Forslag til kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan 13 Erhvervsområde i Svenstrup

Transkript

1 Forslag til kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan 13 Erhvervsområde i Svenstrup med tilhørende Grundvands- og planredegørelse Favrskov Kommune 2014 Ortofoto Forslag juni 2015

2 FAVRSKOV KOMMUNE, KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 11 Efter 23 c i»lov om planlægning«udlægges et nyt rammeområde i Svenstrup til erhverv 12. ER. 3. Det nuværende rammeområde for Svenstrup udvides svarende til lokalplanområdet FREMTIDIGE RAMMEBESTEMMELSER Rammer for erhvervsområde 12. ER. 3 Bebyggelsens art og anvendelse: Erhvervsområde til møbelindustri. Der kan ikke etableres en bolig i erhvervsområdet. I lokalplanen kan der fastlægges rammer for arkitekturgodkendelse af erhvervsbyggeri indenfor lokalplanområdet. Arkitekturgodkendelsen skal især fokusere på bygning og grundens ydre udtryk for at sikre erhvervsområdet en høj arkitektonisk kvalitet. Områdets anvendelse: Området er udlagt til erhvervsområde. Bebyggelsesprocent: 65 Max.bygningshøjde: 8,5 meter Zonestatus: Området er ved planens vedtagelse beliggende i landzone og vil med en fremtidig lokalplan forblive i landzone. Særlige bestemmelser: Der skal etableres beplantning omkring erhvervsområdet, som skærmer for indsigt fra Søby kirke og fra Vadstedvej til lokalplanområdet. Området ligger indenfor nitratfølsomt grundvandsområde og indenfor 300 meter fra fælles vandforsyning. Den erhvervmæssige drift skal indrettes under hensyn til beskyttelse af grundvandet. MILJØVURDERING Som følge af Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer, skal kommune- og lokalplaner, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet miljøvurderes. 32 Favrskov Kommune - Kommuneplantillæg 11 til kommuneplan 13

3 KOMMUNEPLANTILLÆGGETS RETSVIRKNINGER Ifølge 24 i Lov om planlægning skal der oplyses om planlovens 12 stk. 2 og 3 i forbindelse med kommuneplantillægget: 12 stk. 2: Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan der er tilvejebragt før kommuneplanen. 12 stk. 3: Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelsen af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål, eller området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. VEDTAGELSESPÅTEGNING Kommuneplantillæg nr. 11 er i henhold til 24 i Lov om planlægning således foreløbig vedtaget af Favrskov Byråd 24. juni Nils Borring Jan Kallestrup borgmester kommunaldirektør Favrskov Kommune - Kommuneplantillæg 11 til kommuneplan 13 33

4 EKSISTERENDE RAMME I KOMMUNEPLANEN NORD Kortudsnit 1:5.000 kilde Favrskov Kommune 34 Kommuneplantillæg nr 11 Bilag

5 FREMTIDIGE RAMMER I KOMMUNEPLANEN NORD Kortudsnit 1:5.000 kilde Favrskov Kommune Bilag Kommuneplantillæg nr

6 Favrskov Kommune Skovvej Hinnerup Hovedtelefonnummer:

7 Grundvands- og planredegørelse Mulighed for udvidelse af CUBE Design Udarbejdet af Favrskov Kommune Juni 2015

8 Indhold Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune... 3 Fordeling af grundvandsressourcen... 3 Grundvandsressourcens størrelse... 5 Drikke- og grundvandskvaliteten i Favrskov Kommune... 6 Drikkevandskvalitet på vandværker... 6 Grundvandskvalitet i grundvandsmagasiner... 7 Grundvandssårbarhed og beskyttelse i Favrskov Kommune... 9 Konklusion på grundvandsressourcen og -kvaliteten for Favrskov Kommune Grundvandsvurdering af muligheden for udvidelse af CUBE design, Svenstrup Eksisterende forhold Grundvandsinteresser omkring Sventrup Svenstrup Vandværk Indvindingsforhold og grundvandskemi Sårbarheden af Svenstrup Vandværks kildeplads Grundvandskortlægning i Hammel-området Dybereliggende geologi Grundvandsressourcens sårbarhed og beskyttelsesgrad Grundvandsressourcens størrelse Grundvandets strømningsretning Grundvandsressourcens kvalitet Konklusion Grundvandsbeskyttelse Identificering af grundvandstrusler Særlig grundvandsbeskyttende tiltag Referencer Planredegørelse..24 Konklusion 27 2

9 Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune Fordeling af grundvandsressourcen Nedenstående er uddrag af /1/. Geologien varierer meget kraftigt selv inden for små afstande i Favrskov Kommune, og de komplicerede geologiske forhold har afgørende betydning for udbredelsen og sårbarheden af grundvandsmagasinerne. I Favrskov Kommune er undergrunden gennemsat af et kompliceret netværk af dybe begravede dale, der indeholder kommunens vigtigste grundvandsmagasiner. De begravede dale er udformet af smeltevand i tidligere istider og senere fyldt op med moræne- og smeltevandsaflejringer. De begravede dales placering og udstrækning kan ses på kortet i figur 1. Mellem de begravede dale ligger de tertiære aflejringer af plastisk ler samt glimmerler, glimmersand og kvartssand meget højt og dermed tæt på terræn. I sådanne områder er der kun få muligheder for vandindvinding og det meste af indvindingen i Favrskov Kommune foregår derfor fra lag af smeltevandssand i de begravede dale. Figur 1 viser, hvordan indvindingsboringerne er koncentreret i de begravede dale, herunder specielt den brede Hammel dal i kommunens vestlige del samt Haar-Trige-Elsted dalen og det mellemliggende Hadsten Trug i områdets centrale del. I den nordøstlige del af kommunen indvindes fra kalkaflejringer som er skubbet op af en dybtliggende saltstruktur. Det plastiske ler er i dette område borteroderet, og der er skabt direkte hydraulisk kontakt mellem de kvartære aflejringer og den underliggende kalk. Borterosion af det plastiske ler forekommer også i de dybeste begravede dale andre steder i kommunen hvilket er markeret med grøn farve på kortet i figur 1. Figur 1. Kort over begravede dale i Favrskov Kommune. Der er udarbejdet 4 profilsnit gennem området, som kan ses i figur 2a-d. Efter /1/. 3

