Rehabilitering i socialpsykiatrien

Transkript

1 Rehabilitering i socialpsykiatrien Hjælp til selvhjælp et fælles ansvar Sønderborg Kommune og Type2dialog høster de første erfaringer med rehabilitering i socialpsykiatrien.

2 "Rehabilitering er en generel tilgang til hjælp og støtte for fx ældre, syge eller handicappede. Ved at tage udgangspunkt i en helhedsorienteret forståelse af rehabilitering, kan der skabes sammenhæng i indsatsen på tværs af sektorer, forvaltninger og professionsgrænser." Hans Lund, lektor, studieleder, fysioterapeut, ph.d., Syddansk Universitet

3 Helle Schultz, psykiatri- og handicapchef, Sønderborg Kommune I Sønderborg Kommune har vi en strategi om at implementere rehabilitering som arbejdsform på tværs af forvaltninger. Med udgangspunkt i borgerens ønsker og håb for fremtiden arbejder vi på at levere systematiske og sammenhængende rehabiliteringsforløb med fokus på både kvalitet og effektivitet. I 2010 startede vi med ældreområdet, og i 2013 lancerede vi rehabilitering i socialpsykiatrien. Forskning viser, at det tager 3-4 år at omstille en driftsorganisation til at arbejde på en anden måde og med et andet mindset. Derfor er vi stolte over, at vi allerede et år efter opstart i socialpsykiatrien kan dokumentere målbare og synlige resultater for borgere, medarbejdere og Sønderborg Kommune. Og vi fortsætter... Henrik Povl Eriksen, partner, Type2dialog Det var med stor interesse, at vi indgik i samarbejdet med Sønderborg Kommune. Først havde organisationen et ønske om at igangsætte kompetenceudvikling baseret på faglige kurser. Som eksperter i implementering ved vi, at kurser giver faglig inspiration og viden, men vi ved også, at de ikke nødvendigvis sikrer implementering og ændring af arbejdskultur. Med respekt for de mange dygtige ledere og medarbejdere designede vi i fællesskab en udviklings- og implementeringsproces, som tog udgangspunkt i kerneopgaven og borgernes behov. En proces, som har skabt flotte resultater, og som andre kommuner nu bliver inspireret af. Udfordringer og løsninger Et stigende antal borgere får en sindslidelse Borgerforløb og kerneopgaven Borgerne, kerneopgaven og nye arbejdsgange Den lærende organisation Fra enkeltstående kurser til kompetenceudvikling Erfaringer og anbefalinger Allerede efter et år er der gode erfaringer

4 Psykisk syge dør år for tidligt. Deres forkortede levetid skyldes først og fremmest, at de har mange flere og mere alvorlige fysiske sygdomme særligt hjertekarsygdomme og diabetes. Merete Nordentoft, klinisk professor, overlæge, Region Hovedstadens Psykiatri. Kilde: Dagens Medicin.

