Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 21. maj 2019

Transkript

1 Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 21. maj 2019 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil), som er identiske, med 25 multiple choice opgaver, 4 kortsvarsopgaver og 3 billedopgaver. Du skal indføre dine svar på eksamensspørgsmålene i besvarelsessættet (Word fil). Besvarelsessættet (Word fil): Husk at skrive eksamensnummer øverst i højre hjørne på hver side i besvarelsessættet (Word fil). Dit svar, dvs. dit bud på det mest korrekte svar, på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema i form af et kryds. I kortsvars- og billedopgaverne er for hvert svar angivet det antal linjer, eller det antal ord, svaret maksimalt må fylde. Oftest er det kun nødvendigt at svare med et ord eller på en linje. Der må ikke ændres i skrifttypen eller størrelsen af denne. Når der i en opgave bedes om et vist antal svar (f.eks. nævn 3 årsager til.), skrives der ét svar og kun ét svar på hver linje. Hvis der alligevel skrives flere svar på linjen tæller kun det første svar med i bedømmelsen. Eksamen: Eksaminator vil være til stede i eksamenslokalet den første halve time af eksamens varighed. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne. Kommentarer til eksamensopgaver og rettelser: På besvarelsessættets sidste side kan der anføres kommentarer til eksamensopgaverne. I alt: 190 point

2 MULTIPLE CHOICE OPGAVER Kommentarer vedrørende multiple choice besvarelsen er anført på sidste side i besvarelsessættet? Ja: Nej: Svarmulighed Opgave nr. A B C

3 MULTIPLE CHOICE OPGAVER (hver opgave giver 1 point) 1. Hyperplasi defineres som en: (s. 19) A. En øgning i celleantal, og ses fx i hjertet som følge af hypertension B. En øgning i celleantal, og ses fx i skeletmuskulatur ved fysisk træning C. En øgning i celleantal, og ses fx i prostata hos ældre mænd 2. Fedtnekrose: (s. 25; 303) A. I subcutis skyldes frigivelse af enzymer, og medfører typisk forkalkning B. I mamma skyldes frigivelse af triglycerider, og medfører inflammatorisk respons C. I pancreas er en velkendt ætiologisk faktor ved udvikling af pancreas cancer 3. Metastatisk kalcifikation: (s. 29) A. Ses hyppigt i forbindelse med hypoparathyroidisme B. Ses typisk ved langvarig kronisk hepatitis C. Kan ses i forbindelse med maligne kræftlidelser 4. Cyster: (s. 40) A. Er oftest af reaktiv, ikke-neoplastisk karakter B. Ses typisk i omfanget af maligne svulster C. Er kun sjældent associeret med omgivende stromareaktion med fibrose 5. Blandt de cytologiske detaljer som vurderes mhp. malign udvikling kan nævnes: (s. 41) A. Størrelse og form af cellekerner, mitoseaktivitet samt cellulær differentiering B. Størrelse og form af cellekerner, vækstmåde og tumorafgrænsning C. Størrelse og form af cellekerner, vækstmåde og væksthastighed 6. Klassifikation af lavt differentierede maligne tumorer kan muligvis optimeres ved: (s. 47) A. Udvidet cytologisk undersøgelse af finnålsaspirater B. Immunhistologiske og/eller molekylær patologiske teknikker C. Flowcytometri kombineret med histokemiske specialfarvninger 7. Tumorstadium (T-stadium) beskriver: (s. 48-9) A. Maligne tumorers gennemvækst af basalmembraner med mulighed for spredning B. Maligne epiteliale tumorers risiko for sentinel lymfeknude metastaser C. Maligne tumorers størrelse og/eller lokale udbredelse 8. Tumorsuppressorgener: (s. 57-8) A. Har overordnet en celleproliferationshæmmende funktion B. Opregulerer typisk cellens telomerase aktivitet C. Har ikke overordnet indflydelse på cellulær senescens 3

