Guide til det gode samarbejde mellem brugerorganisation og instruktør
|
|
- Jesper Ludvigsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Guide til det gode samarbejde mellem brugerorganisation og instruktør Når brugerorganisationen indgår samarbejde med frivillige instruktører, kan der være udfordringer, som både brugerorganisation og instruktør skal håndtere. Erfaringen viser, at har man opbygget en god arbejdsrelation, så løses udfordringerne som regel bedre, end hvis man ikke har gjort sig tanker om samarbejdet. Guiden giver: gode råd om opstart af samarbejdet eksempler på samarbejdsaftaler/kontrakter forslag til forskellige måder at honorere de frivillige instruktørers arbejde eksempler på gode ideer til at opbygge et godt samarbejde instruktørerne imellem viden om procedure for vejledning, godkendelse og revurdering af instruktører viden om muligheder for kompetenceudvikling af instruktører. Guiden henvender sig til koordinatorer af programmerne Lær at tackle og er oprindeligt udviklet i samarbejde med koordinatorer fra Skanderborg, Silkeborg og Frederiksberg Kommune samt instruktører fra Frederiksberg Kommune. Guiden kan være en hjælp uanset hvilke Lær at tacklekurser, brugerorganisationen udbyder. Rekruttering af frivillige instruktører Lær at tackle-kurserne er baseret på ligemandsprincippet. Instruktørerne fungerer som rollemodeller og har selv haft langvarig sygdom inde på livet enten som sygdomsramte eller som tæt pårørende til andre mennesker med en langvarig lidelse. Instruktører rekrutteres enten fra et grundkursus eller andre steder, fx: Patientforeninger, frivilligcentre, sundhedscentre eller i ens egen organisation. Nogle brugerorganisationer har held med at søge efter frivillige via opslag i lokalavisen, opslag på på facebooksiden for Lær at tackle eller andre steder. Andre har held med at ansætte en medarbejder på særlige vilkår til opgaven. Fordelene ved at rekruttere instruktører fra et grundkursus er, at instruktørerne har prøvet kurset på egen krop og ved, at det virker for dem. Derfor kan det være en god idé, at brugerorganisationen foreslår borgere, der er interesseret i at blive instruktører, at de gennemfører grundkurset i brugerorganisationen og derefter bekræfter sin interesse i at blive instruktører. På den måde er man sikker på, at aspiranten har en god fornemmelse af, hvad opgaven går ud på.brugerorganisationen bør altid tale med sine nuværende instruktører, inden en kursist fra et grundkursusforløb tilbydes instruktøruddannelsen. Instruktørerne har været sammen med vedkommende gennem et kursusforløb og kan bedre vurdere, om vedkommende har det, der skal til for at blive en god instruktør. Hvis der har været vejledning på kurset, kan man også spørge vejlederen, om han/hun skønner, at nogle af kursisterne på holdet er egnede som kommende instruktører. Hvis brugerorganisationen ikke rekrutterer sine instruktører fra grundkurset, er det af endnu større vigtighed, at man sikrer sig, at borgeren ved hvad han/hun går ind til. Følgende kriterier kan støtte koordinatoren i vurderingen af mulige instruktører: har langvarig sygdom inde på livet og oplever begrænsninger i hverdagen som følge af dette har lyst til at blive frivillige instruktører er positive rollemodeller og gode selvhjælpere 1
2 har gode kommunikative færdigheder har et afklaret forhold til egen sygdom er rummelige overfor andre mennesker og kan sætte sig selv i baggrunden ønsker at følge konceptet er selvstændige og ansvarsbevidste er indstillet på at medvirke til kvalitetssikring af kurset er indstillet på at deltage i vejledning og netværksmøder Læs også Vejledning til rekruttering af instruktører på her (link: Husk at informere grundigt om kurset giv eventuelt en artikel som orientering samt folderen til instruktører. På finder du artikler her og foldere her. Offentlig ydelse og frivilligt arbejde Uanset om borgeren har været på grundkursus eller ej, så er det er god idé at tjekke op på, om borgeren modtager en offentlig ydelse. Der kan nemlig være tilfælde, hvor borgerens mulighed for at arbejde frivilligt begrænses, fordi det har indflydelse på borgerens ret til ydelsen. Kontakt det lokale jobcenter for mere information om dette og find også info på hjemmesiden her. Opstart af samarbejde med frivillige instruktører Når en brugerorganisation beslutter sig for at tilbyde en borger instruktøruddannelsen, er det vigtigt, at instruktøraspiranten og koordinatoren holder et afklaringsmøde inden instruktørkurset. Her bør man afklare, hvilke forventninger man har til hinanden. Det er både aspirantens forventninger og situation der bør afklares, men i høj grad også brugerorganisationens forventninger til aspirantens indsats. Afklaringsmødet kan i de fleste tilfælde styrke samarbejdet og forebygge misforståelser i samarbejdet fremover. Det kan være en god ide at bede instruktøraspiranten lave en ansøgning til brugerorganisationen, hvor aspiranten begrunder, hvorfor han/hun gerne vil være instruktør. Hvis en aspirant gerne vil lave en ansøgning, er vedkommende ofte meget interesseret. Samtidig får man en fornemmelse af, hvad der motiverer instruktøraspiranten. Dette kan være en fordel i arbejdet med at fastholde vedkommende på sigt. Ideer til emner, der er vigtige at afklare: Dato for hvornår aspiranten skal afholde sit første kursus, således at aspiranten kan se en rød tråd i sit arbejde for brugerorganisationen. Særlige omstændigheder ved vedkommendes kroniske sygdom, der kan have betydning for, hvordan kurserne kan afholdes. Kan vedkommende fx bruge flip-over eller skal der findes andre løsninger? Betyder den kronisk sygdom, at vedkommende ikke selv kan flytte borde og stole? Er der tidspunkter på dagen, hvor vedkommende fx har mange smerter og derfor ikke kan undervise? Hvilke forventninger har koordinatoren? Hvor mange kurser om året forventer instruktøraspiranten at kunne afholde? Hvilke medinstruktører kan aspiranten forvente at skulle undervise med? Hvilke forventninger har parterne til hinanden angående efterfølgende kompetenceudvikling? 2