5 Udfordringer og løsninger Et stigende antal borgere får en sindslidelse og har brug for hjælp og støtte fra kommunen. Ulighed i sundhed. Borgere tilknyttet socialpsykiatrien har en markant oversygelighed, og deres forventede levetid er år kortere end den øvrige befolknings. Overdødeligheden skyldes primært somatiske sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme og kræft, som både underdiagnosticeres og underbehandles hos personer med sindslidelser. Systematiske tilbud og individuelt tilpasset støtte fra såvel fagpersoner som pårørende er afgørende for gennemførelsen af livsstilsændringer hos borgere med psykiske lidelser. Sammenhængende forløb. Borgere tilknyttet socialpsykiatrien i Sønderborg Kommune har kontakt til mange forskellige fagpersoner. Udfordringen for borgeren er ofte de forskellige faglige dagsordener samt manglende koordinering og sammenhæng i indsatsen. Et eksempel er en ung mand, som lever med diabetes, har skizofreni og er amfetaminbruger. Han skal holde styr på ca. 25 forskellige fagpersoner lige fra kontaktpersonen i socialpsykiatrien, hjemmesygeplejen og lægen på diabetesambulatoriet til sagsbehandleren i jobcentret, retspsykiatrien og politiet. Hvem tager udgangspunkt i borgerens mål og ønsker, hvem koordinerer en fælles rehabiliteringsindsats, og hvem følger op og justerer? Arbejdsmarkedet. Undersøgelser viser, at personer med sindslidelser har de samme ønsker til og mål for livet som de fleste andre. Der er evidens for, at den rehabiliterende indsats mest hensigtsmæssigt kombineres med en individuel arbejdsmarkedsrettet indsats med fokus på borgerens mål og præferencer. Derfor er der brug for at skabe rammer og arbejdsmetoder, som sikrer en helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i borgerens mål. Gearet til fremtiden. I 2013 besluttede Sønderborg Kommune at implementere rehabilitering i socialpsykiatrien og indgik et samarbejde med konsulentvirksomheden Type2dialog, Over danskere har en sindslidelse. Pt. behandles danskere for bipolar sygdom, skizofreni eller depression. Ca af Sønderborg Kommunes indbyggere har en sindslidelse. Heraf er 550 borgere tilknyttet socialpsykiatrien og 150 tilknyttet kommunens væresteder. som skulle hjælpe organisationen på vej med den første del af forandringsprocessen. Ønsket var at styrke medarbejdernes kompetenceniveau, øge det tværfaglige samarbejde samt øge effektiviteten i kraft af bedre udnyttelse af organisationens ressourcer. Kort sagt at blive gearet til fremtiden. Omdrejningspunktet var at implementere rehabilitering som arbejdsmetode med henblik på at støtte borgerne i deres recoveryproces. De primære indsatser år 1. Udviklings- og implementeringsprocesser i store driftsorganisationer tager 3-4 år, og i Sønderborg Kommune er man godt på vej. Det første år har der været fokus på følgende primære indsatser: Design af en fælles implementeringsplan. Udvikling af en fælles rehabiliterende arbejdsgang. Inddragelse af 30 borgere til pilotafprøvning af arbejdsgang. Ledersupervision med fokus på forandringsledelse og implementering i praksis. Faglig kompetenceudvikling for alle ledere og medarbejdere koblet til borgernes rehabiliteringsforløb. En kollektiv faglig udviklingsproces. Forskning viser, at den relationelle koordinering bl.a. øges ved, at alle i organisationen har et fælles sprog og en fælles faglig vidensplatform. Derfor er samtlige ansatte i socialpsykiatrien inddraget i udviklingsprocessen uanset uddannelsesmæssig baggrund og jobfunktion. Herudover er vigtige samarbejdspartnere fra myndighed, hjemmesygeplejen, jobcenter, sundhedscenter mv. inddraget i samarbejdet. 5

6 At inddrage borgeren som kerneaktør er en forudsætning for et succesfuldt rehabiliteringsforløb. Mogens Seider, formand for Dansk selskab for psykosocial rehabilitering.

7 Borgerforløb og kerneopgaven Borgerne, kerneopgaven og nye arbejdsgange er platformen for hele udviklingsprocessen. Borgerens meningsfulde mål. Der er ingen, der kan forstå mig, udbrød en borger efter mange års erfaring med socialpsykiatrien. Borgeren blev inviteret med i Hjælp til selvhjælp et fælles ansvar og fik bl.a. at vide, at det var et projekt, som de socialfaglige medarbejdere skulle lære af. Efter tre møder lykkedes det støttekontaktpersonen og borgeren at komme rigtigt i dybden og finde ind til borgerens mål. Sammen fandt de så frem til, hvem der skulle inviteres med til det tværfaglige rehabiliteringsmøde, så alle kunne støtte op om at nå målet. Indsatsen tog herefter udgangspunkt i borgerens håb og meningsfulde mål. Et rehabiliteringsforløb er målrettet og tager altid afsæt i borgerens mål, ønsker og behov ikke i fagpersonernes. Da borgere tilknyttet socialpsykiatrien ofte har flere komplekse problemstillinger, kan det være kompliceret at holde styr på, hvilket mål der skal fokuseres på lige nu, og hvem der skal involveres. I udviklingsprocessen øver medarbejderne sig i at tilbageholde egne holdninger og forslag til mål for i stedet at blive dygtige til at finde ind til, hvad der er meningsfyldt for borgeren. Herudfra konkretiseres et kortsigtet mål, som bliver ledetråden for alle involverede parter i rehabiliteringsforløbet. Tværfaglige rehabiliteringsmøder. Det er første gang, jeg er blevet hørt! Sådan lød det fra en overvældet borger med tårer i øjnene efter et udbytterigt tværfagligt rehabiliteringsmøde. Her deltog en socialfaglig medarbejder, en sygeplejerske og en sundhedsfaglig medarbejder fra Sundhedscentret. Også en anden borger oplevede de positive konsekvenser af et vellykket tværfagligt rehabiliteringsmøde. Mødedeltagerne omfattede repræsentanter fra jobcentret og et aktivitetstilbud, en socialfaglig medarbejder, borgeren og dennes ægtefælle, som fik rollen som referent. Borgeren havde tidligere haft et meget dårligt forhold til jobcentret, men efter rehabiliteringsmødet vendte det fuldstændig. Den socialfaglige medarbejder fortæller, at borgeren og ægtefællen nu har et godt samarbejde med Jobcentret, da de begge i højere grad føler sig hørt og inddraget i beslutninger. Et rehabiliteringsforløb er målrettet og tidsbestemt. Det vil sige, at forløbet har en start- og en slutdato, hvorefter der kan opstilles et nyt mål og igangsættes en ny rehabiliteringsproces. Sønderborg Kommune har udarbejdet en arbejdsgang for et rehabiliteringsforløb, som nu er afprøvet sammen med 30 borgere i udviklingsprocessen. Nøglen til at sikre progression og en sammenhængende og koordineret indsats imellem de mange fagpersoner, som er involveret, er tværfaglige rehabiliteringsmøder. Erfaringen i Sønderborg Kommune viser, at de borgere, som ønsker at deltage i mødet, virkelig får en fornemmelse af at være med. De er ikke bekymrede over de mange personer, der deltager på mødet selv når der er 15 personer, er det ikke et problem, for borgerne kender dem jo typisk i forvejen. 7

