Nye tiltag/aktivitetsændringer med effektvurderinger. BUDGETPERIODEN Afdeling/område Sundhed og Omsorg

Transkript

1 Udvalg Social- og sundhedsudvalget med effektvurderinger BUDGETPERIODEN Afdeling/område Sundhed og Omsorg Initialer MS Udfærdiget dato 22/3-19 Forslag nr. 1 Prioritering Projektnavn: Fasttilknyttede læger på ældrecentre Funktion: Politikområde: Ældrepolitik Politisk mål: Reduktion af forebyggelige indlæggelser 1. Projektbeskrivelse: I henhold til aftale (26. maj 2016) mellem praktiserende lægers organisation, staten, Danske Regioner og KL skal kommunerne indgå aftale med praktiserende læger om fast tilknytning til et plejecenter i kommunen. Aftaleparterne lægger afgørende vægt på, at ordningen skal implementeres nationalt, således at alle plejecentre har en fasttilknyttet læge/lægehus, som på konsulentbasis yder generel sundhedsfaglig rådgivning til medarbejdere på plejecentret. Beboere på plejehjemmet kan frit vælge den pågældende læge som sin praktiserende læge fremadrettet. Parterne har sammen aftalt takst for konsulent timetakst på kr. 901 (1. april 2016 prisniveau). Øvrige forhold i forbindelse med ordningen aftales lokalt. RKSK ansætter pr. 1. april læger/lægehuse i ordningen, som knyttes til de respektive lokale plejehjem. Til understøttelse af implementeringen har der i satspuljeaftalen været afsat midler. Ordningen er derfor i 2019 finansieret af satspuljemidler. På trods af satspuljeordningen er det ikke lykkedes at etablere ordningen i hele Ringkøbing-Skjern Kommune på grund af arbejdspres på de praktiserende læge. Det forventes dog, at ordningen vil udvikles, så vi med tiden lever op til intentionerne om, at det for beboere på alle landets plejecentre skal være muligt at vælge en fasttilknyttet læge samt at beboere og pårørende kan forvente at medarbejdernes kompetenceniveau afspejler den generelle sundhedsfaglige rådgivning fra fasttilknyttet læge. Det forventede årlige udgiftsniveau vil derfor afspejle denne udvikling. 2. Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af budgetforøgelsen (uddybende og dokumenteret beskrivelse): En kvantitativ businesscase har efter pilotafprøvning beregnet en samlet national besparelse på 230 mio. kr. indenfor de første 18 måneder af ordningen. Besparelsen opstår som følge af en reduktion af forebyggelige indlæggelser samt mindre kontakt til vagtlæger. Herudover er den dokumenterede effekt: Styrket fokus på korrekt medicinering, forbedret samarbejdet og øget tilfredshed blandt beboere, pårørende, praktiserende læger og medarbejdere på plejecentre. 3. Opfølgningsplan på tiltaget: Der følges nationalt op på implementeringsgraden en gang årligt. 4. Viden & Strategi s eventuelle bemærkninger til forslaget:

