Camilla Hoppe. DTU-Fødevareinstituttet
|
|
- Sven Andreasen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010 Camilla Hoppe MSc, PhD DTU-Fødevareinstituttet Landbrug og Fødevarer 6. og 7. Januar 2011
2 Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, DTU Food, Technical University of Denmark Anne Marie Beck Camilla Hoppe Karin Hess Ygil Niels Lyhne Andersen Agnes N. Pedersen
3 Agenda Baggrund Definition af mælk, mælkeprodukter og ost Danskerens indtag af mælk, mælkeprodukter og ost Næringsstoffer i mælk, mælkeprodukter og ost Indtag af mælk, mælkeprodukter, ost og risiko for sygdom Officielle danske råd om indtagelse af mælk, mælkeprodukter og ost gennem tiden Kostråd/anbefalinger vedr. mælk, mælkeprodukter og ost i forskellige lande Mængder af mælk, mælkeprodukter og ost i forhold til de Nordiske næringsstofanbefalinger og kostråd Konklusion 3 DTU Food, Technical University of Denmark
4 Baggrund I 1993 udgav den daværende Levnedsmiddelstyrelse rapporten Mælk og andre mejeriprodukter vurderet ud fra et helhedssyn. Formålet med rapporten var at give en helhedsvurdering af ernæringsmæssige, toksikologiske og mikrobiologiske aspekter af mælk og andre mejeriprodukter i den danske kost. Levnedsmiddelstyrelsen vurderede at et passende dagligt indtag af mejeriprodukter for alle danskere over 1 år var: Ca. ½ liter mælk og/eller mælkeprodukt svarende til 2-3 glas 25g ost svarende til 1-2 skiver Så lidt smør og blandingsprodukt som muligt De 8 eksisterende Kostråd (fra 2005) indeholder bl.a. rådet Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød 4 DTU Food, Technical University of Denmark
5 Baggrund I 2009 bad Fødevarestyrelsen DTU-Fødevareinstituttet (FVI) om at vurdere mælkeanbefalingerne: mængdeanbefalinger, ostens rolle, betydningen af kalcium og øvrige næringsstoffer, samt sygdomsmæssige aspekter. Herudfra besluttede FVI at arbejdet primært skulle omfatte de ernæringsmæssige aspekter af mælk, andre mælkeprodukter samt ost i den danske kost. Gennemgangen af fødevaregrupperne mælk og ost skulle munde ud i nogle pejlemærker for passende mængder, der kan indgå i en fornuftigt sammensat kost. Rapportens hovedfokus er raske mennesker fra 2 år og frem. Litteratur vedrørende småtspisende og syge er således ikke medtaget. 5 DTU Food, Technical University of Denmark
6 Definition af mælk, mælkeprodukter og ost Arbejdsgruppen har valgt de produktbetegnelser, hvis betydning vurderes at være mest entydig i daglig tale. Desuden er der taget hensyn til de grupperinger, der fremkommer ved søgning af den videnskabelige litteratur. Mælk: sødmælk, letmælk, skummetmælk, minimælk og kærnemælk Mælkeprodukter: mælk der er syrnet med mikrobielle kulturer (dvs. yoghurt, A38 m.m.) samt fløde og syrnede flødeprodukter Ost: det modnede eller umodnede mejeriprodukt, der fremkommer, når mælk koagulerer Mejeriprodukter: er en samlebetegnelse: alle produkter som er fremstillet af mælk, dvs. mælk, mælkeprodukter samt ost og smør Rapportens hovedfokus er mælk, mælkeprodukter og ost. Smør og blandingsprodukter er derfor ikke omfattet af rapportens konklusioner. 6 DTU Food, Technical University of Denmark
7 Danskerens indtag af mælk, mælkeprodukter og ost Indtag af mælk (g/dag); gennemsnit, spredning og percentiler. Percentiler Gruppe antal gennemsnit spredning median Børn (4-14 år) Voksne (15-75 år) Alle (4-75 år) Indtag af ost (g/dag); gennemsnit, spredning og percentiler. Percentiler Gruppe antal gennemsnit spredning median Børn (4-14 år) Voksne (15-75 år) Alle (4-75 år) Fra DTU Food, Technical University of Denmark
8 Danskerens indtag af mælk, mælkeprodukter og ost Indtag af mælk (g/dag); gennemsnit, spredning og percentiler. Percentiler Gruppe antal gennemsnit spredning median Børn (4-14 år) Voksne (15-75 år) Alle (4-75 år) Indtag af ost (g/dag); gennemsnit, spredning og percentiler. Percentiler Gruppe antal gennemsnit spredning median Børn (4-14 år) Voksne (15-75 år) Alle (4-75 år) Fra Indtaget er skævt fordelt. Blandt børn får 20-25% mindre end en ¼ L og 40% mere end en ½ L. De tilsvarende tal for voksne er 45% og 20%. De fedtfattige mælketyper udgør ca. ⅔ af det samlede indtag, mens fede oste udgør hovedparten af indtaget af ost. 8 DTU Food, Technical University of Denmark