3 Hvordan samles der op efter et kursusforløb? Hvilken rolle og opgaver har koordinatoren? Hvilken rolle og opgaver har instruktøren? Hvor ofte skal man mødes? Hvilken rolle har koordinator og instruktør i forhold til samarbejdet mellem de to instruktører? Hvad gør man hvis? På afklaringsmødet er det også en god ide at tale om samarbejdet mellem instruktørerne og komme med forslag til, hvordan man kan styrke det gode samarbejde og forebygge, at der opstår vanskeligheder i samarbejdet. Det kan være en god idé, at de to instruktører laver nogle aftaler om deres samarbejde, for at understøtte et positivt og konstruktivt forløb. Man kan bruge Guide til det gode samarbejde mellem instruktører som inspiration til at skabe et godt forløb med sin makker. Samarbejdsaftale mellem instruktør og brugerorganisation Det kan virke meget formelt og unødvendigt at udfylde en samarbejdsaftale både set fra brugerorganisationens og den frivilliges side. Men man opnår mange fordele ved at lave en aftale på denne måde. En samarbejdsaftale sikrer, at der er klare retningslinjer for samarbejdet. Mange instruktører har den tilgang, at når man tilbyder gratis arbejdskraft, så kan man også forvente forskellige ting af brugerorganisationen. Hvis det ikke bliver afklaret præcis, hvad man kan forvente af brugerorganisationen, kan det være kimen til frustration og vanskeligt samarbejde. Omvendt kan en brugerorganisation have forventninger til en instruktør, som også bør være klare for den enkelte instruktør. Det er vigtigt at huske, at der er lige så mange forventninger til og fra frivillige instruktører, som der er i en relation, hvor den ene part modtager løn af den anden. At blive enige om vilkårene for indsatsen er grobund for et godt samarbejde for begge parter. En samarbejdskontrakt er naturligvis ikke juridisk bindende, selvom den frivillige underskriver den. Men det forpligter alligevel. Derudover kan en kontrakt fx: Præcisere opgaven Afklare arbejdsforhold mellem den frivillige og brugerorganisationen Fastholde gensidige rettigheder og pligter (tavshedspligt m.m.) Gøre rede for praktiske forhold omkring telefon, transportgodtgørelse, forsikringsforhold m.m. Fastsætte muligheder for honorar Fastsætte muligheder for kompetenceudvikling. Der er udviklet en skabelon til en samarbejdsaftale, man kan tage udgangspunkt i. Den findes bagerst i dette hæfte. Samarbejdsaftale mellem instruktørerne Man kan også lave en samarbejdsaftale instruktørerne imellem. Her vil fokus naturligt være omkring måden, man underviser sammen på, hvordan man støtter hinanden i at undervise, og hvilke aftaler man har om, hvordan man løser uenigheder. Nogle instruktører vil sikkert mene, at det ikke er nødvendigt ligefrem at lave en kontrakt. Det skal man selvfølgelig respektere, men det er vigtigt, at de overvejer, hvad de gør hvis de havner i en situation, hvor de ikke er enige. Det er en god idé at opfordre instruktørerne til at læse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører, som findes her. Bagerst i både Guide til det gode samarbejde mellem instruktører samt 3
4 i denne guide findes en skabelon til samarbejdsaftale mellem instruktører, som der kan tages udgangspunkt i. Aftalen kan udformes, så den skal underskrives eller danne grundlag for en diskussion omkring samarbejdet mellem de to instruktører. Diskussionen kan eventuelt tages på afklaringsmødet. Honorar/aflønning af instruktører Lær at tackle-kurserne er baseret på, at frivillige med langvarig sygdom/symptomer underviser andre med langvarig sygdom/symptomer. Selve frivillighedsaspektet er en væsentlig dimension i programmets metode og organisering, hvilket uddybes i det følgende. Frivillige som rollemodeller Rollemodelfunktionen er én af kursets metoder til at øge deltagernes mestringsforventning 1, det vil sige tro på at man kan gennemføre en bestemt adfærd og opnå et bestemt mål. Øget mestringsforventning er et af kursets essentielle formål, der spiller en afgørende rolle for, at deltagerne lærer at blive gode selvhjælpere. På første modul fortæller instruktørerne, at Vi har uddannet os til instruktører, fordi vi personligt har gode erfaringer med kurset og gerne vil bringe dem videre. Netop denne motivation er væsentlig for, at instruktørerne kan være gode rollemodeller. Når de selv har oplevet kurset og redskaberne som positive for deres egen situation kan de videregive denne oplevelse på en måde, så de bliver positive rollemodeller for deltagerne. Hvis instruktørerne lønnes, kan dette i sig selv være en motivation for at undervise. Dette kan betyde, at disse