GREVE KOMMUNE BØRNEHUSET SYD SELVEJENDE ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

Transkript

1 GREVE KOMMUNE BØRNEHUSET SYD SELVEJENDE ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ORDINÆRT TILSYN I BØRNEHUSET SYD SELVEJENDE Anmeldt tilsyn RAMMEBETINGELSER Børnegruppen Skoleudsættelser Medarbejdere og ledere Forældreinddragelse Overgange 14 3 EVALUERING AF RESULTATER Trivsel Inklusion og relationer Børnenes sundhed Fysiske rammer Sprogvurdering Overgangsvurdering TOPI - Tidlig opsporing og indsats 31 4 ORDINÆRT TILSYN I BØRNEHUSET SYD SELVEJENDE Yderligere punkter til opfølgning Sammenfatning/primære opfølgningspunkter 32 2

3 1 ORDINÆRT TILSYN I BØRNEHUSET SYD SELVEJENDE 1.1 Anmeldt tilsyn 2017 Deltagere fra dagtilbuddet: Tine Nielsen (pæd.leder), Katja Lind (udviklingsleder Karlsvognen), Yosif Masre (forældrerepræsentant, bestyrelsesformand), Lisbeth Brink (pædagog) Navn på tilsynsførende: Katrine Kingo Ladegaard og Ulla Spangsberg Dato for tilsyn: Kommunens formål med gennemførelse af tilsyn til sikring af, at dagtilbuddet overholder de kommunalt fastsatte servicemål (jf. Dagtilbudslovens afsnit om rammer for tilsynet): Kommunen skal via tilsynet undersøge og vurdere, om dagtilbuddet i sin udformning bliver udført på en fagligt forsvarlig måde, herunder at det daglige pædagogiske arbejde lever op til de lovgivningsmæssige krav, der følger af dagtilbudsloven og anden lovgivning samt kommunens og dagtilbuddets egne mål og rammer. Det pædagogiske tilsyn i Greve Kommune har som formål at: - sikre, at lovgivningen på dagtilbudsområdet overholdes - sikre at Greve Kommunes servicemål for dagtilbudsområdet overholdes - skabe dialog om den pædagogiske praksis og udvikling i dagtilbuddet Kommunens beskrivelse af øvrige rammer for det kommunale tilsyn med hensyn til frekvensen for tilsyn og om der både føres anmeldte og uanmeldte tilsyn: Der bliver afholdt anmeldte pædagogiske tilsyn i Greve Kommunes dagtilbud hvert andet år. Der ud over vil de pædagogiske konsulenter gennemføre uanmeldte tilsyn i institutioner, hvor der forekommer særlige problemstillinger. Det pædagogiske tilsyn bliver gennemført af to pædagogiske konsulenter. Tilsynet tager mellem 2 og 3 timer inklusive dialogmøde, afhængigt af dagtilbuddets størrelse. De pædagogiske konsulenter vil bevæge sig rundt og observere den pædagogiske praksis, børnemiljøet og trivslen i institutionen. Umiddelbart der efter afholdes der et dialogmøde, hvor de pædagogiske konsulenters observationer samt de udvalgte emner for tilsynet drøftes. På dialogmødet deltager de to pædagogiske konsulenter, distriktslederen, den pædagogiske leder, en medarbejderrepræsentant samt, så vidt muligt, en forældrerepræsentant. Mødet har en varighed af ca. 1 time. Kommunens beskrivelse af anledning og formål med det aktuelle tilsyn eller tilsynsrunde: Det aktuelle pædagogiske tilsyn er et ordinært, anmeldt tilsyn. Rammesætning af s tilsyn: TIlsynet er aftalt til at forløbe over 2,5 timer, hvoraf den sidste time bruges til at afholde et dialogmøde med deltagelse af distriktsleder, pædagogisk leder, forældrerepræsentant og medarbejderrepræsentant. På dialogmødet drøftes dels de observationer, de pædagogiske konsulenter har foretaget under tilsynet og dels de fokusområder, tilsynsrapporten giver anledning til at drøfte. Primære opfølgningspunkter fra s seneste tilsyn: Mange flersprogede børn. 3