2 FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Honorar

3 Udvalg Social- og Sundhedsudvalget med effektvurderinger BUDGETPERIODEN Afdeling/område Sundhed og Omsorg Initialer JL Udfærdiget dato Forslag nr. 2 Prioritering Projektnavn: Øget antal genoptræningsplaner 140 Funktion: Politikområde: Sundhedspolitik/ældrepolitik Politisk mål: 1. Projektbeskrivelse: Genoptræning efter sygehusindlæggelse jf. Sundhedslovens 140 har været en kommunal opgave siden Antallet af genoptræningsplaner som udarbejdes af sygehusene har været støt stigende gennem alle årene. Nedenfor ses antallet af genoptræningsplaner gennem de sidste 2 år (samt 2010 for at beskrive udviklingen) Antal almene genoptræningsplaner pr år Stigningen fra 2017 til 2018 er på 19,2 % og stigningen ser ud til at fortsætte ind i Stigningerne skyldes bl.a., at Regionen kontinuerligt effektiviserer indlæggelserne, accelererer forløbene og særlig besparelserne på neurologisk område mærkes i den kommunale genoptræning. Det medfører både flere genoptræningsplaner, men det medfører også, at borgerne er mindre stabile ved udskrivelse og mere komplekse i genoptræningsforløbene I juni 2018 blev lovgivningen på ventetid til kommunal genoptræning skærpet. Nu skal genoptræningen være op startet senest dag 7 mod tidligere 10 hverdage, hvilket har medført et øget pres (kommunerne blev delvis kompenseret via DUT midler, for den nye ventetidsgaranti svarende til 1½ stilling). I et forsøg på at løfte den stigende efterspørgsel og den nye ventetidsgaranti har genoptræningsafdelingen løbende effektiviseret alle indsatser, ændrede arbejdsgange og den interne organisering. F.eks. er varigheden af genoptræningsforløbene afkortet, flere er på hold og færre får individuelle tilbud, minimere transporttid ved at borgerne kommer ind på Sundhedscenter Vest, optimeret henvisnings og opretningsprocedure m.v. På trods af disse tiltag ses der slut 2018 en reduceret trivsel blandt medarbejderne og 2 måtte sygemeldes. Benchmarking med andre kommuner: At benchmarke med andre kommuner er udfordrende, da organiseringen af genoptræningsområdet er forskelligt fra kommune til kommune. Ringkøbing-Skjern Kommune har store geografiske afstande, hvilket medfører betydelig mere transporttid for terapeuterne, når genoptræningen kun kan varetages i borgerens eget hjem. Ligeledes har Ringkøbing-Skjern Kommune flere ældre end eks. Herning og Holstebro, som er sammenlignelig på genoptræningsområdet. Det kan dog påvises, at måden, hvorpå Ringkøbing-Skjern har organiseret genoptræningsområdet, ligger blandt landets mest effektive og produktive afdelinger jf. KORA rapport organisering og produktivitet på det kommunale træningsområde kortlægning og nøgletal fra Sammenlignes genoptræningsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune med Holstebro og Herning, så viser tallene fra alle 3 kommuner, at en terapeut gennemsnitlig har 100 borgere pr. år. Med en stigning på 324 genoptræningsplaner, vil det svare til ca. 3½ stilling, hvis nuværende serviceniveau skal fastholdes. Genoptræningsafdelingen er kompenseret med 1½ stilling i henhold til ventetidsgarantien i januar 2019 via DUT midler. Det vurderes, at 2 fuldtidsstillinger vil kunne dække den nuværende stigning, samtidig med at nuværende

4 optimeringstiltag fastholdes. 2. Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af budgetforøgelsen (uddybende og dokumenteret beskrivelse): Al forskning peger i retning af, at jo bedre en borgere er genoptrænet efter sygehusindlæggelse jo færre udgifter har kommunen samlet til den enkelte borger (hjemmehjælp, socialpædagogisk støtte, sygedagpenge m.v). Ved opnormeringen af genoptræningsindsatsen på 2 stillinger: Hvad måles Hvordan måles der Vil ventetidsgarantien kunne overholdes Måles løbende i analytik i Nexus, fra efteråret 2019 Vil borgerne hurtigere kunne vende tilbage til tidligere funktionsniveau måles via funktionsmålinger ved start og slut på forløbet Vil genoptræningsafdelingen kunne leve op til kommunens kvalitetsstandarder for genoptræningsområdet Vil medarbejdernes stressniveau reduceres Via analytik i nexus kan udviklingen følges i forhold til antal gange en borgere modtager genoptærning Måles på mdr. sygefraværs statistik 3. Opfølgningsplan på tiltaget: Genoptræningsafdelingen følger hver måned udviklingen i forhold til antallet af henviste genoptræningsplaner. Der er løbende dialog med Region Midt i regi af Sundhedsaftalerne. Genoptræningsafdelingen vil fra efteråret 2019 via implementeringen af ny Nexus kunne foretage løbende målinger på ovenstående effekt punkter. 4. Viden & Strategi s eventuelle bemærkninger til forslaget: FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Lønninger Øvrig drift

