Afdækning af reduktionspotentialer

Transkript

1 Afdækning af reduktionspotentialer Byrådet Syddjurs 20.maj 2015 Peter Bogh, Claus Herbert, Morten H. Vestergaard, KLK 1

2 Hvad skal vi igennem? Hvad viser nøgletal Sektoranalysen Hvor ligger potentialerne? 2

3 Måltal for budgetreduktioner Byrådsmødet 25. februar 2015 blev det besluttet at få foretaget analyser på budgetreduktioner for samlet set 150 mio. kr. over 3 år. Den foreløbige fordeling af bidrag ser således ud: Beskæftigelsesområdet: Familieområdet: Voksen-handicapområdet: 60 mio. kr. 20 mio. kr. 20 mio. kr. Ældre- og sundhedsområdet: 20 mio. kr. Skole- og dagtilbudsområdet: 30 mio. kr. 3

4 Økonomisk potentiale, skole og dagtilbud Måltal Statistisk potentiale (faktaanalyse) Forslag Reduktionspotenti ale (2018), mio. kr

5 Metode Analyse af materialer og tal fra Syddjurs Kommune Indhentning af data fra sammenlignelige kommuner Interviews og workshops med chefer, ledere og medarbejdere 5

6 FAKTAANALYSE 6

7 Benchmarking Folkeskole 2013, regnskab Syddjurs Saml. Gruppe Nabokomm uner I alt inkl. PPR, spec.udv., bidrag t. privat-, fri- og efterskoler, UU, ekskl. pasning, kr. pr årig, Antal skoler Gennemsnitlig skolestørrelse Klassekvotient 21,1 21,4 21,3 Specialskoleundervisningselev ers andel på specialskoler 2013/ ,4 23,3 15,8 Karaktergennemsnit i alle prøvebundne fag, 2013** 6,6 6,6 6,6 Kilde: ECO-nøgletal tabel 6.11, 6.14, 6.16, *konto nr.: **Kun for folkeskolen 7

8 Benchmarking- Dagtilbud 2013 Saml. Nabokommu Syddjurs gruppe ner Børnepasning, kr. pr 0-5 årig, regnskab* Dækningsgrad, 0-2 årige, ,4 62,6 66,0 Dækningsgrad, 3-5 årige, ,7 96,7 96,6 Dagplejeandel 0-2 årige af indskrevne 50,6 59,2 73,8 Kilde: ECO-nøgletal. *ekskl og **kontonr: ***kontonr: vægtet som 3-5 årige). 8

9 Fald i antal 0-6 årige og 6-16 årige fra 2015 til årige 6-16 årige Syddjurs Kommunes befolkningsprognose 9

10 Udgift pr. barn, skole v. nuværende budgetter kr./6 16 årig, 2016 pl 74,0 72,0 70,0 68,0 66,0 64,0 62,0 R2010 R2011 R2012 R2013 R2014 B2015 B2016 B2017 B2018 B

11 Reduktionspotentiale, folkeskole Mio. kr., 2016 pl. B2015 B2016 B2017 B2018 B2019 Nuværende budget Demografi, udg. punkt B Justering af serviceniveau til behov Nyt budet Samlet reduktionspotentiale uden serviceforr

12 Udgift pr. barn, dagtilbud v. nuværende budgetter kr./0-5 årig, 2016 pl R2010 R2011 R2012 R2013 R2014 B2015 B2016* B2017 B2018 B

13 Reduktionspotentiale, dagtilbud Mio. kr. B2015 B2016 B2017 B2018 B2019 Nuværende budget Demografi, udg. punkt B Nyt budet

14 KONKRETE FORSLAG 14

15 Potentialerne - dagpleje Hvad Effekt pr. år: Samtænkning af legestuer/gæstedagplejen på skolerne 0,3 mio. kr Dagpleje tilpasning af budget 3,0 mio. kr. (engangseffekt) (inkl. reduktion af forældrebetalingen) 15

16 Potentialerne dagtilbud Hvad Effekt pr. år (mio. kr., inkl. reduktion af forældrebetaling Dagtilbudsstrukturen 5,5 Budgettering af demografi på institutionsområdet (fuld effekt 2019) 11,0 Tilpasning af aktiviteter i sommerferien 1,9 16

17 Potentialerne - skoler Hvad Effekt pr. år Revideret skolestruktur 5,5 mio. kr. Specialskoler nuancering af takster (Pindstrupskolen& Ådalsskolen) Specialklasser, udvikling og styring Ungdomsskolen - Nytænkning af heltidsundervisningen Ungdomsskolen - Demografi tilpasning Ungdomsskolen samling af juniorklubtilbud og SFO 4,2-7,8 mio. kr. (specialskolerne incl SFO-tilbuddene) 5,6 9,7 mio. kr. 2,2 mio. kr. (som indtægter fra skolerne) 1,3 mio. kr. (fuld effekt fra 2019) 4 mio. kr. Ungdomsskolen - Tilpasning af ledelse 1,0 mio. kr. Ungdomsskolen - Lokaler (skøn) 0,5 mio. kr. 17

18 Tildelingsmodeller på skoleområdet med mulighed for øget politisk prioritering Tildelingsmodeller som tager udgangspunkt i det faldende børnetal Ny-tænkning af hele specialområdet, herunder styrket inklusion og styrket almenundervisning En differentieret tilgang til takster baseret på barnets behov 18

