MESTRINGSPROGRAMMER. Lær at tackle Håndbog for koordinatorer

Transkript

1 MESTRINGSPROGRAMMER Lær at tackle Håndbog for koordinatorer

2 Lær at tackle-kurserne Håndbog for koordinatorer Komiteen for Sundhedsoplysning 2015 ISBN (elektronisk version): Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udarbejdet af: Komiteen for Sundhedsoplysning Fotos: Tine Juel Layout: Peter Dyrvig Grafisk Design Kan downloades på

3 Indhold Til koordinatoren 6 Hvad er Lær at tackle-kurser? 7 Formål med kurserne 7 Rolle- og opgavefordeling 7 Baggrund 8 Sådan kommer du i gang 9 Abonnements- og licensaftale 9 Abonnementstyper 10 Koordinatorer 11 Koordinatorintroduktion 12 Instruktører 12 Ulønnede vs. lønnede instruktører 13 Rekruttering af instruktører 14 Hvem kan blive gode instruktører? 14 Hvor finder jeg potentielle instruktører? 15 Uddannelse af instruktører 16 Instruktørens logbog 18 Vejledning og vurdering 18 De første to grundkurser 18 Ikke alle godkendes 18 Hvornår er der instruktørkurser? 18 Revurdering 19 Metodekursus 19 Når du er i gang 20 FØR et kursus 20 Valg af instruktører til kurset 21 Rekruttering af kursister 21 Planlægning 21 3

4 Forberedelse 22 Hvor finder jeg kursister? 22 PR-materialer og annoncetekst 23 Informationsmøde 23 Opfølgning og samtaler 23 Bestille kursuslokale 24 Forberede samarbejde 24 Tjekke instruktørens hjemmeside 25 Bestille vejledning 25 Bestille kursusbøger 25 Lydfiler til afspændingsøvelser 26 Tjek nyeste materiale 26 Forberede ressourcebord 26 Udarbejde deltagerliste 27 Påmindelse til kursister 27 UNDER et kursus 27 Kontakt med instruktører 27 Hvis en instruktør bliver syg 27 Forplejning 28 Efter hvert modul 28 Netværk 28 Spørgeskemaer 28 EFTER et kursus 28 Kursusevaluering 28 SurveyXact 28 Instruktør-koordinator samtaler 29 Netværk 29 Fastholdelse af instruktører 31 Når en instruktør stopper 31 Hvornår er det tid? 32 Netværk for koordinatorer 33 En gang om året 34 Indberetning 34 Instruktørsamling 34 Tilmelding 35 4

5 Værd at vide 36 Info-mails 36 Nationale rapporter 37 Kommunale rapporter 37 Projekt Mere tid 37 Handleplans-app 37 Facebook 37 Kontakt 38 5

6 Til koordinatoren Denne håndbog er til dig, der er koordinator af Lær at tackle-kurser. Den beskriver trin for trin, hvad der skal til for at udbyde, afholde og kvalitetssikre kurserne. Her kan du finde praktiske råd og vejledning, og du kan læse, hvilke opgaver der skal løses før, under og efter kursusafholdelse. Håndbogen er dit værktøj til at sikre, at kurserne bliver afholdt på en måde, der lever op til licensforpligtelserne og til programmernes design. Denne kvalitetssikring vil bidrage til, at din organisation opnår de ønskede resultater for kursisterne. I håndbogen finder du endvidere henvisninger til hjemmesiden: Her kan du hente mere materiale og læse om de specifikke kurser. På hjemmesiden findes bl.a. sider henvendt til koordinatorer og instruktører, disse sider er også relevante for dig. Endelig kan du med fordel læse Lær at tackle Kursuskatalog. Kursuskataloget beskriver, hvorfor det er en god idé at udbyde Lær at tackle-kurser, de enkelte kursers indhold og dokumentation for kursernes effekter. Du kan finde kataloget her: Du kan læse denne håndbog samlet fra start til slut eller anvende den som oplagsbog, når du lige står og mangler svar på et spørgsmål i forbindelse med kursusafholdelse. Bogen er hele tiden under udvikling. Har du en god idé, er der noget, der er uklart, noget der ikke fungerer, eller noget der fungerer virkelig godt, så skriv til os på [email protected]. Den nyeste version af håndbogen kan downloades fra: Har du spørgsmål, eller er du i tvivl om noget angående Lær at tacklekurserne, er du altid velkommen til at kontakte sekretariatet. Du kan finde kontaktoplysninger her: Med venlig hilsen Sekretariatet for Lær at tackle Komiteen for Sundhedsoplysning 6

7 Hvad er Lær at tackle-kurser? Lær at tackle er borgerrettede kursusprogrammer, som styrker kursisternes kompetencer til at tage vare på egen situation og tackle hverdagen med langvarig sygdom. Kurserne er ikke sygdomsspecifikke, men sammensat så der på samme hold er borgere med forskellige sygdomme repræsenteret. Gennem undervisning, dialog og øvelser lærer kursisterne at håndtere de problemer og udfordringer, som ofte er fælles for mennesker med langvarig sygdom på tværs af diagnoser. Ifølge Sundhedsstyrelsen lever ca. en tredjedel af Danmarks befolkning med en eller flere langvarige sygdomme ( Mange mennesker med fysiske eller psykiske lidelser oplever nedsat livskvalitet og begrænsninger i hverdagen både privat og i arbejdslivet. Det har store omkostninger for såvel mennesker som samfund. Lær at tackle-kurserne er en mulighed for at tilbyde gennemarbejdede kursusprogrammer med dokumenteret effekt i forhold til dette. Formål med kurserne At styrke personlige ressourcer til aktiv egenomsorg hos mennesker med langvarig sygdom At give redskaber til at tackle daglige udfordringer At øge den enkeltes oplevelse af at have kontrol og livskvalitet i hverdagen. Kurserne er et supplement til den rådgivning og undervisning, der i øvrigt finder sted lokalt, og som varetages af bl.a. sundhedsfagligt personale. Dermed erstatter kurserne ikke behandling, men supplerer den. Hvert kursus forløber over 6 eller 7 uger med 1 ugentlig mødegang á 2 ½ time. Kurserne er selvstændige forløb, som ikke kræver opfølgning. I forbindelse med kurset Lær at tackle angst og depression skal kursisterne dog have tilbud om, at de efterfølgende kan deltage i støttende netværk. Lær at tackle har veldokumenterede, positive effekter på deltagernes helbredsstatus og -adfærd samt livskvalitet. Rolle- og opgavefordeling Det er den enkelte kommune, region, patientorganisation eller lignende, der indgår licensaftale og afholder Lær at tackle-kurserne. Komiteen for Sundhedsoplysning står bl.a. for uddannelse af de instruktører, som varetager undervisningen på kurserne. 7

