GREVE KOMMUNE MØLLEHAVEN/ DISTRIKT SYD ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

Transkript

1 GREVE KOMMUNE MØLLEHAVEN/ DISTRIKT SYD ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ORDINÆRT TILSYN I MØLLEHAVEN/ DISTRIKT SYD Anmeldt tilsyn RAMMEBETINGELSER Børnegruppen Skoleudsættelser Medarbejdere og ledere Forældreinddragelse Overgange 12 3 EVALUERING AF RESULTATER Trivsel Inklusion og relationer Børnenes sundhed Fysiske rammer Sprogvurdering Overgangsvurdering TOPI - Tidlig opsporing og indsats 28 4 ORDINÆRT TILSYN I MØLLEHAVEN/ DISTRIKT SYD Sammenfatning/primære opfølgningspunkter 29 2

3 1 ORDINÆRT TILSYN I MØLLEHAVEN/ DISTRIKT SYD 1.1 Anmeldt tilsyn 2017 Deltagere fra dagtilbuddet: Pædagogisk leder, Doris; Distriktsleder,Susan Pedersen, pædagog i vuggestuen, Tina Petersen; pædagog i børnehaven, Henia El-Hussein, forældrerepræsentant, Jørgen Sloth Navn på tilsynsførende: Ulla SPangsberg og Katrine Kingo Ladegaard Dato for tilsyn: 12 oktober 2017 Kommunens formål med gennemførelse af tilsyn til sikring af, at dagtilbuddet overholder de kommunalt fastsatte servicemål (jf. Dagtilbudslovens afsnit om rammer for tilsynet): Kommunen skal via tilsynet undersøge og vurdere, om dagtilbuddet i sin udformning bliver udført på en fagligt forsvarlig måde, herunder at det daglige pædagogiske arbejde lever op til de lovgivningsmæssige krav, der følger af dagtilbudsloven og anden lovgivning samt kommunens og dagtilbuddets egne mål og rammer. Det pædagogiske tilsyn i Greve Kommune har som formål at: - sikre, at lovgivningen på dagtilbudsområdet overholdes - sikre at Greve Kommunes servicemål for dagtilbudsområdet overholdes - skabe dialog om den pædagogiske praksis og udvikling i dagtilbuddet Kommunens beskrivelse af øvrige rammer for det kommunale tilsyn med hensyn til frekvensen for tilsyn og om der både føres anmeldte og uanmeldte tilsyn: Der bliver afholdt anmeldte pædagogiske tilsyn i Greve Kommunes dagtilbud hvert andet år. Der ud over vil de pædagogiske konsulenter gennemføre uanmeldte tilsyn i institutioner, hvor der forekommer særlige problemstillinger. Det pædagogiske tilsyn bliver gennemført af to pædagogiske konsulenter. Tilsynet tager mellem 2 og 3 timer inklusive dialogmøde, afhængigt af dagtilbuddets størrelse. De pædagogiske konsulenter vil bevæge sig rundt og observere den pædagogiske praksis, børnemiljøet og trivslen i institutionen. Umiddelbart der efter afholdes der et dialogmøde, hvor de pædagogiske konsulenters observationer samt de udvalgte emner for tilsynet drøftes. På dialogmødet deltager de to pædagogiske konsulenter, distriktslederen, den pædagogiske leder, en medarbejderrepræsentant samt, så vidt muligt, en forældrerepræsentant. Mødet har en varighed af ca. 1 time. Kommunens beskrivelse af anledning og formål med det aktuelle tilsyn eller tilsynsrunde: Det aktuelle pædagogiske tilsyn er et ordinært, anmeldt tilsyn. Rammesætning af s tilsyn: Tilsynet er fastsat til 3 timer. de 2 første timer bevæger de tilsynsførende sig rundt i institutionen og observerer den pædagogiske praksis. Den sidste time afholdes et dialogmøde, hvor dels det skema, lederen har udfyldt, og dels de tilsynsførendes observationer drøftes. 3