5 Udvalg Social- og Sundhedsudvalget med effektvurderinger BUDGETPERIODEN Afdeling/område Sundhed og Omsorg Initialer DGJ Udfærdiget dato 15/5-19 Forslag nr. 3 Prioritering Projektnavn: Friplejehjem - ny takststruktur Funktion: Politikområde: Ældrepolitik Politisk mål: 1. Projektbeskrivelse: Reglerne omkring afregning med friplejeboliger er ændret, hvilket betyder, at der fra 1. januar 2019 anvendes en anden takststruktur i forhold til kommunens borgere på Stauning Friplejehjem og Friplejehjemmet Klokkebjerg. Hvor der hidtil er blevet afregnet med baggrund i tre takstgrupper med et lovbestemt takstniveau ud fra borgerens funktionsniveau, er det hensigten med den nye struktur, at friplejeboligleverandører skal omfattes af de samme regler som de kommunale plejeboliger. Proceduren for den fremtidige takstfastsættelse er, at friplejehjemmet fastsætter en vejledende takst for de ydelser, man er godkendt til at levere. Taksten skal beregnes ud fra de budgetterede direkte og indirekte langsigtede omkostninger ved drift af tilbuddet. Med udgangspunkt i den vejledende takst aftales den pris, som kommunen skal betale for borgerens ophold på friplejehjemmet. Hvis friplejehjem og kommune ikke kan blive enige om prisen, fastsættes afregningsprisen af kommunen. Den kommunalt fastsatte takst beregnes med baggrund i de gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved drift af tilsvarende kommunale plejeboligenheder. Der er siden 2018 foregået forhandlinger med de to friplejehjem om taksterne, og forhandlingerne er endnu ikke helt afsluttet. Derfor er det endelige takstniveau pr. 1. januar 2019 ikke endeligt afklaret. Når taksten er færdigforhandlet, vil der ske en tilbageregulering af den vedtagne takst tilbage til 1. januar Der forventes imidlertid behov for anmodning om en budgetforøgelse til området. 2. Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af budgetforøgelsen (uddybende og dokumenteret beskrivelse): Budgetforøgelsen vil skulle finansiere den budgetmæssige difference, som opstår med en ændret takststruktur. 3. Opfølgningsplan på tiltaget: 4. Viden & Strategi s eventuelle bemærkninger til forslaget: Forud for takstændringen var der et faktuelt budgetunderskud, hvorfor der søges om budgetmidler. I forhold til fastlæggelse af den nye takst, så vil enhver ændring i taksten medføre, at Ringkøbing-Skjern Kommune kun bærer en nettoændring. Hvis taksten ændres i op- eller nedadgående retning, er det ikke Ringkøbing-Skjern Kommune, som vil bære hele forbruget/nedsat forbrug, da de kommuner der køber

6 pladser hos friplejehjemmene, vil modtage en tilsvarende højere eller lavere regning. FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år

7 Udvalg Social- og sundhedsudvalget med effektvurderinger BUDGETPERIODEN Afdeling/område Faglig Drift og Udvikling Initialer BND Udfærdiget dato 2. maj 2019 Forslag nr. 4 Prioritering Projektnavn: Ny dimensionering for elever Funktion: Politikområde: Ældrepolitik Politisk mål: 1. Projektbeskrivelse: Øget lønudgifter til social- og sundhedselever Der søges om midler til øgede lønudgifter til Social- og Sundhedselever. Der er sket en stigning af elever, der opfylder kravene i forhold til at blive voksenelevlønnet, fordi de har arbejdet som ufaglærte enten i plejen eller i anden relevant erhverv før uddannelsesstart. Der ses ligeledes en stigning af antal elever, der vælger at få børn under uddannelse, hvilket forlænger lønperioden i op til et år. Nogle af eleverne har efter endt barselsorlov brug for forlængelser enten pga. behov for repetition eller for at få det til at passe med næste hold. Tidligere var der 13 Social- og Sundhedsassistentelever om året på 20 måneders uddannelse til nuværende 30 elever om året, hvor uddannelsen er forlænget med 14 måneder. Fra 2020 øges dimensioneringen yderligere fra 30 til 56 Social- og Sundhedsassistentelever, hvor kommunerne bl.a. skal overtage regionens elevansættelser. Dimensioneringen af Social- og Sundhedshjælperelever øges fra 22 til ca. 29 elever (der afventes det aktuelle tal fra KL). Under forudsætning af, at der kan rekrutteres nok kvalificerede elever, forventes en stor stigning af lønudgifter på elevområdet. De forventede udgifter til dimensioneringen vil være kr. i 2020, kr. i 2021, kr. i 2022 stigende til i I 2020 vurderes det, om det er muligt, at holde den udmeldte dimensionering, derfor søges der ikke om 100% forøgelse af budgettet. Dette gøres til budget 2021, hvis den nye dimensionering holdes. 2. Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af budgetforøgelsen (uddybende og dokumenteret beskrivelse): Dimensioneringen er bestemt fra politisk hold regering, regioner og KL blandt andet ud fra fremskrivelse af behovet for faglært personale i sundhedssektoren. Såfremt kommunen ikke opfylder dimensioneringen kan den ansættende myndighed (Sundhed og Omsorg) for alle social- og sundhedselever fra 2020 risikere bøder via AER arbejdsgivernes elevrefusion. 3. Opfølgningsplan på tiltaget: 4. Viden & Strategi s eventuelle bemærkninger til forslaget:

8 FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år

9 Udvalg Social- og Sundhedsudvalget med effektvurderinger BUDGETPERIODEN Afdeling/område Sundhed og Omsorg Initialer KB Udfærdiget dato 20/5-19 Forslag nr. 5 Prioritering Projektnavn: Oprettelse af akutteam i Sundhed og Omsorg Funktion: Politikområde: Ældrepolitik Politisk mål: 1. Projektbeskrivelse: Nuværende praksis: Opgaven med løsningen af de mest komplekse og akutte sygeplejefaglige opgaver omkring kommunens borgere løses i dag med udgangspunkt i de to akutte aflastningsenheder på Egvad Plejehjem og Fjordparken i Ringkøbing. Fjordparken har, uden for Myndighedsafdelingens åbningstid, en vagttelefon, som sygehus, vagtlæger og hjemmepleje kan anvende, hvis der er behov for akut håndtering af en borger med komplekse sygeplejebehov. I forhold til opgaver omkring koordinering af modtagelsen af ældre og svage borgere efter sygehusindlæggelse i forhold til plejebehov, medicin, hjælpemidler, madservice mv. varetages dette i dag af de decentralt placerede sygeplejekoordinatorer. Derudover har kommunen, for at kunne håndtere det stigende antal hurtige udskrivelser fra sygehus, haft fokus på kompetenceudvikling blandt hjemmesygeplejerskerne, der er uddannet specialesygeplejersker, og der er etableret et netværk af nøglepersoner i de enkelte enheder. Forslag til fremtidig praksis: Der stilles til budget 2020 forslag om oprettelse af et akutteam i Sundhed og Omsorg. Akutteamet skal indgå som en udekørende del af den samlede akutfunktion og skal bestå af højt specialiserede sygeplejersker, der kan varetage en række komplekse opgaver i borgers eget hjem og på plejehjem. Den overordnede opgave for teamet vil være at vurdere og varetage specialiserede sygeplejefaglige opgaver, så indlæggelser af borgere kan minimeres, og kvaliteten af den specialiserede sygepleje for de mest komplekse borgere kan højnes. Akutteamet vil, som følge af personalets højt specialiserede faglighed, kunne løse opgaver, som hjemmesygeplejen ikke i dag er i stand til at udføre så som blodprøvetagning, opstart af sygehusordineret behandling og anlæggelse af indløb til medicin i blodbanen (venflon). Dette efterspørges blandt kommunens praktiserende læger, der i højere grad vil kunne uddelegere opgaver, som i dag ligger hos dem. Der er således en forventning om, at dette vil kunne styrke samarbejdet om det nære sundhedsvæsen og bidrage til at øge rekrutteringsmulighederne for praktiserende læger, hvilket der er stor politisk fokus på. Derudover skal akutteamet kunne inddrages i specialiseret sygepleje på ældrecentrene, så kompetenceniveauet på centrene højnes, og forebyggelige indlæggelser blandt denne gruppe af borgere kan minimeres. Akutteamet skal generelt kunne bruges som sparring for hjemmesygepleje og sundhedspersonale i hele organisationen for dermed yderligere at højne kvaliteten for borgeren. Der skal gøres opmærksom på, at flere af de nævnte mulige opgaver for et kommunalt akutteam er opgaver, der i dag løses af de praktiserende læger eller af sygehusene. Med oprettelse af et kommunalt akutteam vil der således være tale om flyt af opgaver mellem region og kommune uden aftale om økonomisk kompensation.