4 9. Cervikal intraepitelial neoplasi (CIN) betegner: (s. 70-2) A. En epitelial atypi, af enten inflammatorisk eller præmalign karakter B. En irreversibel neoplastisk celleforandring med varierende grader af dysplasi C. En præmalign cytologisk forandring, som kan optræde i forskellige sværhedsgrader 10. Såkaldte hæmatologiske, paraneoplastiske symptomer kan fx udgøres af: (s. 86) A. Erytrocytose, som det typisk ses ved primær nyre- eller levercancer B. Dyb vene trombose, som det typisk ses hos patienter med maligne hjernesvulster C. Dissemineret intravaskulær koagulation, som det typisk ses ved ovariecancer 11. Systemiske effekter af akut inflammation vil typisk være: (s. 98-9) A. Feber, vægttab og stigende akutfase proteiner B. Feber, leukocytose og amyloidose C. Feber, leukocytose og stigende akutfase proteiner 12. Ikke-infektiøst betinget granulomatøs inflammation kan bl.a. skyldes: (s ) A. Langvarigt misbrug af anti-epileptiske farmaka B. Ophobning af uratkrystaller ved artritis urica (såkaldt uratsur gigt) C. Systemisk lupus erythematosus 13. Gode specialfarvninger til nærmere undersøgelse af binde- og muskelvæv er: (s. 112) A. Van Gieson og Masson Trichrom B. Van Gieson og Alcian Blue C. Van Gieson og Alkalisk Kongo 14. I Virchows triade indgår bl.a. følgende variabler i trombose udvikling: (s. 133) A. Endotelbeskadigelse og øget niveau af high density lipoprotein B. Turbulent blodflow som følge af nedsat hjertepumpe funktion C. Ændringer i blodet sammensætning, med fx øget hæmatokritværdi 15. Polyarteritis nodosa: (s ) A. Er mikroskopisk karakteriseret ved forekomst af kæmpeceller i karvæggen B. Er en nekrotiserende, systemisk vaskulitis, der primært rammer muskulære arterier C. Udvikles typisk i allerede abnorme kar, fx kar deformeret af aneurismedannelse 16. Velkendte ekstraintestinale komplikationer til colitis ulcerosa er: (s ) A. Artritis, erythema nodosum (knuderosen) og uveitis B. Artritis, erythema nodosum (knuderosen) og urogenitale fisteldannelser C. Artritis, erythema nodosum (knuderosen) og akut kolecystitis (pga. galdesten) 17. Prostatacancer: (s ) A. Opstår oftest centralt / periuretralt i prostata B. Stadieinddeles efter det såkaldte Gleason system C. Kan længe være asymptomatisk, og evt. debutere med knoglemetastaser 4

5 18. Fæokromocytom: (s ) A. Er en neuroendokrin tumor, der oftest er malign og associeret med hypertension B. Kan opstå uden for binyren, og betegnes da paragangliom C. Ses især hos kvinder over 60 år 19. Myelomatose: (s ) A. Er associeret med M-komponent og polyklonal forekomst af lette kæder B. Er en knoglemarvsbaseret, oftest multifokal plasmacelle neoplasi C. Er karakteriseret ved multiple osteosklerotiske processer i skelettet 20. Knoglefraktur: (s ) A. Kan være primær og sekundær, hvor sidstnævnte også betegnes patologisk fraktur B. Ved osteoporose betegnes også stress-fraktur C. Heler med kallusdannelse, som først kan ses ved røntgenundersøgelser efter 8 uger 21. Synovialt sarkom: (s ) A. Udgår fra synovialis beklædningen i ledhuler eller seneskeder B. Rammer typisk midaldrende og ældre kvinder C. Er molekylær genetisk karakteriseret ved en konstant optrædende translokation 22. Larynxkarcinom: (658-9) A. Er langt hyppigst et adenokarcinom, som udgår fra slimhindes kirtelstrukturer B. Inddeles efter lokalisation i supraglottisk-, glottisk- og subglottisk larynxcancer C. Giver sjældent symptomer ved lokalisation på stemmebåndene 23. Bakteriel meningitis: (s ) A. Skyldes ofte infektion med stafylokokker, typisk med primærfokus i mellemøre B. Er associeret med pusansamling henover hjernens hemisfærer og hjernens basis C. Opstår oftest via en lymfogen bakteriel spredning af bakterier til meninges 24. Ved Alzheimers sygdom ses: (s ) A. Typisk en lav hjernevægt, som følge af kortikal atrofi B. Tidligt udvikling af kortikal atrofi, som breder sig til Hippocampus C. Primært affektion af den hvide substans, med sekundær affektion af grå substans 25. Malign hypertension er karakteriseret ved: (s ) A. Fibrinoid nekrose i nyrens afferente arterioler B. Hyalin omdannelse af nyre arteriolernes karvægge C. Et klinisk ofte asymptomatisk forløb ved sygdommens debut 5