4 2 RAMMEBETINGELSER 2.1 Børnegruppen I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets børnegruppe med følgende ord (0-2 år): Institution beskrivelse: Møllehaven er en integreret institution. Der er 4 børnehavegrupper med 16 børn i hver. I vuggestuen er der henholdsvis 12 børn i hver gruppe. Der er p.t. 17 ansatte i Møllehaven. 1 pædagogisk leder 8 pædagoger 3 medhjælpere 2 Pædagogisk assistent (pædagogisk grunduddannelse) 1 kok, 2 husassistenter. Vi har løbende mænd7kvinder i uddannelsespraktik eller jobtræning. Der er 3 primærmedarbejdere fordelt på hver gruppe p.t. I Møllehaven har alle børn fuld forplejning. Møllehaven har kultur og kreativitet som profil. Det betyder, at vi ud over arbejdet med de 6 læreplanstemaer lægger særlig meget vægt på, at børnene har mulighed for at kunne arbejde med deres sprog, krop, fantasi, sang musik, fortællinger og bruge forskellige udtryksformer. Ved kultur forstår vi samværsform sådan gør vi her som måden vi taler med hinanden på og hvordan vi afholder højtider. Kultur er foranderlig og forhandles i det sociale sammenspil mellem de implicerede og det omgivende samfund. Kreativitet forstår vi på den ene side som noget kunstnerisk og æstetisk. (f.eks. ophæng af børnenes kunstværker)men det handler også om se børnenes ønsker, og lade dem være medudviklere af den måde vi er sammen på og de aktiviteter der sker(gribe børnenes spor). Vores mål i forhold til vores profil er, at barnet får en forståelse og begreb om den verden der omgiver den, via de værdier, historier, traditioner og samværsformer som kulturen består af. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets børnegruppe med følgende ord (3-6 år): Institution beskrivelse: Møllehaven er en integreret institution. Der er 4 børnehavegrupper med ca.16 børn i hver. (i en gruppe er der 10) I vuggestuen er der ca. 12 børn i hver gruppe. De fleste børn kommer fra Karlslunde. Der er p.t. 17 ansatte i Møllehaven. 1 pædagogisk leder 8 pædagoger 3 medhjælpere 2 Pædagogiske assistenter (pædagogisk grunduddannelse) 1 kok, 2 husassistent Vi har løbende mænd/kvinder i jobtræning eller i uddannelsespraktik. Der er 2 primærmedarbejdere fordelt på hver gruppe, når vi er fuldt normeret. I Møllehaven har alle børn fuld forplejning. Møllehaven har kultur og kreativitet som profil. Det betyder, at vi ud over arbejdet med de 6 læreplanstemaer lægger særlig meget vægt på, at børnene har mulighed for, at kunne arbejde med deres sprog, krop, fantasi, sang musik, fortællinger og bruge forskellige udtryksformer. Ved kultur forstår vi samværsform: Sådan gør vi her som måden vi taler med hinanden på, og hvordan vi afholder højtider. Kultur er foranderlig og forhandles i det sociale sammenspil mellem de implicerede og det omgivende samfund Kreativitet forstår vi, på den ene side som noget kunstnerisk og æstetisk. (f.eks. ophæng af børnenes kunstværker) men det handler også om at se børnenes ønsker, og lade dem være medudvikler af den måde vi er sammen på og de aktiviteter der sker(gribe børnenes spor) Vores mål i forhold til vores profil er, at barnet får en forståelse og begreb om den verden der omgiver den, via de værdier, historier, traditioner, samværsformer som kulturen består af. Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold: i bh er der 16 børn i de 3 grupper og 10 i den 4 gruppe. Der er 16 vuggestue børn i hver af de 2 vuggestuegrupper. 1 pæd. leder 9 pædagoger 2 pæd. assistenter 7 pædagogmedhjælpere 1 kok 2 husassistenter Det er sværere at få flere i løntilskud idet dagpengemodtagere ikke mere må Der er primærvoksne på alle børn. Vi er p.t 22 ansatte Ingen yderligere bemærkninger Eventuelt kommentarer til beskrivelserne af børnegruppen ovenfor: Vuggestuen er der 16 børn i hver gruppe. Vi er p.t. 22 ansatte 4

