HVEM BESTEMMER? Undervisningsmateriale om trivsel og social kontrol målrettet udskolingen

Transkript

1 HVEM BESTEMMER? Undervisningsmateriale om trivsel og social kontrol målrettet udskolingen

2

3 INDHOLD Indledning...04 Hvorfor dette undervisningsmateriale?...05 Didaktiske overvejelser...06 Dilemmaer som metode til dialog og refleksion...06 Debatværktøjer til styring af dialogen...06 KvikStem som digital opsamling...06 Udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål for samfundsfag og dansk...07 Sådan foregår undervisningen...08 Sådan kan du introducere til undervisningen...08 Dilemmafilm sådan bruger du dem...08 Debatværktøjer sådan bruger du dem...10 KvikStem sådan bruger du det...14 Baggrundsviden...16 Hvor udbredt er social kontrol?...16 Børns rettigheder...16 Råd og vejledning til dig som lærer...17 Vejledning og hjælp til unge

4 INDLEDNING Dette undervisningsmateriale henvender sig til dig, der underviser i dansk eller samfundsfag på klassetrin. Har du oplevet, at elever ikke må være sammen med deres klassekammerater efter skoletid? Har du oplevet, at elever ikke må komme med på hyttetur? Har du haft mistanke om, at elever lyver og lever et dobbeltliv? Har du haft elever, der udviser tegn på mistrivsel, koncentrationsbesvær eller stress? Hvis ja, kan det være fordi, de er udsat for social kontrol af familien eller venner.»hvem bestemmer«er et undervisningsmateriale, der sætter fokus på det at skabe sit eget liv, løsrive sig fra sine forældre og stadig bevare et godt forhold til dem. Det tager nogle af de dilemmaer op, som kan føre til mistrivsel. Materialet består af følgende elementer: 1 Denne lærervejledning Denne lærervejledning beskriver, hvordan du kan gennemføre undervisning om social kontrol. Vejledningen indeholder fem debatværktøjer fem forskellige metoder til at debattere temaer inden for trivsel og mistrivsel i relation til social kontrol. 2 Fire dilemmafilm Undervisningsmaterialet»Hvem bestemmer«er bygget op over fire dilemmafilm, der varer tre til fem minutter. Hver film ender åbent og lægger op til debat. Filmene kan downloades og afspilles på 3 Printbare kort Materialet indeholder printbare kort. De kan downloades fra Det er blanke sider med undervisningsmaterialets visuelle udtryk. Kortene kan bruges til de debatværktøjer, hvor eleverne skal skrive noget ned undervejs. Du kan også bruge kortene, hvis du vil samle viden eller informationer og printe til eleverne. 4 KvikStem online afstemningsmodul Kvikstem er et onlinemodul, hvor eleverne ved at bruge egne mobiltelefoner anonymt kan afgive synspunkter på et dilemma. Elevernes samlede afstemning kan så vises på klasseværelsets smartboard eller lignende. Denne lærervejledning indeholder en manual til, hvordan du bruger KvikStem. FAKTA OM UNDERVISNINGSMATERIALET Målgruppen er elever i klasse Materialet er beregnet til brug i samfundsfag og dansk Undervisningen kan gennemføres uden krav om, at eleverne har forberedt sig inden Tidsforbruget for undervisningen er en dobbelttime for hvert dilemma Der er fire film og fem forskellige debatværktøjer, og du kan tilrettelægge undervisningen alt efter, hvor meget tid du har Hvert dilemma bliver præsenteret i en lille film Filmenes emner er udvalgt, så der er mulighed for at tage en bred tilgang til emnet og gøre det relevant for hele klassen Dilemmaerne udfoldes gennem dialogopgaver og øvelser, der fremmer elevernes refleksion 4

5 HVORFOR DETTE UNDERVISNINGSMATERIALE? Mange unge oplever ikke at have mulighed for at styre deres eget liv i tilstrækkelig grad. Det kan være familier eller jævnaldrende, der blander sig uhensigtsmæssigt meget, og det kan have seriøse konsekvenser for den unges trivsel, læring og fremtid. Det kan handle om tøjvalg, kærester, omgangskreds, kønsroller og værdier det der er blevet kaldt: social kontrol. I værste fald kan social kontrol udmønte sig i vold eller trusler, traumatiserende brud med familien eller stress ved at leve et dobbeltliv. Dette undervisningsmateriale er målrettet de former for social kontrol, som oftest forekommer i en skoleklasse fx påklædning, uddannelsesvalg, venner og omgangskreds. Det er svært at sige noget endegyldigt om udbredelsen af social kontrol. Rapporter har påpeget, at hver fjerde eller femte ung med etnisk minoritetsbaggrund er bange for, at familien skal vælge en ægtefælle til dem imod deres vilje. Social kontrol findes i mange varianter og grader også i familier med dansk baggrund, omend i mindre omfang. Det gør det oplagt at bringe emnet op i undervisningen, så eleverne får mulighed for at have en dialog om trivsel i relation til, hvem der bestemmer og hvorfor hvad enten de er enige eller ej. Undervisningsmaterialet er tilrettelagt, så det er relevant både for elever med dansk baggrund og elever med anden etnisk baggrund end dansk. Vi bevæger os i den lidt blødere ende af social kontrol, hvor emnerne er mere eller mindre relevante for alle. inde i klasseværelset, hvor den enkelte elev kan være nervøs for, om andre elever sladrer om, hvad han eller hun siger i debatten. Derfor er dette undervisningsmateriale tilrettelagt, så eleverne kan deltage aktivt uden nødvendigvis at røbe egne erfaringer eller synspunkter. Har du mistanke om, at nogle af dine elever er udsat for social kontrol i form af trusler om tvangsægteskab, genopdragelsesrejser eller fysisk og psykisk vold? Så kan du og eleverne få rådgivning flere steder. Det kan du læse mere om i afsnittet Baggrundsviden eller ved at følge links i boksene her: RÅDGIVNING TIL DIG SOM LÆRER: Etnisk konsulentteam Etnisk Ung MÆRK App om æresrelaterede konflikter RÅDGIVNING TIL DINE ELEVER: MÆRK App om æresrelaterede konflikter Etnisk Ung Udenrigsministeriets globale vagtcenter Sabaah Formålet med materialet er at bevidstgøre eleverne om, hvilke dilemmaer social kontrol indeholder og give dem mulighed for at reflektere over, hvordan de selv kan tage stilling og reagere, hvis de udsættes for social kontrol. Emnet er følsomt. Og kontrollen kan forekomme helt 5