instruktører ikke på samme måde kan agere rollemodeller som frivillige instruktører. Det at lønne instruktører kan altså have negativ betydning for de gruppeprocesser, som kurset sætter i gang og dermed føre til et dårligere resultat for deltagerne. Forskning bekræfter, at de frivillige instruktørers motivation for at undervise knytter sig til, at de kan gøre en forskel for andre og dermed føler sig værdifulde (Barlow et al ). Samtidig er der indikationer i forskningen på, at frivillige instruktører forbedrer deres egen mestringsforventning og sundhed gennem undervisningen (Hainsworth and Barlow ). Frivillig på tværs af brugerorganisationer Instruktørerne mødes ofte på tværs af brugerorganisationer, og nogle underviser også på sigt i flere forskellige organisationer. I Danmark har vi konkrete erfaringer med, at hvis nogle instruktører får løn og andre ikke, kan der let opstå en situation, hvor instruktører, der ikke får løn, oplever at blive dårligt behandlet. Dette kan bevirke, at en instruktør vælger at trække sig som instruktør eller vælge at undervise for andre brugerorganisationer. Når man som brugerorganisation vælger at betale sine instruktører, kan det derfor også have konsekvenser for andre brugerorganisationer. 1 Mestringsforventning er en dansk oversættelse af begrebet self-efficacy, som definers således: Percieved self-efficacy refers to beliefs in one s capabilities to organize and execure the courses of action requires to produce given attainments (Bandura A, 1997: Self-efficacy The Exercise of Control. New York: W.H. Freeman) 2 Barlow et al, Hainsworth and Barlow,
5 Andre former for honorar Komiteen for Sundhedsoplysning vil anbefale brugerorganisationerne at arbejde ud fra en bredere forståelse af, hvad honorering af de frivillige instruktører kan indebære. Mange brugerorganisationer vælger at give instruktørerne et gavekort for deres indsats. Dette er selvfølgelig en fin mulighed, men det er vigtigt at huske, at pengene jo ikke kan stå mål med indsatsen, hvis man tæller i timer, og at honoreringen mest af alt handler om at vise instruktøren, at vedkommende er værdsat for sit arbejde. Der er således andre måder at påskønne instruktørernes arbejde på: Forskellige kompetenceudviklingstilbud som fx netværksmøder, instruktørdage og genopfriskningskurser. Her kan de arbejde videre med opgaven som instruktører, møde kollegaer og udveksle erfaringer. En middag eller julefrokost som afslutning på kursusåret. Foredrag i brugerorganisationen eller andre arrangementer der findes relevante. På den måde sikrer brugerorganisationen også, at instruktørerne er godt orienterede om tilbud til borgerne. Disse tilbud kan efterfølgende videreformidles til kursisterne. Nogle steder er der gjort gode erfaringer med at give/sende blomster til en instruktør, når vedkommende godkendes efter 3. vejledning. Kvalitetssikring og kompetenceudvikling af instruktører Proceduren for vejledning, godkendelse og revurdering af instruktører er således: Efter instruktøruddannelsen og 3 vejledningsgange vurderes det, om instruktøren kan godkendes og dermed fortsætte med at afholde grundkurser for brugerorganisationen. Som udgangspunkt skal instruktøren derefter afholde mindst 2 grundkurser om året for at kunne opretholde sin certificering. En godkendelse gælder 2 år, hvorefter instruktøren skal revurderes og godkendes på ny, for at kunne fortsætte som frivillig instruktør. Som hjælp til instruktør og vejleder får instruktøren på instruktøruddannelsen udleveret Instruktørens logbog. Logbogen er vejlederens udgangspunkt for vejledningen og i den noteres vejlederens feedback og der formuleres opgaver, som instruktøren skal arbejde på. I logbogen kan man læse mere om de nye procedurer omkring godkendelse. Procedurerne er udviklet, til at støtte instruktøren i at vedligeholde niveauet i undervisningen over tid. På kan man læse om, hvordan vejledningen foregår her. Brugerorganisationen skal løbende være opmærksom på, hvordan det går på kurserne, og om instruktørerne har behov for ekstra feedback på deres undervisning. Koordinatoren kan evt. overvære undervisningen og give feedback, hvis instruktørerne har behov for det. Det er også altid en mulighed, at koordinatoren bestiller en ekstra vejledning til de godkendte instruktører som en del af den fortløbende kompetenceudvikling eller, hvis koordinatoren er usikker på instruktørernes faglige niveau. Instruktørerne kan tilbydes et metodekursus, hvis de har brug for eller lyst til at blive opdateret ift. kursets centrale metoder og processer. Læs mere om kurset her. Instruktørerne indbydes til at deltage i både regionale og/eller tværkommunale netværksmøder i foråret og Den nationale instruktørsamling i efteråret. Fokus på de forskellige arrangementer er, at kunne gå mere i dybden med nogle af de udfordringer instruktørerne møder på kurserne. 5