8 Instruktørerne på Lær at tackle-kurserne er typisk almindelige borgere, der selv kender til at have en langvarig sygdom, enten som patient eller pårørende. De ved af egen erfaring, hvordan det er at leve med sygdom, og kan derigennem fungere som rollemodeller for kursisterne. Baggrund Siden 2006 har Komiteen for Sundhedsoplysning udviklet, implementeret og koordineret Lær at tackle-kursusprogrammer til mennesker med kronisk sygdom. Udgangspunktet for alle kurserne er Lær at tackle kronisk sygdom, som er den danske version af det amerikanske Chronic Disease Self-Management Program (CDSMP). CDSMP er udviklet på Stanford Universitet på baggrund af erfaringer med sygdomsspecifikke kurser for patienter med kronisk sygdom. Den amerikanske filosof og psykolog professor Albert Bandura er teoretisk ophavsmand til Lær at tackle-kurserne. Der findes fire Lær at tackle-kurser i Danmark LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION LÆR AT TACKLE JOB OG SYGDOM Læs mere om de enkelte kurser, deres teoretiske grundlag og dokumenterede effekter på hjemmesiden: eller i Katalog over Lær at tackle-kurserne: 8

9 Sådan kommer du i gang I dette afsnit kan du læse om, hvad der skal være på plads, før det første Lær at tackle-kursus kan afholdes i din organisation. Abonnements- og licensaftale Lær at tackle-kurserne administreres af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Komiteen for Sundhedsoplysning har indgået en licensaftale med Stanford Universitet omkring Lær at tacklekurserne og er således ansvarlig på nationalt niveau. For at kunne udbyde Lær at tackle-kurserne skal din organisation tegne en abonnementsaftale, som giver organisationen licens til at udbyde samtlige Lær at tackle-kurser så ofte, det ønskes. Komiteen for Sundhedsoplysning tilbyder fire abonnementstyper, se side 10. Hver abonnementstype indeholder ydelser, som bidrager til at sikre, at organisationen afholder kurser af høj kvalitet og lever op til kravene i licensaftalen. Ydelserne i abonnementet er ikke knyttet til et bestemt kursus, men kan benyttes frit indenfor Lær at tackle-licensen. 9

10 I licensen indgår forskellige forpligtelser for organisationen, herunder: At anvende kursusprogrammet i sin helhed og ikke plukke elementer ud og bruge disse i anden sammenhæng At benytte det nyeste kursusmateriale At indberette antal afholdte kurser og antal kursister, der gennemførte/ faldt fra At kvalitetssikre programmet ved at anvende det i overensstemmelse med retningslinjer for kvalitetssikring, jf. denne håndbog. Kvalitetssikring indebærer følgende: 1. Undervisningen skal varetages af instruktører, der har gennemgået Lær at tackle-instruktøruddannelsen for det pågældende kursus, som vedkommende underviser i. 2. Der skal altid være to uddannede instruktører til stede ved et kursus. 3. De uddannede instruktører skal modtage vejledning og være godkendt til at undervise. 4. Instruktører gennemfører en revurdering hvert andet år. 5. Kursusdeltagerne skal have mulighed for at evaluere kurset skriftligt. Det indgår i aftalen, at kursusudbyderen udpeger en økonomisk ansvarlig samt en koordinator for de kursusprogrammer, som udbydes. Man kan udpege samme koordinator for alle programmer eller en for hvert program. Den økonomisk ansvarlige er organisationens kontaktperson i forhold vedrørende økonomi og forvaltning af kurser. Koordinatoren er kontaktperson i alle øvrige forhold vedrørende det specifikke kursusprogram. Abonnementstyper De forskellige abonnementstyper er Basis, Lille, Mellem og Stort abonnement. De indeholder forskellige kombinationer af pladser til instruktøruddannelse, tillægsuddannelse, instruktørsamling, koordinatornetværk, metodekursus, revurderinger, kursusbøger m.v. Der kan desuden tilkøbes enkeltydelser, hvis behovet viser sig større end først forventet. Jo større abonnement, jo flere instruktøruddannelser, tillægsuddannelser, instruktørgodkendelser, pladser på instruktørsamlingen m.v. indgår i abonnementet. Proportionalt hermed vokser besparelsen ved tilkøb af yderligere enkeltydelser. Man kan frit vælge, hvilke kurser man ønsker at bruge de enkelte ydelser til. Kontakt sekretariatet for mere information om abonnementstyper og deres indhold. Du kan finde kontaktoplysninger her: 10

11 Koordinatorer Kursusudbyderen dvs. kommunen, regionen, patientorganisationen eller lignende skal udpege en lokal koordinator til at varetage følgende opgaver: Rekruttere instruktører og kursister Udbyde og afholde kurser på grundniveau Støtte instruktører efter behov Sikre vejledning og godkendelse af uddannede instruktører Tilbyde sine godkendte instruktører vejledning løbende Samle og bearbejde evalueringsskemaer fra kursister på grund- og instruktørkurser Indberette kursusaktivitet til Komiteen for Sundhedsoplysning én gang årligt Arrangere informations- og netværksmøder Holde instruktører, kolleger og samarbejdspartere orienteret om nyheder vedrørende Lær at tackle-kurserne Undersøge nye samarbejdsmuligheder Stå klar i tilfælde af uforudsete hændelser under et kursus fx træde til som instruktør, hvis en instruktør bliver syg. Det er afgørende for kursernes kvalitet, at organisationen har afsat tid og ressourcer til, at den ansvarlige koordinator kan arbejde med Lær at tacklekurserne. Desuden skal vedkommende være bekendt med de krav, der opstilles i licensaftalen, se ovenfor. Det er et krav, at koordinatoren selv er uddannet instruktør i et af Lær at tacklekurserne. Det skyldes bl.a., at instruktøruddannelsen: sikrer kendskab til kursets indhold og metoder gør det muligt for koordinatoren at støtte sine instruktører letter rekrutteringen af deltagere til kurserne. Udbydes Lær at tackle angst og depression, er det et krav, at koordinatoren uddannes i dette specifikke program. 11

12 Koordinatorintroduktion For nye koordinatorer og udbydere tilbydes en koordinatorintroduktion. Her bliver det gennemgået, hvad man som koordinator skal vide for at kunne udbyde et Lær at tackle-kursus: Hvordan rekrutterer jeg instruktører og kursister? Hvordan sikrer jeg opbakning i min organisation? Hvordan kan jeg få et godt samarbejde med mine instruktører? Hvordan evaluerer jeg kurserne? Kort sagt klædes koordinatoren på til at varetage arbejdsopgaverne i forbindelse med driften af kurserne. Komiteen for Sundhedsoplysning medbringer relevant materiale, herunder PR-foldere m.m., og introduktionen foregår hos kursusudbyderen. Formålet med mødet er at drøfte en hensigtsmæssig organisering af Lær at tackle lokalt, herunder fremgangsmåde og kriterier for rekruttering af kursister og instruktører, identificering af samarbejdspartnere internt og eksternt, kvalitetssikring og evaluering af kurset samt markedsføring. Denne håndbog er også et godt grundlag. Som udgangspunkt tilbydes en brugerorganisation én koordinatorintroduktion pr. abonnementsperiode. Instruktører Lær at tackle-kurserne er baseret på ligemandsprincippet. Derfor skal mindst én af instruktørerne selv have eller have haft langvarig sygdom. Den anden instruktør kan være en tæt pårørende, en fagperson eller lignende. OBS: For instruktører på Lær at tackle job og sygdom skal mindst en af instruktørerne desuden have tilknytning til arbejdsmarkedet. Instruktørerne underviser altid sammen i par af følgende grunde: Det er et detaljeret kursus, som ofte kræver to undervisere for at sikre, at kurset kører som planlagt. Instruktørerne fungerer som rollemodeller for kursisterne, og to instruktører sikrer mere bredde i rollemodelsfunktionen. Instruktørerne hjælper og støtter hinanden. Det er vigtigt, særligt i situationer hvor en instruktør taber tråden, bevæger sig for langt væk fra kursusprogrammet, eller der opstår en vanskelig situation med en kursist. 12

