Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9

10 Budget oversigt over forslag for Handicap og Psykiatri Hele 1000 kr. Forslag til Nr. Nye tiltag/aktivitetsændringer til fremsendelse til budgetkonference Prioritering 1 Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet Lagerhal til Å-Center Syd Lagerhal til Å-Center Syd I alt Nr. Finansieringsforslag Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet I alt Nr. DUT I alt Nr. Anlæg Udenomsarealer ved Center Bakkehuset Udenomsarealer ved Center Bakkehuset, boligareal Køkken til Ternevej Køkken til Caféen i Smedegade Lagerhal til Å-Center Syd I alt Side 10

11

12 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer med kompenserende finansieringsforslag og effektvurderinger Forslag nr. 1 BUDGETPERIODEN Udvalg Social- og Sundhedsudvalget Afdeling/område Handicap og Psykiatri Initialer HM Projektnavn: Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet Funktion: 05 Politikområde: Handicap- og psykiatripolitikken Politisk mål: 1. Projektbeskrivelse: Udfærdiget dato 14. maj 2018 Prioritering På Økonomiudvalgets møde den 10. april 2018 blev det besluttet at følge Direktionens fordeling af besparelsesrammen Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. Handicap og Psykiatris andel i 2019 er på kr. 2. Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af budgetforøgelsen (uddybende og dokumenteret beskrivelse): 3. Opfølgningsplan på tiltaget: 4. Kompenserende finansieringsforslag (inden for fagudvalget): 5. Viden & Strategi s bemærkninger til forslaget: FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Side 12

13

14 Skema 3 Udvalg Social- og Sundhedsudvalget Finansieringsforslag BUDGETPERIODEN Afdeling/område Handicap og Psykiatri Initialer HM Projektnavn: Finansieringsforslag Handicap og Psykiatri Funktion: 05 Politikområde: Handicap- og psykiatripolitikken 1. Projektbeskrivelse: Udfærdiget dato Forslag nr. 2 Prioritering Økonomiudvalgets beslutning fra mødet den 10. april 2018 vedrørende udligning af besparelsesrammen Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet skal der findes finansieringsforslag til. Økonomiudvalget besluttede at indstille Direktionens fordeling, hvor Handicap og Psykiatris andel er på kr. Fagudvalgene skal således fremsende et effektiviseringsforslag senest den 11. juni Lederteamet indstiller, at centrene og Handicap og Psykiatri i fællesskab bidrager til besparelsen. De 5 centre bidrager hver med kr. og Handicap og Psykiatri med kr. 2. Beskrivelse af, hvilke konsekvenser finansieringsforslaget har: Ovenstående har den konsekvens, at der vil ske en serviceniveaunedgang med mindre, at der kan findes en opgave, som kan rationaliseres. 3. Viden & Strategi s bemærkninger til forslaget: FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Side 14

15

16 Skema 4 Udvalg Social- og Sundhedsudvalget Anlægsforslag BUDGETPERIODEN Afdeling/område Handicap og Psykiatri Initialer HM Forslag nr. 3 Udfærdiget dato 14. maj 2018 Projektnavn: Udenomsarealer omkring Center Bakkehuset Funktion: Prioritering Bedes afkrydset. Omflytning af eksisterende forslag x Nyt forslag 1. Projektbeskrivelse: I 2016 opførte Center Bakkehuset en 70m2 bålpavillon til deres beboere. Pavillonen bliver desværre ikke brugt i det omfang, som ønsket, idet der ikke var penge til at få lavet ordentlige adgangsforhold. Derfor søges der om midler til følgende: 1. Reetablering af græsarealer efter bortskaffelse af pavilloner. 2. Flisesti fra eksisterende flisebelægning til bålhytten med en terrasse ca. midtvejs. 3. Foran bålhyttens indgang etableres en flisebelagt terrasse. 4. Rundt om bålhytten etableres en flisebelagt sti. 5. Fra bålhytte ned mod Ternevej 2 etableres henholdsvis en sti med konstant fald og en kørestolsvenlig med snoninger. Der opsættes gelænder på stien med konstant fald. 6. Dræn i forbindelse med flisebelægningen. Der er et hårdt lerlag, som bevirker, at jorden er meget fugtigt. Udgiften til ovenstående tiltag er vurderet til kr. Da udenomsarealerne er en del af de arealer, hvor beboernes husleje skal være medfinansierende på, så vil beboerandel blive kr. 2. Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af anlægsprojektet (uddybende og dokumenteret beskrivelse): Mange af beboerne er kørestolsbrugere eller har nedsat/besværet gangfunktion og kan derfor ikke få adgang til bålhytten. Etablering af en fast sti er derfor afgørende for, at vi kommer til at anvende bålhytten i det omfang, det var planlagt, da hytten blev etableret. 3. Opfølgningsplan på tiltaget: 4. Viden & Strategi s bemærkninger til forslaget: FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Anlægsudgifter 140 Anlægsindtægter -90 Afledte driftsudg. Afledte driftsindt. Side 16

17

18 Skema 4 Udvalg Social- og Sundhedsudvalget Anlægsforslag BUDGETPERIODEN Afdeling/område Handicap og Psykiatri Initialer HM Forslag nr. 4 Udfærdiget dato 14. maj 2018 Projektnavn: Køkken til Ternevej 4, Videbæk Funktion: Prioritering Bedes afkrydset. Omflytning af eksisterende forslag X Nyt forslag 1. Projektbeskrivelse: Renovering af køkken og vaskerum på Ternevej 4. Ternevej 4 er et botilbud for 6 udviklingshæmmede mellem 20 og 25 år, med særlige behov efter Servicelovens 108. Køkkenet er særdeles nedslidt, igennem årene repareret flere gange for at forlænge tidspunktet for udskiftning. Køkkenet er nu i en sådan stand, at det vækker bekymringer, da det påvirker muligheden for at holde rengøringsstandarden i orden. Socialtilsynet har ved sit sidste tilsyn påtalt at køkken og fællesareal fremstod meget nedslidt. Det gælder hele køkkenet - Forsider på skuffer og skabe er repareret gentagne gange, og kan ikke længere skrues/limes på, når de falder af. Emhætte, ovne og opvasker er ligeledes nedslidte, kogefaciliteterne nedslidte. Der produceres morgenmad til stedets 6 beboere og øvrige måltider enten forarbejdes eller produceres alle ugens 7 dage året rundt. I vaskerummet har vi nogle arbejdsmiljømæssige udfordringer i forhold til: At få vaskemaskine og tørretumbler placeret på en forhøjning Friareal i rummet der gør, at beboerne kan deltage i opgaverne uden, at det udgør en sikkerhedsmæssig risiko for personalet (personalet skal have plads til at kunne trække sig fra beboerne, hvis de udviser aggressiv adfærd) Dette medfører at vi er nødt til at lave nogle ændringer og udskiftning af inventar i rummet. RKSK Ejendomme har vurderet en udgift på kr. til udskiftning af køkkenet. 2. Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af anlægsprojektet (uddybende og dokumenteret beskrivelse): Køkken: At sikre at køkkenet forsat kan bruges til produktion og forarbejdning af beboernes måltider At sikre at rengøringsstandarden i orden i køkkenet Vaskerum: At sikre medarbejderens arbejdsmiljømæssige forhold og beboernes mulighed for forsat at deltage i aktiviteterne. 3. Opfølgningsplan på tiltaget: Side 18