6 DIDAKTISKE OVERVEJELSER DILEMMAER SOM METODE TIL DIALOG OG REFLEKSION Undervisningsmaterialet indeholder fire dilemmaer, der tager fat på fire forskellige temaer: Kønsstereotyper, tøj, kærester og uddannelsesvalg. Hvert tema rummer mulighed for en bredere tilgang til emnet social kontrol. Dilemmaerne præsenteres i fire film. Hver film har udgangspunkt i en situation, hvor en ung oplever social kontrol. Alle fire film ender uforløst, og meningen er, at eleverne selv skal reflektere over og diskutere filmenes udgang ved at bruge et af de fem debatværktøjer. Ved at bruge konkrete dilemmaer motiverer filmene eleverne til at skærpe deres opmærksomhed på egne og andres holdninger, og det udvikler deres kompetencer til at analysere et handlingsforløb og forskellige personers reaktioner samt argumentere for egne synspunkter. Fordelen ved at præsentere dilemmaer, som eleverne skal diskutere, er, at eleverne får mulighed for at forholde sig til dilemmaet og evt. anvende egne erfaringer og viden uden direkte at fortælle noget fra deres eget liv. Det vil der ofte være elever, der ikke har lyst til. Samtidig er det meningen, at eleverne erfarer, hvordan de selv kan reagere og argumentere, og hvilke handlemuligheder de har, hvis de selv kommer i en lignende situation. DEBATVÆRKTØJER TIL STYRING AF DIALOGEN Til at styre debatten om de fire dilemmaer indeholder undervisningsmaterialet fem værktøjer fem forskellige metoder til brug i undervisningen. Alle værktøjer lægger op til aktiv interaktion og involvering fra elevernes side. Og de lægger på hver sin måde op til, at eleverne finder frem til egne standpunkter hvad enten de vælger at fremlægge dem eller ej. Der vil ikke altid være en enkel løsning på de dilemmaer, der bliver præsenteret i filmene. Din rolle bliver at facilitere en god og åben debat, hvor et dilemma belyses fra flere vinkler. Der skal være plads til forskellige elevers holdninger, men du kan inddrage værdier og holdninger, love og regler eller tanker om, hvad det vil sige at være en god/mindre god ven og have et godt/mindre godt forhold til sin familie. KVIKSTEM SOM DIGITAL OPSAMLING Afstemningsmodulet KvikStem hører med til undervisningsmaterialet. KvikStem er en hjemmeside, hvor du som lærer kan logge ind på et afstemningsmodul, hvor der er oprettet en afstemning til hver dilemmafilm. Afstemningen indeholder et spørgsmål med fire forskellige svarmuligheder, som eleverne skal stemme på fra deres mobiltelefon. Afstemningen på KvikStem er anonym, hvilket giver eleverne mulighed for at udtrykke deres personlige holdning uden at være bange for konsekvenserne. KvikStem løfter undervisningen ind i det digitale univers og inddrager eleverne på en måde, de kender fra andre 6

7 sammenhænge fra programmer som X-Factor og Melodigrandprix. Alle typer mobiltelefoner kan bruges bare de kan sende en sms. UDGANGSPUNKT I»FORENKLEDE FÆLLES MÅL«FOR SAMFUNDSFAG OG DANSK Materialet egner sig til fagene samfundsfag og dansk i udskolingen. Eleverne skal lære at argumentere og informere. Undervisningen skal have fokus på, at eleverne skal kunne analysere deres egen og andres kommunikation med henblik på at udvikle kompetence til deltagelse i demokratisk dialog Eleverne skal lære at udvikle deres kommunikative kompetencer gennem kommunikation og samarbejde på tværs af kulturer og grænser. Herunder skal de have opmærksomhed på høflighed, ironi, humor, tabuer og autoritetsrelationer og diskutere fordomme og generaliseringer»hvem bestemmer?«træner eleverne i at argumentere med henblik på at blive bedre til den demokratiske dialog og debat i familierne og blandt venner. Eleverne trænes i at kommunikere på tværs af kulturer og grænser og diskutere fordomme og generaliseringer. I samfundsfag for klasse siger målene bl.a. om sociale og kulturelle forhold: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger Eleverne skal opnå en forståelse af, hvordan individer i deres identitetsdannelse gennem socialiseringen påvirkes af, at de indgår i forskellige sociale og kulturelle grupper og fællesskaber»hvem bestemmer?«motiverer eleverne til at tage stilling til og reflektere over deres handlemuligheder i forhold til sociale og kulturelle problemstillinger. Eleverne får en bedre forståelse af, hvordan forskellige mennesker påvirkes af de sociale og kulturelle grupper og fællesskaber, de indgår i. I dansk for klasse står der bl.a.: 7

