Lindoe Offshore Renewable Center

Transkript

1 Lindoe Offshore Renewable Center Udkast konceptbeskrivelse 19. oktober 2009 Forfatter: JLH Sidst gemt: :54:00 Sidst udskrevet: :02:00 C:\Documents and Settings\jh\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\PAV12CC5\Notat Lindoe Offshore Renewable Center 19 oktober 2009.doc Revision: 4 Antal sider: 16

2 Executive summary I de sidste femten år har offshore industrien for vedvarende energi oplevet en stor vækst og både interessen og potentialet er stigende. Danmark har nu otte offshore-parker med en samlet effekt på 631 MW. Inden 2012 øges kapaciteten med yderligere 638 MW, og flere projekter er på tegnebrættet. Tendensen er den samme i vores nordeuropæiske nabolande, men over hele verden blomstrer nye markeder frem. Erfaring er afgørende, når omkostningerne på offshore energi skal bringes ned. For en ny industri i et meget udfordrende miljø er der ganske enkelt behov for at få flere erfaringer gennem forskningsprojekter og innovation. Og hvis det skal lykkes at udvikle vindkraft på havet i Europa, kræver det en særlig politisk indsats. Lindø værftet rummer helt særlige forudsætninger for at bidrage til en fortsat udvikling af de danske offshore kompetencer indenfor vedvarende energi. Analysen viser, at offshore industrien efterlyser en række af de unikke nøglekarakteristika, som Lindø besidder. Det knytter sig i særdeleshed til: Havnebeliggenhed med mulighed for at håndtere og producere meget tunge elementer, samt store velegnede lager- og produktionshaller til produktion af bl.a. fundamenter til offshore industrien. Ekspertise inden for svejsning, overfladebehandling og automatisering, samt tilstedeværelsen af betydelig faglig ekspertise inden for udrustning. Konklusionen er derfor, at Lindø rummer unikke faciliteter og kompetencer til at udvikle og vedligeholde den danske førerposition inden for offshore området. Lindoe Offshore Renewable Center vil med fordel kunne specialisere sig omkring offshore industrien både i form af havvindmøller og bølgeenergi. Der vurderes at være et betydeligt udviklingsbehov inden for offshore vedvarende energi, hvor hullerne i videngrundlaget særligt knytter sig til udviklingen af omkostningsreducerende fundamenter, effektive løsninger til installation og optimale driftsstrategier. Lindoe Offshore Renewable Center kan derfor udvide den eksisterende private og offentlige forskning og udvikling i Danmark og bidrage til en samlet styrkelse af den danske vidensbase på offshore området. Samtidig eksisterer der gode muligheder for synergier til andre danske og internationale videnmiljøer, der kan sikre et videncenter i verdensklasse. 2

3 1. Udviklingspotentiale for offshore energi Offshore er et stærkt stigende marked, som forventes at komme til for alvor at slå igennem i løbet af de næste 5-10 år. Danmark er et af de lande med størst offshore erfaringer og har derfor en unik mulighed for at skabe nye produkter til dette marked. 1 Dette gælder primært på området for offshore vind, men også bølgekraft gøres der betydelige danske forsøg med. Bølgekraft er under udvikling i en række lande, uden at der endnu er sket et endeligt teknologisk gennembrud. Der arbejdes med flere forskellige koncepter til udnyttelse af bølgernes energi. 2 Bølgeenergi er dog et område med et enormt potentiale, idet bølgeenergi vil kunne dække hele klodens forbrug af elektricitet, hvis viljen til at investere i sektoren var stor nok. Offshore vindenergi er fortsat en dyr løsning sammenlignet med onshore, på grund af anlægs- og vedligeholdelsesomkostninger. Men offshore er også vindmæssigt meget mere stabilt og forudsigeligt end onshore, hvilket giver mulighed for en mere effektiv og stabil elproduktion. For at offshore skal slå igennem kommercielt, er der behov for prisreduktion på en række områder. Det er blandt andet bedre design, produktion og installation af billigere supportstrukturer. Effektiv og forudsigelig drift er også altafgørende. Samtidig er der også perspektiver i udvikling af alternative mølletyper til offshore på store havdybder og langt fra land, f.eks. DC vindmøller. En udvikling af disse områder vil skabe store forretningsmuligheder for danske virksomheder. Kilde: European Wind Energy Technology Platform Ser man på den eksisterende produktion af offshore vindenergi fra de nuværende havvindmølleparker er niveauet fortsat meget lavt sammenlignet med landbaserede anlæg og øvrige vedvarende energiformer. Ved udgangen af 2009 vil der globalt set være opstillet knap 2000 MW installeret kapacitet på havvindmøller, hvoraf over 95 % er af dansk 1 Kilde: windpower.org 2 Kilde: waveenergy.dk 3

