Emne: Kommunikations indflydelse Informationsteknologier. Del 3: Teknologier som værktøjer til manipulering og kontrol

Transkript

1 Emne: Kommunikations indflydelse Informationsteknologier Del 3: Teknologier som værktøjer til manipulering og kontrol I vores tid med en overflod af medier kan den blotte mængde af information, der bombarderer os, til tider synes overvældende. Opdaterede nyhedssider, blogindlæg og kontinuerlige opdateringer bidrager til en endeløs "snak", hvor tusindvis af holdninger og udtalelser konkurrerer om at få din opmærksomhed. Hvem bør vi lytte til? Hvem bør vi stole på? Kan man stole på dem? Hvad er deres dagsorden? Disse er alle afgørende spørgsmål, som vi er nødt til at forholde os til i vores hurtigt udviklende informationsalder, hvor komplekse oplysninger ofte er begrænset til lydindslag. Udvikling af færdigheder til at afkode, hvad vi får at vide og af hvem, er af afgørende betydning for nuværende og fremtidige generationer. Bemærkning: Denne enhed indeholder links til websteder såsom YouTube. Indhold på eksterne websteder kan ændre sig og bør overvåges for at sikre, at de er egnede for elever. Læringsresultaterne af denne del Dine elever vil blive i stand til at: Værdsætte den vigtige rolle, som mediernes budskaber har i samfundet Vurdere, om de oplysninger, de modtager, har neutral eller partisk karakter Forstå, at propaganda kan føre til mord og folkedrab Hjælpemidler til rådighed: Hjælpemiddel 7: Hjælpemiddel 8: Hjælpemiddel 9: Hjælpemiddel 10: Oversigt over informationsteknologi Propagandabilleder "Selvportræt med idé" af Juraj Melis Censurering Klasseaktivitet 1: Få budskabet ud Kilde: Shutterstock Internettet, de sociale medier, tv, radio, aviser, plakater og bannere er alle kommunikationsværktøjer, der anvendes til at sprede budskaber og holdninger. Alle disse informationskilder kommunikerer på forskellige måder og målrettes mod at henvende sig til meget 1

2 forskellige målgrupper. De har alle stærke og svage sider som kommunikationsmiddel. Opdel dine elever i seks grupper og udlever hjælpemiddel 7 for at få de studerende til at overveje forskellige former for budskaber fra medierne. Kategoriser hver gruppe som en "medietype", som angivet i tabellen. Deres udfordring består således i at komme med et forslag til en meddelelse eller et event, som de ønsker at fremme ved at bruge deres tildelte teknologi. Tilskynde dem til at tænke på, hvem de ønsker at markedsføre deres idéer til hvem er målgruppen? Få dem også til at overveje de stærke og svage sider ved deres teknologi som hjælp til at få deres budskab ud til et bredt publikum. Hver gruppe skal lytte til de andres valg og vurdere, hvor godt disse grupper meddelte deres idé eller koncept. Gruppeaktivitet 1: Manipulering af offentligheden "Et stærkt redskab til genopbygning af individet, den pågældendes ideologi, levevis og økonomiske aktivitet". Denne ordlyd, som kan passe på en moderne kommunikationsform, blev faktisk udtalt i 1931 af det sovjetiske kommunistparti i forhold til massefremstillede plakater til påvirkning af offentligheden. Ligeledes udtalte Joseph Goebbels, minister for propaganda i Nazityskland, i sin vurdering af radios, films og kunsts betydning for at fange folks opmærksomhed, at»kernen i propaganda består i at få mennesker til at gå ind for en idé på en så oprigtig og livskraftig måde, at de til sidst helt underlægges den og aldrig kan unddrage sig den". Opdel din klasse i nogle ca. lige store grupper og fordel hjælpemiddel 8 for at undersøge propagandaens magt. Disse billeder blev anvendt rundt i Europa på forskellige tidspunkter for at manipulere publikum til at tro på de budskaber, der ligger i billederne. Få dine elever til at overveje følgende spørgsmål: Hvad er det centrale budskab i hvert billede? Hvilke visuelle metoder anvendes af disse billeder til at få deres budskaber igennem effektivt? Hvordan er den ordlyd, der anvendes til at fange borgernes opmærksomhed og skabe en følelse hos dem? Se videoklippet "Den evige jøde" som en opfølgende øvelse, en antisemitisk propagandafilm lavet af nazisterne i Filmen, der var fremstillet under dække af, at det var en dokumentarfilm, var rent faktisk et bevidst forsøg på at fornedre og dehumanisere jøder i tyske borgeres øjne. Nazisterne forstod, at filmmediet var et ideelt format til at iværksætte sådan hadefuld propaganda. 2