19 Skema 4 4. Viden & Strategi s bemærkninger til forslaget: Anlægsforslag FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Anlægsudgifter 250 Anlægsindtægter Afledte driftsudg. Afledte driftsindt. Side 19

20

21 Skema 4 Udvalg Social- og Sundhedsudvalget Anlægsforslag BUDGETPERIODEN Afdeling/område Handicap og Psykiatri Initialer HM Forslag nr. 5 Udfærdiget dato 14. maj 2018 Projektnavn: Køkken til cafeen i Smedegade Funktion: Prioritering Bedes afkrydset. Omflytning af eksisterende forslag X Nyt forslag 1. Projektbeskrivelse: Renovering af køkken i cafeen i Smedegade Cafe for udviklingshæmmede. Køkkenet er særdeles nedslidt, igennem årene repareret og om-lakeret flere gange for at forlænge tidspunktet for udskiftning. Køkkenet er nu i en sådan stand, at det vækker bekymringer hver gang, der er besøg fra fødevarekontrollen, som påtaler nedslidningen, da det påvirker muligheden for at holde rengøringsstandarden i orden. Det gælder hele køkkenet - gulvbelægningen er næsten slidt igennem foran opvaskemaskinen, og er meget nedslidt. Forsider på skuffer og skabe er repareret gentagne gange, og kan ikke længere skrues/limes på, når de falder af. Emhætte, ovne og opvasker er ligeledes nedslidte, kogefaciliteterne nedslidte og passer ikke til det omfang af måltider, der forarbejdes. Der produceres morgenmad til ca. 15 brugere i hverdage og varmt måltid til mellem 25 og 35 hver dag, alle ugens 7 dage året rundt. RKSK Ejendomme har vurderet udgiften til at blive kr. 2. Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af anlægsprojektet (uddybende og dokumenteret beskrivelse): At sikre, at vi forsat kan tilbyde sund og varieret kost til brugerne med fokus på sundhed for den enkelte. At sikre, at brugerne forsat har mulighed for aktivt at deltage i køkkenaktiviteter, når der er mulighed for det. At sikre, at brugernes støttebehov ikke øges grundet manglende evne til selv at varetage madlavningen. At der forsat er træningsfaciliteter for vores udviklingshæmmede og virksomhedspraktikanter. At sikre, at vi forsat er arbejdsplads for både udviklingshæmmede og fleksjobber. Driften af cafeen er afgørende for de udviklingshæmmede brugere, da den er medvirkende til, at de kan klare sig i egen lejlighed med begrænset støtte. Har vi ikke cafeen, skal der forventes et større støttebehov for den enkelte. Der er ansat 2 udviklingshæmmede kvinder til at hjælpe i cafeen, den bruges ligeledes som træningssted for personer i virksomhedspraktik. Der er ansat en i fleksjob til at varetage planlægning, indkøb og styring af cafeens økonomi. Køkkendriften har væsentlig betydning både som træningssted, men også som det faste holdepunkt for ca brugere. 3. Opfølgningsplan på tiltaget: Side 21

22 Skema 4 Anlægsforslag 4. Viden & Strategi s bemærkninger til forslaget: FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Anlægsudgifter 400 Anlægsindtægter Afledte driftsudg. Afledte driftsindt. Side 22

23

24 Skema 4 Udvalg Social- og Sundhedsudvalget Anlægsforslag BUDGETPERIODEN Afdeling/område Handicap og Psykiatri Initialer HM Forslag nr. 6 Udfærdiget dato 14. maj 2018 Projektnavn: Lagerhal til Å-Center Syd Funktion: Prioritering Bedes afkrydset. Omflytning af eksisterende forslag X Nyt forslag 1. Projektbeskrivelse: Til Å-Center Syds dagtilbud Skjern Industri-Service hører en egenproduktion af køjesenge. Denne produktion har lejede lagerkvadratmeter på gamle mølle i Skjern. Der er en lokalplan på området, der indebærer nedrivning af møllen. Når det sker har dagtilbuddet et behov for nyt lager til uforarbejdet råtræ. 2. Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af anlægsprojektet (uddybende og dokumenteret beskrivelse): Firmaerne der står for distribution og salg af sengene produceret på Skjern Industri- Service, har løbende nye kontakter rundt om i Europa med mersalg for øje. Nye tiltag som skrivebord under køjesengen og andre spændende ideer til produktudvikling kræver plads. Her ser Å-Center Syd muligheder ved bygning af lagerhal. Et forsøg på at komme ind på det kinesiske og hollandske marked er hidtil uden succes. Skulle det ændre sig vil Å-Center Syd gerne kunne ekspandere. En ny lagerhal ville i givet fald være en produktionsmæssig nødvendighed. Lejeudgiften til møllen forventes at skulle anvendes til drift af det nye lager, f.eks. til varmeudgift. Udgiften og budgetkronerne er overført til RKSK ejendomme svarende til kr. om året. RKSK ejendomme har udregnet følgende: Etablering af ny isoleret lagerhal på 794 m2 inkl. bygherrerådgivning/tilsyn Anlægsudgift kr. ex. moms 3. Opfølgningsplan på tiltaget: 4. Viden & Strategi s bemærkninger til forslaget: FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Anlægsudgifter Anlægsindtægter Afledte driftsudg Afledte driftsindt Side 24

