Den nye bollemodel (2002)
|
|
- Lotte Jepsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe, produktion Kommunikation kan planlægges. Ud fra en pragmatisk teori fokuserer bollemodellen på den række af relationer der kan afklares for at understøtte den kreative proces med at udforme et budskab i et medie. Konkretisering, eksperimentering og formulering skaber både en argumenteret og eksplicit kommunikationsplan og et velbegrundet medieprodukt. Den nye bollemodel (2002)
2 2 Bruno Ingemann Kommunikationsmodellen Enhver form for tænkning omkring kommunikation er på en måde temmelig banal. Jo selvfølgelig er der en modtager, og jo selvfølgelig er der et budskab og et medie. Og en afsender. Det er hensigten med modellen af skabe et grundlag for den der står i situationen og skal lave en artikel, en pjece, en plakat, en website, et tv-program, en bog, en udstilling, en... Det vil sige at det er en model der skal hjælpe med til at man kan tage en række konkrete beslutninger omkring en række pragmatiske valg. Det er altså kommunikation set fra den producerendes synsvinkel. Kommunikationsmodellen kan bruges til at finde den gennemgående røde tråd og ikke som en studerende engang sagde da han opdagede at tingene ikke rigtig hang sammen: Den røde tråd har skiftet farve undervejs! Formålet med modellen Det er hensigten med modellen at skabe et overblik over de mange komplicerede forhold der medvirker til at foretage en kommunikationsindsats på et bevidst niveau. Man kan sagtens intuitivt bearbejde de elementer der findes i modellen og hvis man arbejder intuitivt så kommer man ubevidst til at træffe de samme beslutninger men de er implicitte, og dermed kan det være temmelig vanskeligt at kommunikere dem til andre. Modellen kan sikre at man bliver eksplicit omkring de mange valg, og det gør det muligt at bruge modellen som et argumentationsgrundlag når man skal præsentere en kommunikationsindsats over for andre. Fx en arbejdsgiver. Modellens brug Kommunikationsmodellen består af 6 boller. Som det kan ses af tegningen, så er de alle forbundne med hinanden på kryds og tværs, og det indikerer at brugen af modellen er dynamisk. Når man én gang har afklaret et problemfelt i én
3 3 bolle og i en anden og en tredie så må man ofte tilbage igen og ændre på allerede tagne beslutninger. Man kan sige at modellen bruges til at lave en løbende planlægning, og det er faktisk først når produktet er færdigt at modellens brug også er færdig. Det er uundgåeligt at skrive liniært om modellen på trods af at jeg altså ser den som dynamisk. Det kan medføre visse gentagelser og måske også modsigelser. Der kan være visse forhold der er givne. Fx at man skal skrive en artikle til et bestemt tidsskrift. Eller at man skal lave en website. Eller at man skal lave en pressemeddelelse. På samme måde kan afsenderen være given: Fx Mellemfolkeligt Samvirke eller Realkredit Danmark. Hvis det er tilfældet, må man tage udgangspunkt i de give faktorer. Jeg vil i denne gennemgang tage udgangspunkt i en meget åben situation hvor der ikke er nogen ydre og fastlæggende begrænsninger. Det kan vise det store åbne rum for mulige beslutninger. Når jeg i det følgende skriver læsere, så er det brugeren af produktionen: det kan være en seer, en læser, en lytter, en besøgende, en modtager. Og når jeg i det følgende skriver teksten, så det tekst i den udvidede form: skrevne og talte tekster, lyd, billeder, levende billeder, interaktive medier, ting.
4 4 Bruno Ingemann Den nye bollemodel - i kort form: Formål og præmis Hvad er formålet med kommunikationen? Præmissen formuleret i én sætning - det indtryk læseren skal sidde tilbage med - præmis oplevelsen. Indhold Det faglige indhold der udgør råstoffet til kommunikationen med elementer af nye og kendt viden - indholds oplevelsen. Målgruppe Konstruktion af én modellæser Interesse og relevans for modellæseren - læser oplevelsen. Afsender eller Kommunikator Viden; troværdighed Rollen som autoritet; neutral; lige-mand? Konstruktion af afsender oplevelsen. Mediet Valg af medie Udtryksmæssige muligheder: tekst, lyd, billede, ting Distribution Individuel eller social brug. Valg af prototypisk forbillede - medie oplevelsen. Kommunikationsmiljø Brugssituation: Individuel eller social brug. Konstruktion af ideel brugssituation. Den sociale konstruktion af emnet i medier - emne oplevelsen Udformning Oplevelse: viden, emotion, værdier, aktion Fortæller-holdning; -synsvinkel; - egenskaber Konstruktion af budskab i mediet som et rough - udformings oplevelsen. Effekt Blev formålet indfriet - og præmissen forstået?