8 "Når der investeres i kompetenceudvikling, og der samtidig ønskes transfer af viden til arbejdspladsen, er en af de største fremmere, at organisationen formår at implementere det lærte i praksis, og at der arbejdes systematisk med det. I mange tilfælde kan en arbejdsplads have stort udbytte af at arbejde med uddannelseskulturen og ønsket om forandring, samtidig med at man sender medarbejderne på kurser." Bjarne Wahlgren, professor, centerleder, Nationalt Center for Kompetenceudvikling, Aarhus Universitet.

9 Den lærende organisation Fra enkeltstående kurser til kompetenceudvikling og implementering i praksis. Nu høster vi. Alle ledere og medarbejdere i socialpsykiatrien er involveret i udviklingsprocessen. Den faglige kompetenceudvikling tager udgangspunkt i praksisarbejdet med rehabilitering, og det betyder, at den nye viden kan afprøves direkte i praksis og samtidig sikres implementering af de nye arbejdsgange. Koordinering og respekt. Forløbet betyder, at der er skabt et fælles sprog i organisationen, og at der arbejdes ud fra fælles mål. Det har givet et tværfagligt kollegialt ansvar og respekt for andre faggrupper, fortæller en begejstret leder fra socialpsykiatrien, der sammen med sine lederkolleger har stået i spidsen for implementeringsprocessen og nu er klar til at tage det næste skridt. Det har været guld værd, at hele læringsforløbet tager udgangspunkt i praksis og kerneopgaven, og at samtlige ledere og medarbejdere er involveret. Hermed er det nemlig ikke nogle få, der får en stafet, de skal løbe med, men i stedet er der skabt en lærende organisation, hvor alle er involveret og flytter sig samtidig. Fælles mål og styrket samarbejde. Vi er på vinderholdet og er stolte over, at vi er dem, andre kommuner gerne vil lære af. Processen giver helt klart mening. Der er mange positive tilbagemeldinger fra medarbejdere i socialpsykiatrien, som nu øver sig på at blive dygtige til at arbejde med rehabilitering: Mindre synsninger mere faglighed. Professionaliseringen er øget, vi arbejder ligeværdigt, og vi er lydhøre over for hinanden. Samarbejdet med sygeplejen og jobcentret har givet en større forståelse. Det er blevet meget lettere at sige skal vi ikke lige mødes?. Forskning viser, at en høj grad af respekt samt en velkoordineret opgaveløsning kan medvirke til at øge kvalitet og effektivitet. Eksempelvis er der store fordele ved, at myndigheden deltager i de tværfaglige rehabiliteringsmøder og i samarbejde med borger og udførerled kvalificerer mål for indsatsen. Mange borgere har pga. deres sygdom svært ved at formulere mål, og det kan også være en udfordring for de socialfaglige rådgivere. Men de fælles mål har stor betydning for den koordinerede indsats, ikke mindst i forhold til de borgere, der tidligere klagede over, at de socialfaglige medarbejdere og andre samarbejdspartnere ikke gjorde det, de skulle. Når der foreligger en fælles aftale og et fælles mål, ved alle, hvad der arbejdes på, og takket være de systematiske tværfaglige rehabiliteringsmøder får fagpersonerne bedre forståelse for hinandens opgaver. Der er sket noget: Der er en større respekt, og man leverer det, der er aftalt. Bedre samarbejde og mere dialog mellem myndighed og drift Kulturen er anderledes. Man kan snakke om, hvorvidt indsatsen skal justeres. Dialogen er blevet bedre begge veje. 9

10 I Sønderborg Kommune har vi satset strategisk på rehabilitering inden for de kommunale velfærdsområder. Det er en af vejene til at innovere vores organisation og skabe målbare resultater for kommunens borgere. Bente Larsen, direktør, Sønderborg Kommune.