13 Hvis der er problemer med en instruktør fx at vedkommende kommer for sent eller ikke følger programmet så hører du som koordinator om det fra den anden instruktør. For at kunne udbyde et Lær at tackle-kursus skal du derfor have mindst to uddannede instruktører til rådighed. Instruktørerne skal være uddannede i det kursus, de skal undervise i. Ønsker din organisation fx at udbyde Lær at tackle kroniske smerter, skal begge instruktører være uddannet i dette kursusprogram, jf. afsnittet om instruktøruddannelse side 16. Organisationen kan uddanne sine egne instruktører hos Komiteen for Sundhedsoplysning, men det kan også være en mulighed at låne instruktører af en anden organisation til en start. Det er vigtigt, at mindst én af instruktørerne på hvert kursus er en positiv rollemodel. Det indebærer, at instruktøren: har erfaring med at leve med langvarige helbredsproblemer, evt. som pårørende er en aktiv selvhjælper er en inspirationskilde på nogle områder, ikke nødvendigvis på alle ønsker at hjælpe andre i samme situation. Ulønnede vs. lønnede instruktører Instruktørernes indsats er som udgangspunkt frivillig (ulønnet). De seneste år er der sket en udvikling med Lær at tackle-kursernes brug af frivillige, ulønnede instruktører. Nu kan en borger, der er visiteret til fleksjob, arbejde ned til få timer om ugen. Så mange af de borgere, der tidligere kunne arbejde frivilligt som instruktører på Lær at tackle, skal i dag arbejde i fleksjob. Det begrænser muligheden for at arbejde frivilligt oveni. Instruktørerne på det nye kursus Lær at tackle job og sygdom fungerer også som rollemodeller. For at kunne det skal instruktøren selv formå at mestre både sit helbredsproblem og sit arbejdsliv. Det indebærer, at instruktørerne skal have en eller anden form for tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse forhold har tilsammen medført, at visse kommuner har tilbudt nogle af deres instruktører, at de kan varetage opgaven som instruktør eller deltidskoordinatorer som en del af deres fleksjob eller praktikforløb. Det betyder, at nogle kommunalt ansatte med langvarig sygdom underviser som en del af deres arbejde og dermed modtager løn for deres indsats. En lønnet instruktør har ofte et andet ansvar og flere opgaver end en frivillig. 13

14 Det er afgørende for kvaliteten af kurserne, at instruktørerne er gode rollemodeller og glade for at undervise. Sådan har det tidligere været, og sådan vil det være fremover. Frivillige instruktører har den store fordel, at deres indsats er båret af entusiasme og ønsket om at gøre en forskel. De stiller op, fordi de har erfaringer med og redskaber til at tackle hverdagen med sygdom, og dem vil de gerne give videre til andre i en lignende situation. Det udgangspunkt gør, kursisterne ofte har lettere ved at spejle sig i den frivillige instruktør. Men også som lønnet instruktør kan man være en god rollemodel og gøre en stor indsats, så længe man kan sige ja til de fire punkter om at være en god rollemodel, som er nævnt på side 13. Har man et instruktørkorps med både ulønnede og lønnede instruktører, er det god idé, at du som koordinator er opmærksom på at formidle de forskellige vilkår og årsagerne hertil til alle dine instruktører. Hvis ikke det er tydeligt, hvorfor nogle instruktører er ulønnede, mens andre får løn fx fordi de også varetager andre opgaver kan det give unødige frustrationer i gruppen. Klare linjer er et vigtigt udgangspunkt for et godt samarbejde mellem dig og dine instruktører. Rekruttering af instruktører Dygtige instruktører er afgørende for kvaliteten af kurserne. For at sikre et højt niveau skal kommende instruktører igennem et nøje tilrettelagt uddannelsesforløb, inden de kan godkendes desuden bliver de gentagne gange vejledt og revurderet undervejs i deres instruktørforløb, jf. afsnittet om instruktøruddannelse på side 16. Hvem kan blive gode instruktører? Det hele starter med rekrutteringen. Rekruttering af instruktører kan med fordel være en vedvarende indsats, der inkluderer flere strategier, se også side 15. Der er mange måder at rekruttere instruktører på. Det vigtige er, at en kommende instruktør lever op til følgende kriterier: Har langvarig sygdom inde på livet og oplever begrænsninger i hverdagen som følge af dette Har lyst til at blive instruktører Er i stand til at deltage i 2 2-dages instruktøruddannelse Er en positiv rollemodel og god selvhjælper Har gode kommunikative færdigheder Har et afklaret forhold til egen sygdom Er rummelig overfor andre mennesker og kan sætte sig selv i baggrunden Ønsker at følge konceptet 14

15 Er selvstændig og ansvarsbevidst Er indstillet på at medvirke til kvalitetssikring af kurset Er indstillet på at deltage i vejledning og netværksmøder. Du kan på finde en liste med inspiration til spørgsmål, der kan være gode at stille en potentiel instruktør for at afklare, om vedkommende kan løfte opgaven. Hvor finder jeg potentielle instruktører? Til en start kan du beslutte, hvem du gerne vil rekruttere, fx mænd, yngre mennesker eller ældre mennesker. Det har betydning for, hvor og hvordan du skal rekruttere. Tænk over, hvor de befinder sig, så du kan gøre dig selv og muligheden for at blive instruktør synlig. Det er nemmere for dig at finde frem til de kommende instruktører end omvendt. Via grundkurset Når kurserne i gang, kan du bede dine instruktører lægge mærke til kursister, som kunne blive gode instruktører. Lad instruktøren spørge, om de er interesserede og hvis ja, så ring dem op og få en snak. Det er også en god idé at have en eller flere af dine kolleger uddannet som instruktører. Det betyder, at der altid er en, der kan springe til, hvis en instruktør bliver syg eller lignende. Rekrutteringen af instruktører kan således med fordel ske via grundkurset, men det kan være nødvendigt at søge andre kilder. Du kan finde inspiration i nedenstående forslag. Andre mulige steder at finde instruktører Vær til stede dér, hvor der kan være potentielle instruktører, hold fx oplæg om kurset i et frivilligcenter, medborgerhuse m.v. Få navn og telefonnummer på interesserede, så du kan ringe dem op. Se dig omkring du kender sikkert nogle, der kunne blive gode instruktører. Måske er det en kollega, din nabo eller en, du kender igennem dine fritidsaktiviteter. Sæt opslag op om muligheden for at blive instruktør, fx i Borgerservice, på frivilligcentre, sundhedscentre eller kulturhuse. Annoncer på relevante hjemmesider, fx eller Lær at tackles facebookside Nævn det i de øvrige sammenhænge, du kommer i hvis du fx er ude at holde oplæg eller lignende og noter navne på evt. interesserede, så du kan ringe dem op. 15

