Et teknologifilosofisk perspektiv på velfærdsteknologi

Transkript

1 Et teknologifilosofisk perspektiv på velfærdsteknologi Finn Olesen, lektor, Phd Institut for Æstetik og Kommunikation - Informationsvidenskab Aarhus Universitet

2 Overskrifter Velfærdsteknologi Forholdet mellem menneske og teknologi Teknologisk dannelse og professionsudvikling

3 Udfordringerne Hvordan forandrer den aktuelle sociotekniske praksisudvikling i sundhedsvæsenet forholdet mellem mennesker og teknologi? Hvordan kan teknologisk dannelse indgå i sygeplejerskeuddannelsen som en reflekteret holdning til socioteknisk praksis?

4 Velfærdsteknologi Definition ikke entydig: dækker kun delvist begreber som Ambient Assisted Living, Telemedicin og Pervasive Computing Borger- og brugerrettet teknologi Teknologisk relationer mellem brugerne og offentlige eller private velfærdsydelser og produkter Tilsigtet understøtning og forstærkning af bl.a. sikkerhed, tryghed, hverdagsliv og mobilitet i og uden for boligen Velfærdsteknologien er ofte rettet mod ældre mennesker, patienter med kroniske sygdomme og borgere med handicap i forskellige former og grader

5 Velfærdsteknologier Offentlige internetplatforme Alarmer og sensorer It-baserede intelligente systemer: hjælpemidler, tøj, lokaliseringsteknologier og boliger Robotter: rengøringsrobotter, exoskeletter til genoptræning, sociale robotter, robotter til støtte af funktionstab Andet...

6 Velfærdsteknologi som erhvervsområde Området ses som et betydeligt vækst- og erhvervspotentiale for dansk industri og erhvervsliv Det højt professionaliserede danske velfærdssystem udgør en stærk og attraktiv udviklingspartner for dansk (og internationalt) erhvervsliv Staten, borgerne, sundhedsvæsen, kommuner, erhvervsliv har interesser i velfærdsteknologi

7 Velfærdsteknologi og mennesker Hvem er brugerne af velfærdsteknologi? Hvad vil det sige at være bruger af velfærdsteknologi? Hvordan bruges teknologi i det hele taget? Hvad er velfærdsteknologi?

8 Teknologibruger

9 Teknologibruger

10 Patientenrollen forskydes Med lægevidenskab og teknologisk udvikling i 1800-tallet skete historisk en forskydning i kommunikationen: a) Direkte kommunikation mellem patient og læge b) Direkte kommunikation mellem patientens krop og lægen gennem undersøgelse c) Indirekte kommunikation mellem patienten og dennes krop og læge gennem teknologisk mediering Fra subjektiv erfaring til objektiv viden om sygdom

11 Sygdom og krop i centrum Med teknologisk udvikling og videnskabeliggørelsen handler medicin især om sygdomme og den biologiske krop og mindre om det hele menneske Patientens viden er partikulær og subjektiv; medicinsk viden er almen og objektiv Assymetrisk forhold mellem patient og sundhedsprofessionel; komplians-regime Tilgangen dominerer størstedelen af det 20. århundredes patientopfattelse

12 Velfærdsstaten og det fælles bedste I klassisk velfærdsstatslig ramme påtager statens og de professionelle sig at bestemme og definere: borgerne behov omfanget af offentlige ydelser retfærdig, ligelig fordeling af ydelser Paternalistisk rolle for stat og professionel, men til det fælles bedste

13 Midt i en mellemtid Velfærdsstaten er udsat for flere former for pres økonomisk demografisk ideologisk-politisk individualistisk Markante forskydninger mellem stat og borgere finder sted

14 Den enkeltes bedste Relationerne mellem stat, sundhedsvæsen, borger og patient har været under forandring i de seneste par årtier Der stilles stadig flere krav til patienten Patienten stiller selv stadig flere krav flere valgmuligheder større informationsniveau nye typer af behandling Nye patientroller vokser frem i dag med den enkelte patient i en central, selv-ledende position

15 Patienten som bruger Patienter er blevet brugere af sundhedsvæsenet En bruger? - En aktør, der anvender et produkt, modtager serviceydelser eller information, der er gjort tilgængelig af en anden instans eller aktør I it-verdenen: en slutbruger af præ-definerede udbud og ydelser, normalt uden særlige tekniske forudsætninger

16 Brugerne i forretningsverdenen Et mangfoldigt begreb: Slutbrugere: Financielle købere lead users specialister Passive købere Brugere i distributionskæden Interne brugere i virksomheden

17 Ikke-brugerne Væk fra jeg-metodologien i design Non-users - kan ikke blot reduceres til kategorien drop-outs (Sally Wyatt): resisters - vil ikke rejecters - vil ikke mere excluded - kan ikke expelled - kan ikke mere

18 Den neoliberale bruger En form for subjektivering (Foucault) Problemer defineres ikke af de sundhedsprofessionelle selv, men ude hos deres brugere der ved bedst om egne behov og krav Brugerne er både berettiget og forpligtet på at blive hørt Frivillig styring som bruger

19 Selvfærdsteknologi? Staten, borger(n)e, virksomheder og leverandører af velfærdsteknologi har alle ønsker om udvikling og ibrugtagning af individualiserede systemer i den offentlige forvaltning Teknologiforståelsen er væsentlig for konsekvenserne af teknologi: er det redskab, styring, empowerment, kontrol?