4 fabrikat og med danske leverandører af fundamenter og installationsløsninger. Her vil 658 MW være opstillet i danske farvande. Vurderes til gengæld på de planlagte offshore vindmølleparker er der særligt to dominerende markeder, Tyskland og UK. Her er der planlagt betydelige investeringer, så de internationale samarbejdsrelationer bliver særdeles vigtige for den danske forskning inden for offshore energi. Kilde: European Wind Energy Technology Platform Danmark og danske virksomheder kan demonstrere næsten 20 års erfaring med opstilling af møller på havet, og som nation huser vi de toneangivende spillere i alle aspekter af produktion, projektering, installation og drift af havvindmølleparker. Havvindkraft er som teknologi og industri stadig på et tidligt udviklingsstadie. I grove træk består de eksisterende parker af tilpassede landmøller, som er sat på individuelle fundamenter, der er designet og produceret specifikt for hver enkelt mølle. Der eksperimenteres og udvikles konstant på alle aspekter af installation og drift af havvindmølleparker, og hver ny park indebærer et relativt stort element af demonstration. Potentialet for havvindkraft og bølgeenergi langs de tæt befolkede europæiske kyster er imidlertid enormt. Der er pt. planlagt i alt MW allerede inden Imidlertid vil ikke alle projekter blive realiseret, hvorfor et konservativt skøn for det kommercielle potentiale i EU er et sted i nærheden MW frem til 2020, og op mod 150 milliarder Euro i investeringer. Heraf størstedelen i Østersøen, Nordsøen og omkring de britiske øer. European Wind Energy Technology Platform summerer potentialet og udfordringerne for offshore vindindustrien således: Design, manufacture, operate 10,000 offshore wind turbines in 2020 Develop and deploy a new technology Create a new industrial sector Create 215,000 jobs in

5 Der skal således bygges nye havvindmøller på 10 år med en teknologi, der stadig er umoden og kræver betydelig forskning og innovation samtidig med, at der skal etableres en effektiv industriel sektor, der kan reducere priserne og gøre produktionen effektiv. Udsigten til den store volumen betyder to ting. For det første at konkurrencen om havvindkraftmarkedet først nu går i gang for alvor. Danmarks styrkeposition er truet af en række andre lande, herunder ikke mindst Holland, Tyskland og Storbritannien. I disse lande arbejdes målrettet på at tiltrække fremtidens leverandører af offshore energi, bl.a. gennem etablering af videnscentre, forskningsprogrammer, testanlæg og stabile markedsrammer for etablering af nye havvindmølleparker og bølgeenergianlæg. For det andet betyder den øgede markedsvolumen, at industrien som forsyningskæde er ved at geare op til at tage to afgørende innovationsspring. For det første skal industrien gå fra seriel demonstration til egentlig industrialisering og serieproduktion af havmølleparker på kystnære placeringer, og for det det andet skal industrien demonstrere løsninger med endnu større møller på dybt vand til kommercialisering formentligt efter Begge spring kræver lange, målrettede innovationstræk. For at fastholde Danmarks teknologiske og kommercielle forspring bør der etableres en teknologisk platform for havvindkraft og bølgeenergi, der skal formulere detaljerede strategiske satsninger for udvikling af såvel teknologi som industri. Vindmølleindustrien har identificeret fem områder, der kan gøre offshore vind både billigere og bedre. Det drejer sig om fundamenter, kabler, optimering af drift og service, udvikling af offshore installationsplatforme og optimering af udstyr. I den forbindelse blev spørgsmålet rejst, hvordan vi gør offshore vind billigere? 3 Svaret er: Mere industrialisering Vilje til videndeling men markedsdrevet Bruge nearshore testsites specifikt for fundamenter Gradvis fokusering mod dybere vand 1.1 Øget europæiske konkurrence Udsigten til det store markedsvolumen betyder, at konkurrencen om offshoremarkedet først nu går i gang for alvor. Der satses stort på udvikling, forskning og demonstration af offshore løsninger i en række lande, herunder ikke mindst Holland, Tyskland, Norge og Storbritannien. Nedenfor listes tre betydelige udenlandske videncentre inden for offshore vedvarende energi. ECN: Energy research Centre of the Netherlands, Holland Lokalitet: Petten, ca. 50 km nord for Amsterdam Teknologier: Vind, solceller, biomasse, brint, energieffektive løsninger Finansiering: Årlig omsætning EUR 122 millioner Faciliteter til udvikling, test og demonstration af vindkraft: Forskellige komponentafprøvninger af bl.a. krøjelejer og hydrauliske systemer. Vingeteststand på op til 60 m. Prøve- 3 Vindmølle Industriens årsdag