5 Ingen yderligere bemærkninger Er dagtilbuddet funktionsopdelt? Nej Er dagtilbuddet aldersopdelt? Nej Er børnegruppen opdelt på andre måder? Ja Beskriv hvordan børnegruppen er opdelt: Bh er funktionsopdelt men er har tilhørsforhold til en gruppe og dens voksne - men der arbejdes med aldersopdelte grupper i aktivitetstiden om formiddagen De mindste har samling 4 gange ugentlig + en aktivitet De mellemste har 2 gange ugentlig faste vekslende emner fx lige nu krop og bevægelse Storbørnsgruppen har årsskema - musik, koloni, Cirkus, besøg og aktiviteter på sfo og skole fra januar til april Vg: Vuggestuen er stueopdelte men primærvoksne. der er relations opdelte aktiviteter på tværs af stuerne. Mængden af relations opdelte aktiviteter afhænger af børnegruppen, nye børn, voksne etc. Beskriv kort de pædagogiske overvejelser, som ligger bag opdelingen: BH: Vi har oplevet at vi opnår en mange positive relationer ved at være funktionsopdelte og børnene er meget sammen på tværs. Men vi har måtte lave mere struktur idet den pædagogiske indsats i forhold til det enkelte barn risikerede at blive for "tilfældig" kun med åben struktur. Derfor arbejder vi nu aldersopdelt i aktivitetstiden - og vi oplever at den pædagogiske indsats bliver mere kontinuerlig og vi også bedre får hånd om de børn der er i "gråzone" sprog, adfærd, selvværd etc. Samtidig sikrer vi også bedre, at det ikke kun er de urolige børn der får vores opmærksomhed. VG: De pædagogiske overvejelser ved at opdele som vi gør, at vi skaber en større tryghedsflader, at de kender flere voksne og de kan skabe flere relationer. (gælder især når vi har børn hvor vi ikke umiddelbart kan etablere en reaktion alene indenfor stuen.(fx forskellen på aldersfordelingen i gruppen kan gøre dette svært) Vigtigt at vi bevarer trygheden for det enkelte barn og gruppen Der er fokus på børnenes behov i den valgte opdeling og struktur. Det er den aktuelle børnegruppe der er afgørende for, hvordan det pædagogiske arbejde struktureres. 5

6 2.2 Skoleudsættelser I forbindelse med skolestart har der været følgende skoleudsættelser i dagtilbuddet: Angiv antallet af skoleudsættelser i det forløbne år: 1 Er antallet af skoleudsættelser i det forløbne skoleår tilfredsstillende? 5,0 Uddyb eventuelt dit svar: Ja det var tilfredsstillende idet den skoleudsatte havde brug for dette og alle andre var parate til at gå videre Beskriv eventuelle overvejelser vedrørende handlinger/ændringer i praksis, som ovenstående vurderinger giver anledning til: Vi ville gerne med vores faglighed have mere indflydelse på om børn evt skal skoleudsættes. Nogle børn er mere umodne og har brug for mere tid til leg uden at de på den måde har en diagnose eller har brug for en særlig indsats. ingen yderligere bemærkninger 6

7 2.3 Medarbejdere og ledere Medarbejdergruppen Pædagogiske uddannelse Antal medarbejdere Ingen pædagogfaglig uddannelse 7 Pædagogisk grunduddannelse (PGU) Pædagogisk assisten (PAU) 2 Seminarieuddannet pædagog 9 Videregående pædagogisk uddannelse 2 Videregående leder og/eller anden akademisk uddannelse 1 Pædagogstuderende 0 Pædagogisk assistent elev 0 Anden relevant uddannelse 2 Leder har en master i voksenpædagogik Ressourceperson Antal medarbejdere Alkohol nøglepersoner 1 Nøglepersoner for psykisk syge 0 2-sprogsansvarlige 2 Sprogansvarlig (kontere kursus i Sprogpakken) 1 Nøglepersoner for fysisk og psykisk overgreb 2 Andre relevante ressourcepersoner 5 Der er videnspersoner, tovholder i forbindelse med AL, MarteMEO, en i gang med diplom i pædagogisk psykologi Uddannelsesniveau i ledergruppen Antal Lederuddannelse på diplomniveau 0 Lederuddannelse på masterniveau 1 Anden lederuddannelse Leder har 4 moduler i diplom og har en master i voksenpædagogik 7

8 Er fordelingen mellem uddannede og ikke-uddannede passende? Ja Ingen yderligere bemærkninger Medarbejderudvikling Beskriv kort de kurser og uddannelsesforløb, der er blevet afholdt midler til i det forløbne år: Aktionslæring, kurser i picturegrammer og specialpædagogik. 1 hjælp, sprog, Hjernens udvikling, musik, vikarer har fået kursus i anderkendende pædagogik af ressourcepædagog. Vi har pt (efteråret 2017) sendt en afsted på Pædagogisk assistent samt en på Marte Meo. Har dagtilbuddet fået værdi af de kurser og uddannelser, som der er afholdt midler til i det forløbne år? Leder og medarbejdere oplever i høj grad at have udbytte af de kurser og efteruddannelse, der er investeret ressourcer i Medarbejdertrivsel Er antallet af opsigelser acceptabelt? 5,0 Uddyb eventuelt dit svar: Vi har ingen opsigelse men en der går på efterløn i oktober 2017 Ingen yderligere bemærkninger 8