5 5 FORMÅL PRÆMIS Målgruppe Indhold Ud formning Afsender Medie K-miljø EFFEKT Den nye bollemodel (Ingemann 2001)
6 6 Bruno Ingemann Målgruppe, afsender og indhold Det centrale element i modellen er målgruppen. Den skal afklares og besluttes ud fra teorier om livsstil, livsformer, alder, forudsætninger og den viden og de holdninger som målgruppen har i forhold til emnet for kommunikation. Vil I fortælle noget som er helt nyt for målgruppen? I hvilket omfang skal det knytte sig til noget som er kendt for målgruppen? Ud fra fordomme, undersøgelser og kontakt med målgruppen bliver det nødvendigt at konstruere en modellæser som kan styre det kreative arbejde. Teksten får bevidst eller ubevidst indskrevet en modellæser med kompetencer, sproglige færdigheder, leksikalsk viden, personlige og politiske holdninger og værdier, mediemæssige erfaringer... Alle budskaber har en afsender. Det kan være en organisation eller en institution eller et firma der er den formelle afsender af et budskab. Her spiller det en stor rolle på hvilken måde afsendere gennem årene har fået konstrueret sig et image som modtageren reagerer på: Føler modtageren at dette image udtrykker troværdighed og stor viden, eller har modtageren mistillid eller skepsis over for afsenderen? Afsenderen kan også være mere afgrænset. Hvis man som faglig person skriver en artikel, så er det altså den troværdighed og den viden man opleves at have, der betyder noget. Men afsenderen konstruerer også et billede af sig selv gennem de udtryksmæssige og fortællemæssige valg. Man kan ønske at fremtræde som autoritativ over for modtageren. Man kan prøve at fremstille sig selv som ligemand med modtageren. Man kan prøve at indtage en meget neutral fluen-på-væggen holdning. Hvis man optræder som kommunikator for en institution, så kan det være nyttigt at undersøge hvilket image som institutionen har. Er det et videnproblem, et holdnings-
7 7 problem, et troværdighedsproblem - det må alt sammen få betydning for den konkrete udformning. Optræder man som en mere individuel person eller gruppe, må man også forholde sig til hvordan man fremtræder som kommunikator, og dermed skrive sig frem til en konstruktion af den afsender oplevelse som man ønsker at formidle til modtageren. De mange hensyn til målgruppe og afsender må ikke overskygge at man har et formål og en intention med kommunikationen - men i sidste ende er det modtagerens oplevelse der er afgørende. Kort sagt: Indhold Det faglige indhold der udgør råstoffet til kommunikationen med elementer af nye og kendt viden - indholds oplevelsen. Målgruppe Konstruktion af én modellæser Interesse og relevans for modellæseren - læser oplevelsen. Afsender eller Kommunikator Viden; troværdighed Rollen som autoritet; neutral; lige-mand? Konstruktion af afsender oplevelsen. Medie og kommunikationsmiljø Mediet kan være givet gennem kommunikationens formål: Det skal være en pressemeddelelse, et website, en video, en artikel, en folder, en plakat, et go-cart, en udstilling... Men det kan også være frit og valgt ud fra overvejelser over målgruppen og om indholdet er meget enkelt eller meget komplekst. Eller ud fra hvilke sansemæssige udtryk det er muligt at give i det enkelte medie. Medievalget handler også om distribution og dermed
8 8 Bruno Ingemann om det er fysisk muligt at nå den målgruppe indholdet er tiltænkt. Medievalget kan med fordel føre til at I vælger jer et prototypisk eksempel på brug af jeres medie - som et forbillede for jeres produktion. Ethvert medie indgår i en brug hvor der er andre medier og påvirkninger der er med til at fange modtagerens blik og interesse. Mediet bruges altså i et kommunikationsmiljø hvor der er andre påvirkninger at slås med. Kommunikationsmiljøet er også mere end det konkrete eksponeringssted. Det er også den mængde af information om det samme eller tilstødende emner som skaber en grobund eller en modstand over for jeres kommunikation. Kort sagt: Mediet Valg af medie Udtryksmæssige muligheder: tekst, lyd, billede, ting Distribution Individuel eller social brug Valg af prototypisk forbillede - medie oplevelsen Kommunikationsmiljø Brugssituation: Individuel eller social brug Konstruktion af ideel brugssituation Den sociale konstruktion af emnet i medier - emne oplevelsen. Udformning Skriv teksten; find billederne; lav lyden; find tingene og organiser det hele i en sammenhæng. Det er enkelt og svært. Man må allerførst skabe sig et billede af helheden. Man må måske skrive sig frem til en erkendelse af hvad det er man konkret vil formidle. Men denne erkendelsesskrivning er ikke det samme som det man vil formidle. Helheden kan man skabe sig som en sammenhængede opfattelse af det program eller den artikel eller den udstilling eller det website man vil lave.