6 station for afprøvning og demonstration af prototype møller. 5 prøvestande til prototyper på hver op til 6 MW. Frauenhofer IWES (Wind Energy and Energy Systems Technology), Tyskland Lokalitet: Bremerhaven Teknologier: Vind, sol og energisystem Finansiering: Tidligere bevilling EUR 12,8 mio. til eksisterende bygninger (2006). Bevilling til udvidelse fra det tyske miljøministerium og den lokale regering på EUR 12,6 mio. til vingetest. Derudover en rammebevilling fra miljøministeriet på EUR 25 mio. frem til Regeringen i Bremen giver EUR 10 mio. til yderligere udvidelser frem til Fusion med Solar Energy Supply Technology Institute støttet med EUR 10,5 mio. Faciliteter: Pr. 1. januar 2009 udvidet til at omfatte test af møllekomponenter herunder naceller og vinger. I løbet af 2009 vil Solar Energy Supply Technology Institute fusionere med centret. NaREC New and Renewable Energy Centre, Storbritannien Lokalitet: Blyth, Northumberland ca. 30 km nord for Newcastle Teknologier: Vind, bølgeenergi, solenergi, brændselsceller, solceller Finansiering: 30 millioner fra nationale og EU-regionsmidler Status: Byggeriet påbegyndes i sommeren 2009 Faciliteter: Nacelle teststand på 10 MW, Vingeteststand på op til 100 m, Prøvestation for afprøvning og demonstration af prototype møller. 6

7 2. Lindøs kompetencer og faciliteter Lindø Værftet rummer en række interessante faciliteter og kompetencer til at kunne indgå i en samlet dansk satsning på offshore energi i bred forstand. Der er i dag et akut behov for at udvikle og teste omkostningsreducerende løsninger for forskellige offshore teknologier. En undersøgelse af Lindøs faciliteter og kompetencer set i forhold til de markedsbehov, som offshore industrien er gennemført af AT Kearney. Styrkepositioner for Lindø i forhold til offshore industrien er således at: Virksomhederne kan udnytte havneplaceringen, da der er store fordele ved at fragte fundamenter og andre typer havanlæg via skib Lindøs faciliteter med meget store kraner og løfteanlæg kan udnyttes til både test og produktion af fundamenter og andre store anlæg Arbejdsstyrkens særlige kompetencer inden for svejsning, overfladebehandling og udrustning er meget eftertragtet Jo mere udviklet de forskellige elementer i offshore produktionen bliver, desto mere vil de stærke spidskompetencer, der findes på Lindø, kunne udnyttes. Hovedkonklusionen i undersøgelsen er endvidere, at Lindøs særlige kompetencer retter sig mod den del af offshore industrien, der arbejder med fundamenter og udvikling af teknologiske løsninger under vandet. Dette skal ses i modsætning til produktion af tårne til vindmøller, turbiner mv., hvor der ikke vurderes at være et umiddelbart match mellem Lindøs faciliteter/kompetencer og industriens behov. Fig. 2.1 Lindøs industrielle faciliteter Højtuddannedes kompetencer (white collar) Faguddannedes kompetencer (Blue collar) Kilde: AT Kearney 2009 Lindøs nøgle karakteristika Havne lokalisering Kajfaciliteter Store og høje produktionshaller Kran og løfte faciliteter Tung transport udstyr Lagerfaciliteter Projektudvikling og design Projektledelse Automatiseret produktion med robot udstyr Overfladebehandling Stærke kompetencer inden for svejsning og montering Interesse på nøgleområder fra offshore industrien Meget høj Lille Høj Meget høj Høj Høj Lille Medium Høj Høj Medium 7