9 Er niveauet af sygefravær acceptabelt? 5,0 Uddyb eventuelt dit svar: Ja, vores snit har ligget mellem 2 og 3 % over de sidste 5,5 år et enkelt år 4% ingen yderligere bemærkninger Samarbejde Beskriv kort samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne i dagtilbuddet Generelt opleves det tillidsfyldt og effektivt- men samarbejdet har været påvirket af, at lederen har haft ekstraopgaver i andre institutioner over en periode. Det kan være fordi, at det over en kortere i periode ikke falder i en fast ramme - Det er Møllehaven der har mærket/ oplevet forandringen. Er samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne velfungerende? 5,0 Er det interne samarbejde i medarbejdergruppen velfungerende? Er planlægningen af praktiske aktiviteter, bemanding, normering med videre velfungerende? 3,0 Uddyb eventuelt dit svar: Generelt kunne vi ønske os bedre normeringer i daginstitutionerne. ferie, kurser, møder og tid til refleksion er en stor udfordring når der samtidig skal være kvalitet. Dynamikken mellem medarbejdere bliver altid påvirket af, når der starter nye medarbejdere. (roller, overblik etc) Reflekteret over muligheden for jobrotation for at lære andre afdelinger/stuers "u-skrevne" regler at kende 9

10 2.3.5 Ledelsen Er det interne samarbejde i dagtilbuddets ledelsesteam velfungerende? Har du personer i dit professionelle netværk, som du kan sparre med omkring svære situationer... 5,0 5,0 Føler du dig tilpas i rollen som leder? 5,0 Oplever du som leder et konstruktivt samarbejde med forvaltningen? 5,0 Ingen yderligere bemærkninger 10

11 2.4 Forældreinddragelse Er samarbejdet mellem dagtilbuddet og forældregruppen velfungerende? 5,0 Uddyb eventuelt dit svar: Vi har haft enkelte "svære" samtaler i sidste peirode i forhold til forventninger mellem institution og forældre. og når der er bekymringer fra vores side kan det opstå noget modstand, men som oftest finder vi over tid fælles fodslag med forældrene. (accept af tilstand) Vi får gode tilbagemeldinger på af vi tør tage problemstillinger op med forældrene. Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: Vi har dialogspil med forældrene på forældremødet d. 11 oktober 2017 om forventninger. Forældrerepræsentanten oplever en rigtig god stemning i institutionen. Kunne godt tænke sig mere/flere sociale arrangementer, hvor forældrene har mulighed for at mødes og udveksle erfaringer og viden. Det kunne være godt med netværksdannelse - at institutionen i højere grad fungerede som et kulturelt mødested. Der er brug for at nye forældre møder hinanden og kan danne netværk. 11