9 Danskerens indtag af mælk, mælkeprodukter og ost 140 Forsyningen af mælk Kg pr. indbygger/år Sødmælk 40 Letmælk 20 Skummetmælk* Kærnemælk Årstal Kilde: Landbrugsstatistikken, diverse årgange *Fra 2001 er skummetmælk inkl. Minimælk I samme periode stiger forbruget af syrnede mælkeprodukter, fløde, creme fraiche og ost 9 DTU Food, Technical University of Denmark
10 Næringsstoffer i mælk, mælkeprodukter og ost Relativ næringsstoftæthed i mælk % af anbefalet kostsammensætning Vitamin A Vitamin D Vitamin E Thiamin Riboflavin Niacin Vitamin B6 Folat Vitamin B12 Vitamin C Calcium Fosfor Kalium Magnesium Ernæringsmæssig profil af letmælk, skummetmælk og minimælk; (indhold af mikronæringsstof pr. MJ i % af anbefalet indtag pr. MJ). Data fra Fødevaredatabanken, version 7.01 og NNR 2004, tabel 1.3. Jern Zink Jod Selen Letmælk Minimælk Skummetmælk 10 DTU Food, Technical University of Denmark
11 Næringsstoffer i mælk, mælkeprodukter og ost Relativ næringsstoftæthed i mælk % af anbefalet kostsammensætning Vitamin A Vitamin D Vitamin E Thiamin Riboflavin Niacin Vitamin B6 Folat Vitamin B12 Vitamin C Calcium Fosfor Kalium Magnesium Ernæringsmæssig profil af letmælk, skummetmælk og minimælk; (indhold af mikronæringsstof pr. MJ i % af anbefalet indtag pr. MJ). Data fra Fødevaredatabanken, version 7.01 og NNR 2004, tabel 1.3. Jern Zink Jod Selen Letmælk Minimælk Skummetmælk 11 DTU Food, Technical University of Denmark
12 Næringsstoffer i mælk, mælkeprodukter og ost Relativ næringsstoftæthed i ost % af anbefalet kostsammensætning Ost 45+ Ost Vitamin A Vitamin D Vitamin E Thiamin Riboflavin Niacin Vitamin B6 Folat Vitamin B12 Vitamin C Calcium Fosfor Kalium Magnesium Jern Zink Jod Selen Ernæringsmæssig profil af 45+ og 30+ ost; (indhold af mikronæringsstof pr. MJ i % af anbefalet indtag pr. MJ). Data fra Fødevaredatabanken, version 7.01 og NNR 2004, tabel DTU Food, Technical University of Denmark
13 Næringsstoffer i mælk, mælkeprodukter og ost Relativ næringsstoftæthed i ost % af anbefalet kostsammensætning Ost 45+ Ost Vitamin A Vitamin D Vitamin E Thiamin Riboflavin Niacin Vitamin B6 Folat Vitamin B12 Vitamin C Calcium Fosfor Kalium Magnesium Jern Zink Jod Selen Ernæringsmæssig profil af 45+ og 30+ ost; (indhold af mikronærings-stof pr. MJ i % af anbefalet indtag pr. MJ). Data fra Fødevaredatabanken, version 7.01 og NNR 2004, tabel DTU Food, Technical University of Denmark
14 Bidrag fra mælk og ost i % fra hele Næringsstof Mælk Ost I alt Energi Fedt Mættede fedtsyrer Monoumættede fedtsyrer Polyumættede fedtsyrer Transfedtsyrer Kulhydrat, tilgængeligt Tilsat sukker Kostfiber Protein Næringsstof Mælk Ost I alt Vitamin A Vitamin D Vitamin E Thiamin Riboflavin Niacin Vitamin B Folat Vitamin B Vitamin C Kalcium Fosfor Magnesium Jern Zink Jod Selen Kalium DTU Food, Technical University of Denmark
15 Indtag af mælk, mælkeprodukter, ost og risiko for sygdom En systematisk gennemgang af studier (~ 250), hvor indtaget af mælk, mælkeprodukter og ost er sat i relation til sygdomsrisiko (25 sygdomme). Hvor muligt, er der refereret til meta-analyser og systematiske oversigter. Da udgangspunktet har været risiko for sygdom, har fokus været på prospektive kohorteundersøgelser. Dog er der også medtaget retrospektive case-kontrol undersøgelser, hvor søgningen har resulteret i begrænset antal/ingen af ovennævnte studietyper, eller hvor case-kontrol undersøgelser er indgået i metaanalyserne. 15 DTU Food, Technical University of Denmark
16 Indtag af mælk, mælkeprodukter, ost og risiko for sygdom eksempel type 2 diabetes mellitus Relativ risiko for type 2 diabetes mellitus i høj-indtag grupper i forhold til lav-indtag grupper, baseret på tre meta-analyser 16 DTU Food, Technical University of Denmark