6 Afslutning af samarbejde mellem brugerorganisation og instruktør Alle gode samarbejdsrelationer har en ende, også relationen mellem instruktør og brugerorganisation. Hvis relationen ophører, fordi instruktøren ikke kan godkendes, er det vigtigt, at brugerorganisationen er sit ansvar bevidst og samler op på forløbet sammen med instruktøren. Som frivillig kan det opleves som et stort nederlag, hvis man ikke kan godkendes. Der kan være mange årsager til, at en instruktør ikke kan godkendes, men han/hun kan sagtens være kompetent og nyttig i andre sammenhænge. Det kan være i forbindelse med rekruttering til grundkurserne, men der kan også være andre kommunale tilbud, hvor man benytter frivillige. Det kan være, at den frivillige kan løfte disse opgaver i stedet for at være instruktør. En anden mulighed er, at vedkommende kan arbejde frivilligt i en patientforening eller et frivilligcenter med relevante opgaver. Det kan være en god ide at drøfte mulighederne med instruktøren, da det at se fremad på andre muligheder kan hjælpe i den situation, hvor man let kan komme til at føle sig kasseret. Hvis samarbejdet ophører på grund af sygdomsforværring hos instruktøren, er det vigtigt at brugerorganisationen støtter op om instruktørens beslutning og hører, om der er noget, man kan være behjælpelig med. Fx orientere om tilbud i brugerorganisationen der kan være relevante for den frivillige, etc. Vigtigst af alt er det, at den frivillige instruktør ikke føler sig kasseret og derfor får en unødvendig psykisk nedtur, men derimod stopper samarbejdet med blik for de muligheder der er for at kunne lave frivilligt arbejde. Hvis ophøret sker, fordi instruktøren har mistet interessen for at afholde grundkurser, kan det være en god ide at høre, om der er andre funktioner inden for projektet, instruktøren kunne tænke sig at deltage i. Fx vedrørende rekruttering, indtastning af evalueringsskemaer, ophængning af plakater på centrale steder, etc. 6
7 Skemaer til kopiering FORSLAG TIL DAGSORDEN på afklaringsmøde mellem en frivillig instruktøraspirant og brugerorganisation. 1. Baggrund for den frivillige instruktørs ønske om at afholde grundkurser 2. Brugerorganisationens forventninger til instruktøren 3. Den frivillige instruktørs forventninger til brugerorganisationen 4. Aftale om procedure ved utilfredshed eller uenighed mellem instruktør og brugerorganisation 5. Udfærdigelse af tidsplan for instruktørens engagement (instruktørkursusdatoer, dato for 1. grundkursusforløb, evalueringsmøde) 6. Evt. underskrivelse af samarbejdsaftale 7. Eventuelt 7
8 SAMARBEJDSAFTALE mellem brugerorganisation og instruktør Brugerorganisation: og Instruktør Adresse Adresse Tlf. Tlf. Mailadresse Mailadresse (herefter kaldet brugerorganisatioenen) (herefter kaldet instruktøren) Denne aftale er indgået mellem den frivillige instruktør og brugerorganisationen for at sikre det bedste udgangspunkt for et godt samarbejde. Aftalen er ikke juridisk forpligtende. 1 Brugerorganisationens forpligtelser 1.1 Brugerorganisationen tilbyder instruktøren instruktøruddannelse og efterfølgende 3 vejledninger på de 2 første afholdte grundkursusforløb med henblik på godkendelse. 1.2 Brugerorganisationen forpligter sig til, såfremt det er muligt, at tilbyde instruktøren at afholde 2 kurser årligt. 1.3 Brugerorganisationen tilbyder instruktøren fortsat vejledning og revurdering hver 2. år, som det er foreskrevet i Instruktørens logbog. 1.4 Brugerorganisationen har tavshedspligt i forhold til alle aftaler, der er indgået med instruktøren. 1.5 Brugerorganisationen forpligter sig til at afholde grundkurserne i egnede kursuslokaler og i samarbejde med instruktøren finde de løsninger, der skaber de bedste rammer for at gennemføre grundkursusforløbene, herunder forplejning til kursister, aftale om oprydning efter kursusafholdelse, klargøring af lokale, m.m. 1.6 Brugerorganisationen forpligter sig til at inddrage instruktøren i rekrutteringen af kursister, såfremt der er tvivlsspørgsmål om en mulig kursist. 1.7 Brugerorganisationen forpligter sig til at afholde instruktørens udgifter i forbindelse med sit engagement som frivillig, ulønnet instruktør på Lær at tackle, herunder transportudgifter, materialeudgifter, telefonudgifter, m.m. 1.8 Brugerorganisationen forpligter sig til at tilbyde instruktøren relevante former for kompetenceudviklingstilbud m.m., uden at instruktøren har udgifter forbundet derved. 2 Instruktørens forpligtelser 2.1 Instruktøren forpligter sig til at gennemføre instruktøruddannelsen og modtage 3 vejledninger på de 2 første afholdte grundkursusforløb. 8
9 2.2 Instruktøren forpligter sig til, såfremt det er muligt, at afholde minimum to kurser årligt for Brugerorganisationen. 2.3 Instruktøren forpligter sig til at modtage vejledning og revurdering hvert 2. år, som det er beskrevet i instruktørens logbog. 2.4 Instruktøren forpligter sig til at afslutte alle opstartede kursusforløb. Dette gælder dog ikke ved akut opstået sygdom eller forværring af sygdom. 2.5 Instruktøren forpligter sig til at arbejde for et positivt og konstruktivt samarbejde med brugerorganisation og medinstruktør. 2.6 Såfremt instruktøren er utilfreds med forhold omkring kursusafholdelse, så forpligter instruktøren sig til umiddelbart at orienterer brugerorganisationens koordinator herom. 2.7 Instruktøren forpligter sig til at følge instruktørmanualen nøje og derudover efter bedste evne at leve op til retningslinjerne fra instruktørmanualen. 2.8 Instruktøren forpligter sig til, såfremt det er muligt, at deltage i alle kompetenceudviklingstilbud, instruktøren i samarbejde med brugerorganisationen finder relevante. 3 Gensidige forpligtelser 3.1 Instruktøren har tavshedspligt i forhold til alle oplysninger instruktøren, modtager i sin rolle som instruktør. 