12 2.5 Overgange I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (0-2 år): Område beskrivelse: Vores overordnede mål for arbejdet, er at gøre overgangene i barnets liv så glidende og naturlige som muligt. Det kræver naturligvis et tæt forældresamarbejde, dialog og forventningsafstemning omkring muligheder, behov osv. Det er altid hensigtsmæssigt, at forberede børnene på de nye omgivelser de skal indgå i. Derfor prioriterer vi besøg for at lette overgangene. Da vores institutioner har forskellig kultur og tilrettelægger overgangen fra hjem/dagpleje til daginstitution lidt forskelligt, skal forældrene søge information i det konkrete dagtilbud. Det er vigtigt for en vellykket og tryg overgang at få aftaler i stand om hvordan barnets start skal foregå, så der kan tages hensyn til det enkelte barn/families behov. Vi efterlever Greve kommunes retningslinjer for overgang mellem børnehave og skole/sfo, hvilket indebærer personalets samarbejde med skole/sfo, såsom møder og besøg m.m i den udstrækning det er muligt. Vi afholder forældresamtaler omkring skolestart/skoleparathed med udgangspunkt i materialet Dialogprofil. Tidspunktet er varierende efter skoleområde. På disse møder tales der blandt andet om, hvad henholdsvis forældre og personale kan gøre for at støtte barnets udvikling frem mod skolestart. I institutionen støtter vi blandt andet børnenes udvikling ved at lave forskelige former for aktiviteter, der er målrettet de kommende skolebørn. Disse aktiviteter kan være forskellige fra institution til institution. Samtidig vil der i det pædagogiske arbejde blive stillet større og større krav til børnene blandt andet omkring selvhjulpen hed og ansvar, samt at kunne udføre en bunden/pålagt opgave. Herudover vil børnene også få nogle privilegier, som kun de store børn får. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Område beskrivelse: Vores overordnede mål for arbejdet, er at gøre overgangende i barnets liv så glidende og naturlige som muligt. Det kræver naturligvis et tæt forældresamarbejde, dialog og forventningsafstemning omkring muligheder, behov osv. Det er altid hensigtsmæssigt at forberede børnene på de nye omgivelser de skal indgå i, derfor prioterer vi besøg for at lette overgangene. Da vores institutioner har forskellige kultur og tilrettelægger overgangen fra hjem/dagpleje til daginstitution lidt forskelligt, skal forældrene søge information i det konkrete dagtilbud. Det er vigtigt for en vellykket og tryg overgang at få aftaler i stand om hvordan barnets start i børnehaven skal foregå, så der kan tages hensyn til det enkelte barn/families behov. Vi efterlever Greve kommunes retningslinjer for overgang mellem børnehave og skole/sfo, hvilket indebærer personalets samarbejde med skole/sfo, såsom møder og besøg m.m., i den udstrækning det er muligt. Vi afholder forældresamtaler omkring skolestart/skoleparathed. Tidspunktet er varierende efter skoleområde. På disse møder tales der bl.a. om, hvad henholdsvis forældrene og personalet i institutionen kan gøre for at støtte barnets udvikling frem mod skolestart. I institutionen støtter vi bl.a. børnenes udvikling frem mod skolestart ved at lave forskellige former for aktiviteter, der er målrettet de kommende skolebørn. Disse aktiviteter kan være forskellige fra institution til institution. Samtidig vil der i det pædagogiske arbejde blive stillet større og større krav til børnene, bl.a. omkring selvhjulpenhed og ansvar, samt at kunne udføre en bunden/pålagt opgave. Herudover vil børnene også få nogle privilegier, som kun de store børn får Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold Vi har en målsætning om, at børnene skal være så trygge som mulige i overgange og derfor lægger vi vægt på at støtte op om det enkelte barn og dets relationer. (Fx at de følges ad i overgangen). Forældrerepræsentanten pointerer, at der er brug for et skarpt blik på overgange i forhold til overgang til skole - at skolen i højere grad, end det er tilfældet i dag, følger op på daginstitutionens arbejde og kendskab til børnene I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (0-2 år): Område beskrivelse: Overgang fra hjem/dagpleje til daginstitution.: - Besøg af enhver karakter i den udstrækning det giver mening i tiden op til det konkrete skifte i barnets liv. Det kan være forældre/øvrig familie, dagpleje eller vuggestuepersonale, der sammen med barnet tager på besøg det nye sted. Jo tættere på overgangen, jo oftere besøg. - Opstartsmøde med forældrene når barnet starter 12

13 Overgang fra børnehave til SFO/skole: - Løbende forberedelse af børn og forældre ved at stille større krav omkring selvhjulpenhed og ansvar - Besøg og tæt samarbejde med SFO/skole - Dialogprofil + samtale -Her er jeg portræt udarbejdes og medbringes af barnet ved opstart på SFO - Lige før overgangen til SFO/skole, vil institutionen afholde en farvel dag /fest. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Område beskrivelse: Overgang fra hjem/dagpleje til daginstitution: - Besøg af enhver karakter i den udstrækning det giver mening op til det konkrete skifte i barnets liv. Det kan være forældre/øvrig familie, dagpleje eller vuggestue personaler, der sammen med barnet tager på besøg det nye sted. Jo tættere på overgangen jo oftere vil det ske. - Opstartsmøde med forældrene når barnet starter Overgang fra børnehave til SFO/skole: - Løbende forberede børn og forældre ved at stille større krav omkring selvhjulpen hed og ansvar - Besøg og tæt samarbejde med SFO/skole - Dialogprofil - Her er jeg portræt udarbejdes og medbringes af barnet ved opstart på SFO - Lige før overgangen til SFO /skole vil institutionen afholde en "farveldag/fest" Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold 0-6 år er blandet sammen - står begge steder. VG: Vi har overgangssamtaler mellem pædagoger (en fra bh og en fra vg)og forældre. Vi flytter gerne børn parvis - relationelt eller i grupper. Vi har en indkøringsperiode med besøg etc. BH: Vi er på Karlslunde skole fra januar til marts en gang ugentlig og har særlige aktiviteter en gang ugentlig i den tid også. Skole og sfo og daginstitution er antropologer hos hinanden. Ingen yderligere bemærkninger Fungerer arbejdet med overgange tilfredsstillende i jeres område? 5,0 Uddyb eventuelt dit svar: Vi er meget glade for samarbejdet med sfo skole Karlslunde hvor vi kommer ugentlig de sidste 3 måneder og laver "skoleting" (opstartet på vores initiativ) det blev af skolen meget positivt modtaget. det fungerer også rigtig fint i vg - især det at børnene kommer over i små relationelle grupper (Vi lader også ofte personaler være med i overgange) Mad og måltider Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til mad og måltider - herunder om der er udarbejdet en handleplan for mad og måltider Vi har mad og måltidspolitik samt egen handleplan (se i personalepolitikken eller på opslagstavlen i personalerummet) Vi har særdeles kompetent køkkenpersonale. Man kunne tilbyde vg. en mere visuelt mulighed for at give til kende at de er tørstige. 13