8 SÅDAN KAN DU INTRODUCERE»HVEM BESTEMMER?«Når du skal introducere eleverne til»hvem bestemmer?«, kan du bruge følgende spørgsmål: Hvad vil det sige at have indflydelse på eget liv? Hvad vil det sige at være teenager? Hvordan får du en holdning til, hvad der er rimeligt? Hvordan håndterer du, når du er uenig med dine forældre om, hvem der bestemmer hvad? Hvordan vil du gerne have, at dine forældre passer på dig? Hvordan bevarer du et godt forhold til dine forældre? Hvordan undgår du at blive påvirket af venner og veninders fordømmelser? Hvordan er du en god ven over for andre? SÅDAN KAN DU BRUGE DE FIRE DILEMMAFILM De fire film varer hver tre til fem minutter. Filmene tager udgangspunkt i et dilemma, som afsluttes uforløst med en konflikt. Som afslutning kommer der et efterspil med korte statements fra nogle af de personer, der har deltaget i filmen. Her uddyber de kort deres holdninger, så man kan få et lidt mere nuanceret indtryk af personen, end den han/hun spiller i filmen. En film kan enten vises sammen med de uddybende statements i et træk, eller man kan vise filmen og så tage en kort føler på klassens umiddelbare holdning til dilemmaet, før klassen ser efterspillet med de korte statements. Ved at dele visningen op kan man få flere refleksionsled ind i debatten om dilemmaet. De fire temaer er: 1 Kønsstereotyper hvem bestemmer? 2 Tøj hvem bestemmer? 3 Kærester hvem bestemmer? 4 Uddannelse hvem bestemmer? Der er både bløde og hårde versioner af social kontrol og trivselsproblematikker. Det er ikke sikkert, at du kan styre debatten. Eleverne kan selv dreje den i retning af forældre og opdragelse, af konventioner og lovgivning og af religion og tradition, men det kan også være, at de har svært ved at tale om emnet. Vi anbefaler, at du vælger et tema ud fra dit kendskab til dine elever. Hvis du kender klassen, har du sandsynligvis en fornemmelse af, hvilke temaer de vil finde relevante. Er klassen generelt åbenmundede, og taler de gerne om forelskelser og kærester, eller forestiller du dig, at det bliver svært at få dem til at tale? Hvordan er sammensætningen af elever i klassen? Hvilke problematikker kunne være mest relevante for jer? Uanset hvilket tema du vælger, og hvordan debatten forløber, har du spørgsmål og øvelser at støtte dig til i dette undervisningsmateriale. Det afgørende er, at du forholder dig åbent og tolerant uden at signalere, at social kontrol er i orden. Nedenfor får du en række forslag til, hvordan du kan lede og sætte liv i debatten. 8

9 1 Kønsstereotyper hvem bestemmer? I film 1 har en dreng fået lavet hul i det ene øre og går nu med en ørering, som han er meget glad for. Han har fået lov af sine forældre, men hans venner synes umiddelbart ikke, at øreringen er så sej. De kalder ham tøset. Når du har vist filmen og introduceret til det debatværktøj, du ønsker at bruge, sætter du klassen i gang med at diskutere i grupper og arbejde med den stillede opgave. Kører diskussionen af sig selv, kan du trække dig lidt tilbage og lade eleverne debattere selv. Oplever du til gengæld, at eleverne ikke kan komme i gang, kan du stille følgende spørgsmål, som kan åbne diskussionen eller hjælpe eleverne på vej med at løse opgaven. Synes du, der er en grænse for det at følge sin egen overbevisning? Hvordan passer I på hinanden som venner? Må du selv bestemme, hvad du synes er flot? Hvordan bliver du påvirket af venner og veninders fordømmelser? Hvor går grænsen for, hvornår man passer på hinanden som venner, og hvornår man kontrollerer og mobber hinanden? Du kan inddrage artikel 14 i FN s børnekonvention, hvor det fremgår, at barnet har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed. 2 Tøj hvem bestemmer? I film 2 har en pige været på shopping med sin veninde og har fået en ny bluse, som hun er meget glad for. Men hendes andre veninder finder blusen meget upassende og holder sig ikke tilbage med at kommentere på blusen. Når du har vist filmen og introduceret til det didaktiske debatværktøj, du ønsker at bruge, sætter du klassen i gang med at diskutere i grupperne og arbejde med den stillede opgave. Kører diskussionen af sig selv, kan du trække dig lidt tilbage og lade eleverne tage debatten selv. Oplever du til gengæld, at eleverne ikke rigtig kan komme i gang, kan du stille følgende spørgsmål, som kan åbne diskussionen eller hjælpe eleverne på vej med at løse opgaven. Hvordan passer I på hinanden som venner? Må du selv bestemme, hvad du synes er flot? Hvordan bliver du påvirket af venner og veninders fordømmelser? Hvor går grænsen for, hvornår man passer på hinanden som venner, og hvornår man kontrollerer og mobber hinanden? Hvor synes du, grænsen går for, hvor lidt tøj eller hvor stramt tøj man må have på, og i hvilke sammenhænge gælder de grænser? Hvad kan du have på i klassen? På stranden? Derhjemme på værelset med veninderne/vennerne? Hvis debatten indeholder religiøse argumenter, kan du understrege, at det handler om selvstændighed og om, hvem der bestemmer. Alle religioner kan og bliver fortolket forskelligt. Du kan evt. inddrage artikel 14 i FN s Børnekonvention, hvor det fremgår, at barnet har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed. 3 Kærester hvem bestemmer? I film 3 har en muslimsk pige holdt en dreng i hånden. Hendes bror har set det og fortalt det til deres far. Pigen udspørges nu om, hvorvidt hun har»været sammen«med drengen af sin far og onkel. Hun fastholder, at de ikke har gjort noget galt, og at fyren er»en god muslim«, men faren og onklen virker mistroiske. Når du har vist filmen og introduceret til det debatværktøj, du ønsker at bruge, sætter du klassen i gang med at diskutere i grupperne og arbejde med den stillede opgave. Kører diskussionen af sig selv, kan du trække dig lidt tilbage og lade eleverne tage debatten selv. Oplever du til gengæld, at eleverne ikke rigtig kan komme i gang, kan du stille følgende spørgsmål, som kan åbne diskussionen eller hjælpe eleverne på vej med at løse opgaven. 9