3.2 Brugerorganisationen og instruktøren forpligter sig til, efter hvert gennemført grundkursusforløb, at gennemgå og diskutere evalueringen af grundkurset, med henblik på hele tiden at forbedre kvaliteten af grundkursusforløbene. 3.3 Brugerorganisationen og instruktøren forpligter sig til at aftale eventuel honorering af instruktørens indsats, inden afholdelse af 1. grundkursusforløb. 4 Aftalens ophør 4.1 Brugerorganisationen og instruktøren forpligter sig til at varsle ophør af samarbejdet i god tid, dog undtagen stk Såfremt instruktøren findes ikke egnet i løbet af certificeringsprocessen, forpligter brugerorganisationen sig til at afholde et afsluttende møde, hvor der bliver samlet op på de oplevelser og indtryk instruktøren har haft i forløbet. Jeg erklærer ved min underskrift, at jeg vil efterstræbe at følge de ovennævnte elementer i samarbejdsaftalen. 9
10 Dato og underskrift Koordinator i brugerorganisationen Dato og underskrift Frivillig instruktør 10
11 SAMARBEJDSAFTALE mellem instruktører Samarbejdsaftale mellem de frivillige instruktører for Lær at tackle i (kommune eller anden brugerorganisation) Instruktør og Instruktør Adresse Adresse Tlf. Tlf. Mailadresse Mailadresse Denne kontrakt er indgået mellem den frivillige instruktør og kommunen for at sikre det bedste udgangspunkt for et godt samarbejde og et godt kursusforløb. Kontrakten er ikke juridisk forpligtende. 1 Forberedelsesfasen 1.1 Vi forpligter os til, hver især og sammen, at planlægge og forberede os, således at vi kan gennemføre grundkursusforløbet på bedste facon. 2 Kursusafholdelse 2.1 Vi forpligter os til, at lave aftaler for, hvordan vi positivt støtter hinanden i at gennemføre grundkursusforløbet bedst muligt. 2.2 Vi forpligter os til at give hinanden konstruktiv feedback på vores indsats, efter hvert afsluttet modul. Har der været svære situationer på modulet, søger vi sammen at finde gode løsninger på problemstillingerne. Fx ved samme at arbejde med problemløsning. 2.3 Er den ene eller begge instruktører i et godkendelsesforløb, forpligter vi os til at deltage i vejledningen. 3 Samarbejde 3.1 Vi forpligter os til, hver især, at arbejde for at vores samarbejde fungerer bedst muligt. 3.2 Såfremt samarbejdet ikke fungerer optimalt, forpligter vi os til at inddrage brugerorganisationens koordinator hurtigst muligt, så koordinator kan hjælpe med at opbygge et godt samarbejde. 4 Evaluering 4.1 Vi forpligter os til at sikre, at kursisterne evaluerer kurset efter sidste modul 11
12 4.2 Vi forpligter os til, i samarbejde med koordinatoren, at gennemgå og diskutere evalueringen, med henblik på at sikre kvaliteten af grundkursusforløbene. Jeg erklærer ved min underskrift, at jeg vil efterstræbe at følge de ovennævnte elementer i samarbejdsaftalen. Dato og underskrift Instruktør XX Dato og underskrift Instruktør YY 12
Guide til det gode samarbejde mellem brugerorganisation og instruktør
GUIDE TIL DET GODE SAMARBEJDE MELLEM BRUGERORGANISATION OG INSTRUKTØR PATIENTUDDANNELSE Denne guide henvender sig til brugerorganisationer, der udbyder patientuddannelseskurserne Lær at tackle samt til
Læs mereGuide til rekrutteringssamtalen
LÆR AT TACKLE Guide til rekrutteringssamtalen Koordinators redskab til samtalen med mulige instruktører GUIDE TIL REKRUTTERINGSSAMTALEN Koordinators redskab til samtalen med mulige instruktører Copyright
Læs merePatientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører
Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Når man er instruktør på en patientuddannelse, skal man arbejde sammen med en anden frivillig instruktør om at give deltagerne den bedst
Læs merepatientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører
patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Indhold 1 Guide til det gode samarbejde mellem instruktører 2 Forventningsafklaring 4 Forberedelsesskemaer 5 Evaluering (udover vejledning)
Læs mereMESTRINGSPROGRAMMER. Lær at tackle Håndbog for koordinatorer
MESTRINGSPROGRAMMER Lær at tackle Håndbog for koordinatorer Lær at tackle-kurserne Håndbog for koordinatorer Komiteen for Sundhedsoplysning 2015 ISBN (elektronisk version): 978-87-93213-21-0 Publikationen
Læs mereLær at tackle job og sygdom
Lær at tackle job og sygdom Beskæftigelsesregion Midtjylland 29. september 2014 Lea Hegaard chefkonsulent, Komiteen for Sundhedsoplysning Malene Norborg senior projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning
Læs mereDet gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen
Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,
Læs mereden 6. nationale Instruktørsamling
den 6. nationale Instruktørsamling Netværks- og opkvalificeringsarrangement for koordinatorer og instruktører på Komiteen for Sundhedsoplysnings kurser for mennesker med langvarig sygdom Middelfart den
Læs mere[LÆR AT TACKLE ] PATIENTUDDANNELSERNE I VEJEN KOMMUNE. Vejen Kommune
2016 Vejen Kommune Jette Holmgaard, Koordinator Lene Schramm Petersen, Gruppeleder Livsstilsafdelingen Evaluering af patientuddannelserne i Vejen Kommune 2015 Lær at tackle kroniske smerter - Lær at tackle
Læs mereAnsøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst
Sundhedsudvalgets puljemidler 2016 Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst og depression og LÆR AT TACKLE job og sygdom
Læs mereLÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende
LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende Som pårørende glemmer man nemt at passe på sig selv, fordi man har fokus på den syge. Kurset har givet mig værktøjer til at genstarte mit liv, så jeg igen kan komme
Læs mere- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk
- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en
Læs mereFÆLLES FOR alle kurserne
FÆLLES FOR alle kurserne Kursussted Sognegården v. Ølby Kirke Ølby Center 79-81 4600 Køge Yderligere information Læs mere på Køge Kommunes hjemmeside www.koege.dk/patient og på www.patientuddannelse.info
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereLÆR AT TACKLE. Evidens og metodeudvikling. Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år
LÆR AT TACKLE Evidens og metodeudvikling Fagligt symposium, Slagelse d. 18. januar 2019 Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år Anne Birkedal,
Læs mereLær at tackle job og sygdom
Lær at tackle job og sygdom Sundhed og beskæftigelse 1. oktober 2015 Lea Hegaard chefkonsulent Komiteen for Sundhedsoplysning Om projektet Formål: At styrke den kommunale indsats for sygedagpengemodtagere
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,
Læs mereVelkommen. Uddannelse af kursusleder
v/ 2 Velkommen Tusinde tak for at du har valgt at blive frivillig kursusleder. Gennem dit frivillige arbejde er du med til at sikre, at forældre til børn med ADHD, voksne med ADHD og søskende til børn
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereEVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN
EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til
Læs mereVejledning til medarbejdere om MUS-samtaler
Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed
Læs mereInstruktør i Psykisk Førstehjælp
Instruktør i Psykisk Førstehjælp Psykisk Førstehjælpsinstruktør Som uddannet instruktør i Psykisk Førstehjælp kan du udbyde Psykisk Førstehjælpskurser og være med til at udbrede kendskabet til psykisk
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereEVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN
EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til
Læs mere2. nationale instruktørdag for. LÆR AT LEVE med kronisk sygdom
2. nationale instruktørdag for LÆR AT LEVE med kronisk sygdom 2. nationale instruktørdag for LÆR AT LEVE med kronisk sygdom Forfattere: Lea Aasberg og Nicolaj Holm Faber, Komiteen for Sundhedsoplysning
Læs mereProjekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige
Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet
Læs mereMotivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017
Motivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017 Indhold Kort om motivation Støttende samtale Pædagogisk tilgang Kort om motivation Motivationsforståelse Når vi traditionelt taler om motivation, taler
Læs mereSamarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte
Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller
Læs mereRoskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk
Roskilde Kommunes foreningskurser Kurser for foreningsledere 2015-16 Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget www.roskilde.dk 2 Velkommen til alle frivillige i Roskilde Kommune Roskilde kommune er nu klar
Læs mereFrivillig. i Region Midtjylland
Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold
Læs mereAktiv med kronisk sygdom
Aktiv med kronisk sygdom Kære kursist Du har deltaget i workshoppen Aktiv med kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål om dig og din opfattelse af og tilfredshed
Læs mereDe Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST
De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til
Læs mereLær at tackle kronisk sygdom
Lær at tackle kronisk sygdom Gennemført (har deltaget på 4-6 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset Lær at tackle kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål
Læs mereLær at tackle angst og depression
Lær at tackle angst og depression Gennemført (har deltaget på 4-7 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereVÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse
Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte
Læs mereFrivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense
Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte
Læs mere2. Håndtering af situationer i undervisningen
2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereDEN 7. NATIONALE Instruktørsamling
DEN 7. NATIONALE Instruktørsamling Netværks- og opkvalificeringsarrangement for koordinatorer og instruktører på Komiteen for Sundhedsoplysnings kurser for mennesker med langvarig sygdom. Middelfart den
Læs mereSpørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen
Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Hvad ser I på, når I bedømmer min indsats? Det kommer an på, om det drejer sig om en eksamen eller om et forløb, der skal bestås. Eksamen:
Læs mereGUIDE LÆR AT LEVE MED KRONISK SYGDOM LÆR AT TACKLE KRONISK SMERTER AKTIV MED KRONISK SYGDOM
LÆR AT LEVE MED KRONISK SYGDOM GUIDE LÆR AT TACKLE KRONISK SMERTER AKTIV MED KRONISK SYGDOM PATIENTUDDANNELSE GUIDE Komiteen for Sundhedsoplysning, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs merehjælpepakke til mentorer
forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.