20 Sundhedsprofessionelle som brugere Sundshedsprofessionelle aktører er også brugerne af velfærdsteknologi - teknologifilosofisk set og i praksis Hvad vil det så sige at bruge teknologi, eller at teknologi bruges?

21 Den instrumentelle forståelse En dominerende tilgang: et eller andet påvirkes af, eller gennem teknologisk apparatur, f.eks. kroppe, billeder og tal, eller assisteres deraf, f.eks. kommunikation og arbejdsprocesser Velfærdsteknologi er neutralt værktøj der kan anvendes af kompetente menneskelige aktører i en veldefineret, praktisk kontekst for at opnå planlagte mål Successen eller fiaskoen af den teknologiske løsning på et sundhedsfagligt problem afhænger af systemets designkvaliteter og af de menneskelige aktørers evner og motivation

22 Med teknologifilosofiske briller Postfænomenologi (Don Ihde, Peter-Paul Verbeek) Et aktivt fokus på de konkrete empiriske omstændigheder ved teknologi uden at opgive de filosofiske emner, som klassisk fænomenologi har peget på Menneske og artefakt konstituerer gensidigt hinanden i en teknologisk praksis Praksis- og kontekstbaseret teknologiforståelse

23 Teknologidefinition Don Ihde: Minimaldefinition af teknologi: a) Der indgår nogle materielle komponentet b) Komponenterne indgår samlet i nogle praksisser, hvor de kan 'anvendes' af mennesker c) Der er nogle relationer mellem komponenterne og de mennesker, der anvender, designer, laver eller modificerer dem Philosophy of Technology (1993), s. 47):

24 Teknologisk medieret erfaring

25 Typer af erfaringsrelationer Direkte erfaringsrelation til verden (den fænomenologiske primitive) Legemeliggjort, teknomedieret relation Hermeneutisk, teknomedieret relation Andetheds-, teknomedieret relation Baggrunds-, teknomedieret relation

26 Legemeliggjorte relationer (jeg - teknologi) verden Legemeliggjorte oplevelser af verden gennem/ med teknologiske artefakter er eksistentielle Disse oplevelser transformerer vores erfaring af verden

27 Transparente artefakter Teknologiske artefakter kan fremtræde nærmest transparente for den enkelte i en legemeliggjort relation med verden og trække sig tilbage, f.eks. briller, stetoskop eller ultralydsapparat

28 Refleksiv transformation Legemliggjorte relationer med teknologiske artefakter medfører refleksiv transformation af sanselige og kropslige erfaringer af verden: f.eks. at lære at bruge en blindestok, at lære at bruge et ultralydsapparat, at yde teleomsorg En vedvarende kropslig dialog med verden Indholdskonstitutive relationer for store dele af vores erfaring og identitet

29 Hermeneutiske relationer jeg (teknologi - verden) Den teknologiske mediering som en fortolkningsproces Kropslig tilstedeværelse i aflæsningssituationen er ikke nødvendig for medieringen Afstand i tid og rum

30 Teknologisk repræsentation Verden sanses ikke direkte Verden repræsenteres af, eller transformeres til en tekst

31 Fortolkning Repræsentationer kræver en fortolkning for at give mening De må afkodes i en 'læsning' af en tekst ; derfor er det hermeneutiske relationer

32 Andethedsrelationer jeg teknologi (- verden) Emmanuel Levinas: Andethed ("alterity") - Den radikale forskel, der sættes af et menneske til et andet menneske, er en uendelig forskel. Ansigt-til-ansigt-relationen er basal Ihde: Vi kan indgå i kvasi-andethedsrelationer til teknologiske artefakter

33 Andethed Antropomorfisme: menneskeliggørelse af f.eks. ting, teknologi eller dyr (dyrefabler, AI, robotter, fetisch)

34 Kvasi-andethed Grænse mellem 'den anden' og 'den kvasi-anden' er givet ved det fænomenologiske udgangspunkt: intentionalitet og refleksivitet indgår altid i menneskelig erfaring af verden, men ikke i tingenes sansning

35 Baggrundsrelationer jeg (- teknologi/verden) At være trukket tilbage i baggrunden er en form for 'fravær' Tilstedeværende fravær eller fraværende tilstedeværelse: at være perifer del af det erfarende menneskes oplevede felt, en del af de umiddelbare omgivelser

36 Baggrundens perifere nærvær Maskinelle lyde skaber ofte velkendte/trygge/ stressende baggrundsrelationer - 'hvid støj' Teknologiske baggrundsrelationer kan transformere gestaltningerne i menneskers erfaring

37 Baggrunds- støj Forskellige teknologiske baggrundsrelationer former, lige som fokale relationer, omgivelserne forskelligt: aircondition, køleskabe, kaffeautomater, computere, varmeapparater, radio, lyskilder, rengøringsmidler, osv.