6 26. Kortsvarsopgave Gastrointestinal patologi (i alt 34 point). I forbindelse med screening for kolorektal kræft indkaldes en 56-årig mand i din familie til nærmere endoskopisk udredning, efter en afføringsprøve havde været positiv. Som så mange andre i denne situation, foretager manden diverse søgninger på internettet, for at finde nærmere årsager til blod i afføringen, men han oplever under søgningen forståelsesproblemer af diverse begreber, som han spørger dig om forklaringen på, nu du læser til læge Hjælp dit familiemedlem med fortolkningen af følgende begreber: (s. 164; 211-2; 4 point) Definition på hæmatemese (1 linje): Definition på hæmatokexia (1 linje): Definition på melæna (1 linje): Opkast af blod Frisk blod på afføringen Sort / tjæreagtig (ildelugtende) afføring Definition på okkult blødning (1 linje): Makroskopisk ikke erkendelig blod / blødning Dit familiemedlem er selvfølgelig nervøs for at der kan være tale om tyk- eller endetarmskræft, men du kan med din viden også pege på en række andre patologiske forandringer end kolorektal kræft som kan forårsage blod i afføringen, og du nævner og forklarer disse lidt nærmere Nævn 2 forskellige, vaskulære patologier i kolon/rektum som forårsager blod i afføringen: (s , 2 point) Vaskulær årsag 1 til blod i afføringen (2 ord): Iskæmisk colitis (vaskulitis m.fl.) Vaskulær årsag 2 til blod i afføringen (2 ord): Angiodysplasi (vask. malformation/hæmangiom m.fl.) Nævn én ikke-neoplastisk vækstforstyrrelse i kolon/rektum som hyppigt forårsager blod i afføringen: (s , 2 point) Ikke-neoplastisk vækstforstyrrelse som forårsager blod i afføringen (2 ord): Juvenil polyp / Retensionspolyp Ved din gennemgang af de benigne, neoplastiske forandringer i kolorektal slimhinden (dvs. adenomer), som forårsager blod i afføringen, er du lidt mere detaljeret i dine beskrivelser, både i henseende til disse læsioners udseende og relation til slimhinden de udgår fra Benævn de 3 typer af kolorektale adenomer, som typisk udvikles via kromosom- og mikrosatellitinstabilitet, samt for hver af disse 3 adenomtyper udseendet af den makroskopiske adenom overflade, og endelig for hver af adenomtyperne deres typiske relation i forhold til slimhinden de udgår fra: (s. 247 & 251 & 253; 9 point) Adenomtype 1 (2 ord): Tubulært adenom 6

7 Adenomtype 1 s makroskopiske udseende (5 ord): Glat overflade Adenomtype 1 s relation til underliggende slimhinde (2 ord): Stilket Adenomtype 2 (2 ord): Tubulovilløst adenom Adenomtype 2 s makroskopiske udseende (5 ord): Blandet glat og fliget / villøs overflade Adenomtype 2 s relation til underliggende slimhinde (2 ord): Stilket Adenomtype 3 (2 ord): Villøst adenom Adenomtype 3 s makroskopiske udseende (5 ord): Fliget / villøs overflade Adenomtype 3 s relation til underliggende slimhinde (2 ord): Sessil / bredbaset Du kommer jo ikke udenom at skulle tale med din slægtning også om kolorektal cancer, - faktisk er han ved at være en smule utålmodig over at høre dig recitere diverse ikke-maligne årsager til blod i afføringen, idet det jo netop er risikoen for tyk- og endetarmskræft der spøger i hans hjerne. Du vælger en akademisk attitude og forklarer detaljeret Beskriv det histologiske kriterium for, hvornår en epitelial, kolorektal tumor anses for at være malign, herunder tillige begrundelsen for anvendelse af dette kriterium: (s. 253, 2+2=4 point) En epitelial kolorektal tumor anses for malign når (2 linjer): Det neoplastiske væv har gennem- vokset lamina muscularis mucosae. Begrundelse for dette kriterium (2 linjer): Neoplastisk væv begrænset til kolorektalslimhinden har ikke metastatisk potentiale pga. den beskedne forekomst af lymfekar i lamina mucosa Der udvikler sig også en samtale omkring ætiologien til udvikling af kolorektal kræft, og her kommer du på banen med din viden på netop dette område Nævn 7 forskellige velkendte ætiologier til udvikling af kolorektal kræft: (s. 248; 7 point) Ætiologi 1 til kolorektal kræft (5 ord): Arvelighed Ætiologi 2 til kolorektal kræft (5 ord): Fiberfattig / slaggefattig kost Ætiologi 3 til kolorektal kræft (5 ord): Højt indtag af animalsk fedt Ætiologi 4 til kolorektal kræft (5 ord): Lavt indtag af calcium / Lavt vitamin D-, C-, og E-niveau 7