10 Nedenstående 4 principskitser (figur 2a-d) viser de komplicerede geologiske forhold i Favrskov Kommune. Indvinding af grundvand kan foretages i de aflejringer, der er markeret med rød (sandede istidsaflejringer), lys blå (glimmmersand) eller grøn (kalk). Den nedre hydrauliske bund for de røde og lyseblå magasiner er den fede uigennemtrængelige ler vist med mørkeblåt. Det er vurderet at den nedre grænse for vandindvinding fra kalken er 30 m under kalkens overflade hvorefter kalken bliver for tæt til at vandet kan løbe til boringen. Som det fremgår af profilsnittene er vandindvindingsmuligheder i Favrskov Kommune uens fordelt. I nogle områder af kommunen er der bedre muligheder for at finde gode grundvandsmagasiner (f.eks. profil 3), mens der i andre dele er det mere vanskeligt (profil 4). Figur 2a. Profil 1, som strækker sig fra Sabro i den sydlige del af kommunen og op mod Hallendrup i den nordlige del af kommunen. Profilet forløber henover en række af de begravede dale i kommunen. Profilets placering fremgår af figur 1. Figur 2b. Profil 2, som strækker sig fra Ulstrup i den nordvestlige del af kommunen og ned mod Sabro i den sydlige del af kommunen. Profilet er placeret ned gennem Hammel dalen, som er en af de bredeste og længste af de begravede dale i kommunen. Profilets placering fremgår af figur 1. Figur 2c. Profil 3, som strækker sig fra Laurbjerg i den nordvestlige del af kommunen og ned mod Grundfør i den sydøstlige del af kommunen. Profilet er placeret ned igennem en række begravede dale, der løber sammen ved Hadsten. Profilets placering fremgår af figur 1. 4

11 Figur 2d. Profil 4, som strækker sig fra Thorsø i den vestlige del af kommunen og over mod den nordøstlige del af kommunen. Profilet er placeret på tværs af mange af de begravede dale i kommunen og endvidere placeret op mod Voldum strukturen, hvor kalkoverfladen rejser sig op mod terræn. Profilets placering fremgår af figur 1. Grundvandsressourcens størrelse Nedenstående er uddrag af /1/ og /2/. Ud fra beregninger med DK-modellen (GEUS, 2009) og Århus Amts afstrømningsmålinger over mediaminimum fra 1995 vurderes det, at grundvandsdannelsen i gennemsnit udgør 250 mm/år med beregninger fra DK-modellen og 175 mm/år ud fra afstrømningsberegninger fra Århus Amt. Dette svarer til, at den samlede tilgængelige grundvandsressource inden for OSD i Favrskov Kommune udgør ca. 45 mio. 65 mio. m 3 /år, ud fra den betragtning at den primære grundvandsdannelse finder sted inden for NFI. Ovenstående vurderinger ud fra DK-model og Århus Amts afstrømningsmålinger bekræftes af resultater af Naturstyrelsen grundvandskortlægning for Hadsten-området som dækker en stor del af Favrskov Kommune /2/. Kortlægningen viser, at området har en nettonedbør på ca. 83 mio. m 3 /år, en afstrømning på ca. 81 mio. m 3 /år, og at den aktuelle indvinding kun udgør en beskeden del af dette med ca. 1 mio. m 3 /år. Der er således betragtelig mængder af grundvand til rådighed. Den tilgængelige grundvandsressource til drikkevands- og erhvervsformål er således generel stor i Favrskov kommune, også når der tages hensyn til, at vandplanernes kvalitetsmål for grundvand, naturområder og vandløb skal kunne overholdes. Der er imidlertid områder, hvor grundvandsressourcen er presset. Dette skyldes en kombination af en særlig stor lokal indvinding af grundvand i forhold til ressourcens størrelse og/eller en nærliggende kontakt mellem grundvandet og naturområder eller vandløb. Dette forekommer især ved de større byområder ved Hinnerup, Hadsten og Hammel. Generelt er grundvandsressourcen mest presset i den østlige del af Favrskov Kommune mens den vestlige del fortsat har store mængder grundvand til rådighed. 5

12 Drikke- og grundvandskvaliteten i Favrskov Kommune Drikkevandskvalitet på vandværker Nedenstående er uddrag af /1/. Den aktuelle kvalitet af grundvandet som vandværkerne indvinder vurderes ud fra analyser fra perioden 2005 til Vurderingen af grundvandets kvalitet er vist på figur 3. Figur 3. Vurdering af råvandskvaliteten fordelt på naturligt forekommende stoffer og miljøfremmede stoffer. Efter /1/. Kortet viser, at størstedelen af vandværkerne indvinder grundvand af en god kvalitet, både hvad angår de naturlige stoffer og miljøfremmede stoffer. Det betyder, at indholdet af naturlige stoffer ligger under grænseværdien for drikkevand, eller at stofferne kan fjernes i vandbehandlingen. På vandværkerne er der ikke påvist indhold af miljøfremmede stoffer over grænseværdien. På 10 vandværker indvindes grundvand af tilfredsstillende kvalitet. Her er der i analyserne fundet forhøjede indhold af naturlige stoffer, som ikke kan fjernes ved vandbehandlingen, fx nitrat. Indholdet af de naturlige stoffer ligger under grænseværdien for drikkevand, men er forhøjede i forhold til upåvirket grundvand. I vand 6

13 med tilfredsstillende kvalitet kan der også være fundet indhold af miljøfremmede stoffer under grænseværdien for drikkevand. På 4 vandværker er råvandet ikke tilfredsstillende. Her der fundet indhold af naturlige stoffer som nitrat, kalium eller fosfor over grænseværdien for drikkevand. Disse stoffer kan ikke fjernes ved en simpel vandbehandling. Ingen af vandværkerne indvinder vand, hvor der er fund af miljøfremmede stoffer over grænseværdien. Grundvandskvalitet i grundvandsmagasiner Nedenstående er uddrag af /3/ som omfatter kortlægning af Hadsten-området i en stor del af Favrskov Kommune. Resultaterne af /3/ bruges som indikation for grundvandskvaliteten for den resterende del af Favrskov Kommune. Figur 4 viser, hvor kortlægningen af Hadsten-området er foretaget. I figuren er angivet 4 væsentlige strukturelle områder som kortlægningsområdet er delt op i Frijsenborg-Foldby Plateauet mod vest, Hadsten Truget, Hadsten Plateauet og Voldum Strukturen mod øst. Figur 4. Kortlægningsområde Hadsten med angivelse af 4 væsentlige strukturelle områder Frijsenborg-Foldby Plateauet, Hadsten Truget, Hadsten Plateauet og Voldum Strukturen. Efter /2/. Nitrat For Frijsenborg-Foldby Plateauet ses der 48 overskridelser af grænseværdien for nitrat i intervallet mg/l. Der er 291 analyser. For Hadsten Truget er der 76 overskridelser af nitrats grænseværdi i intervallet mg/l. Der er 379 analyser. For Hadsten Plateauet er der 9 boringer med overskridelser af nitrats grænseværdi i størrelsesordenen mg/l. Der er 133 analyser. For Voldumstrukturen er der én boring DGU nr med overskridelse af grænseværdien for nitrat med en værdi på 120 mg/l. Der er totalt 30 analyser. 7