10 Hvad gør det ved forholdet mellem bror og søster, at broren har fortalt faren, hvad han har set? Tror du, det gør nogen forskel, at pigens onkel bliver involveret? Hvordan kan forældre bedst lære deres børn at passe på sig selv? Hvordan skaber du et forhold til dine forældre, hvor de tror på, hvad du siger? Hvad kan man gøre, hvis man er uenig med sine forældre? Ville der være andre grænser, hvis det var en dreng, der blev set holde i hånd med en pige? Hvor længe synes du, forældre må bestemme, om man må have en kæreste, og hvad man må lave med sin kæreste? Inddrag evt. FN s Børnekonvention artikel 15 om barnets ret til foreningsfrihed og dets frihed til at deltage i fredelige forsamlinger. Du kan også inddrage artikel 14 i FN s Børnekonvention, hvor det fremgår, at barnet har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed. Du kan også nævne, at den seksuelle lavalder i Danmark er 15 år og acceptere, at der kan være mange forskellige holdninger i elevgruppen også forskellige fra din egen. 4 Uddannelse hvem bestemmer? I film 4 skal en dreng vælge uddannelse. Han vil gerne være elektriker, men hans far synes, at han skal i gymnasiet og blive ingeniør. Når du har vist filmen og introduceret til det debatværktøj, du ønsker at bruge, sætter du klassen i gang med at diskutere i grupperne og arbejde med den stillede opgave. Kører diskussionen af sig selv, kan du trække dig lidt tilbage og lade eleverne tage debatten selv. Oplever du til gengæld, at eleverne ikke rigtig kan komme i gang, kan du stille følgende spørgsmål, som kan åbne diskussionen eller hjælpe eleverne på vej med at løse opgaven. Hvordan vælger man den rigtige uddannelse? Hvordan kan forældre hjælpe deres børn med at vælge den rigtige uddannelse? Hvad kan man gøre, hvis man er uenig med sine forældre om, hvilken uddannelse man vil have? Hvordan synes du, man kan balancere mellem, hvad man har lyst til, og hvad man bliver rådet til? Du kan inddrage artikel 14 i FN s Børnekonvention, hvor det fremgår, at barnet har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed. SÅDAN KAN DU BRUGE DEBATVÆRKTØJERNE Der hører fem forskellige debatværktøjer til dette materiale. De bruges ét ad gangen, efter klassen har set en af filmene. Du kan frit vælge, hvilket værktøj du vil bruge til hvilket dilemma. Du kan også bruge det samme værktøj til flere dilemmaer eller flere værktøjer til hvert dilemma. Værktøjerne er udviklet således, at eleverne kan deltage uden at udtrykke personlige holdninger eller fortælle om situationen hjemme hos dem selv. Dette for at imødekomme, at det kan være svært for nogle elever at indrømme, at de fx synes, social kontrol kan være acceptabelt, eller fordi det er et tabu i deres familier. Eleverne kan muligvis være bange for, at deres udtalelser skaber sladder udenfor klasseværelset. De fem debatværktøjer hedder: 1 For og imod debat med fastlagte holdninger 2 Spil videre hvad sker der bagefter? 3 Hvad står du for? Vælg mellem forskellige løsninger 4 Stil spørgsmål og besvar dem 5 Folkemødet De fem debatværktøjer bruges således: 1 For og imod debat med fastlagte holdninger Klassen ser først en dilemmafilm Derefter deler du klassen i grupper med fire til fem elever i hver gruppe Halvdelen af grupperne får at vide, at de skal finde argumenter, der taler imod den kontrol, der bliver udøvet i den film, de lige har set De andre grupper skal finde argumenter for den kontrol, de er blevet præsenteret for Alle grupper får et antal kort fx fem. På hvert kort skal de skrive et argument for det synspunkt, de repræsenterer 10