16 Benyt patientforeningernes lokalafdelinger, og annoncer i deres nyhedsbreve. Sæt en annonce i avisen. Bed sagsbehandlere, jobkonsulenter, sygeplejersker, læger og andet fagpersonale med kontakt til borgerne om at nævne kurset og muligheden for at blive instruktør. Annoncer gennem lokalradio eller lokal-tv. Annoncetekst Som inspiration til en annoncetekst kan du bruge PR-foldere om Lær at tacklekurser målrettet instruktører. Der findes en folder for hvert kursus, og du kan finde dem her: Mere information Du kan læse mere om rekruttering af instruktører her: Her kan du blandt andet finde links til gældende lovgivning vedrørende offentlige ydelser, når man ønsker at udføre frivilligt arbejde. Uddannelse af instruktører På alle Lær at tackle-kurser skal undervisningen varetages af uddannede instruktører, hvoraf mindst én har en langvarig sygdom, som er relevant for det pågældende kursus. Fx skal mindst én instruktør på Lær at tackle kroniske smerter kende til at leve med kroniske smerter. Komiteen for Sundhedsoplysning står for at uddanne instruktørerne og afholder løbende instruktørkurser. For at blive instruktør skal man deltage i et 4-dags internatkursus (2 2 dage). Derudover skal instruktøren selv afholde to kurser i sin organisation, fx kommunen, hvor vedkommende bliver vejledt og vurderet på i alt tre moduler, se side 17. Hvis man allerede er godkendt instruktør i et Lær at tackle-kursus, kan man blive uddannet som instruktør på et af de andre kurser ved, dels at deltage i et 2-dags internatkursus, dels at afholde et kursus og modtage vejledning på et til to moduler. På instruktørkurset afprøver aspiranterne alle aktiviteterne på det pågældende Lær at tackle-kursus og gennemfører undervisningsøvelser m.v. Man skal deltage på samtlige kursusdage. Undervisningen varetages af særlige masterinstruktører, som er uddannet til denne opgave af Komiteen for Sundhedsoplysning. Instruktørerne rekrutteres lokalt af de enkelte organisationers koordinatorer. Instruktørerne varetager undervisningen af kursister på Lær at tackle-kurser. 16

17 Instruktørens forløb FRA UDDANNELSE TIL GODKENDELSE 4 dages instruktøruddannelse Instruktørens forløb FOR VIDEREUDDANNELSE I ET NYT KURSUS 2 dages instruktøruddannelse 3 gange vejledning på 2 første kurser 1-2 gange vejledning på det første kursus Godkendelse Godkendelse Revurdering efter 2 år Revurdering efter 2 år Masterinstruktøruddannelse Instruktøruddannelse Lær at tackle-kurser Masterinstruktørerne rekrutteres og uddannes af Komiteen for Sundhedsoplysning. Masterinstruktørernes opgave er at varetage uddannelse, vejledning og vurdering af instruktørerne. 17

18 Instruktørens logbog Som en del af uddannelsen modtager instruktøren Instruktørens logbog, der er et redskab til instruktørgodkendelse. I logbogen noterer masterinstruktørerne den feedback, som instruktøraspiranten får i forbindelse med sin undervisning på instruktørkurset samt i vejledninger. Dermed giver logbogen et godt billede af, hvordan vedkommende udvikler sig som instruktør. Logbogen bruges også i forbindelse med instruktørens revurdering, og følger dermed instruktøren i hele dennes virke. Vejledning og vurdering På de to første kurser, som instruktøren selv afholder, bliver undervisningen vurderet, hvorefter instruktøren bliver godkendt, hvis undervisningen levede op til de kriterier, der er beskrevet i programmet. Vejledning og godkendelse koordineres af Komiteen for Sundhedsoplysning. Komiteen for Sundhedsoplysning garanterer for kvaliteten af vejledningen og arbejder løbende med at uddanne og kvalitetssikre vejlederne. Vejledning varetages af medarbejdere og masterinstruktører, som er tilknyttet Komiteen for Sundhedsoplysning. Læs mere i afsnittet om vejledning på side 25. De første to grundkurser Det er en fordel, hvis organisationen på forhånd planlægger Lær at tacklekurser og rekrutterer borgere til et hold, således at det første kursus kan afholdes umiddelbart efter, at organisationens instruktøraspiranter har været på instruktørkursus. De skal gerne i gang med at undervise inden for et par måneder, efter at de er blevet uddannet. Ikke alle godkendes Man kan ikke være sikker på, at alle deltagere på et instruktørkursus kommer videre i forløbet og skal undervise på grundkursus. Nogle falder fra undervejs. Det kan være, de ikke klarer sig godt på instruktørkurset. Det kan også være, de selv trækker sig, fordi de ikke vil undervise alligevel, eller fordi deres sygdom forværres. Det samme gør sig gældende for de, der underviser på de første to grundkurser. Organisationens koordinator kan forebygge meget frafald ved at have en grundig snak og forventningsafstemning med sine instruktøraspiranter, inden de starter instruktøruddannelsen, jf. afsnittet om rekruttering af instruktører. Hvornår er der instruktørkurser? Du kan altid se, hvornår der afholdes instruktørkurser og tilmelde deltagere her: 18

19 Revurdering Som et led i kvalitetssikringen af undervisningen på Lær at tackle-kurserne skal man som instruktør revurderes to år efter sin seneste instruktørgodkendelse. Revurdering finder sted: to år efter uddannelse eller seneste godkendelse efter en til to vejledninger. Metodekursus anbefales inden revurdering. Ved revurderingen stilles de samme krav til instruktørerne, som da de oprindeligt blev uddannet. Desuden baseres revurderingen på historikken i instruktørens logbog, hvor der ses på, hvordan instruktøren generelt har klaret sig, samt hvordan vedkommende har omsat den feedback, som han/hun har modtaget i sine vejledninger. I forbindelse med revurderingen vejleder en masterinstruktør den frivillige instruktør 1-2 gange, og det vurderes herefter, om instruktøren kan godkendes til at fortsætte som instruktør i yderligere to år. OBS: Revurderingen gælder for alle de Lær at tackle-kurser, den pågældende er uddannet til at varetage. På samme måde gælder det, at såfremt instruktøren ikke godkendes, mister vedkommende retten til at undervise på alle Lær at tackle-kurser. Metodekursus Når man som instruktør har undervist i en længere periode, kan man støde på andre udfordringer end dem, man mødte som nyuddannet. Derfor kan det være en god idé at deltage i et metodekursus, inden man skal revurderes som instruktør. Metodetræning er relevant for instruktører, som har brug for inspiration og genopfriskning af kurset, og kan fungere som led i organisationernes pleje af instruktørkorpset og som kvalitetssikring af kursusaktiviteterne. Metodekurset afvikles over en dag. Man gennemgår vanskelige aktiviteter, træner i de centrale metoder og får feedback på sin undervisning, så man igen får programmets pædagogik og fremgangsmåder ind under huden. Alle kurser for uddannede instruktører ledes af masterinstruktører. 19

20 Når du er i gang I de følgende afsnit kan du finde oplysninger om, hvad der skal ske før, under og efter afholdelse af et Lær at tackle-kursus. FØR et kursus Som koordinator skal du sikre, at rammerne for en god kursusafvikling er på plads. Hvis der er styr på disse ting, kan dine instruktører slappe af og gøre det, de skal, nemlig undervise. På hjemmesiden kan du finde en tjekliste over de ting, der skal være i orden inden kursusstart. Den giver et hurtigt overblik. Læs mere her: Ellers kan du læse med på de følgende sider, hvor de enkelte ting bliver mere uddybet. 20