14 Således er især Frijsenborg-Foldby Plateauet samt Trugene påvirket af nitrat. Hadsten Plateauet er også belastet med nitrat men med knap så høje koncentrationer og knap så mange hits over grænseværdien. Dybden hvortil man finder de høje nitratindhold over 10 mg/l er omtrent den samme i de fire områder, men de meget høje nitratindhold over 100 mg/l ses kun i Frijsenborg-Foldby Plateauet og Hadsten Truget. Sulfat Stigninger i sulfat vil slå igennem i et nitratbelastet område inden gennembruddet af nitrat registreres. Sulfat findes forhøjet til betydeligt større dybde på Frijsenborg-Foldby Plateauet og Hadsten Truget end i de to andre områder. Hadsten Plateauet har mange sulfatanalyser og er påvirket af forhøjet sulfat ned til ca. 70 m u.t. Frijsenborg-Foldby Plateauet og Trugene er påvirket ned til 100 m u.t. De fleste og højeste tilfælde af sulfat ses dog i Trugene. Analyser for Voldumstrukturen viser forhøjet sulfat ses ned til ca. 50 m u.t. Aggressiv kulsyre Aggressiv kulsyre er problematisk specielt mod sydvest på Frijsenborg-Foldby Plateauet, hvor over 30 % af resultaterne overskrider 10 mg/l. Grundvandet indeholder flere steder mere end ca. 10 mg/l aggressiv kulsyre og mindre end 200 mg/l hydrogencarbonat. I denne situation, kan aggressiv kulsyre ikke fjernes på vandværker ved beluftning, men skal neutraliseres med base. Da der her er tale om en udvidet vandbehandling, er kortlægning af aggressiv kulsyre i grundvandsressourcen vigtig. Koncentrationer forventes ikke at være stigende med tiden, da bevægelsen af kalkfronten normalt er en meget langsom proces. Arsen Arsen i Hadsten-området forekommer kun i reduceret grundvand. Det fremherskende geologiske element Hadsten Truget har signifikant højere koncentrationer af arsen end boringer placeret på de øvrige elementer. Det bemærkes, at der typisk fjernes en del arsen på vandværkerne i forbindelse med traditionel vandbehandling da et højt indhold af jern kan afhjælpe fjernelse af arsen. Hvis dette er utilstrækkelig, kan det resterende arsen fjernes ved en udvidet vandbehandling. Men da dette er uønsket, er arsenfrigivelse i grundvandsressourcen en væsentlig proces. Koncentrationer forventes ikke at være stigende med tiden, da ressourcen ikke vil blive mere reduceret i fremtiden. Pesticider Der blev fundet pesticider i alle fire af de fremherskende geologiske elementer. Dog er der relativt få fund i Voldum strukturen, men skyldes sandsynligvis at der kun er analyseret i få boringer. Der er foretaget pesticidanalyser i 455 filtre og der har været et hit over detektionsgrænsen på et eller andet tidspunkt i 121 af filtrene, svarende til 27 %. Her skal det bemærkes, at der blev udtaget mange prøver i ellogboringerne uden fund af pesticider, hvorfor andelen af pesticidfund i almindelige boringer er endnu højere. Der blev fundet pesticider over detektionsgrænsen i 89 filtre i de seneste prøver. Hermed er der 32 filtre, hvor der tidligere blev fundet pesticider, men hvor de ikke blev ved seneste prøve. Dette kan indikere en forbedring over tid. BAM (2,6-dichlorbenzamid) er langt det mest hyppigt forekommende pesticid. BAM er nedbrydningsprodukt af et nu forbudt pesticid, og registrering af BAM indhold i boringer er således fortidens synder. Betragtes den seneste prøve i hver boring, blev BAM fundet over drikkevandets kvalitetskriterium på 0,1 μg/l i 32 filtre. Foruden BAM blev der fundet pesticider over drikkevandets kvalitetskriterium i sammenlagt 16 filtre fordelt på 11 forskellige stoffer, der inkluderer både triaziner og phenoxysyrer. 8

15 Pesticid-hits forekommer udelukkende ned til ca. 60 m under terræn. På grund af de mange hits må pesticider betragtes som en kritisk parametergruppe i det aktuelle område. Udtræk af pesticider fra Jupiter databasen juli 2014 viser at der i Favrskov Kommune har pesticidanvendelsen påvirket grundvandet, og store dele af det undersøgte grundvand indeholder i dag pesticider. Siden 1990 er der således fundet pesticider og deres nedbrydningsprodukter i 33 % af de analyserede indtag (110 ud af 334), hvoraf grænseværdien var overskredet i 13 %. I seneste analyse blev der fundet pesticider i 25 % af indtagene (82 ud af 334), hvoraf grænseværdien var overskredet i de 10 %. Grundvandssårbarhed og beskyttelse i Favrskov Kommune Nedenstående er uddrag fra /1/ og /2/. Resultater fra Naturstyrelsens grundvandskortlægning inden for Område med Særlig Drikkevandsinteresse (OSD) og indvindingsoplande uden for OSD, medfører udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) samt udpegning af hvilke arealer af NFI hvor en særlig indsats over for nitrat (IO) skal foretages. OSD, NFI og IO opdateres løbende på efterhånden som Naturstyrelsens grundvandskortlægninger afsluttes. Selvom byudvikling samt andre kommuneplanlagte aktiviteter i de fleste tilfælde ikke medfører, at der sker udvaskning af nitrat, kan NFI, som en analogibetragtning, anvendes til at definere, hvor der bør tages særlige grundvandshensyn. Det skyldes, at NFI blandt andet er defineret som områder med ringe dæklag over grundvandsforekomsterne og stor grundvandsdannelse, hvor risikoen for forurening af grundvandet derfor alt andet lige er større end andre steder. NFI er således valgt som bedste tilgængelige parameter for vurderingen af et areals sårbarhed over for forurening af grundvandet, vel vidende at der ikke derved tages højde for alle faktorer i jord og grundvand, som styrer udvaskningen af forurenende stoffer, herunder pesticider /5/. Udpegning af NFI og IO foretages ud fra /4/ hvor følgende data indgår: Drikkevandsressourcens kvalitet (indhold af følgende stoffer i grundvandet; nitrat, sulfat, aggressiv kulsyre, hydrogenkarbonat, vandtype, pesticidfund, fund af oliestoffer og klorerede opløsningsmidler, arsen, klorid, fluorid). Egenskaber ved dæklag (tykkelsen af lerdæklag i de øverst 30 m af jordlagene, geologisk sammensætning, udbredelse og heterogenitet, nitratfront, reducerede lag over oxiderede lag, nitratreduktionskapacitet og nedsivningsforhold) Egenskaber ved grundvandsmagasinet (geologisk sammensætning, magasintype, udbredelse og heterogenitet, bund af grundvandsmagasin og nitratreduktionskapacitet) Strømningsforhold (grundvandsspejl, grundvandsstrømningsretning, grundvandsdannelsens størrelse og om der er tale om forceret grundvandstrømning pga. indvinding) Andre geologiske forhold (landskabstype og prækvartære forhold) Figur 5 viser NFI og IO inden for Favrskov Kommune. Generelt vurderes det, at den naturlige beskyttelse af grundvandsmagasinerne i Favrskov Kommune ikke er god. I flere af de vigtige grundvandsmagasiner i de begravede dale er der kun et tyndt eller intet dæklag af ler over de øverste grundvandsmagasiner, der derfor er dårligt beskyttede. De nedre grundvandsmagasiner er flere steder bedre beskyttede, men fortsat med nogen sårbarhed, da der flere steder ses forhøjede koncentrationer af nitrat samt stigende sulfat i de nedre magasiner. 9

