Synopsis Krig, medier og teknologi

Transkript

1 Synopsis Krig, medier og teknologi Problemformulering Hvilken betydning havde Holocausttraumet i Tyskland efter 2. Verdenskrig for opbygningen af det Vesttyske samfund? Problemstillinger og metodisk tilgang 1) Hvad var holocaust? Med udgangspunkt i en kildekritisk analyse af udvalgte dokumenter vedrørende Wannsee konferencen og en Holocaust overlevers beretning, indkredses fænomenet holocaust. 2) Hvordan behandles holocaust i nutidens Tyskland? Den nationale fortielse Hvordan historie bruges 3) Hvordan påvirkede Holocausttraumet udformningen af den vesttyske forfatning? Med udgangspunkt i en politologisk analyse af den vesttyske forfatning, vil vi blotlægge elementer som kan ses som reaktioner på holocaust og nazismen. 4) Hvilken betydning har internettets udbredelse haft på debatten om holocaust? Med udgangspunkt i den danske benægter hjemmeside (Kildekritik og medieanalyse af siden virkemidler og påstande). 1. Vesttysklands udvikling efter 2. verdenskrig Holocaust påvirkede i høj grad udviklingen i Vesttyskland efter 2. Verdenskrig. Der var en udbredt frygt for at historien skulle gentage sig. Tyskland var op til krigen et demokratisk land, men et samspil mellem en udnyttelse af dette system og de store sociale problemer i Tyskland i 1930 erne, gjorde det muligt for Hitler at tage magten og indføre det nazistiske styre. En stor del af den nazistiske propaganda var rettet mod jøderne, som man beskyldte for at være skyld i alverdens dårligdomme. Under krigen kom denne antisemitisme til udtryk i sin mest ekstreme form; man påbegyndte en systematisk udryddelse af alle jøder i de nazistisk besatte områder, det såkaldte Holocaust. 1

2 2. Hvordan behandles Holocaust og nazismen i nutidens Tyskland? Disse forfærdelige begivenheder, medførte at man efter krigen var meget bange for at overhovedet tillade tendenser, som kunne have den mindste forbindelse med nazismen eller andre totalitære tendenser. Samtidig havde mange mennesker en interesse i, at der ikke blev rippet for meget op i begivenhederne i perioden fra ca , hvilket gjorde at der opstod en form for national fortielse. Således kom ikke-behandlingen af historierne om 2. verdenskrig, til at spille en rolle i dannelsen af de nye stater, bl.a. i Vesttyskland, hvor mange tidligere nazister uantastet kom ind politietaten, og holdt meget lav profil mht. deres fortid. Historierne om krigen blev desuden brugt aktivt imod en række mennesker, hvor deres tidligere nazistiske sympatier og eventuelle deltagelse i krigshandlingerne under krigen, blev brugt til at udelukke dem fra samfundet på forskellig vis. 3. Styre- og statsform i Vesttyskland efter krigen Vi vil undersøge den tyske forfatnings afgrænsning af ytringsfriheden. Derudover vil vi kigge på, hvilken form for demokrati, der blev etableret. Vi forholder os primært til, hvilke formelle rammer der blev stillet for demokratiet. Der er mulighed for at diskutere to store tyske tænkere - Karl Popper (Det åbne samfund og dets fjender) og Jürgen Habermas (kommunikativt demokrati) - der har understreget behovet for en fri og ikkediskriminatorisk debat i ethvert demokrati. Vesttyskland havde status af forbundsrepublik (Forbundsdagen og Delstatsparlamenter). Præsidenten blev i den nye forfatning svækket betydeligt (i forhold til Weimarrepublikken) og fik blandt andet frataget muligheden for at opløse parlamentet samt regere uden om parlamentets flertal og mistede kommandoen over hæren. Stort set al politisk magt blev flyttet fra præsidentposten til forbundskansleren og parlamentet. 2