21 Valg af instruktører til kurset Afhængigt af hvilket kursus du vil sætte i gang, skal du vælge egnede instruktører. Instruktører på Lær at tackle-kurserne skal altid undervise i par, jf. afsnittet om instruktører side 12. Mindst en af dem skal have en langvarig sygdom inde på livet, som er relevant for det pågældende kursus. For instruktører på Lær at tackle job og sygdom skal mindst en af instruktørerne desuden have tilknytning til arbejdsmarkedet. Lad gerne erfarne og mindre erfarne instruktører undervise sammen. Herudover, så lad gerne instruktørerne selv vælge, hvem de gerne vil undervise med, hvis det er muligt. Undgå så vidt muligt, at instruktører, der ikke kan lide hinanden, underviser sammen. Aftal tidspunkt for kurset med instruktørerne, inden du begynder at rekruttere borgere. Vær sikker på, at begge instruktører kan undervise på alle moduler på det planlagte tidspunkt. Rekruttering af kursister Det, der ofte kan få et kursus til at briste eller bære, er rekruttering af deltagere. Og det er måske sværere, end du umiddelbart forventer. For at starte et kursus anbefales det, at der er mindst 12 og højst 16 deltagere tilmeldt. På den måde kan holdet bære, hvis et par stykker skulle falde fra undervejs. Succesfuld rekruttering kræver planlægning og tid. Det anbefales at påbegynde rekruttering 2 måneder før kursusstart. Inden du begynder at rekruttere, så overvej, hvem det er, du gerne vil rekruttere. Er det mennesker i et særligt område, yngre mennesker, mænd, mennesker i arbejde osv.? Det kan hjælpe dig til at målrette din rekruttering, da målgruppen har betydning for, hvor og hvornår det vil være oplagt at holde kurser, samt hvor og hvordan du annoncerer efter dem. Husk selvfølgelig også på, hvilket Lær at tackle-kursus, du vil rekruttere til og vær opmærksom på inklusionskriterierne for de enkelte kurser. Du kan finde mere på: under de enkelte kursussider. Planlægning Hvor og hvornår du holder kurser kan have indflydelse på, hvor succesfuld din rekruttering bliver. I forhold til timingen af dine kurser skal du kende din målgruppe. Ældre mennesker vil med mindre sandsynlighed deltage på kurset, hvis det foregår om aftenen eller starter meget tidligt om morgenen. Mennesker, der er i arbejde, kan være forhindrede i at deltage på kurser, der ligger i løbet af dagen osv. Overvej også din konkurrence hvad bruger folk ellers tid på? Det er måske ikke smart at afholde et kursus tirsdag eftermiddag, hvis mange i målgruppen evt. går til noget andet der. Hav dette med i dine overvejelser, når du planlægger kurser. 21

22 I din planlægning kan du også medtænke, at uddannede, godkendte instruktører så vidt muligt skal undervise mindst to gange årligt på et grundkursus for at bibeholde deres godkendelse. Forberedelse Dan dig et overblik over, hvilke kanaler du kan anvende til at annoncere efter kursister. Det kan fx være lokale aviser, radio eller tv, nyhedsbreve fra egen organisation eller nogle din organisation samarbejder med fx jobcentre opslagstavler i foreninger, boligområder eller lignende, patientforeninger, brugergrupper og hjemmesider. Opret evt. en database eller lignende, så du har informationerne samlet til næste gang, du skal rekruttere kursister. Her kan du også notere, hvornår de publicerer, og hvem du skal kontakte for at få sat en annonce i. Du kan også lave en liste over potentielle deltagere. Formålet med den er at holde styr på alle de mennesker, der på et eller tidspunkt har vist interesse for at deltage på et Lær at tackle-kursus. Her kan du notere navne og kontaktoplysninger på mennesker, der har vist interesse for kurset, men som af en eller anden grund ikke har gennemført det endnu. På den måde kan du nemt informere dem næste gang, der er kursus. Hvor finder jeg kursister? Når du skal rekruttere kursister, så tænk over, hvor folk befinder sig og mød dem dér, hvor de er. Alt, hvad der kan lade sig gøre ansigt til ansigt, er godt. Orienter kolleger i din egen organisation, og tal med andre organisationer, foreninger, læger, apoteker osv., som også har kontakt med din målgruppe. Informer dem om kurserne, og lad den hjælpe dig med at rekruttere. Andre ideer: Annoncér i aviser og blade. Få et indslag i radio eller tv, hvor du kan fortælle den gode historie. Du kan se et eksempel her: aspx Lav flyers, som kan lægges på biblioteker, i supermarkeder, på apoteker, i butiksvinduer osv. Sæt opslag op om kurset på fx frivilligcentre, sundhedscentre og i kulturhuse. Annoncér på relevante hjemmesider og i fx facebookgrupper. Rekruttér via jobcentret. Kun fantasien sætter grænser for muligheder, antal og kombinationer af rekrutteringsmetoder. Det er en fordel at bruge flere strategier samtidigt. 22

23 PR-materialer og annoncetekst Når du annoncerer dit kursus, så vær opmærksom på, at din annoncetekst skal fortælle folk, hvad de kan forvente. Folk bliver skuffede, hvis de forventer foredrag fremført af sundhedsprofessionelle, men i stedet får et deltagerinvolverende kursus med ligesindede. Som inspiration til annoncetekster kan du bruge PR-foldere om Lær at tacklekurserne målrettet kursister. Se mere her: På hjemmesiden findes også pjecer målrettet instruktører og beslutningstagere. Pjecerne opdateres jævnligt i overensstemmelse med de forskellige kursusprogrammer. Det er desuden muligt at få produceret pjecer med kursusudbyderens kontaktinformationer. Informationsmøde Mange organisationer har gode erfaringer med at invitere til et informationsmøde om kurset. Her kan du og dine instruktører hvis de vil fortælle om kurset, dets indhold og form, samt evt. demonstrere en aktivitet fra kurset. Mødedeltagerne har her mulighed for at få afklaret spørgsmål om kurset samt høre om, hvad tidligere kursister har fået ud af at deltage. Mødet fungerer som et oplagt forum til forventningsafstemning. Sørg for, at mødedeltagerne har mulighed for at skrive sig på en liste, så du kan kontakte de interesserede efterfølgende. Mødet bør ikke vare mere end en time. Opfølgning og samtaler Brug tid på de mennesker, der reagerer på din annoncering. Vær venlig og imødekommende, tag din telefon, og hvis du er optaget, så ring hurtigt tilbage. Vær forberedt, så du kan svare på spørgsmål om kurset. Det er en god investering for både dine borgere, dine instruktører og dig selv at bruge tid på tale med den enkelte borger, så du kan finde ud af, om kurset er noget for vedkommende. Det handler grundlæggende om at afklare, om borgeren er motiveret for at deltage på kurset, og at forventningsafstemme, så borgeren er klar over, hvad han/hun går ind til, når vedkommende starter på kurset. På den måde sikrer du, at frafaldet fra kurset mindskes. OBS: For kurset Lær at tackle angst og depression er det et krav, at der gennemføres en individuel samtale. Til det formål skal du bruge publikationen Guide til forsamtale. Se mere her: 23

