Fokus på arbejdsmiljøproblemer: Hvad koster sygdom og død?

Transkript

1 Fokus på arbejdsmiljøproblemer: Hvad koster sygdom og død? Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge på Rigshospitalet Formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed

2

3 De svageste og dårligst uddannede tredjedel af befolkningen får stort set ikke gavn af en generelt voksende sundhed i samfundet.

4 Veluddannede 30-årige københavnske mænd kan se frem til at leve over syv år længere end en 30-årig med en kort uddannelse, ligesom veluddannede kan se frem til flere år uden alvorlige sygdomme end dårligt uddannede.

5 Hvis man bor på Nørrebro lever man lige så længe, som i Rumænien hvis man bor i Søllerød, lever man lige så længe som i Sverige.

6

7 Hvilke faktorer kan forklare, at mænd med kort uddannelse lever 7 år kortere end mænd med lang uddannelse?

8 ost ygning lkohol otion

9

10

11

12 Hvad mener beskæftigelsesministeren er det vigtigste arbejdsmiljøproblem?

13 Claus Hjort Frederiksen (V) har lavet en indstilling der omhandler arbejdsmiljøindsatsen frem til 2010.

14 Fire områder prioriteres fra regeringens side for at forbedre arbejdsmiljøet Arbejdsulykker Det psykiske arbejdsmiljø Høreskadende støj Muskel- og skeletbesvær.

15

16 Denne prioritering kan undre, for selvom man kunne eliminere samtlige arbejdsulykker, undgå høreskader, stress og bevægeapparatskader ville det ikke påvirke dødeligheden i et sådant omfang, at det kunne spores i statistikkerne.

17 Det ville påvirke sygelighed og dermed livskvalitet, og det er godt. Det ville kunne spare sygedage og dermed være en samfundsmæssig økonomisk gevinst men visionært set i relation til den overdødelighed, der er blandt dem med den korte uddannelse, det er det ikke.

18 I følge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70% af alle sygdomme i år 2020 kan vi knække kurven?

19 Diabetes and Gestational Diabetes Trends Among Adults in the U.S., BRFSS No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

22 Diabetes and Gestational Diabetes Trends Among Adults in the U.S., BRFSS 1999 No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

25 Hvad er årsagen?

26 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1985 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 woman) No Data <10% 10% 14%

32 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1991 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 woman) No Data <10% 10% 14% 15% 19%

38 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 1997 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 woman) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20

42 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 2001 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 woman) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25%

43 Obesity Trends* Among U.S. Adults BRFSS, 2002 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 woman) (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25% Source: Behavioral Risk Factor Surveillance System, CDC

44 Obesity* Trends Among U.S. Adults BRFSS, 2003 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25%

45 Obesity* Trends Among U.S. Adults BRFSS, 2004 (*BMI 30, or ~ 30 lbs overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25%

46 Hvad er årsagen?

47 Frequency % Risk % Maximal oxygen uptake, ml kg -1 min -1

48 Frequency % Risk % Maximal oxygen uptake, ml kg -1 min -1

49 Risk % Risk of all-cause mortality - relation to VO2max Maximal oxygen uptake, ml kg -1 min -1

50 Frequency % Risk % Risk Maximal oxygen uptake, ml kg -1 min -1

51 Fed og Russiske fit mænd tynd og tam! 3,4 2,9 * 2,4 1,9 * * * Død af alle årsager Hjertedød 1,4 0,9 fit-not fat fit-fat unfit-not fat unfit-fat Fig.1a Stevens J et al Int J Obes Relat Metab Disord 2004; 28(11):

53

54

55

56

57

59 Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark Statens Institut for Folkesundhed Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen 2006