19 Sektoranalyse - Specialundervisning Visitationsmodel til specialundervisning og effekten af specialtilbud på området Samarbejdet mellem PPR og almenområdet set i lyset af inklusion og skolelederens rolle ved visitation til specialtilbud 19

20 Specialundervisningselevernes andel på specialskoler/klasser

21 Udgifter i specialklasser - skoleåret 15/16 Skole Kr. pr klasse Kr. pr. barn Rønde skole Marienhoffskolen Molsskolen Hornslet skole Ebeltoft skole Mørke skole Rosmus skole Kolind Centralskole Thorsager skole

22 Specialundervisning Relationsbåret (historisk) betinget tildelingsmodel til specialklasser; Ingen styring på tværs Stort potentiale for skabelse af en synlighed og gennemskuelighed af de specialpædagogiske tilbud i Syddjurs Stort potentiale for at udvikling af sammenhæng mellem pædagogisk praksis og økonomisk styring Stort potentiale for at udvikle benchlearning kultur Samarbejdet mellem PPR og almenområdet kan styrkes 22

23 Styrket undervisning og forbedret styring gennem: Gennemsigtighed i tildeling af økonomi At tænke alle specialtilbud ind i skolernes økonomistyring (herunder også heltidsundervisningen) Udlægning af midler til specialundervisningsområdet Tydeliggørelse af roller og ansvar Ensartet serviceniveau for børn med indlæringsvanskeligheder Styrket fokus på inklusion, herunder styrket almenundervisning Fælles retning på inklusionsarbejdet 23

24 Udlægning af midler til specialundervisning Skolerne får det økonomiske og finansieringsmæssige ansvar for inklusionsindsatsen Skolerne får flere penge til rådighed til inkluderende aktiviteter fleksible tilbud Skolerne får det pædagogiske og økonomiske ansvar for alle deres elever også dem med generelle indlæringsvanskeligheder 24

25 Nuværende model Centralt budget Specialskoler ude af kommunen Centralt budget Specialskoler, internt i kommunen Skolens eget budget Supplerende undervisning, holdtimer, 2- lærertimer 25

26 Eksempel på ny model Budget centralt Skolens eget budget Central pulje til: finansiering af omkostninger over kr finansiering af de fulde omkostninger for børn der vurderes som ikke at kunne inkluderes i almen skolerne. finansiering af de fulde omkostninger for anbragte børn Interne vidtgående specialpædagogiske tilbud (over 9 timer) Eksterne tilbud (under kr) Skolens eget budget Supplerende undervisning, holdtimer, 2- lærertimer 26

27 Sektoranalyse - ungdomsskolen Ungdomsskolens styring, organisering og placering i det samlede skoletilbud 27

28 Ungdomsskolen Eftermiddagsklubber/juniorklubber Aftentilbud Lille personalegruppe (6,5,4,4 til klubberne) Fem ledere Fast rammebevilling Budgetposter efter tyngde (eftermiddagsklub (75%), undervisning (15%), aftenklub (10%)) Almene ungdomsskoletilbud SSP (i fire distrikter) Heltidsundervisning for 7-9 (20 elever) Selvstændige bygninger 28

29 Bedre styring af Ungdomsskolen, fx ved: Tildelingsmodeller der er delvist aktivitetsbaseret og demografi tilpasset Lokalesamtænkning med skolerne Ny ledelsesstruktur Nytænkning af heltidsundervisningen 29

30 Samling af juniorklubber og SFO Driftsbudget 5,5 mio. kr. og 1,5 mio. kr. i forældrebetaling netto 4 mio. kr. SFO har næsten 100 % forældrebetaling Fald i antal børn i juniorklubber Antal børn: januar 2014: 528 Antal børn: maj 2015: 258 Samlet set større personalegruppe og bedre mulighed for pædagogisk udvikling 30

31 Sektoranalyse Struktur og demografi Placering og antal af tilbud på dagtilbud- og skoleområdet set i lyset af den demografiske udvikling Organisering og strukturer på området herunder om antallet af tilbud og sammenhængen mellem tilbud er effektivt tilrettelagt set i lyset af kommunens økonomiske udfordringer og sammenhængen i kommunens tilbud til børn 31

32 Bygningsanvendelse Hvordan imødekommes det faldende børnetal i forhold til bygningsanvendelse? 32

33 Skolebygninger - fakta Skolerne bruger ca m 2 Der er i gennemsnit 23 m 2 pr. elev fra 18 til 37! 450 færre elever frigør m 2 (men ujævnt fordelt) m 2 svarer til 4 mio. kr. i driftsudgifter (v. 400 kr. pr. m 2 ) Kan der laves samdrift med andre områder og spare m 2 og frigøre penge? 33

34 Daginstitutions bygninger Daginstitutionerne bruger ca m 2 Èn m 2 koster ca. 320 kr. pr. år i drift En børneenhed har i gns. 8,2 m færre børneenheder frigør m 2 (men jævnt fordelt) m 2 svarer til ca kr. i driftsudgifter Kan der laves samdrift med andre områder og spares m 2 og frigøre penge? Hvad giver samdrift af muligheder for at skabe et godt børneliv? 34

35 Økonomisk effektiv bygningsanvendelse ved: At tilpasse bygningsmængden med forbrug Samtænke bygninger med flere funktioner (skolen som centrum) 35