4 Mange forskellige kulturer der mødes. En storbørnsgruppe med mange udfordringer. 4

5 2 RAMMEBETINGELSER 2.1 Børnegruppen I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets børnegruppe med følgende ord (0-2 år): Institution beskrivelse: Børnehuset Syd er en selvejende integreret institution under Børneringen. Institutionen er normeret til 57 enheder der er fordelt på hhv. to børnehavegrupper, Krudtuglerne og Papegøjerne fra 3-6 år og en vuggestuegruppe, Sommerfuglene. I vuggestuen er der 14 børn i alderen 11 mdr. - 2½ år. Vi har børn med mange forskellige kulturelle baggrunde og behov. I dagligdagen betyder det, at der er plads til forskelligheder og en gensidig respekt for hinanden og forskelligheden ses som en ressource. Personalegruppen består af 6 medhjælpere (flere på deltid), 4 pædagoger, en leder samt en integrationsmedarbejder. De ansatte er i alderen år. 2 af medhjælperne samt integrationsmedarbejderen er 2-sprogede. Vi følger Greve kommunes kostpolitik. Der bliver serveret eftermiddagsmad for alle børnene hver dag. Der bliver serveret årstidernes grøntsager og frugt samt hjemmebagt økologisk brød. Vi har sølvmærket i økologi, hvilket betyder, at vuggestuemaden består af % økologiske madvarer. Kostpolitikken implementeres sammen med Dagtilbudspolitikken i læreplanstemaet Natur og Naturfænomener, som vi arbejder med fra efteråret 2016 frem til foråret Desuden er der tilknyttet en bus i Karlsvognens regi. Det gør, at vi kan benytte bussen hver 6. uge. I indeværende uge er bussen tilknyttet vuggestuen to dage. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets børnegruppe med følgende ord (3-6 år): Institution beskrivelse: Børnehuset Syd er en selvejende integreret institution under Børneringen. Institutionen er normeret til 57 enheder der er fordelt på hhv. to børnehavegrupper, Krudtuglerne og Papegøjerne fra 3-6 år og en vuggestuegruppe, Sommerfuglene. I børnehaven er der 28 børn i alderen 2½-6 år. Vi har børn med mange forskellige kulturelle baggrunde og behov. I dagligdagen betyder det, at der er plads til forskelligheder og en gensidig respekt for hinanden og forskelligheden ses som en ressource. Personalegruppen består af 6 medhjælpere (flere på deltid), 4 pædagoger, en leder samt en integrationsmedarbejder. De ansatte er i alderen år. 2 af medhjælperne samt integrationsmedarbejderen er 2-sprogede. Vi følger Greve kommunes kostpolitik. Forældrebestyrelsen har besluttet, at der bliver serveret eftermiddagsmad for alle børnene hver dag. Der bliver serveret årstidernes grøntsager og frugt samt hjemmebagt økologisk brød. Vi har sølvmærket i økologi, hvilket betyder at kosten består af % økologiske madvarer. Kostpolitikken implementeres sammen med Dagtilbudspolitikken i læreplanstemaet Natur og Naturfænomener, som vi arbejder med fra efteråret 2016 frem til foråret Desuden er der tilknyttet en bus i Karlsvognens regi. Det gør, at vi kan benytte bussen hver 6. uge. I indeværende uge er bussen tilknyttet børnehavegrupperne tre dage. Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold: 0-2 år institution: Børnehuset Syd er en selvejende integreret institution under Børneringen. Institutionen er normeret til 60 enheder der er fordelt på hhv. to børnehavegrupper, Tigerne og Papegøjerne fra 3-6 år og en vuggestuegruppe, Sommerfuglene. I vuggestuen er der 14 børn i alderen 11 mdr. 2.5 år. Vi har børn med mange forskellige kulturelle baggrunde og behov. I dagligdagen betyder det, at der er plads til forskelligheder og en gensidig respekt for hinanden. Forskelligheden ses som en ressource. Personalegruppen består af 4 medhjælpere (2 fuldtidsansatte og 2 på deltid),1 pædagogstuderende samt 4 pædagoger og en leder. Vi har også en integrationsmedarbejder. Vi er både yngre og ældre ansatte, nogen med lang anciennitet, andre har været her et par år. Vi følger Greve kommunes kostpolitik. Der bliver serveret sunde måltider 3 gange om dagen, i vuggestuen. Der bliver serveret årstidernes grøntsager og frugt samt hjemmebagt økologisk brød. Vi har sølvmærket i økologi, hvilket betyder, at vuggestuemaden består af % økologiske madvarer. Kostpolitikken implementeres sammen med Dagtilbudspolitikken i læreplanstemaet Natur og Naturfænomener, som vi arbejder med fra efteråret 2016 frem til foråret Desuden er der tilknyttet en bus i Karlsvognens regi. Det gør, at vi kan benytte bussen hver 6. uge. I indeværende uge er bussen tilknyttet vuggestuen to dage. Eventuelt kommentarer til beskrivelserne af børnegruppen ovenfor: 3-6 år institution: Børnehuset Syd er en selvejende integreret institution under Børneringen. Institutionen er normeret til 60 enheder der 5