60

61 Rygning Hvert år dør knap danskere på grund af rygning, det svarer til ¼ af alle dødsfald

62 Rygning De mandlige rygere, der dør for tidligt, mister leveår årligt De kvindelige rygere mister leveår årligt

63 Rygning tab i danskernes middellevetid 3,5 år for mænd 3 år for kvinder

64 Rygning Storrygere dør 8 10 år for tidligt

65 Rygning Rygere, der dør på grund af deres rygning, mister 15 års levetid.

66 Rygning Storrygere får 10 færre leveår uden sygdom

67 Rygning Storrygere får 10 færre kvalitetsjusterede leveår

68 Rygning hospitalsindlæggelser er relateret til rygning

69 Rygning 2,5 mio ekstra kontakter til praktiserende læge 2,5 mio ekstra fraværsdage

70 Rygning tilfælde af førtidspension

71 Rygning Merforbrug i Sundhedsvæsenet: mio kr årligt Besparelse p gr a tidlig død: mio kr Netto: mio kr

72 Ny viden

73 Passiv Rygning i følge hvidbogen Mere kræft Mere hjertekarsygdom Mere luftvejssygdom

74 Passiv Rygning ifølge hvidbogen Lavere fødselsvægt For tidlig fødsel Flere aborter

75 Passiv Rygning ifølge hvidbogen Mindre børn Dummere børn Vuggedøde børn Syge børn

76 Den gravide. Lavere fødselsvægt For tidlig fødsel Abort

77 Visisoner for fremtidens arbejdsmiljø Ulykker Støj Psykosociale miljø Muskel og skeletbesvær

78 Visioner for fremtidens arbejdsmiljø Passiv rygning og fysisk inaktivitet på arbejdspladsen er formentlig kvantitativt set de farligste arbejdsmiljøpåvirkninger vi kender..

79 Massiv social slagside ved udsættelse for passiv rygning Faglærte og ufaglærte: 38% Højere funktionærer: 19%

80

81 Passiv rygning ny viden Man kan ikke lufte sig ud af det Man kan ikke isolere sig ud af det

82 Passiv rygning ny viden Man kan ikke lufte sig ud af det Man kan ikke isolere sig ud af det

83 Hvem vil du helst dele kontor med? En Ford Mondeo i tomgang? Eller en ryger?

84 En Ford Mondeo 2.0 turbodiesel stod med motoren i tomgang i en lukket garage, mens en computer målte luftens kvalitet hvert andet minut. Garagen blev derefter luftet ud i fire timer.

85 Næste forsøgspunkt var at lade tre filtercigaretter antænde, en hvert tiende minut, i den næste halve time.

86 Computerens målinger viste, at 10 gange så mange forurenende partikler blev frigivet af cigaretrøgen i forhold til dieselosen.

87 Hvem vil du helst dele kontor med? En Ford Mondeo i tomgang? Eller en ryger?

88

89

90 Alkohol dødsfald svarer til 5% af alle døde

91 Alkohol tabte leveår for mænd og for kvinder

92 Alkohol tab i middellevetid 1 år og 4 måneder for mænd og 6-7 måneder for kvinder

93 Alkohol Personer, der drikker over genstandsgrænserne, dør 4-5 år for tidligt

94 Alkohol Personer, der dør p.gr.a. alkohol, mister års levetid

95 Alkohol hospitalsindlæggelser skadestuebesøg ambulante besøg ekstra besøg hos praktiserende læge

96 Alkohol ekstra sygefraværsdage 500 tilfælde af pension

97 Alkohol Merforbrug i Sundhedsvæsenet: 947 mio kr årligt Besparelse p gr a tidlig død: 350mio kr Netto: 597 mio kr

98

99 Svær overvægt Årligt dør til danskere af overvægt. Det er godt 2% af alle dødsfald

100 Svær overvægt tab i middellevetid 3 måneder for mænd og 8 måneder for kvinder

101 Svær overvægt Svært overvægtige dør 2-3 år for tidligt

102 Svær overvægt Personer, der dør p.gr.a. deres overvægt, mister 25 års levetid

103 Svær overvægt hospitalsindlæggelse 1.1 mio kontakter til praktiserende læge 1.8 mio fraværsdage

104 Svær overvægt tilfælde af førtidspension

105 Svær overvægt Merforbrug i Sundhedsvæsenet: mio kr årligt Besparelse p gr a tidlig død: 152 mio kr Netto: mio kr

106

107 Fysisk Inaktivitet Hvert år er dødsfald relateret til fysisk inaktivitet. Det svarer til 7-8% af alle dødsfald

108 Fysisk Inaktivitet De danskere, der dør for tidligt p gr a fysisk inaktivitet, mister leveår.

109 Fysisk Inaktivitet tab i middellevetid Fysisk inaktivitet er relateret til et tab i danskernes middellevetid på 9-10 måneder for både mænd og kvinder

110 Fysisk Inaktivitet Fysisk inaktive dør 5-6 år tidligere end fysisk aktive

111 Fysisk Inaktivitet Personer, der dør p.gr.a. fysisk inaktivitet, mister års levetid.

112 Fysisk Inaktivitet Fysisk inaktive kan forvente 8-10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end fysisk aktive