8 Set fra industriens side er der en række nøglekrav, der skal være opfyldt for at et produktions, test og udviklingssted kan blive en succes. Figur 2.2 præsenterer de vigtigste krav til et produktionsanlæg og giver samtidig et bud på Lindøs evne til at imødekomme industriens ønsker. Figur 2.2: Industriens krav Nøglesucceskrav Evnen til at håndtere store tunge objekter Lindøs evne til at opfylde kravene Forklaring Kun meget få steder findes kraner og udstyr til at håndtere de dimensioner og vægt, som offshore udstyr og fundamenter har Lindø kan håndtere meget store anlæg Store krav til kompetencer inden for svejsning og overfladebehandling Høj kvalitet inden for udrustning (outfitting) Offshore energiproduktion er langt mere krævende end landvindmøller og anlæg Der er strenge reguleringskrav til industrien Fundamenter og andre undervandsanlæg kræver mere overfladebehandling end tårne Lindø er anerkendt for sine spidskompetencer på disse områder Der er en del udrustningsarbejde forbundet med offshore industrien Lindø har stærke kompetencer på dette område Effektiv produktion Relativt lavteknologisk område, der kræver høj omkostningsbevidsthed Kilde: AT Kearney 2009, baseret på interview med offshore virksomheder Konklusionen er således, at Lindø har de unikke industrielle faciliteter og kompetencer, som efterspørges af offshore industrien. Samtidig besiddes betydelige menneskelige ressourcer i form af ekspertise inden for svejsning og udrustning, samt overfladebehandling. 8

9 3. Aktiviteter i Lindoe Offshore Renewable Center Der er et stort udviklingspotentiale på offshoreområdet i form af produktionsoptimering og styrkelse af en mere systematisk tilgang til produktionskæden, som kan sikre levering. Det gælder for alle typer af vedvarende energi offshore: Bølgeenergi Vind Tidevand, solceller og andre former for vedvarende energi, der kan placeres offshore Særlig store besparelser forventes at kunne høstes via nye former for fundmenter, en mere effektiv produktionsproces og via mere avancerede installation og driftsløsninger. Fig. 3.1 Værdikæde for offshore fundamenter Stål opskæring Fundament produktion Svejsning Overfladebehandling Udrustning Installation Drift Operator Operatør Entreprenørfirma Stål leverandør Fundament leverandør Rør producent Installationsvirksomhed Aktiviteter Stålarbejde Grunding, blasting, fræsearbejde, og opskæring Rulle stål Svejse Overflade behandling Udrustning (platforme, stiger etc) Opsamling af fundament og installation på rette sted Drift Stål leverandører SSAB Thyssen Group Fundament leverandører Entreprenører Smulders /SIF MTHøjgaard EEW Per Aarsleff Bladt ZPMC Lindøs ekspertise Installationsvirksomheder A2Sea MPI Operatører DONG EON Vattenfall Ser man på værdikæden for offshore industrien (her særligt vind) vurderes det, at Lindø har særlige kompetencer og faciliteter til selve produktionsdelen af fundamentet og potentielt inden for installation af fundamenter. Det vil være naturligt at Lindoe Offshore Renewable Centers aktiviteter knytter sig den del af værdikæden, som er markeret med rødt i figur