6 er fordelt på hhv. to børnehavegrupper, Tigerne, med børn primært i alderen 3 til 6 og Papegøjerne med børn i alderen 2.5 til 6 år samt en vuggestuegruppe, Sommerfuglene. I børnehaven er der PT 29 børn i alderen 2½-6 år. Vi har børn med mange forskellige kulturelle baggrunde og behov. I dagligdagen betyder det, at der er plads til forskelligheder og en gensidig respekt for hinanden. Forskelligheden ses som en ressource. Personalegruppen består af 4 medhjælpere (2 fuldtidsansatte og 2 på deltid),1 pædagogstuderende samt 4 pædagoger og en leder. Vi har også en integrationsmedarbejder. Vi er både yngre og ældre ansatte, nogen med lang anciennitet, andre har været her et par år. Vi følger Greve kommunes kostpolitik. Der bliver serveret sunde måltider 3 gange om dagen, i vuggestuen. Der bliver serveret årstidernes grøntsager og frugt samt hjemmebagt økologisk brød. Vi har sølvmærket i økologi, hvilket betyder, at vuggestuemaden består af % økologiske madvarer. Kostpolitikken implementeres sammen med Dagtilbudspolitikken i læreplanstemaet Natur og læreplanstemaet Natur og Naturfænomener, som vi arbejder med fra efteråret 2016 frem til foråret Desuden er der tilknyttet en bus i Karlsvognens regi. Det gør, at vi kan benytte bussen hver 6. uge. I indeværende uge er bussen tilknyttet børnehavegrupperne tre dage. Der arbejdes målrettet på at få flere uddannede medarbejdere. Der er også snakket om evt. at ansætte en socialrådgiver, da der andet sted i kommunen har været god erfaring med dette. Er dagtilbuddet funktionsopdelt? Ja Er dagtilbuddet aldersopdelt? Ja Er børnegruppen opdelt på andre måder? Ja Beskriv hvordan børnegruppen er opdelt: Institutionen er normeret til 60 enheder der er fordelt på hhv. to børnehavegrupper, Tigerne, med børn primært i alderen 3 til 6 og Papegøjerne med børn i alderen 2.5 til 6 år samt en vuggestuegruppe, Sommerfuglene der har 14 børn. Beskriv kort de pædagogiske overvejelser, som ligger bag opdelingen: For os er det vigtigt at vuggestuebarnet har en tryg hverdag, med voksne til at trøst og støtte op om det lille barns mange forskellige behov. Dette kan vi opnår ved, at vuggestuebarnet er i en vuggestuegruppe med jævnaldrende, samt voksne nok til, at opfylde behovene. Vuggestuebarnet flytter til Papegøjestuen når det er ca. 2,5. Her er der flere voksen timer end der er i den anden børnehavegruppe, Tigerne. De har altså tid til, at udvikle det lille barn, til børnehavelivet. En gang om året kigger vi på børnehave gruppernes børn. Vi snakker om venskaber, hvem er gode sammen, hvem har brug for en god ven. Ud fra pædagogiske overvejelser fordeler vi de 3 til 6 årige børn ud på Papegøjestuen og Tigerstuen. Vi har med vilje valgt ikke at have en store-gruppe. Vi kunne have valgt, at Papegøjerne var en mellemgruppe som leverede de største børn videre til Tigerne. For os giver det mere mening, at kigge på hvert enkelt barn og dets udvikling og behov, frem for alder. Ud fra pædagogiske overvejelser rokerer vi børnene 1 gang om året. Vi oplever det ikke som en stor forandring i børnenes liv, da vi i hverdagen arbejder meget tæt, stuerne imellem. Huset er delt i vuggestue og børnehave Der er fokus på at lave en gruppeansøgning til PPR Det er tydeligt også for tilsynet, at der er mange børn, der har brug for klar og tydelig guidening. Ulla Sp. observerer, at der er et meget lavere støjniveau og generel mindre uro, end ved tidligere tilsyn. Tilsynet observerer, at de voksne er gode til at fordele sig med mindre børnegrupper, og der ses ingen voksne, der fører samtaler med hinanden i samværet med børnene. Perosnalet fortæller, at den ændrede pædagogiske tilgang og struktur har medført meget færre konflikter mellem børnene, børnene sladrer mindre (færre "politibetjente") Lederen har taget flere opgaver fra personalet og ind på kontoret. Det har frigivet ressourcer og dermed mere nærvær i arbejdet med børnene. Ekstra fokus på forældresamtaler: Det er nødvendigt med mange forældresamtaler - gruppemøder fungerer ikke så godt. PPR har guidet personlaet, inspireret af Marte Meo, personalet har opmærksomhed på at give hinanden plads til fordybelse. Fokus er generelt på strukturen i huset. Det observeres, at børnene slapper mere af, når der er mere struktur. Yosif: Der er sket en stor udvikling, der er meget mere ro 6

7 på. Oplevet at personalet er blevet mere fordybede. Han observerer, at børnene leger mere. Yosifs ældste dreng har udviklet sig fra at være meget tilbageholdende og stille, til at være mere udadvendt og snakkende. 7

8 2.2 Skoleudsættelser I forbindelse med skolestart har der været følgende skoleudsættelser i dagtilbuddet: Angiv antallet af skoleudsættelser i det forløbne år: 0 Er antallet af skoleudsættelser i det forløbne skoleår tilfredsstillende? 3,0 Uddyb eventuelt dit svar: Der var enkelte børn, der blev sendt i skole i år, der kunne have været arbejdet særligt med, hvis omstændighederne havde været dertil. Det var de ikke. Beskriv eventuelle overvejelser vedrørende handlinger/ændringer i praksis, som ovenstående vurderinger giver anledning til: Vi arbejder på og er nået langt allerede i forhold til, at ændre både kultur og pædagogisk praksis. Tidlig indsats er blevet vores mantra. Med hjælp fra lederen, støttes personalet I at opdage og udvikle det lille barn. Vi arbejder med det narrative. Vi møder barnet i øjenhøjde og følge dets spor. Vi gør stor brug af ressource pædagogerne til hjælp af ændring af praksis via skulder til skulder. Lige som, at vi benytter aktionslæring, til, at skabe ændring af praksis for at kunne tilgodese barnets behov. Alt dette for, at kunne udvikle og gøre barnet livsduelig / skoleparat i den tid vi har det i institutionen. Skulle det ende i en skoleudsættelse alligevel, vil vi målrettet kunne arbejde et år mere på, at barnet året efter har bedre forudsætninger for, at kunne følge undervisningen i skolen. Der er igangsat samarbejde med PPR og dialog med centret omkring ressourcer. Der er ansat en medarbejder på 30 timer, det har givet et stort boost til den pædagogiske praksis. Det medfører større overskud og mulighed for at støtte op omkring børnenes behov. 8