16 Favrskov Kommune OSD udgør 70 % af kommunen NFI udgør 47 % af kommunen Indvindingsoplandene udgør 13 % af OSD Indvindingsoplandene udgør 17 % af NFI Figur 5. Figuren viser de nitratfølsomme områder (NFI) med gult hvoraf en del er udpeget som indsatsområder mht nitrat (ION) markeret med skravering. Områder, der endnu ikke er færdigkortlagt af Naturstyrelsen har endnu ikke fået vurderet IO. Med blå polygon ses indvindingsoplande til almene vandværker. Konklusion på grundvandsressourcen og -kvaliteten for Favrskov Kommune Generelt er der rigeligt af grundvand til rådighed, men ujævnt fordelt i Favrskov Kommune. Det største pres på grundvandsressourcen forekommer omkring de større byer og specielt i den østlige del af Favrskov Kommune. Selvom der er rigeligt grundvand til rådighed, vil kvaliteten af grundvandet være afgørende for om grundvandet kan udnyttes til drikkevand. Tidsserier i de kemiske parametre i grundvandet har vist en generel stigning eller høj forekomst af nitrat i de sårbare områder, medens de reducerede områder ikke viser en ændring i nitrat. Tilsvarende tyder stigende sulfatindhold på en øget overfladepåvirkning. Dette ses specielt på Frijsenborg-Foldby Plateauet og i Hadsten Truget. 10

17 Grundvandsmagasinerne har generelt en stor sårbarhed over for nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer og områder som er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) skal beskyttet mod nedsivende forurening. 11

18 Grundvandsvurdering af muligheden for udvidelse af CUBE design, Svenstrup CUBE design, Vadstedvej 212, Svenstrup, 8450 Hammel ønsker at udvide lagerkapacitet ved etablering af en bygning ved siden af produktionsbygningen. Etablering af lagerbygningen forudsætter en landzonelokalplan. Lokalplanområdet er delvist beliggende inden for kommuneplanens ramme for landsbyen Svenstrup, 12.LB.25 og delvist i åbent land. Udvidelsen af virksomheden med en lagerbygning forudsætter derfor en plan- og grundvandsredegørelse. Nærværende grundvandsredegørelse vurderer om udvidelsen kan ske uden risiko for forurening af grundvands- og drikkevandsressourcen eventuelt ved at foretage tekniske tiltag for at forhindre grundvandsforurening. Eksisterende forhold Cube Design er DS-EN ISO Miljø Certificeret. CUBE Design har oplyst følgende som kan være af interesse for vurdering af grundvandsrisiko. Den nye lagerbygning skal anvendes til montage og lager. Montage indebærer at egne producerede varer i eksisterende faciliteter samt varer modtaget direkte fra underleverandør samles til færdige enheder som går på lager eller direkte til forhandler. Der er tale om lager og produktion i form af montage der anvendes ikke kemikalier, olier eller andet flydende der ikke umiddelbart kan opsamles. Øst-ende af bygningen mod Vadstedvej skal anvendes til laste og losse lastbiler. Arealet er befæstet med asfalt eller SF-belægning Lageret skal opvarmes med varmluftblæsere som er tilsluttet en lukket vandkreds. Energi kommer fra eget biobrændsel-fyret kedel. Der vil ikke komme til at stå kemiske stoffer i den nye lagerbygning. Produktionen i den eksisterende bygning skal eventuelt øges men ikke den del som anvender lakker eller andet at gøre. Mængden af de oplyste kemiske stoffer øges ikke. Udendørsarealerne vedligeholdes ved at fejer og slår græsset. I den eksisterende produktionsbygning oplyser CUBE Design følgende: Alle plane flader som valselakeres, med UV lak. Indeholder ikke opløsningsmidler, afgiver ikke VOC. Årlig forbrug 1300 liter Syrehærdende lak anvendes kun til sprøjtelakering af kanter, derfor det lave forbrug af opløsningsmiddel baseret lak. Årlig forbrug 1725 liter Vi er godkendt til udledning af max 6 kg. VOC pr. time. Men udleder kun 0,83 kg VOC pr. time. Vi bruger Pvac lim på vandbasis til samling af møbler, og til limning flader med laminat, linoleum og lign. overflader. ca. 70% af alle limede produkter og resten ca. 30% limes med vandfast Urea lim. Pvac lim, mængde 3040 kg. 12

19 Vi har ca. 60 lakenheder på lager, men er godkendt til 800 enheder. Urea lim, mængde 1875 kg. (Større spild, da lime og hærder blandes) Spildevand er primært sanitært fra toiletter og kantine. Derforuden er der en mindre mængde vand fra rengøring af limvalsen ved finerpressen. Dette vand består primært af meget små mængder pvac og Urea limrester. Dette vand ledes til et lim separationsanlæg, hvor vand og lim filtreres igennem et kulfilter hvor den faste masse filtreres fra, således at, kun vand sendes ud i offentligt kloarks system. Limrester opsamles i kammer, som oprenses efter faste intervaller, af hærdes og sendes med til forbrænding. Kemikalierne transporteres til virksomheden i lastbiler, som bakker til en rampe hvor lastbilens læsserampe sænkes ned på. Kemikalierne opbevares indendørs i et aflåst mindre rum. Kemikalierne kommer i 20 liters metaldunke. Resterne af kemikalier opbevares udendørs i en container med spildbakke (lakdepot). Disse håndbæres til containeren. Lakdepot er indrettet med opkant / spildbakke. ( L: 370 x D: 150 x H: 4-5 cm ). En lakspand er på 20 liter. Spildbakken/rummet kan indeholde ca. 200 liter. Der er ikke afløb fra lakdepotet. De nye montage- og lager arealer kan give anledning til et meget begrænset antal ny-ansættelser. Det nuværende antal ansatte udgør ca , i fremtiden vil der kunne blive tale om 40 ansatte. Der er i det eksisterende parkeringsareal minimum 40 pladser og området kan indrettes til mellem 50 og 60 parkeringspladser. Virksomheden har en bundfældningstank, der tømmes og inspiceres 1 gang årligt. Grundvandsinteresser omkring Sventrup Nedenstående figur 6 viser grundvandsinteresser i området omkring Svenstrup. Rød stiplet areal viser hvor CUBE Design ønsker at udvide virksomheden. Dette kaldes fremadrettet projektområde. Umiddelbart syd herfor ligger den eksisterende virksomhed. Projektområdet ligger inden for 300 m hygiejnezone til Svenstrup Vandværks indvindingsboringer, og afstanden mellem indvindingsboringerne og projektområdet er mellem 130 og 250 m. Projektområdet ligger i et nitratfølsomt (NFI) område med særlig drikkevandsinteresse (OSD) og oven på en veldokumenteret begravet dal (røde vandrette streger). 13