24 Til de øvrige kurser anbefales en individuel samtale. Samtalen kan foregå ansigt til ansigt eller over telefon. Tag udgangspunkt i borgerens egne spørgsmål om kurset, og suppler evt. med spørgsmål og information om følgende: Borgerens motivation for at deltage, herunder om vedkommende har en sygdom/smerter/symptomer/er pårørende Kursets og modulernes varighed Tidspunkt for kurset Ligemandsprincippet at underviserne er mennesker i samme situation som kursisterne Struktur: gruppebaseret Arbejdsform på kurset (aktiv deltagelse) Det er frivilligt at deltage, og man kan til enhver tid afbryde forløbet. Bestille kursuslokale Bestil et lokale til kursusafholdelse. Vær sikker på, at det samme lokale kan bruges på alle moduler og bestil evt. lokalet til en ekstra gang. Der kan opstå noget uforudset, så det er nødvendigt at udskyde et modul eller starte holdet en uge senere. Sørg for, at placeringen og adgangen til lokalet og andre faciliteter er egnet til undervisning og til målgruppen. Er det fx centralt placeret og nemt at komme til med offentlige transportmidler? Er der lys nok i lokalet? Kan der luftes ud? Ligger der toiletter tæt på? Er der direkte indgang fra gaden? Er der plads til, at instruktørerne kan forberede sig? Det kan være en fordel at bruge et lokale et sted, som folk i forvejen er bekendte med og trygge ved. Det kan være et sted, de også kommer i andre sammenhænge, fx et bibliotek eller et kulturhus. Lokalet skal som minimum være udstyret med en tavle og/eller flipoverstativ. Sørg for, at der er skriveredskaber til begge dele. Desuden skal der være lommetørklæder, blyanter og notepapir samt navneskilte til kursisterne. Forberede samarbejde For at bidrage til et godt samarbejde mellem dig og dine instruktører og dine instruktører imellem kan du anvende henholdsvis Guide til samarbejde mellem instruktør og koordinator og Guide til samarbejde mellem instruktører. Guiderne giver gode råd til opstart af samarbejdet, eksempler på samarbejdsaftaler/kontrakter, forslag til forskellige måder at honorere de 24

25 (frivillige) instruktørers arbejde på og eksempler på gode idéer til, hvordan man opbygger et godt samarbejde imellem instruktørerne. Guiderne er tilgængelige her: Tjekke instruktørens hjemmeside Gør dig bekendt med instruktørernes del af hjemmesiden på: På den måde kan du henvise dine instruktører til siden, når det er relevant. Bestille vejledning Hvis du har instruktører, der skal vejledes eller revurderes, så husk at bestille vejledning i god tid. Det kan du gøre ved at udfylde et vejledningsskema og sende det til Komiteen for Sundhedsoplysning. Skemaet og mailadressen, som det skal sendes til, kan du finde her: Informer dine instruktører om, hvem der skal vejlede og på hvilke moduler. Mind dem om, at de de(n) dag(e) skal blive en time efter endt undervisning, så der er tid til at gennemføre vejledningen. Husk dem også på at tage deres logbog med. Du og dine instruktører kan læse mere om, hvordan vejledning foregår her: Bestille kursusbøger Alle kursister skal have en kursusbog til rådighed i undervisningen. Hvert Lær at tackle-kursus har sin egen kursusbog. Kursusbøgerne uddyber alle de emner, som behandles på kurset, og flere til. Hav det nødvendige antal kursusbøger klar til kursets deltagere. De skal bestilles senest en uge før kursusstart. Vi anbefaler, at alle kursister får lov at beholde kursusbogen, så de kan skrive i den og også kan benytte den som opslagsværk efter kurset. Hvis kursisterne ikke får udleveret en kursusbog, skal organisationen råde over et sæt kursusbøger, så kursister kan låne en bog under kurset, hvis de ikke selv ønsker at købe den. Publikationerne udgives og distribueres af Komiteen for Sundhedsoplysning. Du kan få mængderabat ved større bestillinger. For yderligere information og bestilling, se: og 25

26 Kursusbøgerne til Lær at tackle kronisk sygdom og Lær tackle kroniske smerter er også indlæst som lydbog til mennesker, der har svært ved at læse. Bøgerne med medfølgende lydbog på cd kan købes via Komiteens webshop. Alternativt kan lydfilerne downloades gratis. Lær at tackle kronisk sygdom: Lær at tackle kroniske smerter: Instruktørerne får deres manualer på instruktørkurset. Som koordinator får du en elektronisk version, som du kan bruge, hvis en instruktør mister sin manual, eller der sker opdateringer. Udover kursusbøgerne er der også udviklet et hæfte til pårørende: Pårørende Lær at leve med andres sygdom. Lydfiler til afspændingsøvelser På kurserne afprøver kursisterne en række afspændingsøvelser. Øvelser findes på den cd, som ligger i alle kursusbøger. Øvelserne kan også hentes som lydfiler under de enkeltes kursers sider på: Tjek nyeste materiale Sørg for at have den nyeste kursusbog til det pågældende kursus. Vær også sikker på, at instruktørerne har og underviser efter den nyeste undervisningsmanual. Du kan altid finde ud, hvad der er den nyeste version af alle undervisningsmaterialer her: Forberede ressourcebord Til hvert kursus etableres et ressourcebord med information om relevante tilbud til kursisterne. Koordinator og instruktører kan lægge information på ressourcebordet. Kursisterne opfordres af instruktørerne til også at tage informationsmateriale med til ressourcebordet. Formålet med bordet er, at kursisterne kan informere hinanden om de tilbud, der findes i lokalområdet. Ressourcebordet er kun til information, ikke til produkter. Komiteen for Sundhedsoplysning har lavet flyers med information om Lær at tackle-kursernes facebookside samt om appen Min handleplan. Det er oplagt at lægge disse på ressourcebordet. Find materialet her: 26

27 Udarbejde deltagerliste Lav en liste med kursisternes navne og kontaktoplysninger, herunder telefonnummer og adresse. Listen kan være god at have, hvis du senere skal i kontakt med kursisterne igen, fx hvis du skal informere om et netværksmøde eller lignende. Giv den også til instruktørerne. De skal bruge den til at krydse af, hvem der kommer, så du efterfølgende kan kontakte dem, der ikke er mødt op, for at sikre dig, at alt er o.k. Påmindelse til kursister For at øge sandsynligheden for, at dine kursister møder op til første modul, kan du sende en sms til alle om, at du og dine instruktører glæder jer til kurset. Det kan gøres ved at oprette holdet af kursister som en gruppe på telefonen, så du kan sende en sms ud til alle på en gang. Skriv også oplysninger om, hvornår og hvor kurset starter. Det kan øge deltagelsen på kurset, og sikre at alle har de relevante informationer tæt på kursusstart. UNDER et kursus Kontakt med instruktører Sørg for, at dine instruktører har et telefonnummer til dig, så de kan få fat i dig, hvis det er nødvendigt. Hav klare aftaler med dine instruktører om, hvem der gør hvad. Vær opmærksom på, at instruktørernes vigtigste opgave er at undervise. Andre administrative og praktiske opgaver er dit ansvar. Mange instruktører vil gerne hjælpe så meget, de kan, men vær altid opmærksom på, at de skal have overskud til deres primære opgave, at undervise. Se også Guide til det gode samarbejde mellem brugerorganisation og instruktør: Tal med dine instruktører undervejs i kursusforløbet. Kom fx forbi, når et modul er afsluttet, eller sæt materialer frem sammen med instruktørerne inden et modul. Det behøver ikke tage lang tid. På den måde kan du følge med i, hvordan kurset forløber, og hvordan holdet fungerer. Desuden kan dine instruktører rådføre sig med dig undervejs og finde løsninger på eventuelle problemer, hvis nødvendigt. Hvis en instruktør bliver syg Hvis en af dine instruktører bliver syg lige inden kursusstart, kan du selv træde ind og undervise på det første modul. Er der tegn på, at sygdommen varer mere end en uge, kan du hvis du har flere instruktører høre, om en af dine andre instruktører kan overtage. Du kan også selv undervise på kurset, hvis du er uddannet instruktør. Alternativt kan kurset udskydes. 27