11 Du sætter derefter debatten i gang for hele klassen, og hver gruppe fremfører et af deres argumenter, som en anden gruppe så modsvarer ved at fremføre det argument, de har skrevet ned, som de synes bedst imødegår det synspunkt, de netop har hørt fra den første gruppe Når kortene er brugt op, kan debatten fortsætte, og du kan stimulere debatten med forskellige spørgsmål og kommentarer Som afslutning kan eleverne stemme via KvikStem og dermed tilkendegive, hvilket synspunkt til det valgte dilemma de selv foretrækker Fordelen ved, at eleverne skal tale for eller imod en fastlagt holdning, er, at de ikke behøver at blotte deres personlige holdning. De kan være bange for at stå alene med deres synspunkt eller at risikere, at deres holdning bliver refereret til deres familie. Ved at blive pålagt en holdning, man skal argumentere for, kan alle deltage. Derudover kan det skabe kendskab til bevæggrunden for social kontrol. Materialer og tidsforbrug: En af dilemmafilmene, der ligger på hjemmesiden De printbare kort til at skrive argumenterne på Evt. brug af KvikStem Forløbet kan gennemføres på en dobbelttime 2 Spil videre hvad sker der bagefter? Klassen ser først en dilemmafilm Derefter deles klassen i grupper med fire til fem elever i hver gruppe Grupperne diskuterer hver især, hvad de ser som den rigtige eller mest realistiske udvikling af dilemmaet. Eleverne vælger frit, om de vil fokusere på det rigtige eller det mest realistiske Hver gruppe skal vælge en handling, som de skal øve og spille i et kort rollespil, hvor de skal vise de øvrige grupper, hvordan dilemmaet udvikler sig Grupperne viser deres rollespil for hinanden i klassen Når alle har spillet deres fortsættelse af dilemmaet, tager du en debat med eleverne om de forskellige løsninger eller udviklinger. Hvilken udvikling synes de er den bedste, eller hvilken udvikling er den mest realistiske? Var spillet realistisk, og hvilke konsekvenser får rollespillernes valg? Du kan også tale med eleverne om, hvordan de havde det med at spille en bestemt rolle Som afslutning kan eleverne stemme via KvikStem og dermed tilkendegive, hvilket synspunkt til det valgte dilemma de selv foretrækker Du kan også starte en afstemning om, hvilket rollespil eleverne synes bedst om Rollespillet giver eleverne mulighed for at afprøve og udforske nye og evt. kontroversielle eller utraditionelle meninger og handlinger uden de konsekvenser, de kender fra hverdagen. De får en delvis bunden opgave, hvor de skal spille en bestemt holdning og handling ud, men samtidig bliver de øvet i at improvisere, da rollespillet også bygger på det uventede. Det giver bedre mulighed for at sætte sig i andres sted og forstå andres motiver og handlinger. Hvis eleverne ikke selv kan få stoppet rollespillet, er det i orden at stoppe det, når dilemmaet har udviklet sig, eller der er fundet en løsning. Dette debatværktøj giver også mulighed for, at eleverne kan vælge ikke at udtrykke deres personlige holdning i klassen, da det jo er roller, de spiller. Materialer og tidsforbrug: En af dilemmafilmene, der ligger på hjemmesiden Evt. brug af KvikStem Forløbet kan gennemføres på en dobbelttime 3 Hvad står du for? Vælg mellem forskellige løsninger Klassen ser først en dilemmafilm Derefter går eleverne sammen to og to og diskuterer, hvad de mener, der skal være løsningen eller udviklingen på det dilemma, de lige er blevet præsenteret for De skriver deres løsning på et kort eller en post-it, som de lægger på et bord eller hænger op på væggen i klassen Hver gruppe præsenterer og uddyber deres løsning for resten af klassen Du grupperer de mange kort eller post-it i tre kategorier af løsninger/synspunkter (eller flere kategorier, hvis det giver mening) Hver af de tre kategorier med løsninger/synspunkter bliver sat op på væggen samlet i hver sit hjørne af klasseværelset eller lagt på gulvet Eleverne bliver bedt om at stille sig ved den kategori af løsning/synspunkt, som de sympatiserer mest med Du beder nogle af eleverne i hver gruppering om at uddybe, hvorfor de har stillet sig ved netop det synspunkt. Er der et synspunkt, som ingen har stillet sig ved, kan du evt. selv som lærer uddybe synspunktet 11

12 Efter nogen tid bliver eleverne bedt om at revurdere deres placering. Er der nogen, der vil skifte plads, efter de har lyttet til argumenterne, så gør de det Som afslutning kan eleverne via KvikStem stemme om, hvilket synspunkt eller hvilken løsning de er mest enige i Når eleverne først diskuterer det dilemma, de blev præsenteret for i filmen to og to og derefter skal præsentere det for resten af klassen, giver det dem mulighed for at reflektere over og eventuelt revurdere deres synspunkter efter at have lyttet til andre. De enkeltes holdninger bliver synliggjort, når eleverne bliver bedt om fysisk at stille sig ved det synspunkt eller den løsning, de er mest enige i. En fysisk synlig stillingtagen kan nogle gange få andre til at vælge det samme som flertallet, og det vil derfor være interessant at se, om der er nogle, der vælger at stille sig et nyt sted, når eleverne får mulighed for at uddybe deres stillingtagen. KvikStem kan så til sidst i forløbet vise, om der er forskel på åbent at give udtryk for sin holdning og en anonym afstemning. Obs: Der kan være elever, der ikke vil afsløre deres EGNE holdninger. Materialer og tidsforbrug: En af dilemmafilmene fra hjemmesiden De printbare kort eller evt. store post-it til gruppearbejdet Evt. brug af KvikStem Forløbet kan gennemføres på en dobbelttime 4 Stil spørgsmål og besvar dem Klassen ser først en dilemmafilm Du beder eleverne om at skrive nogle spørgsmål til de medvirkende i filmen de kan evt. sidde i mindre grupper af to til tre elever. Du giver hver elev eller gruppe et antal kort (tre til fem stk.) og beder dem skrive et spørgsmål på hvert kort De kan også skrive spørgsmål til andre, der kan tænkes at have en tilknytning til de medvirkende i filmen De skal huske at skrive, hvem de stiller spørgsmålene til Du samler alle spørgsmål i en kasse, trækker et spørgsmål ad gangen og læser det op Det er op til eleverne at svare. De kan enten svare, som de selv synes, karakteren bør svare, eller som de kunne forestille sig, at karakteren vil svare. Hvis ingen har et svar på et spørgsmål, går man videre til det næste. Alternativt kan du bede en bestemt elev om at prøve at besvare det pågældende spørgsmål Du kan også vælge selv at svare på spørgsmål og på den måde nuancere svarene ud fra din viden om social kontrol og æresrelaterede konflikter Som afslutning kan eleverne via KvikStem stemme om, hvilke synspunkter eller hvilken løsning de selv foretrækker Dette værktøj giver eleverne mulighed for selv at reflektere over det dilemma, de blev præsenteret for i filmen, fordi de først bliver bedt om at formulere spørgsmål. Derefter får eleverne mulighed for at høre andres kommentarer og eventuelle svar på de spørgsmål, de selv har stillet. De kan være anonyme ift. de spørgsmål, de stiller, og de vælger selv, om de ønsker at give deres holdning til kende, når de svarer på spørgsmålene, eller om de svarer, som de forestiller sig, karakteren vil svare. På den måde får de trænet at sætte sig selv i andres sted evt. andre der har helt andre holdninger, end de selv har. Materialer og tidsforbrug: En af dilemmafilmene fra hjemmesiden Evt. brug af de printbare kort til at skrive spørgsmål på En kasse eller en pose til at samle spørgsmål ind i. Evt. brug af KvikStem Forløbet kan gennemføres på en dobbelttime 5 Folkemødet Klassen ser først en dilemmafilm Derefter deles klassen i fire grupper Hver gruppe skal diskutere sig frem til en fælles holdning til dilemmaet Holdningen skal argumenteres igennem, og gruppen vælger en repræsentant fra gruppen, der skal fremlægge holdningen som en tale på højst tre minutter Klassen opfordres til at stille uddybende spørgsmål til talernes indhold, og grupperne besvarer og forsvarer Når alle grupper har holdt en tale og besvaret spørgsmål, kan der afsluttes med afstemning via Kvik- Stem om, hvilke holdninger til det valgte dilemma eleverne hver især har Folkemødet som værktøj træner elevernes samarbejdsog argumentationsevner, fordi de enkelte grupper skal blive enige om en holdning til dilemmaets tema og sammen argumentere den igennem og klæde taleren på til 12