9 9 Man kan skabe denne helhed før man fremstiller de enkelte dele til produktionen. Man kan lave et rough - et råudkast af den samlede produktion. Et rough har til formål at skabe et overblik over argumentationens eller fortællingens forløb og de dele man har brug for i dette forløb. Tag fx en artikel. Man kan skitsere en række billedideer til indgangsbilledet og processen er her at lave en brainstorm hvor kriteriet er så mange ideer som muligt. Ud af dem vælges så det som passer bedst til historien. Hele artiklen skitseret med overskrift, rubrikker, billedtekst og med angivelse af omfanget af de enkelte dele af artiklen. [Se Ingemann 2001: Rough - visuel idéudvikling ]. Man kan bruge et rough til at diskutere relationen mellem artikel og målgruppe og indhold og dermed på et tidligt tidspunkt få afklaret om ideen holder. Når man til sidst har besluttet sig for den endelige version af roughtet, så kan man skrive artiklen og finde billederne. Kriteriet er om et rough kan leve op til de oplevelses - billeder man har besluttet og skrevet sig frem til. Altså oplevelsen af indhold, af modellæseren, af mediet, af kommunikationsmiljøet og af afsenderen. I selv udformingen af teksten må man tage hensyn til de æstetiske og fortællemæssige konkrete valg: valg af fortæller-holdning, fortæller-synsvinkel og fortæller-egenskaber. Det er gennem disse valg at man skaber mulighed for at konstrurer den samlede oplevelse: gennem brug af gammel viden og formidling af ny viden; gennem brug af emotionelle virkemidler; gennem brug af grundlæggende sociale og menneskelige værdier; gennem overvejelser over de aktioner det er muligt for læseren at foretage. Udformning Oplevelse: viden, emotion, værdier, aktion Fortæller-holdning; -synsvinkel; -egenskaber Konstruktion af budskab i mediet som et rough - udformings oplevelsen.
10 10 Bruno Ingemann Formål, præmis - effekt og reception Når formål og effekt ligger som en ramme uden om bollerne i modellen er det udtryk for at de er overordnede i forhold til de meget konkrete valg. Formålet kan være at overbevise modtageren om noget. Det kan dels ses som en individuel relation at én modtager skal overbevises om noget, og at det foregår i en situation hvor individet kan ses som ene-stående. Men som oftest vil der også være tale om en social relation hvor individet indgår i et socialt samspil med andre. Enten i den direkte formidling som i en undervisningssituation eller som en indirekte social relation i fx et museumsbesøg eller i den mundtlige samtale som formidlingen kan sætte i gang. På det enkle niveau kan intentionen være at formidle en bestemt viden. Set fra en evalueringssynsvinkel bliver fokus så på evnen til at formidle denne viden klart og tydeligt (forståelsesproblem). På det mere komplekse niveau kan det være intentionen at overtale modtageren til at acceptere en bestemt fortolkning af et problemfelt. Fx at overtage en holdning om at et problemfelt er vigtigt at det skal ses fra et bestemt perspektiv. Her bliver evalueringen fokuseret på informantens evne til at acceptere en holdningsvinkel og måske overtage den. Eller måske indgå i en dialogisk situation med tilføjelse af modargumenter (holdningsproblem). På det mest ambitiøse niveau kan intentionen være at overbevise modtageren til at handle ud fra den viden og de holdninger som præsenteres. Her bliver evalueringen et spørgsmål om at finde ud af hvordan informanten handler i forhold til den måske nye information. Det kræver ofte en længerevarende evaluering eller en tidsmæssigt forskudt evaluering hvor det er handlingsaspektet der fokuseres på (handlingsproblem). Formålet kan altså forståes i en bred ramme, men for at kunne operationalisere formålet må det kunne formuleres
