Agro Arkitektur Prisen

Transkript

1 Agro Arkitektur Prisen 2006

2 Agro Arkitektur Prisen 2 Formål I 1994 indstiftedes»agro Arkitektur Prisen«til anerkendelse af god arkitektur i dansk landbrugsbyggeri. Landscentret, Byggeri og Teknik tog initiativet og varetager sekretariatsfunktionen vedrørende annoncering, bedømmelseskomitéens arbejde, den årlige prisoverrækkelse og præsentation af de præmierede projekter i brochure og en vandreudstilling. Landbruget som helhed er en mægtig bygherre, og de enkelte byggeprojekter sætter som regel deres tydelige og afgørende præg i det danske landskab. Interessen for gårdens udseende og deres placering i landskabet er stigende i disse år. Agro Arkitektur Prisen skal støtte denne interesse og opmuntre landmændene til en bedre arkitektur til glæde for familie, medarbejdere, naboer og forbipasserende. Prisen, der kan deles i flere portioner, går til landmænd eller bygherrer, som de seneste år har gjort noget særligt for at forskønne deres gårde. Der kan være tale om nybyggeri, renovering, restaurering eller beplantning omkring gården. Den enkelte bygning og dens detaljering er væsentlig for vurderingen af arkitekturen, ligesom der i bedømmelsen bliver lagt vægt på helhedsindtrykket af gården i forhold til omgivelserne. Prisen uddeles en gang årligt. Den består af et diplom og et pengebeløb. Sponsorer Agro Arkitektur Prisen uddeles med økonomisk støtte fra: Nykredit A/S L. Hammerich & Co. ivarsson & Co. a/s Lindab Profil A/S Dansk Eternit A/S Realkredit Danmark DLR Kredit HBC Holbæk Byggematerialer Compagni a/s Bedømmelseskomité Lektor, arkitekt m.a.a. Per Kruse, Århus Landskabsarkitekt m.a.a., m.d.l. Preben Skaarup, Århus Cand. scient. Sigurd Christensen, Han Herred Naturcenter Sekretærer Lili Hedemand og Kræn Ole Birkkjær fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret l Byggeri og Teknik

3 Bedømmelsen 3 Det er i år sidste gang, at Agro Arkitektur Prisen uddeles i den nuværende form og med det nuværende kommissorium. Bedømmelseskomiteen kan se tilbage på et spændende forløb gennem 13 år, som lægmænd, rådgivere og frem for alt landmænd har vist stor interesse. Bedømmelseskomiteen er af den opfattelse, at de mange indsendte projekter og deraf følgende præmieringer har bidraget til forståelse for og dialog vedrørende de mange problemkomplekser, der ligger i at bygge på landet. De mange åremål, Agro Arkitektur Prisen er blevet uddelt, og præmieringspjecerne er gået fra hånd til hånd, viser med al tydelighed stigende bevidsthed og interesse for byggeriet i det åbne land og på alle niveauer. I år er der udvalgt én vinder og tre gårdejendomme, som er påskønnet med hædrende omtale. I LandbrugsAvisen er der igen i år et indstik, som beskriver alle fire ejendomme i tekst og billeder. Der bliver her redegjort for interessen for og omtanken vedrørende helheden i det samlede bygningsanlæg og de nære omgivelser. Den nye AgroArkitektur Pris, kommer udover landbrugsbyggeri til at omhandle landbrugslandskabet med markstrukturer, læhegnsbeplantninger, naturindhold mv. Vi kommer i bredere forstand til at fokusere på fremtidens bygnings- og landskabsarkitektur, med respekt for kulturarven.