10 Fundamenter Etablering af havvindmølleparker er indtil i dag primært sket på vanddybder på op til ca. 20 m. En stor del af den kommende offshore udbygning vil ske på væsentligt dybere vand, idet mange af de udpegede områder i Nordeuropa er placeret på 30-70m vand. Der er derfor ikke alene behov for et fokus på udvikling af billigere løsninger på fundamentsiden, men samtidig krav om helt nye teknologiske løsninger, der imødeser udviklingen hen imod opstilling af møller på langt dybere vand. I dag går en tredjedel af anlægsinvesteringerne i offshore-energi til fundamentet. Hos en række virksomheder arbejder man derfor på at udvikle nye typer af fundamenter, idet der ligger store besparelsesmuligheder i en mere effektiv teknologi end de nuværende konstruktioner. Fundament og nettilslutning er således store udgiftsposter offshore, men da prisen ikke stiger proportionalt med den enkelte mølles størrelse og elproduktion, kan man forvente at se større og større møller på havet og i fremtiden måske også vindmøller på flydende konstruktioner. Markedet er i dag stærkt domineret af monopiles med en andel på % af alle de kommende anlæg, hvor fundamentstypen allerede er besluttet. Særligt i UK er monopiles den dominerende type, mens tripods, der står for ca. 30 % af alle besluttede fundamenter er den dominerende type i Tyskland. Årsagen er primært forskellige vanddybder i de to lande, men også at industrien er relativ ny, så de mest effektive systemer endnu ikke er identificeret. 4 Lindoe Offshore Renewable Center vil derfor kunne specialisere sig i at udvikle næste generations fundamenter til både offshore vindmøller og til bølgeanlæg, der ligeledes har store udfordringer i at finde de mest optimale fortøjningssystemer. LORC vil endvidere via særdeles stærke kompetencer inden for automatisering og robotteknologi kunne bidrage til at udvikle seriel produktion for fundamenter til offshore. 4 Kilde: AT Kearney

11 Installering og drift En af de udfordringer, som offshore projekter står over for, er den vanskeligere tilgængelighed på vandet. Logistiske udfordringer og placeringer mange kilometer fra kysten gør det omkostningsfuldt at installere og at holde møllerne på havet i drift. En vigtig forudsætning er, at havvindmøller og bølgeanlæg skal kunne serviceres lokalt, så alle komponenter, inklusiv de store generatorer og gearkasser kan repareres på stedet for at undgå den dyre og krævende brug af kranskibe. Optimeringen af offshore energi kan hjælpes på vej gennem hele forsyningskæden. Industrien er i stigende grad nødt til at udvikle materiel og løsninger, der er dedikeret til havvindmølleparker og bølgeanlæg. Det forudsætter større fartøjer, hotelskibe og nye kabelløsninger, der kan bygge bro over større afstande til havs med kun begrænset transmissionstab. Succesen for fremtidens offshore industri handler således om, at alle involverede parter skal se på dette som et specielt område inden for udnyttelse af moderne energi. Dvs. det er nødvendigt med specialiserede og standardiserede produkter, arbejdsgange og tilgang generelt. I det lys vil LORC kunne specialisere sig inden for de nye teknologier, der kan fremme en effektiv forsyningskæde og sikre at installation og drift af offshore anlæg på dybere vand optimeres. Multidisciplinær viden Vedvarende energi offshore er kendetegnet ved at være yderst multidisciplinær, og samtidig kræve meget viden. Særligt bølgeenergi kræver viden fra en lang række forskellige designområder. På bølgeenergiområdet skal centret således rumme viden om bl.a. hydrodynamik, hydrauliske systemer, generatorer, reguleringssystemer samt testfaciliteter for integrerede test af hydrodynamiske påvirkninger og power take-off systemer (hydraulisk/pneumatisk/elektrisk). Målet er at kunne udvikle mere kosteffektive løsninger for vedvarende energi offshore gennem et multidisciplinært forskningsmiljø, der kan samle international ekspertise. Nøgleaktiviteter for LORC: Overvågning af den internationale udvikling af nye teknologier i forbindelse med udvikling, installering og drift af offshore vind parker (kabling, nettilslutning, fundamenter, installationsmetoder, O&M koncepter) Overvågning af markedet for kritiske led i forsyningskæden for offshore vindkraft (søkabler, installationsfartøjer mv.) og i forbindelse med forsyningskæden for andre vedvarende offshore energiformer (bølgeenergi mv.) Opsamling af viden om eksisterende udviklingsaktiviteter for vedvarende offshore energi i Danmark og globalt, videreformidling af information til interesserede virksomheder (Støtte til) feasibility studier af nye teknologiske løsninger (fundamenter, installationsmetoder, installationsteknologier, installationsfartøjer) Formidling af viden om udviklingen i forsyningskæden for vedvarende offshore energi til alle interessenter 11