11 11 i en præmis - i én sætning som et klart udtryk for hvilken præmis oplevelse modtageren skal sidde tilbage med. I en studiesituation kan man have andre mere mediemæssige formål: fx at ville undersøge hvordan forskellig billedbrug eller skrivestil kan påvirke modtagerens oplevelse af mediet og indholdet. Kort sagt: Formål og præmis Hvad er formålet med kommunikationen Præmissen formuleret i én sætning - det indtryk læseren skal sidde tilbage med - præmis oplevelsen Effekt Blev formålet indfriet - og præmissen forstået? Begrænsninger som kreativ generator Overvejelser over kommunikationen kan ses som en skabelse af begrænsninger af jeres muligheder, men den grundlæggende tanke bag alt kreativt arbejde er netop at kreativiten udfolder sig med voldsom energi inden for nogle begrænsede rammer. Det kan være eksternt formulerede rammer, men oftest er det rammer som I selv er med til at sætte. Jo bedre man bliver i stand til at sætte rammer og dermed at fokusere sin kreative energi - jo bedre kommunikation kommer der ud af det. *** Den oprindelige Kommunikationsmodel (Ingemann 1979/ 90) er i denne version blevet voldsomt forandret med tilføjelse af de ydre rammer med formål og effekt. Modellen er blot en af mange forskellige produktionsorienterede modeller som alle har deres fordele og svagheder. Fx (Sepstrup 1999) der lægger særlig vægt på selektiv perception - og på (Jakobsen 1997) med 25 spørgsmål til medieproducenten.
Præsentation: Dokumentation: Reflektion:
Præsentation: Dette projekt var det første, som vi gennemførte på tredje år. Projektet handlede om at vise hvad vi evnede på daværende tidspunkt, samt se hvordan vores arbejdsproces fungerede. Overordnet
Læs mereFORMÅL. Medie. Budskab EFFEKT
Den udvidede kommunikationsmodel FORMÅL Medie Målgruppe/ modtager Kommunikationsmiljø Budskab Udformning Afsender EFFEKT Spørgsmål i forbindelse med den skriftlige kommunikation Formål Afsender Hvad er
Læs merePlanlæg din kommunikation
Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine
Læs mereLedelseskommunikationens
MARIANNE WOLFF LUNDHOLT ANETTE ULDALL Ledelseskommunikationens værktøjskasse INDHOLD FORORD 3 INTRODUKTION 4 LEDELSESKOMMUNIKATIONENS VÆRKTØJSKASSE 6 Målgruppe 8 Formål 10 Budskab 10 Forventede reaktioner
Læs mereDet gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare
Læs mereFormidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann
Formidling og metode forår 2011 Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Skriv nonstop hvad vil jeg skrive projekt om? Skriv i 10 min med sort skærm eller uden at se på hvad du skriver på
Læs mereDEBAT PÅ SOCIALE MEDIER
DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER - OM ARGUMENTATION ONLINE Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om debatten på sociale medier. Vi kommer omkring - argumentation og kommunikation Hvad kendetegner argumentation?
Læs mereForskellige slags samtaler
Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger
Læs mereKommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS
Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS Kommunikationsplan hvorfor? Alle større oplæg til projekter, beslutninger og initiativer i KMS skal ledsages af en kommunikationsplan.
Læs mereProjekt faglig formidling
Projekt faglig formidling Fælles projekt mellem kommunikation/it og Matematik Hvad går projektet ud på? Vi er i Kom/IT og matematik startet på et nyt SO projekt, der hedder faglig formidling, hvor at vi
Læs mereKommunikation/IT Røg kampagne
Kommunikation/IT Røg kampagne I røg og damp: Indledning: Kong Christian stod ved højen mast i røg og damp men det var også inden rygeloven trådte i kraft. I dag er der stramme regler for hvor tobaksrygning
Læs mereKOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK
KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK VEJLEDNING, SAMFUNDSFAG OM TEMAET Påvirkninger og manipulation online foregår på mange niveauer; i forbindelse med reklamevirksomhed, bestemte politiske budskaber men også
Læs mereStrategisk kommunikation
Strategisk kommunikation v/ Henriette Lungholt 29.8-2011 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Hvorfor er det lige, kommunikation er vigtig for jer? Kan navigere i et professionelt miljø, hvor softwarekrav,
Læs mereTegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
Læs mereDer er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.
Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereI dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.
Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling
Læs mereFORMIDLINGS- ARTIKEL
FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde
Læs mereStrategisk kommunikation. v/ Henriette Lungholt 30.1-2012
Strategisk kommunikation v/ Henriette Lungholt 30.1-2012 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Hvorfor er det lige, kommunikation er vigtig for jer? Kan navigere i et professionelt miljø, hvor softwarekrav,
Læs mere[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]
2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for
Læs mereKOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK
KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK VEJLEDNING, DANSK OM TEMAET Påvirkninger og manipulation online foregår på mange niveauer; i forbindelse med reklamevirksomhed, bestemte politiske budskaber men også som tiltrækkende
Læs merePÆDAGOGISK KOMPETENCEFORLØB - LEDERKURSUS
PÆDAGOGISK KOMPETENCEFORLØB - LEDERKURSUS OPGAVESÆT TIL LEDERKURSUS 2 OCTAVIA, ROSKILDE KOMMUNE 9. marts 2016 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 nikolaj@trautner.nu NOTER TRAUTNERS 6 TRIN TIL
Læs mereDet fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen
Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -
Læs mereDet er vigtigt at være en god formidler og taler
Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke
Læs mereI faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.
Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereStrategisk kommunikation. v/ Henriette Lungholt 27.8-2012
Strategisk kommunikation v/ Henriette Lungholt 27.8-2012 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Cyklisternes livsverden Vi kan også sige det på andre måder Målgruppens behov og livsverden Tror I, der
Læs mereMål for forløb På tur i vildmarken
Natur/teknologi 5.-6. klasse samt 3. - 4. klasse Mål for forløb Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser. variabler i en undersøgelse. Natur og miljø
Læs mereDagens plan. Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse
Dansk Dagens plan Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse Gennemgang af danskfaget og eksamen Hvorfor dansk? For din fremtid Evt. videre uddannelse Daglig
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereMålstyret undervisning Dansk udskoling
ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas
Læs mereUPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE
UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE 1 UPCOMING Klassetrin Varighed Fag Pris 8.-10. klasse. 2½ time Dansk, men med engelsk som supplement. Forløbet kan dog varieres efter de enkelte fag, så klassen udelukkende
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereBilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau
Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 9220 Aalborg Ø Bilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bilag: 3a: Informations- og kommunikationsteknologi i humanistisk informatik
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs merePræsentationsteknik og overbevisende budskaber
Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Underviser: Undervisningen varetages af konsulenter fra kursus- og konsulenthuset Rhetorica. Alle kursusledere og rådgivere har en cand.mag. i retorik og
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs merePrøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C
Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Gælder for alle elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016, bilag 4 Beskrivelse af prøven Der afholdes
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs meresisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E
sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet
Læs mereRough - visuel idéudvikling
1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Rough, udkast, struktur, billedbrug
Læs mereSynopsisvejledning til Almen Studieforberedelse
1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,
Læs mereKursus i formidling for ph.d studerende
Kursus i formidling for ph.d studerende BESKRIVELSE AF KURSUSFORLØBET Dette kursusforløb retter sig specifikt mod naturvidenskabelige og tekniske ph.d.-studerende. Kurset kombinerer faste kursusdage med
Læs mereKampange STop vold mod børn //
Opgave Denne opgave går ud på, at fremstille materiale til en kampange, som skal agitere for holdninger til et konkret emne eller tema. Afsender Afsenderen her er organisation Omsorg, som vi har opfundet.
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2017/2018 Institution Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium, Esbjerg Kommunikation & it C Jane Larsen
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereVIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling
VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆL UDSTILLINGERNE GENNEM BILLEDER Forstå rummenes historie og betydning Fortæl denne historie gennem
Læs mereSOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER
SOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER VEJLEDNING, DANSK OM TEMAET Børn og unge færdes i stigende grad i sociale online foras, de danner netværksrelationer og fællesskaber og får serveret deres nyheds-
Læs mereJeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereVIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling
VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆLUDSTILLINGERNE GENNEMBILLEDER Vælg et overordnet tema Fortældennehistoriegennem3-4 billeder Upload til
Læs mereKom ud over rampen med budskabet
Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: august 2007 - juni
Læs mereMarkedsføring af Selvejende Institutioner
Indledning Selvejende Institutioner er noget særligt. En organisationsform der er udsprunget af folkelighed og frivillighed, og som er blevet et væsentligt element i velfærdsydelserne. Men de selvejende
Læs mereGuide til succes med målinger i kommuner
Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første
Læs mereUndervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereDELTAGER OG PRODUCENT
DELTAGER OG PRODUCENT VEJLEDNING, DANSK OM TEMAET Børn og unge vokser i dag op i et digitaliseret samfund og kommer hver dag i berøring med en række erfaringer med digitale redskaber, som har betydning
Læs mereStrategisk lederkommunikation
Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden
Læs mereKampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010
Kampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010 Indholdsfortegnelse Indledning I kampagneplanlægningen er der mange forskellige ting, der skal tænkes igennem inden man gennemfører
Læs mereSkab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser
INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en
Læs mereRobotter med følelser
Robotter med følelser Studieretningsforløb Studieretning nr 3: Teknologi A, Informationsteknologi B og Programmering C Fag: Studieområdet Teknologi Dansk Kommunikation/IT Engelsk Projektperiode: 21. oktober
Læs mereKomm/it eksamensprojekt. RAPPORT. Christoffer, Frederik, Mathias og Martin.
