Hvordan bidrager boligsociale indsatser til at løse velfærdsudfordringer i og omkring boligområder. Chefanalytiker Gunvor Christensen

Transkript

1 Hvordan bidrager boligsociale indsatser til at løse velfærdsudfordringer i og omkring boligområder Chefanalytiker Gunvor Christensen

2 Velfærdsudfordringer defineret af hvem? Politisk bestemt på baggrund af boligaftaler m.v Virkelighed, der taler for sig selv Forventningen til midlerne, at de fremmer: trygge og stimulerende opvækstvilkår for børn og unge beskæftigelses- og erhvervsmuligheder kultur- og fritidstilbud i områderne

3 Vi har undersøgt Hvordan boligsociale indsatser finansieret af Landsbyggefondens midlerne en gennemslagskraft på: Børns trivsel og forældrekompetence Skolegang og uddannelse Beskæftigelse Kriminalitetsforebyggelse (26/9)

4 Hvad har vi undersøgt og hvordan? For alle helhedsplaner: Kortlægning af aktiviteter Svar på: Hvad laver I? Demografisk og socioøkonomisk udvikling for alle beboere i områder med helhedsplaner Svar på: udfordringer, udvikling og resultater Oplevet virkning af indsatser blandt aktører på det boligsociale område ift. målgruppe, organisering og faglighed Svar på: bidrag til løsninger 4

5 Hvad har vi undersøgt og hvordan? Udvalgte aktiviteter: lommepengejobs fritidsjobsaktiviteter mentor brandkadet projekt- og eventforløb kreativ læring (kun uddannelse) netværksmødre (kun beskæftigelse) Målgruppe og effekt i udvalgte aktiviteter Organisering, samarbejde og arbejdsmetoder 5

6 Hvad har vi undersøgt og hvordan? Udvalgte aktiviteter: lommepengejobs fritidsjobsaktiviteter mentor Kæmpe stor tak alle jer der har hjulpet med at indsamle data vedr. deltagerne brandkadet projekt- og eventforløb kreativ læring (kun uddannelse) netværksmødre (kun beskæftigelse) Målgruppe og effekt i udvalgte aktiviteter Organisering, samarbejde og arbejdsmetoder 6

7 Boligsociale indsatsers bidrag Beboere i de udsatte boligområder Konkrete aktiviteter Opsporing af beboere med behov Samarbejde med øvrige aktører som kommuner Faglighed og metode Summen af de bidrag, der gør at boligsociale indsatser er med til at løse velfærdsudfordringer i de udsatte boligområder. 7

8 Skole, uddannelse og beskæftigelse hovedudfordringer Forældrebaggrund har stor betydning for, om børn og unge klarer sig godt i skolen og får en uddannelse forskellige udsathedsprofiler ift etnicitet. Fravær i grundskolen er høj; særligt for børn med dansk baggrund gælder både indskoling, mellemtrin og udskoling. Lav andel, der tager folkeskolens afgangseksamen 78 pct. af ikkevestlige, 70 pct. af danske børn landsgennemsnit er 87 pct. Tendens til større relativ stigning i karaktergennemsnit særlig for danske unge i de udsatte boligområder. 8

9 Skole, uddannelse og beskæftigelse - hovedudfordringer Flere unge år vælger i dag uddannelse fremfor beskæftigelse Blandt årige bliver uddannelsesgabet fra 2008 og frem mindre mellem unge i udsatte boligområder og i befolkningen. 25 pct. af årige er i NEET-gruppen mod 15 pct. i befolkningen Over halvdelen af unge, der i 2011 er i NEET-gruppen er stadig i NEET-gruppen i Blandt kontanthjælpsmodtagere, der vurderes jobparate, er der stor træghed. Over 40 pct. er stadig jobparate kontanthjælpsmodtagere 3 år senere. 9

10 Boligsociale aktiviteter skole og uddannelse Forbedring af børn og unges skolegang og uddannelseschancer Faglige og boglige kompetencer Sociale kompetencer Vejledning og rådgivning Forebyggelse af fravær Forældrekompetencer Lommepengeprojekt Boligsociale klubber Job- og uddannelsesvejledning Skoletrivsel Forældrenetværk Fritidsjob Væresteder Rollemodeller Elevtrivsel Rådgivning og forebyggende samtaler Brandkadetter Kreativ læring Mentorindsats Forældreprogrammer og -skole Juniorpædagoger Projekt- og eventforløb Praktikpladser Støtte til fritidsaktiviteter Beboerjournalister Forenings- og fritidsguides Demokrati og ungeråd Sportsaktiviteter Lektiecaféer Idrætsafprøvning 10