9 2.3 Medarbejdere og ledere Medarbejdergruppen Pædagogiske uddannelse Antal medarbejdere Ingen pædagogfaglig uddannelse 3 Pædagogisk grunduddannelse (PGU) 0 Pædagogisk assisten (PAU) 0 Seminarieuddannet pædagog 4 Videregående pædagogisk uddannelse 0 Videregående leder og/eller anden akademisk uddannelse 1 Pædagogstuderende 1 Pædagogisk assistent elev 0 Anden relevant uddannelse 0 Pæd. leder er pædagog og har diplom i ledelse Ressourceperson Antal medarbejdere Alkohol nøglepersoner 1 Nøglepersoner for psykisk syge 0 2-sprogsansvarlige 1 Sprogansvarlig (kontere kursus i Sprogpakken) 2 Nøglepersoner for fysisk og psykisk overgreb 0 Andre relevante ressourcepersoner 0 Forslag fra tilsynet om at have en mere fra huset, der er ansvarlig for de 2 sprogede, da det er sårbart med kun én. Der er usikkerhed om, hvorvidt institutionen har udarbejdet en beredskabsplan vedr. vold og misbrug. Ulla Spangsberg undersøger, om centeret har modtaget institutionens beredskabsplan. Der er en medarbejder, der har været vidensperson for kulturelle udtryksformer Uddannelsesniveau i ledergruppen Antal Lederuddannelse på diplomniveau 1 Lederuddannelse på masterniveau 0 Anden lederuddannelse 0 Er fordelingen mellem uddannede og ikke-uddannede passende? Nej 9

10 Der arbejdes på at konvertere diverse løntilskuds/flexjob-stillinger til pædagogtimer Medarbejderudvikling Beskriv kort de kurser og uddannelsesforløb, der er blevet afholdt midler til i det forløbne år: Vi modtager undervisning i aktionslæring, via Greve kommune. Jeg har kun viden om huset fra 1. februar af de uddannede pædagoger går til Sanne Aaskovs sprogmøder. Har dagtilbuddet fået værdi af de kurser og uddannelser, som der er afholdt midler til i det forløbne år? 3,0 Et spørgsmål om tid og ressourcer. Der er valgt en mere narrativ tilgang. Vuggestuen har arbejdet lidt mere med AL, end de øvrige stuer. Ønsket er at kunne uddanne i Marte Meo, som en metode til at løfte de ikke-uddannede med fokus på relationer, sætte ord på, og sætte ord på, hvad der sker i løbet af hverdagen Medarbejdertrivsel Er antallet af opsigelser acceptabelt? Uddyb eventuelt dit svar: Jeg har opsagt en medarbejder i foråret og har lige nu startet en opsigelse af endnu en medarbejder. Begge disse ansatte var / er Flex medarbejdere. Den ene kunne kun arbejde 7 timer om ugen fordelt på 2 dage. Dette kunne jeg ikke forsvare, kunne give god pædagogisk effekt ude hos brugerne. Hendes timer er nu lagt over i en anden medhjælpers ansættelse, så hun gik fra 25 til 31.5 timer om ugen. I den anden opsigelses sag der stadig er under vejs, gør samme problematik sig gældende. Hun kan kun arbejde knap 4 timer om dagen, fordelt på 4 dage. Ved at anvende udgiften til hendes 15 timer om ugen, kan jeg få råd i det nuværende budget til en nyuddannet pædagog på 30 timer / ugen. Dette vil gøre en stor forskel for den daglige pædagogiske praksis. 10

11 Er niveauet af sygefravær acceptabelt? Uddyb eventuelt dit svar: Vi oplever ikke at der er meget sygefravær. Alle ansatte kommer, min oplevelse er, at de kun er hjemme når de virkelig er syge. Hvilket er sjældent Samarbejde Beskriv kort samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne i dagtilbuddet Jeg har nu været Leder her i institutionen i 6 måneder. Jeg har en oplevelse af, at der er gensidig forståelse og respekt. Vi kommunikere godt og jeg har endnu ikke oplevet en konflikt mellem en ansat og jeg. Er samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne velfungerende? Er det interne samarbejde i medarbejdergruppen velfungerende? Er planlægningen af praktiske aktiviteter, bemanding, normering med videre velfungerende? Uddyb eventuelt dit svar: Vi har i tæt samarbejde med ressource -pædagogerne / PPR arbejdet intenst på struktur. Denne holdes der fast i. Det er synligt for de ansatte at det gør en stor forskel for dem, at arbejde på denne måde. De har fået større forståelse for hinanden, opgaven og brugerne. Lisbeth (personalerepræsentant) er enig, har ikke hørt om konflikter, føler at hun kan komme til pæd. leder og har oplevet at pæd. leder har hjulpet med konflikter mellem personaler. Tilsynes har observeret en god stemning mellem personalet. 11

12 2.3.5 Ledelsen Er det interne samarbejde i dagtilbuddets ledelsesteam velfungerende? 10 Har du personer i dit professionelle netværk, som du kan sparre med omkring svære situationer... 5,0 Føler du dig tilpas i rollen som leder? 5,0 Oplever du som leder et konstruktivt samarbejde med forvaltningen? 5,0 Tine oplever et godt samarbejde med Katja. Tine har et godt sparringssamarbejde med sine kolleger. Tine oplever det som et trygt sted for ledelsemæssig udvikling. Kort vej til forvaltningen, der bliver lyttet, stor forståelse for den pædagogiske opgave i institutionen, dette har også resulteret i ekstra ressourcer. Tine kunne godt ønske nogle flere fælles arrangementer for lederne, hvor der er rum til at sparre om hverdagen. 12