20 Projektområde 300 m zone til indvindingsboringer Svenstrup Vandværks indvindingsboringer Boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) Figur 6. Placering af CUBE Design i forhold til Svenstrup Vandværks indvindingsboringer. Svenstrup Vandværk I 2014 beregnede Favrskov Kommune boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) om alle Favrskov Kommunes almene vandværkers indvindingsboringer herunder Svenstrup Vandværks. Nedenstående er et uddrag /6/. Svenstrup Vandværk ligger geologisk i et område som overordnet er domineret af en række begravede dale, som er skåret dybt ned i dybe aflejringer af fed plastisk ler. Svenstrup kildeplads er beliggende inden for afgrænsningen af et begravet dalsystem. De begravede dales indfyldning veksler mellem sandede og grusede smeltevandsaflejringer og lerede smeltevands- og moræneaflejringer. Svenstrup Vandværk indvinder fra to boringer, DGU og DGU , som er filtersat i samme sandmagasin mellem kote + 20 og + 30 m. Øverst i lagserien er der ca. et 10 m tykt morænelerslag som i DGU er angivet som siltet, stærkt sandet, svagt gruset/gruset. Der foreligger ikke geologisk beskrivelse af DGU Herefter følger sandmagasinet (kaldet Sand 1), som har en mægtighed på omkring 30 m, og hvis horisontale udbredelse strækker sig i hele det optegnede profils længde (figur 7). Under sandmagasinet erkendes tynde lerlag i den ene boring, DGU

21 Indvindingsboringerne er filtersat i et øvre, frit grundvandsmagasin bestående af sand (magasin Sand 1). Grundvandsspejlet er beliggende ca. 20 meter under terræn. Se endvidere figur 7. Figur 7. Geologisk profil gennem Svenstrup Vandværks boringer. Grundvandspotentiale er beliggende i kote m svarende til ca. 19 meter under terræn. Ved kildepladsen er grundvandets strømningsretning fra sydøst mod nordøst. Indvindingsforhold og grundvandskemi Svenstrup Vandværk har en indvindingstilladelse på m 3 /år, som fordeles ligeligt ud på vandværkets 2 indvindingsboringer. I tabel 1 vises boringsdybde, indvindingsinterval og indbyrdes afstand for indvindingsboringerne. Boring DGU nr. Boringsdybde Indvindingsinterval Indbyrdes afstand (2011) 41 m mut. 4 m (2011) 39 m mut. Tabel 1. Boringsdata for indvindingsboringerne til Svenstrup Vandværk. Fra indvindingsboringerne ved Svenstrup kildeplads indvindes ifølge seneste vandanalyser en svagt reduceret vandtype svarende til vandtype C i begge boringer. I tabel 2 ses seneste råvandsanalyse for indvindingsboringerne for udvalgte kemiske parametre. Råvandskvalitet Boring DGU nr Boring DGU nr Nitrat mg/l <0,5 <0,5 Sulfat mg/l Klorid mg/l Jern mg/l 2 2,2 Mangan mg/l 0,17 0,19 Ammonium og mg/l 0,068 0,064 15

22 ammoniak Iltindhold mg/l 0,4 0,6 Arsen µg/l 2 1,9 Vandtype C C Prøven udtaget år Tabel 2. Sammenfattede analyseresultater for seneste vandanalyse for indvindingsboringer ved Svenstrup kildeplads. Jupiterudtræk fra den 27. juni Boring DGU er en erstatningsboring fra , og etableret i Boring DGU er en overboring af , og overboret ligeledes i Nitrat og sulfat indholdet i boringerne har været relativt konstant med lave værdier. Sulfatværdi på mg/l viser, at der endnu ikke er påvirkning fra jordoverfladen. Der er ikke fundet nogen miljøfremmende stoffer eller pesticider i nogle af boringerne. Sårbarheden af Svenstrup Vandværks kildeplads Sårbarheden inden for kildepladsen er vurderet i forhold til nitrat og 4 udvalgte miljøfremmede stofgrupper (pesticider, olieprodukter, klorerede opløsningsmidler og fenoler) som er de stoffer, der oftest ses ved grundvandsforurening. BNBO kildepladssårbarheden vurderes ud fra viden om vandtype/redoxforhold i magasin, lerlagstykkelse over magasin inden for BNBO, grundvandsdannelse til magasin inden for BNBO, tykkelse af umættet zone og dybde til top af magasin. En opsummering af resultaterne af kildepladssårbarheden er vist i nedenstående tabel 3. Af tabellen fremgår det, at Svenstrup Vandværks kildeplads har en stor sårbarhed overfor nitrat, pesticider, klorerede opløsningsmidler og fenoler samt nogen sårbarhed overfor olieprodukter. 16

23 Tabel 3. Oversigt over BNBO kildepladssårbarhed for BNBO til Svenstrup Vandværk. Rød angiver stor sårbarhed. Grundvandskortlægning i Hammel området Svenstrup Vandværk er en del af en omfattende grundvandskortlægning (kaldet Kortlægningsområde Hammel) hvis afrapportering fra Naturstyrelsen pr. 9. marts 2015 ligger i udkast /7/ inden den endelig afrapportering skal foreligge senest 15. juni Nedenstående er uddrag. Dybereliggende geologi Det primære grundvandsmagasin er Sand 1 i hele Kortlægningsområde Hammel. Dette lag udgøres af glacialt smeltevandssand og grus. Sand 1 findes både på plateauerne samt i de begravede dale og udgør det største og mest sammenhængende sandlag inden for Kortlægningsområde Hammel. Sand 1 er beskrevet som mellem til grovkornet, kalkfrit gråt sand. Laget veksler i tykkelse mellem 5 og 40 m på de prækvartære plateauer og op til 150 meter i de begravede dale. Figur 8 viser den vurderede geologiske situation i området omkring Svenstrup Vandværk. 17