3 3.1 Konstruktivt mistillidsvotum og de radikale partier Weimarrepublikkens forfatning havde gjort det meget let for oppositionen at vælte den siddende regering. Det betød blandt andet, at der væltedes 15 kanslere i republikkens 14-årige levetid (af både nationalister og kommunister). Med den nye tyske forfatning indførtes det konstruktive mistillidsvotum, som indebar at man kun kunne vælte en regering, hvis man selv kunne stille med en kansler-kandidat med flertal i parlamentet. Denne ordning forhindrede radikale yderpartier i at vælte midterregeringer. Indførelsen af en spærregrænse på 5 procent gjorde det endnu sværere for små yderligtgående partier at opnå indflydelse. Valgsystemet med delstatsvalg i stedet for forholdstalsvalg forstærkede yderligere denne tendens. 3.2 Forfatningsdomstolen Forfatningsdomstolen (Bundesverfassungsgericht) fik en meget vigtig rolle. Den skulle kunne forbyde partier og organisationer, der misbrugte de friheder Grundgesetz gav tyske borgere, til at plædere for afskaffelsen af samme rettigheder. 3.3 Grænser for ytringsfriheden i Vesttyskland: Forbud mod brug af nazistiske symboler Forbud mod benægtelse af holocaust Forbud mod antidemokratiske bevægelser Aviser, tidsskrifter, film og andre medier, der benægter holocaust kan beslaglægges/ censureres også selvom producenterne ikke kan dømmes. Berufsverbot og antidemokratiske tiltag for at beskytte demokratiet Politiske ideologier (som baggrundsinformation): Nazismen som nationalsocialisme (i forhold til de andre klassiske ideologier), populisme 4. Internettets betydning Da krigen først var kommet lidt på afstand, begyndte post- og nynazistiske grupper i Vesttyskland at søge en rehabilitering gennem en revisionistisk holdning, hvor man begyndte at stille 3

4 spørgsmålstegn ved hvorvidt Holocaust overhovedet havde foregået. Dette er forbudt ifølge forfatningen, men i de senere år, efter internettets udbredelse, er holocaustbenægtelse blevet et ganske udbredt fænomen. Også danske hjemmeside dyrker holocaustbenægtelse. Fænomenet vinder især udbredelse på den yderste højrefløj, der gennem videnskabeligt udseende hjemmesider, forsøger at stille spørgsmålstegn ved Holocaust. Man forsøger på hjemmesiderne tydeligvis direkte at kopiere historikeres argumentation og metode, men hvis man undersøger afsenderne er der ingen tvivl: De har et klart politisk sigte med deres benægtelse af Holocaust, som også ofte kobles med antisemitiske og antidemokratiske holdninger. 5. Konklusion og perspektivering Holocausttraumet har haft afgørende betydning for det vesttyske samfund og senere også for det forenede Tyskland. Den vesttyske forfatnings forbud mod en stor del af nazismens onder og mod antidemokratiske holdninger er en tydelig indikation på denne indflydelse. Berufsverbot er måske den allertydeligste konsekvens af traumet - her kan man argumentere for, at forsvaret for demokratiet simpelthen bringer grundlæggende demokratiske rettigheder i fare. Med internettets udbredelse er store dele af de forfatningsmæssige tiltag, undergravet. Men måske er det en sejr for demokratiet? Konklusionen leder frem til to rækker af perspektiverende spørgsmål: Hvor langt kan man gå for at beskytte demokratiet uden at undergrave det? o Evt. en perspektivering til Carls Schmitts Begrebet om det politiske (1932) o Krigen mod terror (den danske antiterrorpakke) o Forsøget på at tvangsdemokratisere Irak o Er det demokratisk at forbyde og censurere politiske holdninger? o Er en høj spærregrænse egentlig ikke et demokratisk problem? Og hvad med delstatsvalgssystemet. 4

5 Nazistisk ideologi har stadig en rolle at spille i det tyske samfund (og i Europa mere generelt). Der er nynazister repræsenteret i landdagen. Det er lovligt at være medlem af et nazistisk parti, men ikke at arbejde for at afskaffe de forfatningssikrede rettigheder og det er ulovligt at anvende nazistiske symboler m.m. o Case: Nynazistisk sejr i Nordrhein-Westphalen i oktober 2004 o Dansk Folkeparti (nationalisme) o Nynazisme o Bearbejdningen af traumet i nutiden - film som Der Untergang og Mein Führer 6. Litteraturliste Andersen, Mikkel: Løgn og holocaust, kronik i Politiken, 25. januar Eriksen, Erik Oddvar & Weigård, Jarle (2003): Kommunikativt demokrati Jürgen Habermas teori om politik og samfund, Hans Reitzels Forlag, København Frederiksen, Peter: Grundbog til historie , Systime, 2. Udg Popper, Karl: Det åbne samfunds og dets fjender, Srebnik, Simon: Jødisk overlevende fortæller om Holocaust. Taget fra: Diverse dokumenter vedr. Wannsee konferencen, fra siden: Den Vesttyske forfatning (Grundgesetz für die Bundesrepublik Deutschland) 5