13 2.4 Forældreinddragelse Er samarbejdet mellem dagtilbuddet og forældregruppen velfungerende? 2,0 Uddyb eventuelt dit svar: Vi har 3 danske familier. Disse er ikke ressourcestærke. Derudover har vi i meget stor grad muslimske forældre. Disse har ikke samme forståelse af samarbejde som vi i vores kultur har. De oplever os som et pasningstilbud, i ordets fulde forståelse. barnet skal passes, det bliver det hos os. Vi har ikke oplevelsen, af at de ser os som samarbejdspartnere i forhold til tiltag i institutionen. Dog oplever vi at de lytter til os når vi har samtaler om deres barn. De er villige til, at strække sig lang i tiltag vi ønsker igangsat omkring barnet. her lytter de og ser os som ekspertpanel. Men i dagligdagen, på arbejdsdage, og i deltagelse af forældremøder er der ingen opbakning. Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: Vi vil forsøge at lave forældrekaffe hver 3 måned. Så forældrene i mere uformelle rammer, kan møde os. Her er tanken at vi kan formidle nogle af de ting, vi normalt gør på forældremøder. Tine savner større engagement i forhold til forældrenes samarbejde omkring at få rammerne i institutionen til at fungere. Mangler opbakning omkring, at forældrene kommer inden kl. 9 med deres børn. Indkaldelse til samtaler glemmes, børnene mangler overtøj - særligt regntøj, skiftetøj. Der er forsøgt med sedler og gennem integrationsmedarbejderen. Pæd. leder har givet mulighed for, at der ringes til forældrene, hvor de bliver bedt om at komme med ekstra tøj. De direkte forældresamtaler fungerer rigtig godt, her byder forældrene ind i samarbejdet omkring deres barn. Legeaftaler - er temaet for den første forældrekaffe. Bruger tolke til stort set alle samtaler. Sedlerne på gangen er på dansk, hvilket med fordel kunne ændres, da der kun er tre danske familier i institutionen. 13

14 2.5 Overgange I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (0-2 år): Område beskrivelse: Målet er: At skabe tryghed for børnene og forældrene ved overgangen. At overlevere vigtige oplysninger, med henblik på at det enkelte barns særegenhed og liv. At vi tænker børnene holistisk (det hele barn/menneske - 24/7, - ikke kun institutionstid, altså hele dagen). At stifte bekendtskab med, hvordan den nye verden er, som barnet skal indtræde i. At der er god og tæt dialog med de nye primære voksne. At der er åbenhed og imødekommenhed overfor besøg både i dagtilbud og skole. Vi benytter Greve kommunes "Dialog-profil" i forbindelse med overgange fra vuggestue til børnehave, og fra børnehave til SFO. Forældrene inviteres til at udfylde dialogprofilen, som kvalificerer vores samtaler om børnene. Det sikre at væsentlige og relevante oplysninger videregives til nye omsorgspersoner, efter aftale med forældrene. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Område beskrivelse: Målet er: At skabe tryghed for børnene og forældrene ved overgangen. At overlevere vigtige oplysninger, med henblik på at det enkelte barns særegenhed og liv. At vi tænker børnene holistisk (det hele barn/menneske - 24/7, - ikke kun institutionstid, altså hele dagen). At stifte bekendtskab med, hvordan den nye verden er, som barnet skal indtræde i. At der er god og tæt dialog med de nye primære voksne. At der er åbenhed og imødekommenhed overfor besøg både i dagtilbud og skole. Vi benytter Greve kommunes "Dialog-profil" i forbindelse med overgange fra vuggestue til børnehave, og fra børnehave til SFO. Forældrene inviteres til at udfylde dialogprofilen, som kvalificerer vores samtaler om børnene. Det sikre at væsentlige og relevante oplysninger videregives til nye omsorgspersoner, efter aftale med forældrene. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (0-2 år): Område beskrivelse: Vi har velkomstbreve/folder, som formidles til forældre når deres barn starter i institutionen. Vi formidler muligheden om at søge oplysninger via Børneintra, til forældre, så der kan indhentes viden om det nye sted. Vi søger viden om det nye sted, så der er mulighed for at benytte de metoder og eventuelt aktiviteter der arbejdes efter. Der er tæt kontakt til det nye sted barnet skal hen. Der aflægges besøg det nye sted, og andre gange inviteres nye primære voksne til at besøge barnet i dets trygge /vante omgivelser. Vi målretter aktiviteterne i instituionerne, så barnet får den bedste forberedelse til at kunne indgå i det nye miljø. Alle steder holdes der overleveringssamtaler, med forældrenes accept, bl.a. med udgangspunkt i dialogprofilen. For at skabe sammenhæng i barnets liv, benyttes forskellige relevante metoder. Det kan bl.a. være i form af en fysisk mappe/bog/kuffert, men også i højere grad ved inddragelse af ny teknologi. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Område beskrivelse: Vi har velkomstbreve/folder, som formidles til forældre når deres barn starter i institutionen. Vi formidler muligheden om at søge oplysninger via Børneintra, til forældre, så der kan indhentes viden om det nye sted. Vi søger viden om det nye sted, så der er mulighed for at benytte de metoder og eventuelt aktiviteter der arbejdes efter. Der er tæt kontakt til det nye sted barnet skal hen. Der aflægges besøg det nye sted, og andre gange inviteres nye primære voksne til at besøge barnet i dets trygge /vante omgivelser. Vi målretter aktiviteterne i instituionerne, så barnet får den bedste forberedelse til at kunne indgå i det nye miljø. Alle steder holdes der overleveringssamtaler, med forældrenes accept, bl.a. med udgangspunkt i dialogprofilen. For at skabe sammenhæng i barnets liv, benyttes forskellige relevante metoder. Det kan bl.a. være i form af en fysisk mappe/bog/kuffert, men også i højere grad ved inddragelse af ny teknologi. Det er en udfordring, at forældrene ikke får udfyldt forældredelen af overgangsmaterialet og dialogprofilen i det hele taget. 14