17 Indtag af mælk, mælkeprodukter, ost og risiko for sygdom eksempel brystkræft Relativ risiko for brystkræft i høj-indtag grupper i forhold til lavindtag grupper, baseret på to meta-analyser 17 DTU Food, Technical University of Denmark
18 Indtag af mælk, mælkeprodukter, ost og risiko for sygdom opsummering Et højt indtag af mejeriprodukter medfører hos voksne: nedsat risiko for type 2 diabetes cerebrovaskulær sygdom metabolisk syndrom tyk- og endetarmskræft (- forhøjet blodtryk) uændret risiko for brystkræft iskæmisk hjertesygdom (- leddegigt) (- nyresten) (- blærekræft) øget risiko for (- prostatakræft) (- Parkinsons sygdom - hos mænd) (- akne) Et lavt indtag af mejeriprodukter medfører hos voksne: muligvis øget risiko for knoglefraktur 18 DTU Food, Technical University of Denmark
19 Indtag af mælk, mælkeprodukter, ost og risiko for sygdom opsummering Det er ikke muligt at konkludere mht. mælk og mælkeprodukter på grund af: inkonsistente resultater kræft i æggestok for få/ingen prospektive studier svær overvægt multipel sklerose svangerskabsforgiftning urinsyregigt slidgigt karies autisme Det er ikke muligt at konkludere vedrørende betydningen af ost for sygdomsrisiko, da der er for få/ingen prospektive studier om dette. 19 DTU Food, Technical University of Denmark
20 Indtag af mælk, mælkeprodukter, ost og risiko for sygdom mængder Sygdomsrisik o Høj Middel U Lav Lidt Mellem Meget Mælkeindtag 20 DTU Food, Technical University of Denmark
21 Indtag af mælk, mælkeprodukter, ost og risiko for sygdom mængder Sygdomsrisik o Høj Middel U Lav Lidt Mellem Meget Mælkeindtag ¼ - ½ Liter 21 DTU Food, Technical University of Denmark
22 Officielle danske råd om indtagelse af mælk, mælkeprodukter og ost gennem tiden 22 DTU Food, Technical University of Denmark
23 Årstal Instans Råd 1920 erne Danske husmoderforeninger Mælkeforbruget bør øges til 6-8 dl per person per dag (forløberen for Statens Husholdningsråd) 1936 Ankerhus/Suhrs baseret på Folkeforbundets anbefalinger fra Statens Husholdningsråd, Kostcirklen 1971 Statens Husholdningsråd, baseret på en Nordisk Ekspertkomite fra Statens Husholdningsråd, Kostcirklen 23 DTU Food, Technical University of Denmark 1-2 år: ¾ L mælk 2-14 år + svangre og diegivende: 1 L mælk (helst sødmælk) Andre voksne evt. mindre mængde af økonomiske grunde Ingen mængder i Kostcirklen, men teksten angiver at ½ L mælk plus 1 skive ost kan dække en voksens persons kalciumbehov. Gerne magre produkter til voksne 1-18 år: ¾ L mælk Voksne: ½ L mælk Fra g ost med stigende alder, jf. Tabel 5.1 Undgå overflødigt fedtstof Voksne: 25 g ost + ½ L mælk Børn og unge: g ost + ¾ L mælk De 5 kostråd Vælg magre produkter Statens Husholdningsråd, baseret på ½- ¾ L mælk + 25 g ost (børn højst ¾ L mælk) NNA 1981 Vælg magre produkter 1990 Statens Husholdningsråd, baseret på Alle over 1 år: ½ L mælk + 25 g ost NNA Statens Husholdningsråd, baseret på ½ L mælk eller 80 g ost dækker det daglige kalkbehov NNR1989 Fokus på, at børn under 3 år får fedt nok Levnedsmiddelstyrelsen, Ca. ½ L mælk og/eller mælkeprodukt svarende til 2-3 glas Helhedssynsrapport om mælk 25 g ost svarende til 1-2 skiver Magre produkter anbefales 1995 Forbrugerstyrelsen, De 7 kostråd Kostrådet: Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold angiver ingen mængde, men i den uddybende tekst står: kalkbehovet dækkes næsten gennem ½L mælkeprodukt og 25 g ost 1997 Veterinær- og Fødevaredirektoratet Fra 1 år og frem: ½ L mælkeprodukt og 1-2 skiver ost samt Forbrugerstyrelsen, baseret på Magre produkter anbefales De 7 kostråd 2005 Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning, Kostrådene Fødevarestyrelsen introducerer Kostkompasset Kostrådet: Spar på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød angiver ingen mængde, men i den uddybende tekst står: Ca. ½ L magre mælkeprodukter anses for en passende mængde for børn over 1 år samt voksne. Under 7. råd om væske står: Du kan dække ½ L af dit væskebehov med mager mælk.