8 Ætiologi 5 til kolorektal kræft (5 ord): Fysisk inaktivitet Ætiologi 6 til kolorektal kræft (5 ord): Misbrug af tobak og alkohol Ætiologi 7 til kolorektal kræft (5 ord): Alder Din slægtning er fortsat bekymret for at han har fået kolorektal kræft, og spørger dig om hvilke faktorer der bestemmer prognosen, hvis man får denne lidelse, og som kan have betydning for den postoperative efterbehandling. Du koncentrerer dig i første omgang om makro- og mikroskopiske, morfologiske variabler, som er prognosebestemmende Nævn 6 forskellige morfologiske fund, som kan observeres ved makroskopisk undersøgelse af et kolorektalt operationsresektat og/eller ved mikroskopisk undersøgelse af rutinefremstillede hæmatoxylin-eosin farvede vævssnit med adenokarcinom, som har betydning for prognosen og for det tilbudte postoperative behandlingsforløb: (s. 250; 6 point) Morfologisk fund 1 (6 ord): Morfologisk fund 2 (6 ord): Morfologisk fund 3 (6 ord): Morfologisk fund 4 (6 ord): Morfologisk fund 5 (6 ord): Morfologisk fund 6 (6 ord): Tumors T-stadium (blot stadium accepteres) Tumors malignitetsgrad Tumors relation til resektionsrandene Tumorperforation til peritoneum / indvækst i naboorganer Tumorinvasion i kar og/eller nerver Lymfeknudemetastaser 27. Kortsvarsopgave Kardiopulmonal patologi (i alt 26 point). En 86-årig mand bliver indlagt, via vagtlæge på Lungemedicinsk Afdeling, under diagnosen lungebetændelse. Du forbereder dig på at udspørge patienten om en række symptomer, som typisk er associeret med lungebetændelse Angiv 6 typiske, forskellige symptomer associeret med lungebetændelse: (s. 196; 6 point) Symptom 1 ved lungebetændelse (3 ord): Hoste Symptom 2 ved lungebetændelse (3 ord): Feber Symptom 3 ved lungebetændelse (3 ord): Dyspnø / Kortåndethed 8

9 Symptom 4 ved lungebetændelse (3 ord): Ekspektoration Symptom 5 ved lungebetændelse (3 ord): Respirationssynkrone smerter i thorax Symptom 6 ved lungebetændelse (3 ord): Almen sygdomsførelse Du optager anamnese, og det fremgår heraf, at den ældre mand gennem et stykke tid har skrantet, ikke mindst efter han for ca. 3 måneder siden var indlagt med blodprop i hjertet (læs: myokardieinfarkt). Det viser sig også, at patienten har haft en smule skummende, rødligt opspyt, men ingen brystsmerter. Ved den objektive undersøgelse finder du udtalte ødemer på patientens underben, ligesom du iagttager hans påskyndede og noget overfladiske vejrtrækning. Du kommer herefter i tvivl om patienten er blevet henvist til den rette afdeling Nævn 4 mulige differentialdiagnoser, som alle 4 sandsynligt kan forklare det kliniske billede, som den 86-årige mand præsenterer, og som kan være indbyrdes patogenetisk relaterede: (s & 196 & 126-7; 4 point) Differentialdiagnose 1 (3 ord): Differentialdiagnose 2 (3 ord): Differentialdiagnose 3 (3 ord): Differentialdiagnose 4 (3 ord): Lungebetændelse / Pneumoni Lungeemboli Lungestase / Lungeødem Hjerteinsufficiens / AMI Du må forlade denne patient ret pludseligt, da du bliver kaldt til den medicinske skadestue, hvor der netop er blevet indbragt en svært medtaget 57-årig kvindelig patient, som ved din tilstedekomst pludselig bliver bevidstløs. Du ordinerer straks EKG, som viser elektrisk aktivitet i patientens hjerte, men du kan ikke palpere puls. Patienten går ad mortem Angiv den kliniske betegnelse for den kvindelige, bevidstløse patients tilstand, og nævn 2 pato-anatomiske forandringer, i hvert sit organ, som kan ligge til grund for denne tilstands symptomer (= bevidstløshed) og objektive manifestationer (= elektrisk aktivitet på EKG, men ingen puls): (s. 193 & 177-8; 3 point) Kliniske betegnelse (5 ord): Pulsløs elektrisk aktivitet (PEA) Pato-anatomisk forandring 1 (1 linje): Central saddelembolus i arteria pulmonalis forgreninger Pato-anatomisk forandring 2 (1 linje): Hjerteruptur ved myokardieinfarkt / vent. arytmi, m.fl. Der sker ganske meget i din vagt i dette døgn, og du bliver yderligere udfordret, da de ringer fra nyreafdelingen, og gerne vil have et medicinsk tilsyn til en 20-årig mand, som de netop har fået indlagt. Denne unge mand har smerter i brystet (opstået uprovokeret), ondt i muskler og abdomen, og tillige beskriver han føleforstyrrelse i fingrene, ligesom der ses 2 sårdannelser med 9