13 talen. Eleverne arbejder i værktøjet med en mere komprimeret præsentation af en bestemt holdning, men har samtidig også mulighed for at uddybe med spørgsmål og svar. Endelig giver KvikStem mulighed for den anonyme tilkendegivelse af, hvad de enkelte elever foretrækker af løsning. Materialer og tidsforbrug: En af dilemmafilmene fra hjemmesiden Evt. brug af kort til at skrive stikord til talen på Evt. brug af KvikStem Forløbet kan gennemføres som en dobbelttime 13

14 SÅDAN KAN DU BRUGE KVIKSTEM Til undervisningsmaterialet hører siden Her er der til hvert dilemma oprettet en afstemning. En afstemning er et spørgsmål med fire svarmuligheder. Eleverne kan så med en simpel sms stemme på den svarmulighed, der repræsenterer deres egen holdning. Resultatet af afstemningen bliver opdateret live som et overskueligt søjlediagram på klassens smartboard, eller hvor det passer bedst. KvikStem er en webapp og virker på alle platforme fra smartphones til tablets og computere på tværs af producenter og styresystemer. Du skal bare have internetadgang. Afstemningen er anonym. Du skal dog være opmærksom på, at der stadig kan være elever, der ikke tør give udtryk for deres holdning af frygt for, at klassekammeraterne vil sidde og gætte på, hvem der 14 stemte hvad. Derfor kan det også være en god idé først at vise resultatet, når alle elever har stemt Hvis der er få elever i klassen, eller hvis du mener, at det er sandsynligt, at der er meget få, eller måske kun én enkelt elev der står alene med en bestemt holdning, skal du overveje, om det er en god idé at bruge KvikStem. Det kan være nødvendigt at fravælge Kvikstem for at undgå sladder om, hvem der er anderledes Afstemningen koster almindelig sms-takst. Du kan selvfølgelig gøre eleverne opmærksomme på dette og gøre afstemningen frivillig KvikStem-spørgsmålene er præformulerede til de fem dilemmaer med fire svarmuligheder til hvert spørgsmål. De lyder sådan her:

15 SÅDAN GØR DU: 1 Gå ind på siden 2 Vælg den afstemning, du gerne vil gennemføre 3 Skriv din mailadresse og tryk på»start«4 Du får nu følgende billede frem: 5 Klik på»start afstemning«nederst i højre hjørne 6 Du får nu billedet med spørgsmål frem 11 Søjlerne vil tilpasse sig live i takt med, at elevernes sms er tikker ind. Vejledningen til at sende en sms står stadig i bunden af skærmbilledet. Har du brug for at gå tilbage til billedet med svarmulighederne, skal du klikke på ikonet i højre hjørne lige ved siden af taleboblen. Her var der før søjlediagrammer, nu er der et ikon for spørgsmålssiden 12 Når alles sms er er tikket ind, kan du afslutte afstemningen med en snak om resultatet 13 Kører du et forløb, hvor du har flere dilemmaer i samme seance og altså har brug for at gå til en ny afstemning, skal du på ny klikke ind på Her vælger du det nye tema, indtaster igen din mailadresse og modtager en ny mail med link til en afstemning om det valgte tema 14 Du kan forberede afstemningen hjemmefra ved at vælge film, modtage mail og kopiere link til den enhed, hvor du vil vise afstemningen fra Sådan vender du tilbage til afstemningen Kommer du til at lukke browseren ved en fejl? Eller vil du efter undervisningen tilbage til afstemningen og se, hvad der blev svaret? Så skal du bruge den fra noreply@ kvikstem.dk, som du modtog, da du tastede din mailadresse ind. 7 Du starter nu afstemningen. Når eleverne sender en sms, er det vigtigt, at der er mellemrum mellem ordene, dvs. SOK (mellemrum) bogstav (her g) og så deres svar (1, 2, 3 eller 4) 8 Nederst i højre hjørne er der en taleboble med et tal i. Her kan du se, hvor mange der har sendt et svar 9 Når eleverne har besluttet sig for et svar, kan du klikke på ikonet med søjlediagrammer nederst i højre hjørne lige til venstre for taleboblen 10 Du kommer nu til siden med søjlediagrammer: Vil du have afstemningen op igen og fortsætte den, skal du klikke på det første link»direkte link til afvikling og styring«vil du efter undervisningen vende tilbage til resultatet, skal du klikke på det tredje link»link, hvis du blot ønsker at se resultater fra afstemningen«afslutning af undervisningen Afslut evt. forløbet med KvikStem med at reflektere over resultatet af afstemningen. Var det overraskende? Var det anderledes end de holdninger, der kom til udtryk, mens I brugte debatværktøjet? Hvis det gjorde, hvorfor tror I, det var sådan? Det kan være en god idé at runde forløbet af med at tale om respekten for forskellighed og retten til både at sige sin mening højt og fremhæve muligheden for at undlade at bringe sine egne holdninger og erfaringer i spil. 15