24 Kostråd/anbefalinger m.m. vedr. mælk, mælkeprodukter og ost i forskellige lande EUROPA Albanien Andorra Belgien Bosnien-Hercegovina Bulgarien Danmark Estonien Finland Frankrig Grækenland Kostråd/Anbefaling Nye på vej (2009) omfattende bl.a. mælk og mælkeprodukter Mangler svar Mangler svar Ingen kostråd Kvantificeret i kopper og milliliter for mælk? ½ liter mager mælkeprodukt, 1 skive fedtfattig ost Vælg fedtfattige mælk og mejeriprodukter. 2-4 portioner mejeriprodukter/d, 1 portion = 2 dl mælk, yoghurt, kefir, 50 g 10 % fløde, 50 g is, 20 g ost Fedtfattig/fedtfri mejeriprodukt ingen mængder Øg indtagelsen af kalcium 2 portioner/d i form af ost, traditionel yoghurt og mælk. Ingen specifikke anbefalinger vedr. fedtindhold Irland 3 portioner/d af fedtfattig mælk, ost eller yoghurt (1 portion = 1 pint mælk, 1 karton yoghurt, 1 oz ost). Unge bør have 5 Island Israel Italien Kroatien Letland Litauen Luxemburg Malta Nederlandene Norge Polen Portugal Schweiz Slovakiet portioner 2-3 portioner/d (1 portion = 2 dl mælk eller mejeriprodukt, 25 g ost) Er ved at blive opdateret Er under udarbejdelse ingen specifik mængdeanbefaling vedr. mælk mængdeanbefalingen gælder for mælk, yoghurt, mejeriprodukter 1-2 portioner/d. Det nævnes at man bør vælge fedtfattige mælk og mejeriprodukter Ja, men tilsyneladende ingen mængdeangivelse Kostråd under udarbejdelse formodentlig: ml mælk, syrnet mælk og fedtfattig mælk Vælg fedtfattige mælk og mejeriprodukter Max 2-3 portioner/d af fedtfattig mælk eller mejeriprodukt eller ½ liter mælk/d Mælk med lavt fedtindhold, ingen mængdeangivelse Ikke specifikke råd om mælk m.v. Ja, men ingen mængdeangivelse 3-4 portioner/d 5-6 dl for børn og unge, 5 dl for voksne, 7,5 dl for gravide, postmenopausale kvinder og ældre, 1 l ved amning (fuldfed mælk for børn og unge, fedtfattig mælk for øvrige grupper) Vælg fedtfattig mælk, 3 portioner (1 portion = 200 ml mælk, g yoghurt, 200 g hytteost, g ost) Fedtfattige mejeriprodukter, ingen mængdeangivelse Slovenien Kostråd under udarbejdelse vælg fedtfattige mælk og mejeriprodukter (kefir, syrnet mælk, yoghurt og ost) med lavt 24 DTU Food, Technical University of Denmark fedtindhold
25 Kostråd/anbefalinger m.m. vedr. mælk, mælkeprodukter og ost i forskellige lande Spanien 2-3 portioner/d (1 portion = ml mælk eller 125 ml yoghurt eller g ost eller 60 g friskost) Sverige Tjekkiet Tyrkiet Tyskland UK Ungarn ½ liter mælk/d 2-3 portioner/d (1 portion = 300 mg Kalcium = 300 ml mælk eller 200 ml yoghurt eller 55 g ost), fedtfattige produkter anbefales til børn > 5 år og voksne 2-3 portioner/d (foretræk fedtfattig mælk) Generelle anbefalinger om at foretrække fedtfattig mælk og mejeriprodukter og få dem dagligt Spis moderate mængder og vælg fedtfattige produkter, ingen mængdeangivelse 3-4 portioner/d af mælk og mejeriprodukter (½ liter mælk/d), vælg syrnede produkter så ofte som muligt, øg indtagelsen af fedtfattig hytteost, spis fedtfattig ost regelmæssigt Østrig 0,25 liter/d af fedtfattig mælk, 3 skiver ost/d (1 skive = 30g) NORDAMERIKA Canada USA Vælg mejeriprodukter med et lavt fedtindhold. 2-3 portioner til voksne, 2 portioner til børn og 3-4 portioner til unge Få 3 kopper fedtfattig/fedtfri mælk eller en tilsvarende mængde af fedtfattig yoghurt eller fedtfattig ost (1½ oz ost svarer til 1 kop mælk) hver dag LATINAMERIKA OG CARIBIEN Argentina Få mælk, yoghurt eller ost hver dag Bolivia Foretræk mælkeprodukter med lavt fedtindhold Brasilien? Chile Få mælk, yoghurt, (frisk) ost tre gange om dagen vælg fedtfattige udgaver Colombia? Cuba? Den Dominikanske Republik Mælk og ost indgår i råd Ecuador? Grenada Ikke specifikke råd om mælk m.v. Guatemala Mælk og ost indgår i råd Mexico? Panama Ikke specifikke råd om mælk m.v. Saint Lucia Ikke specifikke råd om mælk m.v. St. Vincent and the Grenadines Ikke specifikke råd om mælk m.v. 25 DTU Food, Technical University of Denmark Uruguay? Venezuela?