10 nekrotisk henfald svarende til hhv. aksil og næseryg. Biokemisk oplyses om aftagende nyrefunktion Hos denne unge mand vil du mistænke én overordnet, tilgrundliggende patogenese til det brogede sygdomsbillede, og tillige specifikt mistænke én lidelse indenfor dette patogenetiske spektrum, men hvilken? (s ; 4 point) Tilgrundliggende patogenese (3 ord): Vaskulitis Mistænkte lidelse (3 ord): Polyarteritis nodosa Og så bliver du atter kaldt til Lungemedicinsk Afdeling. Denne gang er det en vanlig gæst du møder, nemlig en 14-årig dreng, som du kender fra hans talrige indlæggelser i lungemedicinsk regi under diagnosen cystisk fibrose. Han har endnu en gang fået pneumoni, og udover at sætte drengen i intensiv antibiotisk behandling, snakker du med ham og hans forældre om, hvorfor han får disse gentagne pneumonier Nævn 3 patologiske variabler, som disponerer til gentagne pneumonier hos patienter med cystisk fibrose: (s. 186; = 5 point) Disponerende faktor 1 (1 linje): Hyperplasi og hypertrofi af submukøse kirtler i luftvejene Disponerende faktor 2 (1 linje): Sejt sekret som ophobes i perifere luftveje Disponerende faktor 3 (1 linje): Bronkiektasier Bedst som din vagt er ved at være slut, bliver du atter kaldt til den medicinske skadestue. Det drejer sig denne gang om en 64-årig mand med følgende symptomer og objektive fund: flere febertilfælde gennem de sidste 3 måneder, nu med petekkier i hud og små blødninger under neglene, pludselig opstået lammelse i højre arm, samt symptomer på akut hjerteinsufficiens Nævn den mest sandsynlige sygdom, som kan forklare patientens symptomer og de objektive fund, og giv herunder en kort forklaring på patogenesen til de individuelle symptomer og objektive fund: (s : 4 point) Sygdommens navn (3 ord): Infektiøs endokarditis Forklaring på petekkier/blødning under negle (1 linje): Septisk emboli / vaskulitis / immunologisk Forklaring på lammelse i højre arm (1 linje): Cerebral emboli / emboliseret vegetation (ekskrescens) Forklaring på akut hjerteinsufficiens (1 linje): Perforeret hjerteklap / Bristede chorda tendinea 10