12 Opsamling af inputs fra branchen om uddannelses- og kompetencebehov indenfor forsyningskæden og videreformidling til de relevante Beskæftigelsesregioner og uddannelsessektoren Støtte til prototypeudvikling og tests af nye teknologier og nye tekniske løsninger i forbindelse med udvikling af forsyningskæden til vedvarende offshore energi Støtte til udvikling af relevante test- og udviklingsfaciliteter på Lindø-værftet. Dette kan evt. ske gennem etablering af samarbejde med GTS Institutterne, som kunne forestå udviklingen af de fysiske faciliteter på værftsområdet Støtte til etablering af et inkubator-miljø for vedvarende offshore energi på Lindøværftet (fysiske rammer for nystartede virksomheder, begrænset opstartsrådgivning, facilitering af kontakt til relevante virksomheder, rådgivere, eksperter mm.). Denne opgave bør koordineres tæt med de relevante regionale væksthuse og andre relevante udviklingsparker Afhængigt af Centrets finansieringsgrundlag kunne det evt. give eller medfinansiere seed-capital / venture capital til opstart af nye virksomheder med en overbevisende forretningsplan indenfor offshore supply chain området på Lindø Værftet. Lindoe Offshore Renewable Center tænkes at have tre hovedaktiviteter: Anvendelsesorienteret offshore forskning og udvikling baseret på samspil med førende forskningsmiljøer i Danmark og internationalt Rådgivning og service, dvs. direkte anvendt forskning i tæt samarbejde med de virksomheder, der ligger i Lindoe Business Park, samt virksomheder placeret andre steder i Danmark og i udlandet. Denne type teknologiske serviceydelser er forskningsbaserede og bygger på den grundlæggende forskning og udvikling, men foregår i direkte samarbejde med kommercielle virksomheder. Uddannelse af kandidater og forskere, samt videreuddannelse af offshore industriens medarbejdere. Lindoe Offshore Renewable Center Forskning & udvikling Rådgivning og service Uddannelse Fundamenter Kontraktforskning Kandidatuddannelse Installation og drift Myndighedsbistand Forskerskole (Ph.d.) Forsyningskæden Test og afprøvning Videreuddannelse Formidling Incubator miljø 12