14 Har alle børn i dagtilbuddet adgang til frisk og koldt drikkevand hele dagen? Tilbyder dagtilbuddet sund morgenmad, frokost og mellemmåltider? 5,0 Fremmer I aktivt børnenes viden om sund mad? Inddrages forældrene i dagtilbuddets mad- og måltidspolitik? 3,0 Er der udfordringer med usund kost blandt børnene i dagtilbuddet? 2,0 Har personalet den nødvendige viden om sund mad? Er der brug for at gøre en ekstra indsats omkring mad og måltider? 2, Fysisk aktivitet Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med børnenes fysiske og motoriske udvikling BH Vi har en meget god legelads med mange udfordringer Vi vandt fodboldpokal :-) i september 2017 :-) Vi har rytmik i kælderen dans og diskotek på stue eller legeplads. Musik og bevægelse for de kommende skolebørn i 12 uger. Ture. Til frokost er der ofte massage/meditation/ hvile/ afslapning Værkstedet er altid åben for finmotorik. Børnene hjælper til med tilberedning af frugt og formiddagsmad - hente mad, dække bord etc VG: Mange ture. Rytmik og dans og grovmotorisk leg i kælder og garderobe. Motorcykelture på plejehjemmets areal. Selvhjulpenhed prioriteres garderobe etc. Vg tager moduler med ind på stuen og laver fysiske lege Bh børn hjælper til med tilberedning af frugt og formiddagsmad - hente mad, dække bord etc Vi har en årlig idrætsdag i distriktet og vi har idræt på Møllehavens fødselsdag og ofte motorik som tema i sommerhalvåret/sommerferie. Vg ville gerne have mere direkte tilgang til grovmotoriske lege/aktiviteter. 14

15 Stimulerer personalet alle dele af børnenes motorik (grov-, fin- og sansemotorisk)? 5,0 Er der udfordringer med at få stimuleret børnenes fysiske udvikling? 3,0 Har personalet den nødvendige viden om børnenes fysiske og motoriske udvikling? 3,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes fysiske aktivitet? Hygiejne 3,0 Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med hygiejne Der hænger hygiejneregler på badeværelser. Vi henviser altid til regler om smitsomme sygdomme etc. ved infektion - smitsomme sygdomme etc. Vi har dispensere oppe i indgang og på stuer med håndsprit (også udenfor) Børnene vasker hænder før måltider og efter toiletbesøg. Har dagtilbuddet formuleret hygiejnerutiner med henblik på at reducere sygdomme og infektioner? Har dagtilbuddets personale den nødvendige viden indenfor generel hygiejne, herunder håndhygiejne... Inddrages forældre i gode håndhygiejnerutiner for børn og voksne, fx ved at tage emnet op... 2,0 Er der udfordringer med at opretholde god hygiejne i dagtilbuddet? 2,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med hygiejne? 2,0 Der er stor utilfredshed med rengøringen Magtanvendelse 15

16 Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til magtanvendelse Vi har et eksempel på magtanvendelse i perioden. Er der børn, som det i særligt omfang er nødvendigt at udøve magtanvendelse overfor? 1,0 Har personalet den nødvendige viden om retningslinjerne for magtanvendelse... Er der behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til at mindske magtanvendelsen i dagtilbuddet? 1,0 Der bliver anvendt magtanvendelsesskemaer, og der bliver fulgt op. 16