24 Figur 8. Geologisk profil gennem Svenstrup Vandværks boringer og omkringliggende tolkede geologi. Lyserød og røde farver er sandmagasin, brune og blå farver er ler. Stave er geofysiske målinger (rød/lilla er sand, grøn/blå er ler). Svenstrup Vandværks boring ligger centralt i profilet. Sorte trekanter på boringen angiver vandspejlsniveauet. Grundvandsressourcens sårbarhed og beskyttelsesgrad Dæklaget over det primære grundvandsmagasin, Sand 1, udgøres af Ler 1, der er det øverste lag i den kvartære lagserie og udgøres af lerede aflejringer som moræneler og senglacialt smeltevandsler beliggende tæt ved terrænoverfladen. Leraflejringerne er overvejende beskrevet som siltet, sandet og svagt gruset moræneler samt smeltevandsler. Ler 1 har en forholdsvis begrænset mægtighed i det meste af området med tykkelser på cirka 10 til 30 meter. I områder, hvor Ler 1 ikke findes eller er tyndt, vil Sand 1 dermed ligge i terræn og være meget sårbart. Som skrevet tidligere er lertykkelsen ved Svenstrup Vandværk omkring de 10 m. Der er foretaget en vurdering af dybden til redoxgrænsen, som adskiller de jordlag, der har opbrugt evnen til at nedbryde nitrat, fra de jordlag, som stadig har naturlige egenskaber, der kan nedbryde den nitrat, som siver ned fra overfladen. Dybden til denne grænse øges i takt med at nitratreduktionskapaciteten i jorden opbruges. Grænsen mellem øvre nitratholdige (iltede) jordlag og dybere reducerede (iltfrie) nitratfrie jordlag repræsenterer derfor både redox-grænsen og nitratfronten. I det efterfølgende vil betegnelsen redoxgrænse benyttes om denne fælles grænse. Redoxgrænsen i Svenstrup Vandværks indvindingsboringer er vurderet til at ligge omkring 5 m under terræn. Området omkring Svenstrup Vandværk er udpeget til at have stor sårbarhed. Dette skyldes, at det fra naturens side ikke er velbeskyttet i form af reduceret lerlag. De 5 meter af moræneleret som er iltet, der ligger over Svenstrup Vandværks indvindingsmagasin yder ikke beskyttelse mod nedsivning af stoffer, der omsættes i iltede miljø. Da arealanvendelsen af området hvor indvindingsoplandet til Svenstrup Vandværks kildeplads er landbrugsarealer, har Naturstyrelsen udpeget området til at være nitratfølsomt indvindingsområde. Grundvandsressourcens størrelse Der er opstillet en grundvandsmodel for Kortlægningsområde Hammel. Den viser, at den gennemsnitlige nettonedbør inden for kortlægningsområde Hammel er på 357 mm/år, og der beregnet en årlig grundvands- 18

25 dannelse på 27 mio. m3/år til det primære grundvandsmagasin, Sand 1. Dog strømmer en betydelig del af grundvandsdannelsen til Sand 1 af til vandløbene. Kun 3 % af grundvandsdannelsen oppumpes via indvinding i området. Det betyder, at der er vandmængde nok til indvinding til drikkevand. Om kvaliteten af vandet egner sig til drikkevand er vurderet i afsnit omkring grundvandets kvalitet. Grundvandets strømningsretning I Kortlægningsområde Hammel er beregnet hvilken retning grundvandet i det øverste Sand 1 strømmer se figur 9. Det er forsøgt at udpege beliggenhed af Svenstrup Vandværk se den røde cirkel. Nedenstående figur viser at grundvandet omkring Svenstrup Vandværk strømmer fra SØ mod NV. Dette kan også observeres på retningen af BNBO arealet se tidligere figur 6. Arealet strækker sig mod SØ hvilket indikerer at grundvandet kommer fra den retning. Strømningsretningen af grundvandet vil betyde, at en eventuel forurening fra CUBE Design formodentlig vil strømme væk fra Svenstrup Vandværks indvindingsboringer og ud mod vandløbet beliggende nord for virksomheden. Cirka placering af Svenstrup Vandværk Figur 9. Potentialeforhold i Kortlægningsområde Hammel. Med sort cirkel er indkredset cirka placering af Svenstrup Vandværk. Grundvandet strømmer fra mørkere områder mod lysere områder. Grundvandsressourcens kvalitet Grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l. Hvis grundvandet er sårbart over for nitrat, kan det betyde, at det også kan være sårbart over for andre stoffer som f.eks. miljøfremmede stoffer. 19

26 Der er analyseret for nitrat i 106 filtre i Kortlægningsområde Hammel, og det højeste fund er på 180 mg/l, mens middelværdien er på 25,5 mg/l. Der er fundet nitrat i næsten halvdelen af de undersøgte filtre. Der er især i den nordlige og vestlige del af kortlægningsområde Hammel hvor der findes høje nitratværdier i Sand 1. I Kortlægningsområde Hammel er der siden 1994 fundet pesticider og deres nedbrydningsprodukter i 39 % af de analyserede filtre. Inden for Kortlægningsområde Hammel viser vandtypebestemmelser, at der en lille overvægt af oxiderede vandtyper, hvilket indikerer, at der generelt er tale om et magasin med ringe beskyttelse. For det primære grundvandsmagasin, Sand 1, er sårbarheden vurderet i forhold til nitrat. Sårbarheden er et resultat af de geologiske forhold og grundvandskemien. Størstedelen af Kortlægningsområde Hammel er vurderet med stor sårbarhed, da der kun findes et begrænset reduceret lerdæklag over det primære magasin, og vandtyperne flere steder er oxiderede. Konklusion Placering af en virksomhed der opbevarer og håndterer flydende kemikalier herunder opløsningsmidler, inden for 300 m beskyttelseszone til et alment vandværks indvindingsboringer er problematisk. Rest-kemikalier fra produktionen bæres i 20 l dunke ud til opbevaring i container med spildbakke/kant. Virksomheden har ligeledes en bundfældningstank, hvor væsken ledes til kloak. Bundfældningstanken tømmes og inspiceres 1 gang årligt. Virksomheden ønsker at udvide med en ekstra bygning hvor montering af de møbler, der er produceret i den eksisterende bygning skal foregå. Inden for m fra den nye lagerbygning ligger Svenstrup Vandværks 2 indvindingsboringer. Der er af Naturstyrelsen foretaget en omfattende grundvandskortlægning i området, hvor det er vurderet, at området er sårbar overfor nitrat og andre miljøfremmede stoffer. Favrskov Kommune har desuden beregnet boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) omkring indvindingsboringer, og en vurdering af sårbarheden viser, at BNBO har stor sårbarhed overfor nitrat, pesticider, klorerede opløsningsmidler og fenoler samt nogen sårbarhed overfor olieprodukter. Grundvandsmængden i grundvandsmagasinerne er stor, og der dannes rigeligt grundvand. Grundvandet strømmer dog fra SØ mod NV, hvorfor en forurening fra CUBE Design formodentlig vil strømme væk fra indvindingsboringerne og ud mod vandløbet mod nord. Dog må grundvand generelt ikke blive forurenet uanset nærhed til et vandværk. Kvaliteten af drikkevandet fra Svenstrup Vandværks er dog fortsat god, og der er endnu ikke indikationer på påvirkning fra aktiviteter fra jordoverfladen. Det er yderst vigtigt, at beskytte Svenstrup Vandværks boringer mod forurening. Det vurderes, at udvidelse med en lagerbygning hos CUBE Design ikke kan forurene grundvandet, men at den skal opføres og indrettes med særlig grundvandsbeskyttende tiltag for at forhindre nedsivning af forure- 20