26 Kostråd/anbefalinger m.m. vedr. mælk, mælkeprodukter og ost i forskellige lande AFRIKA Namibia Nigeria Sydafrika Ikke specifikke råd Ikke specifikke råd gravide anbefales øget indtag Mælk bør indtages dagligt ASIEN Australien Spis mad der indeholder kalcium det er særlig vigtigt for piger og kvinder. Børn og voksne 2 portioner mælk og mejeriprodukter hver dag, mens unge bør have 3 portioner Bangladesh Ikke specifikke råd om mælk m.v. Filippinerne Indtag mælk, mejeriprodukter og andre kalciumholdige fødevarer Indien Ikke specifikke råd om mælk m.v. Indonesien Ikke specifikke råd om mælk m.v. Japan Ikke specifikke råd om mælk m.v. Malaysia Ikke specifikke råd om mælk m.v. Kina Indtag mælk og mejeriprodukter hver dag Nepal Spis mælkeprodukter hver dag New Zealand Spis hver dag et udvalg af produkter fra hver af fire levnedsmiddelgrupper (herunder en vedr. mælk og mejeriprodukter) Singapore Ikke specifikke råd om mælk m.v. Thailand Drik mælk i mængde og kvalitet svarende til ens alder? = Kostråd er kun angivet på landets nationalsprog i referencen De aktuelt gældende kostråd/anbefalinger vedrørende indtag af mælk, mælkeprodukter og ost synes relativt enslydende over hele verden og er i størrelsesordenen 2-3 portioner per dag, svarende til ¼-½ L, mens mængde for ost typisk er 1-3 skiver. 26 DTU Food, Technical University of Denmark
27 Mængder af mælk, mælkeprodukter og ost i forhold til NNR og Kostrådene Første skridt er at konstruere en anbefalet normalkost for børn på ca. 5 MJ og for voksne på ca. 10 MJ. En kost, som lever op til Kostrådene og NNR og som tager hensyn til de valg eller prioriteringer indenfor hver kostgruppe, f.eks. frugt, grøntsager, mælk m.m., som børn og voksne har ifølge Den Nationale Kostundersøgelse. Der er taget hensyn til, at der er plads til et råderum i den planlagte kost. Kostens råderum (tomme kalorier) defineres her som den begrænsede mængde af nydelsesmidler (chokolade, kager, chips, sodavand, alkohol m.m.), der er plads til i en dagskost ud over de obligatoriske kostgrupper med tilhørende fastlagte mængder. 27 DTU Food, Technical University of Denmark
28 Mængder af mælk, mælkeprodukter og ost i forhold til NNR og Kostrådene - voksne dags voksne 10 MJ 10 MJ 10 MJ 10 MJ 10 MJ 10 MJ Drikkevarer g per dag g per dag g per dag g per dag g per dag g per dag Vand, te og kaffe Sodavand og saft (u juice) Alkoholiske drikke Grøntsager, i alt Frugt (uden juice) Juice Fisk Brød og cerealier, i alt Kartofler, ris og pasta Kød, inkl. fjerkræ, tilberedt Fedtstoffer på brød Fedtstof til madlavning Æg Mager mælk og surmælksprodukter Mager ost Marmelade, sukker, honning Råderum - med alkohol Råderum - uden alkohol DTU Food, Technical University of Denmark
29 Mængder af mælk, mælkeprodukter og ost i forhold til NNR og Kostrådene - voksne Mager mælk og surmælksprodukter Mager ost Energiprocenter (E%) NNR 2004 Fedt E% mættede fedtsyrer E% max monoumættede fedtsyrer E% polyumættede fedtsyrer E% Kulhydrat E% Tilsat sukker E% max Protein E% Alkohol E% max DTU Food, Technical University of Denmark
30 Mængder af mælk, mælkeprodukter og ost i forhold til NNR og Kostrådene - voksne Mager mælk og surmælksprodukter Mager ost NNR 2004 Kvinder år Estimeret energibehov 9, ,8 9,9 9,9 10 (MJ/dag) Kostfibre (g /dag) Vitamin A (RE/dag) Vitamin D (µg/dag) 7,5 4,7 4,6 4,2 4,4 4,3 4,7 Vitamin E (α-te/dag) Thiamin (mg/dag) 1,1 1,7 1,7 1,5 1,6 1,5 1,7 Riboflavin (mg/dag) 1,3 2,1 2 1,2 1,6 1,3 2,4 Niacin (NE/dag) Vitamin B6 (mg/dag) 1,3 1,9 1,9 1,7 1,8 1,7 2 Folat (µg/dag) Vitamin B12 (µg/dag) 2,0 7,0 6,6 4,3 5,5 4,7 7,7 Vitamin C (mg/dag) Calcium (mg/dag) Fosfor (mg/dag) Magnesium (mg/dag) Jern (mg/dag) Zink (mg/dag) Kobber (mg/dag) 0,9 3,5 3,4 3,7 3,7 3,8 3 Jod (µg/dag) Selen (µg/dag) Kalium (g/dag) 3,1 4,3 4,3 3,6 3,9 3,6 4,6 30 DTU Food, Technical University of Denmark