4 »Kristiansminde«4 Susanne og Martin Klausen Nørre Allé 30 Vils Rådgiver Nordvest Agro Bygningskontoret Mors - Thy Bygningsingeniør Ove Brink Olsen Ringvejen 63, Nykøbing Mors Arkitektgruppen Limfjorden Aps Holgersgade 5B Nykøbing Mors

5 5 Omtrent midtvejs mellem Nykøbing og Karby på Mors ligger landsbyen Vils. En god kilometer nordpå mod Frøslevvang har Susanne og Martin Klausen ladet opføre nye driftsbygninger til en slagtesvinsproduktion på stk. pr. år. ejendommen med en vægt på 7 kg og forlader staldene ved en vægt på 100 kg. Med ankomsten vestfra deler indkørslen sig i en vejføring direkte mod stuehuset i nord, med en Produktionsanlægget er anlagt efter kamprincippet med et produktionsflow tilrettelagt efter, at indkøbte smågrise passerer i lige linie gennem separerede staldrum, opdrættes og sælges som slagtesvin. Gårdejendommen har et jordtilliggende på 300 ha. Der er 250 dyreenheder, og smågrisene kommer til

6 6 lund af lægivende bøgetræer mod vest og produktionsanlægget mod øst. Arealet op mod stuehuset bliver i færdigbearbejdet stand ingen egentlig gårdsplads, men får karakter af en»gårdpark«, en nutidig betegnelse og mulig afløser af begrebet gårdspladsen i de gamle gårdanlæg. Vejføringen til den tunge arbejdskørsel er ført syd om produktionsbygningerne for ind- og udlevering i bygningernes østlige ende. To overdækkede gyllebeholdere afslutter bebyggelsen mod øst i passende afstand fra bygninger og vejføringer. Der er etableret en arbejdsgårdsplads mellem avls- og driftsbygningernes østvendte gavle og gyllebeholderne. Parallelt med de øst-vest gående stalde nærmest stuehusets garagebygning ligger maskinhuset. Mellem maskinhus og nærmeste staldbygning er placeret to»amerikaner«-siloer til kornopbevaring. Siloerne står på nordsiden af foderladen, og fodercentralen ligger i umiddelbar forlængelse af staldbygningen til smågrise.

7 7 De landskabelige forhold er udnyttet optimalt, idet det faldende terræn giver den nødvendige højde for de indvendige fodersiloer, male- og blandeanlæg samt et lukket påslag til modtagelse af korn og foderstoffer. På langs i de enkelte bygninger og på tværs af afdelingerne er der inspektions-, teknik- og drivgange. Disse linieføringer er rygraden i staldbygningernes organisationsprincip, og mandskabets tilsyn med dyrene. Indgang til det samlede anlæg ligger strategisk godt placeret i forhold til den daglige drift. Driftslederkontor, velfærdsrum, toilet- og omklædningsfaciliteter indgår som selvstændige enheder i produktionsbygningernes ordensprincip. Produktionsanlæggets bygninger fremstår i et enkelt og klart formsprog samt opmuret i nøje udsøgte gule teglsten fra Petersen Tegl i Sønderjylland. Denne mursten som efter nøje overvejelser er opmuret i et forbandt med 2 løbere og en kop, er valgt for at matche stuehusets teglfarve.

8 8 Det forholdsvis nye stuehus er opført i 1960-erne. Med en skrabefuge i indfarvet mørtel og en valør, der matcher stenenes farver, giver avls- og driftsbygningernes facademure karakter af en sammenhængende muremasse, næsten uden skyggevirkninger. Vinduerne i bygningernes facader er fremstillet i kvadratiske formater og i vedligeholdelsesfri antracitfarvet metal. De øvrige vindues- og dørpartier fremstår i samme mørke farve. De tidligere så traditionelle indsugningsventiler, ofte placeret mellem vinduerne, er her helt bortelimineret og afløst af ventilationsindtag i udhængene. Det giver et overbevisende rent, roligt og afbalanceret bygningsudtryk. Tagmateriaet er metalplader udformet som en efterligning af stuehusets mørkglaserede tagsten, den eneste disposition, som slører de ellers så klare og enkle valg. EKSIST STUEHUS NY GARAGE G RDSPLADS Der udgraves ca cm i dette omr de NYT MASKINHUS KORNSILOER IND UD NYE PRODUKTIONSHALLER EKSIST AL Der p fyldes P PLADS ca cm i dette omr de NY GYLLETANK