27 nende stoffer til grundvandet samt. Lagerbygningen må udelukkende anvendes som lagerbygning og ikke senere ændre anvendes til øget produktion med tilførsel af kemikalier. Grundvandsbeskyttelse CUBE Designs eksisterende bygning samt nye bygning ligger inden for nitratfølsomt område med særlig drikkevandsinteresse samt indvindingsopland og 300 m zone til Svenstrup Vandværk. Virksomheden er ISO certificeret. Naturstyrelsen kræver /5/, at et sådant område som udgangspunkt holdes fri for byudvikling. Nye virksomheder på Naturstyrelsens tilladelsesliste har mulighed for at etablere sig. Desuden kan eksisterende virksomheder på opmærksomhedsliste have mulighed for at udvide, mod at det foregår med tekniske tiltag, der forhindre grundvandsforurening. Hvis ikke der kan etableres tekniske tiltag for at forhindre grundvandsforurening kan udvidelsen ikke lade sig gøre. CUBE Design hører til på opmærksomhedslisten, og der er tale om udvidelse af en eksisterende virksomhed. Identificering af grundvandstrusler Ved ovenstående beskrivelse af virksomhedens aktiver, anses virksomhedens udvidelse som en bygning hvor de producerede møbler fra den eksisterende bygning samles, opbevares og lastes på lastbiler. Desuden vil møbeldele fra underleverandør losse fra lastbiler for at blive samlet i den nye lagerbygning. Bygningen skal opvarmes med et eksisterende brændselsfyr. Det betyder, at mængden af kemikalier til anvendelse i produktionen ikke øges, men at antallet af lastbiler til virksomheden forventes at stige. En eventuel personaleforøgelse vil betyde flere biler, men den eksisterende parkeringsplads øst for virksomheden (og uden for 300 m zonen til Svenstrup Vandværk) vil kunne tilgodese behovet. Det vurderes, at det er muligt for virksomheden at udvide såfremt, der iværksættes grundvandsbeskyttende tiltag. Særlig grundvandsbeskyttende tiltag For at virksomheden kan udvides uden fare for forurening af grundvandet, skal der iværksættes grundvandsbeskyttende tiltag af virksomhedens nye lagbygnings indretning og drift. Virksomhedens miljøgodkendelse er af ældre dato, og en revurdering af denne skal også foretages med fokus på grundvandsbeskyttelse. De grundvandsbeskyttende tiltag ved indretning og drift af den nye lagerbygning forudsætter, at virksomheden etableres med de forhold listet ovenstående. Følgende grundvandsbeskyttende tiltag skal iværksættes for at undgå nedsivning til grundvandet (i uprioriteret rækkefølge). Den nye lagerbygning må kun anvendes til montage og oplagring af faste materialer. Der må ikke udvides ej heller på længere sigt med grundvandstruende aktiviteter (f.eks. øget forbrug, opbevaring og håndtering af kemikalier, tankanlæg til lastbiler, vask af lastbiler, opbevaring og håndtering af olier, opbevaring og håndtering af pesticider etc.). 21

28 Pladsen, hvor lastbilerne laster/losser skal befæstes med impermeabel belægning som kan tåle belastninger fra lastbilerne. Ved en impermeabel belægning forstås en fast belægning, der er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, som findes i lastbilerne, der håndteres på arealet, og som giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret opsamling af nedbør. SF-sten er ikke impermeabel. Pladsen, hvor lastbilerne laster og losser skal have tilstrækkelig sideanlæg med kontrolleret afledning af overfladevand og saltholdigt smeltevand til kloaknet, så der ikke sker nedsivning af forurenet regnvand i eller uden for området. Det impermeable areal skal holdes i god vedligeholdelsesstand. Der må ikke finde aktiviteter sted på beskadigede impermeable arealer, og utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Aktiviteterne må først genoptages på det beskadigede sted, når skaderne er udbedret. Virksomheden skal løbende visuelt kontrollere arealerne for utætheder, revner og skader, således at det sikres, at hele pladsen kontrolleres løbende og mindst 1 gang årligt. Pladsen skal indrettes, så alt overfladevand fra befæstede arealer med en impermeabel belægning afledes til kloaksystemet (kontrolleret afledning) efter særskilt spildevandstilladelse. Der skal således være fald mod afløb. Snerydning af arealet skal ske mekanisk og med så lidt brug af tømiddel som muligt. Opsamling af sne skal ske på den impermeable belægning med tilstrækkelig høj kant så smeltevand ikke kan siver over kanten til de omkringliggende arealer. Der skal foretages egenkontrol af, om lastbilerne lækker olie, brændstof o.lign. Der skal øjeblikkeligt renses op og materialet fjernes fra arealet. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. Regnvands- og spildevandsledninger skal til enhver tid opfylde den bedst tilgængelige teknologi med hensyn til tæthed, samlinger, tæthedsprøvning med videre. Lastbiler må udelukkende tilgå virksomheden for at laste/losse. Lastbilerne må ikke parkeres inden for 300 m zonen til Svenstrup Vandværk. Der skal etableres laste/losserampe, hvor lastbilernes læsserampe kan sænkes ned på. 22

29 Referencer /1/ Vandforsyningsplan Udarbejdet af Favrskov Kommune, maj /2/ Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området. Udarbejdet af Naturstyrelsen, december /3/ Grundvandskemi. Hadstenområdet. Udarbejdet af Alectia for Miljøcenter Århus, december /4/ Zonering. Vejledning fra Miljøstyrelsen, /5/ Statens udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlig Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande. Udarbejdet af Naturstyrelsen, oktober /6/ Svenstrup Vandværk. Boringsnært Beskyttelsesområde (BNBO). Udarbejdet af Favrskov Kommune, /7/ Forslag til Redegørelse for Hammel, del 1 og 2. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Udarbejdet af Naturstyrelsen,