15 Fungerer arbejdet med overgange tilfredsstillende i jeres område? 3,0 Uddyb eventuelt dit svar: Da vi er et så lille hus, er alle børn godt kendt på alle stuer og af alle personaler. Dette gør overgange lettere for det lille barn Mad og måltider Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til mad og måltider - herunder om der er udarbejdet en handleplan for mad og måltider Der bliver serveret sunde måltider 3 gange om dagen, i vuggestuen. Der bliver serveret årstidernes grøntsager og frugt samt hjemmebagt økologisk brød. Vi har sølvmærket i økologi, hvilket betyder, at vuggestuemaden består af % økologiske madvarer. I børnehaven serveres på lige fod som i vuggestuen morgenmad, samt eftermiddag mad. Til frokost har børnehavebarnet egen madpakke med. Her må barnet gerne i løbet af dagen hente en snack / mad hvis sulten melder sig. Vi har en kostpolitik. Har alle børn i dagtilbuddet adgang til frisk og koldt drikkevand hele dagen? Tilbyder dagtilbuddet sund morgenmad, frokost og mellemmåltider? Fremmer I aktivt børnenes viden om sund mad? 3,0 Inddrages forældrene i dagtilbuddets mad- og måltidspolitik? 3,0 Er der udfordringer med usund kost blandt børnene i dagtilbuddet? 5,0 Har personalet den nødvendige viden om sund mad? Er der brug for at gøre en ekstra indsats omkring mad og måltider? 5,0 15

16 Mere forældreinddragelse i forhold til madpakker. Generelt er børnenes madpakker ikke sunde og nærende. Tine har ønske om madordning. Forældrerepræsentanten siger, at vejen frem er at informere om, at det er det samme mad som det, der bliver lavet i vuggestuen Frugtcafeen, hvad er tankerne? De pædagogiske konsulenter har begge oplevet frugtcafeen som et meget uroligt og forvirrende element i børnenes dagligdag. Der savnes ro og fælleskab om maden. Den pædagogiske medarbejder fortæller, at det afhænger af den voksne, som har cafeen den pågældende dag. Der er fokus på, hvad institutionen pædagogisk vil med cafeen - på rammer og formål Fysisk aktivitet Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med børnenes fysiske og motoriske udvikling Vi arbejder ud fra den overbevisning, at uden kendskab til egen krops muligheder kan det være svært at udvikle andre færdigheder også. Vi arbejder så godt vi kan, uden at være uddannet, med pædagogisk idræt. Det må gene være lidt farligt. Vi leger læringen ind, via meget bevægelse. Stimulerer personalet alle dele af børnenes motorik (grov-, fin- og sansemotorisk)? Er der udfordringer med at få stimuleret børnenes fysiske udvikling? Har personalet den nødvendige viden om børnenes fysiske og motoriske udvikling? Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes fysiske aktivitet? Her må man leve livet farligt, der må bruges stole og borde til at klatre på og hoppe ned fra som et led i at få indført mere bevægelse i institutionen Hygiejne Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med hygiejne Vi lærer børnene at vaske hænder efter toiletbesøg, samt inden og efter vi har spist. Vi spritter håndtag af i hele huset en gang om ugen. Vi kan godt blive bedre til, at vaske legetøj. 16

17 Har dagtilbuddet formuleret hygiejnerutiner med henblik på at reducere sygdomme og infektioner? 3,0 Har dagtilbuddets personale den nødvendige viden indenfor generel hygiejne, herunder håndhygiejne... 3,0 Inddrages forældre i gode håndhygiejnerutiner for børn og voksne, fx ved at tage emnet op... 1,0 Er der udfordringer med at opretholde god hygiejne i dagtilbuddet? 3,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med hygiejne? 3,0 Forældrene er meget opmærksomme på at vaske børnenes fingre. De fleste børn får vasket hænder, inden de forlader institutionen Magtanvendelse Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til magtanvendelse Vi har enkelte børn, der er meget udad reagerende. Det kan være nødvendigt, at fjeren barnet fra situationen. Vi har PT en pige der slår de voksne, når verden bliver for svær, at være i for hende. Her må pædagogerne holde hende tæt ind til sig, selv om barnet ikke ønsker det. Her falder hun til ro efterfølgende. Er der børn, som det i særligt omfang er nødvendigt at udøve magtanvendelse overfor? Har personalet den nødvendige viden om retningslinjerne for magtanvendelse... 3,0 3,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til at mindske magtanvendelsen i dagtilbuddet? 1,0 Der ligger ikke nogen udfyldte magtanvendelsesskemaer. Ulla Spangsberg gør opmærksom på, at magtanvendelsesskemaer SKAL udfyldes og hun vender tilbage telefonisk angående metoder. Magtanvendelsesskemaerne er dels et pædagogisk udviklingsværktøj, 17

18 dels en sikring af både børn og voksne og samtidig et dokumentationsværktøj. Pæd. leder beskriver det som en meget ekstremt situation med det barn, der pt. reagerer meget voldsomt. 18

19 3 EVALUERING AF RESULTATER 3.1 Trivsel Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med børnenes trivsel Stort set alt vores praksis baserer sig på, at få hvert enkelt barn i trivsel. ca. 75% af vores børn er ikke i ordentlig trivsel. Dette arbejdes der dagligt pædagogisk på, at oprette. Dette arbejder vi tværfagligt med PPR for at sikre. Antal børn, der med udgangspunkt i en dialogprofil er vurderet i forhold til trivsel indenfor det sidste år: Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Børn 9-14 måneder Børn på vej mod børnehave Børn på vej mod skole Total Er antallet af børn, som er vurderet i forhold til trivsel, tilfredsstillende? 2,0 Uddyb eventuelt din vurdering: Jeg har svært ved at læse og forstå skemaet. Jeg ved, at vi har mange børn der ikke er i ordentlig trivsel og udvikling. Dette arbejder vi på skal blive bedre. Der bliver arbejdet med børnenes generelle trivsel på alle niveauer. Dette sker i et tæt samarbejde med PPR. Forældrenes vurdering af deres børns trivsel i dagtilbuddet i forbindelse med dialogprofilerne over det sidste år: 19