Komm/it eksamensprojekt. RAPPORT Christoffer, Frederik, Mathias og Martin. 1 Indledning. Vi har valgt at lave reklame for turistlivet på Lolland, fordi at vi ikke har så mange turister hernede, som vi
Læs mereForældre Loungen Maj 2015
Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Studienævnet for Humanistisk Informatik Uddannelsesevaluering 2014 KA i Interaktive Digitale Medier Besvaret af: 7 Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har
Læs mereSkole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereKompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer
1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms
Læs mereOM AT KOMMUNIKERE MED GRAFIK
OM AT KOMMUNIKERE MED GRAFIK GRAFISK DESIGN ER KOMMUNIKATION Grafisk design dækker over en blanding af at få noget til at kommunikere et budskab på en overbevisende, funktionel og (formentlig) indbydende
Læs mereBilledkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab
Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå
Læs mereKunsten at være kreativ. Dagsorden. Læringsmål. Forskellige skoler indenfor kreativitetsforskningen. Øvelse 1: Er dette et produkt af kreativitet?
Kunsten at være kreativ http://www.youtube.com/watch?v=2lxh2n0apyw Dagsorden 9.00 12.00 Hvad er kreativitet? Brainstorm er det så simpelt? Kan Storytelling skabe kreativitet? Hvordan kan vi iscenesætte
Læs mereInnovation og entreprenørskab som aktiv del af valgfaget billedkunst
Innovation og entreprenørskab som aktiv del af valgfaget billedkunst Udarbejdet af lærer Anne Mette Olesen Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Billedkunst valgfag + tværgående tema
Læs mereFrederik Adamsen Roskilde Tekniske Gymnasium Efteråret/Vinteren 2011. Kommunikation IT Projekt Kampagne
Frederik Adamsen Roskilde Tekniske Gymnasium Efteråret/Vinteren 2011 Kommunikation IT Projekt Kampagne Indhold Indledning... 3 Tidsplan... 3 Valg af Case... 3 Målgruppe, afsender og indhold... 4 Udformning
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereProjekt - Valgfrit Tema
Projekt - Valgfrit Tema Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen 2012 Projektet Valgfrit Tema var et projekt hvor vi nærmest fik frie tøjler til at arbejde med hvad vi ville. Så vi satte os for at arbejde
Læs mereAt positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse
FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereReklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz
1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af
Læs merePå kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning
På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs mereVORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver
Læs mereDet fælles og det danskfaglige
Ph.d. bodilnsti@gmail.com forene flere hensyn } Det, eleverne skal bruge i livet uden for skolen som privatpersoner, borgere, i job og uddannelse } Det, der passer til prøverne } Det, der passer til det
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til
Læs mereUDVIKLINGSKOMMUNIKATION OG FOLKELIG FORANKRING VÆRKTØJSPAPIR
UDVIKLINGSKOMMUNIKATION OG FOLKELIG FORANKRING VÆRKTØJSPAPIR Folkelig forankring handler om opbakning til og engagement i det internationale udviklingsarbejde. Kommunikation og oplysning kan hjælpe jer
Læs merespørgsmål omkring tilmelding skriv til både fagmodulkursus 3 og fagmodulkursus 4 udbydes i begge perioder.
Fagmodulkursus 4: Workshop i faglig planlagt kommunikation (Digitale medier m/ ) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Fagmodul i Kommunikation fagmodulkursus Dansk Tilmelding
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereInspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem
Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Indholdet af dette materiale, herunder tekst, billeder og anden grafik og deres arrangement, er ophavsretligt beskyttet af EG A/S eller dets tilknyttede,
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereSkriv til en målgruppe
#26 Opgaveark Dansk, 3.-5. klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og at gøre eleverne dygtigere til at målrette emnevalget
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mere