9 Dør- og portåbninger i murværket er udsatte for hårdt slid og stærke fysiske påvirkninger og derfor alle indrammet af kraftige galvaniserede u-jernsprofiler. Bygningernes interiøre rum er præget af funktionel og formmæssig omtanke med en logisk og enkel detaljering, med lyse og luftige staldrum, hvor ønskerne om at skabe ramme for trivsel blandt både dyr og mandskab er umiddelbart synlige. På overbevisende måde er det i et snævert samarbejde mellem bygherre, produktionsplanlægger, arkitekt og bygningsingeniør lykkedes at udforme et produktionsanlæg med et funktionelt, enkelt og karakterfuldt helhedspræg. Planlægning, udformning, materialevalg og detaljering fortæller om tænksomhed, viden om og forståelse for, at byggeri er en proces. Dette forløb har her resulteret i et harmonisk og smukt byggeri, der med den fulde komplettering af bygninger og udenomsarealer vil stå som et godt og prisværdigt eksempel på, hvorledes der med grundig omtanke og en god portion stædighed kan skabes et nyt og fremtidssikret produktionsanlæg af høj kvalitet. 9

10 Bedømmelseskomiteen har fundet en række gode initiativer og sympatiske tiltag, som hermed påskønnes med hædrende omtale af de følgende 3 gårde.»karensminde«10 Ingrid og Hans Hjort Sørensen Auningvej 37, Kastrup Mørke Rådgiver Byggeri og Teknik I/S Bygningskonsulent Helge Kromann Asmildklostervej 11 Viborg

11 På forbindelsesvejen mellem Auning og Rønde i bebyggelsen Kastrup umiddelbart på grænsen mellem morænebakkerne og det flade landskab mod Kastrup Mose og Kolindsund ligger»karensminde«, en kvægejendom med økologisk mælkeproduktion. Størrelsen af kvægbesætningen er pt. 132 malkekøer og 130 stk. opdræt. Den gamle gård ligger vest for landevejen ind mod morænebakkerne, medens det nye staldanlæg er udflyttet og placeret øst for vejen på fladen ud mod mosearealerne. Lokaliseringen er logisk i forhold til hovedvejen, idet kravet om, at køerne skal ud 200 dage om året, nu er væsentligt nemmere at håndtere end tidligere, hvor dyrene måtte drives på tværs af den kørende trafik. Malkestalden ligger centralt placeret mellem staldbygning og vej. Endvidere ligger mælketanken strategisk godt tæt ved vejen med direkte adgang for tankvognen, som fra forarealet let kan komme frem til malkecentret. Produktionsflowet og funktionerne i det nye staldanlæg er velovervejede og fremstår tydeligt i den nye bygningsorden og de planlagte muligheder for udvidelse. Grovfoderarealerne ligger godt for det nye produktionsanlæg, og indretningen af stalden er logisk og rationel. Miljøet i såvel staldbygningen som i malkestalden er tiltalende afbalanceret og roligt og tilsyneladende optimalt, registreret på dyrenes adfærd og personalets arbejdsglæde. Det nye gårdanlæg er opført i betonelementer i en dæmpet gul farve og i et rationelt konstruktionsprincip med fritspændende hovedramme og ensartede ydervægselementer. Taget er udført i metal. De ydre beklædninger på trempel og overgavle er udført i metalplader og fremstår i en lys grå farve. Som en af de få gylletanke i landet er betonelementerne her fremstillet med samme overflade og farve som anvendt i det øvrige byggeri. Det giver en samhørighed, hvor gylletanken fremtræder»på lige fod«med de andre bygninger og ikke som det ofte ses som et bygværk, man helst var foruden. Den velovervejede detaljering i hele byggeriet er nøgtern og logisk.»karensminde«er et besøg værd, også selvom anlægget ikke er fuldt udbygget, og udearealerne endnu ikke er færdigbearbejdede med beplantninger og belægninger. 11