11 28. Kortsvarsopgave CNS-patologi (i alt 30 point). På Neurokirurgisk Afdeling holdes temadag for de yngre læger og de medicinstuderende, og denne gang har afdelingen valgt emnet: Blødninger i og omkring hjernen. Emnet er stort og moderator for temadagen har derfor primært fremstillet et spørgeskema til udfyldelse ved temadagens begyndelse, for at få et indtryk af deltagernes viden indenfor emneområdet Udfyld nedenstående skema med relevante stikord (OBS! bemærk angivelsen af maksimale antal ord i hver celle): (s ; 26 point) Blødningens lokalisation Definition (max. 10 ord/celle) Blødningens ætiologi og patogenese Særlig symptomatologi (max. 25 ord/celle) Intra-cerebral -Blødning ud i hjernesubstansen (1 point) (max. 25 ord/celle) -Traumatisk, eller spontant -Hypertension med ruptur af mikroaneurisme -Bevidstløshed/død. -Neurologiske deficits (2 point) Subaraknoidal Epidural Subdural -Blødning i subaraknoialrummet (1 point) -Hæmatom beliggende mellem knoglens periost og dura (1 point) -Hæmatom beliggende mellem dura mater og araknoidea (1 point) -Vaskulitis, tumorblødning m.fl. (3 point) -Ruptur af sak. aneurisme -Circulus Willisi -Defekt i karrenes media (3 point) -Læsion af a. meningea media -Traume/kraniefraktur (2 point) -Ruptur af brovener -Hjerneatrofi disponerer (2 point) -Pludseligt smæld i hovedet -hovedpine -bevidstløshed (3 pont) -Symptomer < 24 timer -Ofte med frit interval (ca. 2 timer) -Hovedpine, kvalme, vomitus, bevidstløshed (3 point) -Akut type -Hovedpine, kvalme, vomitus, bevidstløshed -Kronisk form -Demens-lignende symptomer (4 point) Heling af intracerebrale blødninger / hæmatomer er anderledes end helingen af inflammatoriske læsioner med substanstab i andre organsystemer. 11

12 28.2. Beskriv kort de morfologiske forandringer, som sker over tid, i udviklingen af den inflammatoriske proces, fra begyndelsen af inflammationen og frem til helingsstadiet, ved en intracerebral blødning / et intracerebralt hæmatom: (s. 699; 4 point) Beskrivelse af inflammation og helingsforløb (2 linjer): Det akutte inflammatoriske infiltrat med granulocytter erstattes af makrofager, og i senforløbet ses udvikling af central cyste, omgivet af lipid- og pigmentholdige makrofager. 29. Kortsvarsopgave Endokrin patologi (i alt 36 point). En praktiserende læge møder i konsultationen en 35-årig far med hans 13-årige datter. Faderen fortæller, at de har bestilt en konsultation, da datteren gennem de seneste 14 dage har opført sig anderledes og klaget over diverse symptomer. Efter at have lyttet til nærmere specifikation af disse, mistænker den praktiserende læge datteren for at have diabetes mellitus, type 1 (= insulin dependent diabetes mellitus (IDDM)). Til understøttelse af den mistænkte diagnose, spørger den praktiserende læge herefter ind til symptomer og mulige objektive fund hos datteren Nævn 4 forskellige symptomer og 3 objektive fund, som i særlig grad associeres med diabetes mellitus type 1: (s. 719; 7 point) Symptom 1 (4 ord): Tørst (polydipsi) / Nedsat appetit (begge kan accepteres) Symptom 2 (4 ord): Polyuri (urinvejsinfektion / vægttab / dehydratio kan accepteres) Symptom 3 (4 ord): Træthed Symptom 4 (4 ord): Synsforstyrrelser Objektivt fund 1 (4 ord): Objektivt fund 2 (4 ord): Objektivt fund 3 (4 ord): Furunkler omkring legemsåbningerne / Andre infektioner / Svamp Rosafarvet teint Ketonlugt i udånding Der udspinder sig herefter en længere samtale mellem den praktiserende læge, datteren og faderen, idet de sidstnævnte er interesserede i, hvorfor datteren har fået IDDM, og hvilke tilgrundliggende patologiske mekanismer, som kan forklare dette. Den praktiserende læge tegner og fortæller om mulig ætiologi samt patogenese til IDDM, og opdeler de pato-anatomiske forandringer i pancreas i hhv. tidlige og sent optrædende i forhold til sygdommens debut Beskriv sandsynlig ætiologi og patogenese til IDDM, og tillige såvel tidlige som sene makroog mikroskopiske, pato-anatomiske fund i pancreas ved denne sygdom: (s ; = 10 point) 12