113 Fysisk Inaktivitet Hvert år er hospitalsindlæggelser relateret til fysisk inaktivitet

114 Fysisk Inaktivitet 2,6 mio ekstra kontakter til praktiserende læge 3,1 mio ekstra fraværsdage

115 Fysisk Inaktivitet tilfælde af førtidspension

116 Fysisk Inaktivitet Merforbrug i Sundhedsvæsenet: mio kr årligt Besparelse p gr a tidlig død: 226 mio kr Netto: mio kr

117 Mangel på motion er en risikofaktor

118 raske kvinder Hvad betyder det at gå? risiko for hjertesygdom? Manson et al, N Engl J Med Sep 5;347(10): ,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, , >10 h/wk

119 raske kvinder - 6 års follow-up- risiko for diabetes Hu et al JAMA. 2003;289: Sidde ned / køre bil 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0, >40 h/week

120 raske kvinder 6 yr follow-up- risk for diabetes Hu et al JAMA. 2003;289: Ser på fjernsyn 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0, >40 h/week

121 Reduceret risiko for død af alle årsager ved at bruge cyklen som transportmiddel i forhold til ikke at bruge cyklen 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Cykler ikke til arbejde Cykler til arbejde

122 Graviditet og Motion Sørensen TK et al Hypertension 2003

123 Risiko for svangerskabs-diabetes 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 1 year before During Before and During Control Physical Activity Dempsey et al Am J Epidemiol 2004

124 Case-control 201 preeclamptic and 383 normotensive pregnant women Qestionnaire Sørensen TK et al Hypertension 2003

125 Risiko for svangerskabsforgiftning 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Control 0 Exercise group Before During Before + During Sørensen TK et al Hypertension 2003

126 Risiko for svangerskabsforgiftning relation til intensitet af fysisk aktivitet 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Not active - - Sørensen TK et al Hypertension 2003

127 Risiko for svangerskabsforgiftning relation til mængde af fysisk aktivitet 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Not active Most active Sørensen TK et al Hypertension 2003

128 Risiko for svangerskabsforgiftning relation til antal etager 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Flights of stairs 0 1 to 4 5 to 9 >10

129 har du ikke tid til motion nu, skal du afsætte tid til sygdom senere Edward Stanley

130 Sammenfald af Sygdomme Hjertesygdom Type 2 diabetes Højt blodtryk Depression Demens Brystkræft Tarmkræft

131 Fysisk Aktivitet som Forebyggelse Hjertesygdom Type 2 diabetes Højt blodtryk Depression Demens Tarmkræft Brystkræft

132 Fysisk Aktivitet som Træning Hjertesygdom Type 2 diabetes Højt blodtryk Depression Demens Tarmkræft Brystkræft

133

134

135

136

137

138

139 Non-Exercise-Activity Thermogenesis = NEAT

140 Jim Lewine in his treadmill office

141 Amish people The Amish people are a Protestant group that originated in Switzerland but came to North America in about Amish communities exist in the United States (Ohio, Pennsylvania, Indiana, and 22 other states) as well as in Canada (Ontario). The Amish believe in separation from the outside world, as well as simplicity. In their clothing, lifestyle, and religion, the Amish people emphasize humility, nonviolence, and traditional values rather than progress and technology.

142 Amish people

143 Amish people

144 Amish people

145 Amish people

146 Amish people

147 Amish people

148 Amish people

149

150 Amish people

151 Amish people

152 Amish people

153 Physical Activity in an Old Order Amish Community Bassett et al Med Sci Sports Exercise voksne Amish`er i Ontario. Mænd: skridt per dag Kvinder: skridt per dag Mænd: 0% fede Kvinder: 9% fede

154 Non-Exercise-Activity Thermogenesis = NEAT

155

156

157 Nedslidning Efterløn tager oprindeligt sit udgangspunkt i den antagelse, at der gennem arbejdslivet sker en nedslidning, som ultimativt ender med uarbejdsdygtighed og efterhånden afhængighed af samfundet.