10 Forventede udgifter til etablering og drift af et akutteam: Det foreslås, at akutteamet skal dække dag- og aften via 2 sygeplejersker i dagvagt og 2 sygeplejersker i aftenvagt. Sygeplejeopgaverne løses om natten af nuværende hjemmesygeplejegrupper. Til at dække dette skal der fuldtidsansættes 8 sygeplejersker, hvilket vil give en årlig lønudgift på 4 mio. kr. + 0,5 mio. kr. til overhead som møder, kompetenceudvikling, ferie, sygdom m.v. Dertil kommer der årlige driftsudgifter til: Uniformer kr. Ledelse kr. Vedligeholdelse af udstyr kr. Licenser og abonnementer til IT, telefoner, diverse fagprogrammer, reparationer og udskiftning af IT og telefoner kr. Udgifter til biler herunder forsikringer, skader, brændstof, serviceaftale m.m kr. for 2 biler Husleje indregnes i finansiering af en samlet akutfunktion Etableringsudgifter: Indkøb af 2 biler inkl. indretning til udstyr kr. Oplæring af personalet i de nye, komplekse pleje- og behandlingsopgaver kr. Indkøb af it, telefoner, tasker m.m kr. Indretning af kontor, depot m.m. indregnes i finansiering af en samlet akutfunktion Etablering Drift I alt Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af budgetforøgelsen (uddybende og dokumenteret beskrivelse): Akutteamet vil kunne løse opgaver, som hjemmesygeplejen ikke i dag er i stand til at udføre, hvilket efterspørges af kommunens praktiserende læger, der i højere grad vil kunne uddelegere opgaver, som i dag ligger hos dem. Dette vil kunne styrke samarbejdet om det nære sundhedsvæsen og bidrage til at øge rekrutteringsmulighederne for praktiserende læger. Et akutteam vil også kunne medvirke til, at kompetenceniveauet på både ældrecentre og i hjemmeplejen højnes, hvorved det må forventes at forebyggelige indlæggelser blandt denne gruppe af borgere minimeres. Der skal gøres opmærksom på, at flere af de nævnte mulige opgaver for et kommunalt akutteam er opgaver, der i dag løses af de praktiserende læger eller af sygehusene. Med oprettelse af et kommunalt akutteam vil der således være tale om flyt af opgaver mellem region og kommune uden aftale om økonomisk kompensation. Såfremt spareforslag nr. 13 vedr. Prioritering af indsatser efter Sundhedsloven vedtages, vil det have betydning i forhold til de opgaver, der er tiltænkt varetaget af et akutteam. I spareforslag nr. 13 er der stillet forslag om 1. Enten reducere tidligere indgået aftale mellem Hospitalsenheden Vest og Vestklyngekommunerne omkring IV behandling til det estimerede behov ved aftalens indgåelse 2. Eller afftalen med Hospitalsenhed Vest om IV behandling opsiges og enhver IV behandling

11 afvises fremadrettet: For et kommunalt akutteam vil godkendelse af spareforslag 13 medføre en reduktion af de opgaver, som forventes varetaget af akutteamet. 3. Opfølgningsplan på tiltaget: 4. Viden & Strategi s eventuelle bemærkninger til forslaget: FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Etablering Lønninger Øvrig drift

12 Udvalg Social- og Sundhedsudvalget med effektvurderinger BUDGETPERIODEN Afdeling/område Sundhed og Omsorg Initialer KMN Udfærdiget dato 6/5-19 Forslag nr. 6 Prioritering Projektnavn: Nødkald driftsudgifter retur Funktion: Politikområde: Ældrepolitik Politisk mål: 1. Projektbeskrivelse: Ved budgetvedtagelsen for budget var udarbejdet et forslag om nyt nødkald for fagområderne Sundhed og Omsorg samt Handicap og Psykiatri samt de afledte driftsudgifter. Forslaget gik ikke igennem i fuldt omfang, og kun de afledte driftsudgifter blev vedtaget. Udvalget fik i stedet 1,5 mio. kr. til anlægsinvesteringer, som udvalget måtte prioritere mellem de forskellige forslag. Økonomisk var det ikke muligt at igangsætte nødkaldsforslaget, hvorfor de afledte driftsudgifter ikke kommer i anvendelse og kan returneres til kommunekassen. 2. Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af budgetforøgelsen (uddybende og dokumenteret beskrivelse): 3. Opfølgningsplan på tiltaget: 4. Viden & Strategi s eventuelle bemærkninger til forslaget: Ingen bemærkninger. FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Afledte driftsudgifter SO Afledte driftsudgifter SO