11 Boligsociale aktiviteter - beskæftigelse Flere beboere i beskæftigelse og flere beboere tættere på arbejdsmarkedet Konkret joberfaring Faglig kompetence opbygning Vejledning og rådgivning Lommepengeprojekt Forberedende voksenuddannelse Job- og uddannelsesvejledning Fritidsjob Sundhedsambassadør Rollemodeller Aktivering Netværksmødre Mentorindsats Beboerdrevne aktiviteter Projekt- og eventforløb Fremskudt beskæftigelse Brandkadetter Juniorpædagoger Praktikpladser Beboerjournalister Brandkadetter Juniorpædagoger Praktikpladser Beboerjournalister Der ser ud ikke ud til at være så mange aktiviteter for de voksne over 30 år Iværksætteri Iværksætteri 11

12 Hvem deltagere i de boligsociale aktiviteter? For første gang kan vi sige noget på tværs af helhedsplaner om, hvem det er, der deltager i udvalgte boligsociale aktiviteter. Relative flere med ikke-vestlig baggrund Relativt flere drenge end piger Typisk i alderen år 12

13 Deltagere kommer fra mere socialt udsatte familier 13

14 Deltagere kommer fra mere socialt udsatte familier 14

15 Flere deltagere er i gang med uddannelse Fordeling på igangværende uddannelse (året før start på aktivitet) 15

16 Flere deltagere er i gang med uddannelse Fordeling på igangværende uddannelse (året før start på aktivitet) Er det en effekt af boligsociale indsatser eller creamning? 16

17 Gennemslagskraft - målgruppe Vi undersøger første del af en kausalitetskæde med effektstudie: Lommepenge - og fritidsjobsindsats Opnås et fritidsjob? Fastholdelse et fritidsjob? Kvalitativt belysning af oplevede virkninger af fritidsjobbet 2020: Lommepenge -og fritidsjobsindsats Fravær I gang med ungdomsuddannelse 17

18 Fritidsjobsindsats to dele Del 1: Afklaring af muligheder og søge job Skrive CV og ansøgning Træning i jobsamtale Træning i specifikke kompetencer fx børnepasning, cykelreparation Del 2: Formel ansættelse på en arbejdsplads Den unge varetaget en formaliseret jobfunktion Afgrænset antal time 18

19 Gennemslagskraft af boligsociale indsatser - målgruppen Fulgt ca. 300 unge, der har deltaget i et lommepengeprojekt eller fritidsjobindsats fra 2014 og 2015 i alderen år. Vi har indhentet registerdata for at følge deres udvikling De 300 unge har vi fundet en kontrolgruppe på. Ingen lodtrækning. Kontrolgruppe baseret på matching af objektive forhold Chancen for at have et fritidsjob hvis unge har deltaget i lommepenge og/eller fritidsjobsaktiviteter er 3 gange større både i året og året efter deltagelse. Stor eller lille effekt? 19

20 Effekt af lommepengejob og fritidsjobsindsats D 3 gange så stor chance for at få et fritidsjob og fastholde det året efter. 20

21 Forandringsteori for hvordan I arbejder med lommepengejobs og fritidsjobsaktiviteter 21

22 Helhedsplanens samarbejdspartnere vurderer 22

23 Helhedsplanens samarbejdspartnere vurderer 23

24 Samarbejdspartneres vurdering af, i hvilken grad helhedsplanerne medvirker til, at det uddannelsesrettede samarbejde om målgruppen er blevet mere helhedsorienteret. 24

25 Samarbejdspartneres vurdering af, i hvilken grad helhedsplanerne medvirker til at styrke samarbejdet om opsporing af målgruppen 25

26 Samarbejdspartneres vurdering af, i hvilken grad helhedsplanerne giver mulighed for at trække på personer, som har en anden viden og kompetencer i forhold til målgruppen. 26

27 Så boligsociale indsatsers bidrag til velfærdsudfordringer Opsporing af målgruppe Rykker målgruppen ift. motivation, selvværd og vedholdenhed Bidrager til at målgruppen får fritidsjob og fastholder det Bidrager til helhedsorienteret opgaveløsning Bidrager til at bringe nye fagligheder og perspektiver i spil Det er udtryk for brandgodt arbejde I laver, og at I udfylder en betydningsfuld opgave 27