13 Sandsynlig ætiologi til IDDM og klinisk dokumentation herfor (3 linjer): Autoimmunitet, muligvis udløst af virusinfektion, hvor autoantistoffer mod ø-vævets β-celler kan påvises, og der ses tillige øget forekomst af andre autoimmune lidelser Tidlige makro- og mikroskopiske fund i pancreas ved IDDM (3 linjer): Makroskopisk normal pancreas. Mikroskopisk ses lymfocytinfiltration i ø-vævet (insulinitis accepteres) Sene makro- og mikroskopiske forandringer i pancreas ved IDDM (3 linjer): Makroskopisk reduce- ret størrelser og fastere konsistens (fibrose accepteres). Mikroskopisk ses tab af β-cellerne, og det eksokrine væv præges af atrofi og fibrose Faderen havde faktisk overvejet, at datteren led af diabetes, men havde også i henseende til sig selv haft en mistanke om at han var i risiko for at udvikle denne sygdom, da han over de seneste 15 år havde taget betydelig på i vægt, og nu vejede ikke mindre end 165 kg. Den praktiserende læge kan bekræfte denne risiko, men i så fald er der nok mere tale om en risiko for udvikling af diabetes mellitus type 2. Lægen spørger herefter ind til mulige dispositioner, symptomer på, og objektive fund ved type 2 diabetes Beskriv 3 mulige, forskellige dispositioner til diabetes mellitus type 2, den hyppigst optrædende, tidlige symptomatologi ved denne sygdom, samt det mest karakteristiske tidlige objektive fund: (s ; = 7 point) Disposition 1 til diabetes mellitus type 2 (3 ord): Familiær disposition Disposition 2 til diabetes mellitus type 2 (3 ord): Fysisk inaktivitet Disposition 3 til diabetes mellitus type 2 (3 ord): Polycystisk ovariesyndrom Hyppigst optrædende, tidlige symptomatologi ved diabets mellitus type 2 (2 linjer): Vage / ingen symptomer, muligvis let træthed og synsforstyrrelse Tidligt objektivt fund (3 ord): Adipositas Efter konsultationen med den praktiserende læge henvises datteren til videre diagnostik og behandling på Diabetes Ambulatorium, og faderen medgives råd om vægtreduktion, ligesom der bestilles blodprøver mhp. nærmere analyse af hans faste-blod-glukose værdi. Faderen er lidt utryg ved situationen og sin høje vægt, og efter han har været på internettet og læst om komplikationerne til diabetes mellitus type 2 er hans angst for at lide af denne sygdom ikke blevet mindre Nævn 4 forskellige, overordnede, systemiske komplikationer til diabetes mellitus type 2, som på længere sigt kan give symptomer og objektive fund i mange, forskellige organsystemer: (s. 721; 4 point) 13

14 Systemisk komplikation 1 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Hypertension (nefropati accepteres) Systemisk komplikation 2 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Infektionstilbøjelighed Systemisk komplikation 3 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Kardiovaskulær sygdom (herunder aterosklerose, diabetisk angiopati, cerebrale insulter, m.fl.) Systemisk komplikation 4 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Neuropati Angiv 8 forskellige, organrelaterede komplikationer til diabetes mellitus type 2: (s ; 8 point) Organrelateret komplikation 1 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Retinopati Organrelateret komplikation 2 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Katarakt (grå stær) Organrelateret komplikation 3 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Iskæmisk hjertesygdom (perifer iskæmisk karsygdom) Organrelateret komplikation 4 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Kardiomyopati Organrelateret komplikation 5 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Pyelonefritis (papilnekrose) Organrelateret komplikation 6 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Diabetisk glomerulopati Organrelateret komplikation 7 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Sår på tæer og fødder Organrelateret komplikation 8 ved diabetes mellitus type 2 (3 ord): Autonom dysfunktion 14

15 30. Billedopgave Hjertepatologi (i alt 19 point) En 60-årig mand findes uventet død i sit hjem. Der foretages retslægeligt ligsyn, og man finder ikke dødsfaldet mistænkeligt, og der begæres derfor ikke retslægelig obduktion. Familien og afdødes praktiserende læge vil dog gerne have klarlagt dødsårsagen, da afdøde ikke tidligere har været alvorlig syg. Afdødes praktiserende læge begærer obduktion, og ved obduktionen findes et forstørret hjerte (vægt ca. 550 gram), og mikroskopi af hjertets venstre ventrikel viser ovenstående Hvilke overordnede strukturer repræsenterer pilene 1, 2, 3? (3 point) Pil 1 (2 ord): Endocardium Pil 2 (2 ord): Myocardium Pil 3 (2 ord): Pericardium (epicardium, epicardielt fedtvæv) Hvilken struktur peger pil 4 på, og hvilke lag i denne struktur peger pil 5 og 6 på? (3 point) Pil 4 (2 ord): Koronararterie Pil 5 (2 ord): Tunica media Pil 6 (2 ord): Tunica intima (aterosklerotisk plaque accepteres) 15