3 Hvad er dine elevers reaktioner på filmen? Diskuter med dem nazisternes anvendelse af billeder af rotter, hvor de sidestillede dem med jøder. Forstår de følgerne af en sådan sammenligning i forhold til dehumaniseringen af jøder? Kan dine elever komme i tanker om nogle samtidige eksempler, eventuelt i dit eget land, hvor grupper af personer sammenlignes med dyr? Hvad er konsekvenserne af sådanne dehumaniserende tiltag? Klasseaktivitet 2: Radio og TV's påvirkning af holdninger Kilde: Criticalpast.com I 1950, da den kolde krig var på sit højeste, startede en amerikansk radiostation ved navn Radio Free Europe med at sende i det kommunistisk kontrollerede Østeuropa fra Vesttyskland. Den var finansieret af den amerikanske efterretningstjeneste CIA, og dens opgave var at underminere kommunisme. Stationen sikrede, at en konstant strøm af vestlige politiske, økonomiske og kulturelle nyheder blev transmitteret til befolkningen i Østeuropa, hvilket var deres eneste adgang til sådanne oplysninger. Sovjetunionen udnyttede til gengæld mange kommunikationskanaler for at sprede propaganda til publikum hjemme og ude. Følgende videoklip med overskriften "En andens stemme" var rettet mod børn med et underliggende budskab om Vestens farer. Plottet er bygget op omkring en forfængelig og irriterende skade, der er vendt tilbage fra udlandet og tror, den er bedre end de andre. Skaden bliver hurtigt sat på plads af andre af områdets fugle, der bor i skoven. 3

4 Kilde: Warworldmovies, YouTube Efter du har set videoklippet med din klasse, diskuter, hvordan budskaberne mere indirekte informerer os om de ting, der stod på spil, under den kolde krig. Tænk navnlig over, hvordan begge sider var paranoide over for hinanden og altid ivrige efter at påpege den anden sides fejl og mangler. Giv hjælpemiddel 9, der er et foto med overskriften "selvportræt med idé" af Juraj Melis (1942), til din klasse som en opfølgende aktivitet. Melis' fotografi, der blev lavet i Tjekkoslovakiet i 1980, var en provokerende og intelligent brug af teknologi for at vise, hvordan totalitære regimer forsøger at påvirke folks tanker, men også hvordan det enkelte menneskers tanker og idéer i sidste ende kan føre til frihed. Få dine elever til at skabe deres egne fotomontager over emnet tanke- og ytringsfrihed ved at bruge Melis' fotografi som inspiration. Klasseaktivitet 3: Censurering af debat Kilde: Euronews 4

5 I 2014 kritiserede præsident Abdullah Gul Tyrkiets premierminister Recep Tayyip Erdogan, der havde forsøgt at forbyde visse sociale medier som f.eks. Facebook og Twitter, og dermed forårsaget stor opstandelse blandt tyrkiske borgere og udenlandske observatører. Erdogan hævdede, at folk benyttede internettet til at undergrave hans stilling i regeringen ved at lægge falske oplysninger ud om ham, mens hans modstandere hævdede, at de oplyste det tyrkiske samfund om hans dårlige regeringsforvaltning. Se videoklippet med din klasse og diskuter følgende: På hvilken måde anvender politikere internettet og sociale medier til deres fordel? Hvordan kan internettet holde politikerne til ansvar og sikre, at deres tiltag bliver kontrolleret af offentligheden? Bør politikere nogensinde få mulighed for at censurere information i det offentlige rum? Giv hjælpemiddel 10, der står i modsætning til ovenstående aktuelle eksempel, til dine elever, således at de kan se to historiske eksempler på statslig censur i både demokratisk og totalitær sammenhæng. Dette hjælpemiddel illustrerer den franske regerings censur af aviser i den algeriske uafhængighedskrig fra og det kommunistiske Polens censur af borgernes korrespondance i 1980 erne 5