20 Hvor godt vil du sige dit barn trives sådan alt i alt? 3,5 3,8 3,8 Antal svar Er barnet generelt glad for at være i dagtilbuddet? 3,8 3, Er barnet tryg ved de voksne på stuen/den gruppe barnet tilhører? Er forældrenes løbende tilkendegivelser af deres børns trivsel tilfredsstillende? Det er pæd. leder og personalets vurdering at børnene generelt ikke er i trivsel. Se beskrivelse i foregående boks. Begrund eventuelt din vurdering af forældrenes tilbagemeldinger vedrørende trivsel: Forældre oplever, at de har glade og trygge børn. At de mødes af et positivt imødekommende personale der har øje for deres barn. Det er et paradoks, at institutionen oplever mange børn, der ikke er i trivsel mens forældrene oplever, at deres børn trives og har det godt. Beskriv eventuelle overvejelser vedrørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Siden jeg startede har jeg / vi brugt meget tid på at holde møder med forældrene med udgangspunkt i deres barns trivsel. Give dem en forståelse for, at barnet ikke kun skal være glad, det skal også være i udvikling. 20

21 Se tidligere kommentarer. 3.2 Inklusion og relationer Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med inklusion: Vi sender ikke børn væk fra aktiviteter, vi forsøger i stedet at tilrette aktiviteter vi ved alle kan rumme at være i. Her kan vi i aktiviteten give børn forskellige opgaver i forhold til udviklingsniveau. Der arbejdes inkluderende i alle sammenhænge, og der lægges vægt på at tage udgangspunkt i børnenes trivsel og relationer med andre børn, når de placeres på stuerne. Er børnenes løbende tilkendegivelser af at have gode venner tilfredsstillende? Pædagogernes angivelse af barn - voksen relationen angivet i forbindelse med dialogprofilerne over det seneste år: Antal svar Er der en god relation mellem børn og voksne? , Er pædagogernes løbende tilkendegivelser af barn - voksenrelationerne i dagtilbudd... Begrund eventuelt dine vurderinger: 21

22 Pædagogerne opleves til, at have stor glæde ved deres arbejde og deres tilgang til det enkelte barn. Er inklussionen af børn i dagtilbuddet tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering: Jeg har ikke en oplevelse af, at nogen bliver ekskluderet. Vi har børn der driller / siger sårende ord om andre. Dette arbejder vi med. Personalet er dygtige til, at italesætte alle børn så alle har en fornemmelse af at være lige meget værd. Er der et eller flere af børnene, hvor der bør gøres mere end der gøres i dag i forhold til at sikre soci... Begrund eventuelt din vurdering: Dette har vi hjælp fra PPR ti og arbejder med det hver dag. Vi har mange børn, der uden vores tidlige indsats, helt sikkert ikke ville føle sig inkluderet i fremtidige konstellationer. Beskriv eventuelle overvejelser vedr. handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Vi har og ændrer stadig på vores praksis i forhold til, at børnene mødes på den helt rigtige måde i forhold til deres forskelligheder og udvikling. Vi er i en proces. Der samarbejdes med PPR. 22

23 3.3 Børnenes sundhed Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med sundhed blandt børnene: Vi er ude hver dag, vi taler om mad, hvad er sundt / usundt. Vi bruger kroppen på forskellig vis. Gode venskaber er i fokus. Se tidligere kommentar vedr. børnenes madpakker og ønske om madordning. Pædagogernes angivelse af børnenes sundhed angivet i forbindelse med dialogprofilerne over det seneste år: Vil du generelt betegne barnet som sund og rask? 3,8 3,9 3, Antal svar Er pædagogernes løbende tilkendegivelser af den generelle sundhed i børnegrupp

24 3.4 Fysiske rammer Beskriv kort dagtilbuddets fysiske rammer: Vi har 2 gode legepladser. De trænger begge til fornyelse. Institutionen er gammel, men vi arbejder på, at skabe flere rum i rummene. Slidt indtryk: De pædagogiske konsulenter ser et meget slidt hus, der i den grad trænger til renovering. Børn og voksne har problemer med at holde varmen, når det er koldt i vejret. Meget træk ved vinduer og døre, og der er meget koldt på gulvet. Ny hoveddør er godkendt af boligforeningen, men den er endnu ikke sat op Der er stor forskel på indretningen af stuerne, pæd. leder ønsker mere genkendelighed og ensartethed i forhold til den pædagogiske praksis. Forældrenes vurdering af dagtilbuddets udendørs faciliteter angivet i forbindelse med dialogprofilerne over det sidste år: Er dagtilbuddets udendørsfaciliteter alt i alt tilfredsstillende? ,3 3, Antal svar Er forældrenes løbende tilkendegivelser af tilfredsheden med udendørsfaciliteter... Forældrenes vurdering af dagtilbuddets indendørsfaciliteter til "tummel og leg" angivet i forbindelse med dialogprofilerne over det sidste år: Antal svar Er dagtilbuddets faciliteter til tummel og leg tilfredsstillende? 2,5 3,