17 3 EVALUERING AF RESULTATER 3.1 Trivsel Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med børnenes trivsel Vi bruger dialog - hvor trivsel er et af spørgsmålene. Vi taler om børn på afdeling og stuemøder. Vi prioriterer forældresamtaler om børn meget Antal børn, der med udgangspunkt i en dialogprofil er vurderet i forhold til trivsel indenfor det sidste år: Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Børn 9-14 måneder Børn på vej mod børnehave Børn på vej mod skole Total Er antallet af børn, som er vurderet i forhold til trivsel, tilfredsstillende? 3,0 Uddyb eventuelt din vurdering: Vi undrer os over tallet her men følger op nu. Vi følger i det daglige godt op på børnenes trivsel bl.a ved forældresamtaler hvor vi snakker de børn vi synes kan have det svært Forældrenes vurdering af deres børns trivsel i dagtilbuddet i forbindelse med dialogprofilerne over det sidste år: 17

18 Hvor godt vil du sige dit barn trives sådan alt i alt? Er barnet generelt glad for at være i dagtilbuddet? Er barnet tryg ved de voksne på stuen/den gruppe barnet tilhører? 3,9 3,9 3,8 3,8 3,7 3,8 3, Antal svar Er forældrenes løbende tilkendegivelser af deres børns trivsel tilfredsstillende? 5,0 Begrund eventuelt din vurdering af forældrenes tilbagemeldinger vedrørende trivsel: Vi synes at vi er gode til at tage problemstillinger op og vi prioriteter forældresamtaler. Vi synes at vi har en faglig tilgang til forældresamarbejdet og også en god forståelse af forældrenes perspektiver. Vi ved at vi kun kan hjælpe børn videre hvis vi har fælles fodslag med forældrene og det er vores ansvar at etablere det. 18

19 3.2 Inklusion og relationer Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med inklusion: Vi har ressourcepædagoger ud Vi har haft kursus Temapakke 6 om specialpædagogik - picruregrammer. Inkluderende børnemiljøer er blevet en mere almenpædagogiks tilgang generelt. Er børnenes løbende tilkendegivelser af at have gode venner tilfredsstillende? Pædagogernes angivelse af barn - voksen relationen angivet i forbindelse med dialogprofilerne over det seneste år: Antal svar Er der en god relation mellem børn og voksne? ,7 3,9 3, Er pædagogernes løbende tilkendegivelser af barn - voksenrelationerne i dagtilbudd... Begrund eventuelt dine vurderinger: Vi har haft færre hænder idet vi ikke har haft folk i løntilskud (det giver hænder til det lidt ekstra) Vi har fået mange børn ind. Enkelte børn vi har haft svært ved at hjælpe og hvor vi har haft brug af forløb til at "læse" dem 19

20 Er inklussionen af børn i dagtilbuddet tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering: ja børnene har venner - også de der har sociale udfordringer. Forældregruppen støtter meget op om venskaber på hjemmefronter. Er der et eller flere af børnene, hvor der bør gøres mere end der gøres i dag i forhold til at sikre soci... Begrund eventuelt din vurdering: ja vi har nogle børn hvor vi har hjælp af PPR og eller psykolog til at hjælpe børn ind i relationer og fællesskaber. Beskriv eventuelle overvejelser vedr. handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Vi tager mere fat i dialogprofil og får skrevet vore handleplaner ind her, så de ikke kun er i referater og andre steder. 20

21 3.3 Børnenes sundhed Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med sundhed blandt børnene: Håndvask sund mad fra eget køkken. Fysiske aktiviteter legegrupper og fællesskab Sundhed handler om det hele omkring barnet og er derfor også beskrevet gennem denne rapport Vi taler med forældre - når vi har børn der ofte bliver syge Taler om søvn med forældrene Pædagogernes angivelse af børnenes sundhed angivet i forbindelse med dialogprofilerne over det seneste år: Vil du generelt betegne barnet som sund og rask? 3,7 3,8 3, Antal svar Er pædagogernes løbende tilkendegivelser af den generelle sundhed i børnegrupp... 21

22 3.4 Fysiske rammer Beskriv kort dagtilbuddets fysiske rammer: Udendørs er meget tilfredsstillende Forældrenes vurdering af dagtilbuddets udendørs faciliteter angivet i forbindelse med dialogprofilerne over det sidste år: Er dagtilbuddets udendørsfaciliteter alt i alt tilfredsstillende? ,7 3,8 3, Antal svar Er forældrenes løbende tilkendegivelser af tilfredsheden med udendørsfaciliteter... 5,0 Forældrenes vurdering af dagtilbuddets indendørsfaciliteter til "tummel og leg" angivet i forbindelse med dialogprofilerne over det sidste år: Er dagtilbuddets faciliteter til tummel og leg tilfredsstillende? 3,7 3,7 3, Antal svar Er forældrenes løbende tilkendegivelser af tilfredsheden med indendørsfaciliteterne til "tummel... 5,0 22