31 Mængder af mælk, mælkeprodukter og ost i forhold til NNR og Kostrådene - børn dags børn 5 MJ 5 MJ 5 MJ 5 MJ 5 MJ 5 MJ 5 MJ Drikkevarer g per dag g per dag g per dag g per dag g per dag g per dag g per dag Vand, te og kaffe Sodavand og saft (u juice) Grøntsager, i alt Frugt (uden juice) Juice Fisk Brød og cerealier, i alt Kartofler, ris og pasta Kød, inkl. fjerkræ, tilberedt Fedtstoffer på brød Fedtstof til madlavning Æg Mager mælk og surmælksprodukter Mager ost Marmelade, sukker, honning Råderum - børn DTU Food, Technical University of Denmark
32 Mængder af mælk, mælkeprodukter og ost i forhold til NNR og Kostrådene - børn Mager mælk og surmælksprodukter Mager ost Energiprocenter (E%) NNR 2004 Fedt E% mættede max fedtsyrer E% monoumættede fedtsyrer E% polyumættede fedtsyrer E% Kulhydrat E% Tilsat sukker E% max Protein E% Alkohol E% max DTU Food, Technical University of Denmark
33 Mængder af mælk, mælkeprodukter og ost i forhold til NNR og Kostrådene - børn Mager mælk og surmælksprodukter Mager ost NNR 2004 Børn 2-5 år Estimeret energibehov 5,3 5,3 5,3 5,2 5,3 5,2 5,2 5,5 (MJ/dag) Kostfibre (g /dag) Vitamin A (RE/dag) Vitamin D (µg/dag) 7,5 2,6 2,6 2,2 2,4 2,2 2,2 2,7 Vitamin E (α-te/dag) Thiamin (mg/dag) 0,6 1,0 1,0 0,8 0,9 0,8 0,8 1,1 Riboflavin (mg/dag) 0,7 1,5 1,5 0,6 1,1 0,7 0,8 1,9 Niacin (NE/dag) Vitamin B6 (mg/dag) 0,7 1,1 1,1 0,9 1,0 0,9 0,9 1,2 Folat (µg/dag) Vitamin B12 (µg/dag) 0,8 5,5 5,3 3,0 4,2 3,1 3,5 6,4 Vitamin C (mg/dag) Calcium (mg/dag) Fosfor (mg/dag) Magnesium (mg/dag) Jern (mg/dag) Zink (mg/dag) ,3 9 Kobber (mg/dag) 0,4 2,7 2,6 3,2 2,9 3,2 3,5 2,5 Jod (µg/dag) Selen (µg/dag) Kalium (g/dag) 1,8 2,4 2,4 1,7 2,0 1,7 1,7 2,8 33 DTU Food, Technical University of Denmark
34 Mængder af mælk, mælkeprodukter og ost i forhold til NNR og Kostrådene Ud fra den fremgangsmåde, der er benyttet ved beregning af forskellige varianter af kostsammensætningen, er en indtagelse af ¼ - ½ L mælk om dagen i en normalkost, der lever op til kostrådene og NNR2004 bedst foreneligt med opfyldelsen af NNR2004 for både børn og voksne. 34 DTU Food, Technical University of Denmark
35 Konklusioner På denne baggrund - Danskernes indtag, sygdomsrisiko, officielle danske råd gennem tiden, kostråd/anbefalinger i andre lande samt beregninger - vurderer arbejdsgruppen, at en passende daglig indtagelse af mælk og mælkeprodukter for alle raske danskere over 2 år er af størrelsesordenen ¼-½ L i en normalkost, der lever op til kostrådene og NNR2004. Arbejdsgruppen vurderer endvidere, at det ikke er nødvendigt med daglig indtagelse af ost, hvis man indtager mælk og mælkeprodukter. Selvom det ikke har været muligt at drage generelle konklusioner om forskelle i effekt på risiko for diverse sygdomme af fedtrige og fedtfattige mejeriprodukter, bør danskerne fortsætte med at vælge de fedtfattige varianter for at leve op til anbefalingerne i NNR2004 om at begrænse indtaget af mættet fedt. 35 DTU Food, Technical University of Denmark
36 Tak for opmærksomheden 36 DTU Food, Technical University of Denmark
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mere!" " # $% & ' ( # ) #! % * ' &% & ' +, -.%. '! """ -&/% / '!""!" "!"".!" " -, 0 %1 2 0!! " # + *! * ) ( &'! " # $! %!