11 Erfaringer og anbefalinger Allerede efter et år er der gode erfaringer - så nu starter udrulningsprocessen Hvad tror vi på? Sønderborg Kommune og Type2dialog tror på, at alle borgere er motiverede for at mestre hverdagen og helst vil klare sig selv uden hjælp fra andre. Vi ved, at der er sammenhæng mellem høj grad af selvhjulpenhed og høj grad af livskvalitet. Og vi ved også, at hvis vi overkompenserer, så svækker vi borgerens evne til at vedligeholde sin funktionsevne. Derfor er missionen for rehabilitering at fremme borgerens mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv. Hvad går godt? Evalueringen viser, at borgerne allerede nu føler sig inddraget, og at deres rehabiliteringsplan tager udgangspunkt i deres egne håb og drømme. Både medarbejdere og borgere oplever en øget grad af samarbejde på tværs af afdelinger og forvaltninger samt at der arbejdes ud fra fælles mål og prioriteringer. Med den nye arbejdsgang foregår rehabiliteringsarbejdet mere systematisk, og i foråret 2015 vil en effektmåling vise, hvor meget effektiviteten er øget i forbindelse med rehabiliteringsindsatsen. En væsentlig succesfaktor for, at implementeringen lykkes, er, at rehabilitering giver mening for ledere og medarbejdere. En undersøgelse viser, at 97 % af deltagerne oplever, at rehabilitering er meningsfyldt, hvilket er et stærkt udgangspunkt for den videre udrulning. Samtidig viser en videnstest, at det gennemsnitlige vidensniveau om rehabilitering, recovery og sundhedsfremme er øget med 25 % i organisationen. Hvad er en udfordring? Rehabilitering er en systematisk arbejdsform, og det har været en udfordring for de socialfaglige medarbejdere at skulle forholde sig til tid, effekt, evaluering og dokumentation. Det har også været en udfordring at få skabt ejerskab blandt samarbejdspartnere, hvilket er vigtigt, fordi rehabilitering handler om en koordineret og sammenhængende indsats. På de tværfaglige rehabiliteringsmøder, som skal sikre koordinationen, er ordstyreren blevet udfordret. Det kræver meget træning at lede et rehabiliteringsmøde, som skal sikre både effektivitet og faglig kvalitet. På trods af at mange af borgerne har fysiske sygdomme, er sundhed ikke det vigtigste for dem. Det er derfor en udfordring at finde frem til, hvornår og hvordan forebyggelse og sundhedsfremme kan blive meningsfyldt for borgeren og integreret i rehabiliteringsforløbet. Hvad undrer os? Først og fremmest, at man i socialpsykiatrien ikke har været vant til at arbejde så systematisk og målrettet, som rehabilitering kræver. Det undrer os, at omsorgssystemerne ikke taler sammen, og at dokumentation er så stor en udfordring for mange. Det undrer os, at tværfagligt samarbejde og koordinering tidligere har været så nedprioriteret pga. silotænkning og at der skal arbejdes så hårdt på at nedbryde den. Og så undrer det os, at vi ikke tidligere har været opmærksomme på, hvor lidt der skal til, for at borgerne føler sig set, hørt og forstået. Opstart med rehabilitering - vores anbefalinger Retning: Definér klare og præcise mål og succeskriterier Kerneopgaven: Borgerens mål og ønsker i centrum Viden: Kompetenceudvikling skal knytte sig til kerneopgaven Forankring: Implementeringsagenter og kvalitetsmedarbejdere i driften Koordinering: Integrér beskæftigelse og sundhed i rehabiliteringsforløb Kollektiv indsats: Involvér alle ledere og medarbejdere Ledelse: Ejerskab og resultatmål skal forankres i ledergruppen Evaluering: Løbende evaluering og justering 11

12 Sønderborg Kommune udvikler arbejdskulturen i socialpsykiatrien, så rehabilitering bliver en gennemgående arbejdsmetode for alle ledere og medarbejdere. Allerede efter det første år er der skabt synlige og målbare resultater, så nu starter udrulningsprocessen. Læs om processen, oplevelser, erfaringer og anbefalinger. For yderligere information, kontakt Sønderborg Kommune eller Type2dialog. Rådhustorvet Sønderborg Tel: post@sonderborg.dk Type2dialog ApS Høstvej Kgs. Lyngby Tel: info@type2dialog.dk Norgesvej Haderslev FENTZ