158 Nedslidning Man går i debatten ud fra, at jo længere tid man er på arbejdsmarkedet, jo mere nedslidt bliver man.

159 Forskellige teoretiske forløb af nedslidningskurven Sundhedstilstand og funktion På arbejdsmarkedet Nedslidning ved kort uddannelse Nedslidning ved lang uddannelse Ude af arbejdsmarkedet Alder

160 Forskellige teoretiske forløb af nedslidningskurven Sundhedstilstand og funktion På arbejdsmarkedet Nedslidning ved kort uddannelse Nedslidning ved lang uddannelse Hypotetisk forløb for alle Ude af arbejdsmarkedet Alder

161

162 Begrebet nedslidning anvendes om en række symptomer: Søvnproblemer Træthed Uoverkommelighedsfølelse Nedsat selvværd Smerter i bevægeapparatet Hoste og åndenød.

163 Disse symptomer tilskrives arbejdsmiljøet.

164 Men symptomerne kan også forklares ved en generel uhensigtsmæssig livsstil.

165 Nedslidning Overvægt og fedme fører til belastning af knæ og hofter med smerter til følge.

166 Nedslidning Dårlig kondition og ringe muskelstyrke opleves som træthed.

167 Nedslidning Organpåvirkninger af lunger, lever og hjerte som følge af røg og alkohol giver hoste, åndenød og smerter.

168 Nedslidning Det er sandsynligt, at det vi kalder nedslidning på arbejdspladsen i høj grad er konsekvenserne af såkaldt livsstil, selvvalgt eller ej

169 Nogle vil afhjælpe nedslidningen ved at fastholde efterlønnen. Men det kan undre, at der ikke sættes spørgsmål ved det helt centrale forhold, at der er nogen, der nedslides hurtigere end andre.

170 Andre vil ophæve efterlønnen med henvisning til, at vi lever længere og derfor også skal tilbringe flere år på arbejdsmarkedet. Men de glemmer det faktum, at en tredjedel af befolkningen ikke har fået del i den øgede livslængde

171 De syv års forskel i livslængde skyldes først og fremmest en tilsyneladende selvvalgt livsstil med tilsyneladende menes, at baggrunden for valg af livsstilsvaner er kompleks.

172 Det er ikke umiddelbart indlysende hvorfor en gruppe personer, defineret ved deres uddannelseslængde, frivilligt vælger at kappe syv år af livet!

173 Syv år, Niller, syv år!

174 I et vist omfang viderefører vi forrige generations vaner. Hvis dine forældre eksempelvis ryger, er der større chance for, at du selv bliver ryger.

175 Men vi arver også, i genetisk forstand, anlæg for bl.a. udvikling af fedme og alkoholisme.

176 Hvis man er stresset, økonomisk presset, har problemer, er deprimeret, syg eller har smerter kan det ligge lige for at søge trøst i overspisning, søge adspredelse på sofaen foran fjernsynet eller dulme stress og sorg i røg og druk.

177 Omvendt er det langt mere overkommeligt at efterleve sundhedsbudskaberne, hvis man har fysisk og psykisk overskud.

178 Er livsstil et helt frit valg?

179 Risiko-adfærd Når vi taler om livsstil, så gælder det at det enkelte individ har retten til at vælge samfundets rolle er at oplyse og at skabe de rammer, der gør at livsstil reelt er et frit valg.

180 Risiko-adfærd Det er en grundlovssikret at vælge at gå i hundene men det skal være velinformeret....

181 valg af livsstil beror ikke udelukkende på et frit valg.

182 syv års afkortning af livet

183 syv års afkortning af livet Syv år, Niller, syv år!

184 kan ikke affærdiges med individets hellige ret til frit at vælge at æde, drikke, ryge og inaktivere sig ihjel.

185 Hvad er et arbejdsmiljøproblem? Såfremt man i arbejdet udsættes for risikofaktorer og og præmatur død, så er der tale om et arbejdsmiljøproblem. Dette gælder også selvom arbejderen selvvalgt uden for arbejdspladsen udsætter sig for de samme risikofaktorer

186 2.5 million years 50 years

187 There is There not much is There not to do much is about There not to much do the is about There not to do much the is about There not to do much the is about not to much do the about to do the about the but the individual but the but individual has the an individual impact but has the an on individual impact but has whether an on but impact individual has whether these an on individual impact whether has these an on impact has whether these an on impact whethe these on are expressed are expressed or are expressed or are expressed or are expressed or are expressed or or 2.5 million 2.5 years million 2.5 years million 2.5 years million 2.5 years million 2.5 years million years

188