38 Medieret betydning Postfænomenologi: Teknologisk mediering er ikke i sig selv en indskrænkning eller fattiggørelse af menneskets forhold til verden, som klassisk teknologifilosofi antager Det er først og fremmest en transformation af vores perception

39 De fleksible sanser Forstærkning af et aspekt af virkeligheden gennem teknomedieret perception vil ofte medføre en reduktion af andre perceptioner af virkeligheden Sansningen transformeres Nærsanser og distale sanser

40 Tese om teknologisk mediering Teknologisk mediering er ikke en homogen ting eller proces. Det betegner snarere en mangfoldighed af interaktioner mellem heterogene aktører og ontologier Spørg derfor ikke om hvad teknologisk mediering er. Spørg i stedet om hvilke sociotekniske konfigurationer, der stabiliserer bestemte situerede relationer

41 Teknologisk dannelse Klassisk dannelse og teknologi spiller ikke godt sammen Socioteknisk praksis modsiger dannelsesidealerne Vi behøver en ny form for teknologisk dannelse, der kan åbne os for virkelighedens mangfoldige relationer mellem mennesker og teknologi

42 Moderne mennesker Vi opfatter os som uafhængige, selvhjulpne, selvkontrollerende, moralsk ansvarlige og objektiverende subjekter I praksis bestræber vi os - ideelt - på at udvikle disse kapaciteter efter bedste evne Vi besidder et stabilt selv, og oplevelsen af værdighed og individuelt ansvar har eviggyldig relevans Handlekraften er knyttet sammen med denne selvforståelse

43 Romantisk dannelse Friedrick Schlegel: Forstanden slider sig op i studiet af individualiteter, med det resultat at den helt mister fornemmelsen for helhedens skønhed! Bildung: Formgivning og opbygning af det enkelte menneske med henblik på dets menneskelighed og åndelig evner, harmonisk udfoldet i et fællesskab Dannelse opstår dialektisk gennem modsætning og forsoning, dynamik og interaktion, dramatik og nyskabelse, subjekt og fællesskab Dannelsen sker i samspillet mellem den enkelte og fællesskabet/staten

44 Menneskevidenskab Hvad er menneskets egenart eller væsen? To radikalt forskellige tilgange til verden jævnfør teknologifilosofien: Homo faber - det fremstillende menneske homo loquens - det sprogbrugende menneske Den radikale forskel mellem de to er blevet ignoreret. Homo faber underordnes typisk den sprogbrugende bestemmelse Med sproget kan (bør) vi bestemme teknikkens væsen!

45 Det kontra-moderne Revolutionen er som Saturn, der æder sine børn Pierre V. Verginiaud Den franske revolution måtte, for at beskytte sig mod sin egen fremdrift, opæde og destruere denne ustyrlige dynamik Moderniteten beskytter sig tilsvarende mod den sociotekniske dynamik og vedvarende redefinering af dette projekt Men kampen er tabt Goya, ca. 1822

46 Selvet som norm Niklas Rose: selvet er blot en norm, og ikke en substans Det subjektbaserede personbegreb forsøges holdt på plads af selvets teknologier (Foucault): 'psy'-teknologier som psykologi, psykiatri, psykoterapi Tiden er inde til ændrede normer!

47 Den sociotekniske livsverden Klassisk dannelse udtrykker et jegcentreret menneskeideal, der forudsætter et permanent mentalt inventarium, men idealet er ikke længere troværdigt og holdbart Individet idag lever ude af centrum og er indvævet i den sociotekniske livsverden Teknologiudvikling er social, heterogen aktivitet, der afspejler sine sociotekniske forudsætninger

48 Teknologisk dannelse Teknologi er konkret og indvævet i socioteknisk praksis, det er ikke selvstændig substans Teknologisk mediering er et basalt vilkår for nutidig menneskelig eksistens og kan studeres empirisk Moraliserende teknologier inviterer til former for social agens Postfænomenologi og praksisteori vil kunne udfordre den sprogbaserede dannelsestradition

49 Opbyggelig teknologiforståelse Socioteknisk dannelse som målsætning Mennesket kan være i centrum, men det er ikke naturgivet Placering af teknologisk væren under homo loquens er ikke en god bestemmelse, for teknologi er også materiel væren

50 Teknologisk dannelse og professionen? Sundheds- og velfærdsarbejde som socioteknisk praksis Hvad er en bruger af teknologi? Hvad bruges af brugerne? Hvordan sker teknologisk mediering i praksis? På hvilke konkrete grundlag træffes teknologiske valg, og hvordan kan de diskuteres?

51 Tak for opmærksomheden!