!""#$%&'(#) #!%*'&%&'+,-.%.'!""" -&/%/'!""!""!"".!""-, 0%12 0!!"# &'()*!*+!" # $! %! $%"" & 2008 2009 2010 Antal indvandrere og efterkommere Århus 40.835 42.993 43.933 Region Midtjylland 91.964 97.274
Læs mereVidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010
Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010 Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010 Anne Marie Beck Camilla Hoppe
Læs mereVidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010
Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010 Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010 Anne Marie Beck Camilla Hoppe
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereModelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 28, 2017 Modelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk Pedersen, Agnes N. Publication date: 2017 Document Version Forlagets
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereNordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10
Læs merePRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden
PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mereDanskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt
Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...
Læs mereResumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2016.
NOTAT 3. juli 2017 Statistik om Udlandspensionister 2016 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2016. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereStatistiske informationer
Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2012 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis
Læs mereÆg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom
Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom Heddie Mejborn, Solfrid Merethe Jacobsen og Ellen Trolle Afdeling for Ernæring Menu 1. Næringsstofindhold i æg og danskernes indtag af æg 2. Æg og risikoen
Læs mereKostråd og udfordringer
Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum
Læs mereDanmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-okt. Udskrevet:
Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen Markedsblik - Eksportmarkederne 2015-2016 Udskrevet: 2017.01.09 Fødevareklyngen 2015 2016 2015 2016 Samlet eksport 131.412 128.801 Fødevarer 7.546.562 7.129.230
Læs mereDanmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-nov. Udskrevet:
Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen Markedsblik - Eksportmarkederne 2013-2014 Udskrevet: 2015.02.16 Fødevareklyngen 2013 2014 2013 2014 Samlet eksport 144.523 139.955 Fødevarer 7.564.247 7.741.997
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev
Læs mereKød i voksnes måltider
Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere
Læs mereCirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2004
Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2004 2004 Cirkulære af 17. december 2003 Perst. nr. 081-03 PKAT nr. J.nr. 03-5411-3 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2004 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereElsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen
Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs merePRODUKTION & SALGSSELSKABER
Globalt salg og service Danfoss sælger produkter med tilhørende service over hele verden i et globalt netværk med 118 salgsselskaber og 72 forhandlere og distributører. Salgsselskaberne ledes fortrinsvist
Læs mereSatsregulering pr. 1. januar 2008 for tjenesterejser
Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2008 for tjenesterejser 2007 Cirkulære af 19. december 2007 Perst. nr. 103-07 J.nr. 07-5411-3 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.
Læs mereSatsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser
Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.
Læs mereSatsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser
Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2005 Perst. nr. 069-05 PKAT nr. J.nr. 05-5411-5 Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser
Læs mereSatsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser
Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2006 Perst. nr. 068-06 PKAT nr. J.nr. 06-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 3 Bilag 1. Transportgodtgørelse
Læs mereDen videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring
Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund
Læs mereINTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER
INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs merePRISER I UDLANDET Priser gælder fra 1. juli 2014.
Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 6,50 10,00 2,50 100 kr. Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,20 6,00 2,50 60 kr. Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 6,50 10,00 2,50 100 kr. Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,20
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet
Skatteministeriet J.nr. 2017-2209 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet 1 I bekendtgørelse nr. 1316 af 20. november
Læs mereDanmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-sep. Udskrevet:
Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen Markedsblik - Eksportmarkederne 2012-2013 Udskrevet: 2013.12.09 Fødevareklyngen 2012 2013 2012 2013 Samlet eksport 109.421 117.382 Fødevarer 5.724.769 6.112.287
Læs mereCirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser
Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser 2002 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2002 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af Finansministeriets,
Læs merePRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 26. september 2016.
i et Afghanistan 3,16 11,20 11,20 11,20 11,20 3,20 80,00 Albanien 3,16 7,32 7,32 11,20 4,12 3,20 60,00 Algeriet 3,16 11,20 11,20 11,20 11,20 3,20 80,00 Amerikanske Jomfruøer 3,16 * 9,56 * 9,56 11,20 9,56
Læs mereDanmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-jun. Udskrevet: Landbrug & Fødevarer
Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen Markedsblik - Eksportmarkederne 2017-2018 Udskrevet: 2018.09.10 Landbrug & Fødevarer Fødevareklyngen 2017 2018 2017 2018 ------- Ændring ------ Samlet eksport 82.570
Læs mereDiabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?
Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise
Læs merePatientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter
Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,
Læs mereMad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange
Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereKostpolitik. Kostpolitik 0-6 år
Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2012
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2012 18. marts 2013 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2,23 mia. kroner
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2017.
NOTAT 25. september 2018 Statistik om Udlandspensionister 2017 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2017. I 2017 udbetalte International Pension,
Læs mereSatsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser
Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs merePISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde
PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Gå-hjem-møde Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereResumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2018.
Notat 24. juni 2019 Statistik om Udlandspensionister 2018 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2018. I 2018 udbetalte International Pension, Udbetaling
Læs mereFINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser
FINANSMINISTERIET Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser 2001 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2001 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af
Læs mereKostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg
Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg Forord Her på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg formulerede vi i 2006 vores første kostpolitik, idet vi allerede dengang anså det for en vigtig opgave at
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereCIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE
CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL 1999 - TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE (Til samtlige ministerier mv.) 1. Finansministeriet og centralorganisationerne har med virkning fra 1. april
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet
BEK nr 1454 af 30/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 16-1626437 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om ændring
Læs mereDer er heller ingen ændringer i eksporten til Sydeuropa.
Priser og produktionstal for oksekød Nr. / -07- Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 7.000 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik august 2006 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 1. juli 2006 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereDanskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 03, 2015 Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Sørensen, Mette Rosenlund; Groth, Margit Velsing; Fagt, Sisse Publication date: 2012 Document
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereFINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. august 2000 for tjenesterejser
FINANSMINISTERIET Cirkulære om Satsregulering pr. 1. august 2000 for tjenesterejser 2000 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. AUGUST 2000 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. Personalestyrelsen
Læs mereÆg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012
Æg i kosten, del.1 v. Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereHvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard
Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere
Læs merePRISER I UDLANDET Priser gælder fra 15.maj 2019.
øvrige i et i et fra et Bruge data i et Afghanistan 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Albanien 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 5,15 4,00 75,00 Algeriet 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00
Læs mereSatsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser
Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse
Læs mereCirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser
CIR nr 9016 af 20/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 23. november 2017 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, j.nr. 12-5411-18 Senere ændringer til forskriften
Læs mereForord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål...
Forord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål... 7 Population og metode... 8 Resultater... 10 Kostens ernæringssammensætning
Læs mereSundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk
Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som
Læs mereHvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra?
Hvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra? Sisse Fagt, seniorrådgiver Afdeling for risikovurdering og ernæring, DTU Fødevareinstituttet Disposition Datakilder om sukker Danskernes indtag
Læs mereGode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud
Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring
Læs mereSTATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998
Nr. 1.10 Sept. 1998 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998. x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk
Læs mereSTATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997
Nr. 1.03 April 1997 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs mereInternationale læseundersøgelser og PIRLS
Internationale læseundersøgelser og PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2010 2011 Programme for International Student t Assessment PISA 2006 PISA 2006 resultatet PISA 2006 Læsning H N K 600 Korea
Læs mereDenne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.
MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle
Læs mereKost og ernæring for løbere
Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereNyheder fra DMA 11. og 12. oktober Grethe Andersen, Måltider og Ernæring
Nyheder fra DMA 11. og 12. oktober 2007 Grethe Andersen, Måltider og Ernæring ga@danishmeat.dk Kg pr. person Kilde: Nyhedsbrev 22 Fra slagteri til forbruger Danmarks Statistik 2006 til rådighed til forbrug
Læs mereOversigt over resultaterne i PISA Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA
Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA Formålet med PISA Måle, om unge har kompetencer, der kan bruges
Læs merePRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 1. juli 2014.
fra Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88
Læs mereDer er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.
KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.
Læs merePRISER I UDLANDET Priser gælder fra 22. juli 2019.
PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 22. juli 2019. Afghanistan 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Albanien 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 75,00 Algeriet 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Andorra
Læs merePRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015.
Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00
Læs mereSundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov
Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad
Læs mereK4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN
ØVELSE K4 KØDKVALITET DENATURERING AF PROTEINER OG HÆM-JERN VED VARMEBEHANDLING SIDE 1 AF 1 K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN På de følgende sider findes en række færdigberegnede kostregistreringer
Læs mere