28 Gå til menti.com og skriv en kode, der fremgår af site Diskuter anvendeligheden af den form for vidensbasering af det boligsociale arbejde som lige er præsenteret for jer 28

29 Resultater om skridt på vejen I 15 udvalgte helhedsplaner er der indsamlet data for årige om deres syn på skole, fritidsliv, familier og venner. Om nogle af de forhold som I arbejder med og som der ikke findes data på i registrene 50 deltagere år 50 deltagere år Elektronisk survey båret af medarbejdere i helhedsplanerne Følger op via mail og telefoner i kommende rul 29

30 Kan du li at gå i skole? N=

31 Hvordan synes du selv, du klarer dig i skolen rent fagligt? N=

32 Hvem hjælper dig med dine lektier? N=

33 Er du inden for de seneste 6 måneder blevet hjemme fra skole, selvom du ikke var syg? N=

34 Har du planer om at starte på en uddannelse eller at få et arbejde inden for de næste 6 måneder? (15-29 år) N=

35 Hvem taler du med om dine overvejelser i forhold til hvilken uddannelse eller job, du skal vælge? (flere kryds) N=

36 Har du en drøm for din fremtid? N=

37 Føler du dig ofte ensom? N=541 37

38 Er der en voksen, der ikke er din forælder, som du kan tale med, hvis du har problemer eller er ked af det? N=

39 Hvad synes du om dit liv for tiden? N=

40 Føler du, at du bliver holdt uden for samfundet? N=

41 Opsamling på data om skridt vejen Give viden om udvikling i forhold, som I arbejder med i aktiviteterne forhold der er tættere på end fx karaktergennemsnit Give viden om udfordringer i en målgruppe: 40 og 50 pct. føler i varierende grad, at de bliver holdt uden for samfundet pct. oplever ensomhed Fravær Viden, der kan nuancerer opfattelsen af målgruppen: De fleste kan faktisk godt li at gå i skole De fleste (15-29 årig) er i proces med uddannelse/job Forældrene er et aktiv i denne proces 41

42 Opsamling på data om skridt vejen Der er børnesygdomme på alle leder kanter når man første gang afprøver sådan et værktøj Først og fremmest et unikt billede ind på de børn og unge I arbejder med Viden om forandringer i børn og unges hverdagsmestring er stærkt i forhold til jeres arbejde. 42

43 Hvilken viden har I brug for i forhold til at blive klogere på, hvordan boligsociale indsatser løser velfærdsudfordringer? Gå til menti.com og skriv koden her kan I skrive spørgsmål op 43

44 Er der velfærdsudfordringer, der ikke bliver løst? Forskningsmæssig enighed (baseret på amerikanske, hollandske og skandinaviske studier): Social ulighed Boligmæssige segregering Så mindre boligmæssig segregering kræver mindre social ulighed 44

45 Det er ikke tilfældigt at vi bor, hvor vi gør Den sociale stratifikation rodfæster sig som en stratifikation af byrummet. Derfor BØR det ikke være overraskende, at vi finder de mest udsatte grupper i samfundet i de udsatte boligområder, og at vi finder hele problempaletten i de udsatte boligområder Boligområderne er det synlige bevis på udfordringerne; Beboerne er drevet af de samme forhold, som de fleste af os: trives, godt liv, god hverdag, vil sine børn det bedst, få mest muligt af livet, men vanskeligere livsomstændigheder og muligheder og beboere er IKKE en særlig slags 45

46 Problemstillinger, der kræver nuancering Behov for et generelt løft af ikke-vestlige beboere uanset hvor de bor, mens der er behov for et målrettet løft af etnisk danske beboere i de udsatte boligområder. To udsathedsprofiler etniske danske og ikke-vestlige 46

47 Andelen, som har modtaget en ubetinget eller betinget dom blandt mødre og fædre til 0-6-årige 47

48 Andelen med en forælder med alkohol- eller stofmisbrug blandt mødre og fædre til 0-6-årige børn 48

49 Andelen med en psykisk sygdom blandt mødre og fædre til 0-6-årige børn 49

50 Fordelingen på, om 1-2-årige børn er i dagtilbud eller ej, opgjort for støttede områder og befolkningen i Det er en sammensætningseffekt ikke en områdeeffekt 50

51 Problemstillinger, der ikke fylder så meget Sundhed markant social skævhed Psykisk sygdom også blandt unge stigende antal af unge med diagnoser Ensomhed Beskæftigelse blandt voksne 51