13 Det er en vigtig præmis for videncentret, at der skabes direkte anvendelsesorienteret forskning og innovation inden for kerneområderne, hvori centret specialiserer sig. Her skal udvikles ny viden omkring offshore teknologi, som skal bidrage til at gøre centret til et førende videncenter på området. Det afgørende bliver at sikre en specialisering, der gør det muligt at supplere den nuværende ekspertise med nogle af verdens førende forskere, så det grundlæggende vidensniveau bliver i verdensklasse. Dette anses for at være fundamentet for et succesfuldt samspil med erhvervslivet i og uden for Lindoe. Via den grundlæggende videnbase og specialisering inden for de kerneområder, der identificeres vil kunne udvikles en række målrettede innovationsprojekter i direkte samspil med kommercielle aktører. De danske forskningsresultater indenfor energi på universiteterne er generelt offentligt tilgængelige, og kun en lille del er helt lukkede for offentligheden, da de fx ejes af en virksomhed. Tilgængeligheden af forskningsresultater inden for dansk energiforskning Fuldt offentligt tilgængelige til videre f.eks. for en begræn Delvist lukkede, brug. set tidsperiode Helt lukkede, da de f.eks. ejes af en virksomhed Risø, DTU 85 % 7,5 % 7,5 % BYG, DTU 90 % 10 % 0 % CET, DTU 80 % 10 % 10 % KU, NAT/LIFE 80 % 10 % 10 % Aalborg Universitet 75 % 20 % 5 % Teknologisk Institut 80 % 15 % 5 % DMU, AU 0 % 100 % 0 % Lindoe Offshore Renewable 75 % 15 % 10 % Center (estimat) Kilde: CEBR 2009 (Syddansk universitet indgår ikke i komplet form i undersøgelsen) Det må forventes at Lindoe Offshore Renewable Center opbygger en stærk kommerciel profil, hvor de dele af aktiviteterne, der finansieres via erhvervslivet udgør en større del andel end hos de øvrige vidensinstitutioner. Det forventes derfor at tilgængeligheden af forskningsresultaterne bliver delt mellem åbne, fuldt offentlige projekter og mere lukkede kommercielle projekter, hvor resultaterne først offentliggøres efter en bestemt tidsperiode eller helt tilfalder en virksomhed til fremtidig produktudvikling. I tillæg til de forskningsfaglige opgaver og rådgivnings- og serviceaktiviteter i forhold til private aktører kan tænkes et betydeligt uddannelseselement i form af dels kandidat og Ph.D.-uddannelser og dels efter- og videreuddannelse af offshore industriens arbejdskraft. Centret ventes at engagere sig i de omtalte uddannelsesaktiviteter i samarbejde med de relevante universiteter. Derudover vil LORC kunne spille en rolle som fødselshjælper for virksomheder eller enkeltpersoner, der har lovende forretningsidéer indenfor området for området for forsyningskæden for vedvarende offshore energi, f.eks. ved at koble virksomheder i netværk, formidle kontakt til relevante rådgivere eller eksperter, og assistere med kontakt til relevante offentlige myndigheder. Disse aktiviteter vil skulle samordnes med de relevante regionale væksthuse og andre offentlige tilbud til iværksættere. 13

14 3.1 Synergi og samarbejdsrelationer I et internationalt perspektiv er der kun plads til én samlet dansk klynge inden for vedvarende offshore energi. Men klyngen vil, som den allerede har i dag, have flere forskellige lokaliteter med egne spidskompetencer. Derfor bør Lindoe Offshore Renewable Center tænkes ind i en samlet dansk offshore klynge, hvor kompetencerne på de forskellige områder udvikles koordineret og målrettet. Herved kan den eksisterende viden og forskningskapacitet på området hos dels private virksomheder (der står for ca. halvdelen af den samlede forskning inden for energiområdet), dels hos GTS-Institutter, klyngeorganisationer og universiteter inkluderes. Eksempler herpå er følgende: (NB: liste er ikke udtømmende men udkast) Syddansk universitets kernekompetencer Syddansk Universitet er som part i bestyrelsen en naturlig drivkraft for LORC. De relevante forskningsområder knytter sig bl.a. til kernekompetencer inden for robotteknologi, automatisering, sensorer og elektronik, samt mere management-baserede kompetencer inden for produktionsoptimering af værdikæder, produktionsplanlægning, brugerdreven innovation og livscyklus-analyser. Kompetencerne findes bl.a. hos: Mærsk McKinney-Møller Instituttet, der arbejder på det robotteknologiske område med at udvikle intelligente, autonome systemer til avanceret produktion. Mads Clausen Instituttet, der fokuserer overordnet på produkt- og forretningsinnovation indenfor det mekatroniske område med speciel fokus på intelligente sensorer og aktuatorer. Offshore Center Esbjerg/Aalborg Universitet Offshore Center Esbjergs kommende projekt Energi på Havet, finansieret af Syddansk Vækstforum forventes at kunne rumme visse synergier i forhold til LORC. Projektet har fokus på uddannelse og tiltrækning af SMV er og har meget vægt på olie & gas industrien, men det femte delprojekt omkring offshore vind kunne rumme være relevant at samarbejde om. Det samme gælder aktiviteterne under offshore centrets innovationsnetværk. Det samme vil Offshore Center Esbjergs kompetencer indenfor fundamenter, fx i form af projektet Offshore Wind Turbines Situated in Strong Sea Currents vedrørende havbundserosion omkring fundamentet. Et projekt, der blev udført sammen med Rambøll, Vestas, Aalborg Universitet Esbjerg, A2SEA og Dansk Hydraulisk Institut DTU/RISØ Risø er også en oplagt samarbejdspartner, særligt når det gælder havvindmølleområdet. Risøs spidskompetencer knytter sig i særlig grad til test af turbiner (Høvsøre) og udvikling af vinger (Blade Test Centre), samt betydelige internationale relationer, dels via forskningsnetværk, dels via konsulentopgaver rundt om i verden. DTU, Institut for Skibe, Kyster og Konstruktioner, vil ligeledes være relevant, bl.a. i form af projektet SeaBed Wind Farm Interaction, der fokuserer på havbundserosion og vil 14