12 »Ny Hasserisgaard«12 Anette Kappel og Arne P. Rasmussen Restrup Engvej 27 Aalborg Rådgiver Arkitekt m.a.a. Merete Lind Mikkelsen Ravnsborggade 21B København

13 13 På det marine forland, Restrup Enge, nord for amtsvejen mellem Aalborg og Nibe ligger»ny Hasserisgaard«kun 8 km fra Aalborg centrum. Oprindelig lå her et lille husmandssted med stuehus, stald og maskinhus, men i 2004 blev det meste nedrevet og erstattet af et trelænget bygningsanlæg med»stuehus«, hestestald og maskinhus. Stuehuset fungerer primært som bolig for to generationer, men rummer også ingeniørfirmaet Ny Hasserisgaard Aps samt kontorfaciliteter for hesteopdrættet. I det lange perspektiv er det planen, at den mindste bolig skal omdannes til firmadomicil for virksomheden. Gårdspladsen favner sammen med nyplantningerne, træer og pur, ankomst, parkering og ophold samt præsentation af heste en stram og veldefineret helhedsplan for dette nye husmandssted. Hestestald og maskinhus er ombygninger af det eksisterende, medens løsdriftsstald med foderlager og stuehus er nybyggeri. Løsdriftsstalden vinkelret på stuehuset rummer en interessant detalje, idet der her er udformet et»udskud«, som med glas i sin fulde længde på en og samme gang giver udsyn til gårdspladsen og mulighed for indblik til hestes og rytteres aktiviteter. Stuehuset er udformet som et længehus med en lang række interessante variationer og detaljeringer. En nytolkning af et»orangeri«danner adskillelse mellem og mødested for de to generationers beboere. Det giver en vis gennemsigtighed fra ankomstplads og helt ud til horisonten, momentvis brudt af interessante spejlinger og græssende heste på marken. Stuehusets størrelse, form og format, markerer sig ikke alene som en del af det samlede bygningsanlæg, men også stærkt i forhold til det åbne flade land. Det er her samspillet mellem det store flade land og stuehusets volumen opleves med formmæssig styrke og karakter. De korte og lange kig fra husets mange rum er gennem udformning af rumlighederne indbyrdes samt placeringen af vindues- og dørpartier et for-

14 14 billedligt eksempel på ideen om at udnytte husets interiøre rumligheder og samspillet med omgivelserne optimalt. Fra husets nord-, øst- og sydvendte rum er der mulighed for udsyn dels gennem direkte adgang til udearealerne dels gennem varierende udformning af vindues- og døråbninger. Det er lykkedes at skabe et helstøbt bygningsanlæg med velproportionerede bygninger og med en enkel detaljering, som er velovervejet i forhold til bygningernes funktion. Der er fokuseret stærkt på den vanskelige opgave at forme dagslysindtaget i de enkelte rum, og det er lykkedes i langt de fleste situationer. Men i stuehusets øverste etage savnes en optimering af lysindtaget i forbindelse med soverum og gangareal. Orangeriet forekommer inkonsekvent i sin udformning med indføjelsen af det faste tag mellem glasflade og facader. Valget af længehuset som grundlag for nybyggeriet bryder i sin nytænkning med den traditionelle opfattelse af hvad og hvordan, der kan bygges på landet og anviser nye veje til inspiration. Men grænsen mellem længehusets enkle form og det stærkt varierede facadeudtryk forekommer dog at være overskredet.»ny Hasserisgaard«er ikke i egentlig forstand defineret som et landbrugsbyggeri og falder derfor udenfor komiteens komisorie. Når bedømmelseskomiteen har valgt at medtage byggeriet, er det begrundet i den aktualitet, der ligger i de mange overflødiggjorte landbrugsejendomme. Hvad gør vi ved dem og hvordan? Her er»ny Hasserisgaard«et godt eksempel til inspiration for de mange, som står i samme situation.