52 Social ulighed Faglige færdigheder Børn og unge i befolkningen Børn og unge i et udsat boligområde 6 år 25 år Alder 52

53 Social ulighed Faglige færdigheder Børn og unge i befolkningen Skyldes udviklingen i de udsatte boligområder alene sammensætningseffekter dvs skole outcomes er dårlige alene på grund af de børn og unge, der bor i boligområderne? Børn og unge i et udsat boligområde 6 år 25 år Alder 53

54 Social ulighed Det første relevante spørgsmål: Q: Har den kommunale velfærd samme kvalitet i Gellerupparken, Tingbjerg, Vollsmose, Finlandsparken osv. som andre steder i kommunen? Q:Er der behov for opjustering? Det andet spørgsmål, hvis velfærdsudbuddet kvalitetsmæssigt er på plads Q: Hvilke indsatser kan så tiltrække, løfte og fastholde? 54

55 Bedst mulige kommunale kernevelfærd Dagtilbud Skoler Uddannelse Beskæftigelse Fysisk og psykisk sundhed Handler om at kvaliteten i HELE kommunen er den samme og at der IKKE er geografiske udfald, der fx sammenfalder med de udsatte boligområder 55

56 Områderne, beboerne og velfærden De kommunale skal-opgaver kan godt tilpasses noget mere, så de i højere fra passer til kunderne i butikken. De boligsociale helhedsplaner kan bidrage til denne tilpasning. Boligorganisationer skal omstille sig fra driftsenheder til velfærdsproducenter 56

57 Så hvad er det boligsociale bidrag Stor andel af børn og unge vokser op i familier, hvor forældre ingen uddannelse og en svag tilknytning til arbejdsmarkedet understøtter den skolemæssige del, fritid og joberfaringer selvværd, motivation, udholdenhed flere unge vælger i dag uddannelse fremfor beskæftigelse Fravær i grundskolen, lav andel, der tager folkeskolens afgangseksamen, karaktergennemsnit de sociale og personlige kompetencer alt det rundt om de faglige kompetencer Kriminalitetsforebyggelse selvværd, motivation, udholdenhed personlige og sociale kompetencer til at vælge andre veje 57

58 Så hvad er det boligsociale bidrag Voksne uden for arbejdsmarkedet og unge i restgruppen selvværd, motivation, udholdenhed personlige og sociale kompetencer joberfaring De 0-6 årige børn tidlig forebyggelse På lidt famlende grund i forhold til omfanget af småbørnsfamilier med behov for indsats men er i sin opstart Boligområde tryghed og sammenhængskraft klassisk boligsocialt område, image, kommunikation, fællesskabsdannelse 58

59 Så hvad er det boligsociale bidrag Og alt det, der bliver gjort, bliver langt hen ad vejen gjort så godt muligt inden for de strukturelle og økonomiske rammer der er! Men rammerne kan godt masseres noget mere, indsatserne kan blive bedre, mere intensive og mere langtidsholdbare. Udfordringerne i det boligsociale arbejde Opsøgende arbejde Tættere samarbejde med dagtilbud og skoler Jobcentrene Erhvervslivet Hvem har fokus på overgangsfaserne i børn og unges liv 59

60 Huskeliste. Boligorganisationerne med den boligsociale helhedsplan tør sætte sig i centrum for at skabe en udvikling i et boligområde Insister på, at den boligsociale helhedsplan kan understøtte kommunal kernedrift Insister på, at kommunen ser muligheder i at bruge helhedsplanen som løftestang og som platform for et samarbejde Insister på, at kommunale skal opgaver godt kan ramme en form, der passer til kunderne i butikken. Nuancering af etnicitet ellers risiko for ikke at få løst hele den socialpolitiske og boligsociale opgave 60

61 Tak for ordet!

62 Praktiske tips Tjek ind Comwell Wake up (først adgang efter kl. 15) Tjek ud i morgen inden programstart kl. 9 Raodtrips Afgang fra mødested kl Afgang fra bus kl (se kort i app) Retur kl. ca Middag kl

63 Boligsocial Årskonference 2019 #boligsocial19

64 Tjek ind Comwell Wake up (først adgang efter kl. 15). Bagage på balkonen Tjek ud i morgen inden programstart kl. 9 Raodtrips Afgang fra mødested kl (gå-ben til bus) Afgang fra bus/mødested kl (se kort i app) Gå: mødes inde i Centralværkstedet Bus: mødes udenfor følg skilte Retur kl. ca Middag kl Kaffepause