28 Forplejning Sørg for, at der er postevand og glas til instruktører og kursister på hvert modul. Muligheden for at få en kop kaffe eller te samt et stykke frugt i pausen er også højt værdsat. Efter hvert modul Kontakt de kursister, der ikke er mødt op til et modul, så du kan sikre dig, at alt er o.k. Det er rart at vide, at man er savnet. Desuden kan du her få at vide, om vedkommende har planer om at fortsætte på kurset eller ej og evt. hvorfor. Det er vigtig information for dine instruktører. Netværk Forbered, hvor og hvornår det første netværksmøde efter kurset foregår, og orienter instruktørerne herom. Bed dem orientere deres kursister. Læs mere i afsnittet om netværk side 29. Spørgeskemaer Klargør spørgeskemaerne, som kursisterne skal udfylde, når kurset er slut. De hentes og printes fra hjemmesiden: Se mere under afsnittet kursusevaluering herunder. EFTER et kursus Kursusevaluering Din organisation er gennem licensaftalen forpligtet til at lade kursisterne evaluere kurserne skriftligt. Til evaluering af hvert kursus skal du bruge to spørgeskemaer: ét til de kursister, der har gennemført kurset, og ét til dem, der er faldet fra. Du kan hente de spørgeskemaer her: Spørgeskemaerne printes ud på papir til kursisterne, der udfylder et skema hver. Skemaerne indsamles, og svarene tastes ind i SurveyXact, se næste afsnit. SurveyXact Som redskab til dataanalyse stiller Komiteen for Sundhedsoplysning det webbaserede analyseprogram SurveyXact til rådighed. Næsten alle organisationer, der udbyder kurser, benytter SurveyXact til analyse af data. Via programmet kan du bl.a. trække tabeller og figurer ud. Organisationens resultater kan bruges som dokumentation til beslutningstagere, samarbejdspartnere og instruktører samt i arbejdet med at forbedre kvaliteten af kurserne lokalt. 28

29 For at kunne benytte programmet skal du oprettes som bruger. Det bliver du i forbindelse med koordinatorintroduktionen. Se afsnittet om koordinatorintroduktion side 29. Læs mere om evaluering og trin for trin-vejledningen til brug af SurveyXact her: Instruktør-koordinator samtaler Planlæg gerne et feedback-møde med dine instruktører. Det kan afholdes, når et kursus er afsluttet. Du kan med fordel benytte kursisternes spørgeskemabesvarelser som udgangspunkt ved mødet. På baggrund af spørgeskemabesvarelserne kan I sammen tale om, hvad der er gået godt, hvad der er gået mindre godt, og hvad der skal arbejdes på at forbedre. Det kan både dreje sig om selve undervisningen, men også om mere organisatoriske forhold, fx om kursuslokalet fungerede godt, om kursisterne følte sig tilstrækkeligt informerede om kurset, og om instruktørerne følte, at de havde kontakt med dig. Det er en god måde at samle op på og afgøre, om der skal gøres noget anderledes næste gang i forhold til rekruttering, tid og sted for afholdelse af kurset osv. Netværk Kursister, der har deltaget på et Lær at tackle-kursus, kan med fordel tilbydes at deltage i et netværk for tidligere kursister. Det er frivilligt for kursisterne, om de vil deltage i netværket. OBS: For Lær at tackle angst og depression er det et krav, at kursisterne tilbydes at deltage i netværk. Det er op til den enkelte organisation, hvordan man vælger at organisere et netværk for tidligere kursister. Følgende er værd at overveje: Hvor lang tid efter kurset skal det første netværksmøde afholdes? Hvor skal det afholdes? Det kan være et sted, som har andre relevante tilbud for kursisterne, fx et frivillighedscenter Hvem er tovholder for første mødegang? Hvem skal være tovholder for de næste mødegange? Skal det være et åbent eller lukket netværk, dvs. skal kursister fra andre hold kunne komme med? 29

30 I forbindelse med pilottesten af Lær at tackle angst og depression blev forskellige netværksmuligheder undersøgt. Du kan læse om dette og finde inspiration i evalueringsrapporten, som kan findes her: Desuden er Komiteen for Sundhedsoplysning ved at teste en model for netværk. Resultaterne af undersøgelsen samt Guide til netværk udkommer i løbet af sommeren

31 Fastholdelse af instruktører Fastholdelse af instruktører handler om rammer og aktiviteter m.v., som sikrer, at de har lyst til at blive ved med at fungere som instruktører. Det er helt grundlæggende at respektere og anerkende instruktørerne. Det vil bl.a. sige at forsøge at imødekomme deres behov (når det er muligt), være til rådighed, støtte dem og rose dem, når det er oplagt. Det er vigtigt for kursernes kvalitet, at der er et godt samarbejde imellem koordinator og instruktører og imellem instruktørerne indbyrdes. Se også afsnittet om samarbejde side 24. Andre fif til at fastholde instruktører: Alle instruktører har deres egne personlige årsager til at blive instruktør. Jo mere du ved om disse årsager, des bedre kan bidrage til at indfri deres forventninger. Med andre ord, lær dine instruktører at kende. Instruktører er særlige og skal føle sig særlige og værdsatte. Så når de ringer, så tal med dem eller ring tilbage med det samme. Sig tak for hjælpen, fx når et kursus er afsluttet. Saml dine instruktører nogle gange om året, deltag fx i den årlige nationale instruktørsamling, hvis der er mulighed for det. På instruktørsamlingen er der fokus på deres udvikling og virke som instruktører. De lærer hinanden at kende og oplever fællesskabet med instruktører landet over. Arrangementet er med til at motivere instruktørerne. Hvis en instruktør beslutter sig til at holde op som instruktør, så find ud af hvorfor. Det kan være, det kan løses. Tag instruktørernes undervisningsmæssige faglighed og udvikling alvorligt. Tilbyd fx deltagelse i metodekursus, tillægsuddannelse i et andet Lær at tackle-kursus, hvis det kan lade sig gøre. Du kan som koordinator også bidrage til et godt samarbejde instruktørerne imellem. Opfordr dem fx til at anvende Guide til det gode samarbejde mellem instruktører: Når en instruktør stopper Det kan være svært at vurdere, hvornår det er tid for en instruktør at stoppe. Nogle kan fortsætte deres virke i mange år, hvor andre må stoppe, fx fordi deres sygdom forværres, og de ikke længere har overskud til at undervise. Nogle instruktører vælger selv at stoppe. I andre tilfælde kan være nødvendigt, at du som koordinator stopper dem. 31