15 York Stutteri 15 Kiddy og Nick Elsass Stumpedyssevej 3 Hørsholm Rådgiver Arkitektfirmaet Jørgen Petersen A/S Torvet 7 Hillerød

16 16 I Hørsholm kun få kilometer fra motorvejen mellem København og Helsingør ligger Stumpedyssegaard som stutteri, ideelt placeret i et varieret landskab af skovarealer og åbne marker. Ankomsten til Stutteriet sker ad en ca. 300 meter lang lindeallé, en velbevaret overlevering fra tidligere tiders dispositioner på arealerne. Alleen er aksen fra hovedvej frem til gårdsplads og beboelseshuset. Byggeriet blev planlagt, myndighedsbehandlet og opført på 9 måneder fra start til slut og er et strålende eksempel på et velfungerende samarbejde mellem bygherre, rådgivere, myndigheder og entreprenører. Stumpedyssegaard disponerer i alt over et jordtilliggende på 80 ha, med i alt ca kvm under tag i en yderst velorganiseret anlægsorden med ridebaner, ridehal, stalde, lader og beboelse. Dyrevelfærd og arbejdsmiljø har haft største prioritet i projektet. Trods bygningsfunktionernes forskellighed fremtræder bygninger, færdsels- og friarealerne som et integreret hele. Stalde og beboelsesbygninger er udført i overfladebehandlet tegl med røde saddeltage. Ridehal og magasinbygning er opbygget i betonelementer med fritbærende hvælvede jernkonstruktioner og isolerede stålplader belagt med sort tagpap. Staldbygningerne er udlagt i et kamsystem med forbindelsesbygninger mellem de enkelte staldområder. Arealerne mellem bygningerne er velproportionerede og indgår som græsklædte gårdrum, med beplantninger eller som tilkørselsarealer til forbindelsesbygningerne. Staldene er forsynet med standardinventar og fremtræder veldisponerede med hvidmalede vægge belyst gennem rytterlys i hele bygningens længde. Ridehuset fremstår funktionelt som en stor hal med et mindre tilskuerareal, og ridebanen omkran-

17 17 set af en barriere, der sammen med strøelsen i bunden og den hvælvede tagkonstruktion danner rum for træning, opvisning og konkurrencer. De udendørs færdselsarealer, gårdspladsen og de græsklædte gårdrum flyder direkte over i det store landskab, hvor udsigten til skoven, til Stumpedyssehøj og til de stramt anlagte folde er en oplevelse af særlig kvalitet og skønhed. Det efterlader én med bevidstheden om, at planlægning og udformning er sket ud fra en række helhedsbetragtninger. Men»boligen«for enden af alleen har slet ikke fået den udformning og det format, den anlægsmæssige og landskabelige placering lægger op til. Den er blevet en betænkelig efterligning af et stuehus fra en svunden tid placeret som det vigtigste fokuspunkt i den aksiale bevægelse. York Stutteri er ikke i egentlig forstand defineret som et landbrugsbyggeri og falder derfor udenfor komiteens komisorie. Når bedømmelseskomiteen har valgt at medtage byggeriet, er det begrundet i den aktualitet, der ligger i at udarbejde en plan, der ikke alene omfatter den enkelte bygning, men en plan hvor bygninger, bygningsanlæg og landskab betragtes som et samlet hele. Her er York Stutteri på undtagelsen nær et fremragende eksempel til inspiration for de mange produktionslandbrug, som står overfor at skulle bygge nyt.

18 18 Tak til vores sponsorer De mange sponsorer, som har gjort denne årlige begivenhed og arrangementet muligt, skylder vi en stor tak. Vi er overbeviste om, at initiativet har bidraget til en proces, der handler om bedre planlægning og byggeri i det åbne land. ISSN:

19 19

20 Udkærsvej 15, 8200 Århus N Tlf A. RASMUSSENS BOGTRYKKERI RINGKJØBING