25 Er forældrenes løbende tilkendegivelser af tilfredsheden med indendørsfaciliteterne til "tummel... 3,0 Der arbejdes kontinuerligt med at skabe bedre rum for tummel og leg. Forældrenes vurdering af dagtilbuddets indendørs faciliteter til "ro og fred" i forbindelse med dialogprofilerne over det sidste år: Er der tilfredsstillende muligheder for at børnene kan opsøge ro og fred? ,8 3,5 3, Antal svar Er forældrenes løbende tilkendegivelser af tilfredsheden med indendørsfaciliteterne til "ro og fre... 3,0 Der arbejdes med indretning som en del af den pædagogiske praksis. De pædagogiske konsulenter anbefaler en "studietur" til Sandrøjel, hvor de har arbejdet målrettet med indretning af institutionen med fokus på leg og læring. Begrund eventuelt din vurdering: Vi har siden 1. februar arbejdet intenst på at nedbringe støjniveauet. Dette er lykkedes. Vi oplever en helt anden ro nu, end tidligere. Nedbringelse af støjniveauet hænger både sammen med struktur og pædagogik. 25

26 Beskriv eventuelle overvejelser vedr. handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: pædagogik i børnehøjde. tag barnet i hånden i stedet for at skælde ud. Vis barnet hvad du vil have det til, i stedet for at råbe det til barnet. opfordre børnene til, at gå hen til den de vil tale / lege med. Det overvejes at arbejde mere målrettet med pæd. idræt 26

27 3.5 Sprogvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes sprog Vi italesætter hverdagen konstant. Vi leger med ord. Vi bevæger os til ord. Vi leger aktiviteter hvor kroppen anvendes, samtidig med at ord lærer. Dialogisk læsning. De pædagogiske konsulenter ser, at personalet generelt er meget gode til at italesætte børnenes og egne handlinger. Antal sprogvurderede børn i dagtilbuddet i aldersgrupperne 3-årige og børn inden skolestart: årige Inden skolestart Total Er antallet af sprogvurderede børn i de to aldersgrupper 3-årige og børn inden skolestart tilfredsstillende? 10 Der bliver lavet mange TRAS skemaer, det er også oplevet at børnene ikke ønsker at deltage i testen. Det er en udfordring, at der er mange børn, der simpelthen har tilegnet sig så lidt sprog, at de ikke kan sprogtestes. Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i aldersgrupperne 3-årige og børn inden skolestart, som er sprogvurderet i løbet af det sidste år: årige Inden skolestart Total

28 Hvor mange tosprogede børn er der i dagtilbuddet? 40 Er antallet af tosprogede børn mellem 3 og 5 år, som er sprogvurderet tilfredsstillende? 2,0 Begrund eventuelt din vurdering: Vi oplever at vores børn er meget dårligt stillet, hvad angår sprog. De halter bagud selv på modersmålet. Vi oplever ind i mellem, at vi ikke kan teste dem, da de ikke har noget sprog at teste. Her laves en TRAS Se forrige bemærkning Sprogvurderingsresultatet for 3-årige børn i dagtilbuddet: Antal svar % 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Er resultatet tilfredsstillende? 1,0 Begrund eventuelt din vurdering: 28

29 Jeg tror at børn der ligger i særlig indsats er større end det angivende. Flere af vores børn kan først testes i oktober og derefter, her er jeg af den oplevelse, at flere vil falde indenfor særlig indsats. Sprogvurderingsresultat for børn inden skolestart i dagtilbuddet: Antal svar % 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Er resultatet tilfredsstillende? 10 Det har været en udfordring at få forældrene til at udfylde sprogvurderingen. Det anbefales at gøre det i et samarbejde mellem pædagog og forældre. Beskriv eventuelle overvejelser vedrørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Vi har taget pædagogisk idræt til os for netop, at løfte børnene sprogligt. Der arbejdes målrettet med sproglig udvikling. 29

30 3.6 Overgangsvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med overgange Vi bruger tid på overlevering stuerne i mellem. Børnene kommer på besøg. Det samme gør sig gældende i overgang til skolen. Vi forsøger at overlevere så meget viden vi kan. Stor succes i forhold til relationsdannelse når der kigges på begge børnehavegrupper, der sammensættes efter behov 30

31 3.7 TOPI - Tidlig opsporing og indsats Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med tidlig opsporing Vi observerer over tid børnegruppen/ det enkelte barn. bruger praksisfortællinger til, at formidle for hinanden hvor vi oplever udvikling eller mangel på samme. Vi arbejder struktureret i små grupper. Her bliver viden om det enkelte barn tydelig. Der er et tæt samarbejde med PPR 31

32 4 ORDINÆRT TILSYN I BØRNEHUSET SYD SELVEJENDE 4.1 Yderligere punkter til opfølgning Lederen angivelse af, hvorvidt der er yderligere punkter, der ønskes opfølgning på: Det at være institution i hundigeområdet / Gersagerparken stiller anderledes krav til den pædagogiske tilgang. Vi må være indstillet på at arbejde speciel pædagogisk med børnegruppen, ligesom at der må tænkes en anden form og tilgang i forældresamarbejdet, hvis det skal lykkedes. Dette kræver tydelig ledelse og stor faglighed i personalegruppen. Italesættelse af dette i dagligdagen er nødvendig og kræver meget tid. Jeg bruger i dagligdagen PPR til sparring, men tænker, at vores pædagogiske konsulent fremover også kan tænkes som sparringspartner på denne tilstand. Lige nu gør jeg ikke brug af konsulenten på denne måde. Lige nu er der et meget tæt samarbejde med PPR, det har været meget givtigt Fremover ønskes den pæd. konsulent ind. 4.2 Sammenfatning/primære opfølgningspunkter Der skal følges op på arbejdet medberedskabsplanen. Der skal følges op på håndteringen af magtanvendelser. Der skal følges op på, om arbejdet med den nye struktur giver den ønskede effekt. Der skal følges op på samarbejdet med boligforeningen angående vedligehold af bygningen. 32

33 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1