16 30.3. Venstre hjerteventrikels væg er svært fortykket, og hovedårsag til hjertets vægtforøgelse. Der er således tydelige tegn på adaptation. Angiv betegnelsen for denne type adaptation og kom med en kort definition samt angiv 2 forskellige, mulige årsager: (s. 19 & 180; 4 point) Betegnelse for adaptationstypen (4 ord): Hypertrofi Definition (1 linje): Årsag 1 (4 ord): Årsag 2 (4 ord): Øgning i cellestørrelsen og dermed øgning i størrelsen af organet. Hypertension Hjerteklapsygdom / aortastenose / hypertrofisk kardiomyopati / atletisk træning Ved mikroskopi af præparatet ovenfor findes tegn på aterosklerose. Nævn den patologiske forandring i præparatet, som giver anledning til diagnosen aterosklerose (1 point). Patologisk forandring (4 ord): Intimafortykkelse i koronararterien Nævn 4 vigtige, forskellige årsager til aterosklerose, fraset køn og høj alder: (s. 152; 4 point) Årsag 1 (4 ord): Årsag 2 (4 ord): Årsag 3 (4 ord): Årsag 4 (4 ord): Rygning Hypertension Diabetes mellitus Hyperkolesterolæmi Hvilken af disse 4 vigtige årsager til aterosklerose kunne passe med de øvrige fund i det mikroskopiske præparat og forklar kort årsagssammenhængen? (4 point) Årsag (4 ord): Forklaring (3 linjer): Hypertension Hypertension vil give anledning til en hypertrofi af hjertet på grund af øget belastning specielt af venstre ventrikel. Hypertension er også en væsentlig årsag til aterosklerose 16

17 31. Billedopgave Nyrepatologi (i alt 13 point) Obduktionsfund hos en 70 årig mand, som dør højfebril Hvad repræsenterer pilene? (4 point) Pil 1 (4 ord): Interstitium (betændelsesceller accepteres) Pil 2 (4 ord): Nyretubuli / Granulocytansamlinger (granulocytcylindre) Pil 3 (4 ord): Nyretubuli Pil 4 (4 ord): Glomerulus Nævn to vigtige, forskellige symptomer, udover feber, på pyelonefritis: (s. 312; 2 point) Symptom 1 (4 ord): Symptom 2 (4 ord): Hæmaturi Smerter i nyrelogen Nævn 2 smitteveje for pyelonefritis, med den hyppigste først: (s. 312, 2+1 = 3 point) Smittevej 1 (den hyppigste) (2 ord): Ascenderende Smittevej 2 (2 ord): Hæmatogen 17

18 31.4. Ved obduktionen, understøttet af bakteriologisk undersøgelse, finder man, at dødsårsagen formentlig er en kendt komplikation til pyelonefritis, men hvilken? (s. 312, 2 point) Komplikation (2 ord): Sepsis Ved obduktionen ses tillige en kendt lokal komplikation i nyren til pyelonefritis, ligesom en senfølge til denne lokale komplikation er til stede i nyrerne. Angiv hhv. komplikation og senfølge til komplikationen: (s. 313, 2 point) Komplikation (3 ord): Senfølge (2 ord): Papilnekrose / Renal- eller perirenal absces Nyresten / Papilkalcifikation 18

19 32. Billedopgave Knoglepatologi (i alt 7 point) Mikroskopi af femur amputationspræparat Hvad repræsenterer de enkelte pile? (2 point) Pil 1 (4 ord): Pil 2 (4 ord): Svært atypiske og mitotisk aktive maligne tumorceller / osteoblastære tumorceller Nydannede knogletrabekler Hvilken aldersgruppe tilhører denne patient med størst sandsynlighed, og hvor i femur var tumor mest sandsynligt lokaliseret? (s. 547; 2 point) Aldersgruppe (8 ord): Lokalisation (3 ord): Børn og unge under 25 år (< 25 år accepteres) Metafysen Desværre udviklede patienten hurtigt metastaser. Hvilken metastasevej er typisk for denne type tumorer, og i hvilke 2 lokalisationer vil man oftest finde metastaser? (s. 547; 3 point) Typisk metastasevej (4 ord): Metastaselokalisation 1 (4 ord): Metastaselokalisation 2 (4 ord): Hæmatogent Lungerne Skelettet 19