30 Planredegørelse På foranledning af ansøgning fra en virksomhed har Favrskov Kommune har udarbejdet et forslag til lokalplan for et erhvervsområde i Svenstrup. I kommuneplanen er Svenstrup udlagt som en landsby i landzone. Kommuneplanens strategi for landsbyerne er, at de skal være livskraftige alternativer til kommunens større byer og centerbyer. Landsbyerne i Favrskov Kommune skal bære deres del af udviklingen, men de skal bevares som landsbyer, og der skal kun i begrænset omfang ske udvidelser. Egentlig byudvikling skal ske i centerbyerne i byzone. Udviklingen skal først og fremmest ske i form af afrunding, vedligeholdelse og omdannelse, så landsbyerne kan trives og udvikles som levende nærmiljøer. Landsbyernes bosætningskvaliteter skal styrkes og synliggøres. Det forudsætter at omdannelse og udvikling sker på et højt kvalitetsniveau og i respekt for landsbyernes særlige værdier og særlige bygningskultur. Derved vil mange af landsbyerne matche tidens interesser og behov for nærhed, tryghed og "fred og ro". Men der findes også landsbyer i Favrskov Kommune, der kan tilbyde kvaliteter som mangfoldighed, variation og "højt til loftet". I Favrskov Kommune lægges der vægt på muligheden for at bo tæt på lokale erhverv. Udviklingen skal dog altid ske under hensyn til naturen, landskabet, miljøet, kulturen og lokalsamfundene. Dels for at fastholde at landsbyerne er attraktive og dels af hensyn til natur og miljø i det hele taget. Samtidig er netop udvikling og fornyelse en forudsætning for, at de samme kvaliteter kan være til stede også i fremtiden. Det er hensigten at påvirke placering og udformning af ny bebyggelse og anlæg, så de passer til de omgivelser de føjes til. I henhold til kommuneplanens retningslinjer for byggeri i landzone skal planlægning for udvikling af en landsby have et i begrænset omfang, og kun tillades når det er foreneligt med beskyttelsesinteresserne i det åbne land. Ny bebyggelse og anlæg i landzone skal placeres og udformes under hensyn til omgivelserne. Svenstrup er en af en af kommunens landsbyer, som rummer udviklingsmuligheder til lettere erhverv. Det forudsættes at erhvervene i landsbyen bliver afpasset til byens karakter og konkrete miljøforhold. 24

31 Lokalplanafgrænsning Erhvervsområde i Svenstrup. 25

32 Den aktuelle ansøgning omfatter udvidelse af en eksisterende virksomhed, ved møbelproducenten Cube Design A/S. Projektet forudsætter at landsbyafgrænsningen af Svenstrup udvides og området rammelægges til erhverv. I kommuneplan 13 har Svenstrup et samlet areal på m 2. I forslag til kommuneplantillæg 11 til kommuneplan 13 udvides landsbyafgræsningen, hvorefter Svenstrup vil have et samlet areal på m 2. Erhvervsområdet ligger i kanten af byen, hvor der allerede er erhvervsmæssig drift. Med denne placering i kanten af landsbyen, vil udvidelse af erhvervet kun få begrænset betydning for landsbyens karakter, ved en typisk vejby med en tæt række af huse langs hovedfærdselsåren, som i dette tilfælde er Viborgvej. I den øvrige del af byen er der flere parcelhusudstykninger i fin harmoni med mindre gårde og erhvervsejendomme. Der er kun få ejendomme, som bliver nærmeste naboer til de nye erhvervslokaler, og det nye byggeri opføres i tilknytning til det eksisterende erhverv. I forslag til lokalplan er der lagt vægt på at sikre overgangen mellem erhvervsområdet og det åbne land ved et delområde V med et areal på m 2 Lokalplanområdet er inddelt i seks delområder. Delområde V er udlagt til et grønt område med plantebælter og jordvold. Delområdet skal sikre overgangen mellem by og land. Den tætte beplantning og jordvolden skal afskærme for indsigt til erhvervsområdet og samtidigt sikre interesser omkring indsigt til Søby kirke. Områdeinddelingen sikrer en stram styring af områdets erhvervsmæssige anvendelse. Inddelingen er tilpasset virksomhedens behov for drift, men det er sket under hensyn til grundvandsbeskyttelse og øvrige interesser for udvikling af landsbyen. Beskyttelse af grundvandet har været helt centralt i såvel kommuneplantillæg og i udkast til lokalplan. Hensynet til grundvandsbeskyttelse indgår som en særlig bestemmelse i forslag til kommuneplantillæg 11 og i formålsbestemmer i udkast til lokalplan 361. Lokalplanen indeholder desuden flere anvendelsesbestemmelser, som skal begrænse risiko for drift eller uheld, som kan give anledning til en eventuel forurening af grundvandet. I forhold til grundvandsbeskyttelse er der særlig fokus på ændringer i transport til og fra virksomheden og sikring mod nedsivning af forurenende stoffer fra køre- og parkeringsarealer. I ansøgningsmaterialet er der redegjort for at antallet af transporter kun udvides i begrænset omfang. 26

33 Konklusion Planlægning for et erhvervsområde i Svenstrup sker i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for byggeri i landzone og for udvikling af landsbyer. Udviklingen sker i kanten af landsbyen og i tilknytning eksisterende erhverv. Udvidelsen omfatter et begrænset areal, idet landsbyen udvides fra m 2 til m 2. Det giver en total udvidelse på m 2, heraf er m 2 et grønt areal, der skal sikre overgangen mellem landsbyen og det åbne land. Areal til udvidelse af den erhvervsmæssige drift udgør 8327 m 2. Udlægning af erhvervsområdet vurderes at være foreneligt med beskyttelsesinteresserne i det åbne land. Forslag til lokalplan sikrer, at ny bebyggelse og anlæg placeres og udformes under hensyn til omgivelserne. Favrskov Kommune vurderer, at Svenstrup er en af en af kommunens landsbyer, som rummer udviklingsmuligheder til lettere erhverv, når erhvervene bliver afpasset til byens karakter og konkrete miljøforhold. Begge forhold vurderes at være varetaget i forslag til lokalplan 361 Erhvervsområde i Svenstrup. Beskyttelse af grundvandet har været helt centralt i udarbejdelse af både kommuneplantillæg og udkast til lokalplan. Hensynet til grundvandsbeskyttelse indgår som en særlig bestemmelse i kommuneplantillæg 11 og som en del af lokalplanens formålsbestemmelser. Desuden er der fastlagt flere anvendelsesbestemmelser, som skal begrænse risiko for drift eller uheld, der kan give anledning til en eventuel forurening af grundvandet. Erhvervsområdet er beliggende indenfor 300 meter til en fælles vandforsyning og indenfor et område med nitratfølsomt grundvand. Planlægning for et erhvervsområde på denne lokalitet forudsætter, at der tages vidtgående hensyn til grundvandet. Det er Favrskov Kommunes vurdering, at disse hensyn er varetaget med forslag til kommuneplantillæg 11 og forslag til lokalplan 361 for Erhvervsområde i Svenstrup. 27