32 Som koordinator er det en stor udfordring at skulle afbryde et samarbejde med en instruktør, særligt når det ikke sker efter instruktørens eget ønske. Det kan dog være nødvendigt for at opretholde kvaliteten af kurserne. Hvornår er det tid? Vær opmærksom på kursisternes evaluering af kurserne. Er der gentagne gange tegn på stor utilfredshed med en instruktør, eller oplever du i øvrigt frustration fra kursister, er det tegn på, at du skal holde ekstra øje. Hvis du fx møder kritik af en af dine instruktører undervejs på et kursus enten fra en kursist eller fra en medinstruktør så arranger, at et modul observeres. Fx kan du selv sidde med som fluen på væggen. Hvis du observerer, at instruktørens undervisning er problematisk, så bestil en vejledning til instruktøren hos Komiteen for Sundhedsoplysning, jf. afsnittet om vejledning. Eksempler på problematisk undervisning: Instruktøren anvender materiale, der ikke er i manualen. Instruktøren bruger manualen, men bruger egne foredrag. Instruktørerne er åbenlyst uenige og diskuterer foran gruppen. Instruktører nægter at undervise sammen. Instruktører har en dømmende attitude overfor kursister. Instruktører er uforberedte. Tag en samtale med den pågældende instruktør om, at det er tid til at stoppe. Vær tydelig i din kommunikation, og begrund beslutningen med konkrete eksempler på årsagen til, at du bliver nødt til at bede ham/hende om at stoppe. Husk at bevare respekten. Anerkend vedkommendes indsats og sig tak. Tal evt. med ham/hende om andre muligheder for at arbejde i din eller andre organisationer. 32

33 Netværk for koordinatorer Komiteen for Sundhedsoplysning tilbyder et professionelt netværk for fagfolk, der koordinerer Lær at tackle-kurserne. Formålet med netværket er at styrke koordinatorernes viden, kompetencer og samarbejdsevner omkring kurserne. Emnet kan fx være ledelse af frivillige. Medarbejdere fra Komiteen for Sundhedsoplysning er som netværksansvarlige med til alle møder og varetager planlægning og ledelse af netværksmøderne. Møderne afholdes to gange årligt. 33

34 En gang om året I de følgende afsnit kan du læse om årlige begivenheder i forbindelse med Lær at tackle-kurserne. Indberetning Komiteen for Sundhedsoplysning er som licenshaver forpligtiget til at indsende en årlig indberetning til Stanford Universitet om anvendelsen af Lær at tackle-kurserne i Danmark. Derfor skal alle koordinatorer en gang om året udfylde et indberetningsskema for hvert Lær at tackle-kursus, organisationen udbyder. Skemaet udfyldes via SurveyXact. Du modtager en med et link til skemaet og en beskrivelse af fremgangsmåden. Skemaet skal også udfyldes, selvom din organisation ikke har kørt kurser. Følgende anføres i skemaet: Oplysninger om organisationen Antal afholdte grundkurser Antallet af kursister, der har gennemført Antallet af kursister, der er faldet fra Antal instruktører der er uddannet i det pågældende år Antal aktive instruktører Antal godkendte instruktører. Instruktørsamling Hvert år afholdes en instruktørsamling, hvor alle landets instruktører og koordinatorer samles til et 2-dags arrangement. Programmet varierer fra år til år, men fælles for alle samlingerne er fokus på at klæde instruktører og koordinatorer endnu bedre på til at varetage deres opgaver samt styrke netværksdannelsen blandt koordinatorer og instruktører. Programmet består typisk af faglige indlæg, workshops omkring metoder og indhold på kurserne, tid til samtale og fordybelse. Fast på programmet er en festmiddag og underholdende indslag. 34

35 Du kan læse mere om de tidligere instruktørsamlinger her: Tilmelding Tilmelding til instruktørsamlingen sker via hjemmesiden her: 35

36 Værd at vide I dette afsnit kan du læse om tiltag fra Komiteens side, som kan være gode at kende til i forbindelse med afholdelse af Lær at tackle-kurser. Info-mails Komiteen for Sundhedsoplysning formidler vigtig, aktuel viden til koordinatorer og instruktører via info-mails. Info-mails til koordinatorer sendes direkte som en til alle koordinatorer ca. hver anden måned. Dette sker automatisk, og du skal ikke selv gå ind og tilmelde dig. Har du spørgsmål til indholdet i info-mailen, er der mulighed for at besvare en og få svar. Info-mails til instruktører sendes direkte til alle koordinatorer, som bedes videresende eller printe dem til deres instruktører. Instruktører kan ikke selv tilmelde sig info-mailen. Info-mailen til instruktører sendes ud ca. tre gange årligt. 36

37 Nationale rapporter Komiteen for Sundhedsoplysning offentliggør årligt en national rapport for hvert af kursusprogrammerne. I disse rapporter samles samtlige data på tværs af organisationerne for både gennemførte og frafaldne kursister. Rapporterne muliggør sammenligning af den enkelte organisation målt op imod de samlede nationale data. Som led i rapporten indhentes oplysninger om kursusudbydernes kursusaktivitet, herunder hvor mange kurser der er afviklet, antallet af kursister m.v. Disse tal opgives også til Stanford Universitet jf. afsnittet om indberetning. Kommunale rapporter På baggrund af de nationale rapporter udarbejdes årligt rapporter for hver enkelt kommune. Alle kommuner kontaktes i starten af året i forhold til, hvilke rapporter de ønsker udarbejdet. Projekt Mere tid Komiteen for Sundhedsoplysning afprøver og evaluerer løbende forskellige tiltag, der kan styrke kursusprogrammerne. Et eksempel er projekt Mere tid, der undersøgte, hvorvidt et kursistfremmøde ½ time før den oprindeligt planlagte start kunne reducere oplevelsen af tidspres på kurset. Dette blev bekræftet og anbefales nu. Du kan finde rapporten her: Handleplans-app Det centrale redskab på Lær at tackle-kurserne er at lave konkrete, realistiske handleplaner fra uge til uge. Appen MIN HANDLEPLAN kan bruges i forbindelse med kurserne eller alene. Appen er gratis og kan hentes i Google Play eller App Store. Facebook Lær at tackle har sin egen facebookside. Siden er målrettet tidligere, nuværende og potentielle kursister og indeholder nyheder samt generelle oplysninger om kurserne. Siden er desuden et sted, hvor brugerne kan bidrage med stort og småt, som andre kan have glæde af at høre om. Som koordinator har du også mulighed for at rekruttere instruktører via facebooksiden. Du kan både annoncere efter nye aspiranter, som kunne tænke sig at blive uddannet som instruktører, og du kan annoncere efter allerede uddannede instruktører, som ud over sin hjemkommune gerne vil undervise mere. 37

38 Du kan hjælpe os med at sprede kendskabet ved at like siden og invitere dine instruktører og facebookvenner til også at like. Se facebooksiden her: Kontakt Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til medarbejderne i sekretariatet for Lær at tackle med stort og småt om kurserne. Du kan finde kontaktoplysninger her: 38

39 MESTRINGSPROGRAMMER Lær at tackle Håndbog for koordinatorer