15 bidrage til bedre forudsigelser omkring havbundens bevægelser. Projektets parter er Aalborg Universitet, DHI, LICengineering og DTU. 3.2 Additionalitet En analyse af de strategiske indsatsområder for forskning, udvikling og demonstration inden for vindenergi udgivet af det tværgående partnerskab Megavind fremhæver en række forskningsmæssige huller og udfordringer, der skal løftes for at udvikle og fastholde Danmarks markante styrkeposition inden for vedvarende energi 5 : De fem overordnede strategiske udfordringer er: Hvordan bliver vindmøllen en effektiv og driftsikker maskine? (bl.a. transmission) - Hvordan udnyttes vinden bedst muligt? (bl.a. aerodynamik, vingedesign) - Hvor er vindkraftsværkets mest optimale placering? (bl.a. vindmåling, geofysik) - Hvordan får man mest muligt vindkraft indpasset i energisystemet? (bl.a. elsystemet) - Hvordan tager vi det næste skridt inden for offshore? På offshore området er hullerne i den eksisterende viden ifølge branchen: at udvikle nye koncepter for offshore parkernes elinfrastruktur at videreudvikle design procedurerne for selve vindmøllen, support-kontruktion og fundamenter for at reducere design usikkerheder at optimere og udvikle nye koncepter for fundamenter og installationsteknologi med særligt fokus på dybere vand over 15 m at udvikle overvågnings og dataopsamlingssystemer med henblik på at kortlægge fejlhyppigheder og optimere vedligehold at udvikle forbedrede adgangs- og sikkerhedsforhold udvikle viden om geoteknik og geofysik udvikle viden om materialer i et offshore miljø, med særligt fokus på korrosion udvikle optimale drifts- og vedligeholdelsesstrategier Lindoe Offshore Renewable Center får til opgave at sikre den nødvendige viden på en række af disse områder og på den måde skabe grundlaget for at danske virksomheder kan udvikle offshore industrien fremover. Samtidig skal LORC udvikle og overføre viden til bølgeenergiområdet, der er præget af meget store behov for teknologisk udvikling, men hvor der kan tænkes betydelig synergier til offshore vindkraft, bl.a. i forhold til fundamenter, overfladebehandling, installation og drift. Det er således områder, hvor der i dag mangler betydelig viden og hvor der ikke er tilstrækkelig forskningskapacitet og ressourcer i de eksisterende videnmiljøer. Hertil kommer, at der via de fysiske faciliteter på Lindø skabes en unik mulighed for test- og produktion i den helt store skala, hvorved den danske offshore industri kan tage et kvantespring fremad

16 4. Organisering Lindoe Offshore Renewable Center oprettes som en erhvervsdrivende fond. Vedtægterne er under udarbejdelse. Lindoe Offshore Renewable Center Bestyrelse Direktion Brugerråd/ Advisory board Forskning & udvikling Rådgivning og service Uddannelse Bestyrelse: Poul Nyrup Rasmussen (Formand) Lars-Erik Brenøe, A.P. Møller - Mærsk Jørgen Mads Clausen, Danfoss A/S Anders Søe Jensen, Vestas A/S Jesper Øhlenschlæger, Skykon A/S Jens Oddershede, Syddansk Universitet Jan Hylleberg, Vindmølleindustrien (observatør) Bestyrelsen er åben for flere medlemmer. Bestyrelse overvejer endvidere at etablere et brugerråd eller advisory board, der kan rådgive om de konkrete forskningsmæssige opgaver for centret. Bestyrelsen vil udpege midlertidig ledelse for centret, idet permanent ledelse ventes udpeget senest ved årsskiftet 2009/