16 BAGGRUNDSVIDEN Man taler om social kontrol, når miljøer kontrollerer, udstikker rigide retningslinjer, sanktionerer eller forsøger at skræmme den unge til at opføre sig på en bestemt måde. Social kontrol har rod i både kultur, traditioner og gruppepres, og det er vigtigt at understrege, at de, der udøver social kontrol, også kan være kontrollerede. HVOR UDBREDT ER SOCIAL KONTROL? Als Research gennemførte i 2011 en kortlægning af social kontrol. Rapporten hedder:»ung i 2011 nydanske unges oplevelse af social kontrol, fritid og grænser«. Rapporten konkluderer: En stor del af unge med anden etnisk baggrund er underlagt social kontrol i forhold til parforhold, seksualitet og køn. Langt færre af disse unge er udsat for social kontrol i forhold til uddannelse, fritid og venner Èn ud af fem unge med etnisk minoritetsbaggrund er bange for, at familien vælger en ægtefælle imod deres vilje, og kun få procent af dem må have en kæreste af samme køn Unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund er ofte mere kontrollerede end deres brødre. De oplever særligt overvågning og tjek af mobiltelefoner, mail, tasker etc. Både unge minoritetsmænd og -kvinder kan blive mødt med en forventning om at kontrollere deres søskende. Nogle føler sig pressede til at kontrollere deres søskende, mens det for andre blot en del af familiekulturen og et udtryk for, at man passer på hinanden. Det kan derfor være svært at bryde med den adfærd I følge rådgivningsenheden Etnisk Konsulentteam betyder hensynet til familiens ære meget i forhold til at være socialt kontrolleret. Ministeriet for Børn, Integration, Ligestilling og Sociale Forhold har i 2014 udarbejdet et idékatalog, der bygger på unges egne bud på, hvad der skal til for at forebygge social kontrol og æresrelaterede konflikter. Her siger de unge bl.a., at de ønsker, at lærere skal: Undgå berøringsangst og tage kontakt til de børn og unge, der viser direkte og indirekte tegn på, at der er noget galt Tage skolerelaterede konflikter op med forældrene Sikre sig, at der ikke er noget galt, hvis en pige vies religiøst i en meget ung alder BØRNS RETTIGHEDER Det kan være en god idé at bringe børn og unges rettigheder op i klassen, når debatten handler om, hvem der bestemmer, hvordan det kommer til udtryk, og hvad der er rimeligt ift. børn og unges liv. FN s Børnekonvention blev vedtaget på en FN-generalforsamling i Børnekonventionens overordnede formål er at beskytte alle børn mod diskrimination, forsømmelse og misbrug. Dette gøres både gennem et fokus på forældre og staters ansvar for barnets beskyttelse og ved at anerkende barnet som individuel rettighedshaver. Konventionen er gældende for alle under 18 år og er på nuværende tidspunkt tiltrådt af 193 lande inklusivt fx Tyrkiet, Afghanistan, Sudan og Irak. Nedenstående er udvalgte artikler fra konventionen, der har mest relevans for de temaer, der tages op i dilemmafilmene: Artikel 12 Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed. Artikel 13 Barnet skal have ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til uanset territoriale grænser at søge, modtage og videregive oplysninger og tanker af enhver art, enten mundtligt, skriftligt eller på tryk i form af kunst eller gennem en hvilken som helst anden udtryksmåde, barnet måtte vælge. 16