25

26 Budget oversigt over forslag for Sundhed og Omsorg Hele 1000 kr. Forslag til Nr. Nye tiltag/aktivitetsændringer til fremsendelse til budgetkonference Prioritering 1 Deltidsledelse til fuldtidsledelse Opgaveglidning sygepleje Sygeplejeartikler Akut pladser - opnormering Vagt til udadreagerende borgere Friplejehjem - ny takststruktur???? 7 Aktivitetsbestemt medfinansiering???? 8 Dysfagi Aflastning i eget hjem Hjælpemiddelområdet Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet Omsorgstandpleje Nødkaldsanlæg - Sundhed og Omsorg Nødkaldsanlæg - Sundhed og Omsorg (beboerandel) Nødkaldsanlæg - Handicap og Psykiatri Nødkaldsanlæg - Handicap og Psykiatri (beboerandel) Linnedskift - Sundhed og Omsorg og Handicap og Psykiatri???? 27 Klippekort hjemmepleje TUBA I alt Nr. Finansieringsforslag Deltidsledelse til fuldtidsledelse Akut pladser - opnormering Bassinleje Rengøring fællesarealer i pleje - og ældreboliger Tjenestevogn - ændring fra leasing til anlægskøb Åkanden Ældrecentre Reduktion til budget til døgnophold på Stofområdet Hjemmepleje (excl. Holmsland-Tim) Tomgangshusleje Personalerelaterede forsikringer Hjælpemiddeldepotet I alt Nr. DUT Frit valg på genoptræning???? 15 Tvangsbehandling af patienter med somatisk sygdom???? 16 Aflastning af pårørende En værdig død I alt Nr. Anlæg Nødkaldsanlæg - Sundhed og Omsorg Nødkaldsanlæg - Sundhed og Omsorg (beboerandel) Nødkaldsanlæg - Handicap og Psykiatri Nødkaldsanlæg - Handicap og Psykiatri (beboerandel) Opvaskemaskiner - Egvad Plejehjem Opvaskemaskiner - Egvad Plejehjem (beboerandel) Renovering er fællesarealer - Centerparken Renovering er fællesarealer - Centerparken (beoerandel) Fælles IT-fagsystem i Handicap og Psykiatri samt Sundhed og Omsorg Etablering af carport og skur - Tim Plejehjem Renovering af Seniorstedet - Aktivitet Nord, Videbæk Anlægspulje til mindre anlæg Anlægspulje til mindre anlæg - finansiering Side 26

27 I alt Side 27

28

29 Ældrerådets forslag til budget 2019 og overslags årene 1. Klippekort til hjemmehjælpsbrugere tilføres 0,5 millioner, det er det beløb som blev sparet i 2018 budgettet. Mange er kede af, at der ikke er 52 klip, men kun I demensstrategien og handleplanen er der fokus på aflastning i eget hjem. Der har været pilotprojekter i 2017 med gode evalueringer. Vi foreslår, at der afsættes 0,5 millioner mere til formålet. Åbent fredag eftermiddag på dagdaghjemmene har også vist sig at aflaste den raske ægtefælle. 3. Budgetbeløbet til sammenhængskraft på ca. 2,5 millioner under vækst- og erhvervsudvalget nedlægges. Begrundelse: Vi er af den opfattelse, at der går alt for mange af pengene til administration af puljen. Vi tror ikke at de ønskede mål med denne bevilling er opnået. Er der foretaget en evaluering af dette tiltag. Side 29

30

31 Ringkøbing, maj 2018 Til Ringkøbing-Skjern Kommune Social- og Sundhedsudvalget Børne- og Familieudvalget Mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Røde Kors Ringkøbing har der siden været 2009 en samarbejdsaftale om drift af Røde Kors Cafeen i Ringkøbing. Røde Kors har siden 2001 modtaget et årligt tilskud til drift af cafeen først fra Ringkøbing Kommune, senere fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Som I er bekendt med besluttede Ringkøbing-Skjern Kommune i 2017 at opsige samarbejdsaftalen, idet man ønsker en omlægning af tilskuddet til driften af Café Røde Kors. Med omlægningen ønsker Frivilligrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune fremover ikke at modtage ansøgninger fra cafeen om 18- midler til frivilligt socialt arbejde. Til gengæld er Ringkøbing-Skjern Kommune villige til at forhøje tilskuddet til cafeen med et beløb svarende til de 18-midler, som cafeen plejer at blive tilgodeset med. I 2017 modtog cafeen et driftstilskud på kr. og kr. i 18-midler. Det kan oplyses, at Røde Kors selv bidrog med kr. til cafeens drift i Der er daglige brugere af cafeen fordelt på mere end 40 personer. Antallet af brugere er stigende. De fleste brugere har problemer som misbrug, psykiske lidelser, ensomhed mv. Værestedet tilbyder fællesskab, struktur, støtte, samtaler og et dagligt måltid til brugerne. Røde Kors ser frem til genforhandling af samarbejdsaftalen med Ringkøbing-Skjern Kommune. Røde Kors ønsker at gøre opmærksom på, at vi håber på, at der i den forbindelse kan blive tale om en forøgelse af tilskuddet til driften af værestedet. Begrundelser herfor er følgende: - Røde Kors bidrager som nævnt med kr. til cafeens drift. Midlerne stammer til dels fra det overskud vores genbrugsbutik genererer, men de bidrager på den anden side væsentligt til et underskud i Røde Kors Ringkøbings samlede økonomi. Underskuddet var på kr. i Antallet af brugere i cafeen er stigende. - Vi ønsker at udvide vores familiearbejde. På nuværende tidspunkt består dette i en årlig lejr for tretten familier og fire aftenarrangementer i løbet af året. Familierne består primært af enlige mødre og deres børn. Det er ambitionen på sigt at udvide aktiviteterne. På lang sigt ønsker vi, at Side 31

32 familierne mødes til et arrangement en gang om ugen. Hvis driftstilskuddet øges vil det bl.a. ske ved, at lederen af cafeen lægger nogle arbejdstimer i familiearbejdet. Lederen har en baggrund bl.a. som leder af dagtilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune. En styrkelse af familiearbejdet vil givetvis have en forebyggende effekt og dermed på lang sigt en udgiftsbegrænsende effekt for Ringkøbing-Skjern Kommune. - Cafeen er positiv overfor et tættere samarbejde andre grene af Ringkøbing-Skjern Kommune. Fx vil vi i endnu højere grad end det sker i dag kunne tilbyde fællesskab og livskvalitet til brugere i kommunens socialpsykiatri ( Vendepunktet ). I øvrigt kan det nævnes, at Røde Kors uden beregning stiller lokaler i vores hus (Østergade 22, Ringkøbing) til rådighed for Ringkøbing-Skjern Kommunes misbrugsbehandling og til Vendepunktet. Røde Kors Ringkøbing skal på baggrund af foreslå, at tilskuddet fra Ringkøbing-Skjern Kommune til drift af Café Røde Kors forøges med kr. årligt. Vi forventer, at dette forslag vil blive mødt positivt og indgå forhandlingerne om Ringkøbing-Skjern Kommunes budget for Vi vil på et møde med politikere og embedsmænd fra Ringkøbing-Skjern Kommune meget gerne give en nærmere præsentation af vores værested og uddybe ønsket om et øget driftstilskud. Med venlig hilsen Thorkild Sloth Pedersen Formand Røde Kors Ringkøbing Side 32