23 Forældrenes vurdering af dagtilbuddets indendørs faciliteter til "ro og fred" i forbindelse med dialogprofilerne over det sidste år: Er der tilfredsstillende muligheder for at børnene kan opsøge ro og fred? ,0 3,1 3, Antal svar Er forældrenes løbende tilkendegivelser af tilfredsheden med indendørsfaciliteterne til "ro og fre... 3,0 Der arbejdes på fordelingen af de voksne i forhold til at skabe rum for ro og fred. Begrund eventuelt din vurdering: Vi forstår den godt idet vi deler os meget op for at skabe ro. Men institutioner med flere kvadratmeter ville hjælpe børn og voksne meget i dagtilbud Beskriv eventuelle overvejelser vedr. handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Noget er ude af vore hænder :-) 23

24 3.5 Sprogvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes sprog I Vg: Picturegrammer og tegn til tale. Sproggrupper, læsegrupper dialogisk læsning Samarbejdet med talepædagogen med åben dør og tværfaglig gruppe. Bh: har været udfordret idet vores sporgansvarlige har været på barsel. Vi har pt. læsegrupper med særlige børn og i samlinger er der læsning og vi har hver fredag minigruppe med "særlige" børn. Antal sprogvurderede børn i dagtilbuddet i aldersgrupperne 3-årige og børn inden skolestart: årige Inden skolestart Total Er antallet af sprogvurderede børn i de to aldersgrupper 3-årige og børn inden skolestart tilfredsstillende? 3,0 Begrund eventuelt din vurdering: Se ovenfor :-) Pga ledelsesopgaver i en anden institution, har Doris lidt mistet overblikket over, vhor der var opgaver, der " hang lidt". Sanne er ind over og der er lagt en plan for sprogvurderingerne, og de kommer i hus nu. Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i aldersgrupperne 3-årige og børn inden skolestart, som er sprogvurderet i løbet af det sidste år: årige Inden skolestart Total

25 Hvor mange tosprogede børn er der i dagtilbuddet? 13 Er antallet af tosprogede børn mellem 3 og 5 år, som er sprogvurderet tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering: En del af vore 2 sprogede har ikke behov for sprog vurdering. de taler rigtig godt dansk og har en nuanceret sprogforståelse. Vi har været bagud med nogle sprogvurderinger. Der er plads til forbedringer :-) i bh Sprogvurderingsresultatet for 3-årige børn i dagtilbuddet: Antal svar % 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Er resultatet tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering: Det varierer er i forhold til børnegruppen og hvornår vi modtager dem. Fx har vi fået 1 børn fra Kina der ikke kunne dansk overhovedet. og når vi får nye systemer med nye datoer og praksisser - tager det tid for medarbejderen at få det ind på rygraden Sprogvurderingsresultat for børn inden skolestart i dagtilbuddet: 25

26 Antal svar % 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Er resultatet tilfredsstillende? 3,0 Begrund eventuelt din vurdering: Vi kan blive bedre til at arbejde systematisk og tematiseret. Beskriv eventuelle overvejelser vedrørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Tror at det at den sprogansvarlige har været væk og opgaven har skulle overtages har haft betydning for at vi ikke er helt på det niveau vi gerne vil være. 26

27 3.6 Overgangsvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med overgange Vi har møder med skolen og laver overgangspapirer på de kommende skolebørn Vi samarbejder med dagplejen og vi samarbejder i huset om overgange og nye familier om indkøring. Vi har møder når børn flytter til andre institutioner hvis der er noget særligt. 27

28 3.7 TOPI - Tidlig opsporing og indsats Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med tidlig opsporing Vi prioriterer samarbejdet med forældre så vi kan få hånd om vore perspektiver Dialogprofiler generelt og herunder trivsel Samtaler Vi har møder næste månedlig med tværfaglig gruppe og åben dør. 28

29 4 ORDINÆRT TILSYN I MØLLEHAVEN/ DISTRIKT SYD 4.1 Sammenfatning/primære opfølgningspunkter Gode voksen/barn relationer, fint blik på barnets initiativer. Megen refleksivitet over pædagogikken og praksis i det hele taget. - at den gode institution fortsat udvikler sig og består. 29

30 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1