17 Artikel 14 Deltagerstaterne skal respektere barnets ret til tankefrihed, samvittigheds- og religionsfrihed. Artikel 15 Deltagerstaterne anerkender barnets ret til foreningsfrihed og dets frihed til at deltage i fredelige forsamlinger. Artikel 16 Intet barn må udsættes for vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privat- og familieliv, sit hjem eller sin brevveksling eller ulovlige angreb på sin ære eller sit omdømme. Artikel 31 Deltagerstaterne anerkender barnets ret til hvile og fritid, til at lege og dyrke fritidsinteresser, som er passende for barnets alder, og til frit at deltage i det kulturelle og kunstneriske liv. Ønsker du at læse hele FN s Børnekonvention, kan du finde den her: aspx?id=60837#k2 RÅD OG VEJLEDNING TIL DIG SOM LÆRER Du kan i brugen af dette materiale blive bekendt med elever, der står i en æresrelateret konflikt i familien. Det kan handle om flere ting, bl.a. vold eller trusler om vold, genopdragelsesrejser eller seksualitet herunder homoseksualitet og mødomsproblematikker. Måske får du det ikke at vide direkte, men hvis eleven viser tegn på mistrivsel, koncentrationsbesvær eller stress, kan det være fordi, han eller hun er udsat for social kontrol i familien. Det kan også være, du finder ud af, at forældre eller andre familiemedlemmer overvåger eller kontrollerer en elev, og at eleven derfor er vant til at lyve, fordi han eller hun lever et dobbeltliv. Problemstillingen kan være meget kompliceret, og måske får du derfor brug for råd og vejledning i den konkrete sag, eller du skal hjælpe eleven til selv at få hjælp til at løse konflikten. Du har altid mulighed for at hjælpe med at henvise eleven videre til kommunens socialforvaltning, som har lokale afdelinger og myndighedsansvaret over for børn og unge under 18 år med sociale eller psykiske problemer. Som det står beskrevet i retssikkerhedslovens 36, har du som lærer også en særlig underretningspligt:»den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen«. Du kan også tage kontakt til Etnisk Konsulentteam eller Etnisk Ung og få rådgivning om, hvordan du bedst hjælper en elev. Etnisk konsulentteam er Københavns Kommunes rådgivningsenhed for fagpersonale i kommunen. De rådgiver også lærere og rykker ud inden for 24 timer i hverdagene og går aktivt ind i både større og mindre problemstillinger. Etnisk konsulentteam tilbyder sparring, rådgivning, undervisning og konfliktmægling i sager, som omhandler social kontrol i form af pres, kontrol og/eller tvang. De træffes på telefon Læs mere på Etnisk Ung er en rådgivningsenhed under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. De hører under LOKK Landsorganisationen for Kvindekrisecentre og tilbyder faglig sparring til den enkelte fagperson, men også til en gruppe af medarbejdere, der har brug for sparring i en konkret sag. Det kan enten foregå telefonisk eller personligt alle hverdage kl på telefon Læs mere på 17

18 App om æresrelaterede konflikter Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold har udviklet en app kaldet Mærk til unge og fagfolk, der møder unge med æresrelaterede konflikter. App'en findes ved at søge efter Mærk i App Store. Du kan selv downloade app'en til din mobil og dermed få let adgang til information om rettigheder, rådgivningsmuligheder og en Q/A sektion. Hvis eleverne downloader app'en, er det vigtigt for dem at vide, at der er flere måder, de kan skjule den på, da mange oplever at få kontrolleret deres mobiltelefoner. Læs mere i næste afsnit, hvor app'en også er nævnt. Dialogkorpset Dialogkorpset er et korps af unge mænd og kvinder, der selv har haft social kontrol, tvangsægteskab eller lignende æresrelaterede konflikter tæt inde på livet. Korpset rejser rundt i Danmark på bl.a. skoler og i klubber og sætter gang i dialogen om ligestilling mellem kønnene, ære, omdømme, social kontrol, familiekonflikter, tvangsægteskab osv. Det er gratis at få besøg af Dialogkorpset. Hvis du vil have besøg af korpset eller høre nærmere om korpset, kan du kontakte konsulent i Socialstyrelsen, Camilla M. Kronborg, på telefon: eller cmkr@socialstyrelsen.dk VEJLEDNING OG HJÆLP TIL UNGE Hvis du finder ud af, at en elev har brug for rådgivning og hjælp til at håndtere æresrelaterede konflikter i familien, er der flere steder, du kan guide dem hen. Etnisk Ung har en hotline, der har åbent døgnet rundt, hvor unge kan ringe ind, hvis de føler sig udsat for pres, kontrol eller tvang, også hvis de fx er bange for at blive sendt på genopdragelsesrejse i familiens hjemland. Telefon Det er en hotline, der er åben døgnet rundt. Etnisk Ung tilbyder også personlig rådgivning til unge. Læs mere på Etnisk Ung er en del af LOKK Landsorganisationen for Kvindekrisecentre læs evt. mere der under Rådgivning Rådgivning til etniske minoriteter. Udenrigsministeriets globale vagtcenter er for unge, der frygter, at deres familie er ved at planlægge et tvangsægteskab eller ønsker at sende dem på genopdragelsesrejse i udlandet. Unge kan ringe på telefon , som har døgnåbent Læs mere på under rejse og ophold/ tvangsægteskaber App om æresrelaterede konflikter Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold har udviklet en app kaldet Mærk til unge og fagfolk, der møder unge med æresrelaterede konflikter. App en findes ved at søge efter Mærk i App Store. Du kan selv downloade app en til din mobil og dermed få let adgang til information om rettigheder, rådgivningsmuligheder og en Q/A-sektion. 18

19 Da emnet kan være følsomt og i visse tilfælde forbundet med risiko for de involverede i konflikten, er der indbygget forskellige sikkerhedsindstillinger til hjælp for de unge brugere. De kan trygt bruge app en, da den nemt kan skjules: 1 Man kan indtaste en pinkode, der spærrer for adgang til app en og gør det muligt at skjule de sider, man har læst 2 I app en kan man bruge en»panikknap«, der ved et tryk gør skærmen sort, og hvis pinkoden er slået til, kræver det pinkode at åbne app en igen 3 App en indeholder en indbygget browser, der sikrer, at browsinghistorik, der er videredirigeret fra app en, ikke fremgår af telefonens vanlige browser. NB! Ved anvendelse af opkaldsfunktionen vil opkald foretaget via app en dog fremgå af telefonens almindelige opkaldsliste Sabaah betyder»ny dag«,»morgen«eller»ny begyndelse«og er en forening for homo-, bi- og transkønnede med anden etnisk baggrund end dansk. Homoseksualitet er ofte tabubelagt blandt familier med anden etnisk baggrund end dansk, og unge kan i foreningen Sabaah få både adgang til netværk og rådgivning. Sabaah har en fast rådgiver, som kan kontaktes hver torsdag fra kl på telefon Unge kan også sende en til snak@sabaah.dk, eller de kan mødes med en aktivist fra Sabaah helt uforpligtende på en café eller lignende 19

20