33

34 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer med kompenserende finansieringsforslag og effektvurderinger Forslag nr. 1 BUDGETPERIODEN Udvalg Social- og Sundhedsudvalget Afdeling/område Sundhed og Omsorg Initialer Lederforum Projektnavn: Deltidsledelse til fuldtidsledelse Funktion: Politikområde: Ældrepolitikken Politisk mål: 1. Projektbeskrivelse: Udfærdiget dato Prioritering I Sundhed og Omsorg er der 5 ledere, som er deltidsledere, og der med indgår i plejen med det, der svarer til to fuldtidsstillinger. De 5 deltidsledere fordeler sig med 2 ledere på aktivitetsområdet, 2 ledere på ældrecentre og 1 leder på botilbuddet Holmehusene Hus 28. Der er gennem de senere år blevet et større og større pres på ledelsesopgaven. Ledelsesopgaven er ikke mindre selvom aftaleenheden er mindre. Arbejdet som leder må i dagligdagen på nogen områder indebære færre opgaver i enheder med færre plejeboliger fx henvendelser fra pårørende, mens andre opgaver er de samme uanset enhedens størrelse. Der er lige så mange opgaver, der skal svares på uanset størrelse, men der er fx færre sekretærtimer i en lille enhed med deltidsledelse. Deltidslederne skal med til det samme antal møder med administrationen, personalemøder, møder i kommunens lederforum, områdemøder, erfamøder, sygeplejemøder, deltagelse i arbejdsgrupper etc. Mødeaktiviteten sammenholdt med halv tid i plejen bevirker, at en deltidsleder er udfordret på tiden til ledelse. Enheden er udfordret på, at de dage, hvor deltidslederen ifølge vagtplanen skulle indgå i plejen, i stedet bliver indkaldt til møder etc. Der pågår meget tid til at indkalde afløsere til at tage den vagt, som deltidslederen skulle have taget. I regnskabsår 2017 var ledernes lønudgifter i plejen på i alt kr. I 2019 lønniveau svarer det til kr. Når nedenstående finansieringsforslag på kr. indregnes, er den samlede udgift på kr. 2. Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af budgetforøgelsen (uddybende og dokumenteret beskrivelse): Ved en opnormering til fuldtidsledelse på de fem aftaleenheder vil der fremover kunne gå mere tid til den direkte ledelsesopgave, og plejeopgaverne vil kunne blive varetaget af det faste personale, hvorved plejeopgaven løses til en lavere pris. Beboerne vil opleve, at der kommer færre afløsere, idet vagtplanen hænger bedre sammen med faste medarbejdere. 3. Opfølgningsplan på tiltaget: 4. Kompenserende finansieringsforslag (inden for fagudvalget): I budgettildelingen til ældrecentrene bliver de to ældrecentre med deltidsledere tildelt en særbevilling begrundet i netop deltidsledelsen. Hvis ovenstående forslag godkendes, vil der ikke længere være grundlag for særbevillingen, hvorfor den vil kunne medgå som en delvis finansiering af forslaget. Særbevillingen i 2019 lønniveau er på kr. og kr. svarende til i alt kr. Side 34

35 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer 5. Viden & Strategi s bemærkninger til forslaget: FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Lønudgifter Finansieringsforslag Side 35

36

37 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer med kompenserende finansieringsforslag og effektvurderinger Forslag nr. 2 BUDGETPERIODEN Udvalg Social- og Sundhedsudvalget Afdeling/område Sundhed og Omsorg Initialer Lederforum Projektnavn: Opgaveglidning Funktion: Politikområde: Ældrepolitikken Politisk mål: 1. Projektbeskrivelse: Udfærdiget dato Prioritering I disse år sker der en rivende udvikling i det samlede sundhedsvæsen i Danmark. Opgaveglidningen fra regioner til kommuner giver store udfordringer for sygeplejeområdet i kommunerne. Accelererende forløb på sygehusene (herunder omlægning fra sengebehandling til ambulant behandling) medfører flere opgaver og længere forløb for sygeplejeområdet. Samtidig er der sket en øget kompleksitet i de kommunale opgaverne. De hurtige sygehusudskrivelser har øget antallet af koordinerende opgaver for patientforløbet mellem primær og sekundær sektor markant. Patienterne modtages i mere ustabile forløb, som gør det vanskeligt at planlægge med klokkeslæt og tidsforbrug. Det øgede antal ambulante behandlinger betyder, at den kommunale sygepleje skal klargøre patienter, der ikke selv magter det, til behandling og kan få opgaver umiddelbart efter behandlingen. Stor travlhed på sygehusene betyder mere ufuldstændige udskrivelser, og det har den betydning, at de praktiske opgaver varetages af den kommunale sygepleje i patienternes eget hjem, og der ses en tendens til større kompleksitet i typer af sår, der behandles i hjemmet. IV-behandling og væsketerapi, foregår i stigende grad i hjemmet og hele døgnet alle ugens dage, tidligere kunne det primært planlægges i dagtimerne. 2. Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af budgetforøgelsen (uddybende og dokumenteret beskrivelse): Budgetforøgelsen skal anvendes til at imødegå udviklingen med øgede opgaver i den kommunale sygepleje og kan i nogen grad kompensere for opgaveglidning og stigende kompleksitet i opgaveløsningen. 3. Opfølgningsplan på tiltaget: 4. Kompenserende finansieringsforslag (inden for fagudvalget): 5. Viden & Strategi s bemærkninger til forslaget: Side 37