Læs mereHåndbog for frivillige medarbejdere
Håndbog for frivillige medarbejdere Indledning. Denne lille håndbog/pjece informerer om de pligter og rettigheder, du som frivillig medarbejder har. Som frivillig medarbejder er der mange forskellige opgaver
Læs mereBilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København
Bilag 1: Projektbeskrivelse Projekttitel Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Tema Ansvarlig Sagsnummer Lokale rollemodelkorps Mette Gram og Lotte T. Larsen (Brug For Alle Unge) og Mahtab
Læs mereEVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN
EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2018 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING VED SPØRGSMÅL KONTAKT RIKKE BACH JENSEN PÅ 3046 8455 ELLER RBJ@SUNDKOM.DK INDHOLD Indledning... 3 SurveyXact som
Læs mereEn guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening
En guide til etablering af nye lokalforeninger Indholdsfortegnelse 1.1 Etablering af ny lokalforening... 1 1.2 Roller i lokalforeninger... 3 1.3 Ansvarsområder i lokalforeninger... 4 1.4 Eksempel på en
Læs mereSådan gennemfører du en god ansættelsessamtale
Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og
Læs mereI Reden København findes der to typer frivillige: Vagtfrivillige og kompetencefrivillige.
Frivilliges rolle I Reden København findes der to typer frivillige: Vagtfrivillige og kompetencefrivillige. Vagtfrivillige understøtter det socialfaglige arbejde ved at give de lønnede medarbejdere mulighed
Læs mereLÆR AT TACKLE job og sygdom
LÆR AT TACKLE job og sygdom Gennemført (har deltaget på 4-6 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset LÆR AT TACKLE job og sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål
Læs mereFrivilligpolitik for Reden Internationals Krisecenter
Frivilligpolitik for Reden Internationals Krisecenter Reden Internationals Krisecenter er en institution under KFUKs Sociale Arbejde. Som det ses af organisationsdiagrammet på næste side, så driver KFUKs
Læs merePatient uddannelse. Lær at leve med kronisk sygdom. Din genvej til sundhed
Patient uddannelse Lær at leve med kronisk sygdom Din genvej til sundhed Fælles problemer og fælles løsninger Mennesker med kronisk sygdom har ofte de samme bekymringer og problemer i hverdagen, selv om
Læs mere" 30. marts 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09
Referat fra 19. møde i uddannelsesudvalget for specialpsykologuddannelsen i Psykiatri! " 30. marts 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Referat fra 19. møde i det Psykologfaglige
Læs mereSpilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler
Læs mereLÆR AT TACKLE angst og depression til unge. Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset
LÆR AT TACKLE angst og depression til unge Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset LÆR AT TACKLE angst og depression til unge Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset LÆR AT TACKLE angst og depression
Læs mereEVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2015
EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2015 GENNEMFØRTE KURSISTER VEJEN KOMMUNE Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget på 4
Læs mereSAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE
SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2019
GUIDE 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige Udskrevet: 2019 Indhold 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige....................................... 3 2 Guide 6 faktorer, der motiverer
Læs merePEER-EDUCATION. n INTRODUKTION
PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre
Læs mereHåndbog for frivillige medarbejdere på Akaciegården. Denne lille pjece informerer om de rettigheder og pligter, du som frivillig medarbejder har.
Håndbog for frivillige medarbejdere på Akaciegården Denne lille pjece informerer om de rettigheder og pligter, du som frivillig medarbejder har. Hvad er en frivillig medarbejder på Akaciegården: Som frivillig
Læs mereReferat netværksmøde for kliniske undervisere d
Referat netværksmøde for kliniske undervisere d. 18.09.17 Referent: Stine Ordstyrer: Esra 1. Uddannelsesleder Ane kruse holder oplæg fra 9-10 Ane beretter om skolens tanker omkring opbygningen af dokument
Læs merePartnerskabsguide. Favrskov Kommune
Partnerskabsguide Favrskov Kommune 2 3 Forord I Favrskov Kommune ønsker vi, at vores elever får motiverende og lærerig undervisning. Ved at etablere partnerskaber mellem folkeskolerne og forenings-, erhvervs-
Læs mereDiabetesforeningens Frivilligpolitik
Diabetesforeningens Frivilligpolitik INDHOLD Om frivilligpolitikken Diabetesforeningen bygger en stor del af sit arbejde på frivilligt engagement. Uanset om man er valgt ind i en bestyrelse og dermed er
Læs mereIndledning SurveyXact som evalueringsværktøj Support Sådan indtaster du svar for gennemførte kursister trin for trin...
EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2017 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING VED SPØRGSMÅL KONTAKT RIKKE BACH JENSEN PÅ 3046 8455 ELLER RBJ@SUNDKOM.DK INDHOLD Indledning... 3 SurveyXact som
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2017
GUIDE 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige Udskrevet: 2017 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige I kender det måske. I har sat opslag op og holdt informationsmøder for interesserede
Læs mereSamarbejdsaftale FRIVILLIGKOORDINATOR SOM BINDELED MELLEM FRIVILLIGCENTER FREDERICIA OG VOKSENSERVICE FEB Fokus på Din Indgang
Samarbejdsaftale FRIVILLIGKOORDINATOR SOM BINDELED MELLEM FRIVILLIGCENTER FREDERICIA OG VOKSENSERVICE FEB 2017 Fokus på Din Indgang 1 Behov for bindeled I løbet af vores liv, kan vi i kortere- eller længerevarende
Læs mereKRONISKE SMERTER 2016
LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2016 GENNEMFØRTE KURSISTER NORDDJURS KOMMUNE 1 Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget på 4 eller
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2017
GUIDE Sådan laver I en samarbejdsaftale mellem kommuner og frivillige foreninger Udskrevet: 2017 Indhold Sådan laver I en samarbejdsaftale mellem kommuner og frivillige foreninger.............. 3 2 Guide
Læs mereBrug en bisidder. Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver
Brug en bisidder Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver Hvad kan jeg bruge en bisidder til? Din bisidder er din hjælp og støtte i svære samtaler med din arbejdsgiver. Din
Læs mereProcedure for etablering af nye aktiviteter
Procedure for etablering af nye aktiviteter Styregruppen for døgninstitutioner Indholdsfortegnelse 1. Formål.... 1 2. Første kontakt.... 1 3. Samarbejdsaftalen... 2 4. køreplan... 3 5. rekruttering af
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge Politisk målsætning for: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver
Læs merePeer-Støtte i Region Hovedstaden
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Indhold 1. Peer-støttemedarbejderens kvalifikationer s. 1 2. Opslag s. 2 3. Ansættelsesudvalg s. 2 4. Kriterier, hvad er vigtigt at kigge
Læs mereKoncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)
Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning
Læs mereLÆR AT TACKLE kroniske smerter
LÆR AT TACKLE kroniske smerter Gennemført (har deltaget på 4-6 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset LÆR AT TACKLE kroniske smerter. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger
Læs merespilleregler for samarbejdet mellem frivillige og ansatte version 01 / august 2014
spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og ansatte version 01 / august 2014 Intro: FORMÅLET MED SPILLEREGLER Formålet med spillereglerne er at skabe de overordnede retningslinjer / principper for
Læs mereAnfør eget navn: Hvordan oplever du din leders strategiske ledelseskompetencer? I hvilken grad oplever du, at. din leder videreformidler
Anfør eget navn: Hvordan oplever du din leders strategiske ledelseskompetencer? I høj grad din leder videreformidler politiske beslutninger? din leder bakker op om de politiske beslutninger? din leder
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs merearbejde eller bruger du
Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning om ulønnet arbejde 2 Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereDet kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!
Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges
Læs mereRekruttering og fastholdelse af frivillige Norddjurs kommune, 1. marts 2011
Rekruttering og fastholdelse af frivillige Norddjurs kommune, 1. marts 2011 Del 1: a) Motiver til frivilligt arbejde b) Hvad får folk til at blive? Del 2: a) Hvad skal frivillige lave? b) Tips og tricks
Læs mereEVALUERING LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION 2016 GENNEMFØRTE KURSISTER NORDDJURS KOMMUNE
EVALUERING LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION 2016 GENNEMFØRTE KURSISTER NORDDJURS KOMMUNE 1 Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget
Læs mereGuiden er en opsamling på vores og vores samarbejdspartneres erfaringer med rekruttering af fædre til baba-indsatsen.
Rekrutteringsguide Guiden er en opsamling på vores og vores samarbejdspartneres erfaringer med rekruttering af fædre til baba-indsatsen. Arbejdet med mennesker kan selvfølgelig ikke puttes i en formel.
Læs mereDiabetesforeningens Frivilligpolitik
Diabetesforeningens Frivilligpolitik Indhold Om frivilligpolitikken 2 Værdier 3 Hvad er frivillighed? 3 Frivillige aktiviteter 4 Frivillige kan forvente 5 Diabetesforeningen forventer 6 Uddybende dokumenter
Læs mereDiabetesforeningens Frivilligpolitik
Diabetesforeningens Frivilligpolitik INDHOLD Om frivilligpolitikken Diabetesforeningen bygger en stor del af sit arbejde på frivilligt engagement. Uanset om man er valgt ind i en bestyrelse og dermed er
Læs mereSUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted
SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE 2017 Sundhedsafdelingen Asylgade 30 7700 Thisted INDHOLD Side 5 Livsstilshold for personer med svær overvægt (BMI 35+) Side 7 Livsstilshold for personer med psykisk sårbarhed
Læs mereBorgerrådgiverens beretning 2015
Borgerrådgiverens beretning 2015 2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Organisering... 3 Hvad kan borgerrådgiveren... 4 Hvad kan borgerrådgiveren ikke... 4 Hvem kan klage... 4 Ressourceforbrug... 5 Hvordan
Læs mereVejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk
Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Denne tekst beskriver bedste praksis, når du samarbejder med forsikringsselskaber og netværk. Et stigende antal klienter
Læs mereEVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE
EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE 1 Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister på kurset Lær at tackle kroniske smerter i Odense Kommune
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereBrug en bisidder. Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver
Brug en bisidder Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver Hvad kan jeg bruge en bisidder til? Din bisidder er din hjælp og støtte i svære samtaler med din arbejdsgiver. Din
Læs mereHåndbog til samarbejde med frivillige
Håndbog til samarbejde med frivillige Indledning Denne håndbog er målrettet såvel ledere/medarbejdere som frivillige i Faxe Kommune og er en hjælp til at sikre et frugtbart samarbejde med frivillige til
Læs mereSamarbejdsaftale mellem frivillige og ansatte på Ældrecenter Dalvangen
Samarbejdsaftale mellem frivillige og ansatte på Ældrecenter Dalvangen Ældrecenter Dalvangens frivilligpolitik er et sæt spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og de ansatte på Ældrecenter Dalvangen.
Læs mereODA-projektet. Redskab Adfærdskodeks for frivillige. Redskab: Adfærdskodeks for frivillige Version 4.0 connector
ODA-projektet Redskab Adfærdskodeks for frivillige Dette redskab kan give frivillige sociale organisationer inspiration til at udvikle en fælles adfærdskodeks, som kan skabe et fælles udgangspunkt for
Læs mereFAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING
Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,
Læs mere