre proces tages i Byrådet. Sagsfremstilling Udvalget Gentænk borgerinddragelse har afleveret 9 anbefalinger til Byrådet i Syddjurs Kommune. Anbefalingerne falder indenfor 3 temaer. Nedenfor er angivet en kort beskrivelse af de enkelte anbefalinger. Tema 1: Organisering af det politiske arbejde - så politikere og borgere spiller hinanden bedre! Anbefaling 1: Forny de politiske arbejdsformer i Byråd og stående udvalg Det er udvalgets opfattelse, at der i Syddjurs Kommune er et solidt fundament at stå på, hvis Byrådet ønsker at gentænke de politiske arbejdsformer og udvikle rammerne for inddragelse af borgere i det politiske arbejde. Mange borgere vil gerne være i tæt dialog med deres lokale politikere, og mange ser sig allerede som en del af en samskabelsesdagsorden i Syddjurs. Udvalget har samtidig mødt mange borgere, der gerne vil inddrages endnu mere og på nye måder i de politiske drøftelser. Når man taler om forskellige politiske arbejdsformer, er det udvalgets opfattelse, at der skal være respekt omkring, at borgere, embedsmænd og politikere har forskellige roller i det politiske arbejde. Inviteres borgere tættere og oftere ind på den politiske arena, skal roller og ansvar være tydelige. Rammerne for at skabe løsninger i fællesskab skal være kendte af alle parter. Der findes en række eksempler fra andre kommuner, der har organiseret det politiske arbejde på forskellige måder. I eksempelvis Gentofte Kommune arbejder lokalpolitikere og borgere sammen om bestemte opgaver i såkaldte opgaveudvalg. Anbefaling 2: Nedsæt 17 stk. 4 udvalg Det er udvalgets opfattelse, at et 17, stk. 4 udvalg er ét ud af flere redskaber, der kan være med til at udvikle borgerinddragelsen i Syddjurs Kommune. Et 17, stk. 4 udvalg kan være med til at skabe en fælles platform en form for fælled - hvor borgere, embedsmænd og politikere står tæt sammen om at udvikle Syddjurs Kommune. Byrådet kan frit sammensætte et sådant udvalg, så de fornødne kompetencer bringes sammen. Udvalget kan dermed fungere inden for et begrænset område, hvor medlemmerne er særligt kompetente eller har særlige forudsætninger. Udvalget kan i kraft af sin sammensætning arbejde mere projektorienteret og mere fokuseret på et tema, et geografisk sted eller

19 Side 18 andet. Sammensætningen med både politikere, personer med særlige kompetencer og lokale interessenter giver mulighed for at skabe større klarhed over en problemstilling eller en ønsket udvikling - inden en politisk beslutning træffes i et stående udvalg eller Byråd. Desuden kan borgere, virksomheder og eksperter, som inddrages, være med til at pege på nye veje som politikere og embedsmænd måske ikke selv har øje for. Udvalget er derudover af den opfattelse, at midlertidige udvalg kan bidrage til at sikre en kommune præget af en stærk sammenhængskraft og tilpasningsevne, hvor kommende udfordringer håndteres i fællesskab. Endelig er det udvalgets erfaring, at de potentialer, der ligger i at arbejde med midlertidige udvalg, står tydeligere frem, jo mere viden, der indhentes om arbejdet. Udvalget anbefaler derfor, at Byrådet sikrer fælles forståelse og viden i Byrådet om de muligheder, der ligger i at arbejde med midlertidige udvalg. Eksempelvis har Skanderborg Kommune i et af sine 17, stk. 4 udvalg valgt at besætte udvalget med eksterne medlemmer udvalgt gennem en åben ansøgningsproces, hvor Byrådet har bedt borgere med særlig viden om et bestemt fagområde om at være med. Anbefaling 3: Planlæg og gennemfør politiske møder på nye måder Byråd og stående udvalg i Syddjurs Kommune planlægger og gennemfører i dag politiske møder på flere forskellige måder. Borgerne i Syddjurs er vant til at møde deres byrådspolitikere på forskellige arenaer, i forskellige sammenhænge og via forskellige kanaler. Det er derfor udvalgets opfattelse, at der er grobund for at bygge ovenpå et eksisterende stærkt borgerengagement i de politiske drøftelser i Syddjurs. Borgerne i kommunen har samtidig et stort ønske om i endnu højere grad at blive mødt i øjenhøjde og på deres præmisser. Tiden er derfor inde til at supplere de eksisterende metoder med nye måder at planlægge og gennemføre politiske møder på. Byrådet kan eksempelvis: Åbne op for at borgere kan sætte punkter på politiske møder til drøftelse. Kommunikere dagsordner til og referater fra politiske møder ud i trykte medier evt. i en tematiseret udgave. Kommunikere dagsordner til og referater fra politiske møder ud via digitale medier evt. ved hjælp af videosekvenser, der beskriver udvalgte temaer. Strukturere dagsordenen til de politiske møder, så principielle sager behandles i starten af mødet og under drøftelsen indtænke spørgetid. Sikre bedre forklaringer på politiske beslutninger, så begrundelserne fremgår tydeligere, og man kan se hvorfor. Tema 2: Synliggørelse - flere borgere skal være med til at udvikle Syddjurs Kommune! Anbefaling 4: Kommuniker også på forskellige måder Politik i Syddjurs Kommune skabes i dag ikke kun i Byrådet. Politik skabes ofte der, hvor borgerne er. Byrådet kommunikerer i dag med kommunens borgere om både langsigtede strategiske emner og om emner af mere praktisk karakter. Det er udvalgets opfattelse, at der i Syddjurs Kommune i dag er en lang række borgere, der sætter pris på at være i dialog med deres lokalpolitikere om, hvordan man i fællesskab kan udvikle kommunen. Mange borgere er klar på at bidrage til det lokale demokrati. Og vil rigtig gerne vide endnu mere om baggrunden for de beslutninger, der træffes i Byrådet. Det er samtidig udvalgets opfattelse, at Byrådet med fordel kan gentænke sin måde at kommunikere med borgere, virksomheder og andre udenfor det politiske rum på. Tiden er moden til at drøfte nye dialogmetoder. I Holbæk Kommune har man eksempelvis udviklet en dialogmodel for borgerinddragelse. Modellen viser, hvad man gør, når borgere og politikere vil noget med hinanden. Anbefaling 5: Inddrag flere målgrupper for at sikre medborgerskab Hvis Byrådet vælger at gentænke sin inddragelse af borgerne i udviklingen af Syddjurs Kommune, er det udvalgets opfattelse, at medborgerskab via nye metoder bør stå helt centralt på dagsordenen. Der er i dag en række borgergrupper i kommunen, der på forskellig vis er tæt involveret i de politiske

20 Side 19 drøftelser. Der findes mange stærke kræfter, der repræsenterer bestemte interesser. Men der findes også borgere, målgrupper og netværk i kommunen, der ikke er helt med. Det er udvalgets opfattelse, at flere borgere ønsker at være med på vognen, når fremtiden for Syddjurs Kommune drøftes. Det er samtidig udvalgets opfattelse, at Byrådet kan sikre medborgerskab for flere, hvis dialogen med disse grupper gennemføres efter nye skabeloner og gentænkte metoder. Tema 3: Gentænkte metoder til borgerinddragelse! Anbefaling 6: Inddrag borgere tidligt og når det er relevant I Syddjurs Kommune er der solide og gode erfaringer med borgerinddragelse om både små og store temaer. Det kan derfor lyde overflødigt og banalt. Alligevel er det udvalgets opfattelse, at det ikke kan gentages for ofte. Borgere ønsker reel inddragelse. Reel inddragelse betyder, at borgere ønsker inddragelse om emner, der er relevante for dem og på et tidspunkt i den politiske beslutningsproces, hvor løsningen ikke allerede er fastlagt. Og borgerne ønsker klar besked om, hvilken bane de inviteres ind på, så forventningsafstemningen er klar fra start. I Odense Kommune har man eksempelvis etableret et Center for Civilsamfund, der arbejder koordineret med frivillighed og civilsamfund både indadtil i kommunen og udadtil mod foreninger, frivillige og borgere. Anbefaling 7: Anvend forskellige platforme for inddragelse Byrådet i Syddjurs Kommune tænker borgere ind i en række sager på forskellig vis. Det er derfor udvalgets opfattelse, at Byrådet i dag ofte inddrager kommunens borgere men der er mere at hente. Det et udvalgets opfattelse, at Byrådet har mulighed for at knytte sig endnu tættere på de lokale dagsordner, der fylder. En måde at gøre dette på er, at Byrådet gør brug af forskellige platforme, der tager højde for, at fremtidens borgerinddragelse har mange ansigter. Det er udvalgets opfattelse, at Byrådet blandt andet bør overveje nye digitale måder at kommunikere på, der understøtter et forpligtende fællesskab. Byrådet bør undersøge nye teknologier, der kan inddrage borgerne i kommunens udvikling og opgaveløsning. Anbefaling 8: Forsøg med borgerbudgettering Byrådet i Syddjurs Kommune arbejder i dag på flere fronter med at understøtte det aktive medborgerskab i kommunen. Et blandt flere redskaber til dette er borgerbudgettering. Borgerbudgettering kan være med til at sikre lokalt ansvarlighed og fællesskab. Borgerbudgettering giver mulighed for borgerindflydelse i forhold til prioritering af velfærdssamfundets ressourcer. Det overordnede formål med borgerbudgettering kan på den måde være at sikre bæredygtig velfærd. Hvis Byrådet ønsker at videreudvikle det lokale engagement og ejerskab i Syddjurs Kommune, er det udvalgets opfattelse, at øget brug af borgerbudgettering kan være en brugbar metode. Forsøg med borgerbudgettering kan både være med til at udvikle det lokale demokrati og skabe holdbare løsninger i en tid med knappe ressourcer. Konkrete forslag til borgerbudgettering kan komme både fra borgere og fra politikere. Anbefaling 9: Inddrag råd, nævn, foreninger mm. på nye måder. Det er udvalgets opfattelse, at der i Syddjurs Kommune i dag er et væld af effektfulde lokale netværk, der på forskellig vis arbejder målrettet på at fremme en given sag. Det er udvalgets opfattelse, at disse netværk er helt grundlæggende for det lokale demokrati i vores kommune. Det er desuden udvalgets opfattelse, at Byrådet i dag indtænker disse netværk, når noget vigtigt er på spil i Syddjurs Kommune. Udvalget er derfor af den opfattelse, at Byrådet med fordel kan gentænke dialogen med eksisterende råd, nævn og foreninger ved at involvere dem på nye måder. Der er et solidt samarbejde at stå på. Desuden er det udvalgets opfattelse, at nogle af de etablerede netværk med fordel kan udfordres på deres organisering. De bør i højere grad arbejde i netværk fremfor fastlåste strukturer, der vanskeligt kan håndtere et lokalsamfund i hastig udvikling. I eksempelvis Haderslev Kommune er Økonomiudvalget vært for en årlig demokratikonference, hvor man på tværs af partier, foreninger, erhvervsliv, råd, nævn og bestyrelser og andre interesserede mødes og drøfter, hvordan man skaber gode rammer og muligheder for de mange, der bidrager til det lokale fællesskab og udviklingen af kommunen.

21 Side 20 Indstilling Kommunaldirektøren indstiller at: 1. Fagudvalgene beslutter, hvilken konkret betydning de 9 anbefalinger fra udvalget Gentænk borgerinddragelse har for arbejdet i det enkelte udvalg på kort og lang sigt 2. Økonomiudvalget på baggrund af fagudvalgenes input indstiller til godkendelse i Byrådet, hvilken tværgående betydning de 9 anbefalinger skal have på kort og lang sigt 3. Byrådet godkender det samlede input fra fagudvalg og Økonomiudvalg Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den Udvalget vurderer i forbindelse med de aktuelle sager hvilken type borgerinddragelse, der egner sig bedst i den aktuelle situation. Udvalget ser gerne at der gøres mere for at skærpe borgernes interesse og mulighed for information og indflydelse. Fraværende: Torben Therkelsen (V) Beslutning i Udvalget for familie og institutioner (FI) den Udvalget for familie og institutioner ser positivt på anbefalingerne fra 17.4 udvalget. Udvalget ønsker at bringe flere af anbefalingerne i spil i forhold til kommende strategiske emneområder som eksempelvis sektorplaner. Udvalget ser med stor interesse på de forskellige anbefalinger, som involverer flere aktører og tidligere i processerne frem i mod de politiske beslutninger. De konkrete strategiske emner ønsker Udvalget at drøfte løbende, og på den baggrund eventuelt indstille til Byrådet om etablering af et eller flere 17.4 udvalg. Der ud over er der flere af tiltagene, der allerede nu kan iværksættes indenfor eksisterende politiske arbejdsform eksempelvis en øget indsats på kvalitet af dagsordener, mødeformer mv. Bilag 1 Åben Afrapportering til Byrådet fra udvalget "Gentænk Borgerinddragelse" /17

22 Side Orienteringssager til Sagsnr.: 13/47904 Sagen afgøres i: Udvalget for familie og institutioner (FI) Sagsfremstilling Der orienteres om et samarbejde mellem ungdomsskolen og Pinstrupskolen hvor nogle af eleverne fra Pindstrupskolen får en tættere tilknytning til almen området.

23 Side 22 Underskriftsside Per Zeidler (I) Helle Røge (F) Jesper Yde Knudsen (Ø) Ole Bjerregaard (V) Jørgen Brøgger (C)