38 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Lønudgifter Side 38

39

40 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer med kompenserende finansieringsforslag og effektvurderinger Forslag nr. 3 BUDGETPERIODEN Udvalg Social- og Sundhedsudvalget Afdeling/område Sundhed og Omsorg Initialer Lederforum Udfærdiget dato Projektnavn: Sygeplejeartikler Funktion: og Politikområde: Ældrepolitikken Politisk mål: 1. Projektbeskrivelse: Der har i en årrække været et merforbrug på sygeplejeartikler for aftaleenhederne i Sundhed og Omsorg. I 2017 udgør merforbruget kr. excl. moms. Fremskrevet til 2019 prisniveau svarer merforbruget til kr. excl. moms. Prioritering Merforbruget er opstået i forbindelse med det øgede pres, der opleves på sygeplejen som følge af opgaveglidningen fra region til kommuner. Det øgede antal borgere og behandlinger i den kommunale sygepleje medfører naturligt et merforbrug af sygeplejeartikler. Opgaveglidningen har medført at flere opgaver flyttes fra sygehuset til den kommunale sygepleje, hvilket har været tilfældet i en årrække, og udviklingen ser ud til at fortsætte i årene frem. 2. Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af budgetforøgelsen (uddybende og dokumenteret beskrivelse): Budgettet for sygeplejeartikler forventes overholdt. 3. Opfølgningsplan på tiltaget: Den økonomiske opfølgning sker via budgetopfølgningen for aftaleenhederne. 4. Kompenserende finansieringsforslag (inden for fagudvalget): 5. Viden & Strategi s bemærkninger til forslaget: FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Sygeplejeartikler Side 40

41

42 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer med kompenserende finansieringsforslag og effektvurderinger Forslag nr. 4 BUDGETPERIODEN Udvalg Social og sundhedsudvalget Afdeling/område Sundhed og Omsorg Initialer MF Projektnavn: Opnormering på akutpladserne Funktion: Politikområde: Ældrepolitikken Politisk mål: 1. Projektbeskrivelse: Udfærdiget dato 18. april 2018 Opnormering på akutpladserne på Egvad Plejehjem og Fjordparken, samt øget budget til sygeplejeartikler. Prioritering Gennem de sidste år har der været en aktivitetsstigning på akutpladserne. Dette skyldes blandt andet, at der er øget krav om dokumentation afledt af FSIII, den gennemsnitlige indlæggelsestid er reduceret fra 3 uger til 2 uger, samt større opgaver i forbindelse med sektorovergange. I maj 2018 starter projektet Kom godt hjem udskrivelse af de svageste ældre, som er et samarbejde mellem Region Midtjylland, praktiserende læger og kommunerne i Region Midtjylland. En af indsatserne i projektet er, at borgeren/pårørende skal tilbydes et modtagebesøg inden for 24 timer. Disse besøg er estimeret til 2 timer pr. borger og skal foretages af en kommunal sygeplejerske. 75 % af borgerne på akutpladserne bliver udskrevet fra sygehusene. Pga. stigende kompleksitet og nye opgaver stilles der større krav til kompetenceudvikling af personalet på akutpladserne. Kvalitets standarden for den kommunale akutfunktion stiller krav til medarbejderne erfaringsgrundlag minimum 2 års erfaring. Derved skal der ansættes sundhedsfagligt personale, der er på højeste løntrin eller kommer på højeste løntrin senest 2 år efter ansættelse. Opnormeringen skal være med til at sikre det faglige niveau. Vi skal sikre, at vi kan varetage de nye behandlingsformer/metoder som sygehuset sender videre til forsat behandling på akut pladserne. Udgifterne til sygeplejeprodukter og remedier er stigende og der er derfor brug for et øget budget for, at imødekomme disse udgifter. 2. Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af budgetforøgelsen (uddybende og dokumenteret beskrivelse): Accelerere patientforløb, hurtigere genoptræning og intensiv behandling/pleje. Forebygger genindlæggelser Bedre udbyttet af nye behandlingsformer Bedre samarbejde med borgeren og dennes pårørende 3. Opfølgningsplan på tiltaget: 4. Kompenserende finansieringsforslag (inden for fagudvalget): Reduktion af akut pladserne fra 25 til 22. Reduktionen er med 2 pladser på Egvad plejehjem og 1 plads Side 42

43 Nye tiltag/aktivitetsændringer Skema 1 på Fjordparken i alt kr. heraf foreslås brugt kr. til sygeplejeartikler og remedier på de 2 akut afdelinger. Det resterende beløb på kr. fordeles pr. plads således at en akut plads tildeles kr. mere, end der er afsat i budgettet Viden & Strategi s bemærkninger til forslaget: Der skal gøres opmærksom på, at man i budgetsag nr. 5, (Udadreagerende borgere), også søger om at lukke 2 akutpladser på Fjordparken. Fjordparken har i akutpladser. Ringkøbing-Skjern Kommune betaler for huslejen til akutpladserne. Hvis der nedlægges 3 pladser vil der være en udgift på mellem og , som kommunen fortsat skal betale for, men som der ikke kommer en nytteværdi af. FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Opnormering Sygeplejeartikler på akut pladserne Reducering af aflastningspladser Side 43

44

45 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer med kompenserende finansieringsforslag og effektvurderinger Forslag nr. 5 BUDGETPERIODEN Udvalg Social- og Sundhedsudvalget Afdeling/område Sundhed og Omsorg Initialer MC Projektnavn: Vagtudgifter til udadreagerende borgere Funktion: Politikområde: Ældrepolitikken Politisk mål: 1. Projektbeskrivelse: Udfærdiget dato Prioritering Sundhed og Omsorg søger om kr. til dækning af vagtudgifter til udadreagerende borgere. Det er samme type borgere, som i dag bor i Holmehusene - Hus 28, som er et tilbud til ældre udadreagerende med problemskabende adfærd, som ikke kan håndteres på kommunens øvrige ældrecentre. Alle pladser er besat, og der mangles pladser til denne borgerkategori. Hus 28 blev oprettet ultimo Det foreslås, at der på Fjordparken Ældrecenter, anvendes 2 af de akutte og komplekse aflastningspladser. Fjordparken har den almindelige lønsum til de akutte og komplekse aflastningspladser, men der er behov for yderligere bemanding og ofte kræver det vagt, når der er udadreagerende borgere i boligerne. Der er en løbende udskiftning på akut aflastningspladserne, så der vil normalt kunne tilbydes en plads i løbet af 3-4 dage. Akut aflastningspladserne, der skal tildeles de udadreagerende, skal være nogle bestemte pladser, som er placeret ud mod gården. Dette af hensyn til muligheden for afskærmning af borgerne. Det kan derfor blive nødvendigt at flytte andre beboere mellem akut aflastningspladserne. Det skal bemærkes, at de akutte- og komplekseaflastningspladser anvendes til den almindelige målgruppe, når der i perioder ikke er søgning af udadreagerende borgere. Personalet på aflastningsenheden på Fjordparken vil blive opkvalificeret indenfor psykiatri, således de er bedre rustet til at håndtere de udadreagerende borgere. Der vil blive lavet en klar beskrivelse af, hvilke borgertyper der berettiger tildeling af de ekstra midler. Visitationskriterierne er de samme som til Hus 28, hvor 3 personer vurderer borgerne. Løsningen ses som en overgangsordning indtil, der er 4-5 udadreagerende borgere, som vil betyde, at det er mere hensigtsmæssigt at åbne et nyt tilbud svarende til Hus Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af budgetforøgelsen (uddybende og dokumenteret beskrivelse): Der bliver bedre muligheder for at håndtere de udadreagerende borgere. På nuværende tidspunkt er der en mindre gruppe af udadreagerende ældre, som vil få et bedre tilbud med de ønskede 2 akut aflastningspladser. 3. Opfølgningsplan på tiltaget: De ekstra midler tildeles kun, når der er udadreagerende borgere på Fjordparkens akut aflastningspladser. Side 45

46 Nye tiltag/aktivitetsændringer Skema 1 Sundhed og Omsorg har løbende overblik over borgertypen med udadreagerende adfærd og behovet for pladser. Der vil være dialog mellem visitationen og Fjordparken om borgerne. 4. Kompenserende finansieringsforslag (inden for fagudvalget): 5. Viden & Strategi s bemærkninger til forslaget: Der skal gøres opmærksom på, at man i budgetsag nr 4, (akut pladserne - opnormering), også søger om at lukke 1 akutplads på Fjordparken. Fjordparken har i akutpladser. FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Lønudgifter til vagter Side 46

47

48 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer med kompenserende finansieringsforslag og effektvurderinger Forslag nr. 6 BUDGETPERIODEN Udvalg Social- og Sundhedsudvalget Afdeling/område Sundhed og Omsorg Initialer KIRBJ Udfærdiget dato Projektnavn: Ny takststruktur for friplejehjem Funktion: Politikområde: Ældrepolitikken Politisk mål: 1. Projektbeskrivelse: Prioritering Reglerne omkring afregning med friplejeboliger er ændret, hvilket betyder, at der fra 1. januar 2019 skal anvendes en anden takststruktur i forhold til kommunens borgere på Stauning Friplejehjem og Friplejehjemmet Klokkebjerg. Hvor der hidtil er blevet afregnet med baggrund i tre takstgrupper med et lovbestemt takstniveau ud fra borgerens funktionsniveau, er det hensigten med den nye struktur, at friplejeboligleverandører skal omfattes af de samme regler som de kommunale plejeboliger. Proceduren for den fremtidige takstfastsættelse er, at friplejehjemmet fastsætter en vejledende takst for de ydelser, man er godkendt til at levere. Taksten skal beregnes ud fra de budgetterede direkte og indirekte langsigtede omkostninger ved drift af tilbuddet. Med udgangspunkt i den vejledende takst aftales den pris, som kommunen skal betale for borgerens ophold på friplejehjemmet. Hvis friplejehjem og kommune ikke kan blive enige om prisen, fastsættes afregningsprisen af kommunen. Den kommunalt fastsatte takst beregnes med baggrund i de gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved drift af tilsvarende kommunale plejeboligenheder. På nuværende tidspunkt er det endnu uvist, på hvilket niveau de fremtidige takster vil lægge sig. Der skal i efteråret 2018 foregå forhandlinger med de to friplejehjem om taksterne, og først når disse forhandlinger er på plads, kan det konkluderes, i hvilket omfang udgiftsniveauet for de kommunale borgere på friplejehjem i kommunen vil ændre sig. Det må derfor imødeses, at der senere i budgetprocessen kan komme en anmodning om en budgetforøgelse til området. I 2018 er nettobudgettet til finansiering af udgiften til borgere på Friplejehjemmet Klokkebjerg på kr., mens nettobudgettet vedrørende Stauning Friplejehjem er på kr. 2. Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af budgetforøgelsen (uddybende og dokumenteret beskrivelse): Budgetforøgelsen vil skulle finansiere den budgetmæssige difference, som måtte opstå med en ændret takststruktur. 3. Opfølgningsplan på tiltaget: 4. Kompenserende finansieringsforslag (inden for fagudvalget): 5. Viden & Strategi s bemærkninger til forslaget: Side 48

49 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Udgift til løn og øvrig drift????? Side 49

50

51 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer med kompenserende finansieringsforslag og effektvurderinger Forslag nr. 7 BUDGETPERIODEN Udvalg Social- og Sundhedsudvalget Afdeling/område Sundhed og Omsorg Initialer KMN Udfærdiget dato 8. maj 2018 Projektnavn: Aktivitetsbestemt medfinansiering Funktion: Politikområde: Sundhedspolitikken Politisk mål: 1. Projektbeskrivelse: Prioritering Der gøres opmærksom på, at Aktivitetsbestemt medfinansiering fra 1. januar 2018 er gået fra én afregningsmodel til en anden, som er markant dyrere set ud fra ældreområdet. På nuværende tidspunkt er det derfor ikke muligt at vurdere, om det nuværende budget er dækkende, da afregningerne er rimeligt begrænset. Dette bevirker, at der på nuværende tidspunkt ikke er et underbygget grundlag, til at foretage vurderingerne for budget på. 2. Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af budgetforøgelsen (uddybende og dokumenteret beskrivelse): 3. Opfølgningsplan på tiltaget: 4. Kompenserende finansieringsforslag (inden for fagudvalget): 5. Viden & Strategi s bemærkninger til forslaget: FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år????? Side 51

52

53 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer med kompenserende finansieringsforslag og effektvurderinger Forslag nr. 8 BUDGETPERIODEN Udvalg Social- og Sundhedsudvalget Afdeling/område Genoptræningsområdet Initialer JL Udfærdiget dato Projektnavn: Dysfagi (spise og synkeproblemer ved ældre) Funktion: Politikområde: Ældrepolitik og Sundhedspolitik Politisk mål: den aktive borger, rehabilitering og sundhedsfremme 1. Projektbeskrivelse: Dysfagi er en fælles betegnelse for problemer med at tygge, spise og synke mad og drikke. Dysfagi omtales ofte som fejlsynkning, dvs. at man får mad og drikke galt i halsen. Prioritering Dysfagi er ikke en sygdom men et symptom, som ofte forekommer hos ældre borgere, som er alment svækkede eller blot ved almindelig aldring. Ligeledes ses det ofte i forbindelse med neurologiske sygdomme, som for eksempel hjerneskader, sklerose og parkinson. Derudover forekommer dysfagi også ved KOL, kræft og demens. Konsekvenserne ved dysfagi er mange. Rent fysisk oplever disse borgere under- og/eller fejlernæring, dehydrering, fejlsynkning, vægttab, kvælning samt øget risiko for lungebetændelser. Foruden de fysiske problematikker oplever de også social isolering, ensomhed og nedsat livskvalitet. Patientombuddet vurderer, at omfanget af dysfagi i Danmark er: % af beboerne på plejehjem har dysfagi - 50 % af borgere med apopleksi har dysfagi % af borgere med parkinson og alzheimer (demens) har dysfagi % af borgere med ALS har dysfagi % af borgere med muskelsvind har dysfagi Nationale anbefalinger: Internationalt og nationalt anbefales tidlig opsporing af borgere med symptomer på dysfagi. Den tidlige opsporing indeholder en systematisk screening, samt udarbejdelse af retningslinjer for, hvordan der handles ved tegn på dysfagi. I Danmark er det ergoterapeuter, som har viden om dysfagi (udredning og træning af dysfagi), men det er vigtigt at påpege, at det er en tværfaglig opgave at spotte dysfagi og handle på symptomerne. Sundhed og Omsorg har på tværs af enhederne et ønske om at følge de nationale anbefalinger og den kliniske retningslinje for dysfagi området. Det betyder, at Sundhed og Omsorg har udarbejdet en handlevejledning for dysfagi (nedenfor er en kort beskrivelse af tiltagene). Alle medarbejdere i Sundhed og Omsorg klædes på til at kunne spotte symptomerne på dysfagi samt screene for dysfagi. Ligeledes klædes medarbejderne på til at kunne handle på de lette sager (dette kan gøres via kvalicare e-læringsprogram og er udgiftsneutralt) Ergoterapeut på Sundhedscenter Vest bliver kontaktet i de sager, som vurderes at være moderate til svære (her er lavet en stratificering) Ergoterapeuterne foretager videre udredning, træning, kost modificering og sikrer en fælles handleplan på borgeren Der udarbejdes vejledninger og pjecer til både pårørende og frontpersonalet Side 53

54 Skema 1 Projekt i RKSK Nye tiltag/aktivitetsændringer I første kvartal 2018 (12 uger) gennemførte Ringkøbing-Skjern Kommune et dysfagi pilotprojekt på Fjordparkens Ældrecenter. Projektet indeholdt ovenstående anbefalinger såsom undervisning, screening og en ergoterapeutisk vurdering. På Fjordparken er der 36 pleje- og ældreboliger og her er 34 beboere blevet screenet. Her fandt man at 33% af borgerne havde nedsat synkefunktion, svarende til 11 beboere. Da der er anvendt et selvvurderingsskema og ikke en individuel fagprofessionel screening af alle, finder RKSK ikke 80 % med dysfagi, som de nationale tal foreskriver, men 33%. Det kan ikke udelukkes, at der findes borgere med lettere symptomer på fejlsynkning, men som ikke selv oplever det som et problem endnu. Plejepersonalets erfaringer i projektet er: Øget kvalitet for borgeren i takt med at der nu er flere smagsoplevelser for borgeren, ernæringen dækkes, og borgeren fejlsynker mindre Der kan være behov for, at personalet giver personstøtte til måltidet, for at borgeren kan ernære sig fuldt ud. Denne ekstra tid forsøges fundet ved at skubbe tidspunktet for måltidet Det er vigtigt med et godt samarbejde med køkkenet, da konsistensen ofte skal tilpasses Plejepersonalet finder det vigtigt, at ergoterapeuten er tovholder og vidensperson på forløbet og har ansvaret for udredning og igangsættelse af handleplanen Vigtigt at ergoterapeuten er synlig i enheden, og at det er den samme terapeut, der kommer Undervisningen i dysfagi via kvalicare opleves som opkvalificerende Forskningen i Danmark: Forskningen påpeger, at hver tredje indlagte ældre medicinske patient har dysfagi. I Ringkøbing-Skjern havde vi i 2017 ca. 340 borgere med sygdomme i åndedrætsorganerne. Ud af de 340 er der ca. 100, som indlægges med lungebetændelser. Af de 100 borgere med lungebetændelser påpeger forskningen, at 1/3 har dysfagi som bagvedliggende årsag for lungebetændelsen, dette svarer til 33 borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune. Ved denne gruppe er der et forebyggeligt potentiale. I RKSK har vi omkring 540 pleje- og ældreboliger. Ud fra eget projekt (33%) og de nationale erfaringer må vi formode, at der er tale om 180 beboere på vores pleje- og ældreboliger, som i dag har en ubehandlet dysfagi, med følger som fejlsynkning, underernæring og lav livskvalitet. I hjemmeplejen er der ca borgere, som modtager praktisk bistand og/eller personlig pleje. Her har vi ikke lokale tal, men sammenligner vi os med Roskilde Kommune, som har screenet deres borgere for dysfagi, så vil RKSK ligge på omkring 100 borgere med dysfagi i hjemmeplejen. Ressourceforbrug: I hjemmeplejen skønnes det, at der samlet er 100 borgere med dysfagi, og på plejehjemmene skønnes det, at der samlet er 180 borgere med dysfagi. I alt 280 borgere Frontpersonale - screening skønnes at tage 10 min. pr. borger Visiteringen af borgeren til et forløb skønnes at tage 10 min. pr. forløb Den ergoterapeutiske indsats ved 280 borgere inkl. undervisning i enhederne svarer til 2½ fuldtidsstilling Til at tilpasse konsistensen af tynde væsker anvendes et fortykningsmiddel, som gør det muligt for borgerne at indtage den nødvendige mængde væske. En ankeafgørelse har bevirket, at det er en udgift, borgeren er berettiget til at få dækket, da der er tale om et hjælpemiddel. Fjordparken har et merforbrug i forbindelse med udredningen af 34 borgere på kr. pr. måned. Det formodes, at der er 280 borgere i RKSK med behov for fortykningsmiddel. Personstøtte til måltiderne og ekstra udgifter til køkkenet for udarbejdelse af modificeret kost er Side 54

55 Nye tiltag/aktivitetsændringer Skema 1 der ingen beregninger på, men det skønnes, at der anvendes ekstra tid til begge indsatser Herudover vil der være nogle udgifter til det materiale, som ergoterapeuterne bruger til at undersøge med, men det skønnes at kunne findes i Sundhedscenter Vest s budget Undervisningsmodulet er udgiftsneutralt. Der anvendes medarbejdernes tid, og denne udgift afholdes af enhederne I alt søges der om kr. til lønninger og fortykningsmiddel til 280 borgere. Lederteamet har drøftet forslaget, og ønsker at indstille, at forslaget starter op i et mindre omfang, hvor der søges om 1 fuldtids ergoterapeut, frontpersonale, visitering samt fortykningsmiddel på i alt kr. til ca. 110 borgere. 2. Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af budgetforøgelsen (uddybende og dokumenteret beskrivelse): De kliniske retningslinjer, de nationale anbefalinger og patientombuddet er alle entydige i, at borgere med risiko for dysfagi bør screenes systematisk, udredes, vejledes i synketeknikker og sikres en tilpasning af kosten. For derved at opretholde og forebygge fejlernæring, lungebetændelser, kvælning, væskemangel, vægttab samt tidlig død. Ved at Sundhed og Omsorg systematisk forholder sig til denne målgruppe, formodes det, at Ringkøbing- Skjern Kommune kan: Reducere indlæggelser og genindlæggelser grundet lungebetændelser forårsaget af fejlsynkninger Øge ernæringstilstanden og livskvaliteten samt mindske den sociale isolering grundet spiseproblemer, hvilket ofte medfører et mindre behov for hjælp Reducere ufrivilligt vægttab samt komplikationer heraf Øge mundhygiejnen (dårlig tandstatus er med til at svække de ældre, og infektioner opstår lettere) Øge kompetencerne hos medarbejderne Fremme det gode liv, hvor maden kan nydes, ernæringen er dækket ind og trivslen øges ved den ældre borger 3. Opfølgningsplan på tiltaget: Indsatsen vil blive forankret i Sundhedscenter Vest i gruppen for ergoterapeuter, som har efteruddannelse i dysfagi. Sundhedscenter Vest kan foretage en evaluering efter 1 år, hvor der ses på volumen, indsatser og grad af implementering i enhederne. I samarbejde med Faglig drift og Udvikling kan tallene for indlæggelse/genindlæggelser indgå i en eventuel rapport om dysfagi. 4. Kompenserende finansieringsforslag (inden for fagudvalget): En systematisk dysfagi indsats i Ringkøbing-Skjern Kommune vil kræve ekstra midler, som ikke alene kan findes i det nuværende budget (udgifterne beskrives under overskriften ressourcer ). Det skønnes at antallet af ind- og genindlæggelser grundet lungebetændelse forårsaget af dysfagi kan reduceres. I dag skønnes det, at Ringkøbing-Skjern Kommune har 33 borgere i denne gruppe, hvor vi kan forebygge en indlæggelse og dermed spare udgifter til medfinansiering på indlæggelsen. De midler kan anvendes til den forebyggelige dysfagi indsats i Ringkøbing-Skjern Kommune. Side 55

56 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer Ud fra nationale og lokale data skønnes det, at Ringkøbing-Skjern Kommune har 280 borgere med dysfagi, i hjemmeplejen (100) og på plejehjemmene (180). Erfaringerne viser, at borgere, der modtager en indsats for dysfagi, får øget livskvalitet og forbedret ernæringstilstand, og derved kan der eventuelt også reduceres på udgifterne til personlig pleje. Derudover er der en national pulje målrettet dysfagi og ernæring, som Ringkøbing-Skjern Kommune søger. Ansøgningsfrist den 31. maj Her formoder Ringkøbing-Skjern, at kunne få ca kr. 5. Viden & Strategi s bemærkninger til forslaget: FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Ergoterapeut Visitationen Tid til plejen til screening Midler til fortykning Side 56

57

58 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer med kompenserende finansieringsforslag og effektvurderinger Forslag nr. 9 BUDGETPERIODEN Udvalg Social- og Sundhedsudvalget Afdeling/område Aktivitetsområdet/demens Initialer L.H. Udfærdiget dato 23. april 2018 Projektnavn: Aflastning i eget hjem Funktion: Politikområde: Ældrepolitikken Politisk mål: 1. Projektbeskrivelse: Prioritering Aflastning i eget hjem. To gange om ugen (á 4 timer) kan en højt kvalificeret medarbejder fra speciale daghjemmene i Tarm og Ringkøbing tilbyde aflastning i eget hjem. Tilbuddet indeholder individuelle hverdagsaktiviteter i eget hjem, gåture, små udflugter mm. for borgeren med demens samt samtale og rådgivning til de pårørende. I nogle tilfælde vil der være mulighed for, at borgeren med tiden kan sluses over i daghjemstilbuddet. Hvem er målgruppen: Borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som opfylder visitationskravene til en specialedaghjemsplads. Borgere med behov for tilsyn og som kun vanskeligt kan være alene i eget hjem. Middel til svær demente. Borgere med særlige behov for rolige, overskuelige og strukturerede rammer og som ikke kan profilere i andre tilbud om aflastning i dagtimerne eller frivillige tilbud. Dette tilbud kan ikke benyttes af borgere, som er i døgntilbud. 2. Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af budgetforøgelsen (uddybende og dokumenteret beskrivelse): Indsatsen skal øge livskvaliteten for personen med demens og for de pårørende. Indsatsen giver de pårørende et frirum, hvor de kan pleje deres sociale relationer, dyrke deres fritidsinteresser og deltage i familiearrangementer. Målet er, at de på en måde i så høj grad som muligt kan videreføre det liv, de levede inden sygdommen. Det giver de pårørende mere overskud, og overskuddet smitter af på samværet med personen med demens. Livskvaliteten bør dermed også øges for personen med demens. Indsatsen har derudover, som forebyggende formål, at forlænge den tid, hvor den pårørende kan tage sig af personen med demens. Samtidig forventes overgangen til daghjem og fra daghjem til plejehjem at blive lettere, da personer med demens og pårørende igennem indsatsen opbygger relationer til medarbejderne og andre borgere på daghjemmet. Specialedaghjemmet har afprøvet et pilotprojekt i 2017 hos 8 borgere. Der er venteliste, og demenskoordinatorerne giver udtryk for, at flere borgere vil kunne have glæde af denne mulighed. I projektperioden var oplevelsen, at baggrunden for ønsket om aflastning i eget hjem er forskellig, og kan løse forskellige problemstillinger. Ved hjemmebesøgene kan medarbejderne få en fornemmelse af, hvilke ressourcer den enkelte borger og familie har til selvforvaltning, og hvilke tiltag der kan tilgodeses i hjemmet. Eksempel 1: Vi er kommet hos 2 borgere, som ikke var motiveret for at komme i daghjem. Men på baggrund af dette relationsskabende tilbud er de nu godt i gang i daghjemmet, og trives med at være her. For den ene borger er dette tilbud med til at bryde hans ensomme hverdag. Begge borgere er sågar på vej til at få endnu en dag i daghjemmet. Hvis ikke vi havde haft muligheden for at komme ud i hjemmet, ville daghjemstilbuddet ikke være lykkedes, hvilket ville kunne